Bestyrelsens beretning ved formanden. Benny Kirkebække Christensen. til generalforsamlingen. i DLF AmbA. 26. oktober 2010

Bestyrelsens beretning ved formanden Benny Kirkebække Christensen til generalforsamlingen i DLF AmbA 26. oktober 2010 Kommunikationschef Stig Oddershede Tlf: +45 46 330 371 Mobil: +45 4030 3248 E-mail: so@dlf.dk DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 DK-4000 Roskilde Tlf: +45 4633 0300 Fax +45 4632 0830 www.dlf.dk

2 INDLEDNING Jeg skal aflægge beretning for et meget vanskeligt år, som heldigvis artede sig bedre, end det så ud til ved årets begyndelse. Jeg har disponeret beretningen i hovedområder: Først vil jeg knytte nogle kommentarer til det forgangne år rent politisk og herunder belyse landbrugets forhold generelt. I forlængelse heraf vil jeg berette om årets gang i DLF Til sidst følger bestyrelsens vurdering af fremtiden og beretningens afsluttende bemærkninger. DET FORGANGE ÅR POLITISK Christiansborg har været årsag til mange overskrifter i det forløbne år. Ofte har underholdningsværdien været stor. Til gengæld har historierne ikke øget respekten for de folkevalgte. Lad mig give et par eksempler: Forsvaret fabrikerede selv løgnagtige oplysninger og lækkede dem til pressen, og som sædvanlig kunne ministeriet ikke overholde dets egne budgetter. Til sidst gik ministeren af Lene Espersens beslutninger omkring eget feriebehov og embedets mødepligter er i en kategori helt for sig. Karen Ellemann arbejdede med sin madpakke-politik ud fra en tankegang om, at børnene er samfundets og ikke forældrenes. Utroligt! Helle Thorning og hendes mand gav med åbne øjne myndighederne oplysninger om samme sag i to vidt forskellige udgaver. Sjusk, siger hun selv. Dokumentfalsk, vurderer andre. Her er der ikke noget om krydsoverenesstemmelser og økonomisk straf. Den landmand, der sjusker med tal til myndighederne, kender godt konsekvensen. Mange af vore politikere er statister på Christiansborg. De lader sig drive rundt af tidens reelle magthavere, spindoktorer og journalister. Deres mål er seertal og oplag snarere end redelig information.

3 Medierne, spindoktorer og mange politikere udgør en treenighed, som i behovet for hinanden bruger hinanden og efterhånden kommer de til at tænke ens. Landets ve og vel er ikke det, de beflitter sig mest med. Ansvaret skubbes over på embedsværket og embedsmandsudvalg. Jeg kommer dog til at indrømme regeringen én stor sejr i året, der er gået. På klimakonferencen i december mødte alverdens ledere op med det formål at sænke jordens temperatur. Det virkede så godt, at København frøs til is, endnu før konferencen sluttede, og vi fik den koldeste vinter i mands minde. Sådan! På Folketingets åbningsdag 5. oktober hed Jyllands-Postens leder Borgerlig fallit. Efter at have opridset 17 punkter, hvor flertallet på Christiansborg har fejlet eller været passiv, lød konklusionen: Hvad skal vi med en borgerlig regering, der ikke vil føre borgerlig politik? Jeg vil føje til, at regeringen heller ikke har erhvervslivets og slet ikke landbrugets tarv for øje. Tidligere medlem af EU-Parlamentet Niels Busk har sagt: Danmark arbejder på flere måder for at forringe rammetingelserne for sig selv ved at føre en ideologisk profilpolitik. De øvrige EU-lande har kun hovedrysten og undren til overs for et land, der går imod dets egne interesser. I en artikel om Grøn Vækst det er et fantastisk begreb konkluderede Jyllands-Posten, at Friværdien er spist op. En ledsagende tegning viste, at der er smalkost i landbruget. Nu om stunder bliver de fleste banker plyndret indefra. Illustrationen viser et relativt ufarligt bankrøveri af den gammeldags slag. Sandsynligvis er der tale om en kunde, som er bekymret for sine egne penge. Her er mere fra medierne: Dansk landbrug er kørt fast. Dansk Velfærd A/S er i knibe. Sten Rosenbak: Den gennemsnitlige dansker får over et livsforløb væsentlig mere fra de offentlige kasser, end vedkommende betaler til dem. Steen Stensen siger: En tilsyneladende uundgåelig udvikling er på vej til at drukne selvejet i en syndflod af regler. Jacob Kjærsgaard har en unik udtalelse: I andre lande ser man også på økonomien. Det er jo genialt. 25. september 1009: Stavnsbundet af store tab. Indtjeningen viser i alle fem år underskud. Summa summarum: Christiansborg var blevet advaret om landbrugets håbløse økonomi.

4 Politikernes svar er at vedtage vandplaner og Grøn Vækst, som medfører horrible ekstra udgifter til erhvervet. Ingen ved, hvad det vil koste. Ingen har ulejliget sig med at undersøge det. Men vi skal regne i milliarder. Der tales på nogle felter om kompensation, det er når politikerne tilbyder at fodre grisen med dens egen hale, og så skal vi tilmed være glade. Tidligere medlem af DLFs bestyrelse Flemming Fuglede Jørgensen har givet den måske bedste beskrivele af danske landmænds situation i dag: Embedsmandsvældet og miljø-mafiaen tror, alle bliver lykkelige, hvis man undlader at vedligeholde 7.300 km. vandløb og laver Danmark om til en sump. Det vil gå os som indianerne, der forhandlede og forhandlede med de hvide de blev drevet længere og længere tilbage. Da der ikke var mere at give af, og indianerne endelig sagde stop, blev der krig. De få, der overlevede, blev indhegnet i reservater. Sådan bliver det også her. Så kan den øvrige befolkning, der véd bedre, løse billet, komme og se på og købe souvenirs med hjem. For egen regning vil jeg tilføje, at Flemming Fuglede ikke bliver at finde i reservatet. Han vil, som en af frontløberne i oprørshæren, blive skudt i kamp. Når en grov voldsforbryder flygter fra den lukkede afdeling på Risskov og det hænder jævnligt så oplyser hospitalet, at en medarbejder jo må have glemt at låse. Man vil naturligvis ikke love, at det ikke vil ske igen. Det er jo en menneskelig fejl. Det siger de også på plejehjemmene, når der fejlmedicineres. Jeg har ikke hørt om konsekvenser for de ansvarlige. Men pløjer en landmand to cm. for tæt på en grøft, kan det koste flere hundrede tusinde kroner. Gennem århundreder har danske bønder kæmpet for at forbedre landets dræn- og kanalsystemer. De ville aflevere et bedre Danmark end de modtog. Meget af det opnåede er i dag på vej til at blive ødelagt af deres børn og børnebørn, der læste videre. Biologernes og politikernes dagsorden er ikke den stigende risiko for fødevareknaphed, men velfærd for fugle og fisk samt insekter og skrubtudser. Sundere og større afgrøder på vore marker det er noget, der bekæmpes og ikke fremmes. Alle taler om natur, selvom vi stort set kun har kulturlandskaber. Praktisk talt alt i vort lille land har været berørt af menneskehånd. Ingen produktion i Danmark er mere naturlig end den, der sker på vore marker og i vore stalde. Alligevel vil Folketinget og regeringen reducere landbrugsproduktionen.

5 Mange taler og skriver om landbrugets gældsbyrde som erhvervets store problem. Gælden er også for stor, men vore største problemer er rammebetingelserne og omkostningsniveauet. Vi er mindst lige så dygtige landmænd som vore kolleger i andre EU-lande, men de slår os alligevel, fordi de har bedre politikere og bedre konkurrencevilkår. Andre erhverv mærker det også. Industrien svarer igen ved at sende fremstillingsopgaver til Kina og IT-udvikling til Indien. Landbrugets råstof, jorden, ligger desværre i Danmark. Fornylig fortalte Danfoss adm. direktør Niels Bjørn Christiansen, at da Fogh-regeringen tiltrådte, var dansk industri 10 pct. mere effektiv end Tysklands. I dag klarer Tysklands virksomheder sig for omkostninger, der ligger 25 pct. under vores niveau i Danmark. Rundt om i landet ansættes østeuropæisk arbejdskraft i stedet for ledige danskere. Hvorfor? Fordi danske arbejderne føler sig overkvalificerede. Samtidig argumenterer deres organisationer for, at det arbejde, mange af deres medlemmer ikke ønsker, skal honoreres dobbelt så godt, som det sker i Tyskland. Konkurrence på varepriser er godt, konkurrence på lønninger er kriminelt og strafbart. Mange uden for erhvervet forstår ingenting, for I får jo milliarder i støtte! siger de mellem otte og ni milliarder kroner om året fra EUs store landbrugskasse. Denne vælgerholdning får langt de fleste af de 179 folketingsmedlemmer til næsten fanatisk at kæmpe for at få støtten fra EU til landbruget afskaffet. De nationale støtteordninger er i det store og hele for længst fjernet. Pressen og politikere ynder af fordele støttemilliarderne på vore godt 10.000 heltidsbrug. Direkte og indirekte giver landbruget imidlertid beskæftigelse til 150.000. Der er imidlertid en direkte forbindelse fra hektarstøtten over kornprisen også til den løn, som slagteriarbejderen, mejeristen og chaufføren hæver en løn, som er markant større end den, kollegaen syd for grænsen tjener? EU-støtten skal også ses i sammenhæng med, at vi brødføder Danmark og at den samlede agroindustri hjembringer overe 100 milliarder kroner om året. Danmark ville for alvor få problemer uden denne valutaindtjening.

6 Lad os se på, hvad samfundet bl.a. bruger penge til. Vindmølleindustrien har længe levet på politikernes betydelige velvilje og nåde. Vore rederier har forhandlet sig til en minimal skat, en tonnageskat eller en slags skibsvægtafgift. Der betales ikke skat af driftsresultaterne, og danske søfolk i udenrigsfart betaler ikke en krone i indkomstskat. Ordningerne betyder, at rederne formentlig får større støtte end landbruget, når alt indregnes. Hvert år bruger samfundet - 15 milliarder kroner til sygedagpenge - 37 milliarder kroner til førtidspension - 18 milliarder kroner til efterløn - 18 milliarder kroner på arbejdsløshedsunderstøttelse - 20 milliarder kroner på bistandsmodtagere - 13 milliarder kroner på udsatte børn og unge, herunder børn, der er fjernet fra familien De nævnte beløb udgør tilsammen 14 gange så meget som landbrugsstøtten. Her kæmper Christiansborg også fanatisk men det er for ikke at spare på noget som helst. Giv landbruget anstændige rammevilkår, og vi vil kvittere med merproduktion, større beskæftigelse og heraf afledt øget skatteevne samt en forbedret valutaindtjening. Tænk om vi kunne opnå samme velvillighed som rederierne. I sommer kørte jeg på Angelen syd for Flensborg Fjord. Overalt var der velpassede gårde, mange havde solfangere og biogasanlæg, nogle også vindmøller. Og markerne var rene! Endnu før man nåede landsbyerne, stod der roser. Ikke ét hus var forfaldent, og der var heller ingen huller i vejene. Så kom vi til Danmark. Her så vi til fulde dårlige veje, beskidte grøfter og forfaldne landsbyer. Det ser fattigt ud. Danmark burde være rigere end Tyskland. Hvad har vi da brugt pengene til? Og hvad gør vi for at sikre fremtidig rigdom? Svaret er: Reelt ingenting! I Danmark har vi delt pengene ligeligt ud til borgerne med det ene formål at få deres stemmer ved næste valg, alt imens vi over 20 år har nedslidt vore ressourcer, hvad enten det er vejene, kloakkerne, skolerne, jorden eller drænene. Skulle nogen tro, min blide kritik af regeringen og dens endnu eksisterende politiske flertal på Christiansborg er det samme som en anbefaling af alliancen Thorning, Søvndal og Vestager med støtte fra de gamle kommunister Ole Sohn og Frank Aaen, så er det en fejltagelse.

7 Men den problematiske virkelighed er jo, at alle har stemmeret, også de to tredjedele af befolkningen, der ikke bidrager til samfundet og som i øvrigt gerne ser en større beskatning. Uanset hvem der danner regering, kommer Danmark til at omstille sig til grøn energi. Land- og skovbruget kan levere råmateriale til 50 pct. af hele Danmarks energiproduktion målt under ét, altså både transportsektoren, produktionen, el og opvarmning. Der ligger 50.000 nye jobs i bioenergisektoren, når den er fuldt udbygget. Gad vide, om det kan få eksperter og politikere til at se mere positivt på landbruget Vind, solvarme, bølgeenergi og jordvarme skal klare den anden halvdel, så Danmark om 40 år kan være frigjort for anvendelse af fossile brændsler og afhængighed af de ofte demokratisk tvivlsomme stater, der sidder på hovedparten af klodens olie og naturgas.. Skal målene indfries, må Danmark sadle om. I de sidste mange år har vi arbejdet for lidt, fået for meget for det og lånt os til et overforbrug. Vi skal til at bestille noget mere, holde lønningerne i ro og sætte tæring efter næring. De véd det godt, både de blå og de røde, men de tør ikke sige det af skræk for vælgerne. Stadig flere vælgere foragter dem for denne fejhed. I dag giver det ingen mening at spørge, om den førte politik er højre- eller venstreorienteret? Den er ingen af delene. Den er desorienteret. Christiansborgs bedste investering vil være at stimulere landbruget og fjerne dets særbyrder. Det vil gavne beskæftigelsen og valutaindtjeningen og samtidig løse mange af Udkantdanmarks problemer. I finanssektoren skal direktions- og bestyrelsesmedlemmer kunne klare en Fit & Proper-test. Det undersøges, om man er kvalificeret til sin stilling og har økonomisk orden i eget hus. Sådanne regler burde indføres overalt, hvor der træffes vigtige beslutninger. Jeg vil foreslå, Finanssektorens regler kommer til at gælde specielt for Folketinget og regeringen. Her synes mange ikke at være i stand til at styre egen økonomi, for så ville de reagere anderledes på fællesskabets vegne. En Fit & Proper paragraf i valgloven kunne være et effektivt middel på vejen til et økonomisk ansvarligt Danmark.

8 2009/10-RESULTATET OG STATUS DLFs nettoomsætning faldt i 2009/10 med tre procent til 2.001 millioner kroner. Bag tallet ligger både faldende priser og stigende mængdeomsætning såvel i Europa som især i Rusland, Kina og på oversøiske markeder. Vort selskab har igen øget markedsandelen. Bruttoresultatet blev på 361 millioner kroner mod 379 millioner året før. Resultatet af ordinær drift faldt fra 51 til 43 millioner kroner. Efter skat og et uændret resultat til minoritetsinteresserne på to millioner kroner er der tilbage til DLF 31 millioner kroner mod 33 millioner året før. Denne bundlinje er nået i et år præget af frø indkøbt i et højprismarked og et salg til faldende engrospriser. På denne baggrund betegner bestyrelsen resultatet som tilfredsstillende også fordi vi, som sædvanlig, har betalt avlerne højere priser end konkurrenterne, sådan som det helt naturligt må forventes af et andelsselskab. Der er fra alle led i selskabet arbejdet målbevidst på at realisere dette resultat i et af branchens vanskeligste år i nyere tid. Vi har også i det forløbne år modtaget mere frø, end vi har solgt. På grund af nedskrivninger står varelageret uændret til 586 millioner kroner. Vi er forsigtige, når vi opgør værdierne i DLF. Det ses også af, at vort betydelige genmateriale og vore sortsrettigheder står bogført til kun 11 millioner kroner. DLFs balance er faldet fra 1.463 til 1.413 millioner kroner. Heraf udgør egenkapitalen 677 millioner kroner mod 667 millioner kroner året før. Egenkapitalprocenten er steget fra 45,6 til 48,0 pct. Vores mulighed for at være med i den fortsatte konsolidering af frøbranchen internationalt, kan også måles på, at vore materielle anlægsaktiver grunde, bygninger og anlæg står bogført til 474 millioner kroner, hvilket kun er 70 pct. af egenkapitalen. Det er nøgletal, der signalerer styrke, og det véd vore kolleger ude i verden godt. DRIFTSFOND Ved årets start var avlernes driftsfond på 111,4 millioner kroner svarende til 16,7 pct. af selskabets egenkapital.

9 Der er i årets løb udbetalt 24,5 millioner kroner til avlerne og samtidig fra avlerne tilbageholdt 10,2 millioner kroner til indsættelse på andelskonti. Bestyrelsen foreslår, at der fra reservefonden overføres 5,6 millioner kroner til driftsfonden, så den ved årets slutning er på 102,7 millioner kroner, svarende til 15,2 procent af egenkapitalen. Pr. 30. juni havde 4.543 danske landmænd driftsfondssindestående i DLF mod 4.688 et år tidligere, 3.061 avlere havde pr. 1. oktober tegnet frøavlskontrakt med selskabet mod 3.263 året før. HØSTEN I EU blev der i 2009 høstet 240.000 tons kløver- og græsfrø mod 207.000 tons i 2008, en stigning på hele 16 pct. I Danmark havde vi 80.000 hektar med græsfrø, en stigning på 18 pct., og knap 5.000 hektar med kløver og bælgplanter, en stigning på to pct. Vi høstede 102.000 tons græsfrø, hvilket var 27 pct. mere end året før. Høsten af kløver og bælgplanter steg med to pct. til 2.400 tons. Ikke blot var høsten stor, den var også af god kvalitet. Alle led i organisationen øvede en betydelig indsats for at få sæsonen afviklet. Det danske frøareal blev i 2010 reduceret med 29 pct. til 61.500 hektar. Vi forventer et høstareal på samme niveau i 2011. Hermed venter vi at have genskabt balancen mellem udbud og efterspørgsel. Det vil afspejle sig positivt på to nøgleområder: Allerede i indeværende regnskabsår kan vi realisere en indtjening på et normalt niveau, og fra 2012 kan vi igen begynde at øge frøarealerne. MARKEDET I det forløbne regnskabsår øgede DLF afsætningen af kløver- og græsfrø med 24 pct. Fremgangen kom efter et år præget af den største salgsnedgang i koncernernes historie i kølvandet på finanskrisen. Vi gik som global markedsleder ud med priser, der dels skulle øge salget og dels dæmme op for importen til vort europæiske hjemmemarked. Den blev vi ramt af året før som følge af en lav dollarkurs og høje priser i Europa.

10 DLF er leverandør af plænegræsser til Buckingham Palace, og vi leverede græsfrø til de olympiske anlæg i Beijing. I år blev VM i fodbold i Sydafrika spillet på grønne plæner fra DLF. Når vi i skarp konkurrence vinder sådanne ordrer, befæstes selskabets position på topmarkedet for sportsbegivenheder. Vi går efter fortsat vækst, både når det gælder volumen og værdi. Men det er et krav, at forretningerne er profitable. Også det kan I læse om i selskabets årsrapport. Den er i det hele taget en aftens studier værd. UNDERLIGGENDE SELSKABER I KONCERNEN I gamle dage sagde man, at solen aldrig gik ned over Kejser Karl V s rige.. I dag kan vi sige, at solen aldrig går ned over DLF-Trifolium. Det vil jeg bevise ved at tage jer med på en jordomrejse. Vi har plantet Dannebrog kloden rundt. Lad os begynde her i Europa, i Holland. Holland Vort hollandske datterselskab Innoseeds B.V. fik krisen til trods endnu en gang et godt år under Gert van Straalens ledelse. Den hårde vinter var medvirkende årsag til, at fodergræssalget i Benelux blev øget med 47 pct. Også det professionelle plænemarked og detailsektoren købte mere, ligesom salget til det internationale marked blev øget. Tilpasningen af virksomheden fortsatte. Vi fik ekstraordinære indtægter fra salg af jord og bygninger i Lelystad og reducerede medarbejderstaben fra 120 til 101. Innoseeds kom endnu engang ud med et godt resultat, når betingelserne tages i betragtning. Også i Holland har vi tilpasset produktionen, fra 8.400 hektar i 2009 til 6.700 hektar i 2010. UK I en kort hektisk forårssæson efter den strengeste vinter i 30 år blev der af DLF-Trifolium UK præsteret et meget betydeligt salg, som medvirkede til en afsætningsfremgang på 22 pct. Til trods for faldende priser steg omsætningen også målt i penge. Det forløbne år blev Laurence Scowens første hele regnskabsår, og han kunne aflevere et resultat, der var bedre end budgetteret. DLF er markedsleder i UK, og den position vil blive forsvaret og søgt styrket i det indeværende år, bl.a. ved en relancering af vort brand Johnsons Lawn Seed.

11 Frankrig Top Green S.A.S. i Frankrig øgede trods hård konkurrence såvel afsætningen som markedsandelen i det forløbne år og kunne notere et beskedent driftsresultat. En stor del af de solgte varer produceres i Danmark og sendes i forbrugeremballager til Frankrig. Tyskland Vort handelskontor i Hannover tæller under ledelse af Hans-Joachim Buck fire medarbejdere, som forestår markedsføring og salg til markederne i Tyskland, Østrig, Polen, Belgien og Slovenien. Også her mærkede DLF den strenge vinter samt stigende mælkepriser positivt. I den nordlige del af det nævnte område blev foderfrøsalget øget med 30 pct., i de sydlige områder med 15 pct. Der har også været god efterspørgsel efter plænegræsser. Finanskrisen prægede endnu engang industrisegmentet negativt, men samlet steg DLFs afsætning over Hannover-kontoret med 29 pct. Leverancerne effektueres fra Danmark. Tjekkiet I det forløbne år har vi øget vores ejerandel af DLF Hladke Zivotice i Tjekkiet fra 65 til 93 pct. Efter et betydeligt omsætningstab året før øgede selskabet salget i 2009/10 med 53 pct. og fik et tilfredsstillende resultat. Sparta Prag vandt i år det tjekkiske fodboldmesterskab på et nyt græstæppe leveret af DLF. Det er god markedsføring, som andre fodboldklubber måske skulle tænke over. Fra Tjekkiet forsyner vi også Slovakiet, der er hårdt ramt af krisen, hvilket vi mærker. Rusland Til gengæld efterspurgte stadig flere kunder i Rusland større leverancer af såvel foder- som plænegræs. Tilskyndet af myndighederne investeres der overalt i Rusland i en øget fødevareproduktion. DLF har fulgt op ved at få flere sorter på den russiske sortsliste. Fra Moskva satser vi sammen med en lokal distributør nu også i Hviderusland. Moskva-afdelingen øgede afsætningen med 79 pct. og er nu på samme volumen som før krisen. Kina Fra Moskva rejser vi østpå. DLF-Trifolium Kina står for 35 pct. af salget af importeret frø til dette store land. Importen af kløver- og græsfrø voksede næsten eksplosivt i det forløbne år. Alene til

12 projekter, der har til formål at hindre ørkendannelse, blev importen øget med 3.000 tons. Flere naturgenopretningsprojekter har også øget behovet for frø. Med produktion i både Europa, Nordamerika og New Zealand står DLF stærkt på dette stærkt voksende, men også konkurrencebetonede marked. Også her får vi egne sorter optaget på sortsliste. New Zealand Fra Kina tager vi sydpå, krydser Ækvator og lander i New Zealand, på Sydøen, hvor hovedbyen hedder Christchurch. Vi er her næsten helt præcis på den modsatte side af kloden, set fra Nyborg. Først tørke og så et sent forår medførte et lavt fodergræsforbrug i New Zealand. DLF Seeds kunne til gengæld glæde sig over god købsinteresse fra selskabets kernekunder. Fra Christchurch styres forædling, produktion og salg til markederne i både Australien og New Zealand samt i nogen grad til DLFs selskaber i Kina og Europa. Vi er stadig i gang med opbygning af New Zealand-selskabet, men kan alligevel glæde os over et tilfredsstillende resultat. Argentina Vi bliver på den sydlige halvkugle og hopper over Stillehavet til Sydamerika. Her har DLF etableret sig i Argentinas hovedstad Buenos Aires. Herfra er vi i gang med at opbygge markeder i foreløbig Argentina, Uruguay, Chile og kontinentets største land, Brasilien, med 200 millioner indbyggere og et areal, der er større end Australien. Vi øgede afsætningen i Sydamerika med 35 pct. sidste år. Mulighederne er store her, når der gælder fodergræsser. USA Fra Buenos Aires rejser vi nordpå til DLF International Seeds i Oregon på USAs Stillehavskyst mellem Californien og Canada. I USA forædler, producerer og sælger vi kløver- og græsfrø både til det nordamerikanske og kinesiske marked og til Sydamerika. Her har vi forædling og afprøvning med fokus på plænegræsser. DLF har i USA kæmpet med afmatning både i form af lav aktivitet på boligmarkedet og budgetnedskæringer i såvel den private som offentlige sektor. Alligevel formåede vi at øge den samlede afsætning med 15 pct. og kunne realisere et mindre positivt resultat.

13 Danmark Lad os slutte rejsen herhjemme. Moderselskabet DLF-Trifolium A/S forædler, producerer og omsætter to tredjedele af koncernens samlede frømængde. Mere end 95 pct. af frøproduktionen eksporteres. Prodana-selskaberne Betjeningen af de professionelle aktører inden for plænegræssegmentet i Danmark og Sverige samt salg til haveejere gennem detailforretninger sker fra Prodana Seeds A/S Danmark og denne virksomheds datterselskab Prodana Frö AB i Sverige. Faldende aktivitet i bygge- og anlægssektoren fik afsmittende virkning for os, men salget til det øvrige professionelle segment, kommuner, stadions og golfklubber, voksede lidt. Detailmarkedet voksede markant. Imod vore forventninger blev også afsætningen af rullegræs positiv. Prodana har sammen med DLG ejet selskabet Danært. Vi har i det forløbne år solgt vores andel. Alt i alt har Prodana-selskaberne haft et svært år. Danespo DLF og DLG ejer spise- og læggekartoffelvirksomheden Danespo Holding A/S med hver 50 pct. Læggekartoffelselskabet Danespo A/S noterede stigende afsætning, men faldende omsætning. Afregningsniveauet til avlerne må betegnes som acceptabelt. Det er målet, at Danespo skal udvikle sig. Ud herfra har selskabet købt det tyske kartoffelselskab NSP, der fra 1. juli i år er et 100 pct. ejet Danespo-datterselskab. Vi er også i færd med at introducere flere nye kartoffelsorter. Afsætningen af spisekartofler sker gennem Danespo Holdings datterselskaber Lammefjordens Kartoffelcentral og VK Kartofler. Der sker lige nu en strukturtilpasning i spisekartoffelsektoren. Danespo-selskaberne hører til dem, der vil være her også i fremtiden både når det gælder spise- og læggekartofler. Danespo Holding noterede et tilfredsstillende resultat for 2009/10, men der trillede ikke så mange kroner ned på bundlinjen som året før.

14 Scanola DLF ejer 12 pct. af Scanola, som forarbejder en betydelig del af den danske rapshøst. En række andels-grovvareselskaber ejer de øvrige 88 pct. DLF har i det forløbne år øget sin afsætning til Scanola med 52 pct. ØKOLOGI I det forløbne år solgte vi 494 tons økologisk frø til det danske marked, det samme som året før. Eksporten af økologisk frø blev på 657 tons mod 557 tons året før. FORSKNING OG UDVIKLING DLFs forsknings- og udviklingsaktiviteter koncentrerer sig i disse år om at udvikle ny og bedre sorter og få dem på nationale sortslister ud over kloden. Det lykkes ganske godt for os og har stor betydning for den salgsfremgang, vi noterer. Stadig flere DLF-sorter indeholder endofytter, godartede svampe, som gør sorten modstandsdygtig overfor insektangreb og stress. Vi tester i øjeblikket disse sorter i afgræsnings- og fodringsforsøg bl.a. i USA og Australien. Det er vores forventning, projektet vil øge vort salg af fodergræsser i begge lande samt i New Zealand. Vi har også udviklet sorter, der kan overleve og vokse under saltstress. Der er efterspørgsel efter sorter og blandinger, der kan dyrkes på saltholdige jorder. Vi forædler målrettet videre for at lave sorter med endnu højre salttolerance. Vi er også i færd med at udvikle bioteknologiske teknikker, som kan hjælpe os i det fremtidige forædlingsarbejde. Bioteknologien kan både give os genetiske markører for rust resistens og bidrage til at identificere specifikke sorter. Gennem en årrække forskede vi også i gensplejsningsteknikker og nåede en række interessante resultater. Vi venter på, politikerne skal give os lov til at fortsættte dette lovende arbejde, bl.a. gennem markafprøvninger. Der ligger et betydeligt potentiale i GMO-teknologien til nytte for både frøavlerne og samfundet, og der bliver brug for den produktionsvækst, som GMO kan give os og en stadig stigende verdensbefolkning. Ud over verden i Nord- og Sydamerika, i Indien og Kina dyrkes der i dag GMO-afgrøder på et areal, der er 60 gange større end Danmarks samlede landbrug. Men indtil videre har mørkemænd skræmt offentligheden i Europa og dermed politikerne så meget, at vi må holde fremskridtet bag lås og slå.

15 Filosoffen Arno Victor Nielsen sagde for nogle år siden, at havde man i sin tid vurderet antibiotika og vaccine på samme måde, som der i EU ses på GMO, ville ingen af delene være blevet frigivet. Det havde skånet os for nogle udfordringer. Så have vi kun været tre milliarder mennesker på kloden, ikke snart syv milliarder. Og der havde været jord nok både til mad og bioenergiproduktion. BRANCHEUDVALGET FOR FRØ OG FRØSEKTIONEN Vi har i DLF et fortrinligt samarbejde med Brancheudvalget for Frø og Frøsektionen under Landbrug og Fødevarer. Der sker her en helt nødvendig koordinering af branchens arbejde vedrørende emner som efterafgrøder, pesticidafgifter, N-reduktion, Frøafgiftsfonden og omkostninger i Plantedirektoratet. Gennemførte besparelser i direktoratet er desværre ikke kommet branchen til gode i form af mere rimelige priser for certificeringsarbejdet. Pengene er i stedet brugt til af få Plantedirektoratets budget i balance. Det er vores opfattelse, at der stadig er optimeringsmuligheder i Plantedirektoratet. En omlægning i Landbrug og Fødevarer har øget DLFs betaling til Axelborg, mens Brancheudvalget slipper billigere. Vi rammes også af, at Finansministeriet har fjernet tilbagebetalingen af CO2-afgifter. Det koster DLFs avlere seks millioner kroner årligt. På det politiske plan vil jeg specielt nævne samspillet med formanden for Frøsektionen, Thor Gunnar Kofoed. Dit engagement har stor betydning for hele sektoren. Tak for det, mange tak for endnu et år med et godt samarbejde. STRATEGIPLAN DLF er et globalt førende selskab, når det gælder produktion og salg af kløver- og græsfrø til foder og plæneformål. Vi har i 2009/10 arbejdet med en strategiplan for de kommende års udvikling af selskabet. Det er vores mål at videreudvikle vore kompetencer og udbygge forretningen både på eksisterende og nye markeder. Midlerne hertil er såvel organisk vækst som opkøb af selskaber og indgåelse af alliancer med kollegavirksomheder, når det gælder forædling, avl, produktion og distribution.

16 Strategiplanen har to nøglebegreber, Markedslederskab og Profitabel Vækst. Vi er i bestyrelsen og direktionen bevidste om, at alle tiltag og investeringer uanset hvor i verden, de foretages skal have DLFs formålsbestemmelse for øje. Vi er sat i verden for at give selskabets medlemmer og avlere en optimal afregningspris for det frø, vi modtager. FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR En række forhold får indflydelse på resultatet for indeværende regnskabsår: Et markant mindre frøareal i 2010 og igen i 2011 i sammenligning med tidligere år samt forventninger om et fornuftigt frøforbrug vil medføre en betydelig lagerreduktion og dermed en forbedret likviditet. Højere kornpriser bidrager også på sigt til en højere frøpris. Årets start har været præget af et godt aftræk af frø, især af fodergræsser. Alt i alt tror vi på en positiv markedsudvikling primært i Europa, som er selskabets hovedmarked. Vi forventer en uændret koncernomsætning i kroner og qua en betydelig lagerreduktion et pænt stigende driftsresultat. Så langt tilbage jeg kan huske, er det aldrig før sket, at DLF har udtalt så stærke og positive forventninger til det kommende regnskab. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Min store bekymring lige nu er den måde, vi i Danmark agerer på politisk. Jeg vil ønske for Lars Løkke, at han må blive lige så dygtig til at ansætte folk, som vi er i DLFs bestyrelse. Han skal skynde sig, for problemerne vokser og vokser. I bestyrelsen er vi stolte af og taknemlige for at stå i spidsen for verdens største frøfirma og for nogle rigtig dygtige medarbejdere, der arbejder sig igennem også et vanskeligt år og skaber en succes. Mange tak for en flot indsats! Tak for et prima samarbejde mellem bestyrelse og direktion og en meget stor tak til Truels Damsgaard for en unik indsats igen-igen. Tak også for et godt samarbejde i det daglige, Truels. Tak til mine bestyrelseskollger for et godt og tillidsfuldt samspil. Jeg vil slutte med at rette en stor tak til avlerne, DLFs ejere, både for loyal opbakning og for interesse for selskabets ve og vel. Tak!