SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst"

Transkript

1 SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet... 3 Regressionsmodellen... 5 Definitionen af diarré og parameterisering af scenarierne... 8 Referencer Detaljeret eksempel af 3 scenarier ved 2 management niveauer Om SimHerd, øvrige priser og forbehold Overordnet beskrivelse Simuleringsmodellen SimHerd er brugt til at analysere stigningen af DB i 3 forskellige scenarier i forhold til et default scenarie. De 3 scenarier repræsenterer 3 mulige virkninger af anvendelsen af vaccinen. SimHerd modellen har analyseret stigningen af DB i disse 3 scenarier ved 160 forskellige kombinationer af management niveauer (kombinationer af reproduktionseffektivitet, udskiftningsprocent, ydelse, kalvedødelighed, forekomsten og sværhedsgraden af diarré) og priser (mælkepris, foderpris og prisen på kælvekvier). Efterfølgende er der for hvert scenarie lavet en regressionsanalyse hvormed sammenhængen beskrives mellem stigningen i DB (responsvariablen, y) og forklarende variabler (variabler som beskriver management niveauer; reproduktionseffektivitet (x 1 ),, pris (x 9 )). Regressionsmodelen er indbygget i et regneark (Microsoft Excel) og regnerarket er konverteret til html hvormed arket er brugbart on line (på næste side vises et skærmbillede af regnemodulen). Brugeren kan få arket til at vise stigningen i DB (y) i de 3 scenarier ved at tilpasse de forskellige parametre (x 1..x 9, = de blå tal i skærmbilledet) som beskriver management niveauet. 1

2 Linket til arket: Analysen Beskrivelse af 3 scenarier I analysen har SimHerd modellen analyseret nedenstående 3 scenarier % kalvedødelighed Der simuleres en halvering af forekomsten af diarré og en halvering af kalvenes dødelighedsrisiko. Der simuleres ikke en forbedring af kalvenes tilvækst eller ydelse i 1. laktation. Dette scenarie analyserer blot betydningen af færre døde kalve og dermed værdien af at der overlever flere kalve % kalvedødelighed og -50% syge kalve (bedre tilvækst) Der simuleres en halvering af forekomsten af diarré som både giver 50% færre døde kalve og 50% færre syge kalve. Færre sygdomme simuleres på kalv-niveau ved en bedre tilvækst med 5 (10) kg i de første 90 dage, kvierne påbegyndes 45 (90) dage før, ydelsen i første laktation er 4% (6%) højere og foderoptagelse i opdræt perioden er 3% (4,5) højere hvis de ikke har haft et mildt tilfælde af diarré som kalv. I parenteser vises den forudsætte forbedring i tilfældet af svære tilfælde af diarré % kalvedødelighed og -75% syge kalve (bedre tilvækst) I dette scenarier falder forekomsten af diarré med 75% som nedsætter forekomsten af dødelighed og sygdom. Færre sygdomme er simuleret på samme måde som beskrevet under scenarie 2; forekomsten af syge kalve er dog reduceret med 75% isf. 50%. 2

3 Simuleringseksperimentet Simuleringsmodellen SimHerd er brugt til at simulere 4 scenarier; de tre scenarier og et default scenarie. I de 3 scenarier er alle parametre lige ift. default scenariet, på nær af de parametre som beskriver kalvenes dødelighed, tilvækst, foderoptagelse, starttidspunkt for inseminering og ydelse i 1. laktation. Simulering af 4 scenarier kan dermed bruges til at beregne forskellen i dækningsbidrag ift. default scenarie. De 4 scenarier er analyseret for forskellige management niveauer og priser (tabel 1). Tabel 1: Parametrene hørende til forskellige management niveauer og priser Management parameter Niveau eller pris Reproduktionseffektivitet Forekomst kalvedød. % Forekomst diarré % Prop. svær diarré % Udskiftnings% EKM pr. årsko Kr. pr. kg EKM 3 2,5 Kr. pr. kvie Kr. pr. dag opdræt 8,5 7,5 At kombinere alle management niveauer og priser som vist i tabel 1 ville give 2304 kombinationer (4*3*3*2*2*2*2*2*2 = 2304) i alt. Simuleringseksperimentet bliver for stort hvis de 4 scenarier skal analyseres ved alle disse kombinationer (4*2304 = 9216). På baggrund af erfaringer med modellen er der lavet en selektion af relevante kombinationer af niveauerne. Erfaringer har for eksempel vist at værdien af at en ekstra kalv overlever ikke kun afhænger af niveauet af besætningens reproduktionseffektivitet og kalvedødelighed, men også af interaktionen mellem disse to management parametre. Værdien af en ekstra kalv afhænger også af mælkeprisen, men betydningen af mælkeprisen er i mindre grad afhængig af andre management niveauer og priser. Desuden er der undladt nogen ekstreme kombinationer af management niveauer; det er ikke realistisk at det laveste niveau af reproduktionseffektivitet og det højeste niveau af kalvedødelighed findes i kombination med det højeste niveau af udskiftningsprocent; hvis der ikke fødes mange kalve og dødelighedsraten af disse kalve er oven i købet høj, så har besætningen ikke mange kvier til rådighed til at udsætte køer med. I tabel 2 vises en oversigt af alle forskellige kombinationer af management niveauer og priser. 3

4 Kombination Reproduktio nseffektivitet Forekomst kalvedød. % Forekomst diarré % Prop. svær diarré % Udskiftning% EKM pr. årsko Kr. pr. kg EKM Kr. pr. kvie Kr. pr. dag opdræt Tabel 2: 160 forskellige kombinationer af management niveauer og pris forudsætninger Kombination 41 og 1 (42 og 2,, 40 og 80) )er lige bortset fra opdræt omkostninger per dag 4

5 Regressionsmodellen For hvert scenarie har modellen simuleret en stigning i DB ved 160 kombinationer af management niveauer (160 forskelle mellem scenariet og default scenariet). I det statistiske program R er der lavet en regressionsanalyse på dette datasæt med 160 observationer. Regressionsanalysen er lavet for hvert af de tre scenarier. Herned vises de rå resultater af regressionsanalysen Scenarie 1 (-50% kalvedødelighed) Y=scen1 (DB stigning i scenarie 1) X n = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen), dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1 hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean (opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie), yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning) lm(formula = scen1 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN * dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean + yield24, data = regress03) Residuals: Min 1Q Median 3Q Max Coefficients: Estimate Std. Error t value Pr(> t ) (Intercept) e e ufrivud.mean e e dodeklvpct.mean 2.042e e < 2e-16 *** GRN e e repeff.mean 2.587e e krprdag.mean e e KrPrEkm.mean 7.619e e * KrPrKlKv.mean 1.605e e yield e e ufrivud.mean:dodeklvpct.mean 1.304e e ** dodeklvpct.mean:grn e e e-09 *** GRN:repeff.mean 7.332e e dodeklvpct.mean:repeff.mean e e e-12 *** dodeklvpct.mean:grn:repeff.mean 9.630e e e-08 *** --- Signif. codes: 0 *** ** 0.01 * Residual standard error: 8877 on 186 degrees of freedom Multiple R-squared: , Adjusted R-squared: F-statistic: on 13 and 186 DF, p-value: < 2.2e-16 Estimaterne for de forskellige forklarende variabler og interaktionstermer er indbygget i regnearket hvorefter scen1 kan beskrives som en funktion af variablerne. 5

6 Scenarie 2 (-50% kalvedødelighed og -50% syge kalve) Y=scen2 (DB stigning i scenarie 2) X n = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen), dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1 hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean (opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie), yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning), D (forekomst diarré), S (proportion af diarré tilfælde som er milde) lm(formula = scen2 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN * dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean + D * S + yield24, data = regress03) Residuals: Min 1Q Median 3Q Max Coefficients: Estimate Std. Error t value Pr(> t ) (Intercept) e e ufrivud.mean 9.944e e dodeklvpct.mean 3.006e e e-13 *** GRN e e * repeff.mean e e * krprdag.mean e e KrPrEkm.mean 1.741e e ** KrPrKlKv.mean 2.437e e D 7.891e e e-05 *** S 1.545e e yield e e ufrivud.mean:dodeklvpct.mean 1.957e e * dodeklvpct.mean:grn e e e-08 *** GRN:repeff.mean 4.007e e * dodeklvpct.mean:repeff.mean e e e-10 *** D:S 2.384e e dodeklvpct.mean:grn:repeff.mean 1.628e e e-07 *** --- Signif. codes: 0 *** ** 0.01 * Residual standard error: on 183 degrees of freedom Multiple R-squared: , Adjusted R-squared: F-statistic: on 16 and 183 DF, p-value: < 2.2e-16 6

7 Scenarie 3 (-75% kalvedødelighed og -75% syge kalve) Y=scen3 (DB stigning i scenarie 3) X n = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen), dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1 hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean (opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie), yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning), D (forekomst diarré), S (proportion af diarré tilfælde som er milde) lm(formula = scen3 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN * dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean + D * S + yield24, data = regress03) Residuals: Min 1Q Median 3Q Max Coefficients: Estimate Std. Error t value Pr(> t ) (Intercept) e e ufrivud.mean 5.423e e dodeklvpct.mean 6.141e e < 2e-16 *** GRN e e repeff.mean e e krprdag.mean e e KrPrEkm.mean 2.462e e ** KrPrKlKv.mean 3.563e e D 1.103e e e-05 *** S 1.197e e yield e e * ufrivud.mean:dodeklvpct.mean 1.830e e dodeklvpct.mean:grn e e < 2e-16 *** GRN:repeff.mean 3.198e e dodeklvpct.mean:repeff.mean e e < 2e-16 *** D:S 3.132e e dodeklvpct.mean:grn:repeff.mean 3.507e e e-15 *** --- Signif. codes: 0 *** ** 0.01 * Residual standard error: on 183 degrees of freedom Multiple R-squared: , Adjusted R-squared: F-statistic: on 16 and 183 DF, p-value: < 2.2e-16 Figur 1 viser til illustration et eksempel af resultater for scenarie 1 som er genereret med SimHerd og som er estimeret ved hjælp af regressionsmodellen (fitted). Figuren viser hvordan de fittede værdier fra regressionsmodellen stemmer overens med SimHerd for 12 kombinationer af kalvedødelighed og reproduktionseffektivitet. 7

8 Figur 1: stigningen i DB i scenarie 1 simuleret af SimHerd og estimeret med regressionsmodellen (fitted) ved forskellige niveauer af reproduktionseffektivitet og kalvedødelighed. Definitionen af diarré og parameterisering af scenarierne Effekt på ydelse Det er antaget at et mildt tilfælde af diarré nedsætter ydelsen i første laktation med 344 kg (Svensson og Hultgren, 2008). Det svarer til 4% da ydelsen i denne studie lå på cirka 8000 kg pr. laktation. I samme studie blev der ikke fundet en effekt af svære tilfælde på ydelsen. Det skyldtes ifølge forskerne det lave antal svære tilfælde i datasættet. I denne analyse er der gået ud fra at effekten på ydelsen for svære tilfælde af diarré er 50% større. Det vil sige at forudsætningen for ydelses fald pga. et alvorligt tilfælde af diarré er 6%. Effekt på reproduktion Et svensk forsøg fandt at medianen for kælvningsalderen var 3 måneder højere hvis kalven har haft lungebetændelse (reference mangler: side 59 i slideshow Kalvhälsa Skara 2009 ). Selvom diarré er i fokus i simuleringsstudiet, så er det forudsat at et mildt og svært tilfælde af diarré øger kviernes alder ved første inseminering med hhv. 45 og 90 dage. Grunden til at denne effekt er inkluderet er at det ikke var muligt at tilskrive effekten til enten lungebetændelse eller diarré i denne studie. Det var faktisk heller ikke muligt i studiet af Svensson og Hultgren (2008). De påstår følgende Because most cases of diarrhea were mild and diseased calves soon recovered, it seems unlikely that the diarrhea per se caused such effects. Occurrence of diarrhea is, however, strongly associated with respiratory disease, which is known to generally have longer convalescence and more profound effects on growth rate (Lundborget al., 2003). Desuden diskuteres i artiklen at det ikke kun behøver at være den lavere tilvækst og dermed størrelse af kvien som nedsætter ydelsen i første laktation, men at der kan være forskel i parenchymal DNA og RNA i yvervævet (epigenetics). 8

9 Effekt på tilvækst Det er antaget at kalvens tilvækst ved 90 dage er 5-10 kg lavere hvis kalven har haft diarré. I et svensk forsøg var kalvenes tilvækst cirka 8 kg lavere ved 90 dage hvis kalven havde haft både diarré og lungebetændelse (Lundborg et al. 2003). Det er forudsat at et mildt og svært tilfælde af diarré nedsætter væksten med hhv. 5 og 10 kg. I artiklen diskuteres at effekten af sygdommene på tilvækst undervurderes da der sandsynligvis er en del syge kalve blandt de kalve som blev betragtet som rask i analysen (mange falsk negative kalve). Foderoptagelse I simuleringsstudiet påbegyndes kvierne før uden at deres vægt ved kælvning er ændret. Det betyder at kvierne skal vokse frem til den samme vægt i kortere tid. I SimHerd modellen styres tilvæksten af alle kalve da det ikke er muligt at specificere kurven af nogen (syge) kalve. I figur 2 vises vækstkurven for en flok raske kalve og en flok kalve hvor 50% af kalvene har diarré (50% mildt og 50% svært). De raske kalve opnår en kælvningsvægt på cirka 550 kg efter 25 måneder (760 dage); cirka 30 før ift. flokken med syge kalve. Ud fra denne tilvækst beregnes at foderbehovet gennem hele opdræt perioden er i gennemsnit 3,75% højere for den raske flok. Figur 2: vækstkurver (Gompertz) for en flok raske kalve (rask)ift. til en flok hvori 50% af kalvene har diarré (syg). Kælvningsinterval I denne analyse er effekten af diarré eller lungebetændelse på kælvningsinterval mellem første og anden kælvning ikke inkluderet. Et Svensk forsøg fandt at kælvningsintervallet stiger med 12% hvis kalven har haft et alvorligt tilfælde af lungebetændelse (Hultgren og Svensson, 2010). På trods af den beskrevne usikkerhed mellem effekten af sygdommene som beskrevet for oven, har vi ikke inkluderet effekten på kælvningsintervallet. I artiklen drejede det sig specifikt om severe respiratory disease og det drejede sig om en meget lav forekomst (0,88%). Yversundhed Hultgren og Svensson (2009) fandt en 1,4 højere risiko for at få yverbetændelse hvis kalven har haft et svært tilfælde af diarré mellem den 3. og 7. måned. Forskellen var signifikant ift. kalve som har 9

10 haft et mildt tilfælde af diarré men ikke signifikant ift. kalve som ikke har haft diarré. Disse resultater er vanskeligt at forklare og er efter min mening ikke overbevisende. Behandlingsomkostninger Berge et al. (2009) opgjorde behandlingsomkostninger af 97 kalve gennem en måned. Omkostningerne af medicin og tidsforbrug lå på $894 og $239, henholdsvis. Cirka 14% af kalvene var syg i denne periode (13,5 syge kalve). De samlede omkostninger per syg kalv ligger dermed på $84 ($1133/13,5 = $84 = 462 dkr.). En Svensk opgørelse viste følgende omkostninger (side 55 i slideshow Kalvhälsa Skara 2009 ): 75 kr., elektrolyt 175 kr., medicin/vet/lab 200 kr., 1 times arbejde Hvis ovenstående gælder for et svært tilfælde, så er det samlet 450 kr.. Ved at gå ud fra at et mildt tilfælde kun behandles med elektrolyt og at der bruges 0,5 timer pr kalv, så giver det samlet 175 kr. Det Svenske studie stemmer godt overens med Berge et al. (2009). I analysen blev der derfor antaget at et svært tilfælde koster 400 kr. og et mildt tilfælde koster 150 kr. I det Svenske studie er der selvfølgelig tale om Svenske kroner, men studiet er også cirka 5 år gammel. At bruge beløbene i Danske kroner som er 50 kr. lavere er sandsynligvis ikke overvurderet. Prisen kan dog tilpasses af arkets bruger. Referencer Berge A. C. B., D.A. Moore, T.E. Besser and W.M. Sischo Targeting therapy to minimize antimicrobial use in preweaned calves: effects on health, growth and treatment costs. Journal of Dairy Science, 92, Hultgren J. and Svensson, C Lifetime risk and cost of clinical mastitis in dairy cows in relation to heifer rearing conditions in southwest Sweden. Journal of Dairy Science, 92, Hultgren J. and Svensson, C Calving Interval in Dairy Cows in Relation to Heifer Rearing Conditions in Southwest Sweden. Reprod. Dom. Anim. 45, Lundborg G.K., P.A. Oltenacu, D.O. Maizon, E.C. Svensson, P.G.A. Liberg. Dam-related effects on heart girth at birth, morbidity and growth rate from birth to 90 days of age in Swedish dairy calves. Preventive Veterinary Medicine, Volume 60, Issue 2, 8 August 2003, Pages Svensson C., Hultgren, J. Associations Between Housing, Management, and Morbidity During Rearing and Subsequent First-Lactation Milk Production of Dairy Cows in Southwest Sweden. Journal of Dairy Science, 91,

11 Kombination Reproduktio nseffektivitet Forekomst kalvedød. % Forekomst diarré % Prop. svær diarré % Udskiftning% EKM pr. årsko Kr. pr. kg EKM Kr. pr. kvie Kr. pr. dag opdræt Detaljeret eksempel af 3 scenarier ved 2 management niveauer I dette afsnit vises et detaljeret oversigt af simuleringsresultater for 2 kombinationer af management niveauer. Kombination 2 (se tabel 3, det er et udklip af tabel 2) repræsenter en besætning med gennemsnitlig reproduktion og en høj kalvedødelighed. Kombination 8 er en besætning med bedre reproduktion og en lav kalvedødelighed. Alt andet er lige i disse to besætninger. Tabel 3: to kombinationer som repræsenterer to besætninger hvoraf simuleringsresultaterne vises i detalje i tabel % 30% 75% 36% , % 30% 75% 36% ,5 Tekniske resultater af simuleringsstudiet I tabel 4 vises et udpluk af simulerede tekniske tal i de 2 besætninger. Resultaterne repræsenterer simuleringsår 6 til 10. Ved at se på denne periode er vi sikre på at alle fordeler (og ulemper) i scenarierne er slået igennem. Økonomien i scenariernes første år fokuseres på senere. Tabel 4: Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10 Gns. repro, høj kalvedød. (kombi 2) God repro, gns. kalvedød. (kombi 8) Scenarierne 1 Scenarierne 1 Default Default Kalvedødelighed % 11,4-5,7-5,7-8,5 7-3,5-3,5-5,2 Årskøer Udskiftningsprocent Kælvninger pr. årsko 1,01 +0,05 +0,06 +0,08 1, Alder ved kælvning 25,8 0-0,5-0,6 25,8 0-0,5-0,6 Antal årskvier Solgte kvier EKM pr. årsko Forskel ift. default scenarie I besætning 2 (kombi 2 = gns. repro og høj kalvedødelighed) har hver kalv som overlever en værdi for besætningen; udskiftningsprocenten stiger da besætningen har brug for at få udskiftet køer. Udskiftningsprocenten er kun 37% i default scenariet da der ikke er flere kvier til at udsætte køer med (antal solgte kvier = 0). Når nu flere kalve overlever udsættes flere køer og flere kvier indgår og kælver (flere kælvninger!) i besætningen. Ydelsesstigningen i scenarie 1 skyldes ikke kalvenes bedre sundhed (det inkluderedes ikke i scenarie 1), men ydelsen stiger indirekte pga. udskiftning af flere køer (det er jo de lavt ydende, sent lakterende køer som bliver skubbet ud) og flere kælvninger. 11

12 Udskiftningsprocenten og antal kælvninger stiger endnu mere i scenarie 2 ift. scenarie 1 da kælvningsalderen falder; kalven bliver hurtigere til ko som gør at udskiftningsmuligheder stiger endnu mere. Besætningen har dog også mulighed for at sælge et par kvier om året. Ydelsen stiger yderligere i scenarie 2 og 3 da vi har simuleret en højere ydelse af 1. kalvskøer. I besætning 8 (kombi 8 = god repro og gennemsnitlig kalvedødelighed) har hver kalv som overlever ikke en intern værdi. Den eneste forskel i scenarie 1 ift. default er en stigning i antal årskvier og i antal solgte kvier; hver ekstra kalv som overlever bliver solgt som kælvekvie da der er et overskud i forvejen dvs. i default scenariet. Antal årskvier i scenarie 2 (+5) er lavere end i scenarie 1 (+8). Det skyldes at overlevelsen af flere kalve modarbejdes af den lavere kælvningsalder. Der er flere kvier men de går hurtigere igennem opdræt perioden som gør at antallet af årskvier er (lidt) lavere i scenarie 2 ift. 1. Økonomiske resultater af simuleringsstudiet Tabel 5: Udvalgte økonomiske tal for simuleringsår 6 til 10 Gns. repro, høj kalvedød. (kombi 2) God repro, gns. kalvedød. (kombi 8) Scenarierne 1 Scenarierne 1 Default Default Indtægter (x 1000) Mælk Køer Kalve Kvier I alt Udgifter (x 1000) Foder, køer Foder, kvier Behandlinger Insemineringer Øvrige omk I alt DB pr. år (x 1000) DB pr. årsko Forskel ift. default scenarie Tabellen med de økonomiske tal kan typisk forklares ved at se på tabellen med de tekniske tal (tabel 4). Stigningen indtægterne fra mælk kan forklares ud fra stigningen i ydelsen som vist i tabel 4. Udover en stigning af indtægterne viser tabel 5 også at udgifterne i besætning 8 men især i besætning 2 er steget markant. Stigningen i foder udgifter til kvier kan forklares ud fra stigningen af antallet af årskvier (tabel 4) men også stigningen i foderoptagelsen (fremgår ikke i tabel 4). 12

13 Udviklingen i de første 5 år. I tabel 5 vises hvordan økonomien ser ud i simuleringsår 6 til 10. Ved at se på denne periode er vi sikre på at alle fordeler (og ulemper) i scenarierne er slået igennem. Gevinsten af sundere og flere kalve vil dog være lavere i de første 2-3 år; der går 2 år inden de ekstra/sundere kalve kommer ind i malkestalden. Det er ikke muligt at estimere udviklingen af økonomien i alle 10 år for hvert scenarie og for hver kombination af management niveau. Det kræver at der laves en regressionsanalyse af forskellen i DB for hvert af de 10 år. I figur 3 vises proportionen af den langsigtede gevinst (stigning i DB pr. år som vist i tabel 5) som opnås i de første 5 år for de samme 2 besætninger (2 og 8). 120% 100% proportion af den langsigtede stigning i DB 80% 60% 40% besætning 8 gennemsnit af 2 og 8 besætning 2 20% 0% År Figur 3: Udviklingen i forskellen i DB mellem scenarie 1 og default scenariet udtrykt som en proportion af forskellen om er opnået i årene 6 til 10. Resultaterne vises for besætning 2 og 8 (=kombination 2 og 8) og det kalkulerede gennemsnittet af de to besætninger. Tabel 5 viste at kalven har en intern værdi i besætning 2 og at den årlige DB i årene 6 til 10 er kr. højere. Figuren viser dog at den værdi får alvor kommer til udtryk efter 4-5 år. I de første 3 år opnås kun 25-30% af den stigning. Stigningen i mælkeydelsen som opnås på grund af at den stigende tilstrækkelighed af kvier begynder i det tredje simuleringsår. Der går endnu et par år inden kalvene født af disse kvier også bliver til kvier igen (snebolden ruller langsomt). Grunden til at der trods alt er en forskel i de første år skyldes besparelsen af behandlingsomkostninger. Desuden vokser ungdyrbesætningen; denne udvidelse kaldes for statusforskydning og den bogføres som en indtægt. Forskellen i scenarie 1 ift. default scenariet er lavere for besætning 8 ( kr., tabel 5) men gevinsten opnås hurtigere. Stigningen i DB i denne besætning kan kun tilskrives salget af flere kvier; det nye, højere niveau af ungdyr og solgte kvier er allerede opnået og konstant efter 3 år. Resultaterne viser overordnet at jo større gevinsten i et scenarie, jo længere går det inden gevinsten er slået igennem. Det gælder ikke kun for scenarie 1 men også for de andre 2. Den grønne linje viser gennemsnittet for de to besætninger; forskellen i DB pr. år i simuleringsår 1 og 2 er cirka på 40% og 90% af gevinsten er opnået efter 4 år. 13

14 Om SimHerd, øvrige priser og forbehold Priser og omkostninger som er brugt i analysen er baseret på farmtal online (mælkepris og slagte pris), opgørelse af behandlingsomkostninger (sygdomsbehandling) og budgetkalkuler Kg EKM 3 kr. og 2,5 kr. Slagtepris, kg levevægt 8 kr. Kælvekvie og 8500 kr. Tyr kalv 700 kr. Fuldfoderpris, køer 1,40 kr. Grovfoderpris, kvier 1,1 kr. * Kraftfoderpris, kvier 1,65 kr. * Behandlingsomkostninger, mælkefeber 500 kr. Behandlingsomkostninger, børbetændelse 250 kr. Behandlingsomkostninger, ketose 250 kr. Behandlingsomkostninger, efterbyrd 200 kr. Behandlingsomkostninger, yverbetændelse 500 kr. Behandlingsomkostninger, digital dermatitis 100 kr. Behandlingsomkostninger, klovbrandbyld 330 kr. Behandlingsomkostninger, klov og ben problemer 480 kr. Inseminering, normal sæd 150 kr. Øvrige omkostninger pr. årsko (avl, dyrlæge, rådgivning) 1050 kr. Øvrige omkostninger pr. årskvie (vaccination mm.) 300 og 665 kr. * *Opdræt omkostninger er på cirka 7,5 og 8,5 kr. pr. dag, henholdsvis Forbehold Simuleringsmodellen har givet det bedste bud på resultaterne af de forskellige scenarier. SimHerd tager efter bedste evner højde for den biologiske usikkerhed på ko-niveau. Modellen tager ikke højde for alle usikkerhed som der kan opstå i den virkelige verden (som for eksempel vejret, mælkeprisen). SimHerd er ikke ansvarlig for bedriftens fremtidige resultater. Modellen viser desuden hvad DB bliver hvis forbedringerne opnås; udgifterne som skal føre til forbedringerne er ikke inkluderet i beregningerne. Regressionsmodellerne er lavet ud fra et designet simuleringseksperiment. SimHerd A/S er ikke ansvarlig for uoverensstemmelser mellem regressionsmodellen og selve simuleringsmodellen. Mere information angående de forudsatte virkninger af sygdomme på køernes produktion og general baggrundsinformation om modellen findes på hjemmesiden Jehan Ettema, SimHerd A/S, 14

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier

Læs mere

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede

Læs mere

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning

Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Yver Yver Yver: 3 pattede køer, vaccination og goldning Jehan Ettema, SimHerd A/S, Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 3 pattede køer bliver til almindelige yverbehandlinger... 1 En vaccine mod Coli-yverbetændelse....

Læs mere

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING,

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, Sand i båsene Jehan Ettema, SimHerd A/S, juni 2016 Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se herned ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, i dette tilfælde skal du blot

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

β 2 : forskel i skæring polymer 1 og 2. β 3 forskel i skæring polymer 1 og 3.

β 2 : forskel i skæring polymer 1 og 2. β 3 forskel i skæring polymer 1 og 3. Program suspended 200 250 300 350 400 1 2 3 6.5 7.0 7.5 8.0 8.5 9.0 1. kategoriske variable - kodning som indikator variable. 2. model selektion, R 2, F-test samt eksempler. ph Model: forskellig skæring

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Øvelser med SimHerd modellen

Øvelser med SimHerd modellen Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro

Læs mere

Appendiks Økonometrisk teori... II

Appendiks Økonometrisk teori... II Appendiks Økonometrisk teori... II De klassiske SLR-antagelser... II Hypotesetest... VII Regressioner... VIII Inflation:... VIII Test for SLR antagelser... IX Reset-test... IX Plots... X Breusch-Pagan

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE

EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 FarmTest EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE Økonomisk og praktisk EFFEKT AF SKIFT TIL SANDSENGE FARMTEST KVÆG NR. 107 JANUAR 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31

Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31 Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31 Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Statistisk model: Vi antager at sammenhængen

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i.

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i. Repetition af vektor-regning Økonometri: Lektion 3 Matrix-formulering Fordelingsantagelse Hypotesetest Antag vi har to n-dimensionelle (søjle)vektorer a 1 b 1 a 2 a =. og b = b 2. a n b n Tænk på a og

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Pasningsaftale: Opdræt af kvier Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken

dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken Søren Østergaard Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring En typisk besætning uden in line biosensorer

Læs mere

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Tema 11 Omsæt strategi til handling Gårdejer Per Andersen Skive Økonomiudvalg De seje køer på Siggaard Siggaard Lidt gård historie Min farfar købte gården i

Læs mere

Økonometri: Lektion 5. Multipel Lineær Regression: Interaktion, log-transformerede data, kategoriske forklarende variable, modelkontrol

Økonometri: Lektion 5. Multipel Lineær Regression: Interaktion, log-transformerede data, kategoriske forklarende variable, modelkontrol Økonometri: Lektion 5 Multipel Lineær Regression: Interaktion, log-transformerede data, kategoriske forklarende variable, modelkontrol 1 / 35 Veksekvirkning: Motivation Vi har set på modeller som Price

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Logistisk Regression - fortsat

Logistisk Regression - fortsat Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative

Læs mere

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder

Læs mere

Reminder: Hypotesetest for én parameter. Økonometri: Lektion 4. F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater. En god model

Reminder: Hypotesetest for én parameter. Økonometri: Lektion 4. F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater. En god model Reminder: Hypotesetest for én parameter Antag vi har model Økonometri: Lektion 4 F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi ønsker at teste hypotesen H

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015 Velkommen til Kvægnøglemøde 28. april 2015 Program 19.30 Velkomst v/ Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent, teamchef 19.40 Præsentation og analyse af kvægnøgleresultater v/ Rik Kool, kvægkonsulent, Centrovice

Læs mere