Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Transkript

1 HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har givet en høj carry, og dels har været begunstiget af kursstigninger på udvalgte obligationer i segmentet. Afdelingen har i januar bla. solgt en del af sine gamle 6% obligationer på meget attraktive kurser, mens afdelingen har købt i nogle korte 4% obligationer, samt i 30-årige 5% obligationer. Det dekomponerede afkast ses nedenfor, hvor Højtforrentede obligationer og Spreadforretninger gav henholdsvis 0,97% og -0,10% i januar.

2 Kilde: SuperPort Ultimo januar var afdelingens lange positioner stadig placeret således, at højtforrentede obligationer udgjorde 94% og Spreadforretninger de sidste 6%. HP Hedge var ultimo januar gearet 4,22 gange, hvilket vil sige, at egenkapitalen nu udgjorde 19% af den samlede beholdning af obligationer. Vi forventer også i de kommende måneder at fastholde en investeringsstrategi, med fokus på gamle højtforrentede obligationer, men må indrømme at strategien er blevet udfordret af de store ekstraordinære udtrækninger til april terminen på næsten Dkr. 75 mia. Det er dog primært i de nyere 5% og 6% 2038 og 2041 serier at der er blevet opsagt markant mere end forventet, men de gamle højtforrentede obligationer har dog klaret sig markant bedre. Udtrækningsprocenterne i disse er steget fra gennemsnitligt under 5%, til nu mellem 5-10% og det giver selv med 10% udtrækning et pænt merafkast til korte stats- og flekslånsobligationer. Absolut giver de gamle højtforrentede obligationer et afkast mellem 1,75-2,75% og en fundingrente i afdelingen på 0,80%, så er der stadig en fornuftig merrente i segmentet.

3 Understøttende for afkast i 2012 vil dog være fortsat meget lave funding satser, da ECB og Danmarks Nationalbank ikke forventes at hæve renterne i 2012; ændrer de på dem så bliver det igen i nedadgående retning. Vi tror dog ikke ECB har travlt med at sætte renterne yderligere ned, idet de vil se effekten af de Euro 500 mia. som de har udlånt til den finansielle sektor i 3 år, og som sektoren formentlig bruger til at købe statsobligationer i de sydeuropæiske lande, med store rentefald i disse til følge. Men den bugnende valutakasse i Danmark på næsten Dkr.500 mia. kan tvinge Danmarks Nationalbank til at sænke de danske satser ensidigt, med 0,10-0,20%. Vores bedste estimat for afdelingens afkast for 2012 er fortsat 8-12%, men ingen er vel efterhånden i tvivl om, at usikkerheden på de finansielle markeder er ekstremt høj og vore afkastforventninger derfor behæftet med stor usikkerhed.

4 Finansielle markeder Store skift I opfattelsen af verdens tilstand er der ikke sket I løbet af januar måned For eurozonens vedkommende er der, trods en lang række af topmøder, fortsat tale om gradvise, små fremgange i det politiske landskab mod et håb om en samlet løsning af dens problemer; men på ingen måde noget, der afgørende definerer det fremtidige samarbejde, så markedernes tillid genvindes. Der er dog nogle tegn på en vis optøning: den store og langtrækkende likviditetstildeling fra ECB har medvirket til at bedre klimaet for, i første omgang, statsobligationer med kortere løbetider fra Italien, Frankrig, Belgien og Spanien med op til 2%!. Dette modsvares af, at de tilsvarende renter i tilflugtslande som for tiden DK er steget med ¼ %. Tillidsindikatorerne har i januar været overvejende svagt til den positive side og - specielt i USA - har der været en lille bedring i beskæftigelsen. De mildere vinde har kunnet spores på verdens aktiemarkeder, der er steget med 5 10 %. Obligationsmarkedet januar 2012 Danmarks ny rolle som sikker havn for nervøse penge medførte efterspørgsel fra flere sider end sædvanligt ved kreditforeningernes flexlånsauktioner i december måned. Det medfører, at likviditeten blandt de sædvanlige aktører er bedre end sædvanligt i årets første måneder og at realkreditmarkedet generelt og en række defensive obligationer i særdeleshed klarer sig godt i denne periode. Realkreditinstitutternes åbning af 3,5 % serier ser ud til at have en del succes; i hvert fald viser de løbende offentliggørelser af foreløbige trækninger til terminen 1. april noget højere udtrækninger i en række højkupon obligationer end markedet umiddelbart havde forventet. Det ser dog ud til, at de gamle højtforrentede obligationer klarer sig tilfredsstillende, idet udtrækningsprocenterne stiger fra under 5% til mellem 5-10% og dermed stadig giver et attraktivt merafkast med korte statsobligationer til en effektiv rente under ½% og korte flekslånsobligationer under 1,35%. Segmentet har dog været påvirket positivt at den rigelige likviditet i markedet, og er steget ½-1 kurspoint i januar og primo februar, og vi vil være meget selektive med investering i segmentet på de nuværende kursniveauer. 5% segmentet og de nyere 6% obligationer ser ud til at få udtrækningsprocenter på mere end 25%, hvad der er i den absolut høje ende af forventningerne, og har betydet pres på kurserne i de pågældende obligationer. I den længere del af rentekurven synes vi bedst om 3% obligationer på baggrund af årige kreditforeningslån, primært fordi de fleste betalinger ligger omkring 10 års punktet. Da vi finder, at den lange del af rentekurven er for flad det absolutte niveau taget i betragtning, er vi mindre begejstrede for de 30-årige obligationer, der vil lide kursmæssigt ved en negativ korrektion.

5 Nedenstående vises niveauerne og udviklingen for danske og tyske statsobligationer: Series Data DK 2Y DK 5Y DK 10Y DK 10Y/2Y % 3.07% 3.67% 1.54% ,96% 2,07% 3,01% 2,05% ,77% 2,34% 3,03% 1,26% ,05% 0,58% 1,63% 1,58% ,18% 0,68% 1,75% 1,58% Kilde: Nordea, Analytic Series Data EU 2Y EU 5Y EU 10Y EU 10Y/2Y % 2.42% 3.40% 2.08% ,88% 1,84% 2,97% 2,10% ,63% 2,30% 3,04% 1,41% ,15% 0,75% 1,82% 1,67% ,17% 0,76% 1,80% 1,64% Kilde: Nordea, Analytic Det ses at der i Danmark har været en mindre rentestigning over hele kurven, mens de tyske rente har ligget stort set uforandret. Dermed er Danmarks underrente til Tyskland mindsket, således at renten i Danmark nu kun er marginalt lavere end i Tyskland.