Valutaterminskontrakter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valutaterminskontrakter"

Transkript

1 Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given valuta. I denne artikel gennemgås principperne bag terminsforretningerne, hvordan de kan bruges og hvad fordelene og ulemperne er. Hvad er en terminsforretning? En valutaterminskontrakt er en gensidig bindene aftale mellem f.eks. banken og landmanden om køb eller salg af et bestemt valutabeløb, til en bestemt, på et fremigt spunkt. Valutaen i dag kaldes en. Kursen man skal købe eller sælge til kaldes terminsen. Man kan lave kontrakter op til et års løbe. En terminskontrakt kan dermed afdække en fremig afregning i en fremmed valuta. Det kan være køb af en maskine fra USA, indfrielse af valutalån eller salg af produkter til udlandet. Der behøver ikke være en underliggende forretning, der skal afdækkes, terminskontrakterne kan også bruges til spekulation i en valutas fremige udvikling. For at forklare terminskontrakterne gennemgås principperne gennem to eksempler: Køb af valuta på termin Salg af valuta på termin. Hvad er det man opnår, og hvad er det egentlig den bagvedliggende forretning går ud på. Eksempel: Køb af valuta på termin En landmand skal om 90 dage aflevere schweizerfranc (CHF), da han f.eks. har købt en maskine fra Schweiz, han skal indfri et lån på CHF eller har en swap på CHF der udløber om 90 dage. Enten vil han gerne kende sin betaling om de 90 dage, eller han mener, at en er meget lav nu og vil derfor gerne sikre sig, at kunne købe maskinen eller indfri lånet til denne lave. Landmanden går derfor ned i banken og laver en aftale om at købe CHF til en bestemt om 90 dage. Spoten er i dag kr. pr. 100 CHF og han får lov til at købe de CHF til om 90 dage. Dvs. han skal købe CHF for.000 kr. Dermed har han lavet en terminskontrakt med køb af CHF til termins. Hvis en bliver højere Hvis en efter 90 dage er højere end, har landmanden fået noget ud af sin kontrakt. Hvis en f.eks. er 472, skulle han have betalt for maskinen, hvis han ikke havde lavet kontrakten. Med kontakten kan han nu købe for.000, dvs. han har fået en gevinst på kr.

2 Figur 1. Køb af valuta på termin hvis en stiger Hvis en bliver lavere Hvis en efter 90 dage er lavere end, taber landmanden på sin kontrakt. Hvis en f.eks. er 452, kunne han have købt maskinen for , men da han har lavet en bindende aftale om at købe til.000 har han altså tabt kr. Figur 2. Køb af valuta på termin hvis en falder Ingen fysisk udlevering af pengene Der sker ikke en fysisk udlevering af pengene. Dvs. landmanden går ikke ned i banken med kontrakten og betaler.000 kr. og får CHF. Terminskontrakten afregner mellembetalingen. Dvs. hvis en som i eksemplet er 472, får landmanden en udbetaling på kr. Herefter køber han de CHF på markedet til Hvis man indregner gevinsten fra terminskontrakten svarer det til.000 kr. Omvendt hvis en faldt til 452. Så giver kontrakten et tab på kr. som der skal betales til banken. Landmanden kan nu købe de CHF på markedet til kr. Hvis tabet indregnes, svarer det til at have købt til.000 kr. Det er også derfor terminskontrakten er god til spekulationsforretninger. Man skal ikke have pengene op af lommen som ved et lån. Hvis man ikke har de CHF som skal betales for maskinen eller lånet, modtager man blot afregningen, som i dette eksempel er en gevinst på eller et tab på kr. Så hvis man har en forventning om, at en valuta vil stige det næste stykke, kan man altså opnå en gevinst ved at lave en terminskontrakt på køb af valuta.

3 en De to point der skal betales ekstra i forhold til en (-) er ikke en betaling til banken, men derimod et udtryk for renteforskellen mellem Danmark og i dette eksempel Schweiz. Når man indgår en terminskontrakt med banken sker der nemlig følgende forretning (se ligeledes figur 3): Banken køber allerede på spunkt 0 de CHF til. Det gør de ved at låne.000 danske kroner (sælger danske kroner). De CHF placeres i det schweiziske pengemarked i de 90 dage, mens de danske kroner lånes på det danske pengemarked i 90 dage. Når de 90 dage er gået får de CHF plus de renteindtægter der har været i perioden. De skal nu betale de.000 kr. tilbage plus de renteudgifter der har været i de 90 dage. Da renten er lavere i Schweiz end i Danmark er renteindtægterne lavere end renteudgifterne, dvs. banken har et lille underskud på denne forretning. Dette tab er de to point, som er forskellen mellem terminsen og en. Figur 3. Den bagvedliggende forretning ved køb af valuta på termin Tidspunkt 0 Udløbsspunkt (90 dage) Køb CHF Placerer CHF + renteindtægter (modtager) Sælg.000 DKK Låner.000 DKK + renteudgifter (betaler) Havde renten i Schweiz været højere end i Danmark, havde renteindtægterne været større end renteudgifterne og der havde været et lille overskud på forretningen. I dette tilfælde ville terminsen være lavere end en, man havde fået lov til at købe de CHF til f.eks kr. i stedet for. Generelt gælder der for terminsen = +/- terminstillæg/fradrag Hvis renten i den fremmede valuta er lavere end i Danmark er der et tillæg Hvis renten i den fremmede valuta er højere end i Danmark er der et fradrag. Dette er gældende uanset om man køber eller sælger valuta, hvilket vi vil se i det næste eksempel Eksempel: Salg af valuta på termin I dette tilfælde kan det være afdækning af en forretning, hvor landmanden sælger et produkt til f.eks. Schweiz om 90 dage og dermed modtager CHF. Han vil gerne allerede nu vide, hvad han får for dette produkt i danske kroner. Eller han er bange for at en vil falde de næste 90 dage, så han ikke får så mange danske kroner for sit produkt, som han kunne nu. Det kan også være, at landmanden skal optage et lån i CHF om 90 dage og gerne vil sikre en allerede nu. Til sidst kan det også være, at landmanden blot har en forventning om at en vil falde det næste stykke og derfor vil opnå en gevinst på det. Han laver derfor en terminskontrakt med banken om salg af f.eks CHF om 90 dage. Spoten er og han kan sælge til. (Samme termins som ved køb af CHF)

4 Hvis en bliver højere Hvis en efter 90 dage er højere end, taber landmanden på sin kontrakt. Hvis en f.eks. er 472 kunne han have solgt de CHF for 472 ude i markedet. Med kontakten skal han sælge for.000, dvs. han har fået et tab på kr. Figur 4. Salg af valuta på termin hvis en stiger Hvis en bliver lavere Hvis en efter 90 dage er lavere end, har landmanden fået noget ud af sin kontrakt. Hvis en f.eks. er 452 ville han kun få solgt sit produkt for Men med terminskontrakten sælger han for.000 og har dermed fået en gevinst på kr. Figur 5. Salg af valuta på termin hvis en falder Igen gælder det at terminskontrakten blot afregner gevinsten på de kr. eller tabet på kr. en en er de dette tilfælde stadig en plus tillæg, ligesom det var da vi købte CHF på termin. Hvor vi ved køb på termin mistede de to point, får vi i dette tilfælde foræret to point, da vi sælger til.000 om 90 dage i stedet for.000 som vi kunne sælge til i dag. I dette tilfælde er tillægget også et udtryk for renteforskellen mellem de to lande. Der sker nemlig følgende underliggende forretning (se ligeledes figur 6):

5 Banken ved de skal aflevere.000 kr. om 90 dage. Så på spunkt 0 køber de.000 danske kroner. Det gør de ved at låne CHF på pengemarkedet i Schweiz (Sælger CHF). De.000 kr. placeres på det danske pengemarked i de 90 dage, mens de CHF lånes på det schweiziske pengemarked i de 90 dage. Efter 90 dage får de.000 kr. plus de renteindtægter der har været i de 90 dage. De skal betale de CHF de havde lånt tilbage plus de renteudgifter der har været de 90 dage. Da renten i Danmark er højere end i Schweiz er renteindtægterne højere end renteudgifterne og der har været et overskud på forretningen. Det svarer til de to point vi fik foræret, da vi kunne sælge til.000 kr. i stedet for.000 kr.. Figur 6. Den bagvedliggende forretning ved salg af valuta på termin Tidspunkt 0 Udløbsspunkt (90 dage) Sælg CHF Låner CHF + renteudgifter (betaler) Køb.000 DKK Placerer.000 DKK + renteindtægter (modtager) Hvis renten i Schweiz havde været højere, havde renteindtægterne været lavere en renteudgifterne og der havde været et underskud på forretningen. I dette tilfælde havde terminsen været lavere end en. Generelt om terminsen Ud fra ovenstående kan vi samle følgende om terminsen: Hvis renten er lavere end i Danmark: = + terminstillæg Hvis renten er højere end i Danmark: = terminsfradrag Jo større forskellen er mellem Danmark og det pågældende udland jo større er tillægget/fradraget. Jo længere terminskontrakten løber jo større er tillægget/fradraget en udregnes ud fra følgende formel: = 1+(rentesats i variabel valuta)*(antal dage)/360 1+(rentesats i basisvaluta)*(antal dage)/360 De fleste banker har terminserne på deres hjemmesider, så man behøver ikke selv regne dem ud

6 Udnyttelse af terminskontrakten inden den udløber Der kan være tilfælde, hvor det kan være fordelagtigt at lukke terminskontrakten ned, inden den udløber. Hvis vi f.eks. har eksemplet, hvor vi køber CHF på termin om 90 dage, kan det være, at en er steget til 472 allerede efter 60 dage. Hvis man ikke tror, at en kan blive højere, ville det være fordelagtigt at lukke forretningen ned nu. Man kan ikke lukke forretningen direkte ned, men det der sker er, at man de sidste 30 dage lavere en modsvarende termin, dvs. man sælger CHF til en termins på 473 ( tillæg 1. Tillægget er mindre en 2, da det nu kun er 30 dage). Dermed har man sikret gevinsten på de , uanset hvad der sker med valutaen de næste 30 dage. Man går selvfølgelig også glip af en ekstra gevinst, hvis valutaen nu skulle fortsætte opad i stedet for. Hvis en er dårlig når terminskontrakten udløber I eksemplet med køb af CHF på termin, kan man være uheldig, at en er kommet ned på 452 når terminskontrakten udløber. Hvis man tror en kommer opad igen inden for kort, har man mulighed for at forlænge kontrakten. Med det menes ikke, at man forlænger den eksisterende aftale, men at man får lov til at lave en ny, hvor terminsen udregnes ud fra den gamle termins og ikke fra den aktuelle. Tabet på den "gamle" kontrakt skal ikke betales, men indregnes i den nye kontrakt. Betaling for terminskontrakten Betaling af terminskontrakten sker ofte ved skæringer. Hvis en er, kommer der en skæring på f.eks. 0,6 point. Så hvis man skal købe valuta på termin, beregnes det ud fra en spotpris på,6. Hvis man derimod skal sælge valuta på termin bliver de trukket fra, så vores spotpris bliver 459,4. I selve udregningen af terminsen, kan der også ligge en fortjeneste til banken, da de kan benytte en anden rentesats end de reelt låner eller investerer til i pengemarkedet. I nogle få tilfælde kan betalingen også ske ved betaling af et engangsbeløb når terminskontrakten laves. Hvornår skal terminskontrakter bruges Terminskontrakter er gode at bruge, når det er valutaen man har hovedvægten på. Ligesom ved swappen får man glæde af det rentespænd der er mellem to landes valutaer. I swappen kommer det til udtryk via. en løbende rentebesparelse eller merebetaling. Ved terminskontrakter bliver denne renteforskel indregnet i terminsen og giver altså ikke løbende likviditet. I forhold til swappen er det også billigere at handle med terminer. Meget af forskellen ligger i deres løbeer. Swappen har typisk løbeer på mere end 3 år, hvor terminskontrakten maksimalt løber et år. Ved swappen bliver der betalt marginal for alle årene, og er derfor dyrere, hvis man alligevel går ud før for at opnå en valutagevinst. Desuden kan man ved en swap miste noget af valutagevinsten, hvis swappen er negativ på den del af markedsværdien der afhænger af renten. (Læs mere om swaps i artiklen "Swaps: Muligheder, fordele og ulemper") I nedenstående tabel ses i hvilke tilfælde man opnår hhv. en gevinst eller et tab på ens terminskontrakt. Dermed ses det også hvilken terminskontrakt man skal have, hvis man har en forventning om at valutaen enten vil stige eller falde Valuta stiger Valuta falder Køb af valuta Gevinst Tab Salg af valuta Tab Gevinst Hvis man vil spekulere i valuta, skal man også tage i betragtning, om man spekulere med eller imod renten.

7 Ved køb af CHF blev der lagt to point oveni en, så her spekulere man imod renten. Hvis man til gengæld havde solgt CHF havde man fået de to point foræret, så her spekulerer man med renten. I nedenstående tabel ses i hvilke tilfælde man spekulerer enten imod eller med renten. Renten i udlandet Køb af valuta Salg af valuta Renten > renten(dkk) Med Imod Renten < renten (DKK) Imod Med Generelt skal man huske, at køb af valuta svarer til en investering i valutaen, mens salg af valuta svarer til at låne i valutaen. Med denne tankegang er det ofte nemmere at se konsekvenserne af en ændring i valutaen, og hvorvidt man spekulerer med eller imod valutaen. Når vi låner i en valuta (salg) vil vi gerne have at valutaen falder og at renten er lavere end i Danmark. Hvis vi investerer i en valuta (køb), vil vi omvendt gerne have at valutaen stiger og at renten er højere end i Danmark. Med denne tankegang er det også nemmere at opdage, hvis vi kommer til at lave en forretning der f.eks. modsvarer en anden forretning vi har. Hvis vi har et lån i en fremmed valuta, vil fordelene (den lave rente) jo netop blive opvejet, hvis vi samig har lavet en terminskontrakt på køb af den samme valuta. Og en eventuel gevinst på terminskontrakten vil blive modsvaret af et tab på valutalånet.

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

RØD CERTIFICERING VALUTA TERMIN ER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

RØD CERTIFICERING VALUTA TERMIN ER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER RØD CERTIFICERING VALUTA TERMIN ER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER INTRODUKTION Importør af varer fra USA : Skal købe USD i fremtiden, bange for at USD stiger i kurs. Importøren er Kort (short) i USD

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01 21-08-2008 Page 1 of 1 Liz T. Johannesen Fra: Liz T. Johannesen Sendt: 13. august 2008 14:01 Til: Liz T. Johannesen Emne: VS: Rapport udkast ØU 20 AUG_130808.pdf Vedhæftede filer: Rapport udkast ØU 20

Læs mere

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation - 1 Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Terminskontrakter herunder kurssikring er et emne, der bør overvejes i enhver virksomhed, hvor prisudviklingen

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 30. april 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 6. maj 2011 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Årsrapportering 2015 CIRR Renteudligningsprogram

Årsrapportering 2015 CIRR Renteudligningsprogram Årsrapportering 2015 CIRR Renteudligningsprogram DRØFTELSE AFGØRELSE ORIENTERING 11.04.2016 Indstilling til bestyrelsen BESTYRELSESMØDE DEN 11. maj 2016 MØDETS SAGSNUMMER 2016-02.02.03/3 DAGSORDENSPUNKT

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015 Information om finansielle instrumenter og risiko Opdateret December 2015 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

SWAPS. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

SWAPS. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 SWAPS Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Særligt i relation til andelsforeninger har begrebet swap været omtalt

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. juni 2011 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 1. juni 2011 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,

Læs mere

Kommuninvest Kort Valuta 2008

Kommuninvest Kort Valuta 2008 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier

Læs mere

1. Aktivssiden (likvide midler)

1. Aktivssiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Bilag KB 100831 pkt. 06_01 Redegørelse omhandlende kommunens lån i Schweizerfranc Bilag til ØU pkt. 3, den 16. august 2010 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Centralforvaltningen Borgmesterkontoret Sagsbehandler:

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 4. marts 2011 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 28 februar 2011 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, F+E+D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Rudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015.

Rudersdal Kommune. Status på låne- og placeringsportefølje. Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Rudersdal Kommune Status på låne- og placeringsportefølje Materialet er udarbejdet som rapport med status pr. den 12. august. 2015. Indhold Kommentarer til risiko side 2 Nøgletal til risikostyring side

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Glostrup Kommune har en passende andel af fast finansiering,

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Dragør Kommune har en passende fordeling mellem fast

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2011

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2011 Faxe Kommune Kvartalsrapport april 211 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune bør øge andelen af fast finansiering op til

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 3. maj 2016 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Bettina Hedegaard Dato: 4. maj 2016 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er, at sammenholde

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER

FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER Bliv klogere på, hvordan finansielle instrumenter kan bruges, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde den rette løsning for din virksomhed

Læs mere

og godkendte fåmandsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter (derivatbekendtgørelsen)

og godkendte fåmandsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter (derivatbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om investeringsforeningers, specialforeningers og godkendte fåmandsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter 9 En investeringsforenings valutaeksponering Finanstilsynets

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 26. august 2016 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Ellyton Dyhr Dato: 29. august 2016 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er, at sammenholde

Læs mere

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi XX FORSYNING A/S Finansierings-, valuta- og rentestrategi Vedtaget på XX A/S bestyrelsesmøde den 15. maj 2007 MÅLSÆTNING: Formålet med denne strategi er at få defineret en risikoprofil for vore transaktioner

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

penge,rente og valuta

penge,rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge,rente og valuta trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, trin 1 ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. maj 2012 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 21. maj 2012 Side 1 af 5 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand

Århus den 07-02-2006. Kære Landmand Kære Landmand Århus den 07-02-2006 Mit navn er Martin Hastrup Dyrlund. Jeg er uddannet landmand (agrarøkonom) fra Dalum landbrugsskole i år 2000, hvorefter jeg har påbegyndt en cand.merc. uddannelse på

Læs mere

DANSKE BANK 4. DECEMBER 2008 RAPPORTERING TIL ØKONOMIUDVALGET MØDE 10. DECEMBER 2008

DANSKE BANK 4. DECEMBER 2008 RAPPORTERING TIL ØKONOMIUDVALGET MØDE 10. DECEMBER 2008 DANSKE BANK 4. DECEMBER 2008 RAPPORTERING TIL ØKONOMIUDVALGET MØDE 10. DECEMBER 2008 1 LÅN OG SWAPS Lån Aktuel restgæld Valuta Lånetype Afdækket Afdækket % I Kom. Kredit 1,876,200,773 DKK Variabel 748,400,000

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Finansrapport pr. 30/06 2011

Finansrapport pr. 30/06 2011 I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert halve r gives en afrapportering vedrłrende kommunens finansielle forhold p b de aktiv og passivsiden. I denne finansrapport gives en samlet status

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S

Lynettefællesskabet I/S Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 4 19. februar 2007 Lånepolitik Med henvisning til mødet 13. december 2006 har direktionen udarbejdet et udkast til en lånepolitik for Lynettefællesskabet. Udkast

Læs mere

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi

Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Optimér lånesammensætningen i forhold til din strategi Tema 12 Dansk Kvægs Kongres 2005 Specialkonsulent Jeanette Brogaard Økonomi og Jura Disposition Hvorfor rentestyring aktiv gældspleje? Sammensætning

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. juni 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. udgave som E-bog til tablets 2012 by

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Nye markeder Eksport & Import

Nye markeder Eksport & Import Nye markeder Eksport & Import Valutarådgiver Bjarne Olesen, Jyske Bank Side 1/21 Valutarisiko kan/skal den elimineres? Klar defineret valutapolitik Valutarisiko en risiko der kan gøres noget ved Terminsforretninger

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. september 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

Vi investerer stadig for lånte penge:

Vi investerer stadig for lånte penge: MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Rune Wagenitz Sørensen, adm. Direktør Oliver West, porteføljemanager Udgivet d. 10 december 2015 Vi investerer stadig for lånte penge: Mange danskere investerer med underskud,

Læs mere

Afdragsfrie lån Hvis du vil have luft til nye muligheder

Afdragsfrie lån Hvis du vil have luft til nye muligheder Afdragsfrie lån Hvis du vil have luft til nye muligheder Hvad er et afdragsfrit lån? Hos Realkredit Danmark kan du få disse låntyper med afdragsfrihed: fastforrentede lån, FlexGaranti og FlexLån. I de

Læs mere

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer.

Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Hvordan vil de nye SDO/SDROèr påvirke derivatmarkederne. Hvilke behov kan vi forvente fra udstedere og investorer. Henrik Jappe Nykredit Markets Financial Solutions Juni 2007 1 Agenda Derivatmarkedet de

Læs mere

D O M V.L. B 1716 14. Indledning

D O M V.L. B 1716 14. Indledning D O M afsagt den 20. november 2015 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Bjerg Hansen, Peter Buhl og Jacob Svenning Jønsson (kst.)) i 1. instanssag V.L. B 1716 14 ALandbrug & Fødevarer v/seges P/S

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 20. september 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Den globale økonomi er igen blevet ramt af et finansielt chok, og det er nu usandsynligt, at

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere