EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2128(INI) 2. april 2002 UDKAST TIL BETÆNKNING om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (2001/2128 (INI)) Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder Ordfører: Anne E. M. Van Lancker PR\463603.doc PE 305.485
PE 305.485 2/15 PR\463603.doc
INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL BESLUTNING... 5 BEGRUNDELSE... 10 PR\463603.doc 3/15 PE 305.485
PROTOKOLSIDE På mødet den 6. september 2001 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder havde fået tilladelse til at udarbejde en initiativbetænkning, jf. forretningsordenens artikel 163, om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (2001/2128(INI)). På mødet den 12. juli 2001 havde Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder valgt Anne E. M. Van Lancker til ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget/det udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var:... (formand/mødeformand),... (næstformand),... (næstformand),... (ordfører),...,... (for...),... (for..., jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2),... og.... Betænkningen indgivet den... Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles/er fastsat til den...kl.... PE 305.485 4/15 PR\463603.doc
FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (2001/2128(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, vedtaget i 1948, der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, vedtaget i 1966, der henviser til artikel 12 i FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vedtaget i 1966, der henviser til EF-traktatens artikel 152, der henviser til artikel 3, 7, 21, 23 og 35 i det europæiske charter om menneskerettigheder, der henviser til artikel 12, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, litra e, og henstilling 21 i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, der henviser til artikel 24 i konventionen om barnets rettigheder, vedtaget i 1989, der henviser til erklæringen og handlingsprogrammet fra FN's konference om befolkning og udvikling (Kairo, den 13. september 1994) og til nøgleaktionsdokumentet fra ICPD +5- konferencen (1999), der henviser til erklæringen og handlingsprogrammet fra den fjerde internationale kvindekonference (Beijing, den 15. september 1995) og til konklusionerne fra FWCW +5- konferencen (New York, den 10. juni 2000), der henviser til sin beslutning af 29. september 1994 1 om resultaterne af verdenskonferencen i Kairo om befolkning og sundhed og sin beslutning af 4. juli 1996 2 om opfølgning af verdenskonferencen i Kairo om befolkning og udvikling, der henviser til sin beslutning af 15. juni 1995 3 om EU's deltagelse i den fjerde internationale kvindekonference i Beijing: "Ligestilling, udvikling og fred", til sin beslutning af 21. september 1995 4 om den fjerde internationale kvindekonference i Beijing: Ligestilling, udvikling og fred og til sin beslutning af 18. maj 2000 5 om 1 EFT C 305 af 31.10.1994, s. 80. 2 EFT C 211 af 22.7.1996, s. 31. 3 EFT C 166 af 3.7.1995, s. 92. 4 EFT C 269 af 16.10.1995, s. 146. 5 EFT C 59 af 23.2.2001, s. 258. PR\463603.doc 5/15 PE 305.485
opfølgning af Beijing-handlingsplanen, der henviser til sin beslutning af 9. marts 1999 1 om sundhedssituationen for kvinder i Det Europæiske Fællesskab, der henviser til Europa-Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" af 21. november 2001 2, der henviser til dokumentet fra Verdenssundhedsorganisationen om definitioner og indikatorer inden for familieplanlægning, moder- og barn- og reproduktiv sundhed, som anvendes af WHO på dets regionale kontor for Europa, marts 1999, der henviser til forretningsordenens artikel 163, A. der henviser til, at kvinder bør være fri til at træffe deres eget informerede valg, når det gælder deres seksuelle og reproduktive sundhed, og at de bør have alle midler og muligheder for at gøre det, B. der henviser til, at regeringspolitikker, der tilsidesætter kvinders informerede samtykke vedrørende brug af svangerskabsforebyggende midler for at opfylde demografiske mål, kan give anledning til tvangspraksis, C. der henviser til forskellene i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder inden for EU og inden for medlemsstaterne, D. der henviser til, at alle undersøgelser viser, at der er færre aborter i lande, som kombinerer en meget liberal lovgivning om svangerskabsafbrydelse med effektiv seksualundervisning, familieplanlægningstjenester af høj kvalitet og adgang til en lang række svangerskabsforebyggende midler, E. der henviser til, at mere bredt tilgængelige svangerskabsforebyggende midler, herunder akut svangerskabsforebyggelse, i betydelig grad vil reducere antallet af uønskede svangerskaber, hvoraf mange fører til usikker abort og tilføjer stor skade på kvinders sundhed, F. der henviser til de høje abortkvotienter og ringe brug af svangerskabsforebyggende midler i tiltrædelseslandene, G. der henviser til det øgede antal svangerskaber blandt helt unge og manglen på seksualundervisning af høj kvalitet og særlige tjenester for seksuel og reproduktiv sundhed for helt unge i de fleste medlemsstater, H. der henviser til, at der mangler let tilgængelig statistik om indikatorer for seksuel og 1 EFT C 175 af 21.6.1999, s. 68. 2 KOM(2001)681. PE 305.485 6/15 PR\463603.doc
reproduktiv sundhed på europæisk plan, I. der henviser til, hvor vanskeligt det er at sammenligne politikker om seksuel og reproduktiv sundhed både inden for EU og mellem EU- og tiltrædelseslandene, Svangerskabsforebyggelse 1. opfordrer regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at udvikle en national politik for seksuel og reproduktiv sundhed i samarbejde med det civile samfunds organisationer og sikre lige adgang til en række svangerskabsforebyggende metoder af høj kvalitet og til en overkommelig pris samt til at tilvejebringe oplysninger om risici og fordele; 2. opfordrer regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at sørge for, at kvinder kan give deres informerede samtykke til brug af svangerskabsforebyggende midler; 3. tilskynder indtrængende regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at stræbe efter at levere svangerskabsforebyggende midler og seksuel og reproduktiv sundhedstjeneste gratis eller til en lav pris for ugunstigt stillede, såsom unge og socialt udstødte; 4. anmoder regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene om at fremme akut svangerskabsforebyggelse, f.eks. receptfri og til en overkommelig pris, som standardpraksis inden for seksuel og reproduktiv sundhedspleje; Uønsket graviditet og abort 5. understreger, at abort ikke bør anvendes som en familieplanlægningsmetode; 6. opfordrer regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at stræbe efter at reducere forekomsten af omstændigheder, der fører til abort gennem tilvejebringelse af familieplanlægningstjenester, herunder akut svangerskabsforebyggelse, og til at betragte usikker abort som en væsentlig kilde til bekymring for folkesundheden; 7. opfordrer regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at sørge for objektiv, videnskabelig og klart forståelig information og rådgivning om seksuel og reproduktiv sundhed, herunder forebyggelse af uønsket graviditet; 8. opfordrer regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at levere specialiserede tjenesteydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed, som omfatter professionel rådgivning og vejledning af høj kvalitet ydet af et uddannet, flerfagligt personale; understreger, at rådgivning og vejledning skal være fortrolig og ikkefordømmende, og at der må finde en henvisning sted til andre tjenesteydere i tilfælde af legitime indvendinger af samvittighedsgrunde; 9. henstiller til, at abort gøres legalt, sikkert og tilgængeligt for alle for at sikre kvinders sundhed; PR\463603.doc 7/15 PE 305.485
10. opfordrer regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til under alle omstændigheder at afholde sig fra at forfølge kvinder, der har fået foretaget illegal abort; Unges seksuelle og reproduktive sundhed/seksualundervisning 11. understreger, at unges seksuelle og reproduktive sundhed bør ses adskilt fra voksnes; 12. lægger vægt på, at unges aktive deltagelse (rettigheder, synspunkter og kompetence) er vigtig for udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af seksualundervisning i samarbejde med andre aktører; 13. understreger, at seksualundervisning bør tilbydes på en kønsfølsom måde, der starter tidligt i livet, fortsætter i voksenlivet med en fokuseret tilgang på forskellige stadier af livsforløbet og tager hensyn til forskellig livsstil; 14. opfordrer regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at sørge for centre for seksuel og reproduktiv sundhed for unge, som er tilgængelige og overkommelige for alle unge, og som leverer kønsfølsomme oplysninger og tjenester om seksuel og reproduktiv sundhed; 15. opfordrer regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at sørge for rådgivningstjenester for gravide unge og sikre deres videre uddannelse; EU's politik for seksuel og reproduktiv sundhed i al almindelighed 16. bifalder den forskning, der for nærværende støttes af Europa-Kommissionen, om relevante indikatorer og harmoniserede definitioner for seksuel og reproduktiv sundhed og opfordrer Kommissionen til at sikre kontinuitet i disse initiativer under det nye EFsundhedshandlingsprogram; 17. opfordrer regeringerne i medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at levere relevante data og oplysninger om politikker til Kommissionen for at opbygge en europæisk statistikdatabase om seksuel og reproduktiv sundhed og udarbejde en vejledning om bedste praksis og positive erfaringer inden for området seksuel og reproduktiv sundhed; 18. henstiller til, at der indledes en gensidig læringsproces baseret på sammenligninger af data vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og udveksling af positive erfaringer og bedste praksis i medlemsstaternes og tiltrædelseslandenes programmer og politikker for seksuel og reproduktiv sundhed; 19. anmoder Kommissionen om at tage unges meninger om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder op som et vigtigt tema i forbindelse med opfølgningen af hvidbogen "Et nyt afsæt for europæisk ungdom"; 20. tilskynder Rådet og Kommissionen til i deres tiltrædelsesstrategi at yde teknisk og finansiel støtte til tiltrædelseslandene for at udvikle og gennemføre sundhedsfremmende programmer og kvalitetsstandarder inden for seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og svangerskabsforebyggende midler; PE 305.485 8/15 PR\463603.doc
21. anmoder om et stærkere retsgrundlag for sundhed, både inden for EU's charter om grundlæggende rettigheder og i EF-traktaten; 22. anmoder Kommissionen om at sikre, at der finder en permanent overvågning og evaluering sted af ICPD- og FWCW-handlingsprogrammerne; 23. bifalder det mål der blev sat i konklusionerne fra FWCW+5-konferencen om at skabe universel adgang til primær sundhedspleje af høj kvalitet inden 2015, herunder seksuel og reproduktiv sundhedspleje; anmoder Rådet om inden for rammerne af opfølgningsproceduren at udvikle indikatorer og pejlemærker for vigtige områder, der giver anledning til bekymring; 24. pålægger sin formand at sende denne holdning til Rådet, Kommissionen og til medlemsstaternes og tiltrædelseslandenes regeringer. PR\463603.doc 9/15 PE 305.485
BEGRUNDELSE I. Grundlæggende begreber A. Seksuel og reproduktiv sundhed Ifølge WHO omhandler reproduktiv sundhed reproduktive processer, funktioner og systemer i alle livets stadier. Det medfører bl.a., at folk er i stand til at føre et ansvarligt, tilfredsstillende og sikkert seksualliv, og at de har evnen til at forplante sig og friheden til at afgøre, om, hvornår og hvor ofte de vil gøre det. Implicit i dette er mænds og kvinders ret til at blive informeret og have adgang til sikre, effektive, overkommelige og acceptable fertilitetsreguleringsmetoder efter eget valg og ret til adgang til relevante sundhedsplejetjenester, der gør det muligt for kvinder at gå sikkert gennem graviditet og fødsel og giver par den bedste mulighed for at få et sundt barn 1. Seksuel sundhed er defineret som 'integration af de somatiske, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter af seksuallivet på måder, der er positivt berigende, og som styrker personligheden, kommunikationen og kærligheden'. Det medfører en positiv tilgang til menneskelig seksualitet, og formålene med seksuel sundhedspleje bør være fremme af liv og personlige forhold og ikke blot rådgivning og pleje i forbindelse med forplantning eller seksuelt overførbare sygdomme 2 ". B. Seksuelle og reproduktive rettigheder Ifølge artikel 96 i Beijing-handlingsplanen omfatter kvinders menneskerettigheder deres ret til at have kontrol over og frit og ansvarligt afgøre spørgsmål i forbindelse med deres seksualitet, herunder seksuel og reproduktiv sundhed, at være fri for tvang, diskrimination og vold. Lige forhold mellem mænd og kvinder i spørgsmål vedrørende seksuelle forhold og forplantning, herunder fuld respekt for personens integritet, kræver gensidig respekt, samtykke og et delt ansvar for seksuel adfærd og dets konsekvenser. Internationale organisationer, såsom IPPF (International Planned Parenthood Federation), har formuleret seksuelle og reproduktive rettigheder afledt fra international menneskerettighedslovgivning. IPPF's charter om seksuelle og reproduktive rettigheder (1995) er blevet anerkendt af UNFPA og WHO. II. De internationale retlige og politiske rammer A. Internationale retlige rammer Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEW, 1979) fastslår, at staterne skal sikre mænd og kvinder ' samme rettigheder til frit og ansvarligt at bestemme, hvor mange børn de vil have, og det tidsrum, der skal være mellem dem. ', garanterer adgang til nødvendig information og uddannelse og giver kvinder og mænd midler PE 305.485 10/15 PR\463603.doc
til at kontrollere deres families størrelse. 3 Ifølge CEW's henstilling nr. 21 forstås familieplanlægning som garanteret seksualundervisning, adgang til familieplanlægningstjenester, adgang til sikre og pålidelige svangerskabsforebyggelsesmetoder, frit tilgængelige, passende foranstaltninger til frivillig graviditetskontrol for at sikre alle familiemedlemmers sundhed og velvære. I dens generelle kommentar (nr. 14, 2000) til artikel 12 i FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der beskæftiger sig med retten til den højest mulige sundhedsstandard anerkender Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder retten til seksuel og reproduktiv frihed, retten til adgang til uddannelse og information om seksuel og reproduktiv sundhed og tilgængelighed, adgang, acceptabilitet og kvalitet i forbindelse med sundhedsplejefaciliteter, -produkter og -tjenester. B. Internationale politiske rammer Erklæringerne og handlingsprogrammerne både fra FN's internationale konference om befolkning og udvikling (Kairo, 1994) og FN's fjerde internationale kvindekonference (Beijing, 1995) udgør et vendepunkt i tilgangen til seksualitet og reproduktive spørgsmål. Før ICPD og FWCW blev disse spørgsmål udelukkende behandlet i relation til befolkningsvækst og demografiske politikker. Ved ICPD og FWCW blev seksualitet og reproduktiv sundhed for første gang behandlet ud fra et menneskerettighedssynspunkt. Idéen om kvinders rettigheder som menneskerettigheder blev anset for at være højst nødvendig, når det gælder myndiggørelse af kvinder, og vigtige for samfundsfremskridt generelt. Begrebet familieplanlægning blev erstattet af det brede begreb reproduktiv sundhed, der omfatter kvinder og mænd og beskriver en situation præget af fuldstændig fysisk, mental og social velvære i alle spørgsmål i forbindelse med forplantningssystemet. C. Politiske udviklinger på europæiske plan I sin beslutning om opfølgning af ICPD-konferencen opfordrer Europa-Parlamentet EU til at spille en ledende rolle, når det gælder om fremme af oprettelsen af netværker og forskningsog informationsudvekslingsfaciliteter vedrørende reproduktiv sundhedspleje. I sin beslutning om opfølgning af Beijing-handlingsplanen anmoder Europa-Parlamentet om, at opmærksomheden henledes på retten til reproduktiv sundhed, og det anmodede navnlig om aktioner til forebyggelse af det stigende antal teenagegraviditeter ved at gøre svangerskabsforebyggende midler mere bredt tilgængelige for unge, ved at gøre mere brug af informationskampagner og ved at forbedre kvaliteten og adgangen til seksualundervisning. I sin beslutning om sundhedssituationen for kvinder i Det Europæiske Fællesskab anerkender Europa-Parlamentet, at de betingelser, hvorunder kvinder kan nyde godt af seksuel og reproduktiv sundhed, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Beslutningen appellerede til medlemsstaterne om at gøre provokeret abort legalt i det mindste i tilfælde af påtvunget svangerskab, voldtægt eller i tilfælde af fare for kvindens helbred eller liv ud fra det princip, at det må være kvinden selv, der træffer den endelige beslutning; og at sikre, at frivillig abort gennemføres på en lægeligt sikker måde, og at der ydes psykologisk og social støtte. Europarådet har behandlet emnet seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder PR\463603.doc 11/15 PE 305.485
tilbundsgående på alle niveauer. III. Spørgsmål vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder A. Svangerskabsforebyggelse ICPD- og FWCW-handlingsplanerne styrkede ånden i CEW, f.eks. fastslog ICPD, at alle lande inden 2015 bør søge at give alle adgang til en lang række sikre og pålidelige familieplanlægningsmetoder. Herudover blev det i konklusionerne fra FWCW+5-konferencen fastslået, at målet var sat til 2015 for opnåelse af adgang for alle til primær sundhedspleje af høj kvalitet, herunder seksuel og reproduktiv sundhedspleje. Status Gennemsnitskvotienten i EU, når det gælder moderne metoder til brug af svangerskabsforebyggende midler er omkring 65%, og i Østrig og Grækenland er den omkring 53%. Tyskland, Finland, Det Forenede Kongerige og Nederlandene har den højeste kvotient (omkring 75%). Gennemsnitskvotienten for brug af svangerskabsforebyggende midler i tiltrædelseslandene er meget lavere end i EU med et gennemsnit på omkring 31% med de laveste kvotienter i Rumænien og Litauen (omkring 13,5%) og de højeste kvotienter i Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien (omkring 47%). 4 Ingen nationale regeringer i EU har en klar og særskilt politik for seksuel og reproduktiv sundhed, men flertallet af landene støtter familieplanlægningstjenester, der som helhed er vidt tilgængelige via sundhedssystemerne, primært via de praktiserende læger. Tjenesterne, og herunder de svangerskabsforebyggende midler, er gratis i Det Forenede Kongerige og Portugal. I andre lande er der brugerbetaling, men i de fleste tilfælde bliver denne betaling helt eller delvist refunderet. Familieplanlægningen er ikke integreret i sundhedssystemet i Spanien og Grækenland, og i Irland ydes der kun statsfinansiering til centre, der rådgiver i "naturmetoder". Brugen af svangerskabsforebyggende midler varierer både mellem og inden for medlemsstater: I nogle lande er tjenesterne mindre tilgængelige for unge, indvandrere og for indbyggere i landdistrikter. Som følge af manglende tilgængelighed af og de høje udgifter i forbindelse med passende svangerskabsforebyggende midler såvel som mangel på rådgivningstjenester i Central- og Østeuropa, er abort stadig det primære middel til fertilitetsregulering. En abort kan i princippet opnås for en billig penge eller gratis, mens svangerskabsforebyggende midler kan være så dyre som en tredjedel af lønnen. Dette giver kun et ringe valg for de fleste kvinder. Desuden er der som følge af demografiske bekymringer kun liden politisk støtte til reproduktive sundhedstjenester. B. Abort I ICPD-handlingsprogrammet står der, at abort under ingen omstændigheder bør fremmes som en familieplanlægningsmetode. Alle regeringer og relevante mellemstatslige og ikkestatslige organisationer tilskyndes til at øge deres engagement i kvinders sundhed, at beskæftige sig med sundhedsindvirkningen af usikker abort som en væsentlig bekymring for PE 305.485 12/15 PR\463603.doc
folkesundheden og til at reducere tilflugten til abort via udvidede og forbedrede familieplanlægningstjenester... Kvinder, som er uønsket gravide, bør have klar adgang til pålidelig information og medfølende rådgivning... Under omstændigheder, hvor abort ikke strider mod loven, bør en sådan abort være sikker. Kvinder bør under alle omstændigheder have adgang til kvalitetstjenester til behandling af komplikationer opstået i forbindelse med abort 5...". I FWCW-handlingsplanen udtales det, at regeringer bør overveje at revidere deres love, som indeholder straffeforanstaltninger mod kvinder, der har fået udført illegale abort 6 ". Status De laveste legale abortkvotienter registreret i EU finder man i Belgien, Nederlandene og Tyskland (omkring 7/1000 kvinder), mellemgruppen består af Finland, Frankrig og Italien (omkring 12/1000 kvinder), og de højeste abortkvotienter findes i Sverige, Det Forenede Kongerige og Danmark (omkring 17/1000 kvinder) med Sverige som det land, der har den højeste kvotient (18/1000 kvinder). I tiltrædelseslandene er abortkvotienterne meget højere end i EU. De laveste officielle abortkvotienter finder man i Tjekkiet (17/1000), Litauen, Slovakiet og Slovenien (21/1000 kvinder); mellemgruppen består af Bulgarien, Letland, Estland og Ungarn, (omkring 40/1000 kvinder), og den højeste abortkvotient finder man i Rumænien (52/1000 kvinder). 7 Abortpolitikken varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Dette forklarer den kendsgerning, at kvinder rejser mellem EU-medlemsstaterne for at få foretaget abort. Den mest restriktive politik finder man i Irland, hvor abort kun er tilladt for at redde kvindens liv; i Portugal og Spanien er legal abort kun muligt i tilfælde af fosterskade eller voldtægt eller for at beskytte en kvindes fysiske eller mentale helbred, men i virkeligheden varierer abortpraksis betydeligt. Andre lande tillader abort af lægelige eller socioøkonomiske årsager. Grænsen for at få foretaget abort er i de fleste lande 12 uger; efter denne grænse er abort stadig mulig i nogle lande under særlige omstændigheder. I nogle lande kræves der forældrenes samtykke, når der er tale om mindreårige. Prisen for abort varierer. I mange lande indgår abort i de nationale sygesikringssystemer. I andre er dette kun muligt for abort foretaget af lægelige hensyn. I Central- og Østeuropa er abort en af væsentligste årsager til sygelighed hos kvinder. I Polen er abort blevet gjort ulovlig efter næsten 40 år, hvor det har været lovligt og let tilgængeligt. Cypern har en restriktiv abortpolitik (i tilfælde af voldtægt, fosterskade og for at beskytte en kvindes fysiske eller mentale helbred). I Tyrkiet kræves ægtefællens samtykke. C. Unges seksuelle og reproduktive sundhed/seksualundervisning I artikel 24 i konventionen om barnets rettigheder (1998) står der, at de kontraherende stater skal anerkende barnets ret til at opnå den højst mulige grad af sundhed og have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp til behandling af sygdom og helbredelse. De kontraherende stater skal bestræbe sig på at sikre, at intet barn berøves sin ret til adgang til sådanne sundhedsplejeydelser. I artikel 6, stk.15 i ICPD står der, at unge bør inddrages aktivt i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af udviklingsaktiviteter, som har en direkte indvirkning på deres dagligliv. Dette er særlig vigtigt, når det gælder information, uddannelse og formidlingsaktiviteter og tjenester vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed, herunder PR\463603.doc 13/15 PE 305.485
forebyggelse af tidlige svangerskaber, seksualundervisning og forebyggelse af hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme. Adgang til disse tjenester såvel som deres fortrolige og private karakter må sikres med støtte og vejledning fra deres forældre og i overensstemmelse med konventionen om barnets rettigheder. Der er desuden behov for uddannelsesprogrammer til fordel for livsplanlægningsfærdigheder, sunde levemåder og aktiv bekæmpelse af stofmisbrug. Status Teenagegraviditetskvotienten er generelt stigende i EU (den egentlige kvotient ligger på mellem 12 og 25 pr. 1000 piger mellem 15 og 19 år) med de laveste kvotienter i Nederlandene og Belgien, mellemgruppen består af Tyskland, Frankrig, Finland og Danmark, og den højeste frekvens finder man i Sverige, Italien og England og Wales. 8 Inden for EU har unge stadig ikke samme niveau af kendskab og færdigheder hvad seksualitet angår. Forskellene i teenagegraviditetskvotienter, f.eks. 28 pr. 1000 piger mellem 15 og 19 år i Det Forenede Kongerige og 7 pr. 1000 i Nederlandene er slående. Nederlandene betragtes over hele verden som eksemplet på åbenhed og kvalitetstjenester, når det gælder seksualitetsspørgsmål. I Østeuropa bidrager manglen på seksualundervisning til en utilstrækkelig brug af svangerskabsforebyggende midler. Generelt er der brug for flere sundhedsprogrammer for unge. I nogle lande, såsom Letland og Bulgarien, skal man have forældrenes tillade for at kunne henvende sig til familieplanlægningstjenester. I Polen findes der overhovedet ikke nogen seksualundervisning. IV. Politiske henstillinger EU har altid spillet en vigtig rolle, når det gælder om at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. I denne betænkning appellerer vi til medlemsstaterne og tiltrædelseslandene om at se på deres gennemførelse af ICPD-handlingsplanen og sikringen af internationale menneskerettighedsinstrumenter. Begrebet seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i EU og tiltrædelseslandene har brug for at blive styrket. Af ovennævnte tal kan vi slutte, at der er store forskelle mellem EU-medlemsstaterne og tiltrædelseslandene. Men det bør tages i betragtning, at dataene er ufuldstændige, og at de måske ikke afspejler den virkelige situation på grund af mangel på officielle data og mangelfuld indrapportering. Der er derfor behov for at få et klarere billede af situationen med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og et overblik over bedste praksis. Til dette formål anbefaler vi, at Kommissionen udvikler en database vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder baseret på harmoniserede indikatorer for reproduktiv sundhed. Den forskning, der for nærværende støttes af Europa-Kommissionen inden for dette område, bør fortsætte i regi af det nye fællesskabshandlingsprogram for sundhed, f.eks. Reprostat-projektet, der tager sigte på at udvikle indikatorer og determinanter for reproduktiv sundhed til overvågning og evaluering af reproduktiv sundhed i EU, og ECHI-projektet, der indføjer seksuel adfærd som en sundhedsdeterminant i EU's sundhedsstrategi. Vi anmoder PE 305.485 14/15 PR\463603.doc
endvidere Kommissionen om at betragte unges holdning til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som et vigtigt tema i forbindelse med opfølgningen af hvidbogen om ungdom. Selv om reproduktive sundhedspolitikker stadig udelukkende henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, ville EU kunne skabe en merværdi ved at igangsætte en gensidig læringsproces baseret på sammenligninger af reproduktive sundhedsdata og udveksling af positive erfaringer og bedste praksis i medlemsstaters og tiltrædelseslandes programmer og politikker for seksuel og reproduktiv sundhed. 1 - Verdenssundhedsorganisationen WHO's komité for global politik, 2. maj 1994 - WHO's oplæg om sundhed, befolkning og udvikling ved den internationale konference om befolkning og udvikling i Kairo, den 5.-13. september 1994 2 WHO, Definitions and Indicators in Family Planning, Maternal & Child Health and Reproductive Health Used in the WHO Regional Office For Europe (definitioner og indikatorer i familieplanlægning, moder- og barn og reproduktiv sundhed, som anvendes af WHO på dets regionale kontor for Europa), marts 1999 3 Artikel 16, stk. 1, litra e 4 - Concise Report on World Population Monitoring 2002 (koncis rapport om overvågning af verdens befolkning 2002), FN's befolkningskontor under afdelingen for økonomiske og sociale anliggender med input fra WHO og UNAIDS - Europarådet, ekspertgruppe om ret til frit valg i spørgsmål om forplantning og livsstil, udkast til henstilling om frit valg i spørgsmål om seksualitet og forplantning, 1998 5 ICPD, afsnit 8.25 6 FWCW, afsnit 106.k 7 se fodnote 4 8 se fodnote 4 PR\463603.doc 15/15 PE 305.485