Lokal undervisningsplan (LUP) for Industrioperatør. 20 ugers grundforløb 2

Relaterede dokumenter
Lokal undervisningsplan (LUP) for Havneog terminaluddannelsen på AMU-Vest. Hovedforløb

Lokal undervisningsplan for Grundforløb II, Vejgodsuddannelsen på AMU-Vest

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Industrioperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til industrioperatør

Lokal undervisningsplan for Industrioperatøruddannelsen, Grundforløb 2.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til industrioperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Lokal undervisningsplan GF2 Industrioperatør

Lokal undervisningsplan for 10 ugers grundforløb 2 på industrioperatøruddannelsen

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til industrioperatør

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Lokal undervisningsplan niv. 2 Data/IT

Lokal undervisningsplan GF2 Industrioperatør merit-hold

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Lokal undervisningsplan. for. Grundforløbets 2. del. Overfladebehandleruddannelsen

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Lokal undervisningsplan for 20 ugers grundforløb 2 på industrioperatøruddannelsen

Skabelon for læreplan

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

Generelt for erhvervsuddannelserne

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april Side 1

Læreplan Identitet og medborgerskab

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

VID Erhvervsuddannelser

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Lokal undervisningsplan (LUP) for overfladebehandler. Hovedforløb

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Hovedforløbet Godschauffør LUP

Helhedsorienteret undervisning.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Kontoruddannelse med specialer

Lokal undervisningsplan

Fagbilag Service og transport

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Miljø og genbrug

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Lokal undervisningsplan Niveau 2 hovedforløb Vejgodsuddannelsen

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Lokal undervisningsplan for hovedforløbet: Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Transkript:

Lokal undervisningsplan (LUP) for Industrioperatør på AMU-Vest 20 ugers grundforløb 2

1. Generelt for skolen AMU-Vest møder elever og kursister med et pædagogisk udgangspunkt, der bygger på gensidig tillid, hvor den enkeltes positive deltagelse i undervisningen og medansvar for egen læring står centralt. Det pædagogiske udgangspunkt støtter hver elev og kursist i at udvikle sig som en ansvarlig og engageret borger, idet det fremmer oplevelsen og erfaringen af, at den viden og de færdigheder, der formidles, kan bruges til egen læring i videre perspektiv. Undervisningen skal derfor ruste elever og kursister til at indgå i mange forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. Undervisningen skal inddrage indhold og metoder, der giver mulighed for dette, samt, så vidt muligt, bibringe elever og kursister den dannelse og helhedsforståelse, der stiller dem i stand til at udøve deres erhverv og fag succesfuldt, på et krævende og dynamisk arbejdsmarked. Faglærerens rolle i forhold til engagement og læringsudbytte er central, men elev/kursist har også et ansvar. Den enkelte elev/kursist har medansvar for egen læring, både i forhold til EUD og ved AMU. Ikke alle kursister kommer til AMU-Vest på frivilligt initiativ, da arbejdsgivere eller jobcentre kan være initiativtagere. Vi betoner, at vore kursister skal tage medansvar for kursusgennemførelse, så det ikke kun er op til faglæreren om forløbet bliver en succes. Den enkeltes motivation og lyst til at lære og til at afprøve nyt indgår også i det at skabe læringsudbytte. AMU-Vest arbejder målrettet på at give attraktive og tilpassede tilbud til alle kursister og elever ved at organisere undervisningen og skabe læringsrum, der giver plads til alle, såvel individer med behov for særlig støtte som individer med gode forudsætninger for uddannelse og som har brug for ekstra udfordringer. 1.1.Praktiske oplysninger AMU-Vest Spangsbjerg Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 79140322 Mail: inst@amu-vest.dk Vi er Vestjyllands førende center for voksen- og efteruddannelse og en af vore vigtigste opgaver er, at sikre en bred vifte af uddannelsestilbud tilpasset det lokale erhvervsliv. Vi har udviklet vore kursusformer, så de i endnu højere grad matcher erhvervslivets behov for fleksible og individuelt tilpassede løsninger på et højt fagligt niveau. Samtidig har vi bevaret de mere langsigtede, traditionelle uddannelsesforløb til virksomheder, der har det behov. AMU-Vest udbyder følgende erhvervsuddannelser: Bygnings - og Anlægsstruktør, Brolægger IOP 18.09.2017 Side 2 af 21

Overfladebehandler Serviceassistent Vejgodstransportuddannelsen Produktør Industrioperatør Havne- og terminaluddannelsen 1.2. Fælles pædagogisk, didaktisk grundlag, AMU-Vest Det fælles pædagogisk didaktiske grundlag (FPDG) for AMU-Vest udtrykker det, der knytter sig til planlægning og gennemførsel af teoretisk og praktisk undervisning af vores elever og kursister. Det FPDG sætter ord på, hvad vi forstår ved den gode undervisning, og er rettesnoren for udvikling og vedligehold af gode faglige miljøer og professionelle læringsfælleskaber i hele organisationen. Undervisningen skal sikre, at elever og kursister opnår høj faglighed Vi er opdaterede med ny viden, faglig såvel som pædagogisk, og vi udvikler og deler denne viden til gavn for vores elever og kolleger. De kompetencer, elever og kursister tilegner sig under deres uddannelse og kursus, skal modsvare de kompetencer, som efterspørges inden for erhvervet og på arbejdsmarkedet. Det teoretiske og praktiske niveau lever op til krav og metoder, som afspejler den praksis, der anvendes i erhvervene. Den etik og adfærd, som formes ved den enkelte kursist/ elev bidrager til en høj standard og faglig praksis inden for erhvervet. Pædagogisk ledelse sker gennem klasseledelse og som rammesætning for den gode undervisning Faglærerne har ansvaret for at udøve klasseledelse og varetage undervisning. Faglæreren tager ansvaret for, at undervisningen gennemføres på en sådan måde, så eleverne/ kursisterne tilegner sig den viden og de kompetencer, der er omfattet af uddannelsens mål dels via styret formidling og dialog, dels via varieret metodemæssig tilgang til arbejds- og læreprocesser. Den overordnede ledelse skaber organisatoriske rammer inden for hvilke, det enkelte faglige team og den enkelte faglærer kan udvikle sig og skabe nyttefulde læringsprocesser. Pædagogisk ledelse består også i at dagsordensætte videndeling og kompetenceudvikling for at skabe et undervisningsmiljø, der er inspirerende, udfordrende og praksisnært for den enkelte kursist og elev. Faglærerens rolle i forhold til engagement og læringsudbytte er central, men elev/kursist har også et ansvar Vi udviser både empati og rummelighed, men det foregår i et udpræget voksenmiljø, hvor den enkeltes medansvar er tydeliggjort, og hvor målene er klart definerede. At IOP 18.09.2017 Side 3 af 21

skabe tryghed og holdånd er med til at skabe god holddynamik, så gruppesammenhænge udnyttes konstruktivt og proaktivt i læringsrummet. AMU-Vest møder elever og kursister med respekt, hvor udgangspunktet er, at man retter opmærksomheden på de positive ressourcer og kompetencer hos den enkelte elev/kursist. Faglærerens didaktiske valg har betydning for elevernes/ kursisternes engagement og læring, hvorfor faglæreren arbejder velovervejet og systematisk med disse valg. Faglæreren udvikler via erfaring og egen læring samt læring og sparring i det enkelte team, en øget bevidsthed om, hvad der virker. Faglærerens valg skal ske med udgangspunkt i viden om de forskellige målgruppers basale og praktiske færdigheder, forudsætninger for læring og motivation. De didaktiske valg, der går forud for undervisningen er blandt andre: Valg af indhold i undervisningen, valg af metoder, graden af medinddragelse, valg af undervisningsmaterialer og evalueringsform. De didaktiske valg i undervisningen er kommunikationsform, samtalemåder og tilrettelæggelse, gennemførelse af konkrete praktiske øvelser samt gennemførelse af test og afsluttende prøve. Undervisningen skal være målrettet, motiverende og velstruktureret Faglærerens undervisning skal tage udgangspunkt i klart formulerede mål og målbeskrivelser, og den enkelte elev/ kursist skal opleve en rød tråd, hvad enten der er tale om et længerevarende eller kortvarigt uddannelsesforløb. Der skal gives klar og konstruktiv feedback gennem hele uddannelsesforløbet med afsæt i det klare mål og forventninger. Lærerens nærvær skal endvidere sikre, at eleven følges og evalueres sagligt og fair. Tydelig kommunikation skal sikre en grundig forståelse af stoffet og en bedre helhedsforståelse. Undervisningen er praksisnær, så elever og kursister mødes af et meningsfyldt fagligt indhold Ikke kun i erhvervsuddannelser, men også i AMU skal undervisningen tage udgangspunkt i erhvervsfagets praksis, teorier, metoder, materialer og eksempler. Der skal i undervisningsindholdet være tydelige elementer, der er tæt på praksis, da kursister eller elever efterfølgende skal kunne anvende dette i praksis. Undervisningen skal som hovedregel være teoretisk funderet, men den enkelte faglærers praksis og pædagogik skal basere sig på en handlingsorienteret tilgang. Undervisningen skal differentieres, så alle elever og kursister opnår størst muligt, sporbart udbytte af undervisningen Differentiering er et grundvilkår og indtænkes i formidlingen, opgavernes indholdsmæssige og metodemæssige kompleksitet, instruktioner og demonstrationer af faglige opgaveløsninger. Gensidig respekt trods forskelligheder betyder, at eleverne skal have mulighed for at prøve kræfter i forskellige situationer. IOP 18.09.2017 Side 4 af 21

Differentiering kan indebære, at der anvendes én tilgang til højt specialiserede kursister og en anden tilgang til personer, der har været uden for arbejdsmarkedet gennem længere tid. Faglæreren skal sikre, at alle får størst mulig udbytte af undervisningen. Det betyder, at der såvel i den didaktiske planlægning som i mødet mellem faglærer og elever/kursister tages udgangspunkt i sidstnævntes forudsætninger. Differentieringen må dog aldrig indebære, at der slækkes på krav i henhold til uddannelsens eller kursets mål, ej heller at der gås på kompromis med krav, sikkerhed og etik inden for det pågældende brancheområde. 1.3. Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser Elevernes ugentlige lektionstal er mellem 30 og 37 lektioner. 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer På skolen anser vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau og uddannelsesniveau: Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen 1.5. Generelle eksamensregler Den enkelte elev skal aflægge prøve i ét grundfag på grundforløbets 2. del. Der trækkes lod blandt elevens grundfag. Prøven er typisk en mundtlig prøve, som tager udgangspunkt i en projektrapport eller en portfolio. Prøven kan også være tilrettelagt som en caseeksamen, hvor grundlaget er en case om en virksomhed, en branche eller lignende. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven skal skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse (overgangskravene: viden, færdigheder og kompetencer). Prøven varer mellem 30 minutter og 7 timer. Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller én af disse dele og stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige udvalg. IOP 18.09.2017 Side 5 af 21

Prøven bedømmes enten bestået eller ikke bestået. Prøven skal være bestået, for at eleven kan påbegynde skoleundervisning i hovedforløbet, medmindre det faglige udvalg bestemmer, at dette ikke gælder for den enkelte uddannelse. 1.6. Overgangsordninger Se punkt 2.12. 2. Niveau, Hovedforløb 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere på AMU-Vest: Teamets pædagogisk ansvarlige er teamleder Erling Hybschmann. Følgende undervisere er tilknyttet Teamet: John Nymann Mortensen Kontakt- og faglærer Desuden benyttes undervisere fra andre teams. AMU Vest har dannet et samarbejde med Aalborg universitet, Esbjerg for varetagelse af delelementer på hovedforløbene 1 og 2, som introduktion af nyeste produktionsudstyr i industrien. Studievejledning af eleverne, herunder også elever over 25 år/euv, foretages på AMU- Vest. Adresser Industrioperatør uddannelsen er en landsdækkende uddannelse, hvor en del af undervisningen foregår på helholdsvis: AMU Vest, Spangsbjerg Møllevej 304-306, 6705 Esbjerg Ø Aalborg universitet, Niels Bohrs vej 8, 6700 Esbjerg Uddannelsen er baseret på en vekselvirkning mellem teori og praksis. 2.2. Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag GF2 giver dig færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter. IOP 18.09.2017 Side 6 af 21

Undervisningen understøtter din motivation og læring igennem: at du bliver behandlet som voksen i et stimulerende læringsmiljø at du får et behov for at se meningen med det, du lærer at undervisningen bygger på dine realkompetencer, frem for det du ikke kan at undervisningen udfordrer og skaber nysgerrighed, og at den aktiverer eleverne at der arbejdes med tranfer = hvordan man kan anvende det, man lærer at undervisningen bygger bro mellem at kunne og at vide, mellem at kunne gøre noget og forklare hvorfor at undervisningen tager højde for, at vi lærer på forskellige måder, at vi har forskellige læringsstile Uddannelsesspecifikke fag: I forbindelse med undervisningen opnås der kendskab til den branche, som uddannelsen henvender sig mod. Der opnås viden om industrioperatørens arbejde, der omfatter både manuelt og automatiseret arbejde. Der opnås kendskab til overvågning og betjening af simple anlæg og maskiner samt fejlfinding, reparation og vedligehold af disse. Der arbejdes med dokumentation og planlægning og udføres mindre produktionsopgaver under hensyntagen til de gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, herunder viden om brandbekæmpelse og førstehjælp. Der vil desuden være stort fokus på kvalitet og forståelsen af denne. Alt arbejde udføres efter LEAN-principperne, og der gives en god indsigt i værktøjer til arbejdet med LEAN og brugen af disse. Der vil blive lagt stor vægt på kommunikation og samarbejde, vurdering af eget arbejde samt passende præsentation af de projekter og opgaver, der udføres i forbindelse med forløbet. For at undervisningen bliver så virkelighedsnær som muligt, vil der i en del af timerne skulle arbejdes sammen med andre grupper i produktionen, og eleven vil blive udfordret med opgaver, der ligger på forskellige niveauer. Grundfag: Grundfagets faglige mål opfyldes gennem arbejde med fagligt indhold, der udvider elevens almene og erhvervsfaglige viden. Undervisningsmaterialet vælges med relevans for elevens uddannelse og erhverv, således de almene og erhvervsfaglige kompetencer udvikles. Naturfag F: Eleven får indsigt i principper og metoder inden for teknik, miljø og sundhed og udvikler forudsætninger for at arbejde med de naturfaglige emner, der findes inden for elevens erhvervsuddannelsesområde. Gennem praktisk arbejde opnås der forståelse for fagets betydning for den teknologiske udvikling og dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. Se endvidere bilag 14 i BEK 1009 af 22.09.14. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164801#bil14 for yderligere information. Informationsteknologi F: Der opnås IT-kompetencer, der kan anvendes både som borger i Danmark og som aktiv på det danske arbejdsmarked. Eleven lærer at bruge informationsteknologiske løsninger både i hverdagen og i arbejdslivet samtidig med, at der gives en øget forståelse for det IOP 18.09.2017 Side 7 af 21

samspil, der er mellem teknologi og arbejdsliv og den indflydelse, det har på individ og samfund, både nationalt og internationalt. For yderligere information henvises til bilag 11 i BEK 1009 af 22.09.14. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164801#bil11 Eleven vil gennem forløbet løbende kunne markere sine opnåede kompetencer i fagets forskellige delelementer vha. en udleveret uddannelsesbog. GF2 indeholder en række helhedsorienterede, tematiske og projektorganiserede opgaver, der danner omdrejningspunkt om den enkelte elevs læring. 2.3. Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Indgangen til uddannelsen går gennem AMU-Vest GF1 tages på en erhvervsskole. AMU-Vest varetager Kompetencevurderingen Den personlige elevplan Opstarten på GF2 Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb anden uddannelse vurdering af reelle kompetencer særlige behov Afklaringen resulterer i en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsens grund- og hovedforløb med eksempelvis: fritagelse for undervisning vejledningsaktiviteter praktikophold i virksomheder mulighed for at arbejde mere med indgangens kompetencer tilvalg af grundfag særlig støtte Uddannelsesplanen, der findes i elevplan.dk, føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb. IOP 18.09.2017 Side 8 af 21

EUV-elever indgår i et særligt tilrettelagt kompetencevurderings forløb i den centrale vejledning. Elevplan danner grundlag for elevens personlige uddannelsesplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven, til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne og til imødekommelse af elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål. Uddannelsesplanen revideres gennem løbende vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger. Elevplan fungerer som en samlende elektronisk platform. Elevplan anvendes til elevens personlige uddannelsesplan. Systemet anvendes også til elevens faglige bedømmelser, evalueringer og karaktergivning samt registrering af fravær. Eleven kan også her gemme dokumenter og se sit skema. Elevplan er også en vigtig samarbejdsplatform mellem elever, skole og virksomhed. Læreren bruger elevplan til at skrive og sms til elever vedr. oplysninger, ændringer, opgaver og undervisningsmateriale. Alt kommunikation foregår så vidt muligt mellem skolen, eleven og virksomheden over Elevplan. Informationer, indkaldelser, fravær og karakter m.m. kan se på elevplan af elev og virksomheden. Virksomheden kan altid henvende sig til AMU-Vest for at få hjælp til, at oprette sig som uddannelsesansvarlig, tilføje/rette virksomhedens kontakt oplysninger m.m. på elevplan. 2.4. Undervisningen i GF2 Uddannelsen til Industrioperatør (trin 1) tager 2 år og 6 mdr., hvorefter man kan tage et speciale som Industrioperatør-produktivitet (trin 2), så uddannelsen i alt bliver på 3 år og 2 mdr. De fleste lærlinge afslutter normalt uddannelsen efter trin 1. Grundforløbets 1. del (GF1), kan tages på alle landets erhvervsskoler og det henvender sig alene til de elever som kommer direkte fra 9 eller 10 klasse. GF1 er på 20 uger. På AMU Vest planlægges GF 2 af 20 ugers varighed afhængig af resultatet af den individuelle kompetencevurdering (se endvidere afsnit 2.3). En lærling over 25 år vil typisk meriteres til et GF 2 på 10 uger. Vejledende struktur for Industrioperatør trin 1 Industrioperatør (trin 1) 2½ år Grundforløb Hovedforløb trin 1 1½ år IOP 18.09.2017 Side 9 af 21

GF 1 20 uger GF 2 20 uger Praktik Skole 9 uger Praktik Skole 9 uger Praktik Vejledende struktur for Industrioperatør i produktivitet Industrioperatør med speciale i produktivitet (trin 2) 3 år og 2 måneder Grundforløb GF 1 20 uger GF 2 20 uger Praktik Skole 6 uger Hovedforløb trin 1 1½ år Praktik Skole 6 uger Praktik Skole 6 uger Praktik Hovedforløb trin 2 8 måneder Skole 6 uger Praktik Skole 5 uger GF2 skal sikre at du får en grundlæggende viden og kompetencer i branchens forskellige metoder og redskaber. GF2 indeholder flg. adgangskrav for at fortsætte på hovedforløbene: Naturfag på F-niveau Informationsteknologi på F-niveau GF2 indeholder følgende certifikater: Kompetencer svarende til førstehjælp på mellemniveau, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014 Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014 Faget nr.. Fagnavn Præstationsniveau for faget Vejledende tid Grundfag Uger i alt 10819 Naturfag F 2 uger 10815 Informationsteknologi F 2 uger 12096 Overgangskrav Uger I alt Arbejdsorganisering Kvalitetsstyring Styring Arbejdsmiljø 1 uge 1 uger 2 uger 1 uge IOP 18.09.2017 Side 10 af 21

Produktion Projekt posepakkemaskine 3 uger 5 uger 15663 Uddannelsesspecifikt fag Uger i alt Certifikater Grundforløbsprøve 2 uger dage i alt 20029 Førstehjælp på erhvervsuddannelserne 2 dage 10805 Elementær brandbekæmpelse 0,5 dag Støttefag: I den udstrækning der er behov for det, har du mulighed for, at arbejde ekstra med områder, hvor du har brug for et reelt kompetenceløft. Dette vil foregå i et åbent værkstedsmiljø, hvor du har mulighed for, at arbejde fokuseret med opgaver og problemstillinger, der volder dig vanskeligheder. Bonusfag: Bonusfag indgår som en integreret del af den fagfaglige undervisning, hvor du har mulighed for at hæve dit niveau og dine kompetencer inden for det fag, du har valgt. Du vil blive tilbudt mere avancerede opgaver, så du opnår de bedst mulige kompetencer inden for området. Styring Produktion Kvalitetsstyring Arbejdsorganisering Arbejdsmiljø 2.5. Ny mesterlære Ny mesterlære er ikke muligt på uddannelsen. 2.6. Bedømmelse Faget nr.. Fagnavn Præstationsniveau for faget Bedømmelse Grundfag 10819 Naturfag F BE/IB 10815 Informationsteknologi F BE/IB 12096 Overgangskrav S 15663 Uddannelsesspecifikt fag BE/IB 20029 Førstehjælp på erhvervsuddannelserne BE/IB 10805 Elementær brandbekæmpelse BE/IB Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i teamets kvalitetssikring og består af: Kontaktlærersamtaler Ved tilbagemelding af opgaver (praktiske og skriftlige opgaver) IOP 18.09.2017 Side 11 af 21

Afgivelse af standpunktskarakterer Bedømmelse af faglige kompetencer Standpunktskarakter gives efter 7-trins-skalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hver læringsaktivitet. Den konkrete bedømmelse af de faglige kompetencer er beskrevet i den enkelte læringsaktivitet i Elevplan, hvor det fremgår, hvad der bedømmes, og hvordan bedømmelsen foregår. 2.7. Eksamensregler Se punkt 1.5. 2.8. Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev AMU-Vest vægter samarbejde med det faglige udvalg/uddannelsesudvalget højt, og er en aktiv samarbejdspartner i udvikling af relevante fagrelateret materiale inden for branchen. Endvidere deltager vi aktivt, hvor det muliggøres, i diverse former for informationsog erfaringsudveksling samt kompetenceudvikling. AMU-Vest sikrer samtidig at indvie det uddannelsesudvalg, hvor dette kan synes relevant, f.eks. i relation til afklaring om elevrelevante problemstillinger. AMU-Vest afholder de lokale uddannelsesudvalgsmøder (LUU) jf. udvalgtes forretningsorden. Repræsenter for LUU består af arbejdsgivere og modtagere fra branchen. Skolen har et tæt samarbejde med LUU, hvor der på møderne deles erfaring og viden. Endvidere drøftes aktuelle problemstillinger, der vedrører det lokale arbejdsmarked med det formål, at forbedre og give bidrag til uddannelsen. LUU indgår som en aktiv part i beskrivelsen og revideringen af den lokale uddannelsesplan. Dette med henblik på at tilstræbe at uddannelsen er tidsvarende og opdateret i forhold til det behov det lokale arbejdsmarked efterspørger. AMU-Vest lægger vægt på et godt samarbejde med praktikvirksomhederne. Det vil sige, at skolen har struktureret kontakt og dialog med praktikvirksomhederne igennem elevernes uddannelse, således der er konsensus omkring elevens uddannelsesforløb. AMU-Vest forestår udarbejdelse af uddannelseskontrakter og indkalder til skoleforløb og prøveaflæggelse for elever optaget på AMU-Vest. AMU-Vest tilstræber at der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem elev og skole. Et tæt samarbejde skal sikre, at eleven opnår de til faget fastsatte uddannelseskompetencer. Dette vil ske igennem vejledning, hvor faglæreren igennem sine faglige kompetencer, erfaring og viden vil kunne støtte eleven. Eleven vil således kunne søge støtte til at finde egne fokuspunkter i sit læringsforløb forud for gennemførsel af et skoleophold. Desuden vil eleven kunne søge støtte til at gennemføre sine skoleophold, hvis eleven har særlige udfordringer som f.eks. ordblindhed. 2.9. Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik IOP 18.09.2017 Side 12 af 21

Der kan etableres skolepraktik efter gældende regler. 2.10. Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelse med adgangsbegrænsning Der er ingen adgangsbegrænsning på Industrioperatør uddannelsen ved overgang fra GF1 til GF2. 2.11. Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Skolens kompetenceudviklingsstrategi er beskrevet i skolens personalepolitik og kvalitetshåndbog og gælder både den faglige og den pædagogiske kompetenceudvikling. Lærerkvalifikationer for grundfagsundervisere: Undervisningen i grundfag på F-niveau varetages af undervisere godkendt af AMU- Vest. Lærerkvalifikationer for område- og specialefag: Undervisningen gennemføres af faglærere med relevante kompetencer i forhold til de enkelte læringsaktiviteter. I Elevplan er de aktuelle lærerkvalifikationskrav til de enkelte læringsaktiviteter beskrevet, hvis der stilles specielle krav hertil. Det er målsætningen for AMU-Vest, at lærerne har en høj faglig tilgang til uddannelsen, samt at de efterlever de fastsatte regler jf. hovedbekendtgørelsen for branchen. Lærerstaben deltager løbende på uddannelse og efteruddannelse i fagfaglige og pædagogiske fag. Endvidere deltager lærerstaben løbende i virksomhedspraktik. Ressourcer og udstyr: AMU-Vest bestræber sig ligeledes på, at ressourcer på uddannelsen tilpasses således, at eleven for det bedste udbytte af sine skoleophold. Det er målet, at det anvendte udstyr lever op til de krav, der stilles for at eleven opnår de kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesordningen for branchen. Desuden er det teamets målsætning, at faciliteterne er så tidssvarende som muligt, for at kunne imødekomme virksomheders krav til skolen. 2.12. Overgangsordninger Med indførelse af den nye lokale uddannelsesplan den 11. august 2017, vil alle uddannelsesforløb på uddannelsen med opstart efter denne dato være underlagt denne. 3.0. Læringsaktiviteter 3.1. Principper for gennemførelse af undervisning Nedenstående principper gælder i forbindelse med gennemførelse af undervisningen IOP 18.09.2017 Side 13 af 21

Skolen planlægger ikke undervisning uden lærertilstedeværelse Skolen aflyser, som udgangspunkt, ikke undervisning De respektive Teamledere har ansvar for finplanlægning, herunder lærerdækning I tilfælde hvor undervisningen ikke kan gennemføres som planlagt, gælder et af følgende: Undervisningen forsøges dækket af anden lærer fra teamet eller andre teams. Undervisningen flyttes til andet tidspunkt i elevernes skema. Undervisningen indhentes inden afslutning af skoleforløbet. Undervisningstid og elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter mv. svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Det samlede arbejdsomfang udgøres af følgende: Elevernes ugentlige lektionstal er mellem 30 og 37 lektioner Elevens hjemmearbejde omfatter (udover almindelig opfølgning); lektier, færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyret læringsprocesser og indgår i elevens samlede arbejdstid på 37 timer Specialpædagogisk støtte tilbydes Sociale arrangementer tilbydes eleverne i form af fælles sociale- og faglige arrangementer som f.eks. politiske foredrag, foredrag om rusmidler og lignende. 3.2. Læringsaktiviteter Grundfagene: Naturfag: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Præfikser SI-Enheder Materialelære El-lære Energiformer Affaldshåndtering inkl. genanvendelse Kræfter Kemi Tryk Magnetisme Eleven vil i forbindelse med undervisningen i naturfag komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 5) Almindeligt forekommende rå- og færdigvarer inden for industrien. 7) Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekanisk og elektriske målinger i industrien. 12) Energi- og miljøforhold i industrien. IOP 18.09.2017 Side 14 af 21

13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. 15) It-baseret tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation. 16) Brug af IT i forbindelse med industrioperatørens arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 4) Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi og ressourceforbrug. 5) Anvendelse af gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, herunder anvendelse af korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr ved forskellige produktionsformer. 6) Rå- og færdigvarehåndtering efter produktions-, arbejdsmiljø-, sikkerheds- og miljøforskrifter. 8) Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer. 9) Anvendelse af miljøforskrifter ved produktion samt ved bortskaffelse produktionsaffald. 10) Anvendelse af instruktioner og procedurer for kvalitet, herunder håndtering af udvalgte rå- og færdigvarer efter kvalitetsforskrifter. 15) Anvendelse af IT som redskab til bearbejdning af produktionsdata. 16) Anvendelse af IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 13) sortere og bortskaffe produktionsaffald miljømæssigt korrekt. Informationsteknologi: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Dokumentation og præsentationer Udarbejdelse af anlægstegninger og dokumentation Udarbejdelse af forskellige typer af styringsdiagrammer Rapportskrivning Ansøgning og CV Eleven vil i forbindelse med undervisningen i informationsteknologi komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 4) Instruktioner og procedurer for sikkerhed og arbejdsmiljø i industrien, herunder almindeligt forekommende risici samt forsvarlig adfærd i produktion og værksteder. 9) Kvalitetssikringssystemers formål og industrioperatørens rolle i forbindelse med dokumentations- og kvalitetssikringsarbejde. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. 15) It-baseret tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation. 16) Brug af IT i forbindelse med industrioperatørens arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 3) Anvendelse af arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger. IOP 18.09.2017 Side 15 af 21

4) Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi og ressourceforbrug. 7) Rapportering af fejl og mangler ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg. 11) Indgåelse i teambaseret produktion og projektarbejde. 12) Anvendelse af enkle værktøjer til produktionseffektivisering, herunder udarbejdelse af enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning. 15) Anvendelse af IT som redskab til bearbejdning af produktionsdata. 16) Anvendelse af IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 2) udføre arbejdet efter arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger 3) udarbejde enkle produktionstekniske beregninger herunder enkle beregninger og estimater af energi og ressourceforbrug. 6) anvende instruktioner og procedurer for kvalitet. 7) medvirke ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg, herunder rapportering af fejl og mangler. 9) anvende IT til bearbejdning af produktionsdata. 10) udarbejde enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning. 15) anvende IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Det uddannelsesspecifikke fag: Baseret på ambitionen om at gennemføre en helhedsorienteret undervisning med et højt fagligt og erhvervsrettet udbytte lægges der vægt på at alle fag og undervisningselementer på grundforløbet både forankres i eleven som separate kompetencer og integreres i sammenhænge gennem grundforløbsprojekterne. Målet med dette er at skabe progression i såvel opfyldelse af de til grundforløbet hørende målpinde og elevens evne til at se industrioperatørens virkefelt i et bredere perspektiv og se ud over egne funktioners rammer i relation til den øvrige produktion. Det uddannelsesspecifikke fag på industrioperatøruddannelsen er derfor beskrevet som et helhedsorienteret projektforløb med fagintegration fra ovenstående grundfag og nedenstående elementer og projektbeskrivelser. LEAN: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Tavlemøder PDCA Kaizen MUDA Systematisk problemløsning Fiskebensdiagrammer 5 x hvorfor Paretodiagrammer Flaskehals Value stream mapping IOP 18.09.2017 Side 16 af 21

5S A3-model Eleven vil blive introduceret til alle elementer på teoretisk plan og omsætte disse til praksis i form af fx LEAN-spil, M&M-øvelser, virksomhedsbesøg samt i arbejdet med grundforløbsprojekterne. Eleven vil i forbindelse med undervisningen i LEAN komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 3) Produktionsflow med tilhørende lager og logistik. 10) Grundlæggende LEAN-terminologi og enkle effektiviseringsværktøjer samt typiske indsatsområder for en effektiv og optimeret industriel produktion. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 11) Indgåelse i teambaseret produktion og projektarbejde. 12) Anvendelse af enkle værktøjer til produktionseffektivisering, herunder udarbejdelse af enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 10) udarbejde enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning, 11) indgå aktivt i planlægning og koordinering af afgrænsede operatøropgaver, 12) forklare, skelne og vurdere de faktorer, som er nødvendige for udvikling i en given produktion samt udvælge og anvende enkle værktøjer til effektivisering, 14) kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre. Måleteknik: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Måltagning og aflæsning af gængse måleværktøjer, herunder: Lineal Tommestok Målebånd Skydelære Mikrometerskrue Vægte Termometre Multimetre Eleven vil efter gennemgang af de omtalte måleværktøjer udføre måltagningsopgaver på såvel forsøgsemner som på diverse forsøgsopstillinger og relevant udstyr. Du vil ligeledes skulle anvende disse måleværktøjer i arbejdet med grundforløbsprojekterne. Du vil i forbindelse med undervisningen i måleteknik komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 6) Almindeligt forekommende hånd- og specialværktøj ved brug i industrien. 7) Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekanisk og elektriske målinger i industrien. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. IOP 18.09.2017 Side 17 af 21

Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 8) Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 8) udvælge og anvende måleværktøjer og udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer, 14) kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre. El-lære: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Ohms lov Effektlov Beregning af enkle kredse Effektberegninger på almindeligt forekommende udstyr Måling og fejlfinding på forsøgsopstillinger Sikkerhedskrav i forhold til arbejdet med elektriske installationer Eleven vil i forbindelse med undervisningen i el-lære komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 4) Instruktioner og procedurer for sikkerhed og arbejdsmiljø i industrien, herunder almindeligt forekommende risici samt forsvarlig adfærd i produktion og værksteder. 6) Almindeligt forekommende hånd- og specialværktøj ved brug i industrien. 7) Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekanisk og elektriske målinger i industrien. 8) Systematisk fejlfinding på mekaniske og enkle elektriske anlæg. 12) Energi- og miljøforhold i industrien. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2) Reparation og vedligehold i samarbejde med andre. 4) Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi- og ressourceforbrug. 7) Rapportering af fejl og mangler ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg. 8) Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 3) udarbejde enkle produktionstekniske beregninger herunder enkle beregninger og estimater af energi- og ressourceforbrug 7) medvirke ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg, herunder rapportering af fejl og mangler. Grundforløbsprojekterne: Med afsæt i grundforløbets øvrige fag og undervisningselementer vil du indgå i gruppearbejder som omhandler afdelingens maskiner og anlæg. Herunder eksemplel på projekt som omhandler afdelingens posepakkemaskine. Projektet posepakkemaskine Som introduktion til dette projekt vil du blive præsenteret for det fysiske anlæg, og IOP 18.09.2017 Side 18 af 21

alle anlæggets indstillinger og funktioner vil blive demonstreret. Efterfølgende introduceres du til de teoretiske aspekter omkring projektet samt forventningerne til rapportens indhold, udformning og omfang. Transportbåndets bevægelige dele kontrolleres, rengøres, smøres m.v. med henblik på vedligehold inden opstart af produktion. Du skal afprøve indstilling af start/stop sekvens for et given antal produkter på en af anlæggets sortermaskiner sammen med din gruppe. Diverse faner og hastigheder for tromle, feeder og band indstilles på sortermaskinen for en optimeret drift. Efterfølgende foretages et gennemløb af den givne mængde, hvorunder der med stopur foretages tidsmåling. Grupperne planlægger produktion på transportbåndet hvor alle anlæggets sortere leverer i en sekvens fastlagt af underviseren. I denne forbindelse foretages tidsmåling med stopur på samtlige processer i driften. Eleverne fremstiller, baseret på tidsmålingerne et Gantt-kort som inkluderes i rapporten, og anvendes som driftsdokumentation. Sortermaskinerne vil efter den første øvelse være fejlbehæftede med mindre defekter, som du og gruppen skal fejlfinde og udbedre. Grupperne planlægger selvstændigt en optimeret drift hvor sekvensen for sorterernes levering til transportbåndet ikke er foruddefineret. Baseret på gruppens teoretiske beregninger og praktiske erfaringer fra tidligere drift, definerer og gennemfører gruppen produktion i henhold til egen sekvens. I forbindelse med den optimerede drift foretages måling på start-/stoptidspunkt for samtlige processer. Eleverne fremstiller, baseret på start-/stopmålingerne af den optimerede drift, Gantt-kort som inkluderes i rapporten, og anvendes som såvel drifts-dokumentation som sammenligningsgrundlag mod standarddriften og dokumentation for den tidsmæssige optimering af driften. Der fremstilles en tegning af anlægget, indeholdende oversigt over anlæggets sortere, transportbånd med bakker, posepakkermaskine, posetransport, styrepulte, strømforsyning, sensorer, lufttilslutning og nødstop. Gruppen foretager en overordnet vurdering af deres erfaringer med arbejdet på anlægget og omsætter disse til en liste af forbedringsforslag indenfor planlægning af drift, anvendt måleudstyr, anlæggets fysiske stand, justerbare komponenter, elektrisk styrede komponenter, sikkerhedsforanstaltninger m.m. Du vil i forbindelse med arbejdet med grundforløbsprojekterne komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Forskellige enkle industrielle anlæg og maskiner. 2) Forskellige enkle produktionsformer og -processer inden for industrien. 3) Produktionsflow med tilhørende lager og logistik. IOP 18.09.2017 Side 19 af 21

4) Instruktioner og procedurer for sikkerhed og arbejdsmiljø i industrien, herunder almindeligt forekommende risici samt forsvarlig adfærd i produktion og værksteder. 6) Almindeligt forekommende hånd- og specialværktøj ved brug i industrien. 7) Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekanisk og elektriske målinger i industrien. 8) Systematisk fejlfinding på mekaniske og enkle elektriske anlæg. 9) Kvalitetssikringssystemers formål og industrioperatørens rolle i forbindelse med dokumentations- og kvalitetssik- ringsarbejde. 10) Grundlæggende LEAN-terminologi og enkle effektiviseringsværktøjer samt typiske indsatsområder for en effektiv og optimeret industriel produktion. 11) Organisering og tilrettelæggelse af sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejde i industrien. 12) Energi- og miljøforhold i industrien. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. 15) It-baseret tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation. 16) Brug af IT i forbindelse med industrioperatørens arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Klargøring, opstart, drift og nedlukning af forskellige maskiner og anlæg. 2) Reparation og vedligehold i samarbejde med andre. 3) Anvendelse af arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger. 4) Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi- og ressource- forbrug. 5) Anvendelse af gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, herunder anvendelse af korrekte værnemidler og sik- kerhedsudstyr ved forskellige produktionsformer. 7) Rapportering af fejl og mangler ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg. 8) Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer. 9) Anvendelse af miljøforskrifter ved produktion samt ved bortskaffelse produktionsaffald. 11) Indgåelse i teambaseret produktion og projektarbejde. 12) Anvendelse af enkle værktøjer til produktionseffektivisering, herunder udarbejdelse af enkle diagrammer og be- skrivelser til produktionsplanlægning. 13) Planlægning og gennemførelse af enkle produktionsopgaver. 14) Kommunikation i samarbejde bl.a. ved hjælp af enkle konflikthåndteringsværktøjer. 15) Anvendelse af IT som redskab til bearbejdning af produktionsdata. 16) Anvendelse af IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) medvirke ved klargøring, opstart, drift og nedlukning af maskiner og anlæg 2) udføre arbejdet efter arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger 3) udarbejde enkle produktionstekniske beregninger herunder enkle beregninger og estimater af energi- og ressource- forbrug IOP 18.09.2017 Side 20 af 21

4) udføre produktionsopgaver forsvarligt i henhold til gældende sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljøregler, herunder udvælge og anvende korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr 6) anvende instruktioner og procedurer for kvalitet 7) medvirke ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg, herunder rapportering af fejl og mangler 8) udvælge og anvende måleværktøjer og udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer 9) anvende IT til bearbejdning af produktionsdata 10) udarbejde enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning 11) indgå aktivt i planlægning og koordinering af afgrænsede operatøropgaver 12) forklare, skelne og vurdere de faktorer, som er nødvendige for udvikling i en given produktion samt udvælge og anvende enkle værktøjer til effektivisering 14) kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre 15) anvende IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. IOP 18.09.2017 Side 21 af 21