Brugermanual til Eco-Plan Biogas



Relaterede dokumenter
Brugermanual til Eco- Plan Biogas

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Vejledning til CropSAT 2018.

15. Regler for gødning og jordforbedring

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Afgrøder til biogasanlæg

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Økologisk svineproduktion

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche


Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder

Dette afsnit giver dit et overblik over hvor du finder de forskellige ting i markplanen.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Trin for trin-guide til Fællesskema 2019

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Økologi nøgletal 2018 (GHI)

Det økonomiske øko-sædskifte

Trin for trin-guide til Fællesskema 2017

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Mark og Maskiner et modul i FMS

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Biogas som økologisk columbusæg

Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

Økologi uden konventionel gødning og halm

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter

Organiske gødningslagre. Generelt. Organiske gødningslagre

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)

Dette afsnit giver dit et overordnet overblik over programmets gødningsplanlægning.

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Vejledning senest ændret

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Vejledning til indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer

På fanen Afgrøder kan du angive sort og udbytte for markens afgrøde. (Se senere i afsnittet).

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

Online Konsulent Kartotekssæt. Online Konsulent Kartotekssæt og kartoteker

Business Check ÆGPRODUKTION Med driftsgrensanalyser for konsumæg

TID-data i Excel regneark. Generelt. Forberede tid-data

Kom godt i gang med Markjournal Online

Vejledning senest ændret

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Vejledning i Logbog for gylletanke

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Risiko-regneark Planteproduktion

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.

Kom godt i gang med DLBR INVE

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Transkript:

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning, grøngødning eller ikke har nogle gødningskilder. Den forgassede biomasse består af husdyrgødning og kløvergræs fra bedriften. Endelig kan økonomien for et biogasanlæg, der bruger biomasse fra bedriften samt importerer fra andre bedrifter, beregnes. Det følgende er en kort vejledning i brug af regnearket. Eco-Plan Biogas er bygget op af 7 faner. 1. Resultatoversigt, hvor beregningerne for to typer bedrifter kan sammenlignes. Forskellen mellem deres resultat bliver vist og sammenlagt med resultatet fra biogasanlægget (fane 7) 2. Mark, hvor fordelingen af afgrødernes bliver vist, effekten af de forudgående afgrøder og hvor gødningen fordeles til afgrøderne. 3. Gødning, hvor import af husdyrgødning, kvælstofindhold i gødningen og priser indtastes. 4. Biogasgødning, hvor input og output af biomasse til og fra biogasanlægget reguleres og der laves beregninger af transportomkostningerne. 5. Forudsætninger, hvor priser for afgrøder, udbytter, udbytteeffekter, omkostninger til udsæd og maskiner indtastes. 6. Investeringer, hvor de nødvendige ekstraomkostninger til investeringer på bedriften kan beregnes. 7. Biogasanlægget, hvor økonomien for biogasanlægget kan beregnes. Forskellige farvekoder på fanerne og cellerne viser forskellige betydninger og funktioner: Farve Gul baggrund Grøn baggrund Blå baggrund Hvid baggrund Rød celle Grøn celle Rødt trekantmærke i cellen Betydning Nudrift Med biogasproduktion Indsæt tal Resultat (låst) Cellen bliver rød, hvis tallet overstiger grænsen for tildeling af kvælstof eller antal hektar på de to bedrifter er uens. Cellen bliver grøn, hvis der er plads til at tildele mere kvælstof. Kommentar med hjælp eller en note til det der skal indtastes. Steps: Det anbefales at Nudriften og Med biogasproduktion fra starten laves ens, det betyder, at biogasproduktionen er en kopi af nudriften. Dette bør resulterer I to ens resultater og det skal bruges som et tjek af at alle relevante parameter er tilpasset og indtastet rigtigt. Følg derfor venligst

vejledningen/proceduren nedenfor, hvor overskrifterne svarer til en fane. Brug knapperne til at komme til det næste step. 1. Forudsætninger Vælg priser, responsværdier for kvælstof, udsædsomkostninger og maskinomkostninger. Der er indsat standardtal, men de skal bekræftes og tilpasses til den relevante situation eller land. Der er to forskellige responsværdier for kvælstof, afhængig af om jorden ener sandet eller leret. Se kommentaren i celle D6. Bemærk, at der ikke er mange standardværdier tilgængelig for efterafgrøder. Skift mellem fanerne: I fane 1 til 6 er der knapper, hvor du klikker for at komme videre i regnearket. I denne fane (Forudsætninger) starter du med at Klik på Show step 1 : dette fremhæver cellen du skal fokusere på. Klik på Start step 1 : giver dig mulighed for at indtaste eller ændre tal Klik på Go to step 2 : leder dig videre til næste fane du skal arbejde med. 2. Mark Indtast antallet at hektar for hver afgrøde i række B (husk efterafgrøder). Start med at lave dem ens i Nudrift og i Med biogasanlæg. Hvis du vælger frøgræs, kløvergræs eller bælgsæd opstår der en efter-afgrøde-effekt med kvælstof, som skal tildeles afgrøder, der bruger kvælstof. Hvis du kun har etårig kløvergræs eller frøgræs, skal du indtaste den samme værdi i ha pløjet pr år som i ha. med afgrøden. I kolonne I skal du tildele kvælstof til korn eller frøgræs, hvis den kvælstoffikserende afgrøde fungerer som en forafgrøde for disse afgrøder. (Vær opmærksom på at bælgsæd kan være forafgrøde for frøgræs såvel som for korn). Hvis kløvergræs eller frøgræs er 2-årig, skal kun halvdelen af deres areal pløjes og som konsekvens heraf er kun halvdelen af kvælstofmængden tilgængelig for den næste afgrøde. Du har nu medtaget sædskifteeffekten og du skal klikke på Go to step 3 som leder dig til: 3. Gødning Mængder og N-indhold i importeret husdyrgødning og/eller husdyrgødning fra egen besætning indtastes. Udnyttelsesprocenten bør justeres afhængig af gødningstypen, udbringningsmetoden osv. For fast møg kan 50 % udnyttelse være før højt som en enkeltårseffekt, men over flere år kan der være en langtidseffekt af fast møg, som kan lægges sammen. Gødningspriser og pris for udbringning bør tilpasses. Nudrift og Med biogasproduktion skal stadig gøres ens (som beskrevet tidligere). Gå nu tilbage til Mark-fanen ved at klikke på Go to step 4. 4. Mark Fordel gødningen i række M op til max. Giv først til afgrøderne med den største respons det betyder først frøgræs, herefter korn, græs/ved. græs og endelig kløvergræs. Giv op til den maksimale mængde kvælstof (N) hver afgrøde kan optage, hvilket du kan se I række N. I celle M19 og M45 kan du se om du har brugt al den effektive N fra Gødning-fanen. Grøn farve I cellen viser at der stadig er N tilbage og rød farve viser, at du har overskredet mængden af N du kan tildele. Gå til

resultatoversigten ved at klikke på Go to result. 5. Resultatoversigt Indtil nu har Nudrift og Med biogasproduktion været ens, og dette kontrolleres ved at tjekke at dækningsbidraget i resultatoversigten er det samme for både Nudrift og Med biogasproduktion. Hvis de ikke er ens, skal alle forhold og indtastninger tjekkes for at finde fejlen. Hvis de er ens fortsætter du ved at klikke på Go to step 6 6. Forudsætninger Forudsætningerne for brug af afgrøder til biogas er nu fastlagt. Hvad er priserne og udbyttet for afgrøderne til biogas, og hvad er udbytteresponsen for den tilførte kvælstof? Er der tilført energimajs? Kan der dyrkes nye afgrøder? Der kan indtastet en afgrøde efter eget valg både i Nudrift og i Med biogasproduktion. Klik on Go to step 7 7. Mark Nu kan du ændre Med biogasproduktion til at være den virkelige biogasproduktion. Hvis det giver mening, kan du ændre sædskiftet, så nogle hektar kløvergræs, græs/vedv. græs eller efterafgrøder er til biogasproduktionen. Du kan tilføje biogasmajs, Det totale antal hektar skal være ens for de to produktionstyper. Vær opmærksom på at for kløvergræs skal du indtaste hvor mange hektar, der pløjes hvert år for at mobilisere en mængde kvælstof som eftereffekt. Denne effekt skal igen tildeles i række I til frøgræs, korn, osv. som beskrevet i 2. Mark. Klik på Go to step 8 8. Gødning Under denne fane skal Med biogasproduktion også justeres til den virkelige biogasproduktion. Der skal tages stilling til om alt eller kun noget af egen husdyrgødning/importeret husdyrgødning skal ind i biogasanlægget. Prisen for husdyrgødningen og udbringningsomkostningerne skal overvejes. Det er muligt at reducere eller undgå importeret husdyrgødning for at erstatte det med biogasgylle baseret på egne energiafgrøder og husdyrgødning. Klik på Go to step 9 9. Biogasgødning Under denne fane beregnes udbyttet af energiafgrøder og de opsummeres som henholdsvis frisk vægt i tons og kvælstof. Mængden af kvælstof i husdyrgødningen er også summeret. Derudover kan du beregne omkostningerne til transport af biomasse til og fra biogasanlægget, hvis landmanden skal betale for det. Celle I17 viser hvor meget total-kvælstof bedriften bidrager med til biogasanlægget. I celle I20 indtaster du den samme mængde kvælstof, hvis alt det kvælstof, der er bidraget med kommer tilbage til landmanden igen. I celle G20 kan kvælstofindholdet pr. ton biogasgylle indtastes. Koncentrationen kan være vanskelig at forudsige, da det afhænger af hvilken biomasse

biogasanlægget bruger fra andre kilder. Hvis biogasanlægget primært er gyllebaseret skal indholdet ligge tæt op af ubehandlet gylle, muligvis lidt over. Hvis biogasanlægget bruger meget fast biomasse (fast møg og afgrøder) vil kvælstofindholdet sandsynligvis være højere sammenlignet med ubehandlet gylle. Det vil ligge omkring 5-6 kg total-n pr. tons. Bemærk at hvis kvælstofindholdet er urealistisk højt, kan du risikere at fastsætte for lave omkostninger til køb af husdyrgødning, transport og udbringning af biogasgylle. Klik på Go to step 10 10. Gødning Graden af kvælstofudnyttelse af biogasgylle skal fastsættes, såvel som prisen pr. tons gylle og udbringningsomkostningerne. Klik på Go to step 11 11. Mark Efter import at biogasgylle, skal fordelingen af gødning i kolonnne M justeres igen. Hvis der er kvælstof i overskud, skal importen af biogasgylle sænkes, så der er mere input end output af biogasgylle fra anlægget under fanen Biogasgødning. En anden mulighed er at udelade importeret husdyrgødning under fanen Gødning. Klik på Go to step 12 12. Investeringer Hvis du ved at biogasproduktion vil kræve nogle investeringer på bedriften (ud over anlægsinvesteringen) skal investeringssummen, renten og antal år til afskrivning skrives ind i beregningsarket og de årlige omkostninger beregnes. Det kan dreje sig om gylletanke, overdækning, køresiloer, pumper osv. Klik på Go to result 13. Resultatoversigt Beregningerne for bedriften er nu afsluttet. Resultatet kan ses i og analyseres fra resultatoversigten. Hvis du ønsker at ændre betingelserne igen, f.eks. med en anden markplan i Med biogasproduktion skal du huske at ændre betingelserne under alle de relevante faner. F.eks.: En ny plan for marken under fanen Mark -> juster Eftervirkning under fanen Mark -> tilpas importeret biogasgylle under fanen Gødning -> ændrer placeret gødning under fanen Mark eller En ekstra gødningsimport/gødningsproduktion under fanen Gødning -> tilpas importeret biogasgylle under fanen Gødning -> ændrer placeret gødning under fanen Mark. 14. Biogasanlæg

Fanen Biogasanlæg er et tillæg til bedriftsberegningen og den hænger sammen med bedriften i forhold til køb af biomasse fra bedriften og levering/salg af biogasgylle til bedriften. Beregningerne under fanen Biogasanlæg viser den årlige omsætning med en gennemsnitlig årlig renteomkostning i afskrivningsperioden. Fanen beregner rentabiliteten for biogasanlægget i sig selv og lægger det til det årlige økonomiske resultat for bedriften i resultatet under fanen Resultatoversigt. Beregningen er ikke en nøjagtig beregning af hvad et biogasanlæg vil koste og give i afkast i kroner i virkeligheden, men det giver en indication, og det viser hvor meget biomasse der er brug for fra en eller flere bedrifter for at opnå et økonomisk tilfredsstillende udbytte. Beregningen er lavet med fastsatte nutids-priser uden inflation og uden fremtidig udvikling I priser, lønninger og renteniveauer. Indtastning af værdier under fanen Biogasanlæg : Investering Investeringsomkostningerne til biogasanlægget skal indtastes i nederste højre side af skemaet. Se cellekommentaren, som fortæller at små anlæg er dyrere pr. kw end større anlæg. Indtast værdien pr. kw. De totale investeringsomkostninger beregnes, men er kun en indikation af investeringens størrelse. Biomasse input Start nu øverst i arket og se også kommentarerne i nogle af cellerne. Input af biomasse genereres automatisk fra bedriften i Med biogasproduktion under fanen Gødning. Yderligere biomasse fra andre bedrifter kan indtastes. Biogasproduktionen pr. ton biomasse kan ændres. CHP (motor) størrelse Biogasproduktionen pr. år beregnes og størrelsen på CHP en beregnes ud fra et vurderet antal årlige driftstimer. Kraft-/varmeproduktion El- og varme produktion beregnes, men effektiviteten (%) skal indtastes i forhold til motorens størrelse. Se kommentaren i cellen. Indtægt fra energi og gylle Feed-in tariffen kan ændres for el og varme. Indtægten fra salg af biogasgylle til bedriften i regnearket er beregnet (overført fra andre faner), men hvis biogasgylle sælges til andre bedrifter skal mængder og priser indtastes. Driftsomkostninger El-omkostninger beregnes som en procentdel af den producerede energi. Se kommentaren i cellen.

Vedligeholdelse beregnes separate for biogasanlægget og CHP en. Investeringen skal indtastes nederst i skemaet. Arbejdstimerne beregnes ud fra størrelsen af CHP en ud fra KTBL-data. Timelønnen kan tilpasses. Biomasseomkostninger for bedriften (kun energiafgrøder) i regnearket er overført fra relevante faner, men substratomkostninger fra andre bedrifter skal indtastes som omkostninger pr. tons. Transportomkostninger kan beregnes under fanen Biogasgødning. Hvis biogasanlægget skal betale omkostningerne skal det slettes under fane 4 og resultatet skal indtastes her. Transportomkostninger for andre bedrifter kan også indtastes. Omkostninger til forsikring, service og uforudsigelige omkostninger er beregnet til 1 % af investeringsomkostningerne. De totale driftsomkostninger beregnes. Tilbagebetalingstid og renteomkostninger Tilbagebetalingstid og gennemsnitlige renteomkostninger beregnes. Rentesatsen og tilbagebetalingsperioden skal indtastes. Renteomkostningerne er en gennemsnitlig årlig renteomkostning for hele tilbagebetalingsperioden af lånet. I virkeligheden vil renten være højest i begyndelsen og aftage henimod slutningen af perioden. I beregningen skal realrente vælges, da der ikke er taget højde for inflation. Hvis der bruges en markedsrente skal der i beregningen også indgå en inflationsrate for at sikre en faldende værdi af gælden. Det årlige resultat for biogasanlægget beregnes og overføres til den første fane Resultatoversigt. Rentabilitet = afkast af investering Til sidst beregnes rentabiliteten for biogasanlægget og det viser, hvor meget af investeringen, der er dækket af resultatet og den betalte rente. Rentabiliteten eller afkastet af investeringen beregnes som (resultatet for biogasanlægget + rentebetaling) i procent af den totale investering. 15. Resultatoversigt Beregningen er afsluttet og det samlede resultat for bedriften og biogasanlægget ses under fane 1. Resultatoversigt.