FRAMESTORM FRA GØR HJERNEN TIL MEDSPILLER I KIB- SAMTALEN

Transkript

1 FRAMESTORM FRA GØR HJERNEN TIL MEDSPILLER I KIB- SAMTALEN LAVET AF HOLD 1-10, MODUL 1, 2014 TRIN 1: HVILKE FORTOLKNINGER AF KIB- SAMTALERNE HÆMMER/DRÆNER DIG? KIB- samtalen = en eksamen en tidsrøver/tidsstressor et diagnoseredskab (rubricerende og fremmedgørende) mangelfuld/hullet endnu noget nyt ovenfra ressourcespild en udfordring en stor mundfuld noget nyt og stort = uoverskueligt en arbejdshukommelses- dræner en karakterbog (1-5) potentiel visuel afsporing af den gode samtale misforståelsernes holdeplads uenighedernes mødested diskussion af karakterbogen risiko for at overskride forældrenes grænser en eksamen i faglighed subjektiv stigmatisering af barnet (potentielt) sprængfarlig KIB è en unuanceret forståelse nye formidlingskrav (og usikkerhed) kassetænkning TRIN 2: HVILKE ANDRE BILLEDER KAN MAN TAGE AF KIB- SAMTALERNE? Denne framestorm retter lommelygten i hjernen henimod ressource- boostende perspektiver/fortolkninger. Nogle reframinger/omfortolkninger vil lande godt i dig. Andre vil måske slet ikke virke meningsfulde lad dem være. Pluk i stedet aktivt dem, du kan mærke gør dig resourcefuld og bedst klædt på mentalt til at gennemføre en

2 vellykket KIB- samtale. Op til og under en KIB- samtale kan du bruge disse billeder af situationen til at fremme din indre ro, fokus og succes i samtalen. PS: Mange af reframingerne egner sig til at booste dig mentalt, men nogle af dem kan virke uegnede til at dele med forældre eller eksterne omgivelser. Dét, der booster én person, kan ramme helt skævt i en anden! KIB- samtalen er en anledning/invitation til 1. At snakke med velforberedte forældre 2. At være godt forberedt selv 3. Fælles sprog/et fælles udgangspunkt 4. At opdage og være ærlig omkring blinde pletter 5. At følge/bevidne en udvikling hos barnet (bygge ovenpå, fra samtale til samtale) 6. At tale om øjebliksbilleder af fremfor sandheder om barnet 7. At respektere/anerkende forskelligheder i fortolkninger af/syn på barnet 8. At blive klogere på hinanden 9. En dialog (i modsætning til en monolog, som tidligere forældresamtaler kunne have en tendens til at være) 10. Samtale/samarbejde 11. Nysgerrighed/åbenhed 12. At reflektere 13. At udvikle nye kompetencer At styrke min kommunikation At udvikle min pædagogiske faglighed 14. Mere ensartede og dermed mere fair samtaler 15. At skabe en samlet historik for barnet 16. Udveksling af observationer/tanker omkring barnet 17. At lære barnet bedre at kende 18. At lære nye, tankevækkende sider af barnet at kende 19. At dele sjove/skæve oplevelser med barnet 20. At få det hele med/komme omkring barnet 21. Fællesskab omkring barnet 22. At høre, hvad forældrene tænker om barnet 23. At få forældrene mere på banen 24. Ligeværdighed 25. At anvende faglighed konstruktivt 26. Synliggørelse af faglighed 27. At fokusere på og blive mere bevidst om egen praksis 28. Fælles mål/fælles vej/fælles navigation 29. At hæve samtalen ud af det institutionelt/ledelsesmæssigt specifikke/bundne og ind i en sammenhæng, hvor vi smidigt kan rykke mellem institutioner i kommunen og forstå hinandens arbejde 30. At skrive en ny (dominerende) historie om barnet (et nyt syn på barnet) 31. At træde i karakter med min pædagogiske autoritet 32. At vise/dokumentere mit/vores pædagogiske arbejde 33. At give også de velfungerende børn deres tid i rampelyset 34. At give alle børn de samme vilkår for at blive set / opdaget 35. At huske på, at vi er i hinandens indgruppe pga. barnet

3 36. At bruge en visuel hjælp til en bedre dialog 37. At nuancere barnets kompetencer 38. Målbare samtaler 39. At jeg sikrer den mellemmenneskelige dimension i samtalen, så den ikke kun kommer til at handle om spindelvævet men også får skabt en genuin forbindelse med forældrene 40. At føle større sikkerhed i forældresamtalerne 41. At dele barnets hverdag med travle/taknemmelige forældre 42. En klar agenda/dagsorden for forældresamtalen 43. Mere ensartethed omkring samtalerne 44. At de gamle, forskelligartede samtaleark ryger på pension 45. At kigge også på panelfræserne (de mere anonyme/perifære børn) fra mange, forskellige vinkler 46. At bruge skemaer til at gøre samtalen overskuelig 47. At undgå væven og bæven i min kommunikation 48. Til at sige, hvordan det går 49. Til at blive bedre og bedre, samtale for samtale 50. Til at holde fokus på det vigtigste 51. Til at synliggøre forældresamtalen (hos os ligger alle KIB- samtaler over 14 dage det styrker KIB- samtalens brand) 52. At højne det pædagogiske arbejde 53. At højne forældresamtalens status 54. At legalisere forældreansvar Metaforer 55. Dele spindelvæv 56. Til lagkage med Hans Toft 57. Et udstillingsvindue for min pædagogiske faglighed 58. En køreplan for barnets trivsel 59. Spiderman- samtale ( jeg skal til Spiderman- samtale med din mor og far, sejt! ) 60. Vi pudser skoene før det fælles fodslag 61. De gode viljers dans 62. Værtinde til KIB- samtalen 63. Kibbelib vi skal kibbelibbe 64. Jeg = en vigtig filmoperatør for barnet 65. Vi er alle debutanter og i samme båd 66. Al begyndelse er svær 67. Rom blev ikke bygget på én dag 68. En samtale uden facit 69. Et spil pingpong, hvor alle er vindere 70. En lommelygte på det konkrete barn 71. En bro, der bygges mellem forældre og institution 72. En dans til fordel for barnets trivsel 73. Vi træder nye stier for/med barnet 74. Barnets puslespil 75. Vi skal ind at lægge (barnets) puslespil sammen 76. En samtale med skemaet som hjælper

4 77. En ligeværdig samtale 78. En samtale fuld af gode intentioner 79. En MUS- samtale på vegne af barnet 80. Barnets MUS KIB- samtalen = 81. En udvidet forældresamtale 82. Barnets Bog ført op til det 6. år J 83. Indledningen til en ny start (for barnet/samarbejdet/pædagogen) 84. En vej til fælles mål til glæde for barnet 85. Et vigtigt skridt mod barnets stortrivsel 86. En invitation til at dele gode eksempler 87. En planteskole, hvor jeg kan nære/gøde dét, der med fordel kan gro 88. En tydeliggørelse af vores fælles, engagerende mål 89. En mulighed for fordybelse 90. En mulighed for konstruktiv samtale 91. En øjenåbner 92. En variation over TRAS, så noget temmelig hjemmevant 93. Fælles front for barnet 94. En god guide til mindre erfarne pædagoger (så de styrkes i samtalen) 95. En god samtale med ekstern hukommelse 96. Tid til overraskelser 97. En unik mulighed for at italesætte faget 98. En løftestang for fagets status 99. En fed mulighed for at blive klogere på barnet 100. Et vindue til det videre pædagogiske arbejde i institutionen Hvad ville jeg blive snydt for, hvis ikke der var KIB- samtaler? 101. Noget nyt 102. En større, fælles forståelse 103. Et unikt indblik i forældrenes intention 104. Et pædagogisk/systematisk refleksionsapparat 105. Et kollegialt, fælles sprog på tværs af kommunen i alle institutioner 106. En mulighed for at dygtiggøre mig Hvad ville barnet blive snydt for, hvis ikke der var KIB- samtaler? 107. At dets forældre forholder sig systematisk/regelmæssigt til dets udvikling 108. At de voksne omkring dem ser/opdager noget nyt 109. At blive evalueret holistisk 110. At både forældre og pædagog laver relevant hjemmearbejde før samtalen 111. At dets forældre sætter sig ned og tænker over/taler om barnets udvikling (hvilket der måske ikke ellers er så mange anledninger til/meget tid til i hverdagen) 112. Den bedste trivsel 113. At nogen tager temperaturen på dets udvikling med et troværdigt termometer, fremfor at de bare holder barnet på panden ind imellem 114. En plan med bevidst målsætning og klare fokuspunkter

5 115. Meningsbærende aktiviteter efterfølgende med direkte relevans for barnets kompetenceudvikling TRIN 3: VÆLG 1-2 OMFORTOLKNINGER/REFRAMINGER, SOM DU KAN MÆRKE GIVER DIG OVERSKUD OG MOTIVERER DIG MEST MULIGT TIL DINE KIB- SAMTALER Ved at gøre dette benytter du dig aktivt af selvdirigeret neuroplasticitet og trækker hjernesmart af flere hjerneprincipper: Hebbs Lov: Neuroner, der fyrer samtidig, forbinder sig med hinanden og Neuroner, der kommer ud af takt, svækker deres forbindelse med hinanden Rekonsolidering af minder Opmærksomhedstæthed Kapløbet i hjernen Priming Samtidig bruger du amygdala- vippen og dæmper din amygdala- aktivitet/trusselsrespons, mens du fremmer aktiviteteten i din tænkende hjerne. Om vi fokuserer på billeder af situationer, som dræner/hæmmer os eller på nogle der styrker/motiverer os beror først og fremmest på vores eget, aktive valg. Effekterne både de indre og ydre kan være ganske forskellige. Og som vi ved beskærer hjernen effektivt uanset hvad, så de fortolkninger, der opleves mest som os er først og fremmest udtryk for, hvordan vi vanemæssigt har plukket igennem længere tid. Tak for samspillet og rigtig god vind med KIB- samtalerne! Gode hilsner Anette Prehn anette@anetteprehn.com