Er der sket er forandring i deres diskurser? Hvordan bliver Dansk Folkepartis valgvideoer og diskurser afkodet af respondenterne?

Transkript

1 Indhold 1. Indledning Problemformulering Videnskabsteori Nationalisme Afgrænsning Analyse metode og teori Norman Fairclough Diskursiv praksis Tekst Social Praksis Michel Foucault Stuart Hall Roland Barthes Empiri - teori og metode Proces Analyse Video Video Sammenligning Diskussion Konklusion Kilder Semesterlitteratur - Supplerende litteratur Bilagsoversigt Bilag

2 1. Indledning Vi har i denne opgave valgt at arbejde med et emne som berører den politiske verden. Vi vil overordnet set arbejde med Dansk Folkepartis diskurser og den eventuelle ændring der har været. Vi har valgt at rette vores fokus mod to årstal nemlig 2007 og Grunden til at det netop er de to år som vi vil begrænse os til, er at de begge er år hvor der er sket en ændring for partiet. Vi har desuden valgt at vi, ud fra begge år vil se på Dansk Folkepartis valgvideoer. Disse valgvideoer kommer direkte fra partiet og vi forventer derfor at de har de diskurser som partiet har, ikke den som medierne bruger i forhold til partiet. Denne formodning kommer fra Halls teori om mugging som vi vil beskrive senere i opgaven (Jansen, 2012, Samfundsteori og samfundsdiagnose). Vi har valgt 2007 og 2011 som grundlag for analysen, da de begge er valgår, men hvor partiet står i forskellige positioner. Med dette menes der at de i 2007 er med til at danne regering som støtteparti for Venstre, men i 2011 kommer de efter 8 år som regeringsparti ikke med i regeringen men kommer i opposition. Formålet med analysen af deres diskurser, er at se om der er forandringer i diskurserne som omhandler nationalisme. Vores fokus er placeret ved nationalismen da vi finder det interessant at se hvilken ideologi partiet under. Vi vil senere i opgaven redegøre for Dansk Folkeparti og deres forhold til nationalismen. Overordnet set er vi kommet frem til netop dette analyse område, da vores interesse omkring politik blev skærpet, efter at vi, i en samling af meningsmålinger, kunne se at Dansk Folkepart står til at blive det andet største parti i Danmark (Berlingske, 2014, Berlingske Barometer). Vores undren går på hvordan et yderparti i Danmark kan have en så markant fremgang i meningsmålingerne i forhold til 2007( capitalist, 2007, TNS Gallup ). Samt hvordan de kan have stor succes, og har haft mulighed for at være regerings parti i 8 år. Vi ser fremgang i meningsmålingerne som tegn på succes. Vi er opmærksomme på at meningsmålinger er bygget på et skøn og Dansk Folkeparti historisk set har klaret sig bedre end det der var forventet fra meningsmålingerne (Kris, 2007, Især med Dansk Folkeparti...). I 2007 havde de i følge Gallups meningsmåling 12,4 % af stemmerne, i 2011 havde de ifølge berlinske medier 11,5 %. Hvor de i 2014 står til 20,3 % af stemmerne (Capitalist, 2014, Epinion). Vi vil bygge opgaven op om 2007 og 2011, med valgvideoer fra begge år. Vi vil starte med at fastslå vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, da dette vil have betydning gennem hele opgaven. Dernæst vil vi udvælge teori og lave et tilhørende afsnit. Vores valg og fravalg af teorier vil blive beskrevet i afgrænsningen. Videoerne vil ud fra de valgte teorier blive analyseret og efterfølgende sammenlignet for at komme 2

3 frem til et resultat, altså om der har været en forandring i deres diskurser. Vi vil i vores teori samt analyse behandle Foucaults magtbegreb, i forhold til de diskurser som vi analysere os frem til i valgvideoerne, og se om der er forskel på hvordan begrebet bruges eller kan ses i valgvideoerne. Desuden vil vi se om der kan ligge en overordnet diskurs i deres udtryk. Ud fra denne diskurs analyse vil vi bruge resultaterne til, at udforme en empirisk undersøgelse. Vi vil teste hvordan vores valgte respondenter forholder sig til de diskurser Dansk Folkeparti kommunikere i videoerne, En diskurs er en bestemt måde at tale om, og forstå verden (eller udsnit af verden) på (Jørgensen og Philips, 2005, s.9). Til slut i vil vi diskutere om hvorvidt deres diskurser er med til at påvirke partiets gang i meningsmålingerne. Samt diskutere om respondenterne i vores undersøgelse opfatter diskurserne på samme måde som vi har fundet frem til i den diskursive analyse. Vi vil diskutere om hvorfor de eventuelle ændringer er som de er. Vi vil sætte fokus på og diskutere hvorfor der er så stor forskel på valgvideoerne. 1.1Problemformulering Vores underen, som ovenfor beskrevet samt interesse har ledt os frem til denne problemformulering: Hvilke nationalistiske diskurser og symboler er der i Dansk Folkepartis valgvideoer fra 2007 og 2011? Er der sket er forandring i deres diskurser? Hvordan bliver Dansk Folkepartis valgvideoer og diskurser afkodet af respondenterne? 2. Videnskabsteori Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt vil være socialkonstruktivistisk. Dette har vi valgt på baggrund af den måde vi vil strukturere vores analyse på. Denne tilgang finder vi passende for dette projekt, da vi med en socialkonstruktivistisk tilgang ser kritisk på fænomener som er socialt konstrueret. Socialkonstruktivisme udspringer fra ideen om at al virkelighed bliver skabt i en social sammenhæng og der derfor ikke kun er én sandhed, men flere helt afhængig af hvilken social sammenhæng den fremkommer i. Et eksempel på dette kan være at en persons identitet ikke er stationær men skifter helt afhængig af hvor personen socialt befinder sig, på skolen er man studerende, men er samme person på arbejde er dennes definition anderledes. På arbejde vil samme person eksempelvis være 3

4 leder. Desuden er der indenfor denne videnskabsteori en forståelse at en ting ikke er noget bestemt før det bliver i tale sat. Et socialkonstruktivistisk standpunkt mht. Et givet fænomen hævder, minimalt, at det pågældende fænomen, som normalt betegnes som naturligt og uafhængigt eksisterende, i virkeligheden er menneskeskabt og bærer aftryk af sin menneskelige oprindelse (Collin et al., 2012, Humanistisk Videnskabsteori, s. 248). Ifølge Finn Collins (Collin et al., 2012, Humanistisk Videnskabsteori) kan vi med socialkonstruktivismen dekonstruere. Med dette menes der, at et fænomen i den socialkonstruktivistiske tankegang ikke er naturligt betinget men er socialt. Dette gør det muligt at dekonstruere, for at finde ind til fænomenets konstruktion. Et eksempel på dette kan være ytringsfrihed, for personer i Danmark er ytringsfrihed en selvfølge. Vi ser det som et naturligt fænomen, men dette er reelt et socialt konstrueret fænomen. Andre lande vil givetvis ikke have samme selvfølgelighed ved ytringsfrihed. Denne tankegang giver mening i dette projekt, da vi ønsker at se på sociale fænomener som er skabt af Dansk Folkeparti. Socialkonstruktivismen ser vi som et redskab der giver os mulighed for at finde ind til kernen og oprindelsen for partiets diskurser. 2.1 Baggrund Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995, og har rødder i det tidligere Fremskridtsparti. Pia Kjærsgaard og tre andre medlemmer trådte ud af Fremskridtspartiet efter interne uoverensstemmelser. Der gik ikke lang tid efter partiets stiftelse før Dansk Folkeparti overtog Fremskridtspartiets position til højere for de borgerlige partier. I mange år efter stiftelsen af partiet var de kendt som et ekstremt højreorienteret parti. Partiet gennemgår en stor forandring frem til valget i 2001, hvor de bliver et regeringsbærende parti (Brunbech, 2011, Dansk Folkeparti). I 2014 sidder de i opposition, og ligger bedre i meningsmålingerne end nogensinde. Som det ser ud nu, står Dansk Folkeparti til at blive landets næststørste parti (Berlingske, 2014, Berlingske Barometer). Partiet har siden deres stiftelse haft to ledere. Den ene var Pia Kjærsgaard, som gennem mange år var den store profil for Dansk Folkeparti. Efter hendes afgang i 2012 overtager en anden stærk profil i Kristian Thulesen Dahl positionen som partiets leder. Ifølge dansk folkepartis principprogram fra 2002 er deres formål: "Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget 4

5 land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki" (Dansk Folkeparti, 2002, Principprogram). Dette skaber også grundlag for de politiske mærkesager som partiet har. Den som der oftest forbindes med Dansk Folkeparti er deres udlændinge politik, andre områder som partiet ligger stor vægt på er socialpolitik, sundhedspolitik og dyrevelfærd(dansk Folkeparti, Mærkesager). Desuden går de meget op i retspolitik, grænsekontrol og EU politik (Dansk Folkeparti, Mærkesager). Ifølge Dansk Folkeparti er de ikke et ideologisk parti, men et holdningsparti. De beskriver sig selv som et parti med markante holdninger i de politiske spørgsmål som de finder vigtige. De fører politik ud fra deres forståelse af hvad der er til gavn for deres forståelse af Danmark, danskerne og dermed verden (Dansk Folkeparti Ideologi). 2.2 Nationalisme Den danske ordbog beskriver ideologien nationalisme således Nationalismen: Stærk eller overdreven nationalfølelse, ofte forbundet med en nedvurdering eller diskrimination af andre nationer eller med et ønske om politisk selvstændighed. (Den Danske Ordbog, Nationalisme). Denne betydning og forståelse for nationalisme er ikke fyldestgørende, da der findes mange andre beskrivelser og undersøgelser af hvad nationalisme er. For at kunne beskrive nationalisme bedst muligt vil vi gennemgå hovedpunkter fra Jenkins, Hall, Billig og Anderson og deres forståelse af nationalisme. Vi har valgt netop disse 4 teoretikere da de hver især bidrager til vores forståelse af ideologien nationalisme og de vil være med til at give os en forståelse af hvad det er Dansk Folkeparti kommunikere ud i deres valgvideoer. De har alle 4 deres egen måde at se nationalisme på. Vi har valgt netop disse 4 teoretikere da deres forståelse af nationalisme passer godt på vores egen forståelse af nationalisme. Med den socialkonstruktivistiske tilgang vil vi bruge de 4 teoretikere til vores grundlæggende forståelse af nationalisme. Denne definition af nationalisme kan vi bruge til at dekonstruere valgvideoerne, for dernæst at finde frem til en form for sandhed. Den tidligere professor i politisk videnskab Benedict Anderson, beskriver sin forståelse af nationalisme på følgende måde(anderson, 2006, Imagined Communities), Anderson ser en nation som et stort fællesskab, hvor man aldrig vil have et personligt kendskab til alle sine landsfælder. Det som gør en nation til en nation, kan være den kulturelle arv såsom sprog, flag, malerier med videre. Anderson mener at medierne derfor altid vil have en stor betydning i et nationalt fællesskabs kommunikation. De er ikke kun med til at formidle, men er også med til at forme diskurser. Kulturen er i Andersons beskrivelse vigtigere for at skabe en nation, end politiske ideologier som 5

6 bliver pålagt nationen. Det er vigtigt at folket er følelsesmæssigt engageret og investeret i nationens kultur. For at nationalismen kan forekomme bliver der nødt til, at være et folk med et fælles sprog og hvor i hvert fald % kan læse det talte sprog. Ud over dette er der to vigtige punkter som også skal være en del af dette samfund, nemlig religion og monarki. Nationalisme går nemlig ind og dækker de steder, hvor religion og monarki er begrænset. Religion og monarkiet er begrænsede fællesskaber. Her er det ikke er muligt at udfolde sig ud over det råderum, der allerede er defineret (Systime, 2014, Video) Forudsætninger for en nations opståen). Anderson mener at nationalitet giver følelsen af et fællesskab i nationen, lige meget om man er rig eller fattig, uddannet eller ufaglært, så er vi i bund og grund ens. Anderson berører også emnet om, hvorfor der er nogen, som er villig til at dø for deres fædreland. Han beskriver det som en sekundær udødelighed Jeg skal dø, mine børn skal dø, men Danmark vil altid bestå (Systime, 2014,(Video) Nationalfølelse). Ifølge ham giver netop dette, mennesker noget andet end himlen at tro på, hvis religion ikke længere er fyldestgørende. Richard Jenkins er professor i sociologi og har igennem sin karriere haft interesse for identitetsspørgsmål i forbindelse med den sociale identitet. Han har derudover brugt mange år af hans karriere på at forske i Danmark og danskhed. Jenkins har en teori om at identiteten skabes i sociale sammenhænge. Med dette menes der at identiteten kan varieres og transformeres alt efter hvilken kontekst man som person indgår i (Jenkins, 2006, Social Identitet). Jenkins mener at det er en myte, at det danske folk er et homogent folk. Dette hænger sammen med hans ide om social identitet. Der er forskel på om man er fra Bornholm, København eller Skagen. Disse steder har deres egen kulturer, historie, traditioner og så videre. Han mener at historie skabes igennem folket, og ikke er noget som kan dikteres fra staten som for eksempel kulturkanon. Jenkins beskriver hvordan etnicitet og identitet er noget et folk bliver gjort opmærksom på i det øjeblik de bliver konfronteret med andre. Jo mere vi kommer i kontakt med fremmede, desto mere sætter vi spørgsmål ved, og værner om hvem vi selv er. Efter hans mening skal integrationsprocessen gå begge veje. Det er ikke kun indvandrer som skal integreres, de indfødte danskere skal også lære fra de nytilflyttede (Stoltenberg, 2010, Danskhed er pizza, flæskesteg og kebab ). Der er en meget åbenlys men ubevist nationalisme hos folk. Det er hverdagsting, som er nemme at se, såsom sportsbegivenheder, nationalsang, flag med mere, som der ikke tænkes eller ligges yderligere i. Nationalisme er mere end det, og er blevet en 6

7 mere kraftfuld ideologi. Den ligger under overfladen, og politikerne bruger den som argumentation. Michael Billig påstår også at den største del at alle kampe i verden er på grund af nationalisme. Tidligere kunne man samle folk med ens tro i forbindelse med monarkiet eller religion, nu skal der mere nationalisme til (Billig, 1995, Banal Nationalisem). Den åbenlyse nationalisme er ikke til stede, men når det virkelig gælder, støtter befolkningen op omkring landet og landsmændene. Den nye mediekommunikation har en tendens til at sympatisere med nationen og dens befolkning. Den ser de forskellige nyhedsområder, og verden med nationens øjne Billig, 1995, Banal Nationalisem). Stuart Halls væsentligste innovation ligger i at gennemtænke etnicitet og identitet. Han nytænker den klassiske forståelse af etnicitet. Frem for den klassiske forståelse af etnicitet, som en stillestående enhed der er rodfæstet i et bestemt område, ser Hall det som en del af strømme og processer, da de altid udvikler sig. Hall mener ikke at etnicitet har nogen betydning i social sammenhæng, men at det er den enkelte persons historie og hvilke følelser personen investerer i det som betyder noget. Ifølge Hall er etniske identiteter imidlertid forskellige i deres historicitet og i kraft af de følelser mennesker investere i dem, snarere end som stabile essenser (Jansen, 2012, Samfundsteori og samfundsdiagnose, s.30). 2.3 Sammendrag I dette afsnit vil vi komme ind på hvordan vi ud fra ovenstående teoretikere ser på nationalisme. Ligesom Benedict Anderson ser vi nationen som et fællesskab, som vi alle sammen er en del af på tværs af kulturer og ophav. Dog vil vi ikke kunne kalde Danmark for en nation hvis vi ikke havde et fælles sprog, kunst og lignede. Dette betyder ikke at man som nation ikke kan tage ved lære af nye strømme af kulturer som kommer til nationen. Med inspiration fra Richard Jenkins mener vi også, at kultur er noget som bliver skabt og udviklet blandt folket, og ikke noget som kan pålægges fra politisk side. Ud fra Michael Billigs teori om banal nationalisme ser vi også at der er en række symboler, som kan betegnes som nationalistiske. Men vi mener ligesom Michael Billig, at det ikke nødvendigvis er noget som vi i hverdagen tænker over er nationalistisk. Hejser vi flaget i haven, er det mere en tradition, end et nationalistisk symbol. Ud fra Stuart Halls ide om etnicitet, har det sociale ikke nogen betydning. Det er derimod den enkelte persons historie og følelser som har betydning for etnicitet. Ud fra disse teoretikere kan vi bedre forstå nationalisme og se de små tegn som vi ikke har haft viden nok om til at kunne udpege tidligere. Vi vil kunne bruge denne 7

8 viden til at sætte fokus på elementer i Dansk Folkepartis valgvideoer og i deres udtryk som har nationalistiske undertoner eller er rendyrkede nationalistiske symboler. 3. Afgrænsning Ud fra vores underen, omkring hvorfor Dansk Folkeparti er gået så markant frem i meningsmålingerne har vi afgrænset os til kun at arbejde med valgvideoerne fra 2007 og Vi er opmærksomme på at vores genstand for analysen lige så godt kunne havde været pressemeddelelser, tv interviews eller lignende. Vi er interesseret i partiets diskurser over for deres vælgere, og ikke i andres fremstilling af dem. Der er mange måder at beskrive nationalisme på. Vi finder det derfor vigtigt at fastslå hvilken betydning vi ligger i denne ideologi. Derfor har vi afgrænset os til at fokusere på enkelte teoretikere der beskriver nationalisme. De har hver deres forståelse af begrebet, som tilsammen rummer den beskrivelse som vi også har af nationalisme. Som teoretisk og metodisk udgangspunkt for opgaven har vi valgt at bruge Norman Faircloughs teori om kritisk diskurs analyse. Denne teori har vi valgt, da den passer med vores videnskabsteoretiske tilgang, men også fordi den rummer mange konkrete værktøjer vi kan bruge i vores analyse. Vi har afgrænset os til kun at bruge denne ene form for diskurs analyse, da den ikke kun bevæger sig på det tekstuelle og lingvistiske niveau, den giver os også muligheden for at analysere den sociale praksis. Samtidig tilbyder den også at vi kan inddrage andre teoretikere og metoder som kan være med til at kaste lys over enkelte fænomener. Til at afkode andres forståelse af valgvideoerne vil vi bruge en kvalitativ empiri form. Denne består af interviews med 2 mænd og 2 kvinder der befinder sig i Dansk Folkepartis målgruppe. Antallet af respondenter er valgt ud fra størrelsen på opgaven og for muligheden ved at kunne gå i dybden med de respondenter vi har. Vi har valgt at afgrænse os fra at bruge en kvantitativ metode, da den ikke ville kunne give os uddybende svar som vi ønsker. Det vil heller ikke være en mulighed for os at finde respondenter nok til at undersøgelsen ville være repræsentativ og valid. Vi har fravalgt at lave en fokusgruppe, da vi mener at respondenterne kan påvirke hinanden til et bestemt svar. Vi formoder at vi vil få et mere ærligt svar ved den valgte metode. Vi afgrænser os fra at vælge respondenter som vi ved er Dansk Folkepartivælgere. Dette har vi gjort da dette ikke er en fastlåst kendsgerning, men noget der kan ændre sig. Det vi kan fastslå, er deres køn, alder og bopæl. 8

9 4. Analyse metode og teori I dette afsnit vil vi først forklare hvilke teoretikere vi vil bruge gennem opgaven, og hvordan vi vil bruge dem. Deres teorier vil derefter enkeltvis blive uddybet. Norman Fairclough og hans teori om kritisk diskursanalyse er en del af den socialkonstruktivistiske tankegang. Sprog og tegn ses ikke som noget der er naturligt fastlagt, men som noget der kan forstås og fortolkes på forskellige måder, alt efter hvilke forhold og situationer de fremkommer i. I Norman Faircloughs 3 trins model dekonstruerer han det tekstuelle niveau for at nå frem til den diskursive praksis. Dernæst analyser han hvilken social praksis det enkelte fænomen befinder sig i. Vi vil bruge den kritiske diskurs analyse som rammen for vores analyse og inddrage andre teoretikere som værktøjer, til at forstå og analysere de forskellige niveauer. De tre niveauer vil blive beskrevet yderligere i afsnittet Norman Fairclough. Michel Foucaults teori kommer fra den poststrukturalistiske tilgang, hvor socialkonstruktivismen har sin oprindelse. Vi vil i denne opgave benytte hans teori, på en socialkonstruktivistisk måde, vi vil analysere os frem til magtbegrebets fremkommen i analyse objekterne, og herefter dekonstruere dem og se hvordan disse ville kunne ændre sig i den sociale praksis. I den poststrukturalistiske finder vi ligeledes Stuart Hall. Med hans begreber som encoding/decoding, mugging med flere, vil vi se på konstruktionen af analyse objekterne. Specielt i vores empiri spiller Hall og hans begreber encoding og decoding en stor rolle. Efter vi har analyseret koderne fra Dansk Folkeparties valgvideoer, vil vi med vores empiri analysere respondenternes måde at afkode videoerne på. Med Roland Barthes og hans strukturalistiske tankegang vil vi bruge hans teori om denotation, konnotation og myte til at dekonstruere Dansk Folkepartis valgvideoer. Vi er interesseret i at undersøge hvilke forskellige meninger vores respondenter tillægger elementer i videoerne. 4.1 Norman Fairclough Begrebet diskurs bruges i dag på mange forskellige måder. Enten er der ikke nogen grundlæggende forståelse for hvad ordet indeholder. Elles er der en snæver forståelse, men der er mange forskellige forståelser. Denne lemfældige omgang med ordet diskurs gør, at der er en lidt mudret generel forståelse af begrebet. Som oftest dækker ordet diskurs over en ide om, at sproget er konstrueret over forskellige 9

10 mønstre, som afspejles i den måde hvorpå vi indgår i sociale konstruktioner. Vi deler vores forståelse af begrebet diskurs med Jørgensen og Philips, som beskriver den således: En diskurs er en bestemt måde at tale om, og forstå verden (eller udsnit af verden) på (Jørgensen og Philips, 2005, s.9). Det er ikke nok, at det generelle begreb diskurs ikke står klokkeklart i den daglige tale. Der er også forskellige teoretiske tilgange til ordet, som kæmper om ordets betydning. Da vi i denne opgave har et socialkonstruktivistisk udgangspunkt, og har gjort politik som genstand for vores analyse, har vi valgt en teoretisk tilgang som tager udgangspunkt i at sproget ikke er neutralt. Men at sproget er med til at forme og skabe vores omverden, sociale relationer og identiteter. Den teoretiske tilgang vi har valgt stammer fra professor i lingvistik Norman Fairclough, og hans kritiske diskurs analyse. Igen skal det siges at, der også her findes to former for kritisk diskurs. Den ene er en meget bred retning, hvor flere tilgange både har ligheder, men også forskelligheder. Ved denne brede tilgang er der ikke nogen enighed om hvem der er den direkte ophavsmand, men at Norman Fairclough også er en del af dette selskab. Den anden tilgang til kritisk diskurs er Norman Faircloughs helt egen tilgang. En tilgang som er mere håndgribelig som værktøj til at lave en analyse. Den består af et sæt filosofiske præmisser, teoretiske metoder og specifikke teknikker til sproganalyse. Den er specielt velegnet til at analysere politiske diskurser, da den fokusere på at koble den diskursive praksis med sociale og kulturelle udviklinger i forskellige dele af samfundet (Jørgensen og Philips, 2005). For at skabe et godt grundlag for forståelsen af de generelle præmisser som ligger til grund for begge retninger inden for kritisk diskursanalyse, vil vi her komme ind på de ens træk som findes for begge retninger, og hvorfor de er vigtige for dette projekt. Dernæst vil vi lave et mere metodisk afsnit, hvor vi vil komme ind på Norman Fairclough kritisk diskurs model, og de specifikke teknikker han stiller til rådighed for at kunne udforme en fyldestgørende analyse af en given diskurs. Diskursens udformning Ens for begge retninger inden for den kritiske diskursanalyse findes den diskursive praksis. Det er i denne praksis hvor tekst bliver produceret, og derefter konsumeret samt fortolket, og der skabes den sociale sammenhæng. Det er denne diskursive praksis som er med til at konstruere sociale identiteter og relationer. Det er dog ikke kun muligt at lave en diskursiv analyse af skrevet materiale. Diskurser omhandler ikke kun tale- og skriftsprog, men også billeder, og det erkendes at analyser af tekst med billeder skal tage hensyn til den visuelle semiotiks særlige 10

11 egenskaber og relationer imellem sprog og billeder (Jørgensen og Philips, 2005, s.73). Denne kendsgerning er en vigtig faktor for et projekt som vores. Vi vil i dette projekt berøre filmmediet, som Dansk Folkeparti benytter i deres kommunikation. Det er derfor vigtigt, at vi har muligheder for at kunne analysere det visuelle aspekt i på det tekstuelle niveau. Det vil også sige, at når vi henviser til tekst og diskurs, så dækker disse ord også over visuelle objekter. Diskursen er ikke kun med til at konstruere den sociale verden ved at forme den igennem diskursiv praksis, den konstitueres også af andre sociale praksisser. Altså er en diskurs også med til at afspejle omverden. I denne kontekst kan vi pege på Dansk Folkeparties diskurs om integration. Det er jo ikke en diskurs, som har formet sig udelukket oppe i Pia Kjærsgaards hoved. Det er en diskurs som afspejler tendenser i samfundet hvor der er kommet flere indvandre til landet, og den nationale følelse bliver forstærket. Det sociale perspektiv og magt forhold Kritisk diskurs analyse er kendt for sin ideologiske tilgang. Som udgangspunkt menes der her, at alle diskurser er med til at skabe eller producere nogle ulige magtforhold. Det kan dermed heller ikke påstås, at kritisk diskursanalyse er politisk neutral. Målet for den kritiske diskursanalyse er at kæmpe for de svage og have et kritisk politisk syn på verden (Fairclough, 1992, Discource and social change). Med dette sociale perspektiv vil vi med kritiske øjne se på Dansk Folkeparti, og hvilke diskurser partiet bruger i deres valgvideoer. Vi vil finde inspiration hos Michel Foucaults teori om magt, og undersøge hvilken form for magt Dansk Folkeparti udøver eller ikke udøver igennem deres valgvideoer. Modellen for den Kritiske Diskursanalyse Norman Fairclough har opstillet en overskuelig og let fremkommelig model for den kritiske diskursanalyse. Modellen er formet som en tretrins model, hvor kernen er det visuelle tekstuelle niveau, det næste er den diskursive praksis, og yderst ligger den sociale praksis. Til at analysere disse tre trin har Norman Fairclough fundet inspiration i traditionelle lingvistiske værktøjer til det tekstuelle niveau. I dette afsnit vil uddybe hvordan de forskellige trin skal analyseres, samt uddybe hvile værktøjer vi ønsker at bruge i vores projekt. 11

12 Inden vi begynder med den kritiske diskurs analyse, er det vigtigt at vi er opmærksomme på to vigtige forhold som gør sig gældende. Hvad den kommunikative begivenhed er. Som eksempel på dette kan det være: avisartikel, film, politisk tale og så videre. Det andet forhold er resultatet af de forskellige diskurser som befinder sig i den kommunikative begivenhed, hvilket bliver kaldt diskursorden. I denne diskursorden vil der også genre fænomenet gemme, som man skal være opmærksom på, det kan som eksempel være interview genre, film genre og så videre (Jørgensen og Philips, 2005, s.73) Diskursiv praksis Fairclough beskriver produktion og fortolkning af tekst under analyse området diskursiv praksis. Som tidligere nævnt er det den sociale sammenhæng, som er med til at skabe en kontekst. Derfor er det vigtigt at analysere hvilke vilkår teksten har været underlagt, og hvordan den bliver fortolket (Fairclough, 1992). I vores analyse af de to valgvideoer fra Dansk Folkeparti, vil vi tage udgangspunkt i den lingvistiske tilgang. Til at analysere den lingvistiske tilgang vil vi se på interdiskursiviteten. Ved at analysere interdiskursiviteten, undersøger vi hvilke diskurser som valgvideoerne trækker på. Det er også en mulighed at undersøge hvilke tekster valgvideoerne er inspireret af, dette er kaldt intertekstualiteten. Denne intertekstualitet kan ligge implicit i videoerne, eller den kan ligge åbenlyst som et manifest. Det er muligt at manifestere en tekst, ved eksempelvis at direkte citere eller henvise til en tekst. Derimod vil vi igennem vores empiri afdække den sociologiske tilgang, og dermed undersøge hvordan respondenternes respons er på videoerne. 12

13 4.1.2 Tekst På dette niveau vil vi gå dybden med den ligefremme tekst. Fairclough henviser til en række lingvistiske redskaber, som der er mulige at bruge i denne proces. I vores analyse af de to valgvideoer fra Dansk Folkeparti vil vi på det tekstuelle niveau benytte os af værktøjer som transitvitet, modalitet, word meaning og metaforer. Med transitvitet begrebet er vi interesseret i at afdække de ideologiske konsekvenser det kan have for Dansk Folkeparti, når de vælger at bruge de forskellige fremstillingsformer. Det er altså muligt at se her hvordan processer og begivenheder bliver koblet eller ikke koblet til ideologiske objekter (Fairclough, 1992). Et andet lingvistisk værktøj der er vigtig for os at bruge i analysen er modalitet. Modalitet er et sprogligt begreb, og handler om hvilken grad af tilslutning afsenderen har til sit eget udsagn. Med dette begreb er det muligt at analysere hvilken sandhed Dansk Folkeparti tillægger et givent udsagn. Der er eksempelvis forskel på hvis Dansk Folkeparti siger Vi vinder valget!, Vi syntes, at det er os som skal vinde valget, eller Måske kan vi vinde valget, en lille smule. Det handler altså ikke om hvor rigtig sandheden er, men hvor rigtig Dansk Folkeparti vælger at repræsentere den, og hvilken tilslutning de har til eget udsagn (Leeuwen, 2005). Med word meaning menes der, at et ord kan have flere betydninger, alt afhængigt af den sociale praksis. Som eksempel har Dansk Folkeparti altid en mulighed for at tillægge et ord deres egen betydning. Men modtageren har ligeledes mulighed for at fortolke sin forståelse af ordet. Vi vil bruge dette begreb til at analysere hvilket ordvalg Dansk Folkeparti bruger i deres diskurser når de skal kommunikere. Ved at analysere hvilke metaforer Dansk Folkeparti bruger i deres valgvideoer, er det muligt at få et billede af hvordan Dansk Folkeparti opfatter og strukturerer virkeligheden. Eksempelvis er det muligt at undersøge hvilke metaforer Dansk Folkeparti beskriver Danmark med. Vi vil finde metaforer både tekstuelt og visuelt i partiets kommunikation Social Praksis Efter at have analyseret de to inderste niveauer i Faircloughs kritiske diskursanalyse, skal dette nu sættes op imod den yderste del, nemlig den sociale praksis. Her vil vi gå ind og se på hvilken orden de forskellige diskurser befinder sig i. Vi vil undersøge hvordan Dansk Folkeparti bruger dem, men også hvordan de vælger ikke at bruge dem. I denne del af analysen er det også muligt at undersøge hvilken social matrice den diskursive praksis befinder sig i. Den sociale matrice er rammen for den diskursive 13

14 praksis. Her har vi mulighed for at undersøge hvilke sociale og - eller kulturelle betingelser der er opstillet for den diskursive praksis, som Dansk Folkeparti vælger at kommunikere ud igennem deres valgvideoer. Disse sociale betingelser er ifølge Fairclough ikke mulige at besvare med en diskursanalyse, men at man her må inddrage andet relevant teori (Jørgensen og Philips, 2005, s.98). Det er her vi vil inddrage Foucault og hans teori om magt. Den kritiske diskursanalyse vil blive brugt både som teori men også som fremgangs måde for analysen. 4.2 Michel Foucault Foucault havde en ide om at man som en vidende person ikke kun adskiller sig fra en person uden viden, ved at vide mere. Men også det, at man ved noget, gør at man ikke bliver den samme igen, som man var inden denne viden kom til en(foucault, 1977, Nietzsche, Genealogy, History). Som eksempel på dette kan nævnes terror angrebene i New York 9. september 2001, de af os som lever i et oplyst samfund, vil aldrig se verden som inden denne terrorhandling. De personer som lever i afsondrede samfund, og som ikke ved noget om andre personer og steder i verden, vil ikke have ændret deres syn på baggrund af terror, der vil det være andre ting som gør sig gældende. Foucault har beskrevet forskellige magtformer, han betegner dem som den disciplinære magt, biomagten og som suverænitetsmagten. Han forklarer yderligere magt som en "teknik", altså en handling hvor der er tilhørende "teknologi", som kan beskrives som viden om eller knowhow(foucault, 1977, Nietzsche, Genealogy, History). Teknologien indeholder en viden om et bestemt magt område, og ved derfor hvordan denne viden kan bruges til et givent formål, og dermed have en bestemt virkning (Foucault, 1977, Nietzsche, Genealogy, History). Foucault beskæftiger sig ikke med hvad der er sandt eller falsk, men har interesse i hvordan viden produceres. Han mener at sandheder skabes i historien og afhænger af hvilken magt der har været på forskellige tidspunkter i historien (Foucault, 1977, Nietzsche, Genealogy, History). Magt og viden hænger i Foucaults teori sammen, dette argumentere han for, ved at sige at man ikke kan udøve magt uden at have en viden, ydermere siger han at viden altid vil fremkalde magt (Foucault, 1977, Nietzsche, Genealogy, History). Som med sandheder, interesserer Foucault sig ikke om hvordan magt forstås eller tolkes, men hvordan den bliver brugt og hvilke virkninger som brugen af den har ført til. Foucault hævder at ingen kan eje magt, da magten kun er mulig at anvende. Magt vil altid være i forandring. Den som har magt 14

15 i en given situation, har måske ikke magt i en anden situation. Denne ændring vil kunne ske hele tiden, magten kan skifte på baggrund af en enkelt handling. Magten indgår i alle sociale relationer, magt er dog ifølge Foucault hverken negativt eller destruktivt (Foucault, 1977, Nietzsche, Genealogy, History). Foucaults magtbegreb har en stor rolle i hvordan vi vil analysere den magt Dansk Folkeparti bruger i deres valgvideoer. Vi vil bruge begrebet i den kritiske diskurs analyse under den sociale praksis i analyse afsnittet. Dette vil vi gøre for at se hvordan Dansk Folkeparti anvender magt og se hvilke konsekvenser dette eventuelt kan have i en social sammenhæng. 4.3 Stuart Hall Med inspiration fra Althusser, mener Hall at identitet skabes igennem ideologiske anråbelsesprocesser, hvor individer kaldes eller hverves til forskellige identiteter. Identiteter er altså noget som skabes i en social sammenhæng. Eksempelvis, En politibetjent opråber en civil på gaden. I det øjeblik den civile respondere, så har den civile fået en ny identitet og nyt subjekt. Dette er også kaldt interpellation. For Hall betyder det, at der ikke er noget subjekt uden for det sociale. Der er her ikke nogen materielle eller økonomiske forudsætninger som kan ændre på et individs identitet. Politiske kampe handler derfor om interpellation (Jansen, 2012, Samfundsteori og samfundsdiagnose). Inspireret af Antonio Gramsic henter Hall begrebet hegemoni. Hegemoni er en måde at få magt i eller over et samfund. Hall mener at hegemoni er andet end undertrykkelse eller herredømme. Hegemoni opnås ved at vinde tilslutning til et bestemt politisk program blandt forskellige grupper. Hall mener at denne tilslutning afhænger af, at man som politisk parti eller lignende kan rumme, og holde sammen på forskelle. Med dette menes der ikke nødvendigvis ensretning, men det kan være en fordel at spille på eksempelvis forskellige racemæssige forskelle for at skabe tilslutning (Jansen, 2012, Samfundsteori og samfundsdiagnose). Halls teori omkring encoding og decoding er at massemedierne i en vis grad kan ses som en del at de samfundsmæssige magtmekanismer. Det skal ikke forstås som om journalisterne med vilje har en hemmelig agenda om at producere indhold, som kommer en bestemt politisk retning til gode. Men det skal forstås som om, at alle medieproducenter har deres egen diskurs og ideologisk horisont. Hall formulerer det på den måde, at dem som er afsender på medieteksterne koder (encoder) bestemte forståelser ind i teksterne. Samtidig er det ikke nok at analysere teksterne, det er også vigtigt at se på de som afkoder (decode) teksterne, da det ikke er sikkert, 15

16 at de får samme resultat som mediernes mening med teksterne. Empiri, Receptions studier. Denne teori kan ses som et eksempel i debatten om de unges brug af medier. Bekymringen om at unge bliver skadet af at se for mange voldsfilm, eller hører rap musik, bygger på en ide om at unge ukontrolleret efterlever alt hvad de ser i medierne. Men de kobler det ind i deres kultur og afkoder det på en helt anden måde, som ikke behøver at være voldelig (Jansen, 2012, Samfundsteori og samfundsdiagnose). Med det begreb som Hall kalder for mugging går han på tværs af det to temaer, nemlig medier og subkulturer. Han kalder det mugging, når medierne implicit er med til at forme et billede af at kriminalitet hænger sammen med en bestemt etnicitet, køn og hudfarve. Hall mener dermed at medierne skaber en moralsk panik om eksempelvis sorte unge mænd (Jansen, 2012, Samfundsteori og samfundsdiagnose). Vi vil bruge Stuart Halls værktøjer til i analysen at beskrive den måde hvorpå Dansk Folkeparti anråber andre kulturer og fænomener. Vi vil se på i hvor høj grad dette blandt andet er en del af deres diskursive praksisser. Vi vil bruge dette som en måde at se og forklare hvorfor Dansk Folkeparti viser de billeder af Danmark og omverdenen som de gør. Sammen med Foucaults magtbegreb bruger vi Halls begreb om hegemoni, til at beskrive den måde hvorpå Dansk Folkeparti bruger magt. Encoding og decoding vil have stor betydning for strukturen af vores opgave. Vi vil bruge encoding som tilføjelse til den kritiske diskursanalyse, for at se hvilke koder eller diskurser Dansk Folkeparti vælger at bruge i deres kommunikation. Decoding vil få stor betydning i vores diskussion, hvor vi vil buge en kvalitativ metode til at se hvordan Dansk Folkepartis målgruppe afkoder diskurserne og valgvideoerne generelt. Mugging teorien vil vi bruge til at beskrive hvorpå Dansk Folkeparti i deres valgvideoer, fremviser Danmark og bestemte befolkningsgrupper. 4.4 Roland Barthes Barthes arbejder med ideen omkring at det ikke kun er sproget som kan studeres, men også at ikke sproglige betydningssystemer kan studeres på samme måde som havde det været et sprog. Vi har valgt at arbejde med en fortolkning af Barthes, nemlig Van Leeuwen. Han arbejder med det semiotiske område og vi kan ved hjælp af disse værktøjer se på andre elementer i valgvideoerne end ved de andre teorier som vi har valgt at arbejde med. Et eksempel på dette kan være at denne metode ikke kun ser på hvad Dansk Folkeparti skriver og siger i deres valgvideoer om deres politik, men også hvordan de fremstiller den, altså hvordan den ser ud. Herunder vil det denotative og konnotative 16

17 niveau blive beskrevet, dette vil blive gjort med eksempler der har relevans for opgaven (Theo van Leeuwen, 2005). Det er på det denotative niveau at et billede eller i dette tilfælde en video bliver iagttaget, videoen ses her objektivt, eller så objektivt som det kan blive. Udgangspunktet for objektivitet vil altid have baggrund i for eksempel kultur, opvækst med videre. På det konnotative niveau fortolkes de symboler der må være, og valgvideoen læses i forhold til den kontekst den fremkommer i, samt andre betydninger der i konteksten kan sættes på valgvideoen (Theo van Leeuwen, 2005). Myten er den personlige betydning som man tillægger et objekt. I dette tilfælde vil det være hvad og hvilken betydning vi tillægger de enkelte elementer i valgvideoerne (Theo van Leeuwen, 2005). 5. Empiri - teori og metode For at understøtte vores analyse af de to valgvideoer fra Dansk Folkeparti, har vi valgt at udarbejde noget empiri. Ind til videre har vi valgt at analysere på hvordan Dansk Folkeparti har valgt at kode deres kommunikation igennem videoerne. I dette afsnit vil vi se på hvordan denne kommunikation så bliver afkodet. Denne metode har vi fundet inspiration til hos Stuart Hall og han teori om encoding og decoding (Jansen, 2012, Samfundsteori og samfundsdiagnose), som vi har beskrevet i teori afsnittet. Det har været vigtigt for os at vi valgte to emner, som ligger inde for samme mediefelt, da Stuart Hall ser medierne som en stor samfundsmæssig magtmekanisme. Vi har valgt to valgvideoer som kommer direkte fra Dansk Folkeparti. Dette er vigtigt da det er Dansk Folkepartis fremstilling af dem selv, og ikke andre mediers fremstilling af partiet vi er interesseret i. Til vores empiri har vi valgt at bruge det kvalitative interview, da det i denne opgave giver mest mening med den kvalitative empiri frem for den kvantitative empiri. Det kvalitative interview er en optimal metode for at få et indblik i respondentens afkodning af valgvideoerne. Vi får et svar på vores underen, og har mulighed for at stille yderligere og dybtgående spørgsmål. I denne forbindelse er det bedre med 4 uddybede svar, frem for 100 overfladiske korte svar. Grunden til at vi at vi har valgt disse interviews er, at kunne bruge svarene til at diskutere om Dansk Folkeparti er lykkedes med deres kodning. Det handler om at undersøge om respondenterne afkoder de budskaber, som vi formoder er dem Dansk Folkeparti ønsker frem. Vi har også valg interviewet da det er et politisk emne, og vi formoder at det kan være et ømtåleligt emne for nogen at snakke om. 17

18 5.1 Proces Med interviewet har vi haft mulighed for at imødekomme respondenten i enerum. Hvilket skabte en form for tryghed. En tryghed som var rar for de deltagende, og skabte rum til at de kunne sige deres ærlige mening. For at finde de absolut bedste respondenter til vores empiri har vi taget udgangspunkt i en målgruppe analyse som analyse instituttet Megafon har udformet (Politikken, 2014, Her er vælgerne ). Megafon beskriver kernevælgeren som personer som primært er af hankøn og over 60 år gamle. Megafon beskriver dog også, at der er en lille vækst blandt yngre vælgere. Bopælen er primært i provinsen. De er generelt ikke højtuddannet, og Kristian Thulesen Dahl siger selv at Dansk Folkeparti er et arbejderparti (Politikken, 2014, Her er vælgerne ). Vi har valgt at tage udgangspunkt i en valid undersøgelse fra Megafon, da vi ikke selv ville have mulighed for at få tilkendegivelser fra 5490 respondenter (Politikken, 2014, Her er vælgerne ). Da vi begge stammer fra det der betegnes som udkants Danmark, var det ikke svært at finde respondenter i den ønskede målgruppe. Vi har haft fokus på at respondenterne var i den ønskede målgruppe, da de ville være personer hvor det er muligt at de nu eller senere kunne stemme på Dansk Folkeparti. Det var ikke vigtigt for os om de stemmer på partiet nu, men mere at de passer på målgruppen, og dermed kan give et billede af hvad personer i denne gruppe afkoder, når de bliver sat overfor Dansk Folkepartis valgvideoer. De transskriberede interviews vil vi ligge i bilag 1, og vi vil derfra trække pointer ud og bruge i diskussionen. Designet af vores interview er bygget ud fra vores analyse. Respondenten fik først vist valgvideoen fra 2007 og fik stillet spørgsmål her til. Dernæst var det samme procedure med valgvideoen fra Imens de så begge film var der mulighed for, at de kunne sige hvad de tænkte. Denne strategi blev brugt, da vi derved havde mulighed for at opfange deres første denotative tanke. Dernæst sporede vi os ind på deres konnotative tanke og myte ved at stille åbne spørgsmål. 6. Analyse Igennem denne analyse vil vi analysere Dansk Folkepartis valgvideoer fra 2007 og Vi vil bruge Faircloughs kritiske diskurs model som rammen for dette afsnit. I analysen vil vi inddrage Foucault til at se på magtforhold, dette vil vi gøre i den sociale praksis, hvor vi vil se på hvilken konsekvens maget kan skabe som resultat af valgvideoerne. Vi vil derudover inddrage dele fra afsnittet om nationalisme samt Hall, som udgangspunkt for vores teoretiske forståelse. Udgangspunktet for vores interesse i valgvideoerne er inspireret af Roland Barthes. Vi finder spændende at se på hvordan 18

19 videoerne bliver kodet fra afsenderen, vi er klar over at den konnotative del er anderledes end den umiddelbare denotative første tolkning. Indledningsvis vil vi skabe et overblik over videoerne. Til at skabe dette overblik har vi valgt at bruge Barthes og hans teori om denotativ og konnotativ forståelse. Dette er relevant for at komme ind i analysen, og for at vide hvad vi arbejder med.. Vi er opmærksomme på at vi laver en diskursanalyse men for at få den fulde forståelse for opgaven, ønsker vi med dette at skabe et overblik. Valgvideoen fra 2007 gjorde det svært for os at skelne mellem vores denotation og konnotation. Dette var svært da, der kom mange følelser i spil ved gennemgang af videoerne. Da de viser voldsomme billeder, blandt andet filmklip fra terror handlinger. Ud fra Barthes teori om denotation og konnotation så vi på vores umiddelbare denotative forståelse af filmen. Vi forestiller os at dette kan være meningen fra Dansk Folkepartis side, videoen skaber en masse følelser og bygger på frygt for den trussel omverdenen kan bringe. Rent denotativt vil valgvideoen være at, det er en film sat sammen af billeder og andre filmklip. Billederne er i første del, anderledes end billederne i anden del. I den første del er der blandt andet billeder af mennesker der griner, sol, marker, blomster og dyr. Dernæst skifter de til en anden type billeder, der blandt andet viser vold, terror og politi. På det konnotative niveau, forstår vi at billederne i første del har en positiv virkning, hvorimod anden del bygger på noget negativt. I første del spiller Dansk Folkeparti på følelsen af at være dansk. Det gør de ved, at lige meget hvordan man er dansker, vil man kunne genkende nogle af de positive scenarier de beskriver Danmark med. Den anden del af videoen bygger på en åbenlys frygt, som rammer os direkte, for eksempel brændes det danske flag af. Vi fornemmer efter kort tids observation, at denne frygt er uden for kontekst og ikke begrundet. Billederne er sammensat af Dansk Folkeparti, det er ikke nye billeder men en samling af gamle hændelser. De har ikke nogen direkte forbindelse til nutiden. Eksempelvis viser de en ambulance, i kontekst med et terror angreb, ambulance kunne ligeså godt have kørt med udrykning på grund af en gravid kvinde. Vi forestiller os, at der vil være forskellige reaktioner i forhold til demografiske forhold. Alle vil måske ikke se det som en ubegrundet frygt. Myten kan igen være forskellig fra person til person. Vi ser ikke så meget en myte omkring indholdet af filmen, men myten skabes i forhold til hvem Dansk Folkeparti er som parti, og hvilken ideologi de arbejder ud fra. Med dette menes der, at vi med baggrund i vores forståelse af nationalisme, at Dansk Folkeparti er underlagt en nationalistisk diskurs. Denne forståelse har vi blandt andet fra Billig, som beskriver den banale nationalisme. Dansk Folkeparti inddrager flere nationale symboler og sætter dem i kontekst med frygt og fremmedhad, hvilket resulterer i at beskueren får indblik i hvordan Dansk Folkepartis virkelighed og sandhed er. Partiet 19

20 bruger åbenlyst symboler som skal være med til at beskueren ubevidst får nationalfølelse. I Videoen fra 2011 arbejder Dansk Folkeparti med en helt anden vinkel. De har beholdt deres nationalistiske blik på Danmark, blandt andet vises dannebrog. De viser billeder ud fra den sandhed de forstår. En sandhed der inkluderer banal nationalisme som flag, regnbuer og bindingsværkshuse. Vores denotation ved første blik på valgvideoen fra 2011, er et kor der synger og billeder af Danmark. Vores konnotation er ikke så stærk som ved den tidligere video, da der ikke er de store følelsesmæssige påvirkninger. Dette påvirker os ikke da vi ikke er del af deres fællesskab, og frygt er en stærkere følelse end fællesskab. De bruger i denne video mere fællesskabsfølelse frem for frygt. Myten om Dansk Folkeparti ændrer eller udvikler sig, hvis man altså tror på det der bliver fremstillet i videoen. Vi formoder at Dansk Folkeparti med denne video har haft et ønske om at fremstille sig selv på en ny måde, og vise at de også har bløde værdier. For at kunne følge vores tankegang, har vi transskriberet begge videoer, disse vil være at finde i bilag 1 som der vil blive henvist til. Vi anbefaler dog at læseren bruger tid på at se begge videoer. Dette vil give en bedre forståelse da man her hører lyden sammen med billederne (Youtube, 2007, Dansk Folkeparti - valgvideo 2007)(Dansk Folkeparti, år ukendt, Herfra min verden går). Dette er dog ikke en nødvendighed. Vi vil analysere videoerne hver for sig, og dernæst sammenligne dem. 6.1 Video 1 Transitvitet Overordnet set er der to dele af denne valgvideo. Den første del viser Danmark med marker, regnbuer og flag. Modsat dette billede tegner Dansk Folkeparti et andet billede af andre steder i verden som ikke er som Danmark. Dette skræmmebillede byder på terrorhandlinger, vold og burkaer. Dansk Folkeparti bruger en stor grad af transitvitet, hvor de fremstillingsformer som partiet vælger at kommunikere ud har konsekvenser for forståelse af den ideologi som Dansk Folkeparti udviser. De fremstiller i videoen, at det er Danmark mod de andre, os mod dem. De viser for eksempel i musikken, lyden ændres fra idyllisk til truende samtidig med at billederne skifter fra blomstermarker til vold og terror. Denne fremvisning skærper vores forståelse af at Dansk Folkeparti arbejder med nationalisme som deres sandhed. Modalitet I valgvideoen deler det sig mellem det skrevne og det talte. 20

21 Nedenstående er eksempler på hvorledes modalitet kan ses i Dansk Folkepartis valgvideo. De skriver Vi har bragt Danmark på rette kurs. I denne sætning har de en høj grad af modalitet. De bruger ingen unødige ord, det er kort og præcist. Hvis de havde skrevet vi har måske bragt Danmark på rette kurs. Så ville de i dette tilfælde have vist mindre tilslutning til deres eget udsagn. Ikke nok med at de viser det tekstuelt, de viser det også visuelt. Ved at understøtte udsagnet med en båd på rette kurs, og med det danske flag. De skriver ydermere Men noget truer. Igen stiller de ikke spørgsmålstegn ved om de selv har ret, og bruger stadig ingen unødige ord. Udsagnet fremkommer sammen med et idyllisk billede af 2 personer i en solbeskinnet have og margueritter. Det de mener der truer, vises i billedet kort efter. Det der truer, er ifølge videoen blandt andet terror og fremmede mennesker. I videoen siger stemmen Dansk Folkeparti har hele tiden arbejdet for at gøre Danmark trygt samt tryghed er ingen selvfølge. Igen har de en høj grad af modalitet. De tror på den sandhed de fremviser både i tekst og billeder. Dette ses blandt andet ved ordet altid, som understreger betydningen og sandheden for dem i deres udsagn. Generelt understøtter de deres modalitet, ved at sætte glansbilleder op om hvad Danmark er og hvordan det ser ud. Køer, regnbuer, flag og glade mennesker, samt nationale symboler. Det de selv skriver er meget korrekt, når de henviser til hvad de andre skriver er det skældsord, dårligt formuleret og ringe udført. De kunne sagtens have valgt eksempler som var rent lingvistisk bedre udført og formuleret. Men de vælger at bruge eksempler som ophøjer dem selv og nedgør den måde hvorpå de andre fremvises. Dette ses blandt andet ved tiden 01.59, hvor der er en gruppe mennesker af mellemøstligt udseende, de har tørklæder og huer om deres ansigter de bærer bannere med tekst som Butcher those who mock islam, Behead those who insult islam, Europe you pay, fanatics are on the way!!!, Liberalisem go to hell! med mere (Se bilag 1).Når der bruges skældsord kan det være en måde at vise verbal afmagt, men også være fordi at de ikke har andre eller bedre argumenter at komme med. Selve den visuelle udførelse af udtalelserne er også ringe udført. Det er slidte pap eller papirskilte som de bruger til deres kommunikation. I tiden er der blandt andet graffiti med ordet fuck skrevet flere gange. Myten i Danmark omkring graffiti er at det er kriminelt. Dette sat op mod Dansk Folkepartis klare kommunikation, med høj modalitet og fremstilling, dette gør at Dansk Folkeparti fremstiller sig selv som dem der skal lyttes til. 21