Effektiv konflikthåndtering



Relaterede dokumenter
Specialpædagogisk Landskonference

OPTIMAL KOMMUNIKATION

SÅDAN HÅNDTERER DU BESVÆRLIGE PERSONER

WISDOM IN ACTION...unleash the true potential OPTIMAL KOMMUNIKATION. Ved Sebastian Nybo

Kommunikation at gøre fælles

Wisdom in action. ...unlease the true potential. Leadership. Ved Sebastian Nybo

WISDOM IN ACTION...unleash the true potential SÅDAN HÅNDTERER DU BESVÆRLIGE PERSONER. Ved Sebastian Nybo

Emotionel intelligensanalyse

Den rådgivende sælger i den finansielle sektor

Børnehavens værdigrundlag og metoder

PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Informationsteknologiløsninger

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Passion For Unge! Første kapitel!

Vækst, mennesker og service

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Mindfulness gennem mental træning

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

DANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Medicotekniker-uddannelsen Vejen til Dit billede af verden

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Lederens største undladelsessynd er ikke at se

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg

Det er ikke altid chefens skyld

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Thomas Ernst - Skuespiller

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

Personlig vækst og gennemslagskraft

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Coach dig selv til topresultater

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP

Formålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor

Grundlov FOR. Vanløse Skole

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

MotivationsAnalyse for

Uenigheder i personalegrupper

Eksempler på alternative leveregler

Mentaltræning øget balance, nærvær og resultater

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Positiv psykologi og lederskab

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere

Innovation og mennesker

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

Generalforsamling Danske fysioterapeuter Region Nordjylland

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Ledelseskommunikationens

Bliv verdens bedste kommunikator

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Hvordan skaber vi gode resultater?

Koncern Personalepolitik

Et værktøj der er med fra start til slut

MINDFULNESS FOR BØRN

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Mindful Self-Compassion

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Emotionel modtagelighedsanalyse

SAMMENBRAGTE FAMILIER

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Personlig vækst og gennemslagskraft

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Mere om at give og modtage feedback

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje!

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Transkript:

Effektiv konflikthåndtering SEB / TI LedelsesForum 2010

Indholdsfortegnelse Forord... 1 De 4 konfliktgrupper... 4 De fire basale personlighedselementer... 5 Hvor bor de forskellige Q ere i hjernen... 10 Konfliktmønster oversigt... 11 Grundkoder til optimal Q kommunikation... 12 Observation og klassificering... 14 Boksen... 15 Du er blevet undervist af... 16 Litteraturliste... 17 Hvem er SEB Gruppen... 19 Dette materiale må kun anvendes som dokumentationsmateriale ifm. indlæg v/sebastian Nybo den 11. juni 2010 og må ikke kopieres, sælges eller distribueres uden skriftlig accept fra SEB Erhvervspsykologisk Rådgivningscenter - en del SEB Gruppen A/S

Forord Side 1 Er der noget vi kan være sikre på, så er det absolut - INGENTING. Forandring er naturens orden, og det er vores naturlige tilstand at leve vores liv i et konstant flux, hvor intet kan gentages. Kierkegaard sagde, at vi lever forlæns, og forstår det baglæns...og det har han så ganske ret i - med andre ord, så handler det altså om at samle læring op - hvert sekund - hver dag - ALTID. Når vi bliver rigtig gode til det, kan vi dagligt holde afskedsreception for de udtjente adfærdsmønstre, overbevisninger og vaner og på den måde sørge for, at der altid er plads til det nye, det uforudsete - og det radikalt innovative. Mennesket er det mest forandringsparate væsen, der nogensinde har eksisteret på jorden. Vores intelligenser og hele vores biologiske potentiale er indrettet på og konstrueret til forandring. Det er altså en ny foreteelse, at vi mennesker er begyndt at holde fast ved fortidens handlemønstre og jeg tænker at een af årsagerne kan være, at vi har udviklet den tryghedssøgende del, hvor man altid forsøger at undgå risici, mere end den forandringsparate del, hvor multiverset er en naturlighed. Tænk om vi i folkeskolen på skoleskemaet havde bare nogle få timer om ugen, som hed forandringstræning...hvordan ville verden så se ud. I den optik vi arbejder med indenfor evolutionspsykologien har vi 4 primære intelligenser - IQ = problemløsende intelligens - EQ = emotionel intelligens - SQ = synteseskabende intelligens og FQ = forandringsintelligens. Alle 4 er naturligvis vigtige, men når alt kommer til alt, så er det FQ der sikrer os vores overlevelse, både som individ, som team og som flok. Fordoblingstallet stiger konstant, og i visse jobs, som f.eks. søgemaskineoptimering er vi nu nede på 2,5 måned. Det betyder med andre ord, at man på 2,5 måned fordobler den mængde af viden, der eksisterer på området. Så hvis man arbejder i sådan et felt, skal man allokere minimum 20% af ens daglige arbejdstid på at videreuddanne sig, kompetenceudvikle og eksperimentere. Gør man ikke det, vil man i løbet af 2,5 måned have udspillet sin funktion. Det er naturligvis ikke mange jobs for fordoblingstallet er helt så lavt, men vi kender alle følelsen af den stigende informationsmængde og de langt mere komplekse problematikker, vi idag havner i. Derfor bliver vi funktionelle analfabeter på alt andet end det vi lige selv sidder og arbejder med...og derfor er det vigtigere end nogensinde for os at kunne samarbejde og lade os kvalificeret forstyrre af nogen som er væsensforskellige fra os selv. Det er vigtigt at fastslå, at du ikke behøver at være enig med alle i alt, du møder i dit virke...faktisk kan man sige, at dem der ligner dig mindst fagligt, er dem der kan lære dig mest. Susanne Brøgger siger det mere poetisk: "I sammenfaldet mellem to forståelser opstår intet liv" Lad derfor ikke uenighed på et enkelt område blokere for din tilgang til andre områder. Hold dig bevidst åben. Mange tror stadig, at børn indlærer hurtigere og bedre end voksne. Men i SEB mener vi, at alle kan bevare den evne eller genoptræne den, hvis vi tillader os selv at fejle. Vores angst for at fejle hæmmer indlæringsprocessen. Det lille barn, der lærer at cykle, tager også fejl og vælter. Men modsat voksne rejser barnet sig, børster støvet af sig og prøver igen. Barnet oplever ikke en devaluering af sin værdi, fordi det tager fejl. Det gør langt de fleste voksne.

Side 2 Der er altså kun én måde, hvorpå du kan lære de nye teknikker: Ved at afprøve dem i din egen virkelighed. Du vil givetvis komme til at tage fejl ind imellem. Men husk, at det er en del af processen. Dine omgivelser vil givet også reagere på de ændringer, de oplever. Det er et sundt tegn, der skal opfattes som en positiv rotation, selv om det kan være negative udladninger, der kommer. Forstå, at omgivelserne bliver usikre på dig, når du ikke gør, som du plejer. I bogen Sådan håndterer du besværlige personer gennemarbejder jeg de adfærdsmønstre, der går i gang, når du ændrer adfærd. Men typisk vil kommentaren være: "Nå, du har nok lige været på kursus. Er det nu smart? Kan du ikke bare være, som du plejer?". Lige i situationen kan det være fristende at søge tilbage. Men så sker der ingenting. Lær at forstå, at når du som menneske ændrer adfærd, så opfordrer du til grænsesøgende adfærd hos dine omgivelser. Husk Einsteins kloge ord: Gør man den samme handling gentagne gange, med en forventning om at få et nyt resultat, så er man sindssyg - så hvad gør du anderledes imorgen...jeg håber en hel masse...al MAGT TIL DE UARTIGE! God fornøjelse! Sebastian Nybo Master of Talent, Adm. Direktør, Forfatter & Erhvervspsykologisk Rådgiver

Side 3 Konflikt kan blive til dynamik eller dynamit. Udfaldet afhænger af den grad af selvværd parterne har. Sebastian Nybo (2003)

De 4 konfliktgrupper Side 4 I SEB-teorisættet arbejder vi med 4 grupperinger, nemlig: Det fysiske, det mentale, det emotionelle og det værdibaserede og denne sondring anvender vi også, når det angår konflikter. Fysisk betingede konflikter Instrumentelle konflikter Om konkrete mål, midler, metoder, strukturer og fysisk placering Håndtering: Problemløsning Optimalt resultat: at blive enige og komme videre Mentalt betingede konflikter Interessekonflikter Om fordeling af knappe ressourcer eller som opfattes som sparsomme, økonomi, arbejdsafgrænsning og kompetenceplacering Håndtering: Forhandling Optimalt resultat: en gensidig aftale Emotionelt betingede konflikter Personlige konflikter Om identitet, selvværd, loyalitet, tillidsbrud, afvisning, mobning og fordømmelse Håndtering: Åben kommunikation Optimalt resultat: gensidig forståelse Værdibetingede konflikter Værdikonflikter Om værdibaserede holdninger og kulturelt nedarvede værdier, religion og politik Håndtering: Åben kommunikation Optimalt resultat: gensidig forståelse Noter:

Side 5 De fire basale personlighedselementer I dag arbejder vi med en mere nuanceret forståelse for mennesket end for bare få årtier siden. Også når det handler om den menneskelige intelligens, har vi fået øjnene op for, at det er langt mere komplekst end tidligere antaget. Howard Gardner har i sin forståelse valgt at arbejde med nu 10 forskellige intelligenser, men vi vil koncentrere os om de fire basale hovedelementer med tilhørende konfliktmønstre. Overordnet handler det naturligvis om, at man forstår at frisætte dem i forhold til hinanden og derved opnå det optimale udgangspunkt for at skabe en harmonisk udvikling af alle 10 elementer. Når alle aspekter er udviklet, har vi et stærkt fundament og bliver langt mere kritikstabile i forhold til omverdenen. Der er brug for et simpelt værktøj til at kunne gennemskue årsag/ virkningssammenhænge. Med udgangspunkt i den holistiske psykologi ser modellen sådan ud: Viljens Intelligens SQ Handleren Emotionel Intelligens EQ Føleren Mental Intelligens IQ Tænkeren Forandrings Intelligens FQ Forandreren SQ - Handleren Viljens Intelligens EQ - Føleren Emotionel Intelligens IQ - Tænkeren Mental Intelligens FQ - Forandreren Forandrings Intelligens

Side 6 SQ særlige handler kendetegn En person med meget Handler-intelligens har ofte et højt tempo og kan godt lide, at der kommer noget fra hånden. En Handler er hurtig til at forstå sammenhænge og vil helst begynde med konklusionen - og underbygge bagefter, hvis der er brug for det. En Handler er ofte karismatisk, viljefast og er ikke bange for at sige NEJ. Der ligger en naturlig grad af autoritet i Handlerens adfærd og derfor ses den ofte hos ledere - både de officielle og de uofficielle. Handlerne er gode til klart og tydeligt at føre deres synspunkter frem også når de er upopulære. En Handler virker ofte meget sikker på sig selv. Det var de positive kendetegn. Men alle medaljer har en bagside og det har Handleren også. Sammen med en Tænker bliver en Handler hurtigt udtrættet af de lange, detaljerede og strukturerede indlæg og Følernes forsigtighed er som en rød klud for en Handler. Oplever en Handler at lide nederlag i en større forsamling, tages det ofte som et personligt prestigetab, som Handleren dog vil benægte. Når flere Handlere er sammen, kommer det ofte til styrkeprøver som kan ende i reelle territorialkampe. Det socialt engagerede er ikke noget betydende drive for Handlerne - det er resultatet, det handler om. De er ofte gode til at skabe retning og andre - særligt Følerne - følger villigt en Handler. Tænkere, som godt kan lide at afprøve facts, kan af Handlerne hurtigt opleves som brokkehoveder eller bagstræberiske, selvom det slet ikke er motivet. Typisk omgiver Handleren sig med væbnere eller støtter. En Handler kan være lidt reserveret at sidde ved siden af til julefrokosten, fordi vedkommende ikke vil miste autoritet ved at sige noget dumt og egentlig heller ikke er interesseret i dig - medmindre du er eller kan være en støtte senere. En person, der i sit personlighedselement er Handler, er præget af en trang til at beslutte - eller i hvert fald at få sat sit finderaftryk på beslutningerne. De er præget af en meget stor drivkraft, og tager gerne hurtige, selvstændige beslutninger. Når en Handler bliver presset har vedkommende ikke den store tålmodighed overfor andres holdninger og meninger - specielt ikke, hvis de ikke kan fatte sig i korthed. En standardfrase fra en Handler kunne være: Det kan da ikke tage så lang tid eller nu MÅ vi altså se at komme videre, inden toget helt har forladt perronen. De kan godt komme til at virke egenrådige, fordi de ikke lægger så stor vægt på at være populære hos alle og deres tonefald er ofte lidt skarp og ufølsomt. Når de har tid, lytter de, og hvis de oplever, at det er berigende at lytte, så lader en Handler også folk tale ud og man går derfra med opfattelsen af at være blevet hørt. Men de tager stadig beslutningen ud fra deres egen holdning og mening. Kommunikationsstil for SQ Handlere er ret buldrende og bevæger sig ud i ydreområderne tit; De har intet imod at sige det der er upopulært og gør det uden omsvøb - og øjeblikket efter kan de være meget karismatiske og charmerende i deres kommunikation. Der er tryk på den bølge, der bærer budskabet, uagtet hvad. Handlere vil gerne kontrollere situationen og er ikke blege for at finde fejl hos andre. De fylder meget i et rum, og foretrækker ærlighed, klare linjer og logiske forklaringer. De afbryder altid og taler i JEG-sprog, så det kan høres.

Side 7 EQ særlige føler kendetegn Føleren bruger mange ressourcer på at skabe relationer omkring sig. Mange der kan lide én, er lig en høj sikkerhed. Samtidigt afkoder Føleren konstant det der sker omkring dem i et forsøg på at undgå, at nogen bliver sure på hinanden eller ligefrem kommer op at skændes. De er brobyggere og forsøger at gøre alle tilpas - hele tiden. Sammen med Tænkere er de fuldt ud bevidste om deres egen forskellighed og forsøger derfor at agere så meget "ligesom" de andre som overhovedet muligt. Føleren vil for alt i verden ikke dømmes ude eller forlades. Derfor har Føleren også meget svært ved at sætte grænser eller tackle uforudsete udbrud - som hvis en kunde råber, at vedkommende lugter ud af munden. Lige når det sker, fortrækker Føleren bare, og reaktionen kommer først, når han eller hun er hjemme i trygge omgivelser. Men så skal du heller ikke være i tvivl om, at den kommer. Hvis man er mega Føler og arbejder i et videnskabeligt miljø eller i den juridiske afdeling, vil de mange sociale situationer, som er en naturlig del af en dag på kontoret, medføre et forhøjet energiforbrug som bevirker at man ofte er udtrættet, når man vender hjem. Det ville være fantastisk om Følerne kunne blive så trygge i sig selv at de lærte at markere deres grænser og tydeliggøre deres betingelser for en videre dialog. Kun sammen med de allernærmeste kolleger lader Føleren sine forsvarsværker falde. Her kan de få oplevelserne bearbejdet, for så efterfølgende at vende tilbage til gruppen. Følerne er socialt engagerede, hensynsfulde og dygtige til at få mennesker i deres nærhed til at føle sig godt tilpas. Relationer prioriteres højt og det er vigtigt for dem at være socialt accepteret. Føleren kan let komme med udbrud eller blive følelsesladede. De er typisk meget venlige og ofte lidt konfliktsky. En Føler er typisk den du gerne vil sidde ved siden af til julefrokosten, fordi vedkommende er god til at være opmærksom og lyttende. En Føler der kommer lidt over i sin skyggeside kan hurtigt komme til at virke lidt klistret på omgivelserne. Bliver det værre kan Følerne være meget tidsrøvende. I de grelle tilfælde udarter adfærden sig til en opgivende og energidræbende holdning. Kommunikationsstil EQ Følerne stiller mange uddybende spørgsmål for at komme ind til kernen i andre. De er meget lidt selvrefererende og giver langt hellere ros til andre end taler højt for dem selv. Stemmen er i reglen blød og udtrykker sympati. De kan være meget undvigende, og når emnet er deres behov eller noget ubehageligt reframer de sagens kerne til noget mindre spændingsfuldt. De har svært ved at sige tingene ligeud, og kan blive skuffede eller beklagende, når de ikke kan lide det, de hører. De kan mere eller mindre bevidst være manipulerende.

Side 8 FQ særlige forandrer kendetegn For Forandrere findes der ikke noget, der ikke kan lade sig gøre. Hver gang de støder på noget som er nyt og uprøvet, skal det prøves. De er meget dynamiske og kan have svært ved at sidde stille. De elsker at udfordre alting og hvis der er noget, der er nyt og uprøvet kan det kun gå for langsomt. De er gode til at skabe begejstring, men kan også ret hurtigt komme til at virke hektiske eller overvældende på de øvrige tre typer. Særligt kan Tænkerne, som jo lægger vægt på faglighed og validitet, hurtigt udtrættes af en Forandrer med fart på. Husk at Forandrerne egentlig er en blanding af de tre øvrige - eller mere korrekt sagt, så er Forandrere det forandrende mønster fra hver af de tre øvrige Q er, som jeg for overskueligheds skyld har sat sammen i denne gruppe. Forandrerne har intet imod en agenda, bare den droppes eller ændres, når noget andet viser sig at være mere interessant. For en person der bruger sin Forandringsintelligens på den optimale måde er fremtiden et multivers uden begrænsninger og fortid. Fortid er fortid og kan kun bruges, hvis den indeholder noget der kan forbedre fremtiden. Det er dette mønster, der har drevet os mennesker frem af evolutionens snoede veje og det er denne nysgerrighed der gør at vi konstant opfinder nye metoder og teknikker til at forbedre det bestående. Er man kommet over i sin Forandrer-side - og det er der nogle mennesker, der er i store del af deres tilværelse - så bliver man selvkørende, fordi man finder motivationen og drivkraften i det som ikke eksisterer endnu. Hvis man har Forandrer som grundimpuls bag sin personlighed så vil man med stor sandsynlighed komme til at opleve omgivelserne som lidt langsomme. Særligt kan Tænkere fremstå som temmelig forstokkede og er der noget en Forandrer ikke kan have, så er det begrænsninger i form af bureaukrati, procedure eller regler - og de vil ofte kunne overbevise sig selv om, at alle de der regler sikkert er gode nok for alle andre, men at de naturligvis ikke behøver at gælde for dem. Handlere kan som regel godt lide det momentum som Forandrerne har - men kun så længe det går i den retning som Handlerne har udstukket. Det får så til gengæld anarkisten op i Forandreren som jo ikke følger retningslinjer ret længe ad gangen. Man må jo følge det som er rigtigt nu og ikke bare bevidstløst holde sig til en plan. Følerne kan godt blive lidt duperede af alle de idéer og den risikovillighed som Forandrerne udviser - men de kan også ret hurtigt føle sig negligerede og oversete i samværet med en Forandrerne. Fordi Forandrerne altid afsøger grænserne for alting og fordi det byder dem imod at gøre det samme igen og igen kan de godt opleve at andre bliver lidt trætte af dem eller ligefrem begynder at sige fra over for alle de nye idéer på en meget kontant og direkte måde. Og så begynder balladen. Kommunikationsstil for FQ Forandrere spørger meget og aner hele tiden muligheder, der ligger et skridt længere ude end andre mennesker kan se. De afbryder ofte når de bliver begejstrede. De jonglerer med ord og taler hurtigt og springer rundt i temaerne. De har stor selvtillid i medvind, så de stiller sig gerne op i forsamlinger og er enormt energifyldte og kan skabe begejstring og følgeskab. De taler ofte i jeg -sprog men kan fint skifte til vi og man, hvis det gør tingene lettere.

Side 9 IQ særlige tænker kendetegn En Tænker er som regel bogligt begavet, vidtskuende og har stor interesse for detaljer og/ eller teknik. Tænkere er opmærksomme på hvad der ske omkring dem ud fra en mental sondring. Typisk meget faglige, præcise og systematiske. En Tænker kan bedst lide at der er en agenda, og den skal være sendt ud i god tid inden mødet. Derefter holder man sig til dagsordenen, ikke noget med at springe rundt i punkterne. Det kan hverken Handlerne, Følerne og da slet ikke Forandrerne til gengæld se det store problem i, Handlerne ud fra devisen vi tager det akutte først og Følerne ud fra devisen hvis stemningen er for det, er det jo fint og Forandrerne fordi der er sådan de bare er! En Tænker kan virke afmålt eller ligefrem kold - særligt på Følerne. Tænkerne oplever det som klogest at lægge en vis distance mellem sig selv og omgivelserne. En Tænker ser ikke noget problem i at komme med en objektiv bedømmelse af en sag eller en kollegas faglige kompetence - uanset hvor dårlig den måtte være. Bliver en Tænker presset af en Handler til at komme til sagen, kan vedkommende meget let blive en smule arrogant - ligesom Tænkerne kan have meget svært ved at hoppe rundt mellem arbejdsopgaver eller at aflevere noget, der kun er 70 procent gennemarbejdet. Følerne er heller ikke glade for det, for det gør dem utrygge, hvor imod Handlerne godt kan forstå, at begrænset tid er begrænset grundighed. Det kan være meget svært at få en overvejende Tænker til at engagere sig socialt. De bryder sig generelt ikke om store emotionelle udbrud - hverken vrede eller tårer - og behøver ikke at tale meget sammen med alle kolleger for at trives. En Tænker kan opleve det meget belastende, hvis Følerne kommunikerer hele tiden om stort og småt, og de vil ikke styres eller ledes af Handlere, der ikke er fagligt velfunderede. Til julefrokosterne er det sjældent Tænkeren, der iklæder sig et bastskørt af overskårne køkkenruller og danser mavedans i kantinen. Men en Tænker er typisk den du vil spørge til råds, når der er noget, du er i tvivl om i lovsamlingen, kvalitetsmanualen eller momsreglerne. En person der i sit personlighedselement er domineret af Tænker-intelligens kan let komme til at virke lidt fjern på grund af den analytiske tilgang til alting. Tænkere spilder helst ikke tiden på overfladisk snak og de kan have en lidt elitær tendens til at have en forudindtaget holdning om andres intelligens, særligt hvis den ikke ligner deres. Kommunikationsstil for IQ En Tænker lever livet oppe i hovedet og lægger ofte en sproglig barriere ind for at beskytte deres privat- og følelsesliv. De bruger ord som nogen og man og taler gerne lavmælt. De værdsætter præcision i en dialog og fremkommer med gennemtænkte argumenter - og kan være meget omstændelige. Deres stil kan gøre andre usikre, men bag seriøsiteten ligger der ofte en sort humor og en forkærlighed for ordspil gemt. De kan lide at provokere folk, og kommer med hints om deres følelsesliv gennem humoren. Fordi Tænkere træffer deres beslutninger på et analytisk grundlag oplever de angst ved uvished. Derfor kan de spørge meget for at indhente de fornødne informationer. De kan virke mistroiske og mangle empati i kommunikationen, da de hellere vil koordinere det overordnede end være i tæt kontakt med andre. De er meget selektive i deres ordvalg, og begrænser deres deling af personlig information de deler langt hellere tanker end følelser.

Hvor bor de forskellige Q ere i hjernen Side 10 Det er helt centralt, når man som leder skal træffe beslutninger - og særligt når det handler om komplekse og/eller vanskelige beslutninger - at man kan bevare det mentale overblik og ikke lade bekymringer overskygge udsynet. Det interessante er, at denne evne til ikke at lade sig defokusere på grund af den øjeblikkelige situation er en medført egenskab - kaldet impulskontrol. Der er tale om en positiv kontrol over følelserne - ikke en total overstyring. Kontrolcentret sidder i hjernen, hvor vi processer, fastholder og oplever følelserne. I dag kan vi scanne hjernen og se en følelse opstå og sprede sig ud gennem det fint forgrenede net af spor, der er i hjernen. Når en elektrisk impuls passerer gennem et specifikt sted i hjernen, sendes der også fysiske impulser ud i nervesystemet, så en bestemt følelse følges af en bestemt fysisk tilstand. Ved hjælp af MRI (Magnetic Resonance Imaging) har vi kunnet kortlægge nye dybder af hjernens aktiviteter og derved bedre kunne forstå de oplevelser, vi mennesker har, af det der sker omkring os. I forhold til CT og PET, er MRI en langt sikrere metode, og så har den ikke de uheldige bivirkninger som radioaktiv stråling altid har på organismen.

Konfliktmønster oversigt Side 11 Positiv SQ EQ IQ FQ Trigger adfærd fra omgivelserne Skyggeside SQ! EQ IQ FQ

Grundkoder til optimal Q kommunikation Side 12 SQ - 1 Ja 3 Nej er Kom med opsummeringen - kort og præcist og gerne 2 max 3 løsningsforslag (Tal tydeligt og se på vedkommende - vis at du ved hvad du vil) Undgå at komme med for mange detaljer Undgå 117 andre mulige måder at gøre det på Undgå for meget privat/social udenoms-snak EQ - 1 Ja 3 Nej er Giv rum og plads - vis at du har forståelse (Tal langsomt, roligt og med fasthed - vis at der er tid til at reflektere) Undgå at afbryde og forcer ikke Undgå at forvirre med abstrakte udredninger Undgå klapjagt på konkret viden eller detaljer

Side 13 IQ - 1 Ja 3 Nej er Kom med facts - og underbyg dem med flere facts (Tal tydeligt og vælg gerne fagudtryk) Undgå at springe til konklusionen Undgå at associere væk for emnet Undgå at tale om alt muligt andet FQ - 1 Ja 3 Nej er Vær anderkendende overfor nye muligheder og hold fast i den p.t. bedste løsning (Tal med temposkift og lyt efter løsninger) Undgå at låse dig fast på én mulig løsning Undgå at gå i petitesser Undgå at omklamre

Observation og klassificering Side 14 Fundamentet for at kunne arbejde professionelt med adfærd er at kunne skille tingene ad. HVAD kommer fra personen, og HVAD kommer fra mig selv? Derfor må vi starte med blot at registrere, hvad der sker, når situationerne opstår. Interaktion. Først må vi tage et billede af situationen. Det kaldes for en observation. Når vi har et klart og nuanceret "billede" af den psykiske energi, er vi klar til næste skridt: At klassificere det, der er på fotoet. Det er at skære episoden i tynde skiver og nærkigge de forskellige motiver. Der er altid et motiv til en given adfærd. Det, vi ønsker, er at bryde de mønstre, der ellers bruger os. Som jukeboxe står vi overfor hinanden og spiller gamle slagere. En person kommer ind og trykker på nogle knapper i dig, så du begynder at afspille et bestemt mønster. Det trykker på nogle knapper i personen, der nu selv begynder at afspille sine melodier. Faren er, at vi lægger os fast på en ganske bestemt måde at se den anden på. Åh, nu kommer han igen, og han plejer at være sådan. Hvis vi gør det, låser vi situationen fast. Observationen skal være energi-neutral. Det betyder, at du skal holde dig fri af dine egne forventninger eller tolkninger. For at kunne lave en brugbar observation kræves det, at du kan abstrahere fra dig selv og i stedet sætte dig i den pågældende persons sted. De første gange, du gør det, er det svært, men det kan blive en naturlig måde at være sammen med andre på, hvad enten det gælder privatlivet eller jobbet. Det grundlæggende element i læren om adfærd er, at vi kun motiveres til at gøre noget, fordi der ligger et behov bag. Følelser er behovenes børn Alle mennesker vil i grundprincippet elskes Kan det ikke lade sig gøre, så må vi nøjes med at blive beundret Lykkes det ikke, så vil vi frygtes Når alt andet er ude, må vi tage til takke med at blive forhadte eller udstødte Figur +3 Selvmotiverende +2 Trivselsmættet E=O +1 Tilfreds - 1 Anerkendelseshigende - 2 Frygt - 3 Destruktiv Det er væsentligt at kunne vurdere, på hvilket niveau konflikten befinder sig for derefter at tjekke, om man selv har ressourcer nok til at håndtere den. Husk på brandmanden der aldrig går længere ind i det brændende hus, end han kan komme ud igen (fallback strategy)

Hold vejret på Boksen Side 15 Boksen, en øvelse i Energineutralitet. I denne øvelse er det åndedrættet der er i fokus. Det er god øvelse at starte ud med, for den er meget enkel at administrere. Du skal finde det tempo der passer dig i åndedrættet hverken for hurtigt eller for langsomt. Du skal tælle din indånding tælle pause tælle udånding tælle pause tælle indånding tælle pause osv. 5 Hold vejret på 5 5! Hold vejret på 5 5 5 Hold vejret på 5 5 Træk vejret ind mens du tæller til 5. Hold pause mens du tæller til 5. Pust ud mens du tæller til 5. Hold pause mens du tæller til 5 - så har du været en omgang i boksen. Start med at tage 6 til 10 runder og forhøj gradvist til du opnår en følelse af at være gennemiltet og frisk.

Du er blevet undervist af Side 16 Sebastian Nybo er Erhvervspsykologisk Rådgiver og grundlægger af og Adm. Direktør for SEB Gruppen A/ S. Han er ophavsmand til de 12 teorier og modeller, der indgår i SEB-teorisættet. Han er optaget i Dansk Forfatterforening og står bag bøgerne "Det indre lederskab", "Ro, Balance og Indsigt", "Sådan håndterer du besværlige personer" og nu senest "På sporet af det etiske menneske" - en bog han har samarbejdet med Hans Hellighed Dalai Lama om og som belyser de etiske dilemmaer, vi står overfor og - nok så vigtigt - hvad vi kan gøre ved dem. Han er en prisbelønnet underviser, som formår at give en både praktisk og helhedsorienteret vinkel på det stof, han formidler. Hans brud med vanetænkning er både indsigtsskabende og provokerende og han har - gennem de seneste 18 år undervist mere end 95.000 mennesker i både ind- og udland. Hans rådgivning har sikret High Performance i TurnAround processer for en lang række virksomheder. Blandt hans kunder er LEGO, SKAT, Novo, Nokia, Danske Bank, Ellos, Deloitte, KMD, mange kommuner, hospitaler og mange andre offentlige og private organisationer. Via sit internationale netværk af forskere og teoretikere inden for psykologi, filosofi og kommunikation har han opbygget et stærkt og samtidig ukonventionelt fundament for sit virke. Sebastian Nybo har været med i arbejdet med at udvikle en ny metode inden for psykologien, kaldet transformationspsykologi (forandringspsykologi). Denne metode er omdrejningspunktet for de mere end 40 forskellige træningsforløb, han står bag. Han er også med-til at udvikle TalentProfilen og er Master of Talent med licens til at certificere Talent Coach Executive. Hans nye hovedfokus er evolutionspsykologi, som kommer til at danne basis for en række nye foredrag og kurser, der alle optimerer og inspirerer på en helt ny måde. Hvis du vil vide mere om Sebastian Nybo og evt. lytte til et uddybende interview kan du besøge hans hjemmeside på: www.sebastiannybo.dk

Side 17 Litteraturliste Af relevant faglitteratur kan nævnes: Alrø, Helle (red.): Andersen, Kirstine: Bakka, Jørgen Frode & Egil Fivelsdal: Bauman, Zygmunt: Blichmann, Jane & Stig Kjerulf: Boniwell, Ilona: Carr, Alan: Clutterbuck, David: Cooperrider, Sorensen, Yeager, Whitney: Csikszentmihalyi, Mihaly: Deaux, Kay & Gina Philogène: Eysenck, Michael W. & Mark T. Keane: Frank, Lone: Gardner, Howard: Gazzaniga, Michael S. et al: Giddens, Anthony: Gleitman: Goldberg, Elkhonon: Goleman, Daniel: Hansen, Bjarne Gorm m.fl.: Haslebo, Gitte & Kit Sanne Nielsen: Higgs, Malcolm & Victor Dulewicz: Illeris, Knud: Knoop, Hans Henrik & Jørgen Lyhne: Kringelbach, Morten L.: Krisitiansen, Marianne & Anne Aagaard: Lave, Jean & Etienne Wenger: Lennéer-Axelson, Barbro & Ingela Thylefors: Mandrup, Charlotte: Meier, Daniel: Miller, William R. & Stephen Rollnick: Nybo, Sebastian og Hans Hellighed Dalai Lama: Nybo, Sebastian: Organisationsudvikling gennem dialog Kierkegaard og ledelse Organisationsteori Globalisering Fællesskab Executive coaching Positive Psychology in a Nutshell Positive psychology Coaching the team at work Appreciative Inquiry Flow og engagement i hverdagen Representations of the Social Cognitive psychology Den femte revolution De mange intelligensers pædagogik Changing Minds Cognitive neuroscience Runaway World Psychology Visdommens paradoks Følelsernes Intelligens Destruktive følelser Hvordan kan vi håndtere dem Voksenliv og læreprocesser Konsultation i organisationer - hvordan mennesker skaber ny mening, red., 1997. Emotionel intelligens i organisationer Læring Et nyt læringslandskab Hjernerum Den følelsesfulde hjerne Taler vi forbi hinanden? Situeret læring Situeret læring og andre tekster Arbejdsgruppens psykologi om det psykosociale arbejdsmiljø, 1993 Om konflikter hjemme og på arbejdet Mindfulness Team coaching with the solutioncircle Motivationssamtalen På sporet af det etiske menneske Det Indre Lederskab Sådan håndterer du besværlige personer Ro, Balance og Indsigt

Side 18 Oestrich, Irene H. & Frank Johansen: Kognitiv coaching Paludan-Müller, Lars: Arbejds-/organisations- og ledelsespsykologi Petersen, Helle: Forandringskommunikation Ridderstråle, Jonas & Kjell A. Nordström: Karaoke Kapitalisme Schein, Edgar H.: Organisationspsykologi, 1990 Seligman, Martin E. P.: Lykkens psykologi Authentic Happiness Strandgaard, Vagn & Lotte Møller Sørensen: Introduktion til Team Performance Modellen Søholm, Thorkild Molly m.fl.: Ledelsesbaseret coaching Watkins, Jane Magruder & Bernard J. Mohr: Appreciative Inquiry Whitmore, John: Coaching på jobbet Whitworth, Laura et al: Co-Active coaching Wiese, Torben: Bryd vanen og nå dine mål Øiestad, Guro: Feedback Sådan forøger du effektivt din energineutralitet Vi har udviklet en visualseringscd, der kan hjælpe dig med at træne din energineutralitet, så du kan blive endnu bedre til at håndtere de vanskelige personer, du møder. Du kan lytte til et par smagsprøver fra CD en på hjemmesiden origo.dk, hos din CD forhandler eller på makezenzshop.dk Spil dig til ny viden om konflikthåndtering Konfliktløs er et nyudviklet spil, hvor du som deltager, på en sjov og indsigtsskabende måde, lærer at anvende en række effektive konflikthåndteringsteknikker. Læs mere på konfliktløs.nu eller køb den på webshoppen nævnt ovenfor.!