Oversigt over principper på Vadehavsskolen Redigeret jan

Transkript

1 Oversigt over principper på Vadehavsskolen Redigeret jan Udarbejdelse af principper: Definition af principper: Et Princip er en handleplan for de væsentligste områder af skolens virksomhed. Principper som styringsinstrument: Principper er en række udsagn, som udtrykker holdninger, synspunkter og værdier, der skal afspejles i den daglige ledelse af skolen. Principper er derfor ikke administrative retningslinier eller konkrete anvisninger på, hvordan målene opnås. Principper skal give skoleledelsen mulighed for i samarbejde med de ansatte (Folkeskolelovens 45, stk. 4) at vælge blandt flere veje for at opfylde principperne og nå målene. Forløb ved principudarbejdelse: Fælles eller gruppevis belysning af emnet Eventuel nedsættelse af underudvalg Fremlæggelse / præsentation i skolebestyrelsen Høringsfase i pædagogisk råd Justering og endelig sammenskrivning Vedtagelse og formidling. 2. Elevernes mødetid 10 min. før deres første lektion og 5 min. efter deres sidste lektion : Som hovedregel bør eleverne ikke møde før 10 min. før deres første lektion, og skal forlade skolen umiddelbart efter deres sidste lektion. (der er kun tilsyn i dette tidsrum) Undtaget hovedreglen kan være busbørn samt elever der af anden legal årsag er nødt til at opholde sig på skolen uden for deres normale undervisningstid. Ophold på skolen i undervisningstiden skal altid foregå med stilleaktiviteter. Eleverne har mulighed for at spille bordtennis efter kl Eleverne kan benytte computerne efter kl Efter elevernes sidste lektion er der ikke mulighed for hverken at spille bordtennis eller benytte computerne. I enkeltstående tilfælde kan der dispenseres for ovenstående.

2 3. Principper for forældrebetaling ved lejrskoler / klasseforældreråd. Som hovedprincip er enhver undervisning gratis, og der må derfor ikke opkræves nogen former for forældrebetaling. Ved ekstraordinære og yderst specielle fællesoplevelser for hele- eller dele af skolen kan der dispenseres fra hovedprincippet. Lejrskoleophold: I forbindelse med lejrskoleophold kan der opkræves 50 kr. pr. dag til dækning af madudgifter. Såfremt klassen og forældrekredsen bliver enige om en aktivitetsudvidelse (eks.vis: teater-, museums- eller forlystelsesbesøg) kan der opkræves et mindre beløb til dækning af de faktiske udgifter. Klassekasser: I samråd med det enkelte klasseforældreråd er der mulighed for at opkræve et mindre beløb til dækning af udgifter i forbindelse med afholdelse af sociale klassearrangementer. Ansvaret for en eventuel klassekasse varetages af klasseforældrerådene. 4. Procedure / principper ved lovligt elevfravær. Som grundprincip anses det for yderst uheldigt når forældre anmoder om ferie eller andet elevfravær. (lovligt fravær) En anmodning om lovligt elevfravær betyder: At skolen ved sin accept påtager sig et medansvar for elevens fravær og dermed en fravigelse af folkeskolelovens bestemmelser. (undervisningspligt) Når forældrene ved et lovligt elevfravær ønsker at få oplyst om mulige lektier eller undervisningsområder, skal dette betragtes som en positiv tilkendegivelse i forhold til forældrenes medansvar. Såfremt forældrene udtrykker ønske herom, gives der en kortfattet tilbagemelding i fagene dansk og matematik. Oplysningerne skal som minimum indeholde en sideangivelse af forventet gennemgået stof og / eller henvisninger til andet undervisningsrelateret materiale. (eks. vis: dag- eller logbog, kopisider, skriftlige opgaver mm.) Det enkelte klasseteam er ansvarlige for udarbejdelse af en fælles tilbagemelding.

3 5. Retningslinier for Når forældrene klager. 1. Læreren skal have klagen forelagt skriftlig (evt. som notat) Punktet følger af offentlighedslovens og forvaltningslovens bestemmelser. I henhold til forvaltningsloven kan der ikke stilles formkrav til borgeren om, at klagen skal indgives skriftlig. Hvis klage indgives mundtligt, er den omfattet af 6, stk. 1 i offentlighedsloven. Bestemmelsen er formuleret således: Det skal fremgå af notatet hvem, der har givet oplysningerne. Klagen skal altså altid foreligge skriftligt enten fra borgerens side eller som notat vedrørende de modtagne oplysninger. 2. Den ansatte og tillidsrepræsentanten får hver udleveret en kopi af klagen. Hvis klagen indeholder oplysninger, som er omfattet af skolelederens tavshedspligt, skal disse oplysninger fjernes fra kopien til tillidsrepræsentanten, med mindre den ansatte har givet samtykke til at oplysningerne videregives til tillidsrepræsentanten. En klage er ikke udelukkende et individuelt anliggende for den enkelte lærer. Hele lærergruppen omkring en klasse og undertiden hele lærergruppen ved skolen påvirkes af en konflikt mellem forældre og kolleger. Derfor bør tillidsrepræsentanten inddrages i sådanne sager. 3. Skolelederen indkalder den ansatte og tillidsrepræsentanten til et orienterende møde. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden. På mødet skal den ansatte have mulighed for at kommentere klagen, og skolelederen skal orientere den ansatte om den videre behandling af klagen. Bemærk, at mødet er af orienterende karakter. Den medarbejder, som klagen vedrører, vil under alle omstændigheder føle sig truet. Medarbejderen bør som det mindste gives den tryghed, at vedkommende har overblik over,hvad sagen vedrører, og hvad der videre foretages i sagen. Tillidsrepræsentanten bør deltage af samme grund som anført ovenfor under ad Den ansatte og tillidsrepræsentanten orienteres løbende om sagens forløb, indtil klagesagen er afsluttet. Evt. nye dokumenter i sagen gives løbende i kopi til den ansatte og tillidsrepræsentanten. Medarbejderen bør have den tryghed at vide, at intet sker bag ryggen på vedkommende. Medarbejderen bør i alle faser indtil sagens afgørelse vide, hvad der sker. Tillidsrepræsentanten bør deltage af samme grund som anført ovenfor. 5. Hvis der skal afholdes møder med forældre og/eller elever, aftaler skolelederen med den ansatte, hvordan denne inddrages. Efter omstændighederne kan der være forskellige måder at inddrage medarbejderen på. I nogle sager kan det ske ved at medarbejderen og lederen diskuterer sagen grundigt igennem forud for lederens møde med brugerne.

4 Læreren kan herunder forsyne lederen med relevante oplysninger. I andre sager kan det findes hensigtsmæssigt, at læreren selv deltager i mødet, f.eks. for at kaste lys over misforståelser eller for at genskabe et positivt samarbejde. Der kan være fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder. Det er derfor vigtigt, at lærer og ledelse gør sig klart, hvad der vil være den bedste fremgangsmåde i situationen. Hvis der i forbindelse med klagesagen skal findes tjenstlig samtale sted, følges retningslinierne for tjenstlige samtaler. Eksempel på retningslinier for tjenstlige samtaler findes i TR-håndbogen. Yderligere oplysninger se DLF s pjece om emnet. 6. Princip for brug af mobiltelefoner. Principielt er det ikke det er nødvendigt at mobiltelefoner medbringes i skolen. Hvis det i løbet af skoledagen bliver nødvendigt med en telefonisk kontakt er der mulighed for, efter aftale med en voksen, at låne en af skolens fastnet telefoner. Er der alligevel elever som medbringer telefoner skal de overholde følgende retningslinie: Telefonen skal være slukket i skoletiden. Hvis dette ikke overholdes, vil telefonen blive afleveret på kontoret, hvor den i forbindelse med en alvorlig snak, kan afhentes efter aftale. Sker det gentagne gange vil hjemmet blive underrettet og der vil i samarbejde blive aftalt et fremadrettet regelsæt for eleven. 7. Klasseforældreråd. Klasseforældrerådets opgaver: Hvis der blandt klassens forældre er interesse herfor, at arrangere et til to sociale arrangementer pr. år med deltagelse af børn, forældre og klasselærer. Datoer/ arrangementer koordineres med klasselæreren før indbydelser sendes ud. Koordinere klassens/forældrenes spisning under skolefesten. Evt. etablering af klassens forældrebank d.v.s. udarbejde et katalog over hvilke forældre der kan være behjælpelige med hvad. Det kan være alt fra kørsel til kagebagning eller evt. at kunne formidle en kontakt til forskellige virksomheder/erhvervslivet i form af besøg/ foredrag eller lign. Så klassen og lærerne evt. kan benytte sig af det, i forbindelse med de emner der arbejdes med. Der kan ved behov arrangeres et fyraftensmøde hvor klasseforældrerådene bliver indbudt. Mødet vil være indkaldt og arrangeret af skolebestyrelsen.

5 Klassens repræsentant i skolebestyrelsen, sørger i samarbejde med klasselæreren for, at der på det årlige forældremøde er et punkt hvor man: - Gennemgår denne skrivelse - Indhenter ideer til sociale arrangementer, hvornår skal de være, hvad skal der laves o.s.v - Vælger klasseforældreråd - Evt. tager op, hvis der er nogle områder forældrene har behov for at drøfte. 8. Principper for sponsering / donering. Overordnet kommunal målsætning jf. kontraktindgåelse: Skolen kan indgå aftaler om lokal sponsering af konkrete initiativer, der dog ikke binder skolen til aftaler herudover. Principper: Undervisningsmateriale og andre sponserede/donerede materialer bør i mindst muligt omfang anvendes/påføres sponsors navn, logo og lignende. Undervisningsmateriale og andre sponserede/donerede materialer bør ikke være ledsaget af eller og indeholde reklamer og andre former for markedsføring. Undervisningsmateriale, undervisning eller andre aktiviteter bør ikke indeholde direkte eller indirekte opfordringer til at købe eller anvende sponsors ellers andres produkter eller tjenesteydelser. Skolen skal have frihed til, at forholde sig kritisk til sponsors og dennes produkter. Sponserede produkter skal indeholde en lødig påvirkningsgrad. Forældresponserede produkter og materialer bør være anonyme og tilgår skolen. Disse må ikke benyttes på en sådan måde, at eleverne og forældrene kan få det indtryk, at sponseringen kan være medvirkende til en forskelsbehandling. Tilbud om sponserede produkter, der repræsenterer en større værdi; behandles i skolebestyrelsen. 9. Principper for uddeling af aktivitetstilbud fra lokalsamfundet til eleverne. Da Vadehavsskolen er en aktiv del af lokalsamfundet, vil vi gerne formidle, lokale tiltag videre, til vores elever. For at sikre nedenstående, skal alle henvendelser ude fra (både pjecer til uddeling, og ophængning af plakater), igennem skolens kontor. Målgruppen for aktiviteten skal være børn Det er vigtigt at aktiviteten har et reelt indhold og ikke har karakter af profitforetagende

6 10. Ulykker på skolen. A) Forholdsregler på ulykkesstedet. Den/de lærere, der først er til stede, sørger for, at skolelederen bliver underrettet og forsøger, så godt som muligt, at holde eleverne væk fra ulykkesstedet. Skolelederen overlader til lærerne at være opmærksomme på og tage sig specielt af dem, der har været vidne til ulykken. Hvis det er nødvendigt, hentes klasselæreren eller andre lærere og eventuelt sundhedsplejersken. Behov for en skriftlig meddelelse til de berørte elevers hjem, vurderes i hvert enkelt tilfælde. Der sørges for voksenkontakt til de elever, som ikke bør være alene efter skoletid. B) Underretning. Skolelederen underretter elevens/elevernes hjem om ulykken. Ved ulykker med døden til følge underrettes familien af politiet evt. sammen med en lærer eller skolens ledelse. (se retningslinjer for en elevs dødsfald eller en ansats dødsfald.) Skolelederen informerer personalet. Skolelederen underretter skolevæsenets ledelse. Klasselærerne informerer deres klasser. Tal åbent og konkret om det, som er sket. Lad eleverne snakke om det, de tænker og føler. Klasselæreren sørger for, at ingen af de berørte elever kommer hjem til tomt hus. C) Opfølgning. Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktionerne senere. Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder klasselæreren kontakt med eleven. Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet. Skolens ledelse og personale kan under hele forløbet kontakte PPR for råd og vejledning.

7 11. Krise / kaossituationer A) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når ovenstående erfares, orienteres klasselæreren. Klasselæreren er forpligtet til, at alle omkring klassen, SFO, servicepersonale og kontoret orienteres. Klasselæreren evt. sammen med en anden ressourceperson (evt. SFO ellen en anden kollega) kontakter hjemmet for at finde ud af: Hvad der skal gøres. Hvem der skal orienteres. Hvilken rolle skolen skal have. Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater. Aftalen forelægges nødvendige personer. Klasselæreren sørger for opfølgning. 12. En elevs dødsfald. A) Lige efter dødsfaldet. Skoleleder underretter klasselæreren og det øvrige personale. Sundhedsplejerske eller kriseskolepsykolog kontaktes for evt. at være til stede. Elevens klasse underrettes af klasselæreren, som beholder klassen resten af skoledagen. Tal åbent og konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale om det, de tænker og føler, men uden at presse. Klasselæreren sørger for, at ingen elev er alene, når han/hun kommer hjem. Skolens øvrige klasser underrettes af deres lærere. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. Sognepræsten inviteres til at være medvirkende ved en mindehøjtidelighed med tændte lys. Den afdøde elevs klasse bør have en kort skriftlig meddelelse med hjem. Forsalg til tekst: Klassen har i dag modtaget den triste besked, at... er død. Dette er noget som vi alle, og især klassens elever, berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, som er sket. Dagen afsluttes med fællesmøde, hvor krisepsykolog er til stede. Mindestund i elevens klasse, helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet (evt. blomster på elevens plads, 1 min. stilhed).

8 B) Om begravelsen. Skolen (evt. klasselæreren) spørger de pårørende, om de ønsker at lade elevens klassekammerater deltage i begravelsen. Dette kan ske i forbindelse med et evt. besøg i hjemmet. Hvis forældre ønsker dette, får elevens klasse en kortfattet meddelelse med hjem om deltagelsen i begravelsen. Det vil være godt, at så mange af eleverne som muligt kan være med ved begravelsen, da det kan være af betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste tid. Det anbefales at eleverne har en voksen med sig. Forslag til orienteringstekst (de mindre klassetrin): Det er bestemt at...s, begravelse finder sted...dag den... kl.... i... I forståelse med...s familie, vil klassen kunne deltage i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager i følge med en voksen. Dette vil være af betydning for bearbejdningen af reaktionen i den følgende tid. Tal indgående i klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen, hvad enten børnene skal deltage eller ej. På begravelsesdagen holder klasselæreren klassen samlet. Børn, som har brug for og mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. Der flages på begravelsesdagen og der kan lægges blomster foran skolen.. C) Opfølgning. Det er vigtigt, at klasselæreren får støtte og hjælp af kollegerne og øvrige faggrupper. Vær opmærksom på elevernes forskellige reaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelse er typisk udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker.hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun/han på grund af noget jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Sorgens fire faser: 1. Chokfasen 2. Reaktionsfasen 3. Bearbejdningsfasen 4. Nyorienteringsfasen Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have en stor betydning.

9 13. En elev mister en af sine nærmeste. A) Lige efter dødsfaldet Når skolen får meddelelsen om dødsfaldet orienteres elevens klasse efter aftale med familien. Aftal med hjemmet, om det vil være en god ide at tage emnet nærmere op i klassen. Tal åbent om det i klassen. Fortæl om muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vises ekstra omtanke. B) Opfølgning. Klasselæreren tager sig særligt af eleven. Vær opmærksom på elevens sorgreaktion. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelser er typisk udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennes- ker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun/han på grund af noget jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Skolens ledelse og personale kan under hele forløbet kontakte PPR for råd og vejledning. Den samme procedure følges ved andre situationer som vedrører barnet. 14. En ansats dødsfald. A) Lige efter dødsfaldet. Skoleleder underretter personalet og tager kontakt til krisepsykolog. Klasserne informeres. Hvor det er klasselæreren, der er død, må klassen informeres af en lærer, den kender. Denne bør derefter beholde klassen resten af skoledagen. Man bør endvidere sørge for, at ingen elev kommer hjem til et tomt hus. Tal konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale om det, de tænker og føler. Skolens øvrige klasser underrettes af deres lærere. Når samtlige klasser har fået besked, samles man til en mindestund og flaget hejses på halv stang. Eleverne får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem. Der afholdes fællesmøde efter sidste lektion eventuelt med deltagelse af krisepsykolog.

10 B) Om begravelsen. Skolelederen spørger de pårørende, om de ønsker deltagelse af skolens personale/elever i begravelsen. Dette kan ske i forbindelse med besøg i hjemmet. Skolelederen informerer personalet om begravelsen. Når dagen for begravelsen er fastsat, får den/de berørte klasser en kortfattet med-delelse med hjem om deltagelse i begravelsen. Det anbefales at det i meddelelsen nævnes, at det er vigtigt, at eleverne har voksne at være sammen med ved begravelsen. Forslag til orienteringstekst: Det er bestemt at...s begravelse finder sted...dag den... kl.... i... Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager. Dette vil være af betydning for bearbejdningen af reaktionerne i den nærmest følgende tid. Skolens personale vil deltage, men det er vigtigt, at børnene også har en anden voksen med sig. Tal indgående med den/de berørte klasser om alt det, der skal foregå ved begravelsen. Dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej. C) opfølgning. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på elevernes og personalets forskellige reaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelser er typisk udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun/han på grund af noget jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Sorgens fire faser: 1. Chokfasen 2. Reaktionsfasen 3. Bearbejdningsfasen 4. Nyorienteringsfasen Samtaler i klassen/personalegruppen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning.