IDA Syd RÅDGIVNING NETVÆRK ARRANGEMENTER VIDERESEND MAIL NYHED. IngeniørNyt. December 2013

Transkript

1 IDA Syd RÅDGIVNING NETVÆRK ARRANGEMENTER VIDERESEND MAIL NYHED IngeniørNyt December

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Kan vi lære af historien, så vi undgår fallitter, udflytning, bureaukratisering og djøficering i virksomhederne 3. Nu åbner IDA Engineering Club teknik og naturvidenskab i øjenhøjde med de unge! 4. Opstart af virksomhed Iværksætter hvordan kommer jeg i gang og hvad så? (3. del). 5. I stormens øje Ansat hos Vestas 6. Var Columbus opdagelsesrejsende eller forretningsmand? Redaktionen Dette magasin udarbejdes af: Poul Erik Verner Jan Wojtczak Lasse Klarlund Udgave nr 4 Årgang 1 1. Forord Kære læser! Du modtager her IngeniørNyt nr. 4. Vi håber, at du vil læse dette årets sidste IngeniørNyt? Vi har bestræbt os på at tage emner op til debat og orientering her i IDA Region Syd. Bemærkninger og kommentarer modtages gerne. Send venligst til redaktøren Poul Erik Verner: pev@stofanet.dk. God fornøjelse med læsningen, som vi håber kan give inspiration og stof til eftertanke? GIV ET GRATIS MEDLEMSKAB Glæd en ven eller kollega med et gavemedlemskab af IDA. Det nye medlem kan uden forpligtelser prøve IDA i 3 måneder, og du kan få en gave som tak for hjælpen. Giv et medlemskab nu 2

3 2. Kan vi lære af historien, så vi undgår fallitter, udflytning, bureaukratisering og djøficering i virksomhederne? af Poul E. Verner, Ingeniør m. af IDA Vi kan godt lære af historien og skabe paralleller til nutidens moderne management i 3

4 offentlige og private virksomheder. Da Spanien i det 15. og 16. århundrede samledes til en national og politisk enhed under inkvisitionens hellige navn, skete det under voldsomme kampe og med forfølgelse af borgere med anden nationalitet og tro. Det var mauere og jøder, det gik ud over; i hundredetusinder blev de dræbt eller udvist. Men netop disse folkeslag dannede i landbrug og byerhvervene den næringsdrivende, vidende mellemklasse. Følgen blev, at Spanien måtte købe til forbrug udefra. Andre lande blev beriget gennem dette forbrug; resultatet var få rige, en forarmet adel, en fattig embedsstand og en stor arbejderklasse, der betragtede tiggeri, som ethvert andet håndværk og helst ville bestille så lidt som muligt. Sådan så Don Quixotes land ud, indtil der igen blev en talrig mellemstand, der kunne udfylde den plads i samfundet, som mauere og jøder engang indtog. Frankrig gjorde det samme med hugenotterne, de udvandrede i stort tal til England, som høstede stor fordel af det opsving, de skabte. Hvorledes passer dette så på danske forhold? Vi har i øjeblikket en trend, hvor virksomheder og det offentlige rationaliserer og fyrer vidensmedarbejdere. Mellemklassen forsvinder, og det efterlader kun ledelse og måske arbejdere, hvis man da ikke flytter produktionen til udlandet! Dette gøres af interne eller eksterne konsulenter, der kun ser på økonomisk optimering, udbytte og overskud. Det er særligt tydeligt ved mange kapitalfonde, der udnytter og udpiner virksomhederne med videresalg eller lukning for øje. Det er vigtigt, at virksomhederne udvikler og producerer til såvel hjemmemarked som eksport, og det kræver ingeniører og teknikere. Hvis virksomhedens know how er borte, kan den kun arbejde med indkøb af produkter og viden fra andre (udenlandske?) virksomheder. 4

5 Danmark er nødsaget til at vedligeholde og genskabe den tekniske mellemklasse i virksomhederne, ellers bliver konkurser og arbejdsløshed en storindustri i samfundet, som primært beskæftiger Djøfére, der ikke kan lave ingeniørarbejde, skabe produkter og heraf afledte arbejdspladser. Vi behøver ikke at gentage historiens fejltagelser. Virksomhedsejere/aktionærer og politikere/embedsmænd skal vide, at en virksomhed består at tre parter: Arbejdere ingeniører / teknikere og ledelse for at overleve og udvikle sig. Prøv at fastholde produktionen i Danmark. Det giver viden og arbejdspladser f.eks. gennem automatisering, effektivisering og nytænkning af produktionen. 3. Nu åbner IDA Engineering Club - teknik og naturvidenskab i øjenhøjde med de unge! af Henrik Lemke og Poul E. Verner, Ingeniører m. af IDA Om blot 7 år mangler Danmark hen ved ingeniører og cand.scient.er. (Kilde, se sidst i artiklen). Det vil IDA gøre noget ved! Derfor stifter IDA nu IDA Engineering Club for unge i gymnasiet. Formålet er at få flere unge til at vælge en ingeniør- eller cand. scient.-uddannelse, så manglen kan imødegås. Mål og plan IDA Engineering Club forfølger det mål, at flere unge får støttet og styrket deres interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag, og at de derigennem får et bedre valggrundlag i forhold til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. IDA Engineering 5

6 Club henvender sig bredt til unge med interesse for teknik og naturvidenskab; ikke kun de elever, som allerede er 100% dedikerede. I første omgang inviteres gymnasieelever. Det er planen fra skoleåret 2014/15 også at invitere elever fra grundskolens ældste klasser. Det kortsigtede mål er at nå medlemmer ved udgangen af IDA Engineering Club sættes over de næste måneder i gang på i alt 19 gymnasier, fordelt over det meste af landet. Udviklingen herefter vil ske på grundlag af de erfaringer, som gøres i starten. Et centralt princip for IDA Engineering Club er at supplere, hvad der allerede er ikke at overlappe eller konkurrere. IDA ønsker at supplere med det, IDA som faglig organisation kan give børn og unge: fællesskabsfølelse og identitet i et fagligt fællesskab med IDAs studie- og kandidatmedlemmer. Ide og aktiviteter Ideen er, at de unge kan få større viden om teknik og naturvidenskab og større udbytte af undervisningen i naturfag, ved at være i dialog med IDAs medlemmer og kigge dem over skulderen - nogle af fordelene ved den gamle mesterlære. IDA lægger vægt på, at de unge ved at spejle sig i studerende og kandidater kan få viden om, hvor mange muligheder, ingeniør- og cand.scient.-fagene fører til. De aktiviteter, som IDAs medlemmer vil tilbyde medlemmerne af IDA Engineering Club, er: Besøg IDA-medlemmer på job besøg hos IDA-medlemmer på virksomheder, i forvaltning og på uddannelsesinstitutioner. Mentoring rådgivning i forbindelse med fx større projektopgaver. Temaundervisning fx gennemgang af de svære emner i de naturvidenskabelige fag op til eksamensperioder. Foredrag Møder med ingeniør - og cand. scient -studerende indsigt i studerendes erfaringer og planer 6

7 Besøg på studiesteder Medlemskab af et netværk Organisering På de fleste ingeniør- og scient.-uddannelser har IDA studenterkontakter ansat blandt de studerende. Nogle af dem har et særligt ansvar for at hjælpe gymnasiekontakterne med for eksempel tips til planlægning og afholdelse af arrangementer, metoder i fremlæggelse, og organisering af netværk. Alle gymnasiekontakter har løbende, faglig kontakt til en studenterkontakt. IDA Engineering Club har base i IDAs 8 regioner, og støttes desuden af projektledelsen. Det er blandt studie- og kandidat-medlemmerne i den enkelte region, at medvirkende til de forskellige arrangementer hentes. IDA Engineering Club og skolen IDA Engineering Club laver arrangementer for sine medlemmer. IDA mener, at medlemskabet i sig selv er samlende og vil være en drivende kraft, fordi fællesskabet i club en stimulerer udviklingen af en personlig, teknisk/naturvidenskabelig identitet. Club en er et forsøg og derfor er IDA naturligvis indstillet på, at der også kan laves aktiviteter, som underviserne på skolen kan bruge i deres undervisning. IDA er i det hele taget opsat på, at der etableres et godt samarbejde med gymnasielærere, ud over de elevrettede aktiviteter i club en. På hvilken måde kan IDA bedst støtte underviserne? Vi håber at IDA-medlemmer kan se mulighederne i Engineering Club- konceptet. Link til undersøgelsen 7

8 4. Opstart af virksomhed - iværksætter hvordan kommer jeg i gang og hvad så? Af Jan Wojtczak, tidligere iværksætter, nu selvstændig teknisk konsulent De foregående artikler to artikler i IngeniørNyt har beskæftiget sig med opstartsprocessen som iværksætter, både mentalt og praktisk ; jeg vil derfor afslutte serien med at behandle iværksætterens situation, specielt som teknisk rådgiver/konsulent, i den første tid efter etableringen af virksomheden: - og hvad så? Som jeg har påpeget tidligere, er det afgørende, at de første opgaver løses til kundens tilfredshed, da du som enmandsvirksomhed er helt afhængig af dine (gode) referencer. Du kan og skal ikke bruge ressourcer på flotte reklamer o.l. salgsmateriale, medmindre 8

9 du har noget konkret at fylde i dette materiale. Du kan overordnet dele dine udfordringer i den første tid som teknisk konsulent op i følgende: Find den/de næste opgave(r) dette synes indlysende, men kræver en koncentreret og målrettet indsats, som skal og vil fylde meget! Rene linjer og åbenhed en enmands-konsulentvirksomhed bliver meget hurtigt identificeret med sine kunder/klienter. Disse bliver dine referencer og kan føre dig til den næste opgave, men kan samtidig afskære dig fra andre opgaver (konkurrerende kunder!) Nye arbejdsområder og vedligeholdelse af din viden Det spændende ved at være teknisk rådgiver er, at arbejdsområder og måden at løse opgaver på ændres med tiden. Den teknologiske udvikling er som bekendt meget dynamisk. Det er nødvendigt, også for din virksomhed, at forsøge at udnytte udviklingen. Du kan forny dine arbejdsområder ud fra to forskellige indgangsvinkler: En horisontal eller vertikal fornyelse. Den horisontale fornyelse indebærer, at du på samme faglige niveau som dine nuværende arbejdsopgaver kvalificerer dig til at arbejde med nye faglige områder, som grænser op til de nuværende (generalisten). Den vertikale fornyelse indebærer, at du dykker dybere ned i dine nuværende fagområder, således at dine ydelser bliver mere efterspurgte (specialisten). Vedr. din viden skal du være opmærksom på, at det er nødvendigt og relevant, at du følger med i dine fagområder med så lidt tidsforbrug som muligt. Det er mest hensigtsmæssigt, at du danner dig et løbende overblik over videnstrømmen indenfor dit område og går i dybden i fm. de opgaver, du løser. Du har simpelthen ikke råd til at grave dig ned i alt, hvad der udsendes! Som rådgiver får du en væsentlig efteruddannelse gennem de opgaver, du løser, men det kan være relevant at deltage i specielle kurser indenfor- eller i tilknytning til dine fagområder. Kursusudbuddet er enormt, så vælg kritisk - helst korte kurser eller kurser, du kan kombinere med dine 9

10 arbejdsopgaver (f.eks. netbaserede kurser) Økonomien du vil hurtigt opdage, at der skal bruges en del tid på at få virksomhedens (-og dermed også din private) økonomi til at nå sammen; det er derfor vigtigt, at du har de økonomiske forhold på plads fra starten, så du kan koncentrere dig om din kerneydelse, nemlig at rådgive! Vær omkostningsbevidst fra starten husk, at det er altid dyrest at låne/lease, så optag kun den mest nødvendige gæld i starten. Undersøg alternativer f.eks. via kundefinansiering (forudbetalinger). Vær indstillet på at arbejde næste gratis i kortere perioder. Netværk Du vil opdage, at det med mellemrum kan være ensomt og frustrerende at skulle træffe alle afgørelser uden en forudgående dialog med andre. Derfor er et netværk nødvendigt men etabler dette med omhu! En relevant mulighed er en anden rådgiver (gerne i en lignende situation som din), hvor du ikke er i en stærk konkurrencesituation. Du skal huske med passende mellemrum at opfølge din personlige handlingsplan, som jeg har beskrevet i IngeniørNyt nr. 3: - følger du dine personlige mål? Stemmer din hverdag overens med planen? Hvis ikke hvad er så nødvendig: - at ændre planen eller at ændre hverdagen jf. de ovenfor anførte udfordringer. Afslutningsvis kan konklusionen på iværksætteri, specielt som teknisk rådgiver/konsulent sammenfattes i ordet livsstil. Du vil mere eller mindre bevidst konstatere efter nogen tid naturligvis at det er en livstil at være selvstændig, med hvad dette indebærer. Om det er din livsstil, kan nok så megen litteratur og hjælp ikke afgøre valget er alene dit! De tre artikler i denne serie findes samlet nedenfor på det grønne link og vil evt. blive fulgt op af et medlemsarrangement i Link til de 3 artikler 10

11 5. I stormens øje Ansat hos Vestas Af kemiingeniør Lasse Klarlund-Jensen Vi skal vækst koste hvad det vil!! 11

12 Det første møde med virkeligheden efter endt uddannelse er en spændende og udfordrende tid for en nyuddannet ingeniør. Jobbet skal i hus, hvis det ikke allerede er sket i løbet af studiets sidste måneder, og derfra starter så mødet med virkeligheden uden for de akademiske mure.. For mit eget vedkommende startede jeg efter endt uddannelse og en sommerferie i 2010 hos Vestas Wind Systems, og dette har indtil nu været en spændende rejse med op og nedture gennem de sidste 3½ år. Vi starter i 2010, hvor finanskrisen spøger, og der er ikke meget gang i hjulene generelt, men hos Vestas har man ikke taget begrebet finanskrise til sig. Voldsomme investeringer i fabrikker og udvikling fortsætter ud fra en storstilet plan, hvor daværende koncernchef Ditlev Engel har fastsat triple-målene: 15 Mia EUR omsætning, 15 MW ordreindtag, 15 %, Overskudsgrad i Der er fokus på udvikling og ekspansion; der skal ansættes folk, så da jeg bliver ansat i Blades R&D afdeling under Materiale & Proces, er vi to nyansatte, men vores ansvarsområder er ikke afklaret på det tidspunkt. Cheferne har fået til opgave, at få opfyldt KPI en om vækst med x antal pct i hoveder, så det gælder bare om at få folk ansat. I de første uger jeg starter på jobbet og går i gang med introduktionsprogrammet, møder der virkelig mange nye kollegaer ind. Der er knaphed med at få skaffet IT udstyr og skriveborde nok til alle de nyansatte. Umiddelbart virker det hele enormt spændende, for realiteterne er jo ikke gået op for den unge uerfarne ingeniør, det blæser bare derud af! Bomben rammer første gang Efter offentliggørelsen af resultatet i 3.kvartal i midten af November 2010 er situationen anderledes. Der bliver nogle dage senere indkaldt til stormøde i hele R&D organisationen, hvor daværende CTO (chief Technology Officer) Finn Strøm Madsen ridser realiteterne op: Arbejdsstyrken i R&D skal reduceres med 25%. På vej hjem i bilen fra mødet sidder vi 4 kolleger og siger til hinanden, at det jo betyder, at en af os i bilen i 12

13 princippet vil blive afskediget. Min kollega og jeg, som endnu ikke har fået deciderede tekniske ansvarsområder, og derfor laver alt mulig blandet, tænker, at vi er i farezonen. Tre ting taler for det: Ikke bevist sit værd, sidst ind først ud, men vigtigst af alt billige at komme af med. Dagen oprinder, hvor vi skal sidde på vore pladser og blive prikket ud. Den slags har man aldrig været udsat for før, men man erkender bare, at sådan er situationen, og der er ikke meget at gøre ved det. Runden går i gang, og linjechefen går forbi min plads og henter min nabokollega, der har været min opstartsmentor og samtidig min vejleder under mit speciale på universitetet. En time senere bliver alt personale samlet, og den øverste chef for pågældende kontorområde fortæller, at nu er runden færdig, og x antal personer har forladt virksomheden. En meget mærkelig dag og jeg er stadig en smule målløs over stadig at sidde med et job og samtidig at have sagt farvel til min mentor. Materiale og Procesafdelingen er hårdt ramt, og nu skal puslespillet stykkes sammen, og de tidligere medarbejderes arbejdsområder skal uddelegeres. Nye udfordringer Mit tekniske ansvarsområde bliver flydende epoxyresiner, og jeg starter med at finde resterne af tidligere projekter frem. Jeg føler virkelig, at jeg har fået et ønskeområde med rigtig spændende udfordringer. Opgaverne inden for flydende epoxyresiner styres af et lille team bestående af en indkøber, en kvalitetsingeniør, en procesingeniør fra produktionen samt undertegnede (materialeingeniøren). Min rolle i teamet er fortrinsvis at sørge for at vurdere, om materialerne kan leve op til vores krav og at sige ja eller nej til produktet. Dette involverer en masse testarbejde, der skal koordineres og rapporteres, så man på et rationelt grundlag kan vurdere, om produktet passer direkte i processen. Teamet udarbejder forretningsmodellerne og beslutter derefter, hvilke tiltag der skal iværksættes. Opgaven er på daværende tidspunkt hovedsaglig at få kvalificeret flere leverandører af de eksisterende produkter og herefter at optimere på disse, så priserne kan presses ned. Arbejdet i teamet fungerer fantastisk godt, og jeg synes virkelig, det er fantastisk at se værdien af ens arbejde blive materialiseret i form af besparelser. 13

14 Flere nedslag Krisen kradser forsat i Vestas, og en ny fyringsrunde står for døren. Denne gang tager jeg det knap så slemt som første gang, men erkender dog, at chancen for at blive prikket fortsat er til stede. Heldigvis er jeg meget afklaret med situationen og overbevist om, at det nok er muligt at finde et andet arbejde. Min faglige stolthed fejler intet, så skulle det ske, jamen så er der en frisk start et andet sted. Situationen er anderledes i forhold til første gang; nu er der jo erfaring på CV et, der kan drages nytte af. Livet går videre efter anden runde, og der bliver bestemt ikke mindre at se til, men der er heller ingen tvivl om, at Vestas har fået opbygget en alt for stor R&D afdeling. På nogle område føler man, at der er overkapacitet. Så set på afstand, er det klart, at der skal skæres, når nu pengestrømmene ikke er positive. En tredje prikke -runde huserer igen i maj 2012, hvor vores afdeling atter bliver beskåret. Nu er der ikke mange medarbejdere tilbage, og pludselig er der for mange ledere og for få håndværkere. Ledelsen omstrukturerer og frigiver nogle teamledere, så der bliver flere ingeniørhænder til rådighed, hvilket giver god mening. En sådan manøvre vil naturligvis risikere, at man kan mister medarbejdere, hvis de ikke er tilfredse med situationen. Det sker også, at folk forlader den synkende skude, og man holder stramt igen med at lukke for mange nye ind. Der er ikke ansættelsesstop, men ingen tvivl om at de gyldne tider er forbi. November December 2012 foretages der igen nogle afskedigelser, men personligt er jeg blevet mere immun, og igen er jeg ikke bange for at komme til at gå arbejdsløs hvis det skulle ske. Fyringsrunden overstås, og nu er der virkelig skåret så kraftigt, at nogle ansvarsområder og opgaver må sættes på stand-by, da der ikke kan leveres på alle punkter. Udviklingen trækkes hjem CTO en bliver udskiftet til Anders Vedel, og nu bliver der skåret kraftigt ned uden for Danmark. Erkendelsen af et manglende udbytte af R&D spredt over hele verden er en realitet. Udviklingsafdelingerne i Kina, Singapore og USA får besked om nedlukning. 14

15 Dette modtages med blandede følelser, fordi man har en forventning om at kunne skaffe billig, kvalificeret R&D arbejdskraft i udlandet, og dermed slippe for de dyre danskere; men det er et fejlslagent forsøg. Samtidig barsles der med en ny vingeteknologi, og nu skal der pludselig udvikles tre vingetyper, fordi markedet skriger på flere varianter af vindmøller, som samtidig er billigere. Mit arbejde med karakterisering af materialer og resinprodukter til den eksisterende vingeproduktion, bliver også udvidet med de nye teknologier, så der er absolut ikke mangel på arbejde. Vendingen Året 2013 starter godt op. Der er rivende gang i udviklingen, og flere nye vindmøllevinger går i protype- produktion, som markerer, at Tornerosesøvnen er slut. Da jeg startede i sommeren 2010, var der lige gået en vinge i protype-produktion, og efter 2 års dødvande og omstruktureringer var vi igen i vælten. I mellemtiden er der også blevet til en fornuftig lønstigning, som dog holdt hårdt, for der er lønstop (hed det sig officielt). Cheferne vidste dog også, at arbejdsmiljøet i Vestas havde fået folk til at se sig om efter andre og mindre turbulente virksomheder. Markedet for ingeniører med speciale indenfor materialer, hungerede efter medarbejdere, så der kunne godt findes job uden for Vestas, hvis det var det, man ønskede. Personligt er jeg utrolig glad for, at jeg indtil nu har prøvet rutschebaneturen fra storhed til krise og så opleve genrejsningen. Dette er en enorm ballast at have fået med, når man tænker på andre, der først oplever så meget efter 10 år på arbejdsmarkedet. En form for personlig hærdning er nok det rette ord. Jeg har haft flere muligheder for at springe fra Vestas, men jeg er enormt glad for mit arbejde, da det er et forholdsvis stort teknisk ansvar, der hviler på mine skuldre. Det at have stor indflydelse på udvælgelsen af opgaver, der giver mening at arbejde med, er noget jeg værdsætter. Selvfølgelig vil der være brandslukningsopgaver, som ikke er til at styre uden om, men disse kan også være spændende nok, så længe de ikke fylder hele ens dag. Fremtiden 15

16 De første 3,½ år ved Vestas er gået hurtigt og ifølge de kloge karrierevejledere, bør man efter 3 år i samme job tage sin karriere op til revision. Tiden er formentlig forbi, hvor de fleste sidder i samme virksomhed og fejrer 10 eller 20 års jubilæer, medmindre man hele tiden har følt sig udfordret både personligt og fagligt, eller er den konservative person, som er tilfreds, bare man har et job. Dette er der naturligvis mange holdninger til, men man skal i sidste ende gøre det, man føler for. For mit eget vedkommende er det min karriere, der driver mig fremad, og så længe udfordringerne er der, og man kan se fremdrift på det personlige, faglige og karrieremæssige plan, ser jeg ingen grund til at følge den gyldne 3 års regel. 16

17 6. Var Columbus opdagelsesrejsende eller forretningsmand? 17

18 Af Poul E. Verner, Ingeniør m. af IDA På Columbus tid ( ) var man (Se historiske noter nederst i artiklen*) interesseret i varer fra Indien - krydderier og bomuld m. v, og den eneste vej til Indien var at sejle syd om Afrika. Det tog ca. 3 år, hvis det lykkedes. Silkevejen over land til Indien var nærmest lukket og ligeså Nordafrika af araberne, røvere og pirater, så det var syd om Afrika. Den katolske Kirke havde besluttet, at jorden var flad, og verden sluttede ude i Atlanterhavet. Dem der sejlede derud faldt ud over kanten: men videnskabsmænd og lærde, samt mange søfolk havde set at horisonten krummede, og mente at jorden var rund. Man havde også lavet en globus og indtegnet de lande, man kendte på det tidspunkt, og ud for Spanien / Portugal var det næste kendte land Indien; der kunne derfor ikke være langt mod vest til Indien! Det var således nærliggende at foretage en rejse mod vest. Columbus fik finansieret skib og penge til rejsen; det var business og ikke opdagerlyst, der drev ham. Han fandt Amerika og kom tilbage uden at vide, hvad han havde fundet, men det sker jo sommetider. Han foretog dog 3 yderligere rejser Det var cool business og udsigten til store fortjenester på varer, der var drivkraften i at finde en kort og hurtig vej til Indien, som sendte Columbus på langfart. * Noter om Christoffer Columbus Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Christoffer Columbus (italiensk: Cristoforo Colombo, spansk: Cristóbal Colón, portugisisk: Cristovão Colombo) ( ) var en navigatør og opdagelsesrejsende 18

19 fra Genova. Han var den opdagelsesrejsende, der i 1492 genopdagede Amerika. Som fjortenårig tog Columbus til søs. Intet tyder på, at han nogensinde var kaptajn, før han blev udnævnt til "admiral over oceanet", men han havde været sømand, opkøber og handelsagent for genovesiske firmaer i 25 år. Columbus lærte sig der at tegne kort, og læste bøger om historie og geografi, som han fyldte med egne notater. Særligt var han optaget af Pierre d'aillys Imago Mundi. I kapitlet om Jordens omkreds regnede han ud, at den er på km, og tilføjede: "Dette er sandheden." I virkeligheden er der tale om km. Denne fejlberegning blev årsag til, at han senere aldrig forstod, hvor han var, da han havde krydset Atlanterhavet. I 1484 fik han foretræde for kong Johan 2. af Portugal, som imidlertid var en kundskabsrig mand, der lyttede til opkomlingen med skepsis. Han nedsatte dog en kongelig kommission til at vurdere Columbus' forslag om at bekoste en ekspedition til det fjerne Cipango (dvs Japan), som Columbus havde læst om hos Marco Polo, og mente, man kunne nå ved at sejle mod vest. Kommissionen fastslog, at vejen til Cipango hvis øen da overhovedet fandtes var altfor lang, fordi Jorden er større og afstandene længere, end Columbus mente. Nedslået over afslaget og tynget af gæld pakkede han sine sager og gik med sin lille søn om bord i et skib, der tog dem mod syd til den nærmeste spanske havn, Palos. I Spanien slog Columbus sig ned i Huelva, i franciskanerklostret La Rábida, hvor munkene kunne tage hånd om hans søn. Abbeden, Juan Pérez, var en ungdomsven af dronning Isabella, og nu en af hendes skriftefædre. Gennem klostret skaffede Columbus sig vigtige støttespillere, og i januar 1486 ankom han Cordoba for at fremlægge for kongeparret sine planer om at nå Indien ved at krydse Atlanterhavet. Han måtte dog vente i fire måneder..rejsen blev indledt 3. august 1492 fra Palos, hvor han med tre skibe (Santa Maria, Niña og Pinta) og 87 mænd sejlede vestpå. I spanske statsarkiver har man fundet de 87 besætningsmedlemmers navne og opgaver. Da de blev lønnet af kronen, noteredes det nøje, hvad de hed, og hvad deres opgaver om bord var. Der var hverken præster, 19

20 missionærer, nybyggere eller soldater med. Det drejede sig om en civil forskningsekspedition, medbringende en del kongelige tjenestemænd. De fleste om bord var unge, men erfarne sømænd fra Andalusien. Hele ekspeditionen kostede ca to millioner maravedí, tilsvarende prisen på et tusinde køer, altså ingen imponerende sum. Det meste kom fra finansmanden Luis de Santangel, der sikrede sig ved at forlange fjorten procent renter på to år, og fremskaffede pengene fra kronens hemmelige politi-organisation, Hermandades, hvor han var skatmester. Columbus havde lånt sig til en ottendedel af summen. Resten kom fra Kastilien og byen Palos. Columbus fandt ikke Indien, men genopdagede i stedet Amerika. 12. oktober samme år gik han i land på øen San Salvador, hvor han kom i kontakt med fredelige indfødte. Han var så sikker på, at han havde nået det asiatiske fastland, at han lod hele mandskabet efter tur sværge på, at de var kommet til Asien. Det hele blev nedtegnet af protokolføreren. Hvis nogen brød den ed, sagde Columbus, skulle de straffes med store bøder eller få tungen skåret af. INGENIØRFORENINGEN, IDA En moderne interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere Kalvebod Brygge / DK-1780 København V ida@ida.dk facebook.com/idadanmark Mine abonnementer på nyhedsbreve IDA SÆRLIGT FOR Studerende Ledere Selvstændige Ledige Tillidsvalgte Parlamentarikere 20 MERE PÅ IDA.DK Presse Nyheder TV IDAs formand Synspunkter Publikationer Om IDA English Medlemsfordele

21 IDA Forsikring Bliv medlem 21