Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Relaterede dokumenter
Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Status på familieplejeområdet 2013

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Juli Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Hjørring Kommune. Resumé. Sagsfremstilling

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Familieplejeundersøgelse

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

Ønsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet

Skabelon for standard for sagsbehandling

Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Orientering om familieplejens niveau for vederlagsfastsættelse

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier

HÅNDBOG FOR NETVÆRKSPLEJEFAMILIER

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

Notat Forslag til ny honorering til plejefamilier

Temaaften om forældresamarbejde

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen)

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Sorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Styrkelse af familieplejeområdet

Forundersøgelse og godkendelse

Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven

Status og erfaringer med Plejefamilieområdet. Socialtilsyn Hovedstaden. Frederiksberg den 23. januar 2015

Lovændringer og udmøntning af satspuljeaftalen. Mere kvalitet i plejefamilier en bedre opvækst for det anbragte barn. Temamøde den 27.

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

Udkast. Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag.

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Lov om ændring af lov om social service

Familieplejernes håndbog - Værd at vide

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven

Aftale om Barnets Reform

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven

Familieplejernes håndbog - Værd at vide

Familieplejernes håndbog - Værd at vide

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2

Tilsynsenhedens Årsrapport Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om tilsyn med plejefamilier og døgninstitutioner

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

Del 2. Ydelseskatalog

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til: og p-boernsim.dk

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Projekt Forstærkede plejefamilier

Inspirationsmateriale til undervisning

Sammenbrud i anbringelser.

Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner

Guide for generelt tilsyn med. plejefamilier i Sorø Kommune

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

(Til samtlige kommuner m.fl.)

Statsforvaltningens brev af 23. oktober 2008 til Socialpædagogernes Landsforbund

Socialafdelingen. Familieplejen og Visitationen

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

Kontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej Rønne

Anbringelsesprincipper

Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado) Forslag. til

ØKONOMI FAMILIEOMRÅDET 2018 OG

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje. Viden til gavn

Notat til Børne- og Skoleudvalget

Netværkspleje erfaringer

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner.

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Familieplejernes faglighed og kompetencer

Opfølgning vedr. adgangen til momsrefusion for udgifter inden for plejefamilieområdet, herunder navnlig vederlaget til plejefamilier

Arbejdsgruppen om tilsyn

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

Adoption uden samtykke

Familieplejernes håndbog - Værd at vide

Socialpædagogerne vil dog understrege, at KL s anbefaling af et loft over antallet af vederlag i praksis 1

Informationsmøde om ansøgningspulje til samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og/eller opholdssteder

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Transkript:

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet? 3. Hvad er begrundelsen for at anbringe børn og unge i en plejefamilie? a. Hvad er styrkerne? b. Hvad er svaghederne? 4. Hvad er begrundelsen for at anbringe børn og unge på en døgninstitution eller et privat opholdssted? a. Hvad er styrkerne? b. Hvad er svaghederne? 5. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune? 6. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 7. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at udarbejde en ny anbringelsesstrategi? 8. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til en eventuel ny anbringelsesstrategi?

Flere børn og unge i plejefamilie 1. Har I i dag børn eller unge anbragt på en døgninstitution eller privat opholdssted, hvor I tænker, at en anbringelse i en plejefamilie vil være bedre for barnet eller den unge? 2. Hvad er argumentet for at anbringe flere børn og unge i plejefamilie? 3. Hvad kan en plejefamilie tilbyde, som en døgninstitution eller et privat opholdssted ikke kan tilbyde? 4. Når vi nu ved, at 68 % af det samlede anbringelsestal er unge i alderen 12-17 år, vil det da være oplagt, at flere unge vil kunne profitere af at være anbragt i en plejefamilie? 5. Og hvad med børn og unge med anden etnisk baggrund; vil de kunne profitere af at være anbragt i en plejefamilie? 6. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at få flere børn og unge anbragt i plejefamilie? 7. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 8. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at anbringe flere børn og unge i plejefamilie? 9. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til en eventuel ny strategi om flere børn og unge i plejefamilie?

Flere børn og unge i slægts- eller netværkspleje 1. Når vi nu ved, at børn anbragt i netværkspleje oplever mere kontinuitet i anbringelsen og har en bedre mental sundhed end børn i almindelige plejefamilier, hvad er argumentet da for i stedet at anbringe børn og unge i traditionelle plejefamilier? 2. Afdækker I i tilstrækkelig grad barnets eller den unges familiemæssige relationer og relationer til det øvrige netværk? 3. Hvem i jeres kommune afdækker barnets eller den unges familiemæssige relationer og relationer til det øvrige netværk? 4. Skal barnets eller den unges problematikker være af en bestemt karakter for at det vurderes at barnet eller den unge vil kunne profitere af en netværksanbringelse? 5. Hvad skal slægten eller netværket kunne for at blive vurderet egnet som slægts- eller netværksplejefamilie? 6. Hvorledes støtter og hjælper I de familier, som er godkendt som slægts- eller netværksplejefamilier? 7. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at få flere børn og unge anbragt i slægtseller netværkspleje? 8. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 9. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at anbringe flere børn og unge i slægts- eller netværkspleje? 10. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til en eventuel ny strategi om flere børn og unge i slægts- eller netværkspleje?

Krav til plejefamilierne 1. Hvilke krav stiller I som kommune til jeres plejefamilier? a. Som godkendende kommune? b. Som anbringende kommune? 2. Hvorledes sikrer I, at plejefamilierne kan imødekomme barnets eller den unges behov? 3. Hvordan følger I op på om plejefamilierne rent faktisk imødekommer barnets eller den unges behov? 4. Har I fastsatte retningslinier for tilsyn med (hvem, indhold og kadence): a. Egne godkendte plejefamilier b. Plejebørnene 5. Hvorledes støtter og hjælper I de familier, som er godkendt som plejefamilie, så de kan leve op til de krav, I stiller dem? 6. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med dels at tage stilling til hvilke krav I ønsker at stille til jeres plejefamilier, dels tage stilling til hvilke retningslinier I ønsker for tilsyn? 7. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 8. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune får udarbejdet retningslinier for, hvilke krav I stiller til jeres plejefamilier? 9. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til hvilke krav I stiller til jeres plejefamilier og til hvad I ønsker at føre tilsyn med ude i familierne/og med plejebarnet?

Ansættelse/honorering af de kommunale plejefamilier 1. Da de kommunale plejefamilier er godkendt til at løfte en tungere opgave end de traditionelle plejefamilier, vurderes der at være et særligt behov for, at de kommunale plejefamiliers arbejdsvilkår er tilrettelagt, så plejefamilien får mulighed for bedst muligt at yde plejebarnet den nødvendige støtte. Hvorledes sikrer I, at de kommunale plejefamiliers arbejdsvilkår tilrettelægges på en måde så plejebarnet ydes den nødvendige støtte? 2. For at understøtte de kommunale plejefamilier, overvejer I da at ansætte dem? 3. Hvad opnås med en ansættelse af den kommunale plejefamilie som ikke kan opnås ved en familieplejeaftale med fast honorering? 4. Hvis I vælger at ansætte de kommunale plejefamilier, hvorledes sikrer I, at de traditionelle plejefamilier ikke også ønsker at blive ansat? 5. Overvejer I at ansætte jeres plejefamilier uanset om de er kommunale eller traditionelle? Og hvorledes skal dette i så fald foregå? 6. Hvilke overvejelser gør I jer i forbindelse med en eventuel ansættelse? Skal I fx forhandle løn med den kommunale plejefamilie en gang om året? Tænkes der givet kvalifikationstillæg/funktionstillæg o.lign.? Gives familien et længere opsigelsesvarsel? Ydes familien pension? Og i givet fald hvor meget? 7. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis ansættelse og honorering af plejefamilier? 8. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 9. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at ansætte de kommunale plejefamilier og samtidig vælger at honorere de traditionelle plejefamilier efter den nuværende honoreringsmodel? 10. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til en ny måde at ansætte eller honorere plejefamilierne på?

Øgede rettigheder til plejefamilierne 1. Plejefamilierne har med Barnets Reform fået mulighed for at klage over både afslag og opsigelse af godkendelsen som plejefamilie. Bevirker denne nye retstilstand, at I i jeres kommune overvejer at ændre dels måden at godkende familierne på, dels måden at opsige familierne på? 2. Overvejer I som følge af den nye retstilstand at fastsætte anderledes kriterier for, dels hvornår en familie ikke kan godkendes, dels hvornår en familie ønskes opsagt? 3. Med Barnets Reform skal kommunalbestyrelsen, inden der træffe afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen. Overvejer I i den forbindelse at udarbejde nye retningslinier for, hvorledes plejefamilien høres og i hvilket omfang plejefamiliens udtalelse tillægges vægt ved sagens afgørelse? 4. Hvorledes tænker I i jeres kommune ved en eventuel klagesag, at synliggøre overfor det sociale nævn eller Ankestyrelsen, at plejefamiliens udtalelse er tillagt passende vægt? 5. Og hvorledes sikrer I, at plejefamilien ikke efterfølgende henvender sig til Ankestyrelsen, som med Barnets Reform kan tage alle sager op af egen drift, hvis den finder at sagen fx ikke er ordentligt belyst? 6. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at få implementeret den nye retstilstand? 7. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 8. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at udarbejde særlige retningslinier for dels plejefamiliernes klageadgang dels høringsret? 9. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til den nye retstilstand?

Efteruddannelse og supervision 1. Som reglerne er i dag, er det den godkendende kommune, der skal vurdere og betale for, at plejefamilierne får den fornødne efteruddannelse og supervision. Hvorledes sikrer I i jeres kommune, at de plejefamilier, som I har godkendt som generelt egnet, får minimum to dages efteruddannelse (ca. 6 dage for de kommunale plejefamilier) og gennemsnitligt 19 timers supervision (39 timer for de kommunale plejefamilier) om året? 2. Hvorledes sikrer I som godkendende kommune, at de godkendte plejefamilier deltager i minimum to dages efteruddannelse om året og at de modtager den fornødne supervision? Deloittes rapport har vist, at det kan være vanskeligt for familierne, at få tid til at deltage i relevant efteruddannelse. 3. Hvorledes sikrer I som godkendende kommune, at børnene og de unge, som er anbragt i plejefamilierne, profiterer af, at plejefamilierne modtager den rette efteruddannelse? 4. Overvejer I med udgangspunkt i barnet eller den unges problematikker at tilbyde differentieret efteruddannelse til de enkelte plejefamilier alt efter hvilke børn eller unge de har anbragt? 5. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at få udarbejdet retningslinier for dels efteruddannelse dels supervision for egne godkendte plejefamilier? 6. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 7. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at udarbejde særlige retningslinier for efteruddannelse og supervision? 8. Hvorledes sikrer du som leder, at de kommuner, der har børn anbragt i jeres plejefamilier, får besked om de retningslinier for efteruddannelse og supervision, som I har udarbejdet?

Hvordan skal reglerne om efteruddannelse og supervision se ud om et år, hvis lovgivningen ændres? De nuværende regler har vist sig vanskelige at administrere i kommunerne. Derfor overvejer Socialministeriet i øjeblikket at ændre reglerne. I den forbindelse har ministeriet brug for et par gode råd til, hvorledes reglerne kan blive nemmere at administrere ude i kommunerne. Har I et bud på, hvorledes et sæt nye regler kan se ud? o Kriterier der skal være opfyldt: o De nye regler skal være nemme at administrere. o De nye regler skal være udgiftsneutrale. Dvs. at der ikke kan gives flere dages efteruddannelse eller flere timers supervision end det der allerede fremgår af lovgivningen i dag. o De nye regler skal sikrer, at barnet eller den unge, der er anbragt i plejefamilien profiterer af, at plejefamilien efteruddannes og ydes relevant og fornøden supervision. o Rollefordelingen mellem den godkendende og den anbringende kommune skal være skarp og præcis.

Holdninger og kultur til øget brug af plejefamilier Ifølge Barnets Reform, skal man i alle anbringelsessager vurdere om anbringelse i plejefamilie er den mest hensigtsmæssige anbringelsestype. 1. Hvad betyder ledere og medarbejderes holdning til anbringelse i plejefamilie for målet om øget brug af plejefamilier? 2. Oplever I, at der er modstand mod øget brug af plejefamilier? Hvad skal der til for at ændre på medarbejdernes holdning og kulturen omkring brug af plejefamilie? 3. Hvad har I erfaring for vil kunne motivere medarbejdere til i højere grad at anbringe børn i plejefamilie som alternativ til anbringelse på institution eller opholdssted? 4. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at ændre ledere og medarbejderes holdning til at anbringe flere børn i plejefamilie? 5. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 6. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I skal ændre ledere og medarbejderes holdninger til øget brug af familiepleje? 7. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til en ændret holdning til anbringelse af flere børn i plejefamilie?

Organisering af plejefamilieområdet 1. Giver de nye tiltag i Barnets Reform om familieplejeområdet anledning til overvejelser om at ændre organisering af familieplejeområdet (kompetencer, opgaver, roller, organisatorisk placering,.)? 2. Hvis ja, hvorfor? Hvad er begrundelsen for at ændre på organiseringen af området? 3. Hvad forventer I, at børnene og deres familier eller plejefamilierne vil få ud af ændringen (bedre matchning, bedre uddannede plejefamilier, bedre tilsyn med plejefamilier,.) 4. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at drøfte en evt. ændring af organiseringen af familieplejeområdet? 5. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 6. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at drøfte og evt. ændre organiseringen af familieplejeområdet? 7. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til en ændret organisering af familieplejeområdet?

Fleksible godkendelseskriterier I Barnet Reform er der givet mulighed for at godkende plejefamilier som konkret egnet til konkrete børn. 1. Hvad har I gjort jer af overvejelser om at bruge muligheden for at anvende fleksible godkendelseskriterier? 2. Hvad er argumentet for at godkende plejefamilier som konkret egnet? 3. Har I udarbejdet eller har I planer om at udarbejde retningslinjer eller kriterier for brug af fleksible godkendelseskriterier? Hvis ja, hvad skal de i givet fald indeholde? 4. Har I gjort jer overvejelser om, hvad det betyder for andre kommuner, hvis I godkender plejefamilier som konkret egnede? Eller hvis andre kommuner anvender muligheden? Har I overvejet at drøfte fordele og ulemper med nabo-kommuner? 5. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at drøfte brugen af fleksible godkendelseskriterier 6. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 7. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at lave retningslinjer/aftaler om brug af fleksible godkendelseskriterier? 8. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til de eventuelt nye godkendelseskriterier?

Kommunale plejefamilier I Barnets Reform indgår en ny type plejefamilier kommunal plejefamilie. 1. Har I gjort jer overvejelser om, om og evt. hvordan I vil bruge den nye mulighed for at godkende kommunale plejefamilier? 2. Hvem er de kommunale plejefamilier? Hvad skal de kunne? 3. Kan honoreringsformen have en betydning for rekruttering og fastholdelse af kommunale plejefamilier? 4. Hvad er begrundelsen for at anbringe børn og unge i en kommunal plejefamilie? a. Hvad er styrkerne? b. Hvad er svaghederne? 5. Har I i dag børn eller unge anbragt på en døgninstitution eller privat opholdssted, hvor I tænker, at en anbringelse i en kommunal plejefamilie vil være bedre for barnet eller den unge? 6. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at få børn og unge anbragt i kommunal plejefamilie? 7. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til en eventuel ny strategi om flere børn og unge i kommunal plejefamilie? 8. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 9. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at anbringe flere børn og unge i kommunal plejefamilie?

Fastholdelse og rekruttering af plejefamilier 1. Har I gjort jer overvejelser om, hvordan I kan rekruttere og fastholde flere plejefamilier? 2. Hvilke forhold oplever I i jeres kommune, har stor betydning for rekruttering og fastholdelse af plejefamilier? 3. Oplever I barrierer ift. rekruttering og fastholdelse 4. Kan honoreringsformen have en betydning for kommunens mulighed for at rekruttere og fastholde flere plejefamilier? 5. Hvad betyder fx uddannelse, supervision og kontakten til forvaltningen for rekruttering og fastholdelse? 6. Hvordan kommer I i gang hjemme i egen kommune med at rekruttere og fastholde flere plejefamilier, herunder kommunal e plejefamilier? 7. Hvorledes sikrer du som leder, at der blandt medarbejderne skabes ejerskab til en eventuel ny strategi om rekruttering og fastholdelse af flere plejefamilier? 8. Hvem vil være relevant at inddrage i processen? Og hvad vil begrundelsen være for at inddrage 9. Hvad vil din rolle være som leder, hvis I i jeres kommune vælger at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse af plejefamilier?