Budget 2012 og budgetoverslagsårene 2013-2015 Temaer Indholdsfortegnelse Indhold Papirfarve Side Samlet oversigt over temaer og involverede udvalg Hovedtema - Investering og vækst Notat til byggesager og gebyrstruktur - UMT Hovedtema - Forebyggelse Hovedtema - Integration Hvid Hvid Hvid Hvid Hvid 1 3 3a 5 33
Budget 2012 - drøftelse af temaer Oversigt over temaer og involverede udvalg. Hovedtema Indsatser Investering og vækst Forebyggelse udvalg - tovhold er Bemærkning Involverede udvalg UMT AU EU KP BU SFU SU NÆR ØK Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Finansiering Side tal Forbedring af byggesagsbehandlingstider UMT Drift UMT 1.000 1.000 1.000 1.000 3 Unge og rusmidler SU Drift BU SFU SU 450 450 450 Besp. 1/3 pr. udvalg 5 Frivillighedspulje SU Drift SU 400 400 7 Udsatte team SU Drift SU 400 400 400 400 9 Tilgængelighed - pulje (handicappolitik) SU drift UMT KP BU SU 300 300 0 0 Besp. 1/4 pr. udvalg 13 Forslag A Forslag B Sundhedsinitiativer - psykiatri og handicap SFU Drift SFU SU 150 0 0 0 SFU's pulje 15 Flere unge i uddannelse AU Drift AU BU 0 0 0 0 17 Udrulning af Idrætsskoleprojekt 0. -6. kl. (Svendborgprojektet) KP Drift KP BU SFU 2.256 5.736 8.025 7.995 Udrulning af Idrætsskoleprojekt 0. -10. kl. (Svendborgprojektet) KP Drift KP BU SFU 3.638 9.335 13.534 14.845 Forlængelse af aftalen med Team Danmark KP Drift KP Ekskl. Rammebesp. På 2,4 mio. kr. 19 Ekskl. Rammebesp. På 4,7 mio. kr. 23 Inden for egen ramme 27 Integration Sportsklassser 7-9 klasse KP Drift KP BU 360 985 1.352 1.607 29 LOMA-projekt BU Drift BU 230 470 470 470 31 Udannelse og beskæftigelse AU Drift AU 250 250 250 250 Puljemidler 33 Side 1
BYGGESAGSBEHANDLINGSTIDER - UMT FORMÅL (TEMA) Med det formål at kunne støtte op om aktiviteter i byggebranchen ønskes en styrkelse af byggesagskontoret med henblik på kortere sagsbehandlingstider på de opgaver, som løses i byggesagskontoret. På baggrund af de seneste års nedskæringer på byggesagsområdet er sagsbehandlingstiden steget markant, og både virksomheder og private skal vente længe i forhold til at få godkendt byggeprojekter. Dette har en opbremsende virkning på byggeaktiviteterne og dermed væksten i samfundet. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Byggesagskontoret ønskes styrket med yderligere personale. Det skønnes, at en opnormering med to årsværk vil kunne forbedre omsætningen af byggesager, således at sagsbehandlingstid igen vil kunne komme til at ligge på gennemsnitligt 2-3 uger for fuldt oplyste sager. EFFEKT (MÅL) 1. Nedbringelse af sagsbehandlingstider på alle sagstyper på byggesagområdet 2. Bedre service på byggesasgområdet 3. Større vækst i samfundet INVOLVEREDE/PROCES Direktørområdet Miljø og Teknik. ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 1,0 1,0 1,0 1,0 Anlæg 0 0 0 0 Finansiering Side 3
Notat Byggesager og gebyrstruktur Indledning Notatet er udarbejdet med baggrund i et ønske om at undersøge, tidsforbruget til gebyrfinansierede byggesager samt en ny takstfordeling, som giver en mere retfærdig gebyrstruktur de forskellige sagstyper imellem. Det er endvidere undersøgt, om man vil kunne finansiere en opnormering på byggesagsområdet via gebyrer. Der har været udtrykt ønske om at finde en gebyrstruktur, der i højere grad afspejler tidsforbruget i de enkelte byggesager i modsætning til den nuværende gebyrstruktur, der er baseret på enhedstakster. Ud over at sætte fokus på den gebyrfinansierede del af byggesagsbehandlingen indeholder notatet også en vurdering af den ikke gebyrfinansierede del. Udfordringen med lange sagsbehandlingstider gør sig gældende inden for såvel det gebyrfinansierede som det ikke gebyrfinansierede område, og mellem de forskellige former for byggesager vil der ofte være en vis form for sammenhæng. I nærværende notat er der vist tre forslag til gebyrstruktur uden konkrete forslag til takster. Ved udvalgets behandling af sagen vil notatet blive fremlagt med beløbsstørrelser på forslagene til takster. Forslag til gebyrstruktur for 2012 vil blive fremlagt på mødet i Udvalget for Miljø og Teknik i oktober 2010. Konklusion Der er sat et loft over, hvor store indtægter kommunen må opkræve via byggesagsgebyrerne, da de skal afspejle de faktiske omkostninger til administration og sagsbehandling af byggesagerne. 4 årsværk ud af teamets samlede 9 årsværk bruges på opgaver, der knytter sig til byggesagsbehandling, der må opkræves gebyr for. De resterende 5 årsværk bruges på byggesager og øvrige service- og myndighedsarbejder, der ikke må opkræves gebyr for. En medarbejder i byggesagskontoret bruger i gennemsnit 44 % af sin tid på gebyrfinansierede opgaver. Der er p.t en stor sagspukkel i byggesagskontoret og sagsbehandlingstiden er lang. Der er en udvikling i retning af, at der bliver flere sagsområder, hvor der ikke kan opkræves gebyrer. Som det fremgår af efterfølgende afsnit kan der på årsbasis opkræves gebyr for ca. 750 ud af 1850 sager i afdelingen. Der kan ikke opkræves gebyr fra følgende sagstyper (byggesager som annulleres eller ender i et afslag, landzonesager, avancebeskatning, udstykningssager, klager, sager omkring skimmelsvamp og pcb, kloaksager, overkørselstilladelser, tilskud efter byfornyelsesmidler, dispensationer omkring beskyttelseslinier, personlige og telefoniske henvendelser, straksbetjening, samt skriftlige forespørgsler i relation til byggelov, bygningsreglement, tolkning af lokalplaner mm). Den forventede indtægt via gebyrerne i 2012 er foreløbig budgetlagt til 2,7 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes, at indtægten i 2011 vil være 2,4 mio. kr. Beregningerne viser, at omkostningerne til at drive den gebyrfinansierede del af byggesagskontoret for 2012 vil ligge på ca. 2,4 mio. kr. Dette vil svare til indtægterne for byggesagsgebyrer i Svendborg Kommune med den nuværende bemanding (4 årsværk). Forøges bemandingen inden for det gebyrfinansierede område, for at nedbringe byggesagsbehandlingstiden på denne sagstype, vil det medføre en omkostningsforøgelse, som enten kan finansieres via en gebyrstigning eller finansieres på anden vis. Hvis bemandingen øges, vil man maksimalt kunne gebyrfinansiere ca. 80 % af en sagsbehandlers løn. Når 1
Notat Byggesager og gebyrstruktur sagspuklen på denne opgavetype er væk og sagsbehandlingstiden er bragt ned, vil man igen skulle nedjustere gebyr og bemanding. Da der ofte vil være sammenfald mellem gebyrfinansierede sager og ikke gebyrfinansierede sager, skal det foreslås, at en eventuel opnormering ikke gebyrfinansieres, og at en opnormering anvendes inden for samtlige sagområder i byggesagskontoret. Som supplement kan oplyses, at alle skal-opgaver på nuværende tidspunkt bliver udført, men at gebyrfinansierede byggesager prioriteres højere end de ikke-gebyrfinansierede opgaver. Hvis sagsbehandlingstiden skal være kortere på gebyrfinansierede byggesager uden at der tilføres ekstra ressourcer, vil sagsbehandlingen på ikke-gebyrfinansierede opgaver stige betragteligt (6-12 måneder), hvilket vurderes uacceptabelt. Byggesagsgebyrerne er lige nu opdelt i fem katagorier. Gebyrerne skal opgøres for hver enkelt kategori for sig, og man kan derfor ikke sænke gebyret i en kategori og samtidig hæve gebyret i en anden efter princippet om, hvad der tabes på gyngerne, tjenes ind på karrusellerne. Ved optælling af byggesager fra 6 måneder i 2010 ses det, at størstedelen af de gebyrfinansierede byggesager, der er behandlet, er kategori 1 og 2 (garager, carporte, udhuse og enfamiliehuse, sommerhuse, rækkehuse mm). De 2 kategoriers sager er sammen med kategori 4-sager(tekniske anlæg) de mindst tidskrævende sager, men det er også de sager, hvor der i gennemsnit tages mindst i gebyr. Det vurderes derfor, at der her er en god sammenhæng mellem gebyr og tidsforbrug. Det samme gør sig gældende for kategori 5-sager(øvrigt erhvervs- og etagebyggeri), men for kategori 3-sager(Industri og lagerbebyggelse, samt avls- og driftsbygninger) er billedet et andet. Kategori 3-sager har et relativ høj gennemsnitlig gebyr pr. sag set i forhold til tidsforbruget pr. sag. Da bygningerne i kategorien er lager- og industribygninger samt avls- og driftsbygninger vil de automatisk få et stort rumfang og dermed et højt gebyr, da gebyret udregnes efter rumfang i den nuværende gebyrstruktur. Nederst i notatet gennemgåes 3 typer af gebyrstruktur baseret på tidsforbrug med fordele og ulemper. Administrationen vil på det det kommende møde i Udvalget for Teknik og Miljø i oktober indstille, at gebyrstruktur forslag 1 vælges, da modellen har nogle klare fordele. Det er en enkel og overskuelig gebyrstruktur, som er nem at forstå for borgere og virksomheder, og hvor ansøgeren samtidig kan beregne gebyret på forhånd. Rambøll har foranlediget af Erhvervs- og Byggestyrelsen i august 2010 fremlagt et notat om mulighederne for at opkræve byggesagsgebyrer. Rambøll anbefalede i den forbindelse kommunerne en model nogenlunde svarende til den model, som er beskrevet i nedenstående forslag 1 (best practise). Rambøll anbefalede endvidere, at gebyrerne justeres løbende igennem året. Det anbefales imidlertid, at Svendborg Kommune kun justerer gebyrerne en gang årligt i forbindelse med budgetlægningen med mindre, der kommer lovændringer vedrørende grundlaget for at opkræve gebyrer. Opgaver i Byggesagsteamet 2
Notat Byggesager og gebyrstruktur Byggesagsteamet består af 10 medarbejdere, som fordeler sig på 9 årsværk. Teamet behandler ca. 850 gebyrfinansierede byggesager om året (referenceår 2010), hvoraf kun ca. 90 % af disse sager ender i en tilladelse og et gebyr. De resterende 10 % af sagerne annulleres eller får afslag. Ud over byggesager behandler teamet ca. 1000 øvrige ikke-gebyrfinansierede sager. Herunder landzonesager, avancebeskatning, udstykningssager, klager, sager omkring skimmelsvamp og pcb, kloaksager, overkørselstilladelser, tilskud efter byfornyelsesmidler, arkitekturpris, dispensationer omkring beskyttelseslinier, og skriftlige forespørgsler i relation til byggelov, bygningsreglement, tolkning af lokalplaner mm. Teamet skal ligeledes stå til rådighed for personlige og telefoniske henvendelser af generel vejledende karakter, ligesom der er straksbetjening på udlevering af tegninger fra byggesagsarkivet til hjælp for private og rådgivere. Herudover deltager teamet i tværgående faglige opgaver som for eksempel lokalplanlægning med videre. Byggesagstyper Byggesager inddeles i 5 kategorier: Simple konstruktioner (eks. garager, carporte, udhuse mm) Enfamiliehuse (inkl. sommerhuse, rækkehuse mm) Industri og lagerbebyggelse, samt avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet Andre faste konstruktioner (eks. jordvarme, vindmøller, antennemaster, legeredskaber mm) Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Byggesagerne i kategori 5, øvrigt erhvervs- og etagebyggeri, er ofte de mest tidskrævende sager både for det administrative personale og sagsbehandlerne, da der ofte er tale om store mængder materiale, formøder, opfølgning på vilkår i byggetilladelsen samt fejl og mangler i forbindelse med ibrugtagning og syn. Dette er også en kategori, hvor sagsbehandlerne skal foretage teknisk sagsbehandling, og kategorien har derfor også de højeste gebyrer. Byggesagerne i kategori 4, andre faste konstruktioner, er sager af begrænset kompleksitet, hvor sagsbehandlingen ikke er tidskrævende, bortset fra når der skal foretages høringer(typisk i sager om nye master). Byggesagerne i kategori 3, Industri og lagerbebyggelse, samt avls-og driftbygninger, er sager af begrænset kompleksitet, hvor der jf. Bygningsreglementet ikke skal foretages teknisk sagsbehandling. Sagerne er derfor ikke så omfattende og tidskrævende som kategori 5-sager. Gebyret er muligvis for højt i denne kategori, selvom gebyret beregnes efter den reducerede m³ takst for erhvervssager. 3
Notat Byggesager og gebyrstruktur Byggesagerne i kategori 2, enfamilieshuse, rækkehuse, og sommerhuse m.m., er ofte hurtige at behandle, da sagerne kun skal behandles efter kap.2, bebyggelsesregulerende bestemmelser i Bygningsreglmentet samt eventuel lokalplan for området. Byggesagerne i kategori 1, simple konstruktioner som garager, carporte og udhuse m.m., skal sagbehandles som kategori 2-sager, og er som regel også hurtige at behandle. Det skal dog bemærkes, at en lovændring til Byggeloven, der trådte i kraft d. 1. jul. 2011, fritager husejeren fra at anmelde alt byggeri i kategorien under 35 m² til kommunen, hvilket betyder at vi må forvente en kraftig nedgang i antallet af kategori 1- sager de kommende år. En del af sagerne vil dog blive behandlet alligevel enten som forespørgselssager, klager eller som skrankeekspedition. Fakta: Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for tilladelser/ afgørelser truffet indenfor de 5 bygningskategorier. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte, at der ikke skal opkræves gebyrer eller at der kun skal opkræves gebyrer for visse sagstyper. Kommunen må dog kun opkræve et gebyr svarende til de udgifter, som kommunen bruger på at byggesagsbehandle de enkelte bygningskategorier. Hjemlen til at opkræve gebyrer er fastsat i byggelovens 28. Stk. 1. og præciseret i Bygningsreglementets kap. 1.12. Udfordringer vedrørende gebyr baseret på timeafregning Det kan være vanskeligt at opkræve et gebyr svarende til det reelle tidsforbrug på en enkelt byggesag på grund af følgende: Formøder. Kommunen er forpligtiget til at deltage i formøder for indledende afklaring af spørgsmål i forbindelse med en byggetilladelse, anmeldelse eller dispensation. Formøder bruges i vid udstrækning i forbindelse med byggeri i kategori 5 (øvrigt erhvervs- og etagebyggeri), men foregår også i forbindelse med de mindre komplicerede sager. Formøder reducerer ofte den reelle sagsbehandlingstid, når ansøgningen først er sendt frem og oprettet som en byggesag, men tiden bliver brugt forlods. Sagsbehandling efter byggetilladelse (og gebyr). Byggetilladelser til de mere komplekse byggesager gives oftest på vilkår om eftersendelse af dokumentation, som så skal sagsbehandles og godkendes. I nogle sager revideres projektet efter byggetilladelsen er givet, hvilket kræver fornyet sagsbehandling af dette forhold, men ikke nødvendigvis ny tilladelse og gebyr. Ibrugtagningstilladelse. Kategori 5 byggeri kræver fortsat ibrugtagningstilladelse og i nogle tilfælde forudgående syn af byggeriet. Fejl og mangler ved syn skal rettes og behandles inden ibrugtagning kan gives. 4
Notat Byggesager og gebyrstruktur - Gebyrerne kan ikke oplyses på forhånd, hvilket er et ønske fra mange. - Ved timeafregning skal der kunne fremlægges dokumentation for gebyr. Data vedrørende antal sager og gebyrindtægter Tidsforbruget til behandling af byggesager i kategori 1-5 er baseret på et skøn, idet der ikke foreligger nogen registrering af tidsforbruget p.t. Teamet igangsætter en overordnet timeregistrering inden for hver af de 5 kategorier fra september 2011. Antallet af byggesager og øvrige sager, samt opgørelsen af gebyrer indenfor hver af de 5 bygningskategorier er baseret på en manuel optælling fordelt over 6 måneder i 2010. Generelt betyder ovenstående, at de data, der ligger til grund for dette notat, er behæftet med en del usikkerhed, idet der er tale om det bedste skøn baseret på sagsbehandlernes erfaring og derfor kan det komme på tale at justere gebyrstruktur og gebyrtakster senere, når der tegner sig et mere præcist billede ved hjælp af tidsregistreringen. 5
Notat Byggesager og gebyrstruktur Nuværende gebyrstruktur: Kategori 1. Simple konstruktioner Faste gebyrer afhængig af type 2. Enfamiliehuse Faste gebyrer afhængig af type 3. Industri, lager, avl- og drift begrænset Fast mindstegebyr ellers gebyr pr. m 3 kompleksitet 4. Andre faste konstruktioner Faste gebyrer afhængig af type 5.Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Fast mindstegebyr ellers gebyr pr. m 3 Fordele: - Enkel og overskuelig struktur - Gebyr kan beregnes på forhånd Ulemper: - De faste gebyrers størrelse afspejler ikke nødvendigvis tidsforbruget brugt på den enkelte sag. Tidsforbruget kan variere meget pga. dispensationer, høringer, helhedsvurderinger, kvalitet af ansøgningsmateriale o. lign. - Et byggeris volumen (i relation til m 3 -satserne) afspejler heller ikke entydigt om en sag har været tidskrævende eller ej. Her spiller faktorer som eksempelvis byggeriets anvendelse og kompleksitet samt kvalitet af ansøgningsmateriale i meget højere grad ind på timeforbruget for sagsbehandlingen. - I nogle kategorier betaler man for volumen af et byggeri, hvorimod arealet ofte er mere afgørende for kompleksiteten og tidsforbruget i forbindelse med sagsbehandlingen. Eksempelvis er en bygning med et volumen på 3000 m 2 i én etage ofte mere simpel at sagsbehandle, end det samme bygningsvolumen med flere etager. 6
Notat Byggesager og gebyrstruktur Forslag til gebyrstruktur 1 Kategori Grundsats Fast tillæg Reduceret m 2 -sats 1. Simple konstruktioner Grundgebyr + m 2 sats Ved lovliggørelse, høring og fravigelse fra gældende regler ( dispensation ) 2. Enfamiliehuse Grundgebyr + m 2 sats Ved lovliggørelse, høring og fravigelse fra gældende regler ( dispensation ) Ved nedrivning Ved til- og ombygning og nedrivning 3. Industri, lager, avl- og drift begrænset kompleksitet Grundgebyr + m 2 sats Ved lovliggørelse, høring og fravigelse fra gældende regler ( dispensation ) Ved til- og ombygning 4. Andre faste konstruktioner Grundgebyr + m 2 sats Ved lovliggørelse, høring og fravigelse fra gældende regler ( dispensation ) Ved legepladser og lign. 5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Grundgebyr + m 2 sats differentieret for erhverv og bolig, + mindstegebyr Ved lovliggørelse, høring og fravigelse fra gældende regler ( dispensation ) Ved > 1000 m 2 Fordele: - Grundgebyret sikrer, at kommunens grundlæggende administrative sagsomkostninger dækkes. - De faste tillæg og m 2 -satsen skaber balance mellem de elementer, der indgår i gebyrstrukturen og det omfang og den kompleksitet, der er i byggesagsbehandlingen. På denne måde er der i højere grad overensstemmelse mellem de mest tidskrævende byggesager og gebyrernes størrelse. - Enkel og overskuelig gebyrstruktur, der gør den velegnet til at kommunikere ud og skabe forståelse hos borgere og virksomheder. - Mulighed for at lave et fast tillæg/eller lidt højere m 2 sats for de sager, som pr. erfaring kræver yderligere sagsbehandling efter byggetilladelse er givet (ofte kat. 5 sager). - Gebyret kan beregnes af ansøger på forhånd. Ulemper: - Det endelige gebyr er stadig et gennemsnitligt gebyr for den enkelte bygningskategori og ikke et eksakt tidsforbrug på den enkelte sag. 7
Notat Byggesager og gebyrstruktur Forslag til gebyrstruktur 2 Baseret på en varierende timesats indenfor hver kategori. Dette er for at tilgodese, at der i nogle typer sager skal udføres byggesagsbehandling efter tilladelse/gebyr er givet. Kategori 1. Simple konstruktioner x 2. Enfamiliehuse y 3. Industri, lager, avl- og drift begrænset z kompleksitet 4. Andre faste konstruktioner æ 5.Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Timesats ø Fordele: - De mest tidskrævende sager betaler det højeste gebyr - Enkel struktur Ulemper: - Vanskeligt at melde en gebyrpris ud på forhånd. - Det kan forekomme, at to identiske sager, får to forskellige gebyrer, da sagsbehandlerne arbejder forskelligt og har forskelligt erfaringsniveau. - Kræver stor disciplin omkring tidsregistrering og et forholdsvist stort administrationsarbejde, da en del sager ikke kan behandles færdig på en gang, men skal behandles af flere omgange. - Måske svært at argumentere for varierende timesatser afhængig af bygningskategori. - Formøder kan være svære at indregne. Vi får ikke gebyr ind for alle timer, hvilket der kan spekuleres i. 8
Notat Byggesager og gebyrstruktur Forslag til gebyrstruktur 3 Kategori Grundsats Timesats 1. Simple konstruktioner Grundgebyr x 2. Enfamiliehuse Grundgebyr x 3. Industri, lager, avl- og drift begrænset Grundgebyr kompleksitet 4. Andre faste konstruktioner Grundgebyr x 5.Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Grundgebyr x x Fordele: - Grundgebyret sikrer, at kommunens grundlæggende administrative sagsomkostninger dækkes. - De mest tidskrævende sager betaler det højeste gebyr - Enkel struktur Ulemper: - Vanskeligt at melde en gebyrpris ud på forhånd. - Det kan forekomme, at to identiske sager, får to forskellige gebyrer, da sagsbehandlerne arbejder forskelligt og har forskelligt erfaringsniveau. - Kræver stor disciplin omkring tidsregistrering og et forholdsvist stort administrationsarbejde, da en del sager ikke kan behandles færdig på en gang, men skal behandles af flere omgange. - I de sager, hvor byggesagsbehandlingen ikke er færdig, når der er meddelt byggetilladelse, får kommunen ikke dækket det reelle tidsforbrug. - Formøder kan være svære at indregne. Vi får ikke gebyr ind for alle timer, hvilket der kan spekuleres i. 9
UNGE & RUSMIDLER ETABLERING AF UNGEENHED (SU, B&U, SFU) Styrket indsats over for unge i alderen 13-25 år, der har et narkotika- eller alkoholforbrug med fysiske, psykiske eller sociale følger, eller som udviser særlig risiko for at udvikle et egentligt misbrug. FORMÅL (TEMA) Der etableres en særlig ungeenhed, der forener og udbygger kommunens eksisterende indsatser for målgruppen i relation til forebyggelse, rådgivning og vejledning samt behandling. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Indsatserne er i dag organiseret under fagudvalgene SU, SFU og B&U. Med etablering af ungeenheden er det hensigten at nedbryde sektorbarrierer, udvikle eksisterende indsatser og opprioritere området generelt. Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg. EFFEKT (MÅL) En integreret ungeenhed vil fremme koordinering og samtidigt medvirke til at forene og udvikle kommunens eksisterende tilbud. Ungeenheden vil således udgøre det bærende fundament for realiseringen af en række af kommunens strategier og politikker på området samt understøtte Unge & Rusmidler som tværgående tema i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune har bl.a. følgende strategier og politikker på området: Politik for socialt udsatte borgere Rusmiddelpolitik Sundhedspolitik Alkoholstrategien Strategierne og politikkerne nævner blandt andet følgende temaer, som vil udgøre naturlige fixpunkter i ungeenheden: Borgere i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner Hæve debutalderen for afprøvning af alkohol Reducere tilgængeligheden til rusmidler Mindske forbruget af alkohol blandt unge Styrke og udvikle det tværfaglige samarbejde Fokus på børn og unge i misbrugsfamilier Let adgang til rådgivning og behandling
INVOLVEREDE/PROCES ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,450 0,450 0,450 Anlæg Finansiering Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg med 150.000 kr. pr. udvalg.
FRIVILLIGHEDESPULJE (SOCIALUDVALGET) Etablering af frivillighedespulje (udmøntning af Frivilligpolitik) FORMÅL (TEMA) Socialudvalget har besluttet at sætte særligt fokus på frivilligt socialt arbejde i 2011-2013. Det foreslås, at der etableres en pulje i 2012-2013. Puljens formål bliver dels at sikre fokus på det frivillige sociale arbejde og dels at sikre fortsat fokus på udmøntning af kommunens Frivilligpolitik. EFFEKT (MÅL) Puljen skal medvirke til at udmønte kommunens Frivilligpolitik. INVOLVEREDE/PROCES Administrationen udarbejder sammen med Frivilligrådet konkrete forslag til puljens udmøntning. ØKONOMI Afsluttende kommenteres den økonomiske effekt/konsekvens Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,4 0,4 0 0 Anlæg Finansiering Side 7
UDSATTE TEAM (SOCIALUDVALGET) Etablering af udegående sagsbehandlingsfunktion. FORMÅL (TEMA) Erfaringerne fra Udsatte Team viser, at en udegående og opsøgende sagsbehandlingsfunktion øger fleksibiliteten og kvaliteten i sagsbehandlingen for de svageste borgere. Muligheden for øget tilstedeværelse på væresteder og i borgerens eget hjem virker fremmende for sagsbehandlingen. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) EFFEKT (MÅL) Svendborg Kommune ansøgte i 2008 Velfærdsministeriet midler til etablering af et Udsatte Team, og fik tildelt 4,7 mio. kr. Projektet løber fra november 2008 til november 2011. Udsatte Teamet er et opsøgende sagsbehandlerteam bestående af to sagsbehandlere og en sygeplejerske. Teamets målgruppe er socialt udsatte borgere. Målgruppen er kendetegnet ved, at have sammensatte og komplekse problemer, der nødvendiggør kontakt til flere direktørområder og offentlige myndigheder. Projektet sigter primært mod de borgere der har vanskeligt ved at benytte og profitere af det eksisterende kommunale system. Projektets overordnede mål er todelt. For det første skal det styrke socialt udsatte borgeres livskvalitet. For det andet sigter projektet mod at udvikle og afprøve nye metoder. Konkret arbejdes der med at: øge sundhedstilstanden reducere ensomheden og isolation hjælpe borgerne med at strukturere hverdagen sikre personlig udvikling borgerne oplever en øget tryghed, for eksempel i forhold til forsørgelse og boligsituation Projektet er forankret i Socialafdelingen, men der har været nedsat en tværgående styregruppe med repræsentanter fra Borgerservice, Jobcenter, Socialafdelingen og kommunens frivillige foreninger og organisationer. Nøgleordene i projektet er fleksibilitet, helhed og tilgængelighed. Indsatserne i Udsatteteamet er således bygget op om matrikelløs sagsbehandling, åben rådgivning uden tidsbestilling og opsøgende sagsbehandling og sygepleje. Projektet er tværgående i den forstand at der er arbejdet på tværs af lovgivninger og direktørområder. Projektet er normeret til 30 borgere, hvor halvdelen visiteres fra Jobcenteret og halvdelen fra Socialafdelingen. Side 8
Der har været indvisiteret 65 borgere i projektet, heraf er 49 afsluttet og 16 er under fortsat udredning. De indvisiterede borgeres problemtyngde og kompleksitet har været stor. Projekterfaringerne viser, at især bolig- og helbredsforhold fylder meget for de indvisiterede borgere. Erfaringerne er i den sammenhæng, at de mere basale problematikker skal løses, før det giver mening at tale om aktivering, praktik eller arbejdsprøvning. Kodeordet har således vist sig at være de små succeser. Ud af de 65 indvisiterede borgere: har 35 modtaget sundhedsfaglig hjælp fra Udsatteteamets sygeplejerske har 34 fået hjælp til at finde en egnet bolig, heraf var 21 reelt hjemløse er 43 startet i et behandlingsforløb somatisk, psykologisk psykiatrisk eller misbrug er 15 afklaret til pension har 12 været i praktik, arbejdsprøvning eller aktivering Projektet har affødt etableringen af et tværgående forum til sagskoordinering og udvikling af sagsgangene i kommunen. Forummet har blandt andet medført mere fleksible sagsgange og et mere smidigt samarbejde på tværs i kommunen, til gavn for borgerne. Projektet har ligeledes vist, at muligheden for at være opsøgende og være tilstede på kommunens væresteder og andre samlingspunkter for kommunens udsatte borgere har vist sig at være effektiv i forhold til at fastholde kontakten til borgerne, og dermed afgørende for projektets succes. Projektet har vist sig at være en succes, både i forhold til borgernes livskvalitet, men også som metodeafprøvningsprojekt. Især muligheden for at møde borgeren der hvor borgeren færdes, virker fremmende for sagsbehandlingen. Projektet anbefales videreført i et reduceret omfang. I projektperioden er der udviklet nye metoder, der er etableret nye og bedre sagsgange og mødefora i kommunen, alt sammen tiltag der reducere personalebehovet. Det anbefales, at projektets tværsektorielle sigte bibeholdes, dog således at det er det sociale behov der bliver det bærende element i videreførelsen, og i mindre udstrækning det erhvervsmæssige. Det er administrationen vurdering, at der fremadrettet er behov for én kombineret sagsbehandler og hjemmevejleder for at videreføre projektet. I forhold til det sygeplejefaglige behov er det vurderingen, at Socialafdelingen kan dække behovet ved at samtænke indsatsen med kommunens øvrige sygeplejefunktioner, og der er således ikke behov for en udvidelse på dette område. INVOLVEREDE/PROCES Side 9
ØKONOMI Afsluttende kommenteres den økonomiske effekt/konsekvens Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,4 0,4 0,4 0,4 Anlæg Finansiering Indsats alene i Socialudvalget. Side 10
TILGÆNGELIGHEDSPULJE (SOCIALUDVALGET) Etablering af tilgængelighedspulje (Udmøntning af handicappolitik.) FORMÅL (TEMA) Der etableres en pulje, der skal understøtte og fremme en øget tilgængelighed til kommunale tilbud og ydelser for borgere med handicap. Puljen reserveres til projekter, der har til formål at skabe bedre og lettere adgang til kommunale tilbud og ydelser, samt til tilgængelighedscertificering af offentlige bygninger. Puljen er tværgående, og kan ansøges af samtlige direktørområder og afdelinger. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Handicappolitikken er tværgående og finansieringen deles mellem SU, B&U, KP og UMT. EFFEKT (MÅL) Handicappolitikken bygger på FNs handicapkonvention. I konventionen defineres handicap som tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundet på lige fod med andre. Definitionen beskriver en relation mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mange af de i samfundet iværksatte aktiviteter, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage i samfundet på lige vilkår med andre. Ligebehandling af mennesker med handicap handler i højeste grad om at gøre samfundet tilgængeligt for alle. En af målsætningerne i Svendborg Kommunes handicappolitik er derfor også at øge tilgængeligheden til bygninger, gader, parker og andre offentlige anlæg. Det er hensigten, at tilgængelighedspuljen skal nedbryde barrierer og sikre handicappede borgere bedre muligheder for at deltage i samfundets aktiviteter. INVOLVEREDE/PROCES Da handicappolitikken er tværgående, foreslås det, at det er Byrådet, der behandler ansøgninger til puljen. Handicappolitikkens styregruppe udarbejder ansøgningskriterier, og varetager de administrative opgaver i forbindelse med den politiske behandling. Side 13
ØKONOMI Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Mio. kr. Drift 0,3 0,3 0 0 Anlæg Finansiering Handicappolitikken er tværgående og finansieringen deles mellem SU, B&U, KP og UMT med 75.000 kr. til hver. Side 14
SUNDHEDSAKTIVITETER FOR PSYKIATRI OG HANDICAPOMRÅDET SFU & SU Sundhedsmæssige initiativer på psykiatri og handicapområdet for voksne FORMÅL (TEMA) Formålet er at arbejde med sunde rammer for borgere tilknyttet paragraf 85 tilbud på hhv. psykiatri- og handicapområdet i Svendborg Kommune. AKTIVITET/TIDSPLAN (VEJE TIL MÅLET) Efteråret 2011: IF Sydfyn er en idrætsforening for sindslidende, som blev etableret i 2008 på opfordring fra en borger. Socialområdet og sundhedsområdet deltog i etableringsfasen. På nuværende tidspunkt har foreningen ca. 15 medlemmer og har vanskeligt ved at uddanne instruktører og fastholde medlemmer. o Socialområdet og sundhedsområdet vil forbedre samarbejdet med IF Sydfyn og understøtte foreningen i at konsolidere sig som aktiv forening for sindslidende i Svendborg Kommune. Støtte foreningen til at uddanne instruktører Støtte til at afsøge muligheder for at øge medlemstilgangen I 2012 iværksættes en indsats for fælleskompetenceudvikling af borgere og medarbejdere tilknyttet paragraf 85 på handicap og psykiatriområdet. Forud for dette laves en undersøgelse af, hvad medarbejdere og borgere ønsker temasat i kompetenceudviklingsdelen. Undersøgelsen påbegyndes i slutningen af 2011. Undersøgelsen samt den efterfølgende fælles kompetenceudvikling vil foregå med udgangspunkt i begrebet recovery, som handler om, at fælles dialog og et fælles udgangspunkt mellem medarbejder og borger er den bedste måde at opnå fremskridt på. Foråret 2012: Planlægningsfase for afvikling af kompetenceudviklingsdelen for borgere og medarbejdere tilknyttet paragraf 85 på handicap og psykiatriområdetp Efterår 2012: Afvikling af kompetenceudviklingsdelen for borgere og medarbejdere tilknyttet paragraf 85 på handicap og psykiatriområdet. EFFEKT (MÅL) Målene er følgende: At indsatsen skal tage udgangspunkt i arbejdet med borgerens egenmotivation gennem brugen af medarbejderen som rollemodel og fælleskompetenceudvikling mellem medarbejder og borger/bruger Medarbejder og borger sammen bliver bedre til at arbejde mod fælles mål, som er båret af en indre motivation hos borgerenp Side 15
At processen bliver så inddragende som muligt, således at medarbejdere og borgere inddrages i og er med til at forme indsatsen fra begyndelsen Understøtte IF Sydfyn og forbedre foreningens muligheder for at tilbyde en bred vifte af aktiviteter til foreningens medlemmer samt at hjælpe foreningen til at få flere medlemmer INVOLVEREDE/PROCES Forebyggelsessekretariatet er sammen med Socialafdelingen ansvarlige for indsatsen. I indsatsen inddrages borgere og medarbejdere. ØKONOMI Dette tema igangsættes i 2011. På et SFU møde i efteråret vil administrationen fremlægge et særskilt punkt på den del, der foreslås igangsat i 2011. Det foreslås, at finansieringen findes i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets pulje, og det konstateres, at det anslået vil dreje sig om ca. 50.000 kr. Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 0,150 Anlæg Finansiering Side 16
FLERE UNGE I UDDANNELSE ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FORMÅL At bidrage til, at flest mulige unge optages på og gennemfører en uddannelse AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) De jobklare borgere, der ikke har en uddannelse og som henvender sig i Jobcenter Svendborg skal i videst mulige omfang hjælpes til ordinær uddannelse. I forbindelse med første tilbud vil disse typisk få tilbudt uddannelsesvejledning via UU-centret. Unge, der vurderes at kunne gennemføre en uddannelse, pålægges at komme med forslag til uddannelser og siden hen at søge optagelse. For ikke jobklare unge, der ikke umiddelbart kan søge optagelse på en uddannelse, er der fokus på tilbud, der kan hjælpe den unge tættere på en uddannelse. Mulighed for iværksættelse og udbygning af tværgående initiativer undersøges i 2012, herunder: Øget anvendelse af mentorordninger i forhold til udsatte unges uddannelse i samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner brobygning og indslusning Udbygning af samarbejde mellem Jobcenter og UU-center i forhold til frafaldstruede og frafald, udbredelse af viden til relevante målgrupper i Jobcenter og samarbejde om individuelt skræddersyede forløb Motivations- og netværksarbejde i samarbejde med Socialområdet EFFEKT (MÅL) Effekten måles ved antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses. INVOLVEREDE/PROCES Initiativerne vurderes og gennemføres i samarbejde mellem Jobcentret og relevante samarbejdspartnere - B&U, herunder UU-centret samt med de lokale uddannelsesinstitutioner og socialområdet ØKONOMI Indsatserne søges gennemført inden for eksisterende budget og gennem eksterne finansieringsbidrag. Side 33
UDRULNING AF IDRÆTSSKOLEPROJEKTET 0. 6. KLASSE UKP, BU, SFU FORMÅL (TEMA) Ifm. budget 2011 blev det vedtaget, at videreføre kommunens nuværende 7 idrætsskoler iht. det vedtagne idrætsskolekoncept. Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 2-årig periode således, at alle skoler fra 0.-6. klasse incl. specialklasserne har 6 lektioners idræt om ugen. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Udrulning af Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 2-årig periode efter nedenstående plan: 2012/2013 0.-6. kl. på nuværende idrætsskoler 0.-3. kl. på øvrige skoler 2013/2014 0.-6. kl. på alle skoler Herudover skal en udrulning for specialklasserne indarbejdes i ovenstående plan. Idrætsskolekonceptet og rammerne for helhedsskolen betyder, at for 1.-3. klasserne tillægges skoledagen yderligere 2 ugentlige lektioner således, at der er gode muligheder for at udvikle skolerne indenfor helhedsskolens rammer samtidig med de 6 lektioners idræt. For de lærere og pædagoger, der endnu ikke har gennemført uddannelsen i det aldersrelaterede træningskoncept vil der blive gennemført et koncentreret forløb i efteråret 2012. Der søges ekstern finansiering til uddannelsesdelen. Herudover vil der blive arbejdet med videndeling skolerne imellem. EFFEKT (MÅL) Svendborg fremstår som mønstereksempel i andre kommuner og ønsket fra skolerne er, at alle folkeskoler i Svendborg bliver idrætsskoler med 6 lektioners idræt om ugen. I dette notat er der alene beregnet udgifter til udrulning af idrætsskolekonceptet for elever i 0.-6. klasse. (Udrulning for 0.-10. klasse er beskrevet i andet notat). Svendborg kommune har sammen med forskerne i Svendborgprojektet vist, hvordan man i skolerne kan lave sundhedsfremme og forebyggende tiltag for alle børn og dermed vist, hvordan idræt i skolen kan være et fundament for øget folkesundhed. Forskningsresultaterne viser blandt andet at: Børnene får nedsat risikoen for type II diabetes med 45% Børnene bliver i bedre fysisk form Side 19
Børnene får bedre koordination og balance Børnene bliver stærkere Børnene bliver mindre fede Fede børn har størst risiko for overbelastningsskader Børnene får lavere risiko for rygproblemer Effekten er især markant for de børn, der normalt ikke dyrker idræt i fritiden. Fra andre undersøgelser ved man, at disse børn ofte kommer fra svage familier uden tradition for foreningsidræt, og idrætsskolerne er derfor især en gevinst hos børn fra disse familier. Ud over de rent forskningsmæssige resultater er nogle af konklusionerne fra skolelederne på idrætsskolerne: Der er mere udeliv på skolerne Færre konflikter i skolegården Mere samarbejde mellem lærere og pædagoger Et tættere netværk mellem idrætslærerne Mere bevægelse og mere koncentration i flere fag Mere ro i timerne Skolerne skal i de kommende år arbejde mere med inklusion. Idrætsskolerne kan i et samspil med Helhedsskolen medvirke til at børn med særlige behov i højere grad kan inkluderes i normalklasserne. INVOLVEREDE/PROCES Idrætsskoleprojektet er et tværgående projekt med involverede parter fra direktørområderne Børn og Unge, Sundhed og Forebyggelse og Kultur, Erhverv og Udvikling. Til arbejdet med udrulningsplanerne er der nedsat en styregruppe og arbejdsgruppe. Herudover skal der arbejdes med implementeringsplan, videndeling og øget samarbejde med idrætsforeningerne. Side 20
ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Normalklasser 2.368.485 7.263.354 9.473.940 9.473.940 Specialklasser 227.922 762.272 1.063.636 1.063.636 Personlig assistance 147.000 147.000 147.000 147.000 ATK - lærertimer 434.690 219.219 48.232 22.000 ATK kursusudgifter 130.000 65.570 14.430 10.000 Ekstra rengøring i hallerne 140.000 140.000 140.000 140.000 Samlet udgift 3.448.097 8.597.415 10.887.238 10.856.576 Nuværende budget 1.192.333 2.861.600 2.861.600 2.861.600 Finansieringsbehov 2.255.764 5.735.815 8.025.638 7.994.976 Bemærkninger I ovenstående beregninger er der indregnet: ekstra idræt til specialklasserne, hvoraf nogle har en del af idrætsundervisningen sammen med normalklasserne ekstra timer til personlig assistance for de handicappede elever udgifter til kompetenceudvikling i ATK for lærere og pædagoger i både normal- og specialklasser (fra 2015 er der afsat udgifter til 4 nytilkomne lærere/pædagoger) I takt med udrulningen af idrætsskolekonceptet til alle skoler og alle klasser, vil der være et øget pres på kommunens idrætshaller. I aftalen med hallerne råder skolerne dagligt over hallerne i tidsrummet kl. 8-15, men har hidtil ikke udnyttet alle timerne. Det har været til fordel for andre brugergrupper, som fremover må henvises til efter kl. 15 eller andre lokaler. Da der vil være en øget belægning i hallerne, vil der også være øget slidtage og ekstra rengøring. Det forslås derfor, at der årligt afsættes kr. 140.000 til dækning af de øgede omkostninger. Beløbet fordeles via det store haludvalg. Den nye skolestruktur medfører, at der tilføres elever fra Vestre Skole og samtidig med udrulning af idrætsskoleprojektet vil der blive mangel på omklædningsfaciliteter i Rantzausmindehallen. Der skal derfor udarbejdes en nærmere afdækning af behovet for omklædningsfaciliteter og de afledte økonomiske forhold omkring dette. I de første 3 år har idrætsskolerne haft egenfinansiering af den ekstra idræt svarende til ca. 1,5 lektioner pr. klasse. Da udrulningen fremover omfatter alle skoler vil et krav om egenfinansiering være identisk med en rammebesparelse. (1,5 lektions egenfiansiering vil svare til en rammebesparelse på kr. 2.368.485 (4.-6.kl.), når projektet er fuld udrullet. Egenfinansieringen er kun beregnet for 4.-6. kl., idet det i den almindelige tildeling til helhedsskolen ikke antages muligt for skolerne at egenfinansiere). I ovenstående beregninger er rammebesparelsen ikke indregnet. Side 21
UDRULNING AF IDRÆTSSKOLEPROJEKTET UKP, BU, SFU FORMÅL (TEMA) Ifm. budget 2011 blev det vedtaget, at videreføre kommunens nuværende 7 idrætsskoler iht. det vedtagne idrætsskolekoncept. Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 3-årig periode således, at alle skoler fra 0.-10. klasse incl. specialklasserne har 6 lektioners idræt om ugen. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Udrulning af Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 3-årig periode efter nedenstående plan: 2012/2013 0.-8. kl. på nuværende idrætsskoler 0.-3. kl. på øvrige skoler 7. kl. på Nymarkskolen 2013/2014 0.-9. kl. på nuværende idrætsskoler 0.-6. kl. på øvrige skoler 7.-8. kl. på Nymarkskolen 2014/2015 0.-9. kl. på nuværende idrætsskoler 0.-9. kl. på øvrige skoler 7.-10. kl. på Nymarkskolen Herudover skal en udrulning for specialklasserne indarbejdes i ovenstående plan. Idrætsskolekonceptet og rammerne for helhedsskolen betyder, at for 1.-3. klasserne tillægges skoledagen yderligere 2 ugentlige lektioner således, at der er gode muligheder for at udvikle skolerne indenfor helhedsskolens rammer samtidig med de 6 lektioners idræt. For de lærere og pædagoger, der endnu ikke har gennemført uddannelsen i det aldersrelaterede træningskoncept vil der blive gennemført et koncentreret forløb i efteråret 2012. For lærerne i overbygningen vil der blive tale om et kortere forløb, der bygger videre på det eksisterende. Der søges ekstern finansiering til uddannelsesdelen. Herudover vil der blive arbejdet med videndeling skolerne imellem. EFFEKT (MÅL) Svendborg fremstår som mønstereksempel i andre kommuner og ønsket fra skolerne er, at alle folkeskoler i Svendborg bliver idrætsskoler således, at alle elever i 0.-10. klasse får 6 lektioners idræt om ugen. Side 23
Svendborg kommune har sammen med forskerne i Svendborgprojektet vist, hvordan man i skolerne kan lave sundhedsfremme og forebyggende tiltag for alle børn og dermed vist, hvordan idræt i skolen kan være et fundament for øget folkesundhed. Forskningsresultaterne viser blandt andet at: Børnene får nedsat risikoen for type II diabetes med 45% Børnene bliver i bedre fysisk form Børnene får bedre koordination og balance Børnene bliver stærkere Børnene bliver mindre fede Fede børn har størst risiko for overbelastningsskader Børnene får lavere risiko for rygproblemer Effekten er især markant for de børn, der normalt ikke dyrker idræt i fritiden. Fra andre undersøgelser ved man, at disse børn ofte kommer fra svage familier uden tradition for foreningsidræt, og idrætsskolerne er derfor især en gevinst hos børn fra disse familier. Ud over de rent forskningsmæssige resultater er nogle af konklusionerne fra skolelederne på idrætsskolerne: Der er mere udeliv på skolerne Færre konflikter i skolegården Mere samarbejde mellem lærere og pædagoger Et tættere netværk mellem idrætslærerne Mere bevægelse og mere koncentration i flere fag Mere ro i timerne Skolerne skal i de kommende år arbejde mere med inklusion. Idrætsskolerne kan i et samspil med Helhedsskolen medvirke til at børn med særlige behov i højere grad kan inkluderes i normalklasserne. INVOLVEREDE/PROCES Idrætsskoleprojektet er et tværgående projekt med involverede parter fra direktørområderne Børn og Unge, Sundhed og Forebyggelse og Kultur, Erhverv og Udvikling. Til arbejdet med udrulningsplanerne er der nedsat en styregruppe og arbejdsgruppe. Herudover skal der arbejdes med implementeringsplan, videndeling og øget samarbejde med idrætsforeningerne. Side 24
ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Normalklasser 3.456.234 10.505.547 14.582.850 15.958.326 Specialklasser 265.909 891.428 1.271.298 1.306.752 Personlig assistance 210.000 210.000 210.000 210.000 ATK - lærertimer 526.432 293.280 99.679 22.000 ATK kursusudgifter 172.200 96.000 31.800 10.000 Ekstra rengøring i hallerne 200.000 200.000 200.000 200.000 Samlet udgift 4.830.775 12.196.255 16.395.627 17.707.078 Nuværende budget 1.192.333 2.861.600 2.861.600 2.861.600 Finansieringsbehov 3.638.442 9.334.655 13.534.027 14.845.478 Bemærkninger I ovenstående beregninger er der indregnet: ekstra idræt til specialklasserne, hvoraf nogle har en del af idrætsundervisningen sammen med normalklasserne ekstra timer til personlig assistance for de handicappede elever udgifter til kompetenceudvikling i ATK for lærere og pædagoger i både normal- og specialklasser (fra 2015 er der afsat udgifter til 4 nytilkomne lærere/pædagoger) I takt med udrulningen af idrætsskolekonceptet til alle skoler og alle klasser, vil der være et øget pres på kommunens idrætshaller. I aftalen med hallerne råder skolerne dagligt over hallerne i tidsrummet kl. 8-15, men har hidtil ikke udnyttet alle timerne. Det har været til fordel for andre brugergrupper, som fremover må henvises til efter kl. 15 eller andre lokaler. Da der vil være en øget belægning i hallerne, vil der også være øget slidtage og ekstra rengøring. Det forslås derfor, at der årligt afsættes kr. 200.000 til dækning af de øgede omkostninger. Beløbet fordeles via det store haludvalg. Den nye skolestruktur medfører, at der tilføres elever fra Vestre Skole og samtidig med udrulning af idrætsskoleprojektet vil der blive mangel på omklædningsfaciliteter i Rantzausmindehallen. Der skal derfor udarbejdes en nærmere afdækning af behovet for omklædningsfaciliteter og de afledte økonomiske forhold omkring dette. I de første 3 år har idrætsskolerne haft egenfinansiering af den ekstra idræt svarende til ca. 1,5 lektioner pr. klasse. Da udrulningen fremover omfatter alle skoler vil et krav om egenfinansiering være identisk med en rammebesparelse. (1,5 lektions egenfiansiering vil svare til en rammebesparelse på kr. 4.696.800 (4.-10.kl.), når projektet er fuld udrullet). I ovenstående beregninger er rammebesparelsen ikke indregnet. Side 25
FORLÆNGELSE AF AFTALEN MED TEAM DANMARK Besluttet i Byrådet 30.08.2011 at sagen henskydes til de politiske forhandlinger om budgettet for 2012. FORMÅL (TEMA) Svendborg Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark udløb med udgangen af 2010 og skal genforhandles. Administrationen har sammen med Team Danmark udarbejdet en ny 4-årig samarbejdsaftale. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Samarbejdsaftalen med Team Danmark forlænges til 31. december 2014. EFFEKT (MÅL) Samarbejdsaftalen danner rammen for talentudvikling og eliteidrætsaktiviteter, herunder etablering af et eliteråd, idrætsskoler, sportsklasser for 7.-9. klasse, kurser i aldersrelateret træning for idrætslærere og trænere, kompetenceudvikling af idrætsledere og trænere, afvikling af kurser for idrætsudøvere m.v. INVOLVEREDE/PROCES Samarbejdsaftalen er forankret i Udvalget for Kultur, Plan og Erhverv. ØKONOMI Udgifterne i forbindelse med Team Danmark aftalen afholdes indenfor UKP s ramme. Sportsklasserne behandles særskilt. Side 27
SPORTSKLASSER 7.-9. KLASSE UDVALGET FOR KULTUR OG PLANLÆGNING Temaet er en forudsætning såfremt forlængelse af aftalen med Team Danmark besluttes. FORMÅL (TEMA) I Svendborg Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark er det en forudsætning, at der etableres et idrætsspecifikt tilbud for 7.-9. klasse. I Svendborg benævnes disse klasser Sportsklasser. Der oprettes sportsklasser på 7.-9. klassetrin med en placering på Ungeskolen. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Sportsklasserne for 7.-9. klasse oprettes over en 3-årig periode startende med 7. klasse i skoleåret 2012/2013, 7.-8. klasse i 2013/2014 og 7.-9. klasse i 2014/2015. EFFEKT (MÅL) Vision: At skabe Danmarks bedste uddannelsesmiljø for idrætstalenter i 7.-9. klasse Sportsklasserne skal lære eleverne at håndtere de udfordringer, som et liv med sport på højt plan fører med sig i forhold til skole, træning, familie, venner m.v. Der lægges stor vægt på at uddanne eleverne til et godt liv med deres sport samt medvirke til at eleverne videreuddanner sig til et godt liv efter deres fremtidige sportskarriere. Miljøet omkring eleverne skal medvirke til at styrke elevernes selvværd, og suppleret med værdier som sundhed, kost, fællesskab, glæde og mentale kompetencer vil dette være med til at forme eleverne til fremtidens borgere og medskabere af et sundt samfund, hvor de på sigt vil give deres viden og kompetencer videre til andre børn og unge i skoler, klubber og foreninger. Sportsklasserne skal bygge på en helhedsorienteret træning af idrætsudøveren med grundlæggende sociale, psykiske og fysiske elementer. Konceptet for sportsklasserne har fokus på samspillet mellem skole og sport, og vil ikke være på bekostning af undervisning i de øvrige fag, ligesom der skal bygges bro til ungdomsuddannelserne. Grundtanken i konceptet er identisk med grundtanken i Svendborgprojektet. Vi vil udvikle i stedet for at udvælge, og der er derfor en rød tråd mellem de to projekter. Konceptet adskiller sig væsentligt fra andre elitekommuners tilbud til 7.-9. klasse. Svendborgs koncept for Sportsklasser bygger på basistræning, og modsat de andre elitekommuner kan elever fra alle idrætsgrene søge optagelse i Sportsklasserne. INVOLVEREDE/PROCES Sportsklasserne er et tværgående projekt med involverede parter fra direktørområderne Børn og Unge, Kultur, Erhverv og Udvikling, uddannelsesinstitutioner og idrætsklubber. Side 29
ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift 360.085 985.106 1.351.646 1.606.788 Forudsætninger: Sportsklasserne for 7.-9. klasse oprettes over en 3-årig periode startende med 7. klasse i skoleåret 2012/2013, 7.-8. klasse i 2013/2014 og 7.-9. klasse i 2014/2015 Kompetenceudvikling lærere Koordinator 4 lektioners ekstra idræt Salg af 2 pladser på hver årgang fra 2013/2014 Side 30