Ghent Global IAD Categorisation Tool THE GHENT GLOBAL IAD CATEGORISATION TOOL. Dansk version

Relaterede dokumenter
Kliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår

Stomisygeplejerske i 20 år. Hvem er han? Stomiuddannelse i Göteborg. Præsentationer på ECET, WCET & WOCN. Forfatter til flere artikler om stomi

FOREBYGGELSE AF TRYKSÅR

SÅRUNDERVISNING. Sårsygeplejerske Maria Plaschke

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

sorbion sachet S Wound Bed Preparation

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

SFI til Tryksår-pakken

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

FAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR

Center for Kliniske Retningslinjer

Tryksår og tryksårsforebyggelse. Juni 2019 Aase Fremmelevholm

Forebyggelse af trykskader. Sygeplejefaglig instruks.

Anbefalinger af bedste praksis for afasi

Kvalitet og Udvikling - Hospitalsenheden Vest. 1

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Kroniske sår danner ofte kraftigt

Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database

Valgopstilling til bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

3M Health Care. 3M Tegaderm Hydrocolloid. Hydrokolloid forbinding - den moderne hydrokolloid

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling.

Medicinsk honning til sårbehandling revamil

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Evidensbaseret praksis Introduktion

Sygepleje relevante komplikationer efter svær traumatisk hjerneskade

Principper for sårbehandling og sårtyper

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2

Baggrund og evidens Infektionspakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

GRØN SÅR- BEHANDLING v17_Sorbact_Saljbroschyr_DA.indd :37:07

Suprasorb X og Suprasorb X + PHMB

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Træthed efter apopleksi

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

UCL på engelsk/opdateret september 2015

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Living with Statins. Final Symposium. University of Copenhagen

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

ICF på vej mod et tværfagligt værktøj

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Medicinsk honning til sårbehandling Revamil

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Indikatorbeskrivelse. 30-dages akutte psykiatriske genindlæggelser. Version 1.0. Ordliste

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

DD2 Status. Henning Beck-Nielsen Diabetes UpDate Nyborg, 14. november 2011

PARABENS FREE PARABENS FREE FRAGRANCE FREE FRAGRANCE FREE. GOLD GOLD

Kombinerer avanceret sårforbinding med de dokumenterede fordele 1 ved undertryksbehandling af sår.

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Institut for Regional Sundhedsforskning. Sundhedsfaglig Forskning og Uddannelse i Region Syddanmark NØGLETAL

Organisering af arbejdet

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Tanker om Ph.d.-arbejdet

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture.

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

set fra almen praksis

DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

Møde mellem kliniske vejledere og klinisk modulteam Syn på læring og forskellige kontekster Lis Grove Nielsen, lektor UCL 1.

ALMEN KIRURGI -2. Sår. Excoriatio = hudafskrabning Traumatiske, kemiske og termiske læsioner

Afdelingens engelske navn medarbejder. Human Resource and Communication

Arkitektur, indretning og udsmykning

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Transkript:

THE GHENT GLOBAL IAD CATEGORISATION TOOL Dansk version Version 1.0 - June 2017

FORORD Incontinens-associeret dermatitis (IAD) er en specifik type irritativ kontaktdermatitis, der karakteriseres ved erythem og ødem af huden perianalt samt genitalt. Ved IAD kan der ligeledes ses bullae, hudafskrabninger eller sekundær hud infektion (Gray et al., 2012). Ætiologien bag IAD er kompleks og multifaktoriel (Beeckman et al., 2009). Den øgede hud-fugtighed, der forårsager hudmaceration øger permeabiliteten af huden, hvilket reducerer hudens beskyttende egenskaber (Mugita et al., 2015). IAD prævalens og incidensopgørelser varierer afhængig af den organisatoriske struktur samt befolkningsdemografien. Prævalencen af IAD varierer mellem 5,7 og 22,8% og incidensen af IAD mellem 3,4 og 50% (Gray et al., 2012). Disse forskelle kan forklares ud fra manglende internationalt vedtagne diagnostiske kriterier, samt differentiering overfor et overfladisk tryksår eller andre hudlidelser (Beeckman et al., 2007). Et netop publiceret Cochrane dokument viser hvorledes der er store forskelle i afrapportering samt dokumentation i forskning inden for IAD (Beeckman et al., 2016). Det glæder os, at introducere det Gentiske Globale Kategoriserings værktøj (GLOBIAD). Metoden er baseret på et 2-årigt projekt, der inddrog 22 internaltionalt anerkendte eksperter og 823 klinikere fra 30 lande. GLOBIAD kategoriserer IAD på baggrund af objektiv undersøgelse af huden. Formålet er at opnå international konsensus for såvidt angår graden af IAD samt standardisering af dokumentationen i forskning og klinisk praksis. GLOBIAD er nu tilgængelig for klinisk praksis. Ønsker du yderligere oplysninger eller give tilbagemelding til os? Venligst kontakt os på SKINT@UGent.be. Med venlig hilsen Dimitri Beeckman, RN, PhD Professor of Skin Integrity and Clinical Nursing Ghent University, University Centre for Nursing and Midwifery, Skin Integrity Research Group (SKINT), Belgium Karen Van den Bussche, RN, MSc PhD student Ghent University, University Centre for Nursing and Midwifery, Skin Integrity Research Group (SKINT), Belgium Jan Kottner, RN, PhD Scientific Director Charité-Universitätsmedizin Berlin, Clinical Research Center for Hair and Skin Science, Germany CITATIONS PRAKSIS FOR DETTE DOKUMENT Beeckman D., Van den Bussche K., Alves P., Beele H., Ciprandi G., Coyer F., de Groot T., De Meyer D., Dunk A.M., Fourie A., García-Molina P., Gray M., Iblasi A., Jelnes R., Johansen E., Karadağ A., LeBlanc K., Kis Dadara Z., Long M.A., Meaume S., Pokorna A., Romanelli M., Ruppert S., Schoonhoven L., Smet S., Smith C., Steininger A., Stockmayr M., Van Damme N., Voegeli D., Van Hecke A., Verhaeghe S., Woo K. and Kottner J. The Ghent Global IAD Categorisation Tool (GLOBIAD). Skin Integrity Research Group - Ghent University 2017. Available to download from www.ucvvgent.be Beeckman D. & Van den Bussche K., 2017 1 Version 1.0 June 2017

Det Gentiske Globale IAD klassifikationssystem Kategori 1: Vedvarende rødme 1A - Vedvarende rødme af huden uden tegn på infektion For patienter med mørkere hudfarver gælder det, at huden kan virke blegere eller mørkere end normalt, evt. blålig-misfarvet. Kategori 2: Tab af hud 2A - Tab af hud uden kliniske tegn på infektion Tab af hud Tab af hud kan præsentere sig som en erosion (kan være forårsaget af en bristet vesikel eller bulla), afrivning eller 1A 1B - Vedvarende rødme med kliniske tegn på infektion For patienter med mørkere hudfarver gælder det, at huden kan virke blegere eller mørkere end normalt, evt. blålig-misfarvet. Tegn på infek on Der kan ses hvidfarvet skældannelse af huden (tydende på en svampeinfektion) eller satellit læsioner (pustler, der omgiver hudforandringen, tydende på candida albicans infektion). For patienter med mørkere hudfarver gælder det, at huden kan virke blegere eller mørkere end normalt, evt. blålig-misfarvet 2A 2B - Tab af hud med kliniske tegn på infektion Tab af hud Tab af hud kan præsentere sig som en erosion (kan være forårsaget af en bristet vesikel eller bulla), afrivning eller For patienter med mørkere hudfarver gælder det, at huden kan virke blegere eller mørkere end normalt, evt. blålig-misfarvet 1B Beeckman D, Van den Bussche K, Alves P, Beele H, Ciprandi G, Coyer F, de Groot T, De Meyer D, Dunk AM, Fourie A, García-Molina P, Gray M, Iblasi A, Jelnes R, Johansen E, Karadağ A, LeBlanc K, Kis Dadara Z, Long MA, Meaume S, Pokorna A, Romanelli M, Ruppert S, Schoonhoven L, Smet S, Smith C, Steininger A, Stockmayr M, Van Damme N, Voegeli D, Van Hecke A, Verhaeghe S, Woo K & Ko ner J. The Ghent Global IAD Categorisa on Tool (GLOBIAD). Skin Integrity Research Group - Ghent University 2017. Tegn på infek on Der kan ses hvidfarvet skældannelse af huden (tydende på en svampeinfektion) eller satellit læsioner (pustler der omgiver hudforandringen, tydende på candida albicans infektion), der ses urenheder i sårbunden (gullig/brunlig/grålig), grønlig misfarvning af sårbund (tydende på bakteriel infektion, f ex pseudomonas aeruginosa), store mængder eksudat, purulent sekretion eller glinsende overflade af sårbunden. 2B Kategorierne relaterer sig ikke nødvendigvis til naturhistorien bag IAD og er heller ikke tænkt til hvorledes IAD udvikles.. Dette kategoriserings redskab kan vise sig at være nyttigt i forbindelse med monitorering af IAD prævalens samt incidens samt i videnskabelig sammenhæng 2 Version 1.0 June 2017

KATEGORI 1: VEDVARENDE RØDME Kategori 1A: vedvarende rødme af huden uden tegn på infektion Vedvarende rødme Der kan ses varierende grader af rødme. For patienter med mørkere hudfarver gælder det, at huden kan virke blegere eller mørkere end normalt, evt. blålig-misfarvet Kategori 1B. Vedvarende rødme med kliniske tegn på infektion Vedvarende rødme Der kan ses varierende grader af rødme. For patienter med mørkere hudfarver gælder det, at huden kan virke blegere eller mørkere end normalt, evt. blålig-misfarvet Tegn på infektion Der kan ses hvidfarvet skældannelse af huden (tydende på en svampeinfektion) eller satellit læsioner (pustler der omgiver hudforandringen, tydende på candida albicans infektion). 3 Version 1.0 June 2017

KATEGORI 2: TAB AF HUD Kategori 2A. Tab af hud uden kliniske tegn på infektion Hudtab Hudtabet kan præsentere sig som en erosion (kan være forårsaget af en bristet vesikel eller bulla), afrivning eller Der kan ses varierende grader af rødme. For patienter med mørkere hudfarver gælder det, at huden kan virke blegere eller mørkere end normalt, evt. blålig-misfarvet Huden fremtræder glinsende Huden er macereret Kategori 2B. Tab af hud med kliniske tegn på infektion Hudtab Hudtabet kan præsentere sig som en erosion (kan være forårsaget af en bristet vesikel eller bulla), afrivning eller Tegn på infektion Der kan ses hvidfarvet skældannelse af huden (tydende på en svampeinfektion) eller satellit læsioner (pustler der omgiver hudforandringen, tydende på candida albicans infektion), der ses urenheder i sårbunden (gullig/brunlig/grålig), grønlig misfarvning af sårbund (tydende på bakteriel infektion, f ex pseudomonas aeruginosa), store mængder eksudat, purulent sekretion eller glinsende overflade af sårbunden. For patienter med mørkere hudfarver gælder det, at huden kan virke blegere eller mørkere end normalt, evt. blålig-misfarvet Huden fremtræder glinsende Huden er macereret 4 Version 1.0 June 2017

ORDLISTE Ghent Global IAD Categorisation Tool Bulla Erosion Hudløshed Maceration Papel Pustler Skæl Hævelse Vesikler En større vabel ( > 1cm i diameter) der indeholder væske klar, serøs eller blodig Delvis eller total tab af epidermis Tab af epidermis samt dele af dermis som følge af kløe eller anden ydre påvirkning Huden er opblødt ofte hvidlig Et forhøjet, fast og følbart element, der er <1 cm i diameter Et afgrænset element, der indeholder pus Ansamling af keratin, der danner flager eller skæl En hævelse af væv, på grund af ansamling af væske inkl. blod En lille vabel, < 1 cm i diameter, der indeholder væske klar, serøs eller blodig REFERENCER Beeckman D, Schoonhoven L, Fletcher J, Furtado K, Gunningberg L, Heyman H, Lindholm C, Paquay L, Verdú J and Defloor T. EPUAP classification system for pressure ulcers: European reliability study. Journal of advanced nursing 2007; 60: 682-91. Beeckman D, Schoonhoven L, Verhaeghe S, Heyneman A, Defloor T. Prevention and treatment of incontinence-associated dermatitis: literature review. Journal of advanced nursing 2009; 65: 1141-54. Beeckman D, Van Damme N, Schoonhoven L, Van Lancker A, Kottner J, Beele H, Gray M, Woodward S, Fader M, Van den Bussche K, Van Hecke A, De Meyer D and Verhaeghe S. Interventions for preventing and treating incontinence associated dermatitis in adults. The Cochrane Library 2016. Gray M, Beeckman D, Bliss DZ, Fader M, Logan S, Junkin J, Selekof J, Doughty D and Kurz P. Incontinence-associated dermatitis: a comprehensive review and update. Journal of wound, ostomy, and continence nursing : official publication of The Wound, Ostomy and Continence Nurses Society / WOCN 2012; 39: 61-74. CONTACT Mugita Y, Minematsu T, Huang L, Nakagami G, Kishi C, Ichikawa Y, Nagese T, Oe M, Noguchi H, Mori T, Abe M, Sugama J and Sanada H. Histopathology of incontinence-associated skin lesions: inner tissue damage due to invasion of proteolytic enzymes and bacteria in macerated rat skin. PloS one 2015; 10: e0138117. 5 Version 1.0 June 2017

CONTACT University Centre for Nursing and Midwifery Skin Integrity Research Group (SKINT) Ghent University De Pintelaan 185 B-9000 Ghent BELGIUM www.ucvvgent.be SKINT@UGent.be Tel. +32 (0)9 332 83 92