Akkrediteringsrådet. uddan- versiteter. Marianne Kjær. Sendt pr Opstartsdato: korps. 4. december. Udbudssted: Århus.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af ny kandidatu uddan- nelse i diakoni Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i diakoni positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af denn vedlagte akkrediteringsrapport, som Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans r og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkrefebruar f ditering og godkendelsee af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, Opstartsdato: 1. september Akkrediteringsperioden gælderr til: 31. december 2018 Akkrediteringsrådet 14. januarr 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Dato for rådsmøde: 4. december 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Censorkorps: Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for teologi. Det er muligt at supplere cen- korps sorkorpset, såledess at det samlede bl.a. dækker alle fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Udbudssted: Århus Uddannelsen udbydes også på: Uddannelsen udbydes ikke på andre a uni- versiteter. Ref.-nr. 13/ Styrelsen for Videregående Uddannelser har 8. januar 2014 truffet afgørelse (ved- lagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimum- ramme: 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Engelsk titel: Master of Arts (MA) in Diaconia Takst: Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Danmarks Statistik: UDD 6806 AUDDD 6806 Dansk titel: Cand.mag. i diakoni Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Andre oplysninger såsom uddannelsens formål,, adgangskrav, udvælgelseskriteri- er og tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk Danmarks Akkrediteringsinstitution I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov forr mere information. Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Videregående Uddannelser 2 Lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 med senere ændringer (universitetsloven) Side 2/ 2

3 Danmarks Akkrediteringsinstitution Aarhus Universitet Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelse vedrørende ny kandidatuddannelse i diakoni Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 4. december 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en ny kandidatuddannelse i diakoni. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. Danmarks Akkrediteringsinstitution sendte ved brev af 10. december 2013 rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Styrelsen for Videregående Uddannelser har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i diakoni skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 8. januar 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 20, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i diakoni Master of Arts (MA) in Diaconia Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 19, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til kandidatuddannelsen: - Bacheloruddannelse i teologi fra Aarhus Universitet - Bacheloruddannelse i teologi fra Københavns Universitet - Professionsbacheloruddannelse i diakoni og socialpædagogik - Professionsbacheloruddannelse i kristendom, kultur og kommunikation Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt Side 1/2

4 der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6806 AUDD 6806 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 9, stk. 1 i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen for Videregående Uddannelser Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for teologi. Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Ad juridisk opmærksomhedspunkt: Vi har noteret os, at uddannelsen efter Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering hviler på et non-konfessionelt grundlag. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i diakoni Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2013

6 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i diakoni Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i diakoni

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i diakoni består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Dekan, Professor Trygve Wyller, Universitetet i Oslo Cand.mag. Universitetet i Oslo 1975, Cand.theol. Universitetet i Oslo 1982, Praktisk-teologisk eksamen 1983, Ordinert præst i Den norske kirke 1983, Universitetsstipendiat Det teologiske fakultet 1988, Dr.theol, Det teologiske fakultet 1994, Førsteamanuensis 1996, Professor 2002 (Diakoniforskning og fundamentalteologi), Prodekan Det teologiske fakultet , Dekan Det teologiske fakultet Redaktør for tidsskriftet Diaconia. Journal for the Study of Christian Social Practice. Medlem af redaktionen for bogserien Research in Contemporary Religion. Trygve Wyller har deltaget i udviklingen af kandidatuddannelsen (2 year Master) Professionsetik og diakonividenskab ved Universitetet i Oslo. Han har blandt andet forsket i teologiske og almene tolkninger af praktiske aktiviteter og i det kirkeligt-sociale arbejdes indflydelse på medborgerskab. Aftagerrepræsentant Centerleder Connie Yilmaz Jantzen: Center for Diakoni og Ledelse Socialrådgiver, 1992, DJØFs videreuddannelse i procesledelse 2003, NGO lederuddannelse 2009, Certificeret coach fra Coaching Institute, Minoritetskonsulent i Albertslund Kommune , Afdelingsleder i Dansk Ungdoms Fællesråd , Leder af netværksgruppen, Folkekirkens Nødhjælp National Chef i Folkekirkens Nødhjælp Dertil omfattende frivillig erfaring som leder, bestyrelsesmedlem mv. fra en række frivillige og/eller kirkelige organisationer, herunder KFUM og KFUK, Dansk Ungdoms Fællesråd, FDF mv. Siden december 2010 ansat på Institut for Diakoni og Sjælesorg. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 17. maj 2013, modtaget supplerende dokumentation om: Bilag til brev til interessenter, beslægtede uddannelser, adgangsgrundlag, kompetenceprofil og læringsmålsunderstøttelse af kompetenceprofil. 19. juni 2013, modtaget supplerende dokumentation om: Anvendelse af dialog med aftagere. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september

10 Høringssvar modtaget 14. oktober november modtaget supplerende oplysninger til høringssvar om udmøntning af intentioner om tilrettelæggelse af fagelementer Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets udviklingsproces ikke havde sikret overensstemmelse mellem det endelige uddannelsesforslag og behovet. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har redegjort uddybende for, hvordan uddannelsens tilrettelæggelse bidrager til at dimittendernes kvalifikationer vil imødekomme behovet, og fordi universitetet i høringsperioden har spurgt aftagerrepræsentanter om behovet for uddannelsen i dens endelige udformning.. Vurderingen af kriterium 1 er på den baggrund ændret fra ikke tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 2 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var forskningsdækning for to af uddannelsens obligatoriske fagelementer.. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har tilknyttet relevante forskere som tilrettelæggere for de fagelementer, der tidligere ikke havde tilknyttede forskere. Vurderingen af kriterium 2 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var tilstrækkelig sammenhæng mellem brede adgangskrav og uddannelsens faglige niveau. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har redegjort for, hvordan de vil sikre sammenhæng gennem tilrettelæggelsen af de enkelte fagelementer. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var tilstrækkelig understøttelse af kompetenceprofilen. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har præciseret læringsmål, udarbejdet egentlige kursusbeskrivelser og redegjort for den forskningsbaserede tilrettelæggelse af to obligatoriske fagelementer. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Indstilling På baggrund af de ændrede vurderinger af kriterium 1, 2 og 4 er indstillingen ændret fra afslag på akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 18. november 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 4. december

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i diakoni på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne på tilfredsstillende vis. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Universitetet har samlet set haft en tilstrækkeligt solid proces, de har inddraget relevante aftagere, og sandsynliggjort et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på flere forskningsmiljøer inden for uddannelsen fagområder. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Århus Sprog Dansk Hovedområde Humaniora Antal forventede studerende 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Viden En kandidat i diakoni har: indgående kendskab til og forståelse af teorier, metoder og praksis indenfor diakoni indgående kendskab til og forståelse af aktuelle sociale, kulturelle og religiøse problemstillinger der relaterer sig til velfærdsstaten og civilsamfundet en avanceret forståelse af religiøse, etiske og sociale sammenhænge Indgående kendskab til organisations-, ledelses- og innovationsteori Færdigheder En kandidat i diakoni kan: kombinere og anvende relevante perspektiver og metoder m.h.p. at løse religiøse, etiske og sociale problemstillinger udøve diakoni i overensstemmelse med/med respekt for gældende normer og regler målrettet udtænke løsninger på udfordringer, der præger sektorer og organisationer, der er engageret indenfor de sociale områder i den danske velfærdsstat indgå kritisk og reflekteret i faglige drøftelser indenfor religiøse, etiske og sociale områder kommunikere såvel skriftligt som mundtligt i fokuseret og afbalanceret form Kompetencer En kandidat i diakoni har evne til: selvstændigt at udvælge og kritisk tilegne sig et stofområde eller en problemstilling samt - i såvel mundtlig som skriftlig form - at formidle denne viden og forståelse på baggrund af kritisk refleksion selvstændigt at vurdere religiøse og etiske problemstillinger og rådgive deri med respekt for det enkelte individ at anskue religiøse, etiske og sociale problemstillinger ud fra et professionelt og holistisk synspunkt at skabe innovative løsninger indenfor det sociale område selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for diakoni Uddannelsens struktur 9

14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Aarhus Universitet gik i gang med at udarbejde et forslag til en ny uddannelse på opfordring fra repræsentanter for to nye professionsbacheloruddannelser i hhv. Diakoni og Socialpædagogik og Kristendom, Kultur og Kommunikation på VIA University College. Universitetet har også lagt vægt på, at uddannelsen kan fungere som overbygning på bacheloruddannelser med social- og sundhedsfaglig baggrund og eventuelt humaniora. Forslaget til uddannelsen har i overensstemmelse med universitetets interne procedue (...) været til intern drøftelse og prækvalifikation i Uddannelsesudvalg Arts a[d] to omgange i hhv. juni og september På baggrund af uddannelsesudvalgets tilbagemeldinger og godkendelse har uddannelsen efterfølgende været til prækvalifikation i Aarhus Universitets tværgående bånd for uddannelse d. 30. oktober Forud for den endelige godkendelse i universitetsledelsen d. 19. februar 2013 forhåndsgodkendte det tværgående uddannelsesbånd den 17. januar 2013 uddannelsesansøgningen. Sideløbende med godkendelsen af det samlede uddannelsesinitiativ har udkastet til studieordningen for kandidatuddannelsen været forelagt Studienævnet for Teologi (...) (Ansøgning, s. 5) I december 2012 gennemførte universitetet en skriftlig forespørgsel blandt en række eksterne interessenter som et led i den interne godkendelsesproces på universitetet. Interessenterne omfatter potentielle offentlige og private arbejdsgivere, repræsentanter for adgangsgivende uddannelser og censorkorpset. I brevet blev interessenterne spurgt om deres syn på behov for uddannelsen og om der er sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte. I februar 2013 blev der sendt spørgeskema til mulige aftagere. Der kom svar fra 97 ud af 300 adspurgte. Spørgeskemaet spørger til behov for dimittender og efterspørgsel efter videreuddannelse. Et nyetableret aftagerpanel for teologi på AU blev hørt ved et møde 25. februar Her blev aftagerpanelet præsenteret for uddannelsens formål, kompetenceprofil, struktur og erhvervssigte. På baggrund af drøftelsen med aftagerpanelet og forespørgslerne blandt eksterne interessenter har universitetet ændret 4 af uddannelsens moduler på hver 10 ECTS-point. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Universitetet forventer, at dimittenderne skal arbejde som (...) ledere eller ledende medarbejdere indenfor det sociale område, herunder særligt arbejdet med udsatte grupper samt med integration af flygtninge og indvandrere. (Ansøgning, s. 4). Erhvervssigtet for uddannelsen er også beskrevet som en liste af jobfunktioner og en liste over mulige arbejdssteder eller brancher: 10

15 (Ansøgning, s. 4) Universitetet beskriver ikke direkte, hvordan uddannelsens kompetenceprofil understøtter erhvervssigtet. Men følgende kvalifikationer i kompetenceprofilen sandsynliggør, at dimittenderne vil kunne varetage nogle af de tiltænkte jobfunktioner: målrettet udtænke løsninger på udfordringer, der præger sektorer og organisationer, der er engageret indenfor de sociale områder i den danske velfærdsstat skabe innovative løsninger indenfor det sociale område indgående kendskab til og forståelse af aktuelle sociale, kulturelle og religiøse problemstillinger der relaterer sig til velfærdsstaten og civilsamfundet selvstændigt vurdere religiøse og etiske problemstillinger og rådgive deri med respekt for det enkelte individ Jobfunktionen ledelse er ledelsesfagligt kun understøttet af videnselementet: Indgående kendskab til organisations-, ledelses- og innovationsteori Universitetet henviser til, at der i undersøgelsen blandt eksterne interessenter i december er aftagere, som også vurderer, at uddannelsens erhvervssigte kan omfatte disse jobfunktioner. Bl.a. citerer universitetet KFUM: Uddannelsen vil være relevant i forbindelse med ansættelse af ledere, konsulenter og ledende medarbejdere (ansøgningen, s 4). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at i den undersøgelse fik aftagerne præsenteret en tidligere udgave af både kompetenceprofil og uddannelsesstruktur. Kompetenceprofilen adskilte sig fra den nuværende, ved at ledelseskvalifikationen var fomuleret på et højere niveau, som en færdighed: ledelsesmæssige færdigheder indenfor organisations- og projektledelse (supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013) Akkrediteringspanelet vurderer, at der overvejende er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigtet i form af jobfunktionerne, med et forbehold for ledelse, som ikke er godt understøttet i kompetenceprofilen. Kompetenceprofilen præciserer jobfunktionerne mere end beskrivelsen af erhvervssigtet. Med hensyn til hvilke brancher dimittenderne vil kunne finde ansættelse inden for er der også forbehold for ansættelse inden for den kommunale integrationsindsats, idet svaret fra KL er, at der ikke er efterspørgsel på kompetencer i diakoni. KL-svaret er også forbeholdent for ansættelse i AC-stillinger i den kommunale administration, da der typisk vil blive efterspurgt DJØFer. (Bilag 5). Derimod er der tydelige tilkendegivelser om ansættelsesmuligheder fra kirkelige organisationer og ifølge aftagerundersøgelsen fra februar 2013 (som er baseret på samme beskrivelse af uddannelsens indhold og kompetenceprofil, som undersøgelsen fra december 2012) også fra nogle af de private sociale institutioner. 11

16 Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at der et klart erhvervssigte for uddannelsen, som er understøttet af kompetenceprofilen. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Uddannelsen er ifølge universitetet beslægtet med og udtænkt efter inspiration fra tilsvarende uddannelser i Sverige, Norge og Tyskland, men den adskiller sig fra dem ved at uddanne til det danske arbejdsmarked. Blandt uddannelser i Danmark har universitetet identificeret to som nærmest beslægtede: Kandidatuddannelse i socialt entreprenørskab og management (RUC) samt Kandidatuddannelsen i sygepleje (AU). I supplerende oplysninger forholder universitetet sig også til RUC s masteruddannelse i socialt entreprenørskab. I sammenligning med kandidatuddannelsen fra RUC lægger universitetet vægt på, at kandidatuddannelsen i diakoni har et erhvervssigte rettet mod ledelse i (...) den (kirkeligt-)sociale sektor, og som ud fra et dybt kendskab til de etiske og sociale udfordringer, der kendetegner det område, skal være i stand til at udtænke og iværksætte innovative løsninger. (Ansøgning, s. 9) og en målgruppe i form af professionsbachelorer med kirkelig-social uddannelsesbaggrund. RUC-uddannelsen, derimod, er ( ) en bred samfundsfaglig overbygningsuddannelse, der med baggrund i organisations- og administrationsteori, samfundsfag og ny IT-teknologi tilbyder en international projektorienteret uddannelse i social innovation. (supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013). Masteruddannelsen på RUC karakteriserer universitetet som ( ) en praksisorienteret uddannelse, der skal forbedre beslutnings- og implementeringsprocesser i offentlige og private virksomheder. og i sammenligning er kandidatuddannelsen i diakoni en mere snæver praksisorienteret humanistisk-teologisk uddannelse. (supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013). I sammenligning med kandidatuddannelsen i sygepleje konstaterer universitetet, at den (...) fokuserer klart på en målgruppe inden for sundhedssektoren. (Ansøgning, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke er tæt beslægtet med andre uddannelser på kandidatniveau. Dog er der overlap i erhvervssigtet mod det kommunale arbejdsmarked med de nævnte RUCuddannelser, men kandidatuddannelsen i diakoni adskiller sig klart ved at være forankret i værdi- og etikspørgsmål. For at belyse arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser redegør universitetet for situationen for kandidater i teologi, da kandidatuddannelsen fra RUC endnu ikke har produceret dimittender, da den optog studerende første gang i Universitetet har medsendt tal offentliggjort i 2009 for nyuddannede dimittenders beskæftigelse. De senest offentliggjorte tal (2012) gengives her fra FIVU s hjemmeside: Teologi, landsplan Ledige 8 % 6 % 2 % Uden for arbejdsstyrken 19 % 10 % 12 % Antal dimittender (fivu.dk, 7. maj 2013) Universitetet kalder selv teologiuddannelsen for semibeslægtet og den har da også et væsentligt anderledes erhvervssigte, og kandidaterne får en væsentligt anderledes kompetenceprofil. Det beslægtede består primært i et fagligt element af kristendomsforståelse, herunder kristen etik og et erhvervssigte mod kirkelige organisationer. Universitetet har ikke redegjort for professionsbacheloruddannelser, fx professionsbacheloruddannelsen i diakoni og specialpædagogik. Kandidatuddannelsen adskiller sig ved at være udviklet som en videreuddannelsesmulighed for blandt andet disse professionsbachelorer, og den adskiller sig derfor også indholdsmæssigt, men det er uklart om den også adskiller sig i erhvervssigte. Professionsbacheloruddannelsen blev oprettet i 2012 og der er derfor endnu ikke dimittender fra den. Fra 2006 til 2012 var der dog en forsøgsuddannelse i pædagogisk diakoni. Ifølge akkrediteringsrapporten for udbuddet af professionsbacheloruddannelsen var 12

17 ledigheden blandt dimittendårgangene fra forsøgsuddannelsen på 1,9 % i 2010 (akkrediteringsrapport for udbud af ny professionsbacheloruddannelse i diakoni og socialpædagogik, november 2011) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke er tæt beslægtet med andre uddannelser, og at der er lav ledighed inden for det tilgrænsende område teologi. Involvering af interessenter Anledningen til at udvikle uddannelsen var, at VIA University College ønskede en videreuddannelsesmulighed for dimittender fra to professionsbacheloruddannelser. Som omtalt indledningsvist har der derefter været en intern proces på Aarhus Universitet, først med Uddannelsesudvalg Arts i juni og september 2012, og derefter i det tværgående bånd for uddannelse i oktober 2012 og januar Endelig godkendte universitetsledelsen uddannelsen d. 19. februar Det fremgår ikke, hvilke drøftelser der har været af, om uddannelsen i stedet kunne være en toning på en beslægtet uddannelse. Men som beskrevet ovenfor vurderer universitetet, at kandidatuddannelsen i teologi er semibeslægtet, og den uddannelse kan ikke tones uden at komme i konflikt med uddannelsesbekendtgørelsen. Og akkrediteringspanelet vurderede ovenfor, at der ikke er tæt beslægtede uddannelser. Universitetet har involveret eksterne interessenter på tre forskellige måder: Først en forespørgsel per til 13 interessenter i december Derefter en større spørgeskemaundersøgelse blandt mulige aftagere i februar 2013 og endelig et møde med aftagerpanelet på teologi, den 25. februar To af personerne, der deltog i aftagerpanelmødet deltog også i runden med -forespørgsler i december Universitetet har gennemført en supplerende blandt aftagere i forbindelse med høring over udkast til akkrediteringsrapporten. Forespørgslen blandt interessenter i december var en del af universitetets interne procedure om at indhente forhåndstilkendegivelser fra eksterne interessenter om behovet for en ny uddannelse under udvikling (Bilag 5). I mailen bliver interessenterne bedt om at forholde sig til tre spørgsmål: om der er sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte, om der er behov for dimittender med kompetenceprofilen inden for det område, som interessenten repræsenterer, og eventuelt, hvor på arbejdsmarkedet der er et behov. Interessenterne fik en beskrivelse (i alt 3 sider) af formålet med uddannelsen, kompetenceprofilen, erhvervsigtet (lederjob inden for det sociale område i kommunale og kirkelige organisationer) samt en beskrivelse af indholdet på uddannelsen, med en oversigt i form af et kassogram: (Supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013) Interessenterne, der blev spurgt var: Censorformandskabet for Teologi*# Christina Busk Direktør i og indehaver af Eticos* Birger Mortensen Chefkonsulent i KL* Thilde Lydiksen Socialkonsulent i KL Birgitte Graakjær Hjort Landsformand for KFUKs Sociale Arbejde* Morten Skov Mogensen Generalsekretær for KFUMs Sociale Arbejde*# Lars Bundgaard Generalsekretær for Jysk børneforsorg/fredehjem*# Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshær*# Christian Bjerre Generalsekretær for Blå Kors Danmark*# 13

18 Karsten Nissen Biskop over Viborg Stift*# Ulrich Zeitler Uddannelsesleder på VIA University College* Erik Hygum Direktør (Pædagogisk-Socialfaglig Højskole) VIA University College# Jens Maibom Pedersen Forstander på Diakonhøjskolen*# (* angiver, at -svar er vedlagt i ansøgningens bilag 5) (# angiver hvem der svarede på universitetets høring af aftagere i høringsperioden for udkast til akkrediteringsrapport, jf. nedenfor) Universitetet sammenfatter selv, at tilbagemeldingerne udtrykker bred opbakning. I en gennemgang referer universitetet også til svar fra yderligere en interessent, som ikke fremgår af listen eller bilagene (Jysk børneforsorg/fredehjem). Ved gennemlæsning af svarene fra aftagere i bilag 5 fremgår det, at alle de kirkelige organisationer kan se et behov for uddannelsen, nogle af dem konkretiserer det som behov for ledere/ledende medarbejdere, medarbejdere med højt kvalifikationsniveau eller konsulenter. Rådgivningsvirksomheden og KL ser ikke noget behov hos dem. De øvrige interessenter støtter også uddannelsen. På baggrund af tilbagemeldingerne ændrede universitetet i uddannelsens vægtning af elementer i forhold til den struktur og de fagelementer de adspurgte fik tilsendt nu fokuserer mere også på ledelsesmæssige færdigheder. (Ansøgningen s. 6f). Der er dog ikke tale om at selve strukturen mellem fagelementer blev ændret, da samme kassogram indgik i en præsentation for aftagerpanelet 25. februar Men at konklusionen om øget fokus på ledelsesmæssige færdigheder indgik i en dialog med Center for Entreprenørskab og Innovation samt med BSS [School of Business and Social Sciences] i forbindelse med beskrivelsen af indholdet af enkelte fagelementer på de dele af uddannelsen, som de to ovenfor nævnte samarbejdspartnere står for, også selvom titlerne forblev uændrede. (Supplerende oplysninger modtaget 19. juni 2013). Dialogen med aftagere blev videreført på et møde med aftagerpanelet for Teologi. Ikke alle eksterne medlemmer af aftagerpanelet deltog på mødet. Til stede på mødet den 25. februar var biskop Karsten Nissen, biskop Tine Lindhardt, Formand for Landsforeningen af menighedsråd Inge Lise Pedersen og Direktør i konsulentfirmaet Etikos Christina Busk (Bilag 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at Christina Busk repræsenterer mulige aftagere til uddannelsen, mens de øvrige repræsenterer interessenter i bredere forstand. I høringssvaret forklarer universitetet, at Karsten Nissen også er tidligere forstander for Diakonhøjskolen og bestyrelsesformand for Møltrup Optagelseshjem. Christina Busk og Karsten Nissen deltog også i forespørgslen i december. På mødet fik aftagerpanelet en præsentation af uddannelsens overordnede formål og fire kompetencer, som dimittenderne får, bl.a. selvstændigt vurdere religiøse og etiske problemstillinger og rådgive deri med respekt for det enkelte individ og lede og skabe innovative løsninger inden for det sociale område. (bilag 3). Præsentationen viste også uddannelsens opbygning med samme kassogram, som blev sendt til interessenter i december. Arbejdsmarkedet blev præsenteret som Ledende medarbejdere i kirkelige og kommunale sociale organisationer og institutioner: herberger, væresteder, forebyggelsesarbejde, integrationsinitiativer og pleje og omsorg. (Bilag 3) Ifølge referatet af mødet blev det også under præsentationen nævnt, at dimittenderne skal kunne tænke nye løsninger inden for sociale områder og inden for krydsfeltet frivilligt/organisatorisk arbejde. (Bilag 4). Som følge af mødet i aftagerpanelet justerede studienævnet uddannelsen, illustreret ved et ændret kassogram over strukturen af fagelementer: 14

19 (Ansøgningen,s. 8) Universitetet forklarer, at de har lagt vægt på nogle af de kommentarer fra aftagerpanelet, som også fremgår af referatet: I det videre udviklingsforløb bør man være opmærksom på, at uddannelsen ikke havner i et tomrum hvor kommer kendskab til krydspresset: faglighed/økonomi/arbejde i en politisk styret organisation/hensyn til borgerne/hensyn til den politiske virkelighed ind i uddannelsen. Kendskab til effektmåling og dokumentation skal medtænkes i uddannelsen Ovenstående afspejler sig primært i fagene Evaluering og kvalitetssikring samt Organisation, ledelse og frivillighed. De studerende skal ikke gøre sig tanker om, men tanker gennem innovation og entreprenørskab. Ovenstående afspejler sig primært i fagene Social innovation samt Entreprenørskab Når også professionsbachelorer har adgang til uddannelsen, bør der indlægges (mulighed for) en praktikperiode. Ovenstående afspejler sig i, at der i den reviderede studieordning er indlagt Valgfag/Praktik. (Ansøgningen, s. 8) Akkrediteringspanelet bemærker, at de elementer der er taget ud til fordel for de nye er: Civilsamfund, stat og social innovation, Økonomi og regnskab Ledelse af frivillige og Organisation og ledelse. Dermed er emnet ledelse reduceret fra at indgå i to fagelementer a 10 ECTS-point til at indgå i et enkelt på 10 ECTS-point. Emnet økonomi er væk og emnet social innovation er ikke længere knyttet til civilsamfund og stat. Nye emner er Entreprenørskab og Evaluering og kvalitetssikring. I høringssvaret har redegør universitetet for, at emneområdet ledelse ikke er blevet reduceret, idet det indgår i fagene Entreprenørskab og Social innovation. Akkrediteringspanelet anerkender denne redegørelse, men bemærker dog, at det ikke fremgår eksplicit af læringsmålene. Aftagerpanelets kommentar om effektmåling er tydeligt imødekommet, vurderer akkrediteringspanelet. Opfordringen fra aftagerpanelet til at inddrage krydspresset: faglighed/økonomi/arbejde i en politisk styret organisation/hensyn til borgerne/hensyn til den politiske virkelighed, fremgår af formuleringerne af læringsmål (supplerende oplysninger til høringssvar modtaget 7. november 2013). Inden de omtalte ændringer blev indført, gennemførte universitetets Center for Forskningsanalyse (CFA) i februar 2013 en aftagerundersøgelse i form af en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt til 300 personer, og hvor der kom 97 svar. Svarene er fordelt mellem personer, der arbejder i offentlige og private kirkelige organisationer/institutioner, offentlige og private sociale institutioner og øvrig offentlig og privat virksomhed. To personer fra offentlige undervisningsinstitutioner indgår også. Som information om uddannelsen fik deltagerne en introduktion til uddannelsens overordnede formål, mulige job og kompetenceprofil, alt sam- 15

20 men stort set enslydende med -forespørgslen i december, men uden et kassogram, som beskriver uddannelsens indhold. Spørgeskemaet til aftagere indeholder spørgsmål om bl.a. typen og størrelsen af arbejdsplads, om der er behov for kandidater i diakoni og hvor mange på arbejdspladsen og i branchen, samt om uddannelsen udfylder et behov for efter-/videreuddannelse for ansatte. Der er også mulighed for at afkrydse 9 navngivne jobfunktioner samt udfylde et fritekst-felt. (Bilag 6). Afkrydsningen af jobfunktioner fordeler sig sådan: (Bilag 7) CFA konkluderer, at Behovet er fordelt ligeligt mellem private og offentlige arbejdspladser, hvor det er de private og offentlige kirkelige institutioner, som tilkendegiver det største behov for kandidater i diakoni. (Bilag 7). Universitetet lægger i ansøgningen vægt på at CFA beregner et behov på 88 dimittender nu og 166 om 3-5 år. (Ansøgningen, s.7). Universitetet har i høringsperioden gennemført en ny høring over 3 dage blandt aftagere, for at sikre at de fortsat finder uddannelsen relevant efter at den er blevet ændret. I den høring har universitetet skrevet, at uddannelsen har fået kritik for at være ændret i en anden retning end tilkendegivelser fra aftagere pegede på. Universitetet beskriver det som, at akkrediteringsrapporten i høringsversionen vurderede, at uddannelsens ledelsesfaglighed er svækket. Aftagerne er så blevet spurgt, om de fortsat mener, at uddannelsen svarer til erhvervssigtet i lyset af at fagsammensætningen er ændret. Der er spurgt 10 og kommet svar fra 8 aftagere (se listen ovenfor). Aftagerne giver alle udtryk for, at de stadig mener enten at uddannelsen er relevant for deres organisation eller i forhold til erhvervssigtet. Det er dog ikke helt klart, om alle aftagere har forholdt sig til relationen mellem uddannelsens niveau og beskæftigelsesmuligheder, da sognemedhjælper nævnes af en som mulig ansættelsestype. Ifølge Cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner forudsætter ansættelse som sognemedhjælper et kompetenceniveau svarende til linjefag på en læreruddannelse. Samlet vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har inddraget relevante interessenter og givet dem relevant information om forslaget til en ny uddannelse. Aftagere og andre eksterne interessenter har dog ikke forholdt sig til uddannelsen efter universitetet har indført ændringer, bortset fra en kort høring med udgangspunkt i en gengivelse af ændrede titler på fagelementer. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har tilrettelagt en udviklingsproces, hvor det har været muligt at inddrage relevante eksterne interessenter og bruge deres tilbagemeldinger til at sikre en sammenhæng mellem den ansøgte uddannelse og det samfundsmæssige behov. Der har dog været svagheder ved den måde, som universitetet har anvendt tilbagemeldingerne på. Der var i første udkast til uddannelsen en større vægt på ledelsesmæssige kvalifikationer, både i kompetenceprofilen og i beskrivelsen af indholdet og erhvervssigtet. Aftagernes tilbagemeldinger, både i ene fra december 2012 og i spørgeskemaundersøgelsen 2013 bekræfter, at der er et behov for ledelsesmæssige kvalifikationer. Men efterfølgende er de blevet noget nedtonet i uddannelsen. Universitetet 16

21 påpeger dog i høringssvaret at emnet også indgår i fagelementer, hvor det ikke direkte fremgår af læringsmålene. Universitetet har lagt mest vægt på et møde med aftagerpanelet for teologi, hvor kun 1-2 af de 4 eksterne deltagere på mødet repræsenterer egentlige aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer dog efter den uddybende beskrivelse af tilrettelæggelsen af uddannelsen, at ændringerne imødekommer aftagernes behov. Behovsafdækningen i den brede spørgeskemaundersøgelse lider under, at uddannelsen senere er ændret på vigtige punkter. Svarene er derfor givet på grundlag af en anderledes uddannelse, og de kan derfor ikke tages til indtægt for behovet for den ansøgte uddannelse. Men i høringssvaret har universitetet dog fået tilkendegivelser fra flere relevante aftagere om, at der er behov for uddannelsen efter ændringerne. Samlet set har universitetet derfor i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er behov for uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 3-10, Bilag 1 - Notat vedr. aftagerpaneler - Arts Bilag 2 Aftagerpanel - teologi Bilag 3 - PP vedr. KAudd. diakoni møde m. aft.panel Bilag 4 - Ref. møde m. aft.panel Bilag 5 - Forespørgsel samt svar december 2012 Bilag 6 - CFA-spørgeskema inkl. bilag til spørgeskemaet Bilag 7 - Resultat af CFA-undersøgelse Supplerende dokumentation modtaget 17. maj 2013 Supplerende dokumentation modtaget 19. juni 2013 Høringssvar s. 1-2 og bilagene 1.1, 1.2, 1.3 og 2 Cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner Supplerende oplysninger til høringssvar modtaget 7. november

22 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen indeholder 4 teologiske kernefag og 4 bredere organisations- og ledelsesfag (ansøgningen, s. 22). Forskningsmiljøer fra forskellige enheder på Aarhus Universitet bidrager til uddannelsen: Teologi ved Institut for Kultur og Samfund, hvor også studienævnet for uddannelsen er placeret. Fra School of Business and Social Sciences (BSS) kommer undervisere fra henholdsvis Institut for Statskundskab og Institut for Marketing og Organistation til to af fagelementerne på uddannelsen. Derudover kommer fra icare - interdisciplinary Community for Advanced Research in Entrepreneurship også under BSS to VIP, som vil varetage to fagelementer. I et skema viser universitetet sammenhængen mellem de enkelte fagelementer og forskerne og deres forskningsområder, som her gengives i uddrag: 18

23 (Ansøgning, s. 12ff) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet etablerer i 2013 Folkekirkens studie- og Videnscenter. Der påtænkes fælles forskningsprojekter vedrørende Folkekirkens diakonale arbejde aktuelt og i fremtiden. (Ansøgning, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen vil samvirke med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Det formelle og reelle ansvar for at tilrettelægge uddannelsen ligger hos Det teologiske Studienævn, som vil nedsætte en koordineringsgruppe, som skal bestå af studienævnsmedlemmer og de involverede forskere. Derudover navngiver universitetet følgende personer (hvoraf de tre første udgør alle videnskabelige medarbejdere i studienævnet): Lektor Peter Lodberg, dr.theol., studieleder, medlem af studienævnet for teologi, koordinator forudannelsen cand.mag. i diakoni. Lektor Jan Dochhorn, dr.theol., medlem af studienævnet for teologi Lektor Carsten Bach-Nielsen, lic.theol., medlem af studienævnet for teologi. Forskningsassistent Jakob Egeris Thorsen, ph.d., medkoordinator for uddannelsen cand.mag. i diakoni. I ansøgningen er der linket til CV er og publikationslister. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen, men bemærker kritisk, at tilrettelæggerne fagligt ikke dækker væsentlige dele af uddannelsen, da alle tilrettelæggere er fra teologi. Uddannelsens VIP er Universitetet oplyser, at der er tilknyttet i alt 13 VIP er, og at de forventer et optag på ca. 30 studerende om året. De planlægger et hold per årgang, som vil få 12 lektioner om ugen (3 fag af 2 2 timer). Universitetet skriver, at Gruppen af undervisere på kandidatuddannelsen inkluderer ni VIP fra teologi, to fra BSS (samfundsvidenskab) og to fra Center for Entreprenørskab. (Ansøgning, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet oplyser publikationstal for 46 VIP fra teologi: Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet på teologi bag uddannelsen er af høj kvalitet. 19

24 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Høringssvar s. 3 20

25 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens hedder kandidatuddannelsen i diakoni og giver dimittenderne ret til titlen cand.mag. i diakoni, på engelsk: Master of Arts (MA) in Diaconia. Universitet begrunder navn og titel: Af kompetenceprofilen fremgår det endvidere, at uddannelsen vægter de sider af diakonien, der har særlig betydning for arbejdet med medmenneskelig omsorg, anvendt etik samt organisations- og projektledelse inden for offentlighed og såvel private som offentlige institutionelle sammenhænge. (Ansøgning, s. 18) At der er tale om en cand.mag.-uddannelse begrunder universitetet med henvisning til bekendtgørelsens bestemmelser, der blandt andet siger, at uddannelsen skal indeholde... et eller flere fag inden for det humanistiske område eller andre områder, der er relevante for den humanistiske kandidats virke. Universitet henviser her til de teologiske fag i uddannelsen, samt følgende fag: Social innovation Entreprenørskab Evaluering og kvalitetssikring Organisation, ledelse og frivillighed Akkrediteringspanelet bemærker, at de fire sidstnævnte fag ikke entydigt kan kategoriseres som humanistiske, men er typisk samfundsvidenskabelige. Det modsvares også af, at fagene udbydes ved institutter under det samfundsfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske fakultet på AU, (BSS). Teologiske fag er traditionelt heller ikke humanistiske. Men hovedvægten i uddannelsen ligger ikke inden for det samfundsvidenskabelige område. De teologiske fag vejer mest i uddannelsen. Der er imidlertid ikke mulighed for andre titler inden for det teologiske område end cand.theol. og denne titel er udelukket, blandt andet på grund af specifikke krav til denne uddannelses indhold. Derfor er en humanistisk titel nok den mest relevant, da teologi er tættest belsægtet med humaniora. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau For at vise, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til kravene i kvalifikationsrammen, har universitetet udarbejdet et skema, her gengivet i uddrag: Kandidat Krav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Uddannelsens kompetenceprofil/læringsmål, der opfylder kravene En kandidat i diakoni har: indgående kendskab til og forståelse af teorier, metoder og praksis indenfor diakoni indgående kendskab til og forståelse af aktuelle sociale, kulturelle og religiøse problemstillinger der relaterer sig til velfærdsstaten og civilsamfundet en avanceret forståelse af re- 21

26 (Supplerende oplysninger modtaget 17. maj 2013, Bilag 4) ligiøse, etiske og sociale sammenhænge indgående kendskab til organisations-, ledelses- og innivationsteori Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en gennemgang hele skemaet, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Supplerende dokumentation modtaget 17. maj

27 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende: Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik, professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation, bachelor i teologi. Universitetet oplyser også, at studerende med andre uddannelser på baggrund af en konkret vurdering i Studienævnet kan få adgang, og at: professionsbachelor i sygepleje og socialrådgiveruddannelsen [vil] give adgang. Det samme gælder universitetets bacheloruddannelser inden for det humanistiske og teologiske fagområde. (Ansøgning, s. 21) Universitetet beskriver ikke, hvordan uddannelsens faglige niveau bygger videre på adgangsgrundlaget. Ansøgningen indeholder en oplistning af de direkte adgangsgivende uddannelsers faglige indhold. Opsummerende skriver universitetet, at dimittender fra Diakoni og socialpædagogik har bredt kendskab til diakoniens praktiske og teoretiske sider, dimittender fra Kristendom, kultur og kommunikation har bredt kendskab til kristendommens praktiske (kirkelige) og teoretiske (teologiske) sider og dimittender fra teologi har et grundigt kendskab til teologiens mange fagområder. Akkrediteringspanelet vurderer, at adgangsgrundlaget er bredt. I høringssvaret forklarer universitetet, at de vil tilrettelægge uddannelsen sådan, at de studerende, der ikke har en bachelor i teologi som adgangsgrundlag vil blive tilknyttet instruktorgrupper, som vil hjælpe dem i forbindelse med de fagelementer der kræver teologiske forkundskaber (1, 2, 4 og 7 i skemaet nedenfor). De vil også blive grupperet i læsegrupper. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet forklarer progressionen på uddannelsen i to spor: Et spor med teologiske kernefag (fag 1, 2, 4, 7 i nedenstående skema) og et spor med organisations- og ledelsesfag (fag 3, 5, 6, 8 i nedenstående skema): (Ansøgning, s. 21) Inden for de teologiske fag er der først indføring i litteraturen og tolkningshistorien om diakoni samt parallelt en praktisk-teologisk indføring i diakonien. Derefter bygges videre med teori om diakoniens betydning i 23