2008 Vejledende læseplan Dansk Fjordskolen
Dansk Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget dansk på samtlige klassetrin for alle elever. På specialskolen På specialskolen skal faget indgå som et element i helhedsundervisningen. Det gør dansk til et centralt fag i alle undervisningsaktiviteter, specielt de der tager udgangspunkt i den enkelte elevs kommunikative/sproglige kompetence. Dvs. at den enkelte elevs kommunikative kompetence danner grundlaget for tilrettelagte undervisningsforløb, som er med til at udvikle elevens kommunikative evner. Formål for faget Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. (BEK NR. 571 af 23/06/2003-1) I relation til elevgruppen Danskundervisningen skal fremme elevens lyst til at udvikle og bruge sine kommunikative og sproglige evner alsidigt og i samspil med andre. Faget skal fremme nysgerrigheden og oplevelsen af sprog som kilde til personlig udvikling og samhørighed. Målet med dansk - at udvikle elevens sproglige/kommunikative kompetence m.h.p. kommunikation og sproglig udtryk. - at udvikle elevens evner til at erkende verden gennem sprog og kommunikation og derved: udvikle identitet, selvværd og samhørighed med andre. udvikle evner til at iagttage, forstå, sammenligne m.m. udvide ordforråd, begrebsverden og evnen til at kommunikere som redskaber til beskrivelse og forståelsen af omverden og en kritisk forholden sig til denne. - at fremme elevens læse- og skrivekompetence. - at give eleven mulighed for indlevelse i litteratur. I arbejdet med de danskfaglige mål er det vigtigt at tage udgangspunkt i elevens dagligdag og elevens kommunikative og sproglige kompetencer og potentialer. 2
Det faglige indhold Generelt Fælles Mål er rammen om de krav og forslag, der findes til det faglige indhold. Dansk findes i Fælles Mål, faghæfte 1, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 9, 2004. Der henvises endvidere til: Fælles Mål på www.faellesmaal.uvm.dk - Undervisningsministeriet. Beskrivelse af faget De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) er: - Det talte sprog (lytte og tale) - Det skrevne sprog (læse og skrive) - Sprog, litteratur og kommunikation. Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan: Forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer Tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier Opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation Opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet (Fælles Mål hæfte 1) I relation til elevgruppen Med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer skal de grundlæggende færdigheder og kundskaber i faget dansk indgå som en helhed gennem hele skoleforløbet såvel i den faglige som den tværfaglige undervisning, da elevens kommunikative og sproglige kompetence er centrale i elevens personlige, sociale og kulturelle udvikling. Fagets kerne De grundlæggende færdigheder i dansk er at se, at lytte, at kommunikere og tale, og at læse og skrive. - at udvikle sproglig kompetence og evnen til at kommunikere er grundlaget for undervisningen for eleven på specialskolen, og disse kompetencer skal forstås i bredest mulig forstand. - at udvikle læse- og skrivekompetence skal forstås bredt. Dvs. at kompetencerne rummer ethvert - for eleven relevant- færdighedsniveau mht. læsning og skrivning. 3
- at sprog og kommunikation skaber samhørighed med andre og er identitetsskabende. Centrale indsatsområder - Sprog og kommunikation. - Læsning og skrivning. - Litteratur. Sprog og kommunikation. Tidlig kommunikation/total kommunikation (se særskilt afsnit). stimulering til at udvikle talesprog og eller andre former for kommunikation, evt. bruge alternative og støttende kommunikationsformer. Talesprog. Sproglig kompetence indeholder følgende områder: - elevens evne og lyst til at frembringe og efterligne lyde og sætte disse sammen i meningsgivende mønstre tale. (fonologi). - elevens ordforråd og evne til at forstå enkeltord og ord i sammenhæng (semantik). - elevens udvikling af sprogets form, brug af sætninger og bøjninger (grammatik). - elevens evne til at indgå i passende og effektiv kommunikation, herunder bl.a. turtagning, tage kontakt og vedligeholde kontakt, talens styrke, gestik, fastholde emne, forstå kontekst, redegøre for egen mening (pragmatik). (Se bilag 1. Berk, Laura E. Barnets sproglige udvikling). De fire områder indgår alle i elevens udvikling af kommunikative kompetencer, som er grundlaget for den personlige, sociale og kulturelle udvikling. Derfor er områderne grundlæggende for danskundervisningen af elever, der har behov for særlig/øget sproglig stimulering. Læsning og skrivning. Læse- og skrivefærdigheder er vigtig i hverdagen, en praktisk læsning som f.eks. det at skrive/læse indkøbssedler, læse opskrifter. Det er desuden en kilde til glæde og oplevelse, når der læses/skrives tekster, søges informationer på Internettet, læses historier og litteratur. Læseprocessen indeholder mange delelementer, men kan kort beskrives som Læsning = afkodning x forståelse x (motivation). Motivationen er drivkraften, afkodningen er den tekniske side af læsningen og forståelsen grunden til at læse. Nogle af de forudsætninger, der kan arbejdes med i forhold til læse- og skriveundervisningen er - auditiv, visuel og taktil/kinæstetisk opmærksomhed, hukommelse og bevidsthed. - motoriske funktioner herunder finmotorik, øje - håndkoordination etc. - at opdage formsiden ved sproget (sprog er et system af lyd, ord, sætninger, helheder) - forståelse og forforståelse. - metakognition at tænke over egne tanker eks. læsning af ord ud fra sammenhængen evt. korrigere.(selvkritisk). Læse- og skriveundervisningen skal afstemmes efter det niveau eleven er på. Som elementer i læseog skriftsprogsudviklingen kan nævnes: 4
Den første læsning og skrivning begynder med legeskrivning og læsning, derefter helordsgenkendelse, helordslæsning og personlige ordbilleder, derefter begyndende fonembevidsthed og fornemmelse for rimord. De første stadier er før 1. klasse. Læseudvikling Stadie Klassetrin Centrale indlæringsforhold Stadie 0 For 1. klasse. Top-down (oppefra og ned) Barnet lærer, hvad trykt skrift er, og hvad meningen med det er. Læser hyppigt skilte, etiketter osv., lærer bogstaver og nogle bogstavlyde, skriver sit navn. Stadie 1 Afkodning 1. og begyndelsen af 2. klasse. Bottom-up (Primært nedefra og op) Eleven lærer, at bogstaverne repræsenterer lyde og lærer grafem-fonem-forbindelserne. Genkender ca. 1000 af sprogets hyppigste ord; kan læse meget enkle tekster. Stadie 2 Konsolidering 2.-3. klasse. Bottom-up i starten; men mere og mere Top-down Eleven samordner den viden og de færdigheder, han lærte på stadie 0 og 1. Støtter sig til konteksten og meningen såvel som til afkodningen ved identifikation af ord. Læser mere flydende. Ved slutningen af stadie 2 kan eleven genkende omkring 3000 velkendte ord og deres afledninger. Stadie 3 At læse for at lære 4. - 8. klasse. Primært Top-down, sekundært Bottom-up Eleven bruger læsning som et redskab til at få ny information, nye idéer, holdninger og værdier. Vækst i baggrundsviden, ordforståelse og kognitiv kompetence. Stadie 4 At læse for at tilegne sig flere synspunkter 9. klasse og gymnasiet. Top-down. Ved svære faglige tekster Bottom-up. Eleven læser et bredt spektrum af komplekst materiale forklarende såvel som fortællende set fra forskellige forståelsesniveauer: Kan drage følgeslutninger og være kritisk såvel som opnå præcis forståelse. Stadie 5 Fortolkning og videreudvikling Universitetet og derover. Top-down ved tilegnelse af generel viden. Bottom-up ved specifik viden. Læseren læser efter egne behov og formål (faglige, personlige og som borger) for at samordne ny viden med tidligere indlært og for at skabe ny viden. Denne læseudviklingsmodel gør op med debatten om, hvilken læseindlæringsstrategi der generelt set er den rigtige, idet det ud fra seks opregnede læseudviklingsstadier skildres, hvilken læseind-læringsstrategi, der er den primære på det enkelte stadie. Modellen præciserer, at en læseunder-visning må afstemmes efter det læsestadie, eleven, kursisten eller de studerende er på. Jeanne Challs læseudviklingsmodel Brudholm, Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan? 1. udgave, 1.oplag, 2002. Side 22 5
Elementer i praktisk læsning. Indkøbssedler/opskrifter Aviser/overskrifter Tv-programmer Beskeder evt. SMS er Læse- skrivekompensering: CD-ord 5 og læsepen, scanner samt Skriv med symboler. Vær opmærksom på udviklingen af programmer inden for området Der er mange andre elementer, der indgår i elevens læse- og skriftsproglige udvikling. Undervisningen i læsning og skrivning må afstemmes efter den enkelte elev. At genkende ordbilleder, at læse en opskrift kan være en kompetence hos én elev, en anden har glæden ved at læse små historier. Begge har en kompetence, der kan bruges i den videre udvikling af læse- og skriftsproget. Litteratur. I litteratur arbejdes med nære og vedkommende tekster, der giver oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre, samt viden om kulturen i Danmark og andre lande. Det vigtige i (op)læsningen af tekster er den efterfølgende samtale om teksten. Det er her eleven selv er i spil og opdager at andre kan have en anden mening. Andre udtryksformer. Det er vigtig at være opmærksom på at mange meddelelser i vores samfund i stigende grad benytter sig af lyd- og billedmediet. Det, der kendetegner disse medier er, at de rummer flere udtryksformer. I undervisningen kan indgå levende billeder, tale, musik, stilbilleder, drama, skrift, computergrafik m.m. 6
Iagttagelse af elevens sprogforståelse. - at elevens kommunikation er en tolkning af elevens udtryk eller følelser. - at elevens kommunikation er en udveksling af følelser eleven reagerer på ros og kærlige ord. En begyndende afgrænsning af sig selv som et jeg. - at eleven viser forståelse for tings egenskaber, relationer mellem ting. Dette er forudsætningen for egentlig forståelse af sprogets indhold. Bolden kan hoppe. En kop er til at drikke af osv. - at eleven kan forstå enkeltord. At eleven kender almindelige daglige genstande ved navn. At han/hun viser forståelse, når du benævner disse. At eleven kender ord, der betegner hand-linger, f.eks. hoppe, sidde, op, ned, ud, drikke, spise. - at eleven kan forstå enkeltord - som ovenfor - kombineret med gestus. - at eleven forstår ytringer på flere ord 2-3 - 4 ord (uden brug af hjælpende gestus) f.eks. kom her hen; hvor er dukkens øjne?; gå hen til Ole; hent din skoletaske; madpakken kan du lægge henne på køkkenbordet. - at eleven forstår ytringer på flere ord, når vi understøtter med gestus. - at eleven forstår ytringer med nægtelser (ikke løbe; du må ikke; kan du ikke stå ved døren), med spørgsmål (hvor er bolden; hvilken farve skifter du til); med relationsord (mere mælk?; rejs dig op!; vil du op?) med egenskaber (stor bold; blå bil; den runde klods). - at eleven forstår ytringer som ovenfor med hjælpende gestus. - at eleven forstår små handlingsforløb understøttet med billeder (lytter interesseret, følger med). - at eleven forstår retningsord som foran, bagved, ovenpå, nedenunder osv. - at eleven forstår overbegreber (frugt, fugle, legetøj, bestik osv.) - at eleven forstår tidsbegreber (var det i går? skal du hjem om lidt? i morgen, i 3. time) - at eleven forstår forskel på ental/flertal; nutid/datid (når vi siger det). - at eleven forstår forskellen på mig/dig, jeg/du, han/hun, ham/hende, den/det, en et (når vi siger det). - at eleven forstår en besked, der indeholder en række delbeskeder. Talesprog - at eleven kan bruge lyd med varieret intonation, tryk eller pludreord. - at eleven kan brug ja/nej. - at eleven bruger gestik og imitation for at understøtte talen. - at eleven bruger ord, der ligner voksenord. - at elevens ord er forståelige og ikke forvansket af forkerte lyde. - at eleven bruger korrekte betegnelser for hverdagsgenstande, hverdagssituationer og almindelige ord. - at eleven bruger ytringer på flere ord. Talesprog grammatik. - at elevens flerordsytringer er rigtige sætninger, f.eks. katten spiser, eller tales der i telegramstil med manglende ord f.eks. bold borte, bil kørt osv. eller manglende bøjninger f.eks. mig spise, mig gå ned, ikke vil nu, ham kommer. - at eleven kan bruge grundled, udsagnsled og genstandsled og at disse er placeret korrekt i sætninger. - at eleven kan bruge led- og bisætning. 7
- at eleven bruger flerstavelsesord. - at eleven bruger overbegreber, tidsbegreber, størrelsesbegreber, forholdsord. - at eleven bruger ental/flertal og nutid/førnutid/datid. - at eleven bruger han/hun, den/det korrekt. Pragmatik- sproganvendelse. - at elevens udtryk udfylder en kommunikativ funktion i den forstand, at den voksne reagerer på dem. - at eleven forsøger at tiltrække sig den voksnes opmærksomhed. Giver udtryk for velvære eller det modsatte. - at eleven er opmærksom på den pegende gestus, egen udpegning og den voksnes udpegning. - at eleven kan indgå i begyndende turtagning. - at eleven viser interesse i at skabe og vedligeholde kontakt. - at eleven evner at skabe og vedligeholde kontakt med omgivelserne (øjenkontakt, udpegning, med lyd, med gestik, med tale, med tegn etc.) - at eleven kan kommunikere om konkreter, også konkreter der ikke er til stede. - at eleven begynder at bruge fantasi og forestilllingsevne. - at eleven kommunikerer målrettet og bevidst (for at skabe og vedligeholde kontakten, for at sige noget bestemt, opnå noget, indgå i dialog om et emne). - at eleven viser forståelse for verden omkring sig, hvordan verden hænger sammen, ting fungerer, at erkende tænker sig om. - at eleven kan indgå i dialog med turtagning. - at eleven kan anvende en hensigtsmæssig kommunikationsform på to-mandshånd med voksen, med flere, blandt kammerater. - at eleven kan afstemme sin kommunikation i forhold til formål (hvad vil jeg opnå) - målgruppe (tage hensyn til hvem det er, jeg snakker med) kontekst (tage hensyn til situation eller sammenhænge jeg er i). - at elevens kommunikation viser, at han eller hun er empatisk og ved at andre har følelser og tanker (theory of mind). 8
Læsning og skrivning iagttagelser. Legeskrivning. - at eleven bruger hemmelige tegn og kruseduller (sammenhængende krusedulleskrivning, kruse-dulleskrivningen deles op i ord, skriveretning korrekt). - at eleven legeskriver ord, der refererer til lange genstande med lange krusedulleord, og ord der refererer til små ting med korte ord. - at eleven har kendskab til enkelte bogstaver, som det blander sammen med krussedullerne. Begyndende bogstavkendskab. - at eleven kan genkende bogstaver fra sit eget navn, sine søskendes navne, navne på andre betydningsfulde personer (visuel opmærksomhed og hukommelse). - at eleven kan skrive enkelte bogstaver. Helordslæsning/ordbilleder. - at eleven kan læse/skrive sit eget navn og evt. andre navne. - at eleven kan læse/skrive andre ord, f.eks. nære, kendte og kære ord (is, mor, far osv.). Begyndende fornemforståelse. - at eleven har en begyndende forståelse for, at nogle ord starter med samme lyd/bogstav eller at eleven er begyndt at være opmærksom på, at det samme bogstav/den samme lyd findes i flere kendte ord. - at eleven har en begyndende forståelse for sammenhæng af lyd/bogstav. Forståelse. Handlingsforløb: - at eleven kan overskue og gennemføre et handlingsforløb (lægge et handlingsforløb bestående af billeder, på baggrund af en billedrækkefølge, som han/hun selv har lagt, fortælle en logisk sammenhængende historie). Ordkendskab/ordforståelse/begreber: - at eleven kender ordets betydning og kan forklare det. Eleven kan vise, hvad man gør for at forklare et handleverbum. Elevens ordforklaring er situationsafhængig. Lytteforståelse: - at eleven forstår en kollektiv besked. - at eleven forstår en enkel historie, du har fortalt (uden brug af billeder). Metalingvistisk opmærksomhed. - at eleven ved, at det talte sprog består af ord. - at eleven kan udskille de enkelte ord i en kort sætning, som bliver sagt højt. - at eleven kan fortælle, hvor mange ord der er i en sætning. - at eleven kan høre rimord. - at eleven kan være med ved ordlege og remser (tælleremser 10-20..børneremser) eller nogle af de almindeligste rim for børn fuldføre rimet Okker Gokker.. 9
Læse- skriveudviklingens videre trin. Syntaktisk bevidsthed. - at eleven kan lægge sætninger efter lærerens diktat med ordbrikker. - at eleven kan konstruere nye sætninger af egne kendte ord. - at eleven kan begynde spørgsmål med verbum, f.eks. kan du? må jeg? Den sproglige udtryksform. - at eleven kan høre, om en sætning er grammatisk ukorrekt og kan omformulere den, så den bliver korrekt. Forlyd, analyse og reduktion. - at eleven kan skelne forlyden i forskellige ord. - at eleven kan høre, om to ord har samme forlyd. - at eleven kan isolere forlyden i forskellige ord. - at eleven kan isolere forlyden i et ord og sige hvilket nyt ord, der dannes. - at eleven ud af et antal billeder kan finde et billede, der starter med samme forlyd som billedforlægget. Fornemsyntese og fornemanalyse. - at eleven er klar over, at ord opdeles i mindre lydenheder/lyde/fonemer. Eleven kan nævne lydene i et ord ud fra et billede. Eleven kan nævne hele ordet, når et ord lyderes for ham syntese. Eleven er opmærksom på lyde i et ord. - at eleven kan overskue et ords lydstruktur og være opmærksom på de enkelte fornemers rækkefølge. Sammensatte ord. - at eleven har forståelse for, at man kan bytte om på ordene og sætte dem sammen på en ny måde, brandbil og bilbrand. Bogstavkendskab. - at eleven kender bogstavernes navne og lyde. - at eleven kan nævne to ord, der begynder med en given lyd. - at eleven kan udpege et bogstav på opfordring. - at eleven både kan udpege og benævne bogstaverne. - at eleven brug af bogstavet er ordbilledafhængigt, f.eks. m som mølle. - at eleven kan bruge bogstaverne i forbindelse med orddannelse. - at eleven selv kan finde frem til begyndelsesbogstavet og selv skrive bogstavet. - at eleven kender forskel på store og små bogstaver. Bogstavskrivning. - at eleven kan gengive bogstavernes former. Hukommelse for form ud fra navn eller lyd. 10
- at eleven kender skriveretningen. - at eleven har sans for bogstavernes indbyrdes størrelsesforhold og placering på linien. - at eleven ikke spejlvender bogstaver. - at elevens formgivning af bogstaverne er korrekt. - at eleven ikke sammenblander bogstaverne (store/små). - at eleven har en god skrivemotorik (holder eleven rigtig på blyanten, er grebet krampagtig). Ordskrivning. - at eleven er motiveret for på egen hånd at skrive ord. - at eleven kan skrive af efter forelagt tekst. - at eleven kan stave lydrette ord. - at eleven kan skrive og stave ikke-lydrette ord. - at eleven kan skrive og stave efter diktat. Afkodningsfærdigheder ved ord. - at eleven læser lydrette enkeltord. - at eleven kan genkende ordet. - at eleven kan stave sig frem ved hjælp af bogstaver. - at eleven kan lydere sig frem (bogstavlyde). - at eleven kan læse enkeltstående ikke-lydrette ord. - at eleven kommer med kvalificerede gæt på ordet. - at eleven kan læse enkeltstående vrøvleord. Vokaler og stavelsesdeling. - at eleven ved, hvad konsonanter og vokaler er. - at eleven kender vokalerne og kan udpege og benævne dem. - at eleven har kendskab til stavelsesdeling. - at eleven kan sætte prikker under vokaler i en tekst. - at eleven kan sætte prikker under vokaler i et ord og derefter læse ordet ved hjælp af stavelsesdeling. - at eleven kan stavelsesdele. - at eleven kan stavelsesdele, samtidig med at hun/han læser ordene. Læsehastigheden. - at eleven kan læse teksten med mange afbrydelser. - at eleven kan læse teksten delvist flydende. - at eleven kan læse en tekst flydende. - at eleven selv kan rette sine fejl, eller skal hun/han have hjælp til at rette fejl? Hvilke strategier benytter eleven ved fejllæsning. Ydre ledetråde: - at eleven finder det rette ord ved spørgsmål til indholdet i teksten. - at elevens opmærksomhed rettes mod illustrationer i teksten som hjælp. Indre ledetråde: - at eleven kan stave sig frem til ordets betydning. - at eleven kan dele et ord i stavelser/efter morfemer. 11
- at eleven ved, hvordan man deler op i stavelser. - at eleven kan gentage en oplæst tekst linie for linie, mens fingeren følger det rigtige ord. Afkodning ved tekst. - at eleven kan læse en ukendt tekst i et rimeligt tempo uden eller med kun få fejl. Forståelse. Forståelse af højtlæst tekst: - at eleven kort og forenklet kan referere en tekst, eleven netop har fået læst op. - at eleven kan referere en tekst, hun/han selv har læst. Interaktion: - at eleven bruger sin viden under læsningen. Tekstbånd: - at eleven kan forstå betydningen af henførende stedord. - at eleven kan sammenholde information på tværs af sætningsgrænser. Forståelse af stillelæst tekst: - at eleven kan resumere en tekst, hun/han lige har læst for sig selv. Metalingvistik. Semantisk bevidsthed: - at eleven kan finde et bestemt ord, der passer ind i en tekst. - at eleven kan digte en afslutning på en historie/et eventyr. - at eleven kan gøre sig overvejelser om sin egen læsning, således at hun/han er i stand til at korrigere fejl, som er meningsløse i forhold til konteksten. Elementer i praktisk læsning. - at eleven kan bruge de færdigheder, som eleven har erhvervet, må være undervisningens mål, også selvom eleven ikke har opnået en særlig udviklet læsefærdighed. - at eleven kan benytte helordslæsning/ordgenkendelse som hjælp til at læse/skrive praktiske beskeder f.eks. huskesedler, læse opskrifter m.v. - at eleven lærer at bruge læse/skrive kompenserende programmer. 12