Kandidatuddannelse i diakoni Aarhus Universitet

Transkript

1 Kandidatuddannelse i diakoni Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i diakoni Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i diakoni

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i diakoni består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Dekan, Professor Trygve Wyller, Universitetet i Oslo Cand.mag. Universitetet i Oslo 1975, Cand.theol. Universitetet i Oslo 1982, Praktisk-teologisk eksamen 1983, Ordinert præst i Den norske kirke 1983, Universitetsstipendiat Det teologiske fakultet 1988, Dr.theol, Det teologiske fakultet 1994, Førsteamanuensis 1996, Professor 2002 (Diakoniforskning og fundamentalteologi), Prodekan Det teologiske fakultet , Dekan Det teologiske fakultet Redaktør for tidsskriftet Diaconia. Journal for the Study of Christian Social Practice. Medlem af redaktionen for bogserien Research in Contemporary Religion. Trygve Wyller har deltaget i udviklingen af kandidatuddannelsen (2 year Master) Professionsetik og diakonividenskab ved Universitetet i Oslo. Han har blandt andet forsket i teologiske og almene tolkninger af praktiske aktiviteter og i det kirkeligt-sociale arbejdes indflydelse på medborgerskab. Aftagerrepræsentant Centerleder Connie Yilmaz Jantzen: Center for Diakoni og Ledelse Socialrådgiver, 1992, DJØFs videreuddannelse i procesledelse 2003, NGO lederuddannelse 2009, Certificeret coach fra Coaching Institute, Minoritetskonsulent i Albertslund Kommune , Afdelingsleder i Dansk Ungdoms Fællesråd , Leder af netværksgruppen, Folkekirkens Nødhjælp National Chef i Folkekirkens Nødhjælp Dertil omfattende frivillig erfaring som leder, bestyrelsesmedlem mv. fra en række frivillige og/eller kirkelige organisationer, herunder KFUM og KFUK, Dansk Ungdoms Fællesråd, FDF mv. Siden december 2010 ansat på Institut for Diakoni og Sjælesorg. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 17. maj 2013, modtaget supplerende dokumentation om: Bilag til brev til interessenter, beslægtede uddannelser, adgangsgrundlag, kompetenceprofil og læringsmålsunderstøttelse af kompetenceprofil. 19. juni 2013, modtaget supplerende dokumentation om: Anvendelse af dialog med aftagere. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september

6 Høringssvar modtaget 14. oktober november modtaget supplerende oplysninger til høringssvar om udmøntning af intentioner om tilrettelæggelse af fagelementer Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets udviklingsproces ikke havde sikret overensstemmelse mellem det endelige uddannelsesforslag og behovet. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har redegjort uddybende for, hvordan uddannelsens tilrettelæggelse bidrager til at dimittendernes kvalifikationer vil imødekomme behovet, og fordi universitetet i høringsperioden har spurgt aftagerrepræsentanter om behovet for uddannelsen i dens endelige udformning.. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 2 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var forskningsdækning for to af uddannelsens obligatoriske fagelementer.. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har tilknyttet relevante forskere som tilrettelæggere for de fagelementer, der tidligere ikke havde tilknyttede forskere. Vurderingen af kriterium 2 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var tilstrækkelig sammenhæng mellem brede adgangskrav og uddannelsens faglige niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har redegjort for, hvordan de vil sikre sammenhæng gennem tilrettelæggelsen af de enkelte fagelementer. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var tilstrækkelig understøttelse af kompetenceprofilen. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har præciseret læringsmål, udarbejdet egentlige kursusbeskrivelser og redegjort for den forskningsbaserede tilrettelæggelse af to obligatoriske fagelementer. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 1, 2 og 4 er indstillingen ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 18. november 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 4. december

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i diakoni på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har samlet set haft en tilstrækkeligt solid proces, de har inddraget relevante aftagere, og sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på flere forskningsmiljøer inden for uddannelsen fagområder. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

8 Grundoplysninger Udbudssted Århus Sprog Dansk Hovedområde Humaniora Antal forventede studerende 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

9 Uddannelsens kompetenceprofil Viden En kandidat i diakoni har: indgående kendskab til og forståelse af teorier, metoder og praksis indenfor diakoni indgående kendskab til og forståelse af aktuelle sociale, kulturelle og religiøse problemstillinger der relaterer sig til velfærdsstaten og civilsamfundet en avanceret forståelse af religiøse, etiske og sociale sammenhænge Indgående kendskab til organisations-, ledelses- og innovationsteori Færdigheder En kandidat i diakoni kan: kombinere og anvende relevante perspektiver og metoder m.h.p. at løse religiøse, etiske og sociale problemstillinger udøve diakoni i overensstemmelse med/med respekt for gældende normer og regler målrettet udtænke løsninger på udfordringer, der præger sektorer og organisationer, der er engageret indenfor de sociale områder i den danske velfærdsstat indgå kritisk og reflekteret i faglige drøftelser indenfor religiøse, etiske og sociale områder kommunikere såvel skriftligt som mundtligt i fokuseret og afbalanceret form Kompetencer En kandidat i diakoni har evne til: selvstændigt at udvælge og kritisk tilegne sig et stofområde eller en problemstilling samt - i såvel mundtlig som skriftlig form - at formidle denne viden og forståelse på baggrund af kritisk refleksion selvstændigt at vurdere religiøse og etiske problemstillinger og rådgive deri med respekt for det enkelte individ at anskue religiøse, etiske og sociale problemstillinger ud fra et professionelt og holistisk synspunkt at skabe innovative løsninger indenfor det sociale område selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for diakoni Uddannelsens struktur 9

10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Aarhus Universitet gik i gang med at udarbejde et forslag til en ny uddannelse på opfordring fra repræsentanter for to nye professionsbacheloruddannelser i hhv. Diakoni og Socialpædagogik og Kristendom, Kultur og Kommunikation på VIA University College. Universitetet har også lagt vægt på, at uddannelsen kan fungere som overbygning på bacheloruddannelser med social- og sundhedsfaglig baggrund og eventuelt humaniora. Forslaget til uddannelsen har i overensstemmelse med universitetets interne procedue (...) været til intern drøftelse og prækvalifikation i Uddannelsesudvalg Arts a[d] to omgange i hhv. juni og september På baggrund af uddannelsesudvalgets tilbagemeldinger og godkendelse har uddannelsen efterfølgende været til prækvalifikation i Aarhus Universitets tværgående bånd for uddannelse d. 30. oktober Forud for den endelige godkendelse i universitetsledelsen d. 19. februar 2013 forhåndsgodkendte det tværgående uddannelsesbånd den 17. januar 2013 uddannelsesansøgningen. Sideløbende med godkendelsen af det samlede uddannelsesinitiativ har udkastet til studieordningen for kandidatuddannelsen været forelagt Studienævnet for Teologi (...) (Ansøgning, s. 5) I december 2012 gennemførte universitetet en skriftlig forespørgsel blandt en række eksterne interessenter som et led i den interne godkendelsesproces på universitetet. Interessenterne omfatter potentielle offentlige og private arbejdsgivere, repræsentanter for adgangsgivende uddannelser og censorkorpset. I brevet blev interessenterne spurgt om deres syn på behov for uddannelsen og om der er sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte. I februar 2013 blev der sendt spørgeskema til mulige aftagere. Der kom svar fra 97 ud af 300 adspurgte. Spørgeskemaet spørger til behov for dimittender og efterspørgsel efter videreuddannelse. Et nyetableret aftagerpanel for teologi på AU blev hørt ved et møde 25. februar Her blev aftagerpanelet præsenteret for uddannelsens formål, kompetenceprofil, struktur og erhvervssigte. På baggrund af drøftelsen med aftagerpanelet og forespørgslerne blandt eksterne interessenter har universitetet ændret 4 af uddannelsens moduler på hver 10 ECTS-point. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Universitetet forventer, at dimittenderne skal arbejde som (...) ledere eller ledende medarbejdere indenfor det sociale område, herunder særligt arbejdet med udsatte grupper samt med integration af flygtninge og indvandrere. (Ansøgning, s. 4). Erhvervssigtet for uddannelsen er også beskrevet som en liste af jobfunktioner og en liste over mulige arbejdssteder eller brancher: 10

11 (Ansøgning, s. 4) Universitetet beskriver ikke direkte, hvordan uddannelsens kompetenceprofil understøtter erhvervssigtet. Men følgende kvalifikationer i kompetenceprofilen sandsynliggør, at dimittenderne vil kunne varetage nogle af de tiltænkte jobfunktioner: målrettet udtænke løsninger på udfordringer, der præger sektorer og organisationer, der er engageret indenfor de sociale områder i den danske velfærdsstat skabe innovative løsninger indenfor det sociale område indgående kendskab til og forståelse af aktuelle sociale, kulturelle og religiøse problemstillinger der relaterer sig til velfærdsstaten og civilsamfundet selvstændigt vurdere religiøse og etiske problemstillinger og rådgive deri med respekt for det enkelte individ Jobfunktionen ledelse er ledelsesfagligt kun understøttet af videnselementet: Indgående kendskab til organisations-, ledelses- og innovationsteori Universitetet henviser til, at der i undersøgelsen blandt eksterne interessenter i december er aftagere, som også vurderer, at uddannelsens erhvervssigte kan omfatte disse jobfunktioner. Bl.a. citerer universitetet KFUM: Uddannelsen vil være relevant i forbindelse med ansættelse af ledere, konsulenter og ledende medarbejdere (ansøgningen, s 4). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at i den undersøgelse fik aftagerne præsenteret en tidligere udgave af både kompetenceprofil og uddannelsesstruktur. Kompetenceprofilen adskilte sig fra den nuværende, ved at ledelseskvalifikationen var fomuleret på et højere niveau, som en færdighed: ledelsesmæssige færdigheder indenfor organisations- og projektledelse (supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013) Akkrediteringspanelet vurderer, at der overvejende er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigtet i form af jobfunktionerne, med et forbehold for ledelse, som ikke er godt understøttet i kompetenceprofilen. Kompetenceprofilen præciserer jobfunktionerne mere end beskrivelsen af erhvervssigtet. Med hensyn til hvilke brancher dimittenderne vil kunne finde ansættelse inden for er der også forbehold for ansættelse inden for den kommunale integrationsindsats, idet svaret fra KL er, at der ikke er efterspørgsel på kompetencer i diakoni. KL-svaret er også forbeholdent for ansættelse i AC-stillinger i den kommunale administration, da der typisk vil blive efterspurgt DJØFer. (Bilag 5). Derimod er der tydelige tilkendegivelser om ansættelsesmuligheder fra kirkelige organisationer og ifølge aftagerundersøgelsen fra februar 2013 (som er baseret på samme beskrivelse af uddannelsens indhold og kompetenceprofil, som undersøgelsen fra december 2012) også fra nogle af de private sociale institutioner. 11

12 Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at der et klart erhvervssigte for uddannelsen, som er understøttet af kompetenceprofilen. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Uddannelsen er ifølge universitetet beslægtet med og udtænkt efter inspiration fra tilsvarende uddannelser i Sverige, Norge og Tyskland, men den adskiller sig fra dem ved at uddanne til det danske arbejdsmarked. Blandt uddannelser i Danmark har universitetet identificeret to som nærmest beslægtede: Kandidatuddannelse i socialt entreprenørskab og management (RUC) samt Kandidatuddannelsen i sygepleje (AU). I supplerende oplysninger forholder universitetet sig også til RUC s masteruddannelse i socialt entreprenørskab. I sammenligning med kandidatuddannelsen fra RUC lægger universitetet vægt på, at kandidatuddannelsen i diakoni har et erhvervssigte rettet mod ledelse i (...) den (kirkeligt-)sociale sektor, og som ud fra et dybt kendskab til de etiske og sociale udfordringer, der kendetegner det område, skal være i stand til at udtænke og iværksætte innovative løsninger. (Ansøgning, s. 9) og en målgruppe i form af professionsbachelorer med kirkelig-social uddannelsesbaggrund. RUC-uddannelsen, derimod, er ( ) en bred samfundsfaglig overbygningsuddannelse, der med baggrund i organisations- og administrationsteori, samfundsfag og ny IT-teknologi tilbyder en international projektorienteret uddannelse i social innovation. (supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013). Masteruddannelsen på RUC karakteriserer universitetet som ( ) en praksisorienteret uddannelse, der skal forbedre beslutnings- og implementeringsprocesser i offentlige og private virksomheder. og i sammenligning er kandidatuddannelsen i diakoni en mere snæver praksisorienteret humanistisk-teologisk uddannelse. (supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013). I sammenligning med kandidatuddannelsen i sygepleje konstaterer universitetet, at den (...) fokuserer klart på en målgruppe inden for sundhedssektoren. (Ansøgning, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke er tæt beslægtet med andre uddannelser på kandidatniveau. Dog er der overlap i erhvervssigtet mod det kommunale arbejdsmarked med de nævnte RUCuddannelser, men kandidatuddannelsen i diakoni adskiller sig klart ved at være forankret i værdi- og etikspørgsmål. For at belyse arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser redegør universitetet for situationen for kandidater i teologi, da kandidatuddannelsen fra RUC endnu ikke har produceret dimittender, da den optog studerende første gang i Universitetet har medsendt tal offentliggjort i 2009 for nyuddannede dimittenders beskæftigelse. De senest offentliggjorte tal (2012) gengives her fra FIVU s hjemmeside: Teologi, landsplan Ledige 8 % 6 % 2 % Uden for arbejdsstyrken 19 % 10 % 12 % Antal dimittender (fivu.dk, 7. maj 2013) Universitetet kalder selv teologiuddannelsen for semibeslægtet og den har da også et væsentligt anderledes erhvervssigte, og kandidaterne får en væsentligt anderledes kompetenceprofil. Det beslægtede består primært i et fagligt element af kristendomsforståelse, herunder kristen etik og et erhvervssigte mod kirkelige organisationer. Universitetet har ikke redegjort for professionsbacheloruddannelser, fx professionsbacheloruddannelsen i diakoni og specialpædagogik. Kandidatuddannelsen adskiller sig ved at være udviklet som en videreuddannelsesmulighed for blandt andet disse professionsbachelorer, og den adskiller sig derfor også indholdsmæssigt, men det er uklart om den også adskiller sig i erhvervssigte. Professionsbacheloruddannelsen blev oprettet i 2012 og der er derfor endnu ikke dimittender fra den. Fra 2006 til 2012 var der dog en forsøgsuddannelse i pædagogisk diakoni. Ifølge akkrediteringsrapporten for udbuddet af professionsbacheloruddannelsen var 12

13 ledigheden blandt dimittendårgangene fra forsøgsuddannelsen på 1,9 % i 2010 (akkrediteringsrapport for udbud af ny professionsbacheloruddannelse i diakoni og socialpædagogik, november 2011) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke er tæt beslægtet med andre uddannelser, og at der er lav ledighed inden for det tilgrænsende område teologi. Involvering af interessenter Anledningen til at udvikle uddannelsen var, at VIA University College ønskede en videreuddannelsesmulighed for dimittender fra to professionsbacheloruddannelser. Som omtalt indledningsvist har der derefter været en intern proces på Aarhus Universitet, først med Uddannelsesudvalg Arts i juni og september 2012, og derefter i det tværgående bånd for uddannelse i oktober 2012 og januar Endelig godkendte universitetsledelsen uddannelsen d. 19. februar Det fremgår ikke, hvilke drøftelser der har været af, om uddannelsen i stedet kunne være en toning på en beslægtet uddannelse. Men som beskrevet ovenfor vurderer universitetet, at kandidatuddannelsen i teologi er semibeslægtet, og den uddannelse kan ikke tones uden at komme i konflikt med uddannelsesbekendtgørelsen. Og akkrediteringspanelet vurderede ovenfor, at der ikke er tæt beslægtede uddannelser. Universitetet har involveret eksterne interessenter på tre forskellige måder: Først en forespørgsel per til 13 interessenter i december Derefter en større spørgeskemaundersøgelse blandt mulige aftagere i februar 2013 og endelig et møde med aftagerpanelet på teologi, den 25. februar To af personerne, der deltog i aftagerpanelmødet deltog også i runden med -forespørgsler i december Universitetet har gennemført en supplerende blandt aftagere i forbindelse med høring over udkast til akkrediteringsrapporten. Forespørgslen blandt interessenter i december var en del af universitetets interne procedure om at indhente forhåndstilkendegivelser fra eksterne interessenter om behovet for en ny uddannelse under udvikling (Bilag 5). I mailen bliver interessenterne bedt om at forholde sig til tre spørgsmål: om der er sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte, om der er behov for dimittender med kompetenceprofilen inden for det område, som interessenten repræsenterer, og eventuelt, hvor på arbejdsmarkedet der er et behov. Interessenterne fik en beskrivelse (i alt 3 sider) af formålet med uddannelsen, kompetenceprofilen, erhvervsigtet (lederjob inden for det sociale område i kommunale og kirkelige organisationer) samt en beskrivelse af indholdet på uddannelsen, med en oversigt i form af et kassogram: (Supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013) Interessenterne, der blev spurgt var: Censorformandskabet for Teologi*# Christina Busk Direktør i og indehaver af Eticos* Birger Mortensen Chefkonsulent i KL* Thilde Lydiksen Socialkonsulent i KL Birgitte Graakjær Hjort Landsformand for KFUKs Sociale Arbejde* Morten Skov Mogensen Generalsekretær for KFUMs Sociale Arbejde*# Lars Bundgaard Generalsekretær for Jysk børneforsorg/fredehjem*# Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær*# Christian Bjerre Generalsekretær for Blå Kors Danmark*# 13

14 Karsten Nissen Biskop over Viborg Stift*# Ulrich Zeitler Uddannelsesleder på VIA University College* Erik Hygum Direktør (Pædagogisk-Socialfaglig Højskole) VIA University College# Jens Maibom Pedersen Forstander på Diakonhøjskolen*# (* angiver, at -svar er vedlagt i ansøgningens bilag 5) (# angiver hvem der svarede på universitetets høring af aftagere i høringsperioden for udkast til akkrediteringsrapport, jf. nedenfor) Universitetet sammenfatter selv, at tilbagemeldingerne udtrykker bred opbakning. I en gennemgang referer universitetet også til svar fra yderligere en interessent, som ikke fremgår af listen eller bilagene (Jysk børneforsorg/fredehjem). Ved gennemlæsning af svarene fra aftagere i bilag 5 fremgår det, at alle de kirkelige organisationer kan se et behov for uddannelsen, nogle af dem konkretiserer det som behov for ledere/ledende medarbejdere, medarbejdere med højt kvalifikationsniveau eller konsulenter. Rådgivningsvirksomheden og KL ser ikke noget behov hos dem. De øvrige interessenter støtter også uddannelsen. På baggrund af tilbagemeldingerne ændrede universitetet i uddannelsens vægtning af elementer i forhold til den struktur og de fagelementer de adspurgte fik tilsendt nu fokuserer mere også på ledelsesmæssige færdigheder. (Ansøgningen s. 6f). Der er dog ikke tale om at selve strukturen mellem fagelementer blev ændret, da samme kassogram indgik i en præsentation for aftagerpanelet 25. februar Men at konklusionen om øget fokus på ledelsesmæssige færdigheder indgik i en dialog med Center for Entreprenørskab og Innovation samt med BSS [School of Business and Social Sciences] i forbindelse med beskrivelsen af indholdet af enkelte fagelementer på de dele af uddannelsen, som de to ovenfor nævnte samarbejdspartnere står for, også selvom titlerne forblev uændrede. (Supplerende oplysninger modtaget 19. juni 2013). Dialogen med aftagere blev videreført på et møde med aftagerpanelet for Teologi. Ikke alle eksterne medlemmer af aftagerpanelet deltog på mødet. Til stede på mødet den 25. februar var biskop Karsten Nissen, biskop Tine Lindhardt, Formand for Landsforeningen af menighedsråd Inge Lise Pedersen og Direktør i konsulentfirmaet Etikos Christina Busk (Bilag 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at Christina Busk repræsenterer mulige aftagere til uddannelsen, mens de øvrige repræsenterer interessenter i bredere forstand. I høringssvaret forklarer universitetet, at Karsten Nissen også er tidligere forstander for Diakonhøjskolen og bestyrelsesformand for Møltrup Optagelseshjem. Christina Busk og Karsten Nissen deltog også i forespørgslen i december. På mødet fik aftagerpanelet en præsentation af uddannelsens overordnede formål og fire kompetencer, som dimittenderne får, bl.a. selvstændigt vurdere religiøse og etiske problemstillinger og rådgive deri med respekt for det enkelte individ og lede og skabe innovative løsninger inden for det sociale område. (bilag 3). Præsentationen viste også uddannelsens opbygning med samme kassogram, som blev sendt til interessenter i december. Arbejdsmarkedet blev præsenteret som Ledende medarbejdere i kirkelige og kommunale sociale organisationer og institutioner: herberger, væresteder, forebyggelsesarbejde, integrationsinitiativer og pleje og omsorg. (Bilag 3) Ifølge referatet af mødet blev det også under præsentationen nævnt, at dimittenderne skal kunne tænke nye løsninger inden for sociale områder og inden for krydsfeltet frivilligt/organisatorisk arbejde. (Bilag 4). Som følge af mødet i aftagerpanelet justerede studienævnet uddannelsen, illustreret ved et ændret kassogram over strukturen af fagelementer: 14

15 (Ansøgningen,s. 8) Universitetet forklarer, at de har lagt vægt på nogle af de kommentarer fra aftagerpanelet, som også fremgår af referatet: I det videre udviklingsforløb bør man være opmærksom på, at uddannelsen ikke havner i et tomrum hvor kommer kendskab til krydspresset: faglighed/økonomi/arbejde i en politisk styret organisation/hensyn til borgerne/hensyn til den politiske virkelighed ind i uddannelsen. Kendskab til effektmåling og dokumentation skal medtænkes i uddannelsen Ovenstående afspejler sig primært i fagene Evaluering og kvalitetssikring samt Organisation, ledelse og frivillighed. De studerende skal ikke gøre sig tanker om, men tanker gennem innovation og entreprenørskab. Ovenstående afspejler sig primært i fagene Social innovation samt Entreprenørskab Når også professionsbachelorer har adgang til uddannelsen, bør der indlægges (mulighed for) en praktikperiode. Ovenstående afspejler sig i, at der i den reviderede studieordning er indlagt Valgfag/Praktik. (Ansøgningen, s. 8) Akkrediteringspanelet bemærker, at de elementer der er taget ud til fordel for de nye er: Civilsamfund, stat og social innovation, Økonomi og regnskab Ledelse af frivillige og Organisation og ledelse. Dermed er emnet ledelse reduceret fra at indgå i to fagelementer a 10 ECTS-point til at indgå i et enkelt på 10 ECTS-point. Emnet økonomi er væk og emnet social innovation er ikke længere knyttet til civilsamfund og stat. Nye emner er Entreprenørskab og Evaluering og kvalitetssikring. I høringssvaret har redegør universitetet for, at emneområdet ledelse ikke er blevet reduceret, idet det indgår i fagene Entreprenørskab og Social innovation. Akkrediteringspanelet anerkender denne redegørelse, men bemærker dog, at det ikke fremgår eksplicit af læringsmålene. Aftagerpanelets kommentar om effektmåling er tydeligt imødekommet, vurderer akkrediteringspanelet. Opfordringen fra aftagerpanelet til at inddrage krydspresset: faglighed/økonomi/arbejde i en politisk styret organisation/hensyn til borgerne/hensyn til den politiske virkelighed, fremgår af formuleringerne af læringsmål (supplerende oplysninger til høringssvar modtaget 7. november 2013). Inden de omtalte ændringer blev indført, gennemførte universitetets Center for Forskningsanalyse (CFA) i februar 2013 en aftagerundersøgelse i form af en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt til 300 personer, og hvor der kom 97 svar. Svarene er fordelt mellem personer, der arbejder i offentlige og private kirkelige organisationer/institutioner, offentlige og private sociale institutioner og øvrig offentlig og privat virksomhed. To personer fra offentlige undervisningsinstitutioner indgår også. Som information om uddannelsen fik deltagerne en introduktion til uddannelsens overordnede formål, mulige job og kompetenceprofil, alt sam- 15

16 men stort set enslydende med -forespørgslen i december, men uden et kassogram, som beskriver uddannelsens indhold. Spørgeskemaet til aftagere indeholder spørgsmål om bl.a. typen og størrelsen af arbejdsplads, om der er behov for kandidater i diakoni og hvor mange på arbejdspladsen og i branchen, samt om uddannelsen udfylder et behov for efter-/videreuddannelse for ansatte. Der er også mulighed for at afkrydse 9 navngivne jobfunktioner samt udfylde et fritekst-felt. (Bilag 6). Afkrydsningen af jobfunktioner fordeler sig sådan: (Bilag 7) CFA konkluderer, at Behovet er fordelt ligeligt mellem private og offentlige arbejdspladser, hvor det er de private og offentlige kirkelige institutioner, som tilkendegiver det største behov for kandidater i diakoni. (Bilag 7). Universitetet lægger i ansøgningen vægt på at CFA beregner et behov på 88 dimittender nu og 166 om 3-5 år. (Ansøgningen, s.7). Universitetet har i høringsperioden gennemført en ny høring over 3 dage blandt aftagere, for at sikre at de fortsat finder uddannelsen relevant efter at den er blevet ændret. I den høring har universitetet skrevet, at uddannelsen har fået kritik for at være ændret i en anden retning end tilkendegivelser fra aftagere pegede på. Universitetet beskriver det som, at akkrediteringsrapporten i høringsversionen vurderede, at uddannelsens ledelsesfaglighed er svækket. Aftagerne er så blevet spurgt, om de fortsat mener, at uddannelsen svarer til erhvervssigtet i lyset af at fagsammensætningen er ændret. Der er spurgt 10 og kommet svar fra 8 aftagere (se listen ovenfor). Aftagerne giver alle udtryk for, at de stadig mener enten at uddannelsen er relevant for deres organisation eller i forhold til erhvervssigtet. Det er dog ikke helt klart, om alle aftagere har forholdt sig til relationen mellem uddannelsens niveau og beskæftigelsesmuligheder, da sognemedhjælper nævnes af en som mulig ansættelsestype. Ifølge Cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner forudsætter ansættelse som sognemedhjælper et kompetenceniveau svarende til linjefag på en læreruddannelse. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har inddraget relevante interessenter og givet dem relevant information om forslaget til en ny uddannelse. Aftagere og andre eksterne interessenter har dog ikke forholdt sig til uddannelsen efter universitetet har indført ændringer, bortset fra en kort høring med udgangspunkt i en gengivelse af ændrede titler på fagelementer. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har tilrettelagt en udviklingsproces, hvor det har været muligt at inddrage relevante eksterne interessenter og bruge deres tilbagemeldinger til at sikre en sammenhæng mellem den ansøgte uddannelse og det samfundsmæssige behov. Der har dog været svagheder ved den måde, som universitetet har anvendt tilbagemeldingerne på. Der var i første udkast til uddannelsen en større vægt på ledelsesmæssige kvalifikationer, både i kompetenceprofilen og i beskrivelsen af indholdet og erhvervssigtet. Aftagernes tilbagemeldinger, både i ene fra december 2012 og i spørgeskemaundersøgelsen 2013 bekræfter, at der er et behov for ledelsesmæssige kvalifikationer. Men efterfølgende er de blevet noget nedtonet i uddannelsen. Universitetet 16

17 påpeger dog i høringssvaret at emnet også indgår i fagelementer, hvor det ikke direkte fremgår af læringsmålene. Universitetet har lagt mest vægt på et møde med aftagerpanelet for teologi, hvor kun 1-2 af de 4 eksterne deltagere på mødet repræsenterer egentlige aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer dog efter den uddybende beskrivelse af tilrettelæggelsen af uddannelsen, at ændringerne imødekommer aftagernes behov. Behovsafdækningen i den brede spørgeskemaundersøgelse lider under, at uddannelsen senere er ændret på vigtige punkter. Svarene er derfor givet på grundlag af en anderledes uddannelse, og de kan derfor ikke tages til indtægt for behovet for den ansøgte uddannelse. Men i høringssvaret har universitetet dog fået tilkendegivelser fra flere relevante aftagere om, at der er behov for uddannelsen efter ændringerne. Samlet set har universitetet derfor i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er behov for uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 3-10, Bilag 1 - Notat vedr. aftagerpaneler - Arts Bilag 2 Aftagerpanel - teologi Bilag 3 - PP vedr. KAudd. diakoni møde m. aft.panel Bilag 4 - Ref. møde m. aft.panel Bilag 5 - Forespørgsel samt svar december 2012 Bilag 6 - CFA-spørgeskema inkl. bilag til spørgeskemaet Bilag 7 - Resultat af CFA-undersøgelse Supplerende dokumentation modtaget 17. maj 2013 Supplerende dokumentation modtaget 19. juni 2013 Høringssvar s. 1-2 og bilagene 1.1, 1.2, 1.3 og 2 Cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner Supplerende oplysninger til høringssvar modtaget 7. november

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen indeholder 4 teologiske kernefag og 4 bredere organisations- og ledelsesfag (ansøgningen, s. 22). Forskningsmiljøer fra forskellige enheder på Aarhus Universitet bidrager til uddannelsen: Teologi ved Institut for Kultur og Samfund, hvor også studienævnet for uddannelsen er placeret. Fra School of Business and Social Sciences (BSS) kommer undervisere fra henholdsvis Institut for Statskundskab og Institut for Marketing og Organistation til to af fagelementerne på uddannelsen. Derudover kommer fra icare - interdisciplinary Community for Advanced Research in Entrepreneurship også under BSS to VIP, som vil varetage to fagelementer. I et skema viser universitetet sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og forskerne og deres forskningsområder, som her gengives i uddrag: 18

19 (Ansøgning, s. 12ff) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet etablerer i 2013 Folkekirkens studie- og Videnscenter. Der påtænkes fælles forskningsprojekter vedrørende Folkekirkens diakonale arbejde aktuelt og i fremtiden. (Ansøgning, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen vil samvirke med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Det formelle og reelle ansvar for at tilrettelægge uddannelsen ligger hos Det teologiske Studienævn, som vil nedsætte en koordineringsgruppe, som skal bestå af studienævnsmedlemmer og de involverede forskere. Derudover navngiver universitetet følgende personer (hvoraf de tre første udgør alle videnskabelige medarbejdere i studienævnet): Lektor Peter Lodberg, dr.theol., studieleder, medlem af studienævnet for teologi, koordinator forudannelsen cand.mag. i diakoni. Lektor Jan Dochhorn, dr.theol., medlem af studienævnet for teologi Lektor Carsten Bach-Nielsen, lic.theol., medlem af studienævnet for teologi. Forskningsassistent Jakob Egeris Thorsen, ph.d., medkoordinator for uddannelsen cand.mag. i diakoni. I ansøgningen er der linket til CV er og publikationslister. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen, men bemærker kritisk, at tilrettelæggerne fagligt ikke dækker væsentlige dele af uddannelsen, da alle tilrettelæggere er fra teologi. Uddannelsens VIP er Universitetet oplyser, at der er tilknyttet i alt 13 VIP er, og at de forventer et optag på ca. 30 studerende om året. De planlægger et hold per årgang, som vil få 12 lektioner om ugen (3 fag af 2 2 timer). Universitetet skriver, at Gruppen af undervisere på kandidatuddannelsen inkluderer ni VIP fra teologi, to fra BSS (samfundsvidenskab) og to fra Center for Entreprenørskab. (Ansøgning, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet oplyser publikationstal for 46 VIP fra teologi: Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet på teologi bag uddannelsen er af høj kvalitet. 19

20 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Høringssvar s. 3 20

21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens hedder kandidatuddannelsen i diakoni og giver dimittenderne ret til titlen cand.mag. i diakoni, på engelsk: Master of Arts (MA) in Diaconia. Universitet begrunder navn og titel: Af kompetenceprofilen fremgår det endvidere, at uddannelsen vægter de sider af diakonien, der har særlig betydning for arbejdet med medmenneskelig omsorg, anvendt etik samt organisations- og projektledelse inden for offentlighed og såvel private som offentlige institutionelle sammenhænge. (Ansøgning, s. 18) At der er tale om en cand.mag.-uddannelse begrunder universitetet med henvisning til bekendtgørelsens bestemmelser, der blandt andet siger, at uddannelsen skal indeholde... et eller flere fag inden for det humanistiske område eller andre områder, der er relevante for den humanistiske kandidats virke. Universitet henviser her til de teologiske fag i uddannelsen, samt følgende fag: Social innovation Entreprenørskab Evaluering og kvalitetssikring Organisation, ledelse og frivillighed Akkrediteringspanelet bemærker, at de fire sidstnævnte fag ikke entydigt kan kategoriseres som humanistiske, men er typisk samfundsvidenskabelige. Det modsvares også af, at fagene udbydes ved institutter under det samfundsfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske fakultet på AU, (BSS). Teologiske fag er traditionelt heller ikke humanistiske. Men hovedvægten i uddannelsen ligger ikke inden for det samfundsvidenskabelige område. De teologiske fag vejer mest i uddannelsen. Der er imidlertid ikke mulighed for andre titler inden for det teologiske område end cand.theol. og denne titel er udelukket, blandt andet på grund af specifikke krav til denne uddannelses indhold. Derfor er en humanistisk titel nok den mest relevant, da teologi er tættest belsægtet med humaniora. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau For at vise, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til kravene i kvalifikationsrammen, har universitetet udarbejdet et skema, her gengivet i uddrag: Kandidat Krav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Uddannelsens kompetenceprofil/læringsmål, der opfylder kravene En kandidat i diakoni har: indgående kendskab til og forståelse af teorier, metoder og praksis indenfor diakoni indgående kendskab til og forståelse af aktuelle sociale, kulturelle og religiøse problemstillinger der relaterer sig til velfærdsstaten og civilsamfundet en avanceret forståelse af re- 21

22 (Supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013, Bilag 4) ligiøse, etiske og sociale sammenhænge indgående kendskab til organisations-, ledelses- og innivationsteori Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en gennemgang hele skemaet, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Supplerende dokumentation modtaget 17. maj

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende: Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik, professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation, bachelor i teologi. Universitetet oplyser også, at studerende med andre uddannelser på baggrund af en konkret vurdering i Studienævnet kan få adgang, og at: professionsbachelor i sygepleje og socialrådgiveruddannelsen [vil] give adgang. Det samme gælder universitetets bacheloruddannelser inden for det humanistiske og teologiske fagområde. (Ansøgning, s. 21) Universitetet beskriver ikke, hvordan uddannelsens faglige niveau bygger videre på adgangsgrundlaget. Ansøgningen indeholder en oplistning af de direkte adgangsgivende uddannelsers faglige indhold. Opsummerende skriver universitetet, at dimittender fra Diakoni og socialpædagogik har bredt kendskab til diakoniens praktiske og teoretiske sider, dimittender fra Kristendom, kultur og kommunikation har bredt kendskab til kristendommens praktiske (kirkelige) og teoretiske (teologiske) sider og dimittender fra teologi har et grundigt kendskab til teologiens mange fagområder. Akkrediteringspanelet vurderer, at adgangsgrundlaget er bredt. I høringssvaret forklarer universitetet, at de vil tilrettelægge uddannelsen sådan, at de studerende, der ikke har en bachelor i teologi som adgangsgrundlag vil blive tilknyttet instruktorgrupper, som vil hjælpe dem i forbindelse med de fagelementer der kræver teologiske forkundskaber (1, 2, 4 og 7 i skemaet nedenfor). De vil også blive grupperet i læsegrupper. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet forklarer progressionen på uddannelsen i to spor: Et spor med teologiske kernefag (fag 1, 2, 4, 7 i nedenstående skema) og et spor med organisations- og ledelsesfag (fag 3, 5, 6, 8 i nedenstående skema): (Ansøgning, s. 21) Inden for de teologiske fag er der først indføring i litteraturen og tolkningshistorien om diakoni samt parallelt en praktisk-teologisk indføring i diakonien. Derefter bygges videre med teori om diakoniens betydning i 23

24 mellemkirkeligt samarbejde og mission, og til sidst er lagt et fag med teori og praksis om etiske problemer i diakoni. Dette fag skal spille sammen med det andet hovedspor på uddannelsen. Inden for organisations- og ledelsesfagene er der først en introduktion til organisations- og ledelsesteori. Derefter bygges der videre med introduktion til teori om entreprenørskab og introduktion til kvalitetssikring og evaluering begge dele i relation til organisation og ledelse. Til sidst integreres perspektiverne i fag 8 med udgangspunkt i cases. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil For at beskrive sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål har universitetet udarbejdet et skema, hvor læringsmål fra de enkelte fag (med henvisning til deres nummerering i ovenstående skema) er sidestillet med de enkelte kvalifikationer i kompetenceprofilen. Et uddrag af skemaet ses her: Viden Uddannelsens overordnede kompetenceprofil 3. En avanceret forståelse af religiøse, etiske og sociale sammenhænge Fagelementer Fag 7: Udbygget kendskab til og forståelse af centrale problemstillinger der relaterer sig etikken og dennes forhold til forskellige religiøse og kulturelle verdensopfattelser. Fag 4: Forståelse af diakoniens udvikling og forvandling i forbindelse med globalisering, migration og religiøse konflikter. ( ) Færdighed ( ) Kompetencer 3. Målrettet udtænke løsninger på udfordringer, der præger sektorer og organisationer, der er engageret indenfor de sociale områder i den danske velfærdsstat 4. At skabe innovative løsninger indenfor det sociale område Fag 3: Identificere de forskellige kontekster hvori ledelse udfolder sig og de værktøjer og koncepter, der er relevante i hver af disse kontekster. Anvende frivillighed indenfor private og offentlige organisationer Fag 8: Evne til med udgangspunkt i egen faglighed og personlige præferencer at skabe social værdi Fag 5: Selvstændigt at tilrettelægge processer, der understøtter entreprenøriel handlen. Fag 6: Anlægge en samfundsvidenskabelig og kritisk betragtning på evaluering som samfundsmæssigt og politisk fænomen. Fag 8: At arbejde konkret med sociale disharmonier fra problemdefinition til værdiskabelse og gennem interventioner og feltarbejde at undersøge og analysere behov hos problemhavere m.h.p. skabelsen af socialt innovative løsninger (Supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013, Bilag 5) I supplerende oplysninger til høringssvaret har universitetet udbygget læringsmålene til fag 5 og fag 8 samt tilføjet kursusbeskrivelser, der perspektiverer udmøntningen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af hele skemaet samt høringssvaret og de supplerende oplysninger til høringssvaret, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 24

25 Prøveformer Universitetet redegør i et skema for sammenhængen mellem prøveformer, udprøvning af kompetencer og fagelementer i et skema her suppleret af ACE Denmark med fagelementer, der ikke fremgår af skemaet i ansøgningen: Prøveform Kompetencer Fagelementer Skriftlig hjemmeopgave bundet emne Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen på baggrund af portfolio eller projektrapport Den studerendes evne til: At overskue og behandle et stillet spørgsmål inden for en given tidsramme; At bevise forståelse for emnet; At kunne sætte emnet i sammenhæng med undervisningen; At behandle fagligt stof på videnskabelig vis; At formulere sig akademisk med anvendelse af faglige termer; At kunne overskue og strukturere en skriftlig opgave af såvel mindre som større omfang. Helt overodnet er formålet at udprøve den studerendes evne til mundtligt at strukturere og formidle sin viden inden for et begrænset tidsrum. Derudover udprøves den studerende til: At kunne overskue og strukturere et større materiale på begrænset tid; At kunne perspektivere fra det enkelte emne til en helhed også uden megen tid til eftertanke. Diakoni i bibelsk teologi Organisation og ledelse Praktisk teologisk indføring i diakoni Diakoni i systematisk teologi Diakonal etik Entreprenørskab Evaluering og kvalitetssikring En blanding af mundtlig og skriftlig Social innovation Projektorienteret forløb (valgfag) (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af skema i ansøgningen, s. 24 og studieordningen) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM) tilbyder pædagogisk og didaktisk opkvalificering af universitetets undervisere. CUDIM tilbyder (...) kurser og udviklingsforløb samt vejledning og sparring inden for undervisningsudvikling og inden for pædagogisk brug af digitale medier samt facillitering og støtte til undervisernes egne idéer og projekter inden for undervisningsudvikling. kurser, workshops og seminarer for studerende, ph.d.-studerende og undervisere på Aarhus Universitet i emner som akademisk skrivning, mundtlig formidling, IKT-støttet undervisning, universitetspædagogik og didaktik Derudover udbyder centret kollegial supervision, sparring og udviklingsforløb for undervisere på Arts. (Ansøgning, s. 25). Et nyt tiltag er Undervisermetroen, der er en webbaseret videndeling-portal om undervisning og vejledning på AU Arts. Videndeling-portalen har til formål at dele og udvikle læringsorienteret undervisningspraksis indenfor en række områder. Undervisermetroen udspringer af tilbagemeldingerne fra Studiemiljøundersøgelsen i 2011, hvor de studerende efterspurgte muligheden for at kunne bidrage aktivt til god og aktivitetsorienteret undervisning. Derudover har universitetet taget kontakt til institutioner i Norge, som udbyder uddannelser i diakoni for at arrangere fælles seminarer og udveksle erfaringer. De to studienævn ved Institut for Kultur og Samfund har vedtaget en fælles evalueringspolitik og en tilhørende evalueringsprocedure. Det er det fagnære uddannelsesudvalg, der har det daglige ansvar for evaluering. Alle undervisningsforløb skal indledes med en forventningsafstemning, hvor præmisserne for forløbet drøftes bl.a. gennem en præsentation af de faglige mål og kompetencemål i studieordningen og alle undervisere skal gennemføre en mundtlig midtvejsevaluering. Uddannelsesudvalget vælger desuden, hvilke kurser, der skal slutevalueres skriftligt, idet der tages hensyn til en række kriterier, som er fastlagt af studienævnet. (Ansøgning, s. 25). Når kurser slutevalueres, skriver underviseren en sammenfatning, som en studerende 25

26 også underskriver, inden den sendes til uddannelseslederen. Der er en række minimumskrav til, hvad evalueringen skal behandle, blandt de studerendes vurdering af deres udbytte af aktiviteterne. Sammenfatningen drøftes i uddannelsesfagudvalget og behandles i studienævnet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, og at institutionen vil evaluere den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Universitetet skriver, at de forventer at optage 30 studerende. Uddannelsen kræver ikke noget særligt teknisk udstyr. Universitetet stiller lokaler til rådighed for undervisningen. Derudover vil de studerende have adgang til trådløst internet, studiepladser og bibliotek (ansøgning, s. 26). Aarhus Universitet foretager løbende undervisningsmiljøundersøgelser, der følges op af handlingsplaner. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Universitetet har ECTS-label og generelle meritprocedurer, som gør det muligt for studerende at søge om merit for ophold ved et udenlandsk universitet. Universitetet peger på, at særligt uddannelsens 3. semester er velegnet at benytte til udlandsophold. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Supplerende dokumentation modtaget 17. maj Høringssvar Supplerende oplysninger til høringssvar modtaget 7. november

27 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politiske områder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet). Der foregår endvidere en systematisk indsamling af data om uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikring af uddannelsen Studienævnene ved Institut for Kultur og Samfund har vedtaget en evalueringspolitik for alle uddannelser i overensstemmelse med universitetets politik, jf også beskrivelsen under kriterium 4. Universitetet beskriver, at uddannelsen vil indgå i kvalitetssikringssystemet på Aarhus Universitet. På baggrund af beskrivelsen vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynligt, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk vil kunne identificere og tage hånd om eventuelle problemer på uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

28 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Aarhus Universitets bestyrelse vedtog i slutningen af 2008 en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet. I 2011 gennemgik Aarhus Universitet en stor organisationsændring, hvor de daværende 9 fakulteter blev slået sammen til 4 hovedområder, og 70 institutter blev slået sammen til 26 institutter. Aarhus Universitet igangsatte i foråret 2012 arbejdet med at revidere kvalitetspolitikken på uddannelsesområdet og tilsvarende justere implementeringen af kvalitetssystemet som følge af organisationsændringen. (Dokumentationsrapport, s. 46 ) Kvalitetspolitikken har 6 delområder, der følger den studerendes vej gennem uddannelsen: 1. Rekruttering og optagelse 2. Struktur og forløb 3. Udvikling af undervisning 4. Studiemiljø 5. Udvikling af uddannelser 6. Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet For hvert af de seks delområde er der formuleret målsætninger, som kan være kvantitativt eller kvalitativt målbare. Der er desuden formuleret indikatorer, procedurer og en ansvarsfordeling. Dertil kommer internationalisering, som udgør et særligt indsatsområde, der indgår i form af målsætninger i kvalitetsarbejdet på tværs af delområderne. Alle delområder følger kontinuerligt fire faser i et kvalitetshjul: 1) Formulering af mål og ressourcer, 2) Udførelse, 3) Evaluering og 4) Analyse og opfølgning. Kvalitetssikringspolitikkens delområder dækker de 7 ESG er og har to delområder: Rekruttering og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet, der ligger ud over ESG erne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger og procedurer, herunder for delområder, der ligger ud over de europæiske standarder: Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet. Ansvarsfordeling Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om kvalitetssikringen af uddannelserne. Universitetsledelsen på Aarhus Universitet består af rektor, prorektor, universitetsdirektøren dekanerne fra de fire hovedområder: ARTS, Science and Technology, Health og Business and Social Sciences. Dekanerne har på skift det tværgående ansvar for uddannelse og der er nedsat to organer til støtte og rådgivning for dekanen: Uddannelsesudvalget og AU Forum for Uddannelse: - AU Forum for Uddannelse har til opgave er at drøfte, rådgive og støtte dekanen med det tværgående ansvar for uddannelse i strategiske spørgsmål af tværgående karakter. Forummet består foruden dekanen af hovedområdernes fire prodekaner for uddannelse, to medlemmer udpeget af hvert af hovedområdernes fire akademiske råd samt indtil syv medlemmer udpeget af universitetsledelsen. - Uddannelsesudvalget består af dekanen med det tværgående ansvar samt prodekanerne for uddannelser fra de fire hovedområder. Udvalgtes opgaver består i udarbejdelse af og opfølgning på fælles strategier og rammer for arbejdet med uddannelserne på Aarhus Universitet. 28

29 På ARTS er det prodekanen for uddannelse, studienævn og studieleder samt UddannelsesFagUdvalg (UFU er) og uddannelsesleder, der har ansvaret for kvalitetssikringen. På ARTS er der nedsat fire studienævn med hver sin studieleder. Under hvert studienævn er der organiseret en række UFU er bestående af undervisere og studerende, som står for den uddannelsesnære tilrettelæggelse. I kommissoriet for uddannelsesfagudvalgene står, at udvalget har følgende arbejdsopgaver: - At kvalitetssikre og udvikle uddannelser, undervisning og undervisningsformer. - behandling af undervisningsevalueringer - indstilling af nye/ændrede studieordninger - at kvalitetssikre - nytænke de studerendes faglige integration, studieaktivitet samt studiemiljø - gennem den nære kontakt til studerende, lærerkollegier og studiemiljø at diskutere faglige indstillinger til ledelse og studienævn - at udarbejde årlige planer for UFU ets indsatsområder i overensstemmelse med instituttets, studienævnets og studieledelsens, strategiske målsætninger og prioriteringer - at indgå i udviklingen af tværgående uddannelser eller uddannelsesmoduler, fx HUM fag og profilfag I hvert UddannelsesFagUdvalg er der udpeget en uddannelsesleder, der har ansvaret for at inddrage de studerende og som desuden har det nære personaleansvar. Uddannelseslederen tilbyder MUS evt. efter medarbejderønske og kan afholde gruppeudviklingssamtaler. Det er institutlederens ansvar at holde tjenestesamtaler, påtale forsømmelser og indstille ansættelser, orlov og afskedigelse til dekanen. For de to delområder, der ligger ud over ESG erne gælder følgende ansvarsdeling: Universitetets centrale studieadministration har ansvaret for delområdet Rekruttering og optagelse. De skal initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvor alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på arrangementer er åbent hus, studiepraktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitetet udgives desuden bachelor- og kandidatbøger. (Dokumentationsrapport, s. 49) Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet er udmøntet i årlige beskæftigelsesundersøgelser på uddannelsesniveau, som universitetets uddannelsesudvalg har ansvaret for at gennemføre; et webbaseret spørgeskema sendes til de dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½-1½ år siden og 4½-5½ år siden. Opfølgningen skal ske på fakultetsniveau. På ARTS har studieleder det overordnede ansvar for opfølgning på beskæftigelsesundersøgelser. (Dokumentationsrapport, s. 51) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder, studieleder/studienævn og uddannelsesfagudvalg for de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte ESG er nedenfor. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Universitetet benytter en elektronisk studieordningsskabelon, som AU Studieadministration har ansvaret for at opdatere, så den lever op til gældende love og bekendtgørelser. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem prodekan og studienævn. Prodekanen udarbejder årligt retningslinjer for studieordninger, som studienævnet efterfølgende drøfter. Hvis studienævnet vurderer at der er behov for revision af en studieordning, nedsætter studienævnet en arbejdsgruppe, der inddrager VIP, studerende, censorer og aftagere fra det relevante uddannelsesmiljø. (Kilde: Uddannelsesområdets kvalitetspraksis på ARTS ) Universitetet uddyber desuden, at studieleder og uddannelsesleder løbende følger studieordningernes effekt på de studerendes studieforløb via undervisningsevalueringer og årgangsevalueringer, samt via studieledertal 29

30 og monitorering af de studerendes eksamensaktivitet. (Kilde: Uddannelsesområdets kvalitetspraksis på ARTS ) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse af studieordninger, og at der på ARTS er procedurer for monitorering og kvalitetsudvikling af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Universitetets regler om prøver og eksamen er indarbejdet i afsnit 4 i enhver studieordning, hvorved det sikres, at den enkelte studieordning er koblet til de korrekte regler. Studieordninger findes i universitetets online regelsamling. I studieordningerne er formålet med den enkelte prøve beskrevet, herunder kriterier for vurdering af målopfyldelsen. Oplysninger om prøvers afholdelse (tid, sted og tilhørende frister for til- og afmelding) offentliggøres forud for hver prøvetermin. Overholdelse af regler om prøver påses af den enhed, der fysisk afholder prøven i tæt dialog med den fagligt ansvarlige for prøven. Reaktioner ved brud på prøveregler reguleres i universitetets regler om disciplinære foranstaltninger (Dokumentationsrapport, s. 47). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer skal ved siden af deres videnskabelige produktion medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag af såvel deres forskningsmæssige som deres undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer. På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer (Dokumentationsrapport, s ). Universitetspædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik for adjunkter og ph.d.-studerende (Dokumentationsrapport, s. 47). På Arts er der to centre, som på forskellig vis beskæftiger sig med pædagogisk udvikling: - Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM), der udbyder kurser og workshops for undervisere, ph.d.-vejledere, ph.d.-studerende og studerende på Arts i emner som akademisk skrivning, mundtlig formidling, IKT-støttet undervisning, universitetspædagogik og didaktik. Centret udbyder desuden forløb i kollegial supervision og arrangerer løbende foredrag og kurser. - Center for Entrepreneurship og Innovation (CEI), der udbyder kurser og netværk inden for entrepreneurskabsundervisning samt konsulent- og underviserbistand til udvikling af kurser med en entrepreneuriel undervisningsform. ( Akkrediteringspanelet vurderer således, at universitetet har dokumenteret procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Aarhus Universitet gennemfører hvert tredje år en undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske og fysiske studiemiljø. Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets prioriterede områder. Undersøgelsen, der blev gennemført i foråret 2011, dækkede det psykiske, fysiske og æstetiske studiemiljø. Studerende 30

31 har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen af de enkelte undervisningsforløb. (Dokumentationsrapport, s. 48 ). Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. Inden for de økonomiske rammer har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningens organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Dokumentationsrapport, s. 48). Akkrediteringspanelet vurderer, at der foregår en systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne på universitetet. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration nøgletal til internt brug. Af nøgletal kan eksempelvis nævnes antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede, antal STÅ samt frafald og gennemførsel. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Desuden senes løbende opgørelser på uddannelsesniveau til hovedområderne. To gange årligt leveres et datasæt til studieledelsen (studieleder, studienævn og uddannelsesfagudvalg) på hovedområdet vedrørende de studerendes adfærd frem til opgørelsestidspunktet samt detaljerede oplysninger om deres resultater i sidste eksamenstermin. Datasættet indeholder oplysninger om de ordinære, aktive bachelor-, professionsbachelor- og kandidatstuderende. En gang årligt leveres studiemæssige nøgletal til dekanat, studienævn og uddannelsesfagudvalg vedrørende de studerendes eksamensaktivitet og studieprogression på hovedområdeniveau og uddannelsesniveau. Årligt initieres seminarer for studieledere, studienævnsformænd, prodekaner for uddannelse, uddannelseschefer m.fl. med henblik på erfaringsudveksling og diskussioner vedr. studieledelse og studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne er tematisk orienterende og skal således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne. (Dokumentationsrapport, s ). Det er studielederne, der har ansvaret for, at informationerne bliver analyseret og anvendt i forhold til de enkelte uddannelser (Kvalitetspraksis på ARTS). På universitetets hjemmeside er det endvidere beskrevet hvordan ledelsen på forskellige niveauer benytter nøgletal på ARTS: De studiemæssige nøgletal på fakultetsniveau anvendes som ledelsesinformation og giver rektorat, dekanat, studieledere, studienævn og uddannelsesledere mulighed for en generel monitorering af Arts uddannelsesaktiviteter. Herunder: a. Benchmark med øvrige Hovedområder og Universiteter b. Monitorering af og opfølgning på strategiske målsætninger c. Iværksættelse af fælles Arts tiltag De studiemæssige nøgletal på uddannelsesniveau anvendes primært som ledelsesinformation til Studie- og uddannelsesledere samt Studienævnene og giver mulighed for: a. sammenligning og erfaringsudveksling mellem konkrete uddannelser mhp. udbredelse af best practice 31

32 b. iværksættelse af særlige tiltag for konkrete uddannelser med specifikke udfordringer c. iværksættelse af institut og/eller studienævnsspecifikke tiltag på tværs af de enkelte uddannelser Studieledertallene anvendes dels som vejledningsredskab og dels som ledelsesinformation rettet mod (primært) studie- og uddannelsesledere samt studienævnene. I ledelsesinformationssammenhæng giver studieledertallene mulighed for: a. løbende monitorering af de aktive studerendes studieaktivitet (i modsætning til de bagudskuende studiemæssige nøgletal) b. identifikation af særlige studiestrukturelle udfordringer på de konkrete uddannelser c. identifikation af uhensigtsmæssige eksamensformer d. sammenligning mellem studieaktivitet på konkrete uddannelser mhp udbredelse af best practice (Kilde: Af universitetets udviklingskontrakt fremgår det, at universitetet har standarder for eksempelvis frafald, gennemførselstid, dimittendernes arbejdsmarkedssituation og andelen af offentliggørelser af studenterevalueringer på nettet ( Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet indsamler og anvender information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen. Universitetet har defineret standarder som anvendes i kvalitetsarbejdet. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitetet har på sin hjemmeside oprettet en side, som samler såvel kvantitative som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. På siden kan man eksempelvis finde karaktergennemsnit for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (Dokumentationsrapport, s ). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har procedurer i forhold til regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politiske områder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet). Der foregår endvidere en systematisk indsamling af data om uddannelserne. 32

33 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i diakoni Titel/Betegnelse Kandidatuddannelsens titel indstilles til Dansk: Cand.mag. i diakoni Engelsk: Master of Arts (MA) in Diaconia Universitetets begrundelse Uddannelsen er en humanistisk-teologisk overbygningsuddannelse, der bl.a. henvender sig til professionsbachelorer med en kirkelig-social uddannelsesbaggrund. Kandidatuddannelsen er en fordybelse i kristendommen som kulturel og social ressource, der kombineres med både praktisk-administrative og socialt innovative fag. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens normerede studietid Universitetet indstiller 120 ECTS-point Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Universitetet indstiller Heltidstakst 1 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Skal kandidatuddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme? Nej Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i diakoni Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Hovedvægten ligger inden for humaniora. 33

34 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Sprog Universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på dansk Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Udbudssted Uddannelsen udbydes på Aarhus Universitet i Århus. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Tilknytning til censorkorps Universitetet anmoder om, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for teologi. Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Universitetets begrundelse Kandidatuddannelsen i diakoni er en humanistisk-teologisk overbygningsuddannelse, der bl.a. henvender sig til professionsbachelorer med en kirkelig-social uddannelsesbaggrund. Kandidatuddannelsen er en fordybelse i kristendommen som kulturel og social ressource, der kombineres med både praktisk-administrative og socialt innovative fag. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Bacheloruddannelsen i teologi, AU og KU Professionsbachelor-uddannelsen i Diakoni og Socialpædagogik, Via University, Aarhus Professionsbachelor-uddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation, Via University, Aarhus og København Retskrav Bachelorer i teologi fra Aarhus Universitet har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen fastsat af universitetet Ønsker universitetet at fastsætte adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej 34

35 Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Nej 35