Undersøgelse af international sekretariatsfunktion - Punkt C og D

Undersøgelse af international sekretariatsfunktion - Punkt C og D Udbydere af internationale kurser, interesseorganisationer samt potentielle samarbejdspartnere. Muligheder for ekstern støtte og finansiering af internationale aktiviteter i efterskolen. Udarbejdet af Jakob Clausager Jensen International konsulent i Efterskoleforeningen 22-11-2012

Verdensborgeren er det nu også nødvendigt? Rådet for internationalisering af uddannelserne har pointeret nødvendigheden af, at de danske uddannelser skal internationalisere sig og give eleverne mulighed for at forstå, begå sig og tage medansvar i en globaliseret verden, for at eleverne kan tilegne sig interkulturelle kompetencer. På institutionsniveau er det nødvendigt med konkrete læringsmål vedrørende internationalisering og en ledelse, der aktivt bakker op med strategisk planlægning og kvalitetssikring. Internationalisering af uddannelserne lader sig ikke gennemføre ved ildsjæle alene (Rådet for internationalisering af uddannelserne 2008). Det skal være op til den enkelte skole at beslutte niveauet for skolens arbejde med elevernes tilegnelse af interkulturelle kompetencer, men det er nødvendigt, at efterskolerne i mere eller mindre grad rummer aspekter af en international dimension i forhold til at gøre de unge mennesker i stand til at agere som verdensborgere i en globaliseret verden. Interkulturelle kompetencer Karen Risager definerer et interkulturelt kompetent menneske som et menneske, der er i stand til at leve som verdensborger i denne flerkulturelle og globaliserede verden! (Risager 2000: 1). Et vigtigt mål for internationalt samarbejde er at styrke elevernes interkulturelle kompetencer. Interkulturel kompetence handler først og fremmest om åbenhed overfor forskelle samt viden om deres historiske kontekst. Michael Byram udtrykker, at udvikling af interkulturelle kompetencer må føre til kritisk, kulturel og politisk bevidstgørelse af sig selv som borger. Ifølge Michael Byram omfatter interkulturelle kompetencer fem elementer: Holdninger - nysgerrighed og åbenhed, parathed til at forkaste forkerte forestillinger om andre og egen kultur. Viden - om sociale grupper og deres produkter og praksisser i ens eget og i ens samtalepartners land, og viden om de generelle processer der kendetegner interaktion på det individuelle og det samtalemæssige plan. Færdigheder i at fortolke og relatere - evne til at fortolke et dokument eller en begivenhed fra en anden kultur, at forklare den og relatere den til dokumenter eller begivenheder fra en anden kultur. Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion - evne til at tilegne sig ny viden om en kultur og kulturelle praksisformer, og evne til at bidrage med sin viden og sine holdninger og færdigheder i forbindelse med virkelig kommunikation og interaktion. Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse - evne til at vurdere kulturelle og samfundsmæssige forhold kritisk og på basis af eksplicitte kriterier: Praksisformer og produkter fra ens egen kultur og ens eget land og ligeledes praksisformer og produkter fra andre kulturer og lande (Byram 2000). Har man forståelse for disse fem elementer, vil man også være i stand til at se relationer mellem kulturer og formidle mellem dem. Man vil have en kritisk eller analytisk forståelse af egen og andre kulturer. Alle fem elementer er med til at styrke interkulturel dannelse, idet man udfordres til at finde ud af egne holdninger. Holdningerne opnås ved tilegnelse af viden, som giver forståelse for den pågældende situation eller kultur. Vurderingerne, som eleverne når frem til, gør dem bevidste og giver dem dermed bedre grobund for identitetsdannelsen (Ibid 2000). For at give eleverne de bedste forudsætninger for tilegnelse af interkulturelle kompetencer er der stigende bevidsthed om, at noget af undervisningen bør foregå som aktiviteter udenfor klasselokalet og udenfor skolen. Dette for at give eleverne erfaringer med at arbejde interkulturelt i realistiske sammenhænge og for at hente oplevelser, erfaringer og viden med hjem til klassen og således kvalificere undervisningen og den enkeltes udvikling (Risager 1996). En sekretariatsfunktion i Efterskoleforeningen kan blandt andet assistere skolerne til at forbedre rammerne for elevernes tilegnelse af interkulturelle kompetencer, som bedst erfares ved følgende aktiviteter: 1. Udenlandske elever med anden kulturel baggrund som en almindelig del af skolens hverdag. 2. Privat indkvartering i udlandet sammen med et face-to-face samarbejde med jævnaldrende elever med en anden kulturel baggrund. 3. Udenlandske undervisere på skolen gerne med fokus på at undervise i de enkelte fag på engelsk (Content and Language Integrated Learning CLIL). 4. Online samarbejde med jævnaldrende elever med en anden kulturel baggrund gerne som gruppearbejde over en længere periode. 5. Viden om globale emner og leveformer globalt perspektiv. 2

C. Udbydere af internationale kurser, interesseorganisationer samt potentielle samarbejdspartnere En international sekretariatsfunktion kan fungere som vidensbase for efterskolerne, så ikke alle skoler skal sidde inde med en specifik viden om interessante samarbejdspartnere mm. Hvis Efterskoleforeningen synliggjorde sine aktiviteter på engelsk i forhold til globalt at oplyse om skoleformen og foreningens pædagogiske aktiviteter samt samfundsmæssige styrker kan hjemmesiden, udover at skabe synlighed om skoleformen, være til gavn for den enkelte efterskoles mulighed for at få relevante og interesserede samarbejdsskoler i hele verden. Efterskoleforeningens nuværende samarbejdspartnere: 1. Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en del af et internationalt udvekslingsnetværk, der har nationale organisationer i næsten 40 lande. Samarbejdet består hovedsageligt i, at ICYE finder volontører til efterskolerne. 2. AIESEC en ungdomsorganisation som er til stede i mere end 113 lande og med mere end 70.000 medlemmer. Samarbejdet består i at AIESEC finder universitetsstuderende fra hele verden til efterskolerne. 3. Mellemfolkeligt Samvirke Action Aid Denmark (MS). MS udbyder Globale Camps til efterskolerne. Campen består af et interaktivt læringsforløb, hvor eleverne styrker deres kritiske stillingtagen og evne til at konkretisere handlemuligheder i forhold til globale udfordringer. 4. Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO). Samarbejdet består i at DEO besøger efterskolerne med et undervisningsforløb til eleverne omhandlende Europæisk samarbejde, demokrati osv. DEO tilbyder også kurser ude på skolerne om EU i undervisningen for samfundsfagslærere. 5. Europabevægelsen: Samarbejdet består i, at Europabevægelsens EU-taskforce besøger efterskolerne med et undervisningsforløb omhandlende EU samarbejde. 6. Andre: AOF, LOF, FOF, FIC, Nyt Europa og Europabevægelsen er tætte samarbejdspartnere i forhold til at lave mindre projekter såsom debat arrangementer på efterskolerne med fokus på EU samarbejdet, det årlige Ungdommens EU-topmøde på Christiansborg mm. Der er masser af muligheder for at finde andre partnere såsom internationale organisationer, professionshøjskoler/ universiteter fra hele verden, som måtte være interesseret i at sende studerende i praktik på danske efterskoler. Herudover er der utallige internationale og nationale samarbejdspartnere, som danske efterskoler vil kunne have interesse i at samarbejde med og vice versa. Amerikanske summer camps er åbenlyse samarbejdspartnere i forhold til at modtage og sende elever til at deltage i kortere og længere ophold. Lignende samarbejdspartnere vil kunne findes overalt i verden. Efterskolekurser med international deltagelse Inden for Europa er Comenius Efteruddannelse attraktiv i forhold til at udbyde kurser for europæiske lærere (alle ansatte på skoler), som kan få alle udgifter til kurser (ikke lønudgifter) dækket gennem programmet. Alle lærere på europæiske skoler kan hvert andet år søge om et Comenius Efteruddannelseskursus i et andet europæisk land. Kurser med fokus på efterskolepædagogik eventuelt sammen med et par ugers praktik på en efterskole vil være en åbenlys mulighed for at udbrede viden om dansk efterskolepædagogik og i forhold til at finde internationale samarbejdsskoler. Internationale certifikater Cambridge ESOL og Cambridge IGCSE er begge Cambridge certifikater, som efterskolerne over de seneste 10 år er begyndt at udbyde i stor stil. Goethe instituttet i forhold til tysk og Alliance Francaise i forhold til fransk er også så småt begyndt at indfinde sig på enkelte efterskoler. Pt. er der ca. 30 efterskoler, som tilbyder internationale certifikater heraf dog langt størstedelen Cambridge IGCSE. ESOL benytter blandt andet Rud Larsen, tidligere forstander på Skovlund Efterskole, som deres repræsentant i forhold til ESOL certifikater i Danmark. For IGCSEs vedkommende har de skoler, som har udbudt IGCSE før 2008, selv været certificeret til at udbyde fag. Langt størstedelen af de efterskoler, som tilbyder IGCSE certifikatet i dag, er dog startet efter 2008. En af grundene til det er, at Skals 3

Efterskole nu fungerer som "Cambridge Associate" partner og derfor servicerer skolerne og står for alt papirarbejdet. Et samarbejde som ser ud til at fungere rigtig godt, og som flere efterskoler derfor har valgt at benytte sig af. De internationale certifikater er brugbare, for de elever som søger ud i verden for enten at studere eller arbejde, da et internationalt certifikat med niveau A (karakteren 12) er direkte konvertibel og forståeligt for et udenlandsk universitet i forhold til at se, om den studerende har et højt nok sprogligt niveau til at kunne læse en kandidat. For eksempel udløser nogle ESOL certifikater point i forbindelse med optagelse på en lang række universiteter, og når man har bestået et bestemt niveau (CAE), kan det give adgang til studievisum i for eksempel England og Australien (Larsen 2012). Eleverne kan derfor bruge deres internationale certifikater til noget i udlandet. Problemet herhjemme er, at et internationalt certifikat i dag ikke er meritgivende i forhold til at kunne starte på f.eks B-niveau på en gymnasial uddannelse eller at kunne gå direkte ind på en IB og hoppe Pre-IB året over1. Hvis eleverne i stedet kunne få merit enten for de internationale certifikater eller ved, at efterskolerne kunne få lov at undervise i engelsk niveau C (gymnasiale uddannelser) ville de få gode muligheder for at få et ekstra højniveau fag på deres afsluttende eksamenspapir og dermed forhøje deres karaktergennemsnit og stå bedre, når de skal søge ind på en videregående uddannelse. D. Muligheder for ekstern støtte og finansiering af internationale aktiviteter i efterskolen Europa-Nævnet oplysning og debat om Europa På nuværende tidspunkt er Europa-Nævnets pulje A og C de eneste to puljer, hvor Efterskoleforeningen søger om midler til at dække nogle af Efterskoleforeningens udgifter i forhold til at sætte fokus på den internationale dimension. Det betyder dog, at de udbudte aktiviteter retter sig mod Europa, da Europa-Nævnet udelukkende støtter aktiviteter med fokus på oplysning og debat om Europa. Fremadrettet er Efterskoleforeningens internationale aktiviteter yderst sårbare, da de i meget høj grad afhænger af Europa-Nævnets velvilje over for ansøgningerne. Før august 2009 var der ingen internationale aktiviteter arrangeret af Efterskoleforeningen, et niveau vi kunne have ramt igen fra 1. januar 2012, hvis ikke Europa-Nævnet havde bevilliget Efterskoleforeningen midler til endnu tre år. Livs Lang Læring programmerne Der er masser af muligheder for ekstern finansiering for de enkelte skoler især indenfor Europa i forhold til elevmobilitet og samarbejdsprojekter med fokus på: eleverne, gæstelærere, pædagogisk udvikling, efteruddannelse af medarbejderne, kontaktseminarer, forberedende besøg osv. gennem Livs Lang Læring programmerne, som kører frem til udgangen af 2013. Fra 2014 bliver alle eller næsten alle Livs lang læring programmerne samlet under et program, som måske kommer til at hedde Erasmus for All. Indtil videre er der lagt op til en fordobling af de økonomiske rammer i forhold til Livslang læring programmerne i dag (Fuchs 2012 og Olsen 2012). 1 Ifølge Rolf Ebbesen kan en elev efter 10. klasse søge optagelse på IB med 5 IGCSE fag og en gennemsnitskarakter på "C". Der skal dog være en positiv udtalelse fra afsenderskolen, hvor eleven beskrives som uddannelsesparat. Derudover skal eleven til interview på IB-gymnasiet (Ebbesen 2012). 4

Kilder Byram, Michael (2000): Evaluering af interkulturel kompetence, Sprogforum nr.18 Ebbesen, Rolf (2012): Ansvarlig for Skals CIC, re@skals-efterskole.dk Fuchs, Jakob (2012): Uddannelsesudvikling og forskning i internationalt perspektiv, konference 14.- 15.november 2012, University College Syddanmark Larsen, Rud (2012): ESOL repræsentant i Danmark, rudlarsen@gmail.com Olsen, Ulrik Kjølsen (2012): Uddannelsesudvikling og forskning i internationalt perspektiv, konference 14-15.november 2012, University College Syddanmark Risager, Kirsten (2000): Sprogforum nr. 18 Risager, Kirsten (1996): Sprogforum nr. 4 Rådet for internationalisering af uddannelserne (2008): http://www.ciriusonline.dk/admin/public/dwsdownload.aspx?file=files%2ffiler%2fraadet+for+inter nationalisering%2fr%c3%a5dets_anbefalinger.pdf 5