For modul 8 Psykisk syge patienter/borger og udsatte grupper. Møllehuset, Thisted Kommune

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan For modul 8 Psykisk syge patienter/borger og udsatte grupper. Møllehuset, Thisted Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Møllehuset er en specialdøgninstitution for børn og unge i alderen 0-18 år. Møllehuset drives under serviceloven 67 stk. 2. Møllehuset hører under Handicapafdelingen i Thisted Kommune. Samarbejdsrelationer Møllehuset samarbejder med relevante instanser og personer. Inden for det professionelle områder er samarbejdspartnerne bl.a. praktiserende læger, speciallæger, skole- og specialtandlæger, psykologer, sagsbehandler/socialrådgiver, fysioog ergoterapeuter, bandagist, diætist, Døve-blinde konsulent, skole og børnehave. På det private område samarbejder vi tæt sammen med forældre/værge og andre pårørende. Patient/borger kategorier Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år, med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der har brug for et specialdøgntilbud. Børnene har en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der bevirker, at de har behov for praktisk hjælp og personlig pleje. Der er behov for personale kontakt i umiddelbar nærhed døgnet rundt. Møllehuset har 14 pladser, hvor 1 plads er tilknyttet aflastningstilbuddet. Møllehuset er delt op i to familiegrupper. Den ene familiegruppe blev delt op i to mindre grupper, da det var nødvendigt at få en autistgruppe. I august 2009 blev der oprettet en specialtilrettelagt ungdomsuddannelse til 9 unge, hvilket er et udviklingsprojekt mellem Kommunikationscentret og Møllehuset. Centrale kliniske problemstillinger I Møllehuset arbejder vi med en kontaktpersonsordning, der varetages af pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Kontaktpersonen har til opgave at være bindeled/den røde tråd i barnets hverdag, og udforme en målsætning ud fra det enkelte barns ressourcer og Side 1 af 6

2 udviklingsmuligheder. Kontaktpersonerne samarbejder i teams, hvor de har fælles ansvar og sparring. Den enkelte kontaktperson og teamgruppen er ansvarlig for, at børnenes dagligdag er struktureret og tilrettelagt ud fra Møllehusets målsætning. Både kontaktperson og teamgruppens opgave er at tilrettelægge et miljø, der matcher barnets behov for omsorg, tryghed, støtte, genkendelighed, udvikling og socialt samvær for at give den bedst mulige livskvalitet. Omsorg og pædagogik er knyttet tæt sammen i arbejdet med det enkelte barn. Der er hele tiden skiftende og forskellige behov, der skal tages hensyn til, og hvor det er nødvendigt at gøre sig tanker om, hvordan tilgangen skal være i den enkelte situation. I Møllehuset er der flere af børnene, der ikke har et sprog, her er det et vigtigt mål at finde kommunikationsformer, så barnet føler sig forstået, får mulighed for at dele følelser og oplevelser med andre, oplever at påvirke sine omgivelser og have indflydelse på sit eget liv. Alle børn har udviklet kommunikationssystemer som f.eks. verbal kommunikation, tegn til tale, lyde, gestus, mimik, kropssprog, m.m. der er også flere af børnene, der anvender tekniske hjælpemidler som f.eks. computer, boardmakersystem, billedmateriale, m.m. Her er det vigtigt, at vi i Møllehuset har et interesseret, lydhør og deltagende socialt miljø for barnet. I Møllehuset ser vi kontaktpersons funktionen og den kommunikative form som meget vigtige for at kunne skabe og udvikle en bæredygtig relation. I Møllehuset prioriteres forældrenes historiefortælling om deres barn højt. Deres gode erfaring for, hvad deres barn har glæde af/trives med. Barnets livshistorie beskrives i tæt dialog med forældrene. I Møllehuset anvendes der modeller og begreber fra et bredt spektrum af teorier, som f.eks. personligheds- og udviklingspsykologi, neuropsykologi, kognitiv psykologi, pædagogik, farmakologi, biologi, kommunikation, sundhedsfremme og forebyggelse, m.m. Nogle af de kliniske problemstillinger du vil kunne møde i Møllehuset kan f.eks. være: Udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, tvangstanker og handlinger, depressioner, epilepsi, cerebral parese. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I Møllehuset er medarbejdergruppen tværfaglig sammensat af sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, køkken- og rengøringspersonale, pedel, sekretær og ufaglærte, som alle er inde og hjælpe i plejen. Der ud over er der ansat en leder og stedfortræder. Møllehuset har også tilknyttet en speciallæge, der er lægeansvarlig for Møllehuset. Han kommer i huset 5 gange årligt. Der uddannes løbende sygeplejestuderende og pædagogstuderende. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer De børn, der bor i Møllehuset, har brug for omsorg og pleje for at kunne fungere i Side 2 af 6

3 hverdagen. De kan bo i Møllehuset, indtil de er 18 år, hvorefter de overflyttes til voksen regi. Da nogle af vores beboere mangler nogle af deres sanser helt og delvist, opfatter og oplever de verden på en anden måde, derfor er det vigtigt, at beboeren får stimuleret deres sanseindtryk. Nogle af de aktiviteter, der bruges til sanse stimuli kan være massage, musik, snozelhus, udeaktiviteter, m.m. Børnenes mentale udviklingsniveau er fra ca. 2 måneder til ca. 4-5 års alderen. Det fysiske udviklingsniveau ses fra at skulle have fuld pleje til at kunne fungere svarende til 6 års alderen. Der tages derfor udgangspunkt i den enkelte barns hverdagsliv, hvor de daglige aktiviteter og gøremål er nøje afstemt til den enkelte barns behov for pleje, omsorg og støtte. Der er fokus på den relationelle, kommunikative og pædagogiske tilgang for at yde den bedste støtte til det enkelte barn. Børnene i Egegruppen har forskellige handicaps og diagnoser, men kendetegnet for dem alle er, at de har fysiske og psykiske handicap. Deres handicap giver sig udslag i, at flere af børnene bruger kørestol, benskinner, korset, briller, høreapparat og diverse masker til lungefysioterapi, har PEG-sonde, baklofen-pumpe, CI (Cochlear Implant), er skoliose opereret eller har epilepsi. Børnene i Fjordgruppen har forskellige handicaps og diagnoser, men kendetegnet er, at flere af dem har diagnoser inden for autismespektret. Børn som har brug for strukturering, forudsigelighed og individuelle tilrettelagte aktivitetsprogrammer, grundet bl.a. deres hyperaktivitet og tilknytningsforstyrrelser. I Møllehuset har vi et tæt samarbejde med forældre/værge, da vi ser dem som en vigtig del i relationen til barnet. Møllehusets overordnede målsætning for børn og unge er: Møllehuset skal være et rart og hyggeligt hjem Vi vil yde vort optimale for at børnene får et godt liv med udgangspunkt i børnenes forskellige ressourcer/ behov Forældrene / familien er en vigtig del af barnets liv Vi vil ud fra familiens forskellige ressourcer arbejde på, at vi i fællesskab skaber gode rammer omkring barnets liv Møllehuset vil være en del af nærmiljøet Møllehuset skal være en inspirerende, attraktiv arbejdsplads med faglige udfordringer Sygeplejefaglige opgaver Læringsmuligheder i Møllehuset kan være at: varetage medicinadministration efter beskrevne regler/retningslinjer og redegøre for enkelte børns medicinske behandling, observere virkning og eventuelle bivirkninger. varetage personlig pleje få indblik i sondeernæring observere og deltage i pædagogiske opgaver i forhold til et eller flere børn deltage i aktiviteter både uden- og indendørs planlægge og varetage undervisning i forhold til sygeplejefaglige områder for personale og forældre/pårørende deltage aktivt i relevante møder deltage i specialundersøgelser, når det er muligt. Side 3 af 6

4 udøve jeg-støttende handlinger og ADL (Almindelig Daglig Læring). identificere og prioriter sygeplejefaglige indsatsområder, planlægning og evaluering af indsats indgå i sygeplejefaglige tiltag indhente materiale fra sundhedsområdet omkring det enkelte barns diagnose, handicap, behandling, medicin, hjælpemidler, fys. behandlinger m.m. få kendskab til forskellige former for kommunikation, og bruge det i forhold til det enkelte barn. få indsigt i det tværfaglige samarbejde og faggruppernes kompetence områder reflektere over normer, værdier og handlinger få forståelse for samspillet i mellem barnet og den voksne forholde dig til etiske dilemmaer og deltage i faglig dialog og argumentation validere indsatsen og/eller forløbet Udviklings- og forskningsområder og tiltag I Møllehuset arbejdes der bevidst med kvalitetsudvikling på alle niveauer. Vores primære opgave er at skabe mest mulig kvalitet i kerneydelsen ud fra den udmeldte politiske ramme og ressourcetildelingen. Desuden prioriteres det højt i Møllehuset, at der er synlighed på faglig viden, trivsel og succes i arbejdet. Der opsamles ny viden, som skaber inspiration og kvalitet i det fremtidige arbejde. Udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale omkring det sundhedsmæssige arbejde og beskrive fagmateriale. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I Møllehuset arbejdes der blandt andet med følgende metoder: sygeplejeprocessen pædagogik jeg-støttende sygepleje ADL KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Arnekende Pædagogik) Kliniske retningslinjer Observation, analyse og refleksion Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I Møllehuset er den kliniske undervisning tilrettelagt efter det angivne læringsudbytte i modul 8. Den kliniske vejleder og den studerende er i samarbejde ansvarlig for tilrettelæggelsen af praktikforløbet. Det forventes at den studerendes tilstedeværelsestid er min. 30 timer pr. uge i gennemsnit. Den studerende skal forvente også at have tilstedeværelsetid aften og weekender. På den Side 4 af 6

5 måde gives mest mulig kontinuitet og bedste muligheder for læring. Hvis ikke klinisk vejleder er til stede, vil der blive planlagt følgeskab med en ad hoc vejleder, hvor den studerende møder forskellige faggrupper. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettet læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte læringssituationer, der opstår i praksis. Inden for den første uge vil der afholdes forventningssamtale og perioden afsluttes med en evalueringssamtale mellem kliniske vejleder og den studerende. I forbindelse med den fastlagte studieaktivitet kommunikationsrapport, deltager teoretisk underviser fra skolen i den fælles statussamtale. Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske vejleder udarbejder en studieplan, som den studerende modtager ca. 1 uge før start. Studieplanen er udgangspunkt for samarbejde og kan justeres efter behov. Sammen med studieplanen fremsendes mødetider for den første uge. Resten af perioden planlægges ud fra aktuelle læringsmuligheder. I Møllehuset er adgang til studierum, IT og relevant litteratur. Det forventes, at det meste af læsningen foregår på studiedage, da det anses for vigtigt at være til stede i miljøet for at opnå relevant læring. Vejlednings- og evalueringstilbud Der vil i samarbejde mellem klinisk vejleder og den studerende aftales vejledningstimer ud fra det individuelle behov. Der er mulighed for vejledning ud fra spontan opstået behov enten ved klinisk vejleder eller ved øvrigt personale. Der vil altid være mulighed for før-, under- og eftervejledning ved udførelse af sygeplejehandlinger og andre opgaver, hvor den studerende måtte have behov for det. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Conny Høegh Larsen, uddannet sygeplejerske i Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Der er krav om siders litteratur pr. ECTS point, det vil sige i alt minimum 360 sider, som skal dokumenteres i eportfolio. Forslag til litteratur angives på separat liste. Side 5 af 6

6 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det forventes at den studerende: Møder til de planlagte vagter. Ved sygdom skal der gives telefonisk besked til Møllehuset. Bruger logbog til egen refleksion og som udgangspunkt for emner til vejledningstimer. Udarbejder kommunikationsrapport efter skolens retningslinjer Udarbejder en egoprofil på et udvalgt barn I slutningen af praktikperioden deltager i sygeplejefaglige drøftelser Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd.institutionens godkendelse: Side 6 af 6