SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst"

Transkript

1 SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet... 3 Regressionsmodellen... 5 Definitionen af diarré og parameterisering af scenarierne... 8 Referencer Detaljeret eksempel af 3 scenarier ved 2 management niveauer Om SimHerd, øvrige priser og forbehold Overordnet beskrivelse Simuleringsmodellen SimHerd er brugt til at analysere stigningen af DB i 3 forskellige scenarier i forhold til et default scenarie. De 3 scenarier repræsenterer 3 mulige virkninger af anvendelsen af vaccinen. SimHerd modellen har analyseret stigningen af DB i disse 3 scenarier ved 160 forskellige kombinationer af management niveauer (kombinationer af reproduktionseffektivitet, udskiftningsprocent, ydelse, kalvedødelighed, forekomsten og sværhedsgraden af diarré) og priser (mælkepris, foderpris og prisen på kælvekvier). Efterfølgende er der for hvert scenarie lavet en regressionsanalyse hvormed sammenhængen beskrives mellem stigningen i DB (responsvariablen, y) og forklarende variabler (variabler som beskriver management niveauer; reproduktionseffektivitet (x 1 ),, pris (x 9 )). Regressionsmodelen er indbygget i et regneark (Microsoft Excel) og regnerarket er konverteret til html hvormed arket er brugbart on line (på næste side vises et skærmbillede af regnemodulen). Brugeren kan få arket til at vise stigningen i DB (y) i de 3 scenarier ved at tilpasse de forskellige parametre (x 1..x 9, = de blå tal i skærmbilledet) som beskriver management niveauet. 1

2 Linket til arket: Analysen Beskrivelse af 3 scenarier I analysen har SimHerd modellen analyseret nedenstående 3 scenarier % kalvedødelighed Der simuleres en halvering af forekomsten af diarré og en halvering af kalvenes dødelighedsrisiko. Der simuleres ikke en forbedring af kalvenes tilvækst eller ydelse i 1. laktation. Dette scenarie analyserer blot betydningen af færre døde kalve og dermed værdien af at der overlever flere kalve % kalvedødelighed og -50% syge kalve (bedre tilvækst) Der simuleres en halvering af forekomsten af diarré som både giver 50% færre døde kalve og 50% færre syge kalve. Færre sygdomme simuleres på kalv-niveau ved en bedre tilvækst med 5 (10) kg i de første 90 dage, kvierne påbegyndes 45 (90) dage før, ydelsen i første laktation er 4% (6%) højere og foderoptagelse i opdræt perioden er 3% (4,5) højere hvis de ikke har haft et mildt tilfælde af diarré som kalv. I parenteser vises den forudsætte forbedring i tilfældet af svære tilfælde af diarré % kalvedødelighed og -75% syge kalve (bedre tilvækst) I dette scenarier falder forekomsten af diarré med 75% som nedsætter forekomsten af dødelighed og sygdom. Færre sygdomme er simuleret på samme måde som beskrevet under scenarie 2; forekomsten af syge kalve er dog reduceret med 75% isf. 50%. 2

3 Simuleringseksperimentet Simuleringsmodellen SimHerd er brugt til at simulere 4 scenarier; de tre scenarier og et default scenarie. I de 3 scenarier er alle parametre lige ift. default scenariet, på nær af de parametre som beskriver kalvenes dødelighed, tilvækst, foderoptagelse, starttidspunkt for inseminering og ydelse i 1. laktation. Simulering af 4 scenarier kan dermed bruges til at beregne forskellen i dækningsbidrag ift. default scenarie. De 4 scenarier er analyseret for forskellige management niveauer og priser (tabel 1). Tabel 1: Parametrene hørende til forskellige management niveauer og priser Management parameter Niveau eller pris Reproduktionseffektivitet Forekomst kalvedød. % Forekomst diarré % Prop. svær diarré % Udskiftnings% EKM pr. årsko Kr. pr. kg EKM 3 2,5 Kr. pr. kvie Kr. pr. dag opdræt 8,5 7,5 At kombinere alle management niveauer og priser som vist i tabel 1 ville give 2304 kombinationer (4*3*3*2*2*2*2*2*2 = 2304) i alt. Simuleringseksperimentet bliver for stort hvis de 4 scenarier skal analyseres ved alle disse kombinationer (4*2304 = 9216). På baggrund af erfaringer med modellen er der lavet en selektion af relevante kombinationer af niveauerne. Erfaringer har for eksempel vist at værdien af at en ekstra kalv overlever ikke kun afhænger af niveauet af besætningens reproduktionseffektivitet og kalvedødelighed, men også af interaktionen mellem disse to management parametre. Værdien af en ekstra kalv afhænger også af mælkeprisen, men betydningen af mælkeprisen er i mindre grad afhængig af andre management niveauer og priser. Desuden er der undladt nogen ekstreme kombinationer af management niveauer; det er ikke realistisk at det laveste niveau af reproduktionseffektivitet og det højeste niveau af kalvedødelighed findes i kombination med det højeste niveau af udskiftningsprocent; hvis der ikke fødes mange kalve og dødelighedsraten af disse kalve er oven i købet høj, så har besætningen ikke mange kvier til rådighed til at udsætte køer med. I tabel 2 vises en oversigt af alle forskellige kombinationer af management niveauer og priser. 3

4 Kombination Reproduktio nseffektivitet Forekomst kalvedød. % Forekomst diarré % Prop. svær diarré % Udskiftning% EKM pr. årsko Kr. pr. kg EKM Kr. pr. kvie Kr. pr. dag opdræt Tabel 2: 160 forskellige kombinationer af management niveauer og pris forudsætninger Kombination 41 og 1 (42 og 2,, 40 og 80) )er lige bortset fra opdræt omkostninger per dag 4

5 Regressionsmodellen For hvert scenarie har modellen simuleret en stigning i DB ved 160 kombinationer af management niveauer (160 forskelle mellem scenariet og default scenariet). I det statistiske program R er der lavet en regressionsanalyse på dette datasæt med 160 observationer. Regressionsanalysen er lavet for hvert af de tre scenarier. Herned vises de rå resultater af regressionsanalysen Scenarie 1 (-50% kalvedødelighed) Y=scen1 (DB stigning i scenarie 1) X n = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen), dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1 hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean (opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie), yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning) lm(formula = scen1 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN * dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean + yield24, data = regress03) Residuals: Min 1Q Median 3Q Max Coefficients: Estimate Std. Error t value Pr(> t ) (Intercept) e e ufrivud.mean e e dodeklvpct.mean 2.042e e < 2e-16 *** GRN e e repeff.mean 2.587e e krprdag.mean e e KrPrEkm.mean 7.619e e * KrPrKlKv.mean 1.605e e yield e e ufrivud.mean:dodeklvpct.mean 1.304e e ** dodeklvpct.mean:grn e e e-09 *** GRN:repeff.mean 7.332e e dodeklvpct.mean:repeff.mean e e e-12 *** dodeklvpct.mean:grn:repeff.mean 9.630e e e-08 *** --- Signif. codes: 0 *** ** 0.01 * Residual standard error: 8877 on 186 degrees of freedom Multiple R-squared: , Adjusted R-squared: F-statistic: on 13 and 186 DF, p-value: < 2.2e-16 Estimaterne for de forskellige forklarende variabler og interaktionstermer er indbygget i regnearket hvorefter scen1 kan beskrives som en funktion af variablerne. 5

6 Scenarie 2 (-50% kalvedødelighed og -50% syge kalve) Y=scen2 (DB stigning i scenarie 2) X n = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen), dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1 hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean (opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie), yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning), D (forekomst diarré), S (proportion af diarré tilfælde som er milde) lm(formula = scen2 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN * dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean + D * S + yield24, data = regress03) Residuals: Min 1Q Median 3Q Max Coefficients: Estimate Std. Error t value Pr(> t ) (Intercept) e e ufrivud.mean 9.944e e dodeklvpct.mean 3.006e e e-13 *** GRN e e * repeff.mean e e * krprdag.mean e e KrPrEkm.mean 1.741e e ** KrPrKlKv.mean 2.437e e D 7.891e e e-05 *** S 1.545e e yield e e ufrivud.mean:dodeklvpct.mean 1.957e e * dodeklvpct.mean:grn e e e-08 *** GRN:repeff.mean 4.007e e * dodeklvpct.mean:repeff.mean e e e-10 *** D:S 2.384e e dodeklvpct.mean:grn:repeff.mean 1.628e e e-07 *** --- Signif. codes: 0 *** ** 0.01 * Residual standard error: on 183 degrees of freedom Multiple R-squared: , Adjusted R-squared: F-statistic: on 16 and 183 DF, p-value: < 2.2e-16 6

7 Scenarie 3 (-75% kalvedødelighed og -75% syge kalve) Y=scen3 (DB stigning i scenarie 3) X n = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen), dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1 hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean (opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie), yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning), D (forekomst diarré), S (proportion af diarré tilfælde som er milde) lm(formula = scen3 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN * dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean + D * S + yield24, data = regress03) Residuals: Min 1Q Median 3Q Max Coefficients: Estimate Std. Error t value Pr(> t ) (Intercept) e e ufrivud.mean 5.423e e dodeklvpct.mean 6.141e e < 2e-16 *** GRN e e repeff.mean e e krprdag.mean e e KrPrEkm.mean 2.462e e ** KrPrKlKv.mean 3.563e e D 1.103e e e-05 *** S 1.197e e yield e e * ufrivud.mean:dodeklvpct.mean 1.830e e dodeklvpct.mean:grn e e < 2e-16 *** GRN:repeff.mean 3.198e e dodeklvpct.mean:repeff.mean e e < 2e-16 *** D:S 3.132e e dodeklvpct.mean:grn:repeff.mean 3.507e e e-15 *** --- Signif. codes: 0 *** ** 0.01 * Residual standard error: on 183 degrees of freedom Multiple R-squared: , Adjusted R-squared: F-statistic: on 16 and 183 DF, p-value: < 2.2e-16 Figur 1 viser til illustration et eksempel af resultater for scenarie 1 som er genereret med SimHerd og som er estimeret ved hjælp af regressionsmodellen (fitted). Figuren viser hvordan de fittede værdier fra regressionsmodellen stemmer overens med SimHerd for 12 kombinationer af kalvedødelighed og reproduktionseffektivitet. 7

8 Figur 1: stigningen i DB i scenarie 1 simuleret af SimHerd og estimeret med regressionsmodellen (fitted) ved forskellige niveauer af reproduktionseffektivitet og kalvedødelighed. Definitionen af diarré og parameterisering af scenarierne Effekt på ydelse Det er antaget at et mildt tilfælde af diarré nedsætter ydelsen i første laktation med 344 kg (Svensson og Hultgren, 2008). Det svarer til 4% da ydelsen i denne studie lå på cirka 8000 kg pr. laktation. I samme studie blev der ikke fundet en effekt af svære tilfælde på ydelsen. Det skyldtes ifølge forskerne det lave antal svære tilfælde i datasættet. I denne analyse er der gået ud fra at effekten på ydelsen for svære tilfælde af diarré er 50% større. Det vil sige at forudsætningen for ydelses fald pga. et alvorligt tilfælde af diarré er 6%. Effekt på reproduktion Et svensk forsøg fandt at medianen for kælvningsalderen var 3 måneder højere hvis kalven har haft lungebetændelse (reference mangler: side 59 i slideshow Kalvhälsa Skara 2009 ). Selvom diarré er i fokus i simuleringsstudiet, så er det forudsat at et mildt og svært tilfælde af diarré øger kviernes alder ved første inseminering med hhv. 45 og 90 dage. Grunden til at denne effekt er inkluderet er at det ikke var muligt at tilskrive effekten til enten lungebetændelse eller diarré i denne studie. Det var faktisk heller ikke muligt i studiet af Svensson og Hultgren (2008). De påstår følgende Because most cases of diarrhea were mild and diseased calves soon recovered, it seems unlikely that the diarrhea per se caused such effects. Occurrence of diarrhea is, however, strongly associated with respiratory disease, which is known to generally have longer convalescence and more profound effects on growth rate (Lundborget al., 2003). Desuden diskuteres i artiklen at det ikke kun behøver at være den lavere tilvækst og dermed størrelse af kvien som nedsætter ydelsen i første laktation, men at der kan være forskel i parenchymal DNA og RNA i yvervævet (epigenetics). 8

9 Effekt på tilvækst Det er antaget at kalvens tilvækst ved 90 dage er 5-10 kg lavere hvis kalven har haft diarré. I et svensk forsøg var kalvenes tilvækst cirka 8 kg lavere ved 90 dage hvis kalven havde haft både diarré og lungebetændelse (Lundborg et al. 2003). Det er forudsat at et mildt og svært tilfælde af diarré nedsætter væksten med hhv. 5 og 10 kg. I artiklen diskuteres at effekten af sygdommene på tilvækst undervurderes da der sandsynligvis er en del syge kalve blandt de kalve som blev betragtet som rask i analysen (mange falsk negative kalve). Foderoptagelse I simuleringsstudiet påbegyndes kvierne før uden at deres vægt ved kælvning er ændret. Det betyder at kvierne skal vokse frem til den samme vægt i kortere tid. I SimHerd modellen styres tilvæksten af alle kalve da det ikke er muligt at specificere kurven af nogen (syge) kalve. I figur 2 vises vækstkurven for en flok raske kalve og en flok kalve hvor 50% af kalvene har diarré (50% mildt og 50% svært). De raske kalve opnår en kælvningsvægt på cirka 550 kg efter 25 måneder (760 dage); cirka 30 før ift. flokken med syge kalve. Ud fra denne tilvækst beregnes at foderbehovet gennem hele opdræt perioden er i gennemsnit 3,75% højere for den raske flok. Figur 2: vækstkurver (Gompertz) for en flok raske kalve (rask)ift. til en flok hvori 50% af kalvene har diarré (syg). Kælvningsinterval I denne analyse er effekten af diarré eller lungebetændelse på kælvningsinterval mellem første og anden kælvning ikke inkluderet. Et Svensk forsøg fandt at kælvningsintervallet stiger med 12% hvis kalven har haft et alvorligt tilfælde af lungebetændelse (Hultgren og Svensson, 2010). På trods af den beskrevne usikkerhed mellem effekten af sygdommene som beskrevet for oven, har vi ikke inkluderet effekten på kælvningsintervallet. I artiklen drejede det sig specifikt om severe respiratory disease og det drejede sig om en meget lav forekomst (0,88%). Yversundhed Hultgren og Svensson (2009) fandt en 1,4 højere risiko for at få yverbetændelse hvis kalven har haft et svært tilfælde af diarré mellem den 3. og 7. måned. Forskellen var signifikant ift. kalve som har 9

10 haft et mildt tilfælde af diarré men ikke signifikant ift. kalve som ikke har haft diarré. Disse resultater er vanskeligt at forklare og er efter min mening ikke overbevisende. Behandlingsomkostninger Berge et al. (2009) opgjorde behandlingsomkostninger af 97 kalve gennem en måned. Omkostningerne af medicin og tidsforbrug lå på $894 og $239, henholdsvis. Cirka 14% af kalvene var syg i denne periode (13,5 syge kalve). De samlede omkostninger per syg kalv ligger dermed på $84 ($1133/13,5 = $84 = 462 dkr.). En Svensk opgørelse viste følgende omkostninger (side 55 i slideshow Kalvhälsa Skara 2009 ): 75 kr., elektrolyt 175 kr., medicin/vet/lab 200 kr., 1 times arbejde Hvis ovenstående gælder for et svært tilfælde, så er det samlet 450 kr.. Ved at gå ud fra at et mildt tilfælde kun behandles med elektrolyt og at der bruges 0,5 timer pr kalv, så giver det samlet 175 kr. Det Svenske studie stemmer godt overens med Berge et al. (2009). I analysen blev der derfor antaget at et svært tilfælde koster 400 kr. og et mildt tilfælde koster 150 kr. I det Svenske studie er der selvfølgelig tale om Svenske kroner, men studiet er også cirka 5 år gammel. At bruge beløbene i Danske kroner som er 50 kr. lavere er sandsynligvis ikke overvurderet. Prisen kan dog tilpasses af arkets bruger. Referencer Berge A. C. B., D.A. Moore, T.E. Besser and W.M. Sischo Targeting therapy to minimize antimicrobial use in preweaned calves: effects on health, growth and treatment costs. Journal of Dairy Science, 92, Hultgren J. and Svensson, C Lifetime risk and cost of clinical mastitis in dairy cows in relation to heifer rearing conditions in southwest Sweden. Journal of Dairy Science, 92, Hultgren J. and Svensson, C Calving Interval in Dairy Cows in Relation to Heifer Rearing Conditions in Southwest Sweden. Reprod. Dom. Anim. 45, Lundborg G.K., P.A. Oltenacu, D.O. Maizon, E.C. Svensson, P.G.A. Liberg. Dam-related effects on heart girth at birth, morbidity and growth rate from birth to 90 days of age in Swedish dairy calves. Preventive Veterinary Medicine, Volume 60, Issue 2, 8 August 2003, Pages Svensson C., Hultgren, J. Associations Between Housing, Management, and Morbidity During Rearing and Subsequent First-Lactation Milk Production of Dairy Cows in Southwest Sweden. Journal of Dairy Science, 91,

11 Kombination Reproduktio nseffektivitet Forekomst kalvedød. % Forekomst diarré % Prop. svær diarré % Udskiftning% EKM pr. årsko Kr. pr. kg EKM Kr. pr. kvie Kr. pr. dag opdræt Detaljeret eksempel af 3 scenarier ved 2 management niveauer I dette afsnit vises et detaljeret oversigt af simuleringsresultater for 2 kombinationer af management niveauer. Kombination 2 (se tabel 3, det er et udklip af tabel 2) repræsenter en besætning med gennemsnitlig reproduktion og en høj kalvedødelighed. Kombination 8 er en besætning med bedre reproduktion og en lav kalvedødelighed. Alt andet er lige i disse to besætninger. Tabel 3: to kombinationer som repræsenterer to besætninger hvoraf simuleringsresultaterne vises i detalje i tabel % 30% 75% 36% , % 30% 75% 36% ,5 Tekniske resultater af simuleringsstudiet I tabel 4 vises et udpluk af simulerede tekniske tal i de 2 besætninger. Resultaterne repræsenterer simuleringsår 6 til 10. Ved at se på denne periode er vi sikre på at alle fordeler (og ulemper) i scenarierne er slået igennem. Økonomien i scenariernes første år fokuseres på senere. Tabel 4: Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10 Gns. repro, høj kalvedød. (kombi 2) God repro, gns. kalvedød. (kombi 8) Scenarierne 1 Scenarierne 1 Default Default Kalvedødelighed % 11,4-5,7-5,7-8,5 7-3,5-3,5-5,2 Årskøer Udskiftningsprocent Kælvninger pr. årsko 1,01 +0,05 +0,06 +0,08 1, Alder ved kælvning 25,8 0-0,5-0,6 25,8 0-0,5-0,6 Antal årskvier Solgte kvier EKM pr. årsko Forskel ift. default scenarie I besætning 2 (kombi 2 = gns. repro og høj kalvedødelighed) har hver kalv som overlever en værdi for besætningen; udskiftningsprocenten stiger da besætningen har brug for at få udskiftet køer. Udskiftningsprocenten er kun 37% i default scenariet da der ikke er flere kvier til at udsætte køer med (antal solgte kvier = 0). Når nu flere kalve overlever udsættes flere køer og flere kvier indgår og kælver (flere kælvninger!) i besætningen. Ydelsesstigningen i scenarie 1 skyldes ikke kalvenes bedre sundhed (det inkluderedes ikke i scenarie 1), men ydelsen stiger indirekte pga. udskiftning af flere køer (det er jo de lavt ydende, sent lakterende køer som bliver skubbet ud) og flere kælvninger. 11

12 Udskiftningsprocenten og antal kælvninger stiger endnu mere i scenarie 2 ift. scenarie 1 da kælvningsalderen falder; kalven bliver hurtigere til ko som gør at udskiftningsmuligheder stiger endnu mere. Besætningen har dog også mulighed for at sælge et par kvier om året. Ydelsen stiger yderligere i scenarie 2 og 3 da vi har simuleret en højere ydelse af 1. kalvskøer. I besætning 8 (kombi 8 = god repro og gennemsnitlig kalvedødelighed) har hver kalv som overlever ikke en intern værdi. Den eneste forskel i scenarie 1 ift. default er en stigning i antal årskvier og i antal solgte kvier; hver ekstra kalv som overlever bliver solgt som kælvekvie da der er et overskud i forvejen dvs. i default scenariet. Antal årskvier i scenarie 2 (+5) er lavere end i scenarie 1 (+8). Det skyldes at overlevelsen af flere kalve modarbejdes af den lavere kælvningsalder. Der er flere kvier men de går hurtigere igennem opdræt perioden som gør at antallet af årskvier er (lidt) lavere i scenarie 2 ift. 1. Økonomiske resultater af simuleringsstudiet Tabel 5: Udvalgte økonomiske tal for simuleringsår 6 til 10 Gns. repro, høj kalvedød. (kombi 2) God repro, gns. kalvedød. (kombi 8) Scenarierne 1 Scenarierne 1 Default Default Indtægter (x 1000) Mælk Køer Kalve Kvier I alt Udgifter (x 1000) Foder, køer Foder, kvier Behandlinger Insemineringer Øvrige omk I alt DB pr. år (x 1000) DB pr. årsko Forskel ift. default scenarie Tabellen med de økonomiske tal kan typisk forklares ved at se på tabellen med de tekniske tal (tabel 4). Stigningen indtægterne fra mælk kan forklares ud fra stigningen i ydelsen som vist i tabel 4. Udover en stigning af indtægterne viser tabel 5 også at udgifterne i besætning 8 men især i besætning 2 er steget markant. Stigningen i foder udgifter til kvier kan forklares ud fra stigningen af antallet af årskvier (tabel 4) men også stigningen i foderoptagelsen (fremgår ikke i tabel 4). 12

13 Udviklingen i de første 5 år. I tabel 5 vises hvordan økonomien ser ud i simuleringsår 6 til 10. Ved at se på denne periode er vi sikre på at alle fordeler (og ulemper) i scenarierne er slået igennem. Gevinsten af sundere og flere kalve vil dog være lavere i de første 2-3 år; der går 2 år inden de ekstra/sundere kalve kommer ind i malkestalden. Det er ikke muligt at estimere udviklingen af økonomien i alle 10 år for hvert scenarie og for hver kombination af management niveau. Det kræver at der laves en regressionsanalyse af forskellen i DB for hvert af de 10 år. I figur 3 vises proportionen af den langsigtede gevinst (stigning i DB pr. år som vist i tabel 5) som opnås i de første 5 år for de samme 2 besætninger (2 og 8). 120% 100% proportion af den langsigtede stigning i DB 80% 60% 40% besætning 8 gennemsnit af 2 og 8 besætning 2 20% 0% År Figur 3: Udviklingen i forskellen i DB mellem scenarie 1 og default scenariet udtrykt som en proportion af forskellen om er opnået i årene 6 til 10. Resultaterne vises for besætning 2 og 8 (=kombination 2 og 8) og det kalkulerede gennemsnittet af de to besætninger. Tabel 5 viste at kalven har en intern værdi i besætning 2 og at den årlige DB i årene 6 til 10 er kr. højere. Figuren viser dog at den værdi får alvor kommer til udtryk efter 4-5 år. I de første 3 år opnås kun 25-30% af den stigning. Stigningen i mælkeydelsen som opnås på grund af at den stigende tilstrækkelighed af kvier begynder i det tredje simuleringsår. Der går endnu et par år inden kalvene født af disse kvier også bliver til kvier igen (snebolden ruller langsomt). Grunden til at der trods alt er en forskel i de første år skyldes besparelsen af behandlingsomkostninger. Desuden vokser ungdyrbesætningen; denne udvidelse kaldes for statusforskydning og den bogføres som en indtægt. Forskellen i scenarie 1 ift. default scenariet er lavere for besætning 8 ( kr., tabel 5) men gevinsten opnås hurtigere. Stigningen i DB i denne besætning kan kun tilskrives salget af flere kvier; det nye, højere niveau af ungdyr og solgte kvier er allerede opnået og konstant efter 3 år. Resultaterne viser overordnet at jo større gevinsten i et scenarie, jo længere går det inden gevinsten er slået igennem. Det gælder ikke kun for scenarie 1 men også for de andre 2. Den grønne linje viser gennemsnittet for de to besætninger; forskellen i DB pr. år i simuleringsår 1 og 2 er cirka på 40% og 90% af gevinsten er opnået efter 4 år. 13

14 Om SimHerd, øvrige priser og forbehold Priser og omkostninger som er brugt i analysen er baseret på farmtal online (mælkepris og slagte pris), opgørelse af behandlingsomkostninger (sygdomsbehandling) og budgetkalkuler Kg EKM 3 kr. og 2,5 kr. Slagtepris, kg levevægt 8 kr. Kælvekvie og 8500 kr. Tyr kalv 700 kr. Fuldfoderpris, køer 1,40 kr. Grovfoderpris, kvier 1,1 kr. * Kraftfoderpris, kvier 1,65 kr. * Behandlingsomkostninger, mælkefeber 500 kr. Behandlingsomkostninger, børbetændelse 250 kr. Behandlingsomkostninger, ketose 250 kr. Behandlingsomkostninger, efterbyrd 200 kr. Behandlingsomkostninger, yverbetændelse 500 kr. Behandlingsomkostninger, digital dermatitis 100 kr. Behandlingsomkostninger, klovbrandbyld 330 kr. Behandlingsomkostninger, klov og ben problemer 480 kr. Inseminering, normal sæd 150 kr. Øvrige omkostninger pr. årsko (avl, dyrlæge, rådgivning) 1050 kr. Øvrige omkostninger pr. årskvie (vaccination mm.) 300 og 665 kr. * *Opdræt omkostninger er på cirka 7,5 og 8,5 kr. pr. dag, henholdsvis Forbehold Simuleringsmodellen har givet det bedste bud på resultaterne af de forskellige scenarier. SimHerd tager efter bedste evner højde for den biologiske usikkerhed på ko-niveau. Modellen tager ikke højde for alle usikkerhed som der kan opstå i den virkelige verden (som for eksempel vejret, mælkeprisen). SimHerd er ikke ansvarlig for bedriftens fremtidige resultater. Modellen viser desuden hvad DB bliver hvis forbedringerne opnås; udgifterne som skal føre til forbedringerne er ikke inkluderet i beregningerne. Regressionsmodellerne er lavet ud fra et designet simuleringseksperiment. SimHerd A/S er ikke ansvarlig for uoverensstemmelser mellem regressionsmodellen og selve simuleringsmodellen. Mere information angående de forudsatte virkninger af sygdomme på køernes produktion og general baggrundsinformation om modellen findes på hjemmesiden Jehan Ettema, SimHerd A/S, 14

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i.

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i. Repetition af vektor-regning Økonometri: Lektion 3 Matrix-formulering Fordelingsantagelse Hypotesetest Antag vi har to n-dimensionelle (søjle)vektorer a 1 b 1 a 2 a =. og b = b 2. a n b n Tænk på a og

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater Økonometri: Lektion 4 Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater 1 / 35 Hypotesetest for én parameter Antag vi har model y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

18. december 2013 Mat B eksamen med hjælpemidler Peter Harremoës. P = 100 x 0.6 y 0.4 1000 = 100 x 0.6 y 0.4 10 = x 0.6 y 0.4 10 y 0.4 = x 0.

18. december 2013 Mat B eksamen med hjælpemidler Peter Harremoës. P = 100 x 0.6 y 0.4 1000 = 100 x 0.6 y 0.4 10 = x 0.6 y 0.4 10 y 0.4 = x 0. Opgave 6 Vi sætter P = 1000 og isolerer x i ligningen Se Bilag 2! P = 100 x 0.6 y 0.4 1000 = 100 x 0.6 y 0.4 10 = x 0.6 y 0.4 10 y 0.4 = x 0.6 ( 10 y 0.4 )1 /0.6 = x 10 1 /0.6 y 0.4 /0.6 = x x = 10 5 /3

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon, Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Program. Logistisk regression. Eksempel: pesticider og møl. Odds og odds-ratios (igen)

Program. Logistisk regression. Eksempel: pesticider og møl. Odds og odds-ratios (igen) Faculty of Life Sciences Program Logistisk regression Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Odds og odds-ratios igen Logistisk regression Estimation og inferens Modelkontrol Slide 2 Statistisk Dataanalyse

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015 DANSK HOLSTEIN Avlsforeningen Dansk Holstein Nr. 2 Juni 2015 2 Dansk Holstein Nr. 1-2015 Hvad er rammerne? Hvad skal I måle? Efter 31 år med kvoter på mælkeproduktionen er der nu frihed til at producere

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren Faculty of Life Sciences Program Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Sammenligning af to grupper: tre eksempler Sammenligning af mere end to grupper: ensidet

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

WPS / R day. Rune Juhl (DTU Technical University of Denmark. 11th December 2013. DTU Compute Department of Applied Mathematics and Computer Science

WPS / R day. Rune Juhl (DTU Technical University of Denmark. 11th December 2013. DTU Compute Department of Applied Mathematics and Computer Science WPS / R day Rune Juhl DTU Technical University of Denmark DTU Compute Department of Applied Mathematics and Computer Science 11th December 2013 DTU WPS Compute / R day Department of Applied 11th December

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Kursushjemmeside: www.biostat.ku.dk/~sr/forskningsaar/regression2012/

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Kvæg nr. 59 2008. FarmTest. Kviehoteller

Kvæg nr. 59 2008. FarmTest. Kviehoteller Kvæg nr. 59 2008 FarmTest Kviehoteller Titel: Kviehoteller Forfatter: Konsulent Anne Marcher Holm, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Review: Jens Bech Andersen, AgroTech Institut for

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Sådan gør de bedste. en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter 2014. vfl.dk

Sådan gør de bedste. en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter 2014. vfl.dk Sådan gør de bedste en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter 2014 vfl.dk Sådan gør de bedste en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter Forfattere Redaktion Layout Grafik Foto Udgiver

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen. UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 På vej mod et salmonellafrit kvægbrug Nu sker det endelig.

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

Udpeg punkter til handlingsplan

Udpeg punkter til handlingsplan Kapitel 5 Udpeg punkter til handlingsplan At forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi man ikke

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover? 29. september 2014 Anders Andersen, EDF STAR Denmark www.dairyfarmer.dk www.facebook.com/europeandairyfarmers Agenda 1. Kort om resultater ved danske mælkeproducenter

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december 2011. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx113-mat/a-19122011 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22 STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation

Læs mere

Statistik i GeoGebra

Statistik i GeoGebra Statistik i GeoGebra Peter Harremoës 13. maj 2015 Jeg vil her beskrive hvordan man kan lave forskellige statistiske analyser ved hjælp af GeoGebra 4.2.60.0. De statistiske analyser svarer til pensum Matematik

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Peter Kellberg. Rundt om Danmarks Statistiks makroer. Design, Standardisering, Teknik

Peter Kellberg. Rundt om Danmarks Statistiks makroer. Design, Standardisering, Teknik Peter Kellberg Rundt om Danmarks Statistiks makroer Design, Standardisering, Teknik SAS Forum 2009 Ét makrobibliotek ca 50 makroer, vi selv har lavet mange andre fx CLAN Autocall makroer en makro er et

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Sporbarhed og Rapportering i Quality Center Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Indhold INTRODUKTION Hvem er jeg Hvad vil jeg fortælle om QC std. rapporteringsfaciliteter EXCEL RAPPORTER

Læs mere