Byggeprocesvejledning Til bygherrer, arkitekter og ingeniører, der vil bygge energieffektivt Læs blandt andet om: Bygherrens muligheder og udfordringer Har vi råd til energieffektivitet? Otte skridt til en effektiv bygning Opstil realistiske mål Vil I prøve noget nyt?
s vejledninger Indkøbsvejledning Til dig, som er ansvarlig for indkøb af energiforbrugende Indkøb: Ledere produkter og udstyr Indkøbsansvarlige Energiansvarlige Indkøbere, teknikere og driftsansvarlige og private virksomheder bruger indkøbsvejledningen, når I køber energieffektivt udstyr. I sparer både penge og CO2 Indretningsvejledning For virksomheder og offentlige institutioner, der ønsker en 4_ Bygherrens muligheder og udfordringer 6_ Har vi råd til energieffektivitet? 7_ Hvornår går det galt i processen? 8_ Tag ansvar anbefaler, at alle offentlige institutioner Indhold energirigtig bygning og et godt indeklima Indretning: 9_ Otte skridt i retning af en effektiv bygning Bygherrer 10_ Energibevidst projektering Bygnings- og driftsansvarlige ENERGIRIGTIGT DESIGN ENERGIEFFEKTIV INDRETNING KLIMASKÆRM KONTORARBEJDSPLADS VARME OG VAND FÆLLESRUM VINDUER OG SOLAFSKÆRMNING STORKØKKENER BELYSNING PRINTERRUM VENTILATION SERVERRUM Energiansvarlige 11_ Kend jeres behov Arkitekter, ingeniører og entreprenører 12_ Fokusér på det væsentlige 14_ Vær tidligt ude KØLING Byggeprocesvejledning Til bygherrer, aktitekter og ingeniører, der vil bygge energieffektivt Byggeproces: Bygherrer Arkitekter og ingeniører 16_ Opstil realistiske mål 17_ Vil I prøve noget nyt? 18_ Vær konkret 19_ Løgdiagrammet vejen til et lavt driftsforbrug LÆS BLANDT ANDET OM: Bygherrens MULIGHEDER og udfordringer Har vi råd til ENERGIEFFEKTIVITET? OTTE SKRIDT til en effektiv bygning Opstil REALISTISKE mål Vil I prøve noget NYT? Storkøkkenvejledning Energieffektive indkøb og energieffektiv indretning Storkøkken: Storkøkkenrådgivere og -designere og adfærd i storkøkkener OPSKRIFTEN PÅ: Indretning Køl/frys Opvask Køkkenledere, energi- og bygningsansvarlige eller andre, der deltager i køkkenindretningsprojekter Madlavning Ventilation Belysning Indkøbere Køkkenpersonale Facader med begrænset vinduesareal er ofte langt mere energi effektive end glasfacader. Glasfacader er dyre i længden, fordi de kræver sol afskærmning, automatik, specialglas, vedligeholdelse og rengøring. Effektiv solaf skærmning forhindrer samtidig udsynet, da den aktiveres, Serverrumsvejledning For virksomheder, der ønsker en god projektering, sikker drift og sund økonomi Serverrum: når der er risiko for høje temperaturer inde, dvs. i velisole It-ansvarlige og systemadministratorer rede bygninger på alle dage med let skyet eller skyfrit vejr. Energiansvarlige Mange solafskærmningstyper tåler ikke blæst. Automatik Bygnings- og driftsansvarlige ken trækker dem op, når det blæser, og på solrige dage Bliv klogere på:» Elforbrug i serverrum» Energistyring» Robusthed og redundans» Serverhoteller» Cloud computing» Konsolidering og virtualisering» Storage» UPS» Overvågning» Ombygning» Indretning» Temperatur» Luftfugtighed» Varmegenvinding» Køling» Kølesystemer giver det høje temperaturer eller højt energiforbrug, hvis der er behovsstyret ventilation og køling. Man kan sagtens Bestil de vejledninger, I skal bruge hos kundecentret på 70 26 90 09 eller goenergi@goenergi.dk opnå velbelyste lokaler, lavt energiforbrug og en god økonomi med et begrænset vinduesareal.
4_ Bygherrens muligheder og udfordringer 5 Målgruppen for vejledningen er bygherrer, som skal i gang med at opføre en energieffektiv bygning. Bygherrer er ofte en eller flere personer, hvad enten det er en kommunal forvaltning eller en privat virksomhed. I nogle tilfælde opføres bygninger af investorer, som efterfølgende vil leje bygningen ud. Derudover giver vejledningen også input til byggeriets professionelle parter: Bygherrerådgivere, arkitekter, ingeniører og entreprenører. Energieffektivitet fremtidssikrer byggeriet Det er først og fremmest den bygningsbruger, som skal anvende bygningen og betale for energiforbruget under den efterfølgende drift, der har interesse i, at den færdige bygning bliver energieffektiv. Den investor, som overvejer at udleje en færdig bygning, har også ofte fordel af et lavt energiforbrug især i perioder med vigende efterspørgsel. Bygningers levetid er lang, og bygninger med lavt energiforbrug vil, pga. generelt stigende energipriser, sandsynligvis bedre kunne bevare deres værdi end bygninger med højt forbrug. For en lejer/bygningsbruger er det de samlede udgifter ved bygningen inklusive energiudgiften, der har betydning. Energieffektivitet er derfor en sund økonomisk fremtidssikring af byggeriet. Fokus på energien i byggeprocessen En bygnings energimæssige egenskaber fastlægges i store træk, når de tidligste skitser foreligger fra arkitekten, men påvirkes også af de beslutninger, som træffes undervejs i byggeprocessen. Det kræver mere omhyggelighed, større detaljering og måske flere materialer at optimere en bygnings energieffektivitet. Byggeriets parter vil derfor normalt kun projektere og opføre bygningen, så den lige netop opfylder bygningsreglementets energikrav. Men ved en tidlig indsats, gode komponent valg, effektiv opfølgning og fejlretning samt en god målstyring kan bygherren sikre en energirigtig bygning på en omkostningseffektiv måde. Det kan være for sent at afhjælpe en mangel, når bygningen først er færdig, hvis det er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter for entreprenøren. Bygherren vil da være berettiget til et afslag i prisen. Afslaget vil dog næppe modsvare den merudgift til energi, som følger af et højere energiforbrug i hele bygningens levetid, selv om denne mulighed teoretisk set foreligger. Bygherren kan derfor etablere et uafhængigt tilsyn. Det bør dog fortsat gøres klart for entreprenøren, at bygherrens eget tilsyn ikke fritager ham for ansvar. Reglerne fremgår af AB92, Almindelige betingelser for arbejder i byggeog anlægsvirksomhed, som byggearbejde normalt er underlagt. Hvilket resultat ønsker I jer? Hvem har ansvaret for, at energiforbruget er på dagsordenen? Hvor meget tid kan I selv bruge undervejs i bygge processen? Vil I bruge en energigransker til at bistå med at formulere jeres krav og følge op på dem? For at nå til et målbart lavt forbrug er det væsentligt, at I gør jer klart, hvilke behov bygningen skal opfylde. Det faktiske forbrug vil være højere i en skole med mange aftenaktiviteter end i en til svarende skole, som er lukket om aftenen. Men samtidig vil energi effektivt udstyr have kortere tilbagebetalingstid netop i en skole med lang åbningstid og større forbrug. Undervejs i byggeprocessen træffes en lang række beslutninger, som får konsekvenser for energiforbruget i den færdige bygning. I skal tage stilling til, hvordan I sikrer, at energiforbruget er på dagsordenen i processen. I kan basere jeres proces på færdige koncepter og totalentrepriser. Her vil jeres indsats være begrænset til de indledende faser. Har I mere tid, og ønsker I større indflydelse, kan I vælge mindre entrepriser og derved opnå større frihed. Til gengæld må I være indstillet på, at I selv skal bidrage med mere for at sikre det færdige resultat. Der er god fornuft i at anvende en energigransker i projektet. En energigransker har samme rolle som en bygherrerådgiver. Det kræver store faglige kompetencer at være en dygtig energigransker. Energigranskeren skal arbejde tæt sammen med bygherrerådgiveren på tværs af projektorganisationen. Overvej, om energigranskeren bør være uafhængig af de øvrige projekterende parter. Sørg for, at rammerne for energigranskeren er præcist fastlagt, f.eks. for hvordan økonomien skal betragtes, når alternative løsninger vurderes. Husk, at energioptimering er en iterativ proces, hvor man gang på gang må vende tilbage og gennemgå projektet på ny i takt med, at forudsætningerne forandrer sig og fastlægges.
6_ Har vi råd til energieffektivitet? Hvornår går det galt i processen?_7 Et af de første spørgsmål, som melder sig, når man starter en byggeproces, er økonomien. De fleste offentlige bygnings ejere og mange private har vedtaget en politik for gennemførelse af energibesparelser, som kan anvendes, når de konkrete valg træffes. F.eks. er det almindeligt at stille krav om, at alt nybyggeri skal opfylde lavenergikrav, eller at alle forbedringer med tilbagebetalingstid på mindre end f.eks. fem år skal gennemføres. Rigtig mange projekter starter med gode intentioner hos bygherren, som ønsker en bygning med lavt energiforbrug. Alligevel bliver forbruget i den færdige bygning ofte overraskende højt. Her er nogle af de mest almindelige årsager. Center for Energibesparelses anbefalinger: Aftal tidligt i processen, hvordan økonomien skal vægtes, når alternative muligheder for energieffektivisering skal vurderes. Prioritér energibesparelser ud fra hensynet til totaløkonomi. Brug f.eks. den rentabilitet, som er defineret i bygningsreglementet i stedet for simpel tilbagebetalingstid. Rentabiliteten tager her udgangspunkt i, at den samlede besparelse i forbedringens levetid skal være større end investeringen. Ensidig fokus på tilbagebetalingstid fremmer ikke langsigtede energieffektive løsninger. Overvej, om de nuværende energipriser er relevante at anvende som grundlag for beregningerne. Nogle dele af bygningen udskiftes med 10-20 års mellemrum. Det gælder typisk energiforsyning, elektronisk styring (automatik), nogle installationer og vinduer. Andre dele, f.eks. konstruktioner og klimaskærm, lever som regel betydeligt længere. Er det relevant at bruge de nuværende priser som styring for beslutninger, der rækker mange år frem? Bygherren og rådgiverne formulerer ikke energikravene Rådgiverne fokuserer alene på de ting, der indregnes i tilstrækkeligt klart i starten derfor er de enkelte parter energirammen. Andre aktiviteter indgår ikke. Elevatorer, ikke opmærksomme på de forventninger, der er til rulletrapper, serverrum, it-udstyr, telefonanlæg mv. er netop deres leverance. eksempler på udstyr, som ikke medtages i energirammen. Parterne tager under projekteringen ikke tilstrækkeligt hensyn til, Parterne foretager ikke systematisk økonomivurdering af hvordan bygningen rent faktisk vil blive anvendt. De anvendte energi- og indeklimasimuleringsprogrammer er ikke tilstrækkeligt alternative løsninger. Derved egnede til en projekteringssituation. Tegningsmaterialet er ikke kan høj energieffektivitet blive tilstrækkeligt detaljeret. unødvendigt dyr. Overvej alternative finansieringsmåder. Måske er de energiffektive løsninger billigst både på kort og lang sigt hvis finansieringen er optimal. 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 Årlig låneydelse samt varmeudgift Årlig låneydelse samt varmeudgift 2021 2021 2031 2031 Uden energiforbedringer, energistigning 3 % pr. år Med energiforbedringer, energistigning 3 % pr. år Uden energiforbedringer, energistigning 3 % pr. år Med energiforbedringer, energistigning 3 % pr. år De samlede udgifter til varme og boliglån kan totalt set være mindre, hvis bygningen energiforbedres, selv om låneudgifterne bliver større som følge af forbedringerne. Eksemplet viser et projekt til en samlet pris af 60 millioner kroner. Ved at bruge 15 % ekstra på energiforbedringer kan man, som vist i eksemplet, spare 25 % i energiudgifterne, samtidig med at de samlede udgifter til lån og varme allerede første år bliver lavere, end hvis der ikke gennemføres energiforbedringer. Besparelsen på varmen er nemlig større end omkostningerne ved det ekstra store lån. Ved forventelige prisstigninger på energi vil økonomien gradvist blive endnu bedre. Forudsætninger: Udgifterne er målt i faste priser. 3.000 m 2 bygning, byggesum uden hhv. med energiforbedringer er 60 hhv. 69 millioner kroner. Fastforrentet 4 % realkreditlån. Energiudgifter reduceret med 25 % fra 300.000 til 225.000 kr. årligt. Energi prisstigningen er forudsat at være 3 % inklusive inflation. Entreprenører og rådgivere giver utilstrækkelig information Byggeriets parter ændrer projektet under projekteringen, ved overdragelsen til bygherren. Den skriftlige instruktion er men foretager ikke nogen energivurdering af konsekvenserne forud for beslutningerne. Opfølgning på aftaler mangelfuld og indeholder ingen oplysninger om energieffektiv drift på forskellige årstider. Bygningsbrugerne får ikke at foregår ikke konsekvent. vide, hvordan de bruger installationerne energieffektivt. De udførende er ikke omhyggelige med detaljerne, eller projektet De udførende indregulerer udføres ikke som projekteret, men vælger en lettere løsning på ikke installationer korrekt, og byggepladsen. Herved opstår der risiko for, at I vælger løsninger, styringen er ikke programmeret/indstillet korrekt. som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkte i et helhedsperspektiv. Byggeriets parter sikrer ikke, at installationerne opbygges, så det er muligt at måle relevante delforbrug. Derved bliver det umuligt at konstatere, hvorfor forbruget er højt. Figur 1: Energiforbedringer kan være billigst i længden Bygningsreglementet definerer, at en indsats er rentabel, hvis: levetid x årlig besparelse investering > 1,33 Metoden sikrer, at besparelsen ses i lyset af kompo nentens levetid. Forbedringer, som i deres levetid sparer mere, end de koster, bliver på denne måde tilgodeset, mens forbedringer, som har kort levetid, vurderes herefter. Bygherre og rådgivere glemmer energikrav i forbindelse med udbud af totalentrepriser, eller der bliver ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på dem undervejs og efterfølgende.
8_ Tag ansvar Otte skridt i retning af en effektiv bygning_9 Som bygherre er I mere end en simpel køber. Bygherren indgår i en del af en proces, som bygherren bestiller, og som fører frem til et resultat. Processen har mange deltagere. Det er op til jer at beslutte, hvordan ansvarsfordelingen skal være imellem de enkelte parter. Uanset hvordan projektet gennemføres, er det væsentligt, at ansvaret for energibevidst projektering er entydigt placeret. Sæt rammerne, og stil krav Et lavt forbrug kommer ikke af sig selv. I må opstille rammerne for projektering og udførelse og opstille krav til de leverandører, I indgår aftale med. Mange byggeprojekter bliver gennemført på baggrund af et udbud. En række byggeprojekter gennemføres dog af private investorer i samarbejde med totalentreprenører. Når I benytter totalentreprenør, er det nødvendigt at gennemtænke hele processen frem til den endelige idriftsættelse, og det er nødvendigt at overveje, hvordan I holder entreprenøren fast på kravene om høj energieffektivitet. Det kræver et meget stort overblik, og energieffektivitet bliver nemt sorteper i dette spil, hvor priskonkurrencen forhindrer optimale løsninger. Brug en energigransker En energigransker med tværfaglige kompetencer kan fastholde fokus på energieffektivitet i hele byggeprocessen. I har dog ansvaret for, at energigranskeren inddrages undervejs i processen, så de energimæssige konsekvenser af beslutninger bliver synlige, før det er for sent. Beslutninger på delområder kan have utilsigtede konsekvenser for helheden. Der bør derfor være faste procedurer i forbindelse med projektændringer både under projektering og under udførelse af projektet så I umiddelbart kan se konsekvenserne af projektvalg. Endvidere bør beregningsgrundlag mv. granskes for eventuelle fejl og misforståelser. Hvis I ønsker, at bygningen bliver energieffektiv, vil I nå langt med disse otte vigtige skridt. 1_ Tag ansvar det er i jeres interesse. Vær opmærksomme på, at det først og fremmest er jer, som skal betale energiregningen, der har interesse i et lavt forbrug i bygningen. Et lavt forbrug kommer ikke af sig selv, og derfor må I opstille rammerne for projektering og udførelse. I kan opnå et lavt energiforbrug på mange måder. Husk at synliggøre, hvordan økonomien ved alternative energiforbedringer skal vurderes, så den mest hensigtsmæssige løsning vælges. 2_ Brug en energigransker. En energigransker vil ofte være en stor hjælp i arbejdet med at opnå et lavt energiforbrug. Energigranskeren er specialist i energibehov og skal have blik for helheden. Energigranskerens opgave er at have tværgående indsigt i drift af bygningen og i de aktiviteter og processer, som foregår i bygningen. Nogle gange kan I med fordel vælge en energigransker fra jeres egen organisation. Overvej dog, om energigranskeren skal være uafhængig af de øvrige parter. 3_ Definer jeres behov. Jo mere præcise I er, jo mere energieffektiv bliver bygningen. Brug tilstrækkelig tid til at afdække jeres fremtidige behov grundigt, men overvej også, om I kan reducere nogle behov. Optimer bygning og energiforsyning efter de særlige forhold, som konkret er gældende undgå så vidt muligt standardforhold. 4_ Fokuser på det væsentlige. Kortlægning af energiforbrug fører ofte til aha-oplevelser hos de involverede. Apparater med lange driftstider eller apparater, som findes i stort antal, kan pludselig vende op og ned på de forestillinger, parterne på forhånd havde gjort sig om, hvad der betød noget for forbruget. Husk de særlige funktioner: udstillingslokaler, møderum, kantinekøkken, serverrum osv. 5_ Tænk energieffektivt fra starten og ved faseskift. Energieffektivitet skal integreres i designet lige fra starten. Det er vigtigt at synliggøre jeres målsætninger, både før processen starter og i alle senere faser. 6_ Definer målet klart. Husk de klassiske krav til målsætninger: specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsfastlagt. Har I sikret en veldefineret plan for energi granskning i forbindelse med projektet? Det er en god idé at beskrive en klar energigranskningsplan tidligt i projektet og revidere den løbende. Planen skal kort beskrive, hvordan I sikrer energieffektivitet i alle faser også i udførelsen. Hvem gør hvad hvornår? 7_ Prøv nye løsninger. Måske er det tid til at prøve noget nyt? Bygningers energieffektivitet bliver stadig bedre, fordi der hele tiden udvikles nye løsninger. Måske er det netop jer, der afprøver en ny løsning? 8_ Vær synlige, konkrete og forpligtende i jeres krav. Alle parter skal være orienteret om de særlige krav, I stiller til jeres bygning. De skal være så konkrete, at det er muligt at opfylde dem, og parterne skal indgå i de aftaler, I indgår. Opfølgning og kontrolforanstaltninger er en vigtig del af dette. Husk krav om at få stillet materiale til rådighed for energigranskning, og at det skal indgå i tidsplanen. Tag gerne udgangspunkt i de konkrete værktøjer, som stiller til rådighed, når I opstiller krav til den nye bygning. Har I sikret tilstrækkeligt med tid og ressourcer til uvildig energigranskning undervejs i byggeprocessen? Har I gjort energikrav synlige for alle dele af organisationen? Har sikret, at de energimæssige egenskaber vurderes i forbindelse med projektændringer og i forbindelse med afslutning af de enkelte faser? Forvent ikke, at de energimæssige krav automatisk opfyldes. Energigranskning indtænkes i tidsplanen. Det er en ledelsesopgave at sikre, at energigranskningen får gennemslagskraft i forhold til andre beslutninger. Projektering er delt ud på mange personer med individuelle specialer, som ikke har det fulde overblik over den samlede bygning. Nogle gange kan den enkelte tro, at andre dele af projektet end deres eget opfylder de energimæssige krav. Sørg for, at alle kender de rammer, der gælder for projekteringen af netop deres område. Vær særligt omhyggelige, når I udbyder projektet som totalentreprise her skal krav til udførelse, kontrol og dokumentation stilles meget tidligt i forløbet. Vurder de energimæssige konsekvenser af projektændringer, før I træffer en endelig beslutning, og før projektet skifter fase. Sørg for, at alle beregningsgrundlag granskes i forbindelse med projektet. Bygherrerådgiver Arkitekt og rådgiver Bygherre Entreprenør og håndværker Leverandør Energigransker Finansieringsinstitut Figur 2: Energigranskeren skal placeres centralt i organisationen
10_ Energibevidst projektering Kend jeres behov_ 11 Tjekliste Udgangspunktet for god projektering er et godt grundlag, der beskriver jeres behov. Behovene opgøres ved udarbejdelse af byggeprogrammet. Vær opmærksom på, at behov kan være modstridende, og prioritering kan være nødvendig. Behov, som først bliver synlige sent i processen, er ofte dyre at opfylde. Brug derfor tid nok i opstartsfasen. I idéoplæg og byggeprogramfasen skal I fokusere på: At finde frem til de reelle data for fremtidigt energibehov. At placere ansvar for energiforbrug. At finde de væsentligste designparametre. At minimere energibehovet i driftsfasen. At identificere den bedste teknologi. At opstille alternative energibesparende løsninger og vurdere totaløkonomien for disse. I projekteringsfasen skal I fokusere på: At projektere energieffektive konstruktioner og anlæg. At integrere energieffektivitet i løsningerne på tværs. At vurdere behovet for måling, styring og regulering. At vælge energieffektive komponenter og anlæg. At sikre plads til tilstrækkelig isolering af tekniske installationer. I udbuds- og tilbudsfasen skal I fokusere på: Tænk behovene igennem En bygnings levetid er lang, og i den tid vil behovene ændre sig. Det gælder i boliger, hvor husstandens størrelse varierer, men også i erhvervsbyggeri, hvor perioder med udvidelser afløses af perioder med indskrænkninger. Det er hensigtsmæssigt at gennemtænke bygninger, så dele af bygningen kan lejes ud eller frasælges, når der ikke er behov for det store areal. Undgå spildplads Nogle bygninger har et meget uøkonomisk design med meget spildplads, f.eks. hvis store arealer er uanvendelige i praksis. Det kan være, fordi de ikke har tilstrækkeligt lys, er støjramte eller ligger under støvende trappeforløb, eller fordi de ikke er tilstrækkeligt afskærmede og dermed ikke kan anvendes uforstyrret til fortroligt arbejde, som f.eks. i en offentlig administration eller i en privat udviklingsafdeling. Bygningsreglementet opgør energibehov efter m 2. Opgør eventuelt behovet efter andre målestokke, som f.eks. behovet pr. medarbejder, pr. værelse eller lignende afhængigt af, hvad der er relevant i den aktuelle sammenhæng. Vær opmærksom på temperaturen Temperaturforhold er et andet vigtigt emne. Gør jer klart, hvilke opvarmningsbehov der er i forskellige dele af bygningen. Dette er især aktuelt for de sekundære rum som indgangspartier, gange osv. Det er uheldigt, hvis disse rum placeres uden for klimaskærmen og efterfølgende opvarmes, ligesom det er uheldigt, hvis de placeres indenfor og alligevel ikke opvarmes. Begge dele fører til unødvendigt varmeforbrug. I s Indretningsvejledning findes gode råd til energieffektiv indretning af bygninger. At stille krav i udbudsmaterialet om energieffektive løsninger. At stille krav i udbudsmaterialet om kvalitetssikring og opfølgning på byggepladsen. At stille krav til tilbudsgiverens kompetencer og kvalitetsstyringssystem. At stille krav om garanti for driftseffektivitet. At sikre, at energikravene er juridisk bindende, når I indgår kontrakter. At sikre mulighed for, at I kan gennemføre uvildig kontrol i forbindelse med udførelsen. At I inddrages i at fastlægge grundlaget for vurdering af alternative løsninger for både energi og indeklima, at der udarbejdes en brugervejledning, og at der om nødvendigt afholdes kurser i energioptimal drift af bygningen. At sikre, at det er muligt at gennemføre en fornuftig energistyring på de færdige anlæg. Herunder at anlæggene opbygges på en måde, så det er muligt at måle relevante delforbrug. At installationer så vidt muligt styres efter behov, og at I overvejer den mest energieffektive metode, når I neddrosler. At installationer især har en effektiv drift ved normale ydelser, især hvis spidsbelastningssituationen kun optræder i korte perioder. Et anlæg, som kører på halv ydelse, har ikke nødvendigvis kun det halve energiforbrug. At I modtager bygninger og anlæg i overensstemmelse med det beskrevne. At driftsmanualer og driftsinstruktioner er tilstrækkeligt godt formidlede, og at energieffektiv drift er beskrevet. At I er i stand til at gennemføre energistyring af anlæggene. Hvad forventer I af fremtiden? Mange erhvervsbygninger indrettes, så de ikke kan tilpasses de udvidelser og indskrænkninger, som næsten altid opstår. Det betyder, at medarbejderne i perioder er klemt sammen på små arealer, mens de i andre måske har rigeligt med plads til rådighed. I hvilken grad bliver det nødvendigt, at systemerne yder det maksimale? Det har betydning, når systemerne dimensioneres. Hvilke krav har I til indeklimaet? Er der særlige behov og alternativer til stede i bygningen? For lidt plads resulterer i dårligt indeklima, mens for meget plads fører til et uhensigtsmæssigt højt forbrug. Sørg for, at bygningen indrettes, så dele af den kan skilles naturligt fra. Indret installationerne, så de kan tilpasses fremtidige forbrugsændringer. Installationerne vil ofte blive mere effektive, hvis de optimeres efter den normale ydelse, som kan være væsentlig lavere end ved maksimumbehov. F.eks. er det uhensigtsmæssigt at dimensionere ventilationen efter den situation, at alle arbejdspladser er bemandet hele dagen, hvis den situation stort set aldrig forekommer i praksis. Brug eksisterende standarder, når I opstiller krav til indeklimaet. Tag udgangspunkt i DS 474, Norm for specifikation af termisk indeklima. Forlang, at rådgiverne udfører indeklimaberegninger med et anerkendt simuleringsprogram med tilstrækkelig detaljering, f.eks. BSim. Be06 er sjældent tilstrækkeligt til erhvervsbyggeri. Nogle bygninger indeholder særlige funktioner, som giver særlige muligheder. Det kan f.eks. være muligheder for at udnytte overskudsvarme fra processer, serverrum eller kølerum.
12_ Forkusér på det væsentlige 13 Det er vigtigt allerede tidligt at skabe sig et overblik over de processer, der foregår i bygningen. Det er ærgerligt at optimere vinduerne helt ned i detaljen for derefter at konstatere, at hovedparten af bygningens forbrug ligger et helt andet sted. Skab overblik over energiforbruget Det er vigtigt at være opmærksom på særligt energiforbrug. Måske er der en sal, der året og døgnet rundt anvendes til forskellige formål. Måske er der en usædvanlig stor serverkapacitet, eller måske er der medicoudstyr med helt særlige formål og energimæssige behov. Eller måske er der usædvanligt mange apparater som tilsammen får stor betydning for det samlede forbrug. Det kan være en stor udfordring, som kræver et godt benarbejde, at skabe overblik over energiforbrug og I kan ikke regne med, at dataene kommer af sig selv. Det vil ofte være nødvendigt at foretage kvalificerede skøn over delforbrug. Husk at få input fra bygningsbrugerne, så vidt det er muligt. Kig på driftstiden Det er vigtigt ikke kun at se på de enkelte apparaters og funktioners energiforbrug, men også på driftstiden. Det har betydning, om et apparat er tændt tre timer om ugen eller i alle ugens timer. Ofte kommer det bag på de ansvarlige, hvor stort forbruget er som konsekvens af de lange driftstider. Det er vigtigt at fokusere både på energieffektive indkøb og på korte driftstider. Sammenlign totaløkonomien Når I vurderer økonomien i alternative muligheder, bør I sammenligne totaløkonomien, dvs. investeringen inklusive 20-30 års drift og vedligeholdelse (afhænger af produktets levetid) og ikke kun investeringsomkostningerne. Husk, at der ofte er mange alternative muligheder for at opnå energibesparelser. F.eks. kan det være billigere at reducere vinduesarealet imod syd end at opsætte og vedligeholde udvendig solafskærmning, selvom energibesparelsen i det konkrete tilfælde vurderes at være den samme. Energiforbrug MWh årligt Energiudgift 1.000 kr./årligt 327 206 161 206 It-/kontorudstyr Serverrum Belysning 846 211 412 322 224 Ventilation 1.310 129 192 Køling Øvrig el Varme Varmt vand 384 259 447 412 Figur 3: Samme hus forskellig opgørelse: Lavt energiforbrug eller lave energiudgifter En visualisering af det forventede forbrug som ovenstående vil ofte gøre det nemmere at vurdere, hvordan I bedst når jeres mål for energieffektivitet. Har I f.eks. besluttet, at I ønsker lave energiudgifter, er det denne opgørelse, I skal fokusere på. I kan også vælge helt andre målestokke f.eks. lavt forbrug pr. medarbejder/sengeplads/skoleelev eller lav CO 2 -belastning. I det tilfælde kan I med fordel visualisere ud fra disse målsætninger. Valg af målsætning kan have væsentlig indflydelse på valg af løsninger.
14_ Vær tidligt ude 15 Det har allerede været nævnt, at det er vigtigt at være tidligt ude med energikrav. Energibevidst projektering sker ikke af sig selv, og omprojektering er dyrt og giver ikke bedre resultater. Husk også, at energioptimering er en iterativ proces, hvor I igen og igen må holde de enkelte beslutninger op imod det samlede energiforbrug. Delbeslutninger, som isoleret set kan være fordelagtige, kan vise sig at få nogle uheldige konsekvenser for helheden. Konsekvenserne skal identificeres, før det er for sent. Få en god byggeproces I et klassisk projekteringsforløb færdiggør arkitekten tegningerne, før de energimæssige egenskaber vurderes af ingeniøren. Det er ikke hensigtsmæssigt. I stedet bør der foretages beregning af de energimæssige egenskaber tidligt i processen. Byggeprocessen indeholder en række faser, som hver især har indflydelse på det færdige resultat. Det er vigtigt at opstille og synliggøre de krav og forventninger, I har til de enkelte faser og det færdige produkt. I kan vælge at sende en eller flere af faserne i udbud. Derved fastlåses processen og de opgaver, der løses i de pågældende faser. Program Arkitektforslag Projektering Udførelse Aflevering I skal derfor gøre jer klart fra begyndelsen, hvilke interesser I har, så I sikrer jer, at de bliver tilgodeset undervejs i de pågældende faser. Der kan være stor forskel på en bygnings temperaturer mod nord og syd. Rum mod syd og øst kan have behov for køling, samtidig med at rum mod nord og vest kan have behov for at få tilført varme. Selvom bygningen generelt ikke har behov for varme, kan det vise sig, at der i praksis bliver brugt energi til både varme og køling. Det almindelige beregningsprogram Be06 tager ikke hensyn til dette. Stil derfor krav om anvendelse af mere avancerede indeklimaprogrammer som BSim, og vær med, når beregningsforudsætningerne fastlægges. Fastlæg funktionskrav til de enkelte rum, og vær Figur 4: Solen medfører ofte væsentlige opmærksom på, at kravene kan være forskellige temperaturforskelle i bygninger i f.eks. mødelokaler med forskellig orientering. Byggeprogram: Indeholder byggeprogrammet en klar beskrivelse af, hvilket resultat I ønsker? Hvilke midler skal der bruges? Hvilke krav stiller I til processen og udførelsen? Hvordan vil I gerne inddrages i beslutningerne? Hvor i organisationen placerer I ansvaret for energi effektivitet? Hvilken dokumentation og opfølgning skal der være på projektet? Arkitektforslag: Hvem skal vurdere projektets energimæssige egenskaber undervejs i processen? Hvilke kompetencer er nødvendige for dette? Hvem skal behandle den viden, som tilveje bringes? Er der afsat tilstrækkelig tid i tidsplanen til energigranskning? Er de drifts- og vedligeholdelsesmæssige konsekvenser af de valgte løsninger belyst, så vidt det er muligt på dette stadium? Projektering og udbud: Hvilken detaljeringsgrad er nødvendig? Hvordan skal installationerne opbygges? Hvilke behov er der for f.eks. ventilationsgrad? Udførelse, aflevering og idriftsættelse: Er kontrol og opfølgning på byggepladsen tilstrækkeligt organiseret? Er der stillet krav til aflevering, idriftsættelse og opfølgning? Det er vigtigt, at I som bygherre gør jer klart, at processen langt hen ad vejen lægges ud i byggeprogrammet. I denne fase må I beslutte jer for, hvor ambitiøst et projekt I ønsker også set i relation til økonomi. I bør så vidt muligt gennemtænke processen helt frem til en kortlægning af drifts- og vedligeholdelsesbehovet i den færdige bygning. I kan evt. lade en energigransker opstille de beregningsinput, som skal anvendes i forbindelse med beregning af bygningens energibehov, så I sikrer, at behovet beregnes på et realistisk grundlag. For erhvervsbyggeri er det sjældent tilstrækkeligt kun at benytte det lovpligtige beregningsprogram Be06. Normalt er det nødvendigt at supplere med mere detaljerede beregninger med beregningsprogrammet BSim eller programmer af tilsvarende kvalitet. Det kan opdele bygningen i zoner og tage hensyn til, at bygningens energibehov kan være forskelligt på forskellige steder. Det er ærgerligt, hvis arkitekten går for langt med tegningerne, før projektet udsættes for energifaglige input. Input på et tidligt tidspunkt kan redde projektet fra fordyrende omprojektering. Undersøg, om det er sandsynligt, at de energimæssige målsætninger kan nås, og om der er oplagte forbedringsmuligheder. Stil krav om, at det sandsynliggøres, at resultatet nås. Det er også en god idé at lade egne driftsfolk gennemgå og kommentere materialet. De har ofte en god fornemmelse af driftsforholdene. Stil krav om dokumentation af indeklimaforholdene og af beregningsdata i anerkendte beregningsprogrammer. Det er vigtigt, at alle involverede får en forståelse af: At energieffektivitet ikke kommer af sig selv. At rigtig mange forhold påvirker det samlede resultat, og at alle skal kende de målsætninger, der gælder for netop deres produkt. Sørg for, at de projekterende får kendskab til de beregninger, som indledningsvis er udført på bygninger, så de bliver anvendt som grundlag for projekteringen. Rigtig mange anlæg afleveres, uden at nogen instruerer bygningsbrugerne. Det er vigtigt at stille krav om, at tekniske anlæg afleveres indregulerede, og at automatik og styring er indstillet korrekt. Anlæg bør altid gennemgås sammen med driftsfolkene ved afleveringen, og der bør altid foreligge en skriftlig vejledning i energieffektiv drift. Vejledingen skal vise, hvordan anlægget drives energieffektivt i al slags vejr.
16_ Opstil realistiske mål Vil I prøve noget nyt?_ 17 Bygningsreglementet indeholder en lavenergiklasse, som I i de fleste tilfælde kan bruge som grundlag, når I specificerer det færdige resultat. I kan med fordel supplere med krav om, at bygningen også skal vurderes på de faktiske driftsvilkår. Sørg for, at I foretager mere detaljerede indeklimaberegninger end den, der fremgår af det lovpligtige Be06. Det gælder ikke mindst for erhvervsbyggeri, hvor I f.eks. kan anvende beregningsprogrammet BSim som dokumentation for projektet. Husk de klassiske krav til målsætninger: S A R Specifikke Målbare Accepterede Realistiske T Tidsfastlagte Energieffektivitet er oppe i tiden, og mange vil gerne være med helt fremme, når det gælder nye energieffektive løsninger. Men det er ikke nødvendigt at gennemføre hverken forsøg eller demonstrationsprojekter for at opfylde kravene i BR10. Både de grundlæggende krav og lavenergiklasserne kan opfyldes med almindelige løsninger. Nye løsninger betegner derfor løsninger, som ligger herudover, og som måske peger frem mod kravene i 2020. En lang række nye teknologier er blevet afprøvet i forbindelse med bygninger. Nogle af dem løser andre miljøproblemer som f.eks. lavere vandforbrug eller mindre regnvandsafledning, f.eks. grønne tage. Hvis I gerne vil være med til at afprøve nye teknologier, vil der i nogle tilfælde være mulighed for at søge støtte til projektet. Det er ofte et omfattende arbejde at ansøge om midler, og kun et mindre antal ansøgninger opnår tilskud. Det er derfor en fordel at inddrage personer med erfaring i at søge tilskud. Dem finder I på forskningsinstitutionerne og i private virksomheder. Ofte er det en fordel at lade flere parter deltage samt at etablere en følgegruppe med eksperter, som kan bidrage til at kvalificere de valg, I træffer. Parterne vil vurdere, om der er potentiale i ideen og dermed mulighed for at opnå tilskud. I får kun støtte til de ekstraomkostninger, som opstår i forbindelse med projektet, og generelt må I regne med, at der på kort sigt er omkostninger for bygherren ved at gå nye veje. De fleste støtteordninger får langt flere ansøgninger, end de kan tilgodese. Hvordan vil I opstille mål? Hvordan vil I vurdere totaløkonomien? Hvordan optimeres bygningen i forhold til faktisk anvendelse? Mål kan opstilles: Efter energiforbrug, energiudgift eller CO 2 -udslip. I forhold til bygningens areal, levetid eller måske pr. medarbejder. Det er vigtigt, at alternative løsninger sammenlignes på et totaløkonomisk grundlag, dvs., at der i vurderingen tages højde for driftsudgifterne, så energieffektive løsninger ikke fravælges alene på baggrund af høje investeringsomkostninger. I bør overveje at stille krav til det faktiske forbrug under realistiske driftsforhold. Forsøgs- eller demonstrationsprojekt: Er I parate til at bære risikoen, hvis et forsøgseller demonstrationsprojekt ikke giver de forventede besparelser? Forsøgsprojekt: Kan I inddrage uafhængige forskere eller andre fagfolk i processen? I et forsøgsprojekt kender I i sagens natur ikke udfaldet af forsøget et forsøg kan fejle. I et demonstrationsprojekt må I gå ud fra, at der er tale om veldokumenteret teknologi, som bare mangler udbredelse. Det er ofte bygherren, som må bære risikoen, hvis et forsøgs- eller demonstrationsprojekt ikke giver de forventede besparelser. I må derfor vurdere, om I er parate til dette. Sørg for at få vedligeholdelsesbehovet dokumenteret, før I sætter projektet i gang. Et forsøgsprojekt indeholder noget helt nyt. Derfor er det en god idé at inddrage uafhængige forskere eller andre fagfolk i processen. Udfør en vurdering af sandsynligheden for succes. Sørg for en nødplan, hvis teknologien viser sig ikke at være så god som forventet. Vurder det fremtidige vedligeholdelsesbehov og økonomien i dette. At økonomien som regel har afgørende betydning for den endelige bygnings udformning. Rigtig mange projekter er ikke kommet videre, fordi der ikke har været opbakning eller penge til at finansiere de ambitiøse og/eller eksperimenterende løsninger. Vurder også de kompetencer, løsningen stiller til den fremtidige driftsorganisation, samt evt. nødvendigt udstyr. At driftsomkostningerne afhænger af de valgte løsninger. At I skal stille krav til de projekterende om at formidle beregningsgrundlag mv. til bygherre og bygningsbrugere, så det er muligt for lægfolk at vurdere, om grundlaget er tilstrækkeligt. Beregningerne skal dokumentere, at målsætningerne er opfyldt. Driftsomkostninger kan være større end forventet. Som afslutning på denne fase gennemregner rådgiveren bygningens energibehov. Beregninger med Be06 er sjældent tilstrækkelige. For erhvervsbyggeri anbefales det derfor at supplere med en BSim-beregning, som også kan vurdere indeklimaet i bygningen. Demonstrationsprojekt: Vil I tilknytte en formidlingsstrategi til et demonstrationsprojekt? Usikkerheden ved demonstrationsprojekter er mindre end ved forsøgsprojekter. Det kan være en god idé at tilknytte en formidlingsstrategi til demonstrationsprojektet, så det synliggøres. Fremtidigt vedligeholdelsesbehov skal være velbeskrevet, og omkostning erne hertil skal indgå i en samlet økonomivurdering. Få også en vurdering af de kompetencekrav, anlægget stiller til den fremtidige driftsorganisation.
18_ Vær konkret Løgdiagrammet vejen til et lavt driftsforbrug _ 19 I bør som bygherre stille krav til projektet, før I indgår aftaler. Det er vigtigt at stille krav skriftligt. Vær opmærksom på, at krav, som I først stiller, efter at der er indgået kontrakt, kan få økonomiske konsekvenser. I bør derfor så vidt muligt opstille krav på forhånd. Indøv gode vaner Målsætninger for byggeriet: Vil I vælge blandt eksisterende koncepter eller finde på et helt nyt? Det er et stort arbejde at gennemtænke helt nye koncepter, og det kan derfor være en fordel at tage udgangspunkt i et af de eksisterende. Lavenergirammen i bygningsreglementet samt Svanemærkning er veldefinerede ud fra bygningsreglementets metoder. Vælger I andre koncepter, skal I sikre, at grundlaget er helt fast. Organisér vedligeholdelse Sørg for, at driften kan kontrolleres Projekteringsmetoder: Hvilke krav vil I stille til projekteringen og dokumentationen? I kan tage stilling til, hvordan besparelserne prioriteres, f.eks. ved at prioritere lavt varmeforbrug højere end elproducerende solceller. I kan stille krav til de beregningsprogrammer, der skal anvendes for at sikre et optimalt beslutningsgrundlag. Optimér indretningen Vælg effektive konstruktioner og installationer I kan stille krav om, at der placeres målere på relevante delforbrug i større bygninger, hvilket stiller særlige krav til installationernes opbygning. I kan stille krav til indeklimaet i den færdige bygning (brug f.eks. DS 474, norm for specifikation af termisk indeklima). Optimér design Afklar behov Tidsplan: Er tidsplanen realistisk for de involverede parter i forhold til opgavens omfang? Dokumentation af lavt forbrug: Har I sikret jer dokumentation for, at I opnår et lavt forbrug i den færdige bygning? Energiomkostninger på byggepladsen: Har I sikret jer, at de udførende har tilstrækkelig motivation til at holde energiforbruget på byggepladsen nede? Sørg for, at der er tilstrækkelig tid til energigranskerens arbejde. Sørg desuden for, at der er afsat tid til evt. omprojektering. Her er dialogen omkring input til beregningsprogrammerne vigtig for, at I opnår beregninger af virkelige brugsforhold. Sørg for, at I som bygherre er med til at fastlægge disse. Her skal I sikre jer, at entreprenøren har et incitament til at spare i byggeprocessen. Læs mere om energirigtige byggepladser i publikationen Gør byggepladsen energirigtig. Løgdiagrammetoden er en god metode til at nå et lavt forbrug: Indled med at afdække behov. Hvad skal bygningen kunne? Vær kritisk. Måske kan nogle behov reduceres? Afdæk derefter de bedste metoder til at opfylde behovene. Find frem til de bedste tekniske installationer. Gør det muligt at kontrollere processer og forbrug i den efterfølgende driftsfase. Opbyg til sidst et system for effektiv vedligeholdelse, og indøv gode brugervaner. Dokumentation af den færdige bygning: Hvordan kan I stille krav til den måde, den færdige bygning skal dokumentere det lave forbrug på, og evt. sanktionsmuligheder i den anledning? Få dokumenteret den færdige bygning med målinger af tæthed, tegning ernes detaljering, overophedning samt delmålerplacering.
Læs mere, www.goenergi.dk Videncenter for energibesparelser i bygninger, www.byggeriogenergi.dk Energistyrelsen, www.energistyrelsen.dk Energitjenesten, www.energitjenesten.dk Erhvervs- og Byggestyrelsen, www.bygningsreglementet.dk Statens Byggeforskningsinstitut, www.sbi.dk Byggetekniske erfaringer, www.byg-erfa.dk Om bygger videre på Elsparefondens arbejde og skal fremme energibesparelser i både husholdninger, det offentlige og i erhvervslivet inden for alle energiformer, bortset fra transport. Centeret er en uafhængig, offentlig instans med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet. blev etableret den 1. marts 2010 og finansieres af provenuet fra det særlige energisparebidrag på 0,6 øre/kwh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Provenuet udgør i alt cirka 90 millioner kroner om året. Et af s mål er, at det skal være nemt at spare på energien. Som en del af det mål vil løbende forbedre vejledninger og udvikle nye værktøjer, så det bliver endnu nemmere at vælge energieffektive løsninger. s Byggeprocesvejledning Til bygherrer, arkitekter og ingeniører, der vil bygge energieffektivt. Udgivet af. Januar. ISBN: 978-87-92080-86-8 Kontakt s kundecenter Telefon: 70 26 90 09 E-mail: goenergi@goenergi.dk www.goenergi.dk