FOA: Teknik- og servicesektoren. rsmøde Statusrapport

Transkript

1 FOA: Teknik- og servicesektoren rsmøde 2001 Statusrapport

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Mike Kollöffel Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs trykkeri

3 Kapitel 1: Sektoren... 6 Konference om faglighed og ledelse på folkeskoleområdet...7 Faggruppelandsmøderne...8 Nyhedsbrev...9 Fagpolitiske målsætninger...9 Medlemshvervning...9 Velfærdskampagne...10 Branchesamarbejde...10 Fokus på faglighed fokus på brugerne...10 Serviceinformation...11 Ny Løn...11 Kapitel 2: Uddannelse Ejendomsområdet...13 Hellere faglært...14 Vagt- og kontrolområdet...15 Parkeringsservice...16 Vaskeriområdet...16 Idrætsområdet...16 Medlemsundersøgelse...17 Brand- og redningsområdet...17 Det fyringstekniske område...17 Det amtskommunale vejområde...18 Kapitel 3: Overenskomstområdet Sammenskrivning af overenskomsterne for amtsbetjente og amtsskolebetjente...19 Kendelse i en faglig voldgift - Driftsledere i ARRIVA...19 Opsigelse af tiltrædelsesaftale - Trafikmedarbejdere i Aalborg Omnibus Selskab

4 Buschaufførers overgang til SiD-overenskomst...20 Passende stillinger til tjenestemandsansatte buschauffører i Bus Danmark, der ikke ønskede ansættelse i ARRIVA...20 Faglig voldgiftskendelse - Brand- og ambulancepersonale i Københavns- og Frederiksberg Kommuner...21 Beredskabspersonale samt brandpersonale i Københavns- og Frederiksberg Kommune...21 Hvornår får brandfolk ny overenskomst?...21 Buschauffører i ARRIVA Danmark A/S...22 Fase 2-forhandlinger...22 Ny Løn er stadig svært men positivt...23 Kapitel 4: Udlicitering Privatiseringer af vaskerier...24 Solgt...24 Tjenestemænd...25 Gentofte Brandvæsen i udbud...26 Udbud af færgefart...26 Odense Bytrafik...26 Århus Sporveje...27 Kapitel 5: Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøforhold ved udlicitering af busruter...28 Lavstatus...28 SundBus...29 BAR bygge og anlæg...29 Pedel-jobbet et af de 10 farligste...29 Bilag Sektorbestyrelsen

5 Bilag Oversigt over sektorens faggrupper og repræsentanter i de faglige udvalg...32 Amtsbetjente og pedeller ved ældreboliger...32 Amtsskolebetjente m.m Amtsvejmænd...32 Arbejdsledere...32 Badepersonale...32 Brandpersonale...32 Idrætsassistenter...33 Maritimt personale...33 Plejehjemspedeller...33 Rådhus- og biblioteksbe tjente:...33 Skolebetjente/ - pedeller...33 Trafikpersonale...33 Vaskeripersonale...34 Oversigt over repræsentanterne i de seks faglige udvalg under lønarbejdergruppen:...34 Håndværkere...34 Kedel-,maskin- og motorpassere...34 Miljøkontrollører...34 Målerkontrollører...34 Parkeringsserviceassistenter...34 Specialarbejdere...34 Bilag Sektorens repræsentation i faglige og politiske udvalg

6 Kapitel 1: Sektoren Statusrapporten 2001 er den første i denne kongresperiode. Rapporten beskriver sektorens aktiviteter i perioden fra årsmødet i oktober 2000 og frem til 1. august Udover at beskrive de enkelte aktiviteter vil statusrapporten i år indeholde 5 artikler, som er skrevet af tilfældigt udvalgte medlemmer fra sektoren. De fem medlemmer har fået til opgave at beskrive et udvalgt emne med egne ord. På uddannelsesområdet har vi fået en ejendomsserviceassistent til at beskrive uddannelsesforløbet. På overenskomstområdet er der to indlæg. Det første er fra en brandmand, der gør sig nogle tanker om beredskabsoverenskomsten. Det andet er fra en skibsfører, der beskriver de oplevelser, han har haft i forbindelse med overgang til Ny Løn. Vi har fået en vaskeriassistent til at fortælle, hvilke tanker hun har gjort sig omkring udliciteringen af hendes arbejdsplads. Opgaven med at beskrive arbejdsmiljøet har vi givet til en buschauffør. En af årets store opgaver har været at udarbejde strategier og målsætninger for sektorens arbejde i forhold til en række fagpolitiske områder. En anden og væsentlig opgave er at få vendt medlemsnedgangen. Der har i perioden fra 31. december 1999 til 31. december 2000 været en nedgang fra til medlemmer i sektoren, hvilket svarer til 152 medlemmer. En del af tilbagegangen skyldes udlicitering af traditionelle FOA områder og det øgede efterlønsbidrag. Med hensyn til udlicitering er det ofte svært at fastholde forhandlingsretten og derved også de medlemmer, der rammes af udlicitering. Det øgede efterlønsbidrag med en øget økonomisk belastning til følge betyder, at nogle medlemmer vælger fagforeningen fra, fordi de mener, at de her får mindst for pengene. Hvad er det så, medlemmerne vil have og hvad skal vi gøre for at leve op til deres ønsker? Det er sektorens erfaring, at fagligheden og kvaliteten i arbejdet betyder ligeså meget som løn- og pensionsvilkår. Arbejdet skal være 6

7 spændende og medarbejderne vil gerne udføre et godt og kompetent stykke arbejde overfor brugerne og borgerne. Derfor er det vigtigt, at vi som fagforening er med til at udvikle fagligheden og derved kvaliteten i det daglige arbejde. Vi skal også være med til at gøre arbejdspladserne interessante for de kommende generationer. Vi tror, at udvikling af fagligheden i de kommende år vil være en af grundpillerne både hos arbejdsgiverne og i fagbevægelsens arbejde. Og vi skal som sektor indgå som en naturlig part i dette arbejde. Sektoren har for at sætte fokus på faglighed bl.a. afholdt en konference for tekniske serviceledere på folkeskoleområdet, hvor emnet var ledelse. På overenskomstområdet har vi opnået tilfredsstillende resultater. Overenskomsten på brand- og beredskabsområdet er afsluttet. Vi har tillige indgået overenskomst med ARRIVA på busområdet og endelig har vi fået sammenskrevet overenskomsterne for amtsbetjente og amtsskolebetjente. På uddannelsesområdet har vi desværre konstateret en nedgang i AMUaktiviteterne. Der er et væld af kursus- og uddannelsesmuligheder, men de bliver ikke anvendt i særlig stort omfang. Af positive ting kan det fremhæves, at ejendomsserviceassistentuddannelsen er kommet godt fra start, dog mangler der praktikpladser i større omfang. Desværre er der generelt for lidt søgning til ungdomsuddannelserne. Konference om faglighed og ledelse på folkeskoleområdet Sektoren har for at sætte fokus på faglighed afholdt en konference for tekniske serviceledere på folkeskoleområdet. På konferencen blev der gået i dybden med lederrollen og ledelseskompetence. Folkeskolen er inde i en rivende udvikling, hvor specielt ledelsesstrukturen ændres i disse år. Der tegner sig et billede af en mere moderne ledelsesform, hvor nøgleordene er medbestemmelse, inddragelse og tillid. Det betyder, at de tekniske serviceledere i højere grad bliver inddraget i skolens ledelse. 7

8 På førstedagen holdt Gert Jensen fra konsulentfirmaet Connector et oplæg, hvor han understregede det vigtige i, at faggruppen synliggør deres ledelsesfunktioner og arbejdsopgaver overfor omgivelserne. Skoleleder Hakon Hansen fra Viborg redegjorde for, hvordan de på hans skole havde inddraget forskellige medarbejdergrupper i ledelsen, herunder den tekniske serviceleder. Resultatet af den nye struktur var en større arbejdsglæde og bedre effektivitet i opgaveløsningen. Kommunernes Landsforenings repræsentant, Kjeld Lindhardt Jensen, mente derimod ikke, at de tekniske serviceledere skal betragtes som en del af ledelsen på folkeskolerne, idet de udelukkende udfører basisopgaver og heller ikke har ansættelses- og afskedigelsesretten. Forvaltningschef i Viborg Kommune, Frank Mikkelsen, fortalte om, hvordan kommunen bruger de tekniske serviceledere i ledelsesteams og opfatter dem som ledere på lige med andre ledergrupper. Konferencen afsluttedes med et oplæg af sekretariatschef Torben Faarborg om FOA s ledelsessekretariat. Konferencen var et skridt på vejen i forhold til ledelse og faglighed. Ansvaret for det videre arbejde varetages af det faglige udvalg i samarbejde med sektoren. Faggruppelandsmøderne Faggruppelandsmøderne i 2001 blev afholdt af to omgange. I marts var de fem tss-grupper samt amtsbetjente og amtsskolebetjente samlet, mens resten af faggrupperne var samlet to dage i april. Temaet på årets faggruppelandsmøder var udvikling af velfærdssamfundet. Sektoren havde inviteret to folketingspolitikere til en paneldebat. På faggruppelandsmødet i marts var det Søren Kolstrup fra Enhedslisten og Carsten Hansen fra Socialdemokratiet, der hver gav deres bud på udviklingen af velfærdssamfundet. Til mødet i april var det Frank Aaen fra Enhedslisten og Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet, der var inviteret. I de efterfølgende debatter var det især partiernes syn på udlicitering og udvikling af arbejdspladserne, der blev drøftet. Specielt Socialdemokratiets 8

9 holdning til udlicitering blev kritiseret. Det var ikke tilfældigt, at sektoren havde valgt udvikling af velfærdssamfundet som emne. Det er et emne, som både forbundet og sektoren har arbejdet med og stadig vil arbejde med frem til kommunal- og folketingsvalgene. Nyhedsbrev Sektoren har fra starten af 2001 hver måned udgivet et nyhedsbrev. Nyhedsbrevet har været med til at skabe mere synlighed om sektoren. Målgruppen er de lokale sektorformænd og tillidsrepræsentanterne. Nyhedsbrevet bringer aktuelle artikler og indlæg om de emner, der berører sektorens arbejde, herunder overenskomstforhandlinger, uddannelsesforhold, udlicitering og arbejdsmiljø. Vi tør godt betegne nyhedsbrevets korte liv som en succes. Vi har fået ros for, at nyhedsbrevet både er overskueligt og relevant. Fagpolitiske målsætninger En af de helt store opgaver for den nye sektorbestyrelse har været at udarbejde en række målsætninger både for sektorens arbejde og på en række fagpolitiske områder. Det har været vigtigt at fastsætte nogle begrænsede og realistiske mål. Sektorbestyrelsen har udpeget følgende indsatsområder: Medlemshvervning Velfærdskampagne Branchesamarbejde Fokus på faglighed fokus på brugerne Serviceinformation Ny Løn Medlemshvervning Sektoren udgiver en pjece, hvor der redegøres for nødvendigheden af at være organiseret. Pjecen er rettet specielt mod arbejdspladser indenfor sektorens område. Sektoren har oplevet et mindre fald i medlemstallet og pjecen 9

10 skal blandt andet være med til at vende denne udvikling. Målet med pjecen er også at profilere sektoren og at sektoren får 200 nye medlemmer inden 1. juli Velfærdskampagne På FOA s hjemmeside har vi i foråret gennemført en afstemning om hvilke emner, der skal sættes fokus på i forbindelse med kommunal- og folketingsvalgene. Emnerne i afstemningen var udlicitering, arbejdsmiljø, uddannelse, omstillingsparathed og fokus på brugerne. Knap en tredjedel mente, at udlicitering var det vigtigste. En fjerdedel har peget på arbejdsmiljø og en anden fjerdedel mente, at uddannelse er det vigtigste. Få havde sat kryds ved fokus på brugerne. På baggrund af afstemningsresultatet er sektorbestyrelsen i gang med at diskutere hvilke aktiviteter, der skal igangsættes. Målet er at støtte op bag forbundets velfærdskampagne ved at sætte relevante sektorproblemer på dagsordenen enten generelt eller konkret i forhold til én eller flere grupper. Branchesamarbejde På faggruppelandsmøderne i marts og april 2001 bad vi faggrupperne opliste de forbund, der organiserer medlemmer med tilsvarende arbejdsområde. Målet er at forbedre branchesamarbejdet med de relevante organisationer og sektorbestyrelsen går i efteråret i gang med at udarbejde forslag til, hvordan et branchesamarbejde kan etableres. Samarbejdet forventes indledt i efteråret Fokus på faglighed fokus på brugerne Uddannelse og udvikling er fortsat vigtige områder for sektorens arbejdsindsats. For de faggrupper, der endnu ikke har rimelige muligheder for at dygtiggøre sig, skal der ydes en speciel indsats. På faggruppelandsmøderne i marts og april 2001 lavede sektoren en analyse af, hvem der er faggruppernes 10

11 brugere, hvem der har indflydelse på faggruppernes arbejde og hvem faggrupperne servicerer. Målet er at etablere et samarbejde med en eller flere grupper, med henblik på at udvikle faggruppens fagområde, forbedre servicen overfor brugerne og øge faggruppens kompetencer for derigennem at opnå større indflydelse. Etableringen af samarbejdet forventes gennemført Serviceinformation Målet med aktiviteten er at give de lokale sektorer et redskab, der beskriver den service og den ekspertise som den centrale sektor kan levere. Her tænkes på såvel svartider, deltagelse i forhandlinger og konferencer, pjecer og inspirationsmateriale m.m. Aktiviteten skal hele tiden tilpasses og forventes færdigudbygget efterår Ny Løn Planen er at udarbejde inspirations- og informationsmateriale til brug for sektorens tillidsvalgte. Det kan være i form af pjecer eller elektroniske nyhedsbreve. Inspirationsmaterialet kan indeholde resultater, herunder kvalifikations-, funktions- og resultatløn. Målet med aktiviteten er at forbedre forhandlernes overblik og indsigt i allerede opnåede forhandlinger. 11

12 Kapitel 2: Uddannelse Sektoren arbejder stadig målrettet på uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at vi er med til at udvikle de menneskelige ressourcer på arbejdspladserne, så det offentlige område fremover er kendetegnet ved attraktive jobs med udviklingsmuligheder. På ejendomsområdet er der desværre, inden for AMU-uddannelserne, sket et fald i uddannelsesaktiviteterne. Udviklingen har været drøftet med Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg. Den faldende aktivitet skyldes ikke, at AMU-uddannelserne er uaktuelle. Både arbejdsgiverne og vore medlemmer udtrykker tilfredshed med såvel den samlede uddannelsesstruktur som de enkelte kursers formål, indhold og længde. En del af forklaringen kan være, at KTO-aftalen om kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning ikke fungerer efter hensigten. En KTO-undersøgelse fra foråret 2001 viser, at kun i ca. halvdelen af landets kommuner har de drøftet aftalen og kun meget få steder, er de gået i gang med en egentlig uddannelsesplanlægning. En anden medvirkende årsag kan være den forvirring Voksen EfterUddannelsesreformen (VEU) har skabt i forhold til udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser samt finansiering og godtgørelse. VEU-reformen, der trådte i kraft 1. januar 2001, har betydet, at de økonomiske rammer omkring AMU er blevet underlagt betydelige forandringer. AMU-uddannelserne opdeles fremover i ramme 1 og ramme 2. Uddannelsen i ramme 1 er med fuld godtgørelse og finansiering, mens uddannelserne i ramme 2 er med delvis godtgørelse og finansiering. Opsplitningen kan i værste fald ramme de kortuddannede. Sektoren har derfor arbejdet for at undgå denne uheldige opsplitning og det er indtil videre lykkedes at undgå forringelser for ramme 2 uddannelser i Sektoren vil fortsat arbejde for, at ramme 2 uddannelser sikres fuld godtgørelse og finansiering. 12

13 Ejendomsområdet Tilstrømningen til erhvervsuddannelsen som ejendomsserviceassistent er stabil. De første 166 elever har gennemført ejendomsserviceassistentuddannelsen. Heraf 28 med specialet erhvervs- og institutionsservice og 138 med specialet boligservice. Status på praktikpladssituationen: Praktikpladser Uddannelsesaftaler Erhvervs- og institutionsservice Boligservice Erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2001, har krævet store ressourcer. Arbejdet med at færdiggøre den nye uddannelsesbekendtgørelse og vejledning tog længere tid end forventet, idet der viste sig behov for yderligere drøftelser mellem Serviceerhvervenes Efteruddannelsessekretariat og Undervisningsministeriet med efterfølgende finjusteringer. Meritafklaringskurset Kompetenceafklaring for erfarne Ejendomsfunktionærer er revideret i forhold til den nye uddannelsesbekendtgørelse. Kurset er nu godkendt. Følgende AMU-uddannelse er endeligt godkendt: Syn af boliger, råderet og vedligeholdelsesordninger Følgende uddannelsesplaner, der skal revideres, har fået forlænget godkendelsesperioden til 31. december 2001: Kursus i affaldshåndtering Bygningsvedligeholdelse Pleje af grønne områder, trin 1 Vi afventer stadig godkendelse af uddannelsesplanen: Byøkologi i praksis 13

14 Ny AMU-uddannelse under udvikling: Vedligeholdelse og drift af udendørs tekniske hjælpemidler Undervisningsmaterialer: Der udvikles Cd-rom til brug ved undervisning på uddannelsen Grundlæggende ejendomsservice Der er færdigudviklet nyt kompendium til Ventilation og indeklima. Hellere faglært I foråret 2000 fik jeg svendebrev på, at jeg har uddannet mig til ejendomsserviceassistent. Jeg var på det første hold, der gennemgik denne uddannelse, som Odense Tekniske Skole startede op i slutningen af Som pedel ansat på Odense Katedralskole havde jeg tidligere hørt om, at man kunne blive cand.vicevært.. Selve voksenlærlingeuddannelsen var egentlig på 3½ år, men jeg kunne koge det ned til et halvt år, hvis jeg havde arbejdet inden for faget i mindst fem år (merit) og kunne bestå det 72 timers afklarende kompetencekursus. Jeg overbeviste rektor på Katedralskolen om, at den ville få en bedre pedel ud af mig, hvis jeg tog denne uddannelse. De ville få tilskud til en afløser imens, og min praktikperiode kunne afholdes på min arbejdsplads. Heldigvis fører amtet en personalepolitik, der opfordrer til dygtiggørelse og efteruddannelse, så pludselig sad jeg på skolebænken igen. Det var en underlig, men spændende fornemmelse. På det to ugers kompetenceafklarende kursus havde jeg fag som engelsk, dansk, samfundsfag, informationsteknologi, erhvervsøkonomi og psykologi samt selvfølgelig bygningsvedligeholdelse og pleje af udendørs arealer ting, jeg jo kendte godt fra mit daglige virke. Det halve års lærlingetid foregik jo på min daglige arbejdsplads, og derefter sluttede jeg af med et seks uger langt skoleophold med eksamener. Det var meget lærerigt at være sammen med de andre 15 i klassen, og vi talte meget om, hvordan vi udførte vores job på de forskellige arbejdspladser. Jeg ville ikke automatisk få mere i løn som f.eks. de 12, der kom fra boligselskaber, ville. Men jeg syntes, det var en god chance at kunne være under uddannelse uden at gå ned i løn imens og således blive faglært. 14

15 Jeg var nervøs i eksamensforløbet for hvad skulle jeg sige hjemme på skolen, hvis jeg ikke bestod?? Men det gjorde vi alle, og vi det første hold ejendomsserviceassistenter blev behørigt fejret. Michael Banggaard, ejendomsserviceassistent, Odense Katedralskole. Vagt- og kontrolområdet Erhvervsuddannelsen til sikkerhedsvagt er nu i gang på AMU-center København og AMU-Østjylland. Desværre endnu ikke med elever fra det offentlige område. Status på praktikpladssituationen: Private arbejdsgivere Offentlige arbejdsgivere Godkendte praktikpladser 38 0 Antal uddannelsesaftaler 12 0 Uddannelsen er revideret i forhold til erhvervsuddannelsesreformen. De første voksenelever er startet på uddannelsen i foråret 2001 i København. Ny AMU-uddannelser under udvikling: Crowd-control Undervisningsmaterialer: Cd-rom Vagtprøven revideres Kompendiet Retsregler er under revision Der er store problemer forbundet med at få godkendt uddannelsen Kommunikation og konflikthåndtering for uniformeret personale : Både arbejdsgiverne og fagbevægelsen er enige om, at der er behov for en speciel konflikthåndteringsuddannelse for medarbejdere, der har myndighedsudøvelse som en del af deres job. På trods af dette fastholder Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), at uddannelsen skal koordine- 15

16 res og justeres i forhold til andre generelle konflikthåndteringsuddannelser. Sektoren finder AMS s afgørelse uacceptabel. Specielt set i lyset af, at vi har kendskab til mindst 55 grove verbale eller fysiske overfald alene på parkeringsserviceassistenter i Københavns- og Frederiksbergområdet indenfor det seneste år. Parkeringsservice Den AMU-baserede parkeringsserviceassistentuddannelse er kommet i gang på trods af startvanskeligheder. Dels strejkede AMU-lærerne i forbindelse med afholdelse af de første uddannelser. Dels er uddannelsen Kommunikation og konflikthåndtering for uniformeret personale som tidligere nævnt endnu ikke godkendt. Alligevel regner parterne med at fortsætte uddannelsen ved at tilpasse andre godkendte uddannelser til parkeringsserviceområdet. Vaskeriområdet Det 9. hold vaskeriassistenter afsluttede deres uddannelse i foråret Der var stor tilfredshed med uddannelsen. Men på trods heraf har det ikke været muligt at få nok tilslutning til et nyt hold, så uddannelsen ligger stille lige nu. Følgende AMU-uddannelse er godkendt endeligt: Vaskeriindustriens grunduddannelse. Desværre er der noget der tyder på, at vaskeribranchen laver deres egen uddannelse. Idrætsområdet Kurset Svømmebade - teknik og vedligeholdelse er endnu ikke godkendt. Den manglende godkendelse skyldes, at Dansk Teknologisk Institut har gjort indsigelser, idet de mener, at kurset ligner deres kursus, som hedder Svømmebadsteknik. 16

17 Medlemsundersøgelse For at få et overblik over badeassistenterne og mestrenes uddannelsesmæssige baggrund har sektoren foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt faggruppens medlemmer. Undersøgelsen bygger på i alt 208 besvarelser fra badeassistenterne. Med en svarprocent på 40 må undersøgelsen betragtes som repræsentativ for den samlede faggruppe. Resultatet viser, at kun 38,5% af faggruppens medlemmer har deltaget på Svømmebadsteknisk kursus, som afholdes af Dansk Teknologisk Institut (DTI). Og at kun 22,1% har deltaget på DTI s kursus livredning. Undersøgelsen har ikke afdækket, hvorfor deltagelsen på nævnte kurser ikke er højere, end tilfældet er. Et forsigtig gæt kunne være, at de forholdsvise høje deltagergebyrer afholder arbejdsgiverne fra at sende medarbejderne på kursus. Vi betragter den forholdsvis lave uddannelsesgrad som et problem og vi vil sammen med forbundets uddannelsessektion overveje, hvilke strategier vi skal arbejde videre med. Brand- og redningsområdet Erhvervsuddannelsen til redder er revideret. Præhospital uddannelse på det grundlæggende niveau I indgår nu i erhvervsuddannelsen. Efter endt erhvervsuddannelse kan redderne opkvalificere sig til niveau II og niveau III via amtskommunale uddannelsestilbud. Teknik- og servicesektoren er repræsenteret i Nationalt Udvalg for Præhospital Uddannelse, samt i arbejdsgruppen vedrørende opdateringsuddannelse på niveau II og III. Det fyringstekniske område Det fyringstekniske Efteruddannelsesudvalg er i forbindelse med reduktionen af antallet af efteruddannelsesudvalg blevet en del af Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg. Sektoren er i den forbindelse repræsenteret i ad hoc-gruppen for fyringsteknik. 17

18 Uddannelsesaktiviteterne på området afvikles med god, stabil efterspørgsel. Det amtskommunale vejområde Uddannelsen Tilsyn med vejanlæg og sidearealer er kommet godt fra start. Flere af faggruppens medlemmer har deltaget og evalueringerne er positive. Derudover er en repræsentant fra faggruppen udpeget til et ad hoc-udvalg under Vejdirektoratet. Ad hoc-udvalget skal arbejde med udvikling af kurser for vejmænd. 18

19 Kapitel 3: Overenskomstområdet På overenskomstområdet har sektoren haft et travlt år. Nogle af de store og vanskelige aftaler er kommet i hus med tilfredsstillende resultater. Sammenskrivning af overenskomsterne for amtsbetjente og amtsskolebetjente Der er opnået enighed om sammenskrivning af overenskomsterne pr. 1. maj Overenskomsterne omfatter både dispositionstillæg og vinterordning. Det har desværre ikke været muligt at opnå enighed om højere grundløn til uddannede ejendomsserviceassistenter, ligesom det heller ikke lykkedes at fastsætte skal-bestemmelser for gruppen. Kendelse i en faglig voldgift - Driftsledere i ARRIVA I forbindelse med ARRIVA's indmeldelse i AHTS/Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (RA) blev overenskomsten for driftsledere opsagt. Endvidere stillede RA krav om, at driftslederne i henhold til LO/DA-hovedaftalens 5 skulle holdes udenfor FOA s område, idet driftslederne er arbejdsgivernes tillidsrepræsentant. Sagen blev indbragt for en faglig voldgift og i juni måned dette år faldt kendelsen ud til FOA s fordel. Den faglige voldgift gav forbundet medhold i, at såvel hovedaftale som overenskomst forsat er gældende og at driftslederne ikke kan holdes udenfor FOA s overenskomstområde. Forbundet har efterfølgende anmodet om forhandling med henblik på fornyelse af overenskomsten. 19

20 Opsigelse af tiltrædelsesaftale - Trafikmedarbejdere i Aalborg Omnibus Selskab Aalborg Omnibus Selskab har opsagt tiltrædelsesaftalen for trafikmedarbejdere og meddelt, at området fremover forhandlingsmæssigt hører under HK's område. Vi har protesteret over opsigelsen og har samtidig fastholdt, at overenskomsten fortsat er gældende. Sagen er nu indbragt for Arbejdsretten, hvor der desværre er en meget langsommelig sagsbehandling. Buschaufførers overgang til SiD-overenskomst I forbindelse med at Connex' har overtaget busdriften, er de chauffører, der før var ansat på forbundets overenskomst, overgået til SiD's overenskomst pr. 1. april Da der er væsentlige ændringer i blandt andet opsigelsesvarslerne, har forbundet stillet krav om, at der udbetales fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens 2a til chauffører, der har været ansat i 12 år eller mere. Sagen verserer ved de civile domstole. Passende stillinger til tjenestemandsansatte buschauffører i Bus Danmark, der ikke ønskede ansættelse i ARRIVA Forbundet har anlagt retssag mod de kommuner og amter, der tidligere var en del af HT, idet de stillinger, de har tilbudt, ikke har været at betegne som passende. Ved stillingsnedlæggelser er der ret til 3 års rådighedsløn, hvis der ikke kan anvises en anden passende stilling. Sagen verserer ved de civile domstole. 20

21 Faglig voldgiftskendelse - Brand- og ambulancepersonale i Københavns- og Frederiksberg Kommuner Den 24. august 2000 blev der, til fordel for Københavns og Frederiksberg kommuner afsagt kendelse i ovennævnte sag. Sagen drejede sig om, hvorvidt forbundet kunne opsige de aftalte bestemmelser om hviletid og regler for døgnvagt uafhængigt af de gældende overenskomster. Kendelsen fastslog, at både overenskomsten og aftalerne om hviletid og reglerne for døgnvagt fortsat er gældende samt at bestemmelserne om arbejdstilrettelæggelse ikke kan opsiges særskilt. Beredskabspersonale samt brandpersonale i Københavns- og Frederiksberg Kommune Efter mange og lange forhandlingerne har parterne fornyet overenskomsterne. De ansatte overgår til Ny Løn, med en lønfremgang til alle på mindst 1 løntrin og 1 obligatorisk funktionsløntrin for ambulancebehandlere. Derudover er der mulighed for yderligere lønfremgang gennem lokale arbejdstidsaftaler. Arbejdstidsbestemmelser, herunder antallet af døgnvagter, som var et vigtigt stridspunkt i forhandlingerne, er uændret. Hvornår får brandfolk ny overenskomst? Det er lidt mærkeligt, at der kan være så stor forskel på f.eks. antallet af vagter i Falck og i de kommunale brandvæsner. Her kunne det være en god ide at forsøge at få falckreddere og brandfolk ind under samme overenskomst. Brandfolkenes overenskomst har ikke været fornyet siden 1995, så vi har kun fået de almindelige lønstigninger. Hvorfor finder fagforeningen sig i det - og hvorfor kræver de ikke af kommunerne, at der skal forhandles en ny overenskomst? Det er meget utilfredsstillende. Sammenlignet med andre fag er lønningerne alt for lave. Både sammenlignet med håndværkslønninger i det private mange brandmænd er uddannede håndværkere men også i forhold til andre kommunalt ansatte. Det er også underligt, at man kan få mere i løn 21

22 som buschauffør, når vi som brandmænd har både branduddannelse og uddannelse som ambulancemand. Begge dele skal vedligeholdes med kurser, øvelser og prøver. Nu skal vi så til at sætte os ind i Nye Lønformer. Jeg har svært ved at forestille mig, at det vil give mere i løn til alle. Mit indtryk er, at man vil kunne opnå lønstigning, hvis man har en bestemt uddannelse, men da alle brandmænd i princippet har den samme uddannelse, så er det svært at se, hvordan man skal kunne forhandle lønstigninger pga. dette. Selvfølgelig har vi i brandvæsnet nogle specialtjenester, men det kan ikke være rimeligt, at det kun er disse, der vil give lønstigninger. John Pedersen, brandmand Buschauffører i ARRIVA Danmark A/S Forbundet og ARRIVA har opnået enighed om fornyelse af overenskomsten indtil d. 1. marts Overenskomsten indeholder blandt andet: Opsigelsesreglerne efter funktionærloven - dog efter 1 års ansættelse - er opretholdt Der er aftalt stigninger i lønsatserne Der er bibeholdt 12 % pensionsordning DA/LO-hovedaftalen er gældende Pause- og hviletidsbestemmelserne er videreført Alle vagter skal starte og slutte samme sted De opsparede feriefridage udbetales og pr. 2. maj 2001 overgår man til nyt feriefridagssystem Omsorgsreglerne er samtidig bortfaldet Feriegodtgørelsen er på 1 % Retten til fuld løn under barsel m.v. er opretholdt Betaling til fællestillidsrepræsentantordning bortfaldet pr. 1. april Fase 2-forhandlinger Sektoren har i denne periode været involveret i 10 fase 2-forhandlinger på landsplan med henblik på at forlige de lokale parter. Der er efter hver fase 2-22

23 forhandling opnået enighed mellem parterne. Forhandlingerne har drejet sig om indgåelse af forhåndsaftaler og fastsættelse af lønnen for (ny)ansatte, herunder kvalifikationsløn fra tidligere erfaring samt funktionsløn. Ny Løn er stadig svært men positivt I de seneste par år har både jeg selv og mange kolleger i FOA forsøgt at sætte os ind i og få svarene på, hvad Ny Løn egentlig er. Hvad betyder funktionsløn? Kvalifikationsløn? Hvad kommer vores anciennitet til at betyde, hvad med løntrin og pension? Det er et stort puslespil, og det har krævet meget information fra ikke mindst tillidsfolkenes side. I starten var det svært, jeg syntes, der manglede konkrete oplysninger, men nu har vi det, og det er mit indtryk, at det fungerer udmærket her hos os på Aarø Færgefart. Det er blevet lettere at lave lokalaftaler, tror jeg, og for nyansatte betyder det en bedre begyndelsesløn. Den maritime sektor er blevet bedre rustet til at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft netop ved gennem Ny Løn at kunne tilbyde anstændige startlønninger, som nærmer sig niveauet på det private arbejdsmarked. Jeg håber og tror, at der fremover kan komme meget positivt ud af Ny Løn. Olav Østergaard, skibsfører Aarø færgefart. 23

24 Kapitel 4: Udlicitering Privatiseringer af vaskerier Det er sektorens holdning, at den offentlige sektors udvikling og omstilling kan og bør gennemføres uden udliciteringer og privatiseringer. Vi oplever stadig, at mange af vores områder udliciteres til trods for, at historien viser, at succeserne er færre end fiaskoerne. Der har været en række sager, som med al tydelighed har vist, at udlicitering ikke har været den rigtige løsningsmodel. Sektoren indgik for tre år siden et samarbejde med tre offentlige vaskerier, hvor målet var at etablere et samarbejde med sigt på at forhindre udlicitering af vaskerierne. Hverken sektoren eller det gode samarbejde har kunnet forhindre, at to vaskerier i hovedstadsområdet blev privatiseret den 1. januar Det drejer sig om KOROVA, som blev overtaget af Berendsen Textil Service A/S og Institutionsvask blev overtaget af De Forenede Dampvaskerier A/S. Sektoren har arbejdet for at beholde overenskomsterne og for, at medarbejderne kunne bibeholde deres nuværende arbejdsforhold og rettigheder. Da de to private selskaber i forvejen har overenskomster med KAD og SiD, var det ikke muligt ikke at bibeholde overenskomsten. Vaskeriet på Bispebjerg Hospital er fortsat, som det eneste storvaskeri, offentligt eget og drevet. Solgt Vi Institutionsvask I/S i Skovlunde- er blevet overtaget af nye ejere, De forende Dampvaskerier. Det var med vrede og frustration, at mine kolleger og jeg modtog meddelelsen om amtets beslutning, for Københavns Amt har hvert år kunnet høste et pænt overskud på os. 24

25 Vi havde tidligere fået løfter fra bestyrelsesformanden om, at hvis vi kunne spare 10 millioner kroner i løbet af en treårig periode, ville det nok ikke gå så galt. Så vi arbejdede som små heste for at finde besparelser og øge produktiviteten, og inden for et halvt år kunne vi se, at det ville lykkes. Optimismen og arbejdsglæden steg indtil ledelsen meddelte, at vi altså skulle sælges alligevel! Selv om den aftalte periode ikke var slut og på trods af, at de budgetterede besparelser blev indfriet, og at amtet dermed ville få et endnu større overskud på vores arbejde. Den følgende tid var fyldt med vrede, frustration og mange spørgsmål: Hvad nu med arbejdsmiljøet? Er der nogle, som bliver fyret? Skal vi løbe endnu stærkere? Det hjalp lidt på vores frustrationer, da vi strejkede i tre dage. Vores tillidsfolk har sammen med afdelingen og forbundet ihærdigt prøvet at sikre os ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Nu må vi bare få det bedste ud af situationen. Laila Kure, vaskeriassistent, Institutionsvask. Tjenestemænd Ved selskabet E2 i København skal der indgås en udlånsaftale for ca. 40 tjenestemandsansatte Kedel-, Maskin- og Motorpassere. Aftalen vil vi forsøge at lave i forhold til tilsvarende udlånsaftale. I forbindelse med privatiseringen af det tidligere Bus Danmark A/S, som blev solgt til det engelsk ejede ARRIVA, fik de tjenestemandsansatte chauffører tilbud om at fravælge jobbet som buschauffør. Det tilbud tog ca. 50 chauffører imod. Disse medlemmer fik efterfølgende tilbudt andet arbejde hos de 5 kommunale enheder, der ejede Bus Danmark indtil salget. Som bekendt skal en tjenestemand enten tilbydes anden passende beskæftigelse eller sendes på rådighedsløn. Forbundet har nu besluttet at anlægge en sag mod HT og de fem kommunale enheder for at få afgjort, hvorvidt de tilbudte jobs er passende i forhold til tjenestemændenes uddannelse og hel- 25

26 bred. Det forventes, at stævning vil blive udtaget inden årets udgang og det må forventes, at sagen først afgøres om 2-3 år. Gentofte Brandvæsen i udbud Gentofte Kommune har forsøgt at udlicitere Gentofte Brandvæsen. Ved fristen for afgivelse af tilbud var der kun indkommet eget bud. Det lod kommunen sig dog ikke forskrække af og bad om et møde med Falck. Men på trods af Gentofte Kommunes ihærdige forsøg lykkedes det ikke af få afhændet det kommunale brandvæsen. Udbud af færgefart I 1999 vedtog Folketinget Lov om færgefart, som påbyder amter og kommuner at udbyde offentlige færgeruter. I den forbindelse arbejdede sektoren på at få udbudspligten væk fra lovforslaget. Sektoren skrev til Trafikminister Jakob Buksti, hvor det blev fremført, hvilke uhensigtsmæssigheder et sådan tvangsudbud har. Dette arbejde betød desværre ikke, at udbudspligten blev udeladt af loven. Efter lovvedtagelsen har alle kommunale færgefarter været i udbud. Det viser sig imidlertid, at sektoren havde ret i, at der ikke var nogle økonomiske fordele for amter og kommuner i at udbyde. Kun få private firmaer har budt på opgaverne og ingen af færgeruterne er blevet udliciteret. Udlån af tjenestemænd til aktieselskaber (Energi 2 og Århus generelle udlånsaftale. Gentofte Brandvæsen har været i udbud og. Odense Bytrafik Et andet af sektorens store medlemsområder, nemlig Odense Bytrafik, er ved at blive udliciteret i skrivende stund. Udbudsbetingelserne er færdiggjort og den nye entreprenør forventes at overtage busdriften 1. juni

27 Lokalt har der været arrangeret protest- og demonstrationsmøder, hvor blandt andet den centrale sektorbestyrelse har deltaget. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsbetingelserne blev der nedsat en referencegruppe med repræsentanter fra medarbejdersiden. Det lykkedes at få aftalt, at løn- og pensionsvilkårene samt pausebestemmelsen skal gælde i hele kontraktperioden. Tilgengæld var det ikke muligt at få Lov om virksomhedsoverdragelse gjort gældende i hele kontraktperioden. Århus Sporveje Problemet med en manglende overenskomst for buschaufførerne ved Århus Sporveje skal løses. På et møde, hvor såvel forbundsformændene fra FOA og SiD deltog, blev det forsøgt at nå til enighed med KL og Århus Kommune. Desværre uden resultat. SiD ville ikke anbefale, at der laves en paralleloverenskomst med vort forbund, hvorfor Århus Kommune og KL fralagde sig ansvaret. I sektoren kan vi ikke acceptere stiltiende at se et gammelt organisationsområde smuldre, fordi Århus Kommune fremover ikke mere vil ansætte buschaufførerne som tjenestemænd. Problemet skal løses efter kommunalvalget og senest ved overenskomstfornyelsen i Alt andet er uacceptabelt. 27

28 Kapitel 5: Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøforhold ved udlicitering af busruter Busbranchens parter har i fællesskab udarbejdet en checkliste med henblik på at sikre arbejdsmiljøforholdene i forbindelse med udlicitering af busruter. Checklisten skal ligeledes være med til at skabe dialog mellem trafikselskaberne, entreprenørerne og de ansatte i forbindelse med udformning af udbudsmateriale m.v. Listen indeholder blandt andet en række velfærdsforanstaltninger samt køreplanstilrettelæggelse, fordeling af ansvar, uddannelse og endelig forebyggelse af vold og trusler. Det er oplagt, at modellen kan bruges som inspiration til andre brancher både i forhold til eventuel udlicitering men også til styrkelse af arbejdsmiljøet i almindelighed. Lavstatus Som buschauffører er vi lavstatus. De goder, som det omgivende samfund opfatter som en naturlig del af hverdagen, skal vi kæmpe en sej kamp for at erhverve. Vi sidder ofte fire timer på bussen uden pause, for den har der ikke været plads til i køreplanen. Ofte kan man kun lige nå at vende skiltet, gå bussen hurtigt igennem og så billettere de ventende og ikke altid lige diplomatiske - passagerer. Kaffe er der ikke noget af, og tisse når vi heller ikke altid. Sådan går det ofte på arbejdsdage, der ikke sjældent strækker sig op til ni-ti timer med højst en til to pauser på tilsammen 45 minutter. At vi er så tålmodige og årvågne, som nogle har rost os for, dækker i virkeligheden ofte over træthed, og det er et under, at der ikke sker flere ulykker, end der gør. For køreplanen den er stram. Tid er som bekendt penge ikke mindst for HT. Hvert ekstra minut, de skal give chaufføren til at komme gennem byen, koster en bondegård. Så man spares, hvor der spares kan og ikke kan! 28

29 Arbejdsgiverne og HT får noget for deres penge. Skatteyderne og aktionærerne kan sove roligt: Midlerne bliver ikke ødslet ud til tant og fjas. Heller ikke når der skal indkøbes busser. De busser, der kører i København i dag, er discountvarer. Selv om de er ramme for chaufførernes arbejdsmiljø, så er de dårligt vedligeholdt, med skrigende bremser, raslende holdestænger og stort set uden affjedring. Alt det og meget til har vi fået for de penge, som samfundet i det nemme regnestykke har sparet ved at udlicitere og ødelægge arbejdspladser. Jan Kristensen, chauffør, Connex Transport Glostrup. FOA-medlem på SiD-overenskomst SundBus Der er i forlængelse af SundBus projektet lavet et demonstrationsprojekt, der har til opgave at udvikle og afprøve arbejdsmiljøstandarder i busbranchen. Der iværksættes en række konkrete aktiviteter i flere trafikselskaber. Aktiviteterne føres ud i livet med henblik på at skabe forandringer til gavn for arbejdsmiljøet. Aktiviteterne falder inden for blandt andet disse fire områder; arbejdets organisering, livsstil, kompetencer og det fysiske arbejdsmiljø. BAR bygge og anlæg Sektoren er blevet repræsenteret i BAR bygge og anlæg, hvor vi specielt skal arbejde for vejmændenes arbejdsmiljø. Vejkampagnen fra sidste år Pas på min far er i år blevet fulgt op af kampagnen Her laver min far vejen til dig. I forbindelse med kampagnen har arrangørerne, som er Asfaltindustrien, BAR bygge og anlæg samt Vejdirektoratet afholdt en konference samt en række informationsmøder, hvor repræsentanter fra sektoren har deltaget. Pedel-jobbet et af de 10 farligste På Arbejdsministerens nye liste over de 10 farligste jobs finder vi en af sektorens større medlemsgrupper, nemlig pedellerne (tekniske servicemedarbej- 29

30 dere og ledergruppen). Ifølge ministerens egen begrundelse skyldes den tvivlsomme ære, at pedellerne har hyppigere hospitalsindlæggelser p.gr. af kredsløbs-, luftvejs-, infektions-, fordøjelses- og muskel-/skeletsygdomme. Det forventes, at den ekstra indsats til forbedring af pedellernes arbejdsmiljø vil tage sin start i første halvdel af Faggruppen og sektoren deltager naturligvis i arbejdet med at beslutte emnerne og give indsatsen et målrettet indhold. 30

31 Bilag 1 Sektorbestyrelsen Sektorbestyrelsens sammensætning er følgende: Titel og navn: Afdeling Faggruppe Sektorformand Bent Larsen Forbundet Sektornæstformand Reiner Burgwald Forbundet Bestyrelsesmedlem Allan Madsen Afdeling 1 Håndv./kedel Bestyrelsesmedlem Marianne Rasmussen Afdeling 1 Rådh./bibl. Bestyrelsesmedlem Bo. A. Jensen Afdeling1 Brandpers. Bestyrelsesmedlem Jens Erik Stigaard Holstebro Skole/pedl. Bestyrelsesmedlem Jørgen Markussen Odense Amtssk.betj. Bestyrelsesmedlem Peer Grønbech Odense Trafikpers. Bestyrelsesmedlem Kurt Bentsen Aalborg Skole/pedl. Bestyrelsesmedlem Henrik Sørensen Århus Amtssk.betj. 1. suppleant Bo Jørgensen Odense Badepers. 2. suppleant Flemming Hansen Svendborg Plejehj.pedl. 31

32 Bilag 2 Oversigt over sektorens faggrupper og repræsentanter i de faglige udvalg Amtsbetjente og pedeller ved ældreboliger Per Andersen Mogens Wendelboe Aalborg Svend Aage Eghøj Suppleanter: Niels A. Munch Amtsskolebetjente m.m. Henrik Sørensen Jørgen Markussen Niels Jørgen Brink Suppleanter: Mogens Jensen Peter Stenild Jensen Amtsvejmænd Flemming Bøgvad Carsten W. Andersen Aage Johansen Suppleanter: Ivan Haugaard Søren Hedegård Arbejdsledere Allan Olsen Svend Erik Andersen Poul-Erik Dyrlund Suppleanter: Allan Dalby Preben Nielsen Badepersonale Bo Jørgensen Kirsten Toft Caroc Knud-Gert Diedrichsen Suppleanter: Benny Andersen Jørgen Jensen Brandpersonale Per Fejrskov Pedersen Bo A. Jensen Peter Ottosen Suppleanter: Mogens Jensen Michael Dahl Jakobsen 32

33 Idrætsassistenter Per Bergmann Klaus Røygaard Knud Mortensen Suppleanter: Karl Erik Andersen Flemming Larsen Maritimt personale Kaj G. Hansen Curt Jensen Jens Hedegaard Poul Meldgaard Suppleanter: Bjarne Møllgaard Jensen Preben Guldager Pedersen Plejehjemspedeller Flemming Hansen Thorkild Jensen Arne Mathiasen Suppleanter: Henning Bonde Finn Donsager Rådhus- og biblioteksbe tjente: Mogens Jensen Marianne Rasmussen John Hartvig Berthelsen Suppleanter: Marinus Nielsen Bent Frisk Jensen Skolebetjente/ - pedeller Jens Erik Stigaard Ove Mikkelsen Peter Mandrup Suppleanter: John Abildgaard Leif Lauridsen Trafikpersonale Peter Kvist Jørgensen Tom Lundsgaard Jan Nonboe Johnny Fischer Erik Horn Jensen Kaj Rasch 33

34 Vaskeripersonale Flemming Petersen Laila Asferg Thomassen Jette Jørgensen Suppleanter: Ole Uhrbrandt Riberholt Grethe Jensen Oversigt over repræsentanterne i de seks faglige udvalg under lønarbejdergruppen: Håndværkere Henning Gram Arne Hansen Målerkontrollører Karl Bender Larsen Kedel-,maskin- og motorpassere Knud Christensen Henning Christensen Kim Stokkilde Miljøkontrollører Jørgen Thjellesen Morten D. Andersen Kaj Madsen Parkeringsserviceassistenter Annie Larsen Ole Juul Lars Lauge Rasmussen Specialarbejdere Peter Pedersen Bente Lercht Olsen Steen Vadgaard 34

35 Bilag 3 Sektorens repræsentation i faglige og politiske udvalg Branchearbejdsmiljøråd BAR Sven Præst BAR transport og engros Bo A. Jensen BAR transport og engros (suppleant) Peer Grønbech BAR transport og engros Reiner Burgwald BAR transport og engros (suppleant) Kurt Bentsen BAR undervisningsområdet Jens Erik Stigaard BAR undervisningsområdet (suppleant) Niels Jensen BAR bygge- og anlæg Sven Præst Stående udvalg for brand og redning, under BAR-4 Bo A. Jensen Stående udvalg for brand- og redning, under BAR-4 Kurt Bentsen Styregruppen for psykisk arbejdsmiljø på skoler Øvrige miljøudvalg Bent Eriksen Curt W. Jensen Kaj G. Hansen Poul Meldgaard Jens Hedegaard Evan W. Petersen Dykkerrådet (Søfartsstyrelsen) Arbejdsmiljøudvalget (Søfartsstyrelsen) Nautisk Udvalg (Søfartsstyrelsen) Maskinteknisk Udvalg (Søfartsstyrelsen) Skibsbygningsteknisk Udvalg (Søfartsstyrelsen) Standardiseringsarbejdet S-265 redningsudstyr 35

36 Reiner Burgwald Reiner Burgwald Arbejdsmiljøinstituttets følgegruppe Sund Bus Arbejdsgruppe om buschaufførers arbejdsmiljø ved udlicitering AMU efteruddannelsesudvalg, Arbejdsministeriet Allan Madsen Ad hoc-gruppe indenfor det fyringstekniske område Bent Larsen Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Faglige referencegrupper Jens Erik Stigaard Flemming Petersen Marianne Rasmussen Faglig referencegruppe for ejendomsservice Faglig referencegruppe for vask Faglig referencegruppe for vagtområdet Faglige udvalg for erhvervsuddannelser, Undervisningsministeriet Asbjørn Christiansen Fagligt udvalg for vagtservice uddannelsen Jens Erik Stigaard Fagligt udvalg for ejendomsservice Jens Erik Stigaard Skuemester for ejendomsserviceass.udd., på landsplan Allan Madsen Skuemester for ejendomsserviceass.udd., København Johnny H. A. Jørgensen Skuemester for ejendomsserviceass.udd., Århus Willy H. Rasmussen Skuemester for ejendomsserviceass.udd., Odense Knud Børge Kristensen Skuemester for ejendomsserviceass.udd., Aalborg Lokale uddannelsesudvalg Kurt Bentsen Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., Aalborg Tekniske Skole 36

37 Steen Vadgaard Johnny H. A. Jørgensen Jens Erik Stigaard Peer Grønbech Marianne Rasmussen Kurt Bentsen Allan Madsen Jens Erik Stigaard Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., AMU-Centret Glostrup Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., Århus Tekniske Skole Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., Herning Tekniske Skole Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., Odense Tekniske Skole Lokalt uddannelsesudvalg for sikkerhedsvagt København Lokalt uddannelsesudvalg for serviceerhverv AMU Aalborg Lokalt uddannelsesudvalg for fyringsteknik, ejendomsfunktionær og jordbrug AMU - Glostrup AMU-Center Hoverdal. Brancheudvalget for uddannelse Lokale AMU-Centerbestyrelser Kurt Bentsen AMU-Center Nordjyllands bestyrelse Øvrige uddannelsesudvalg Evan W. Petersen Evan W. Petersen Allan Olsen Kirsten Caroc Driftudvalget for Redderuddannelser Arbejdsgruppen om uddannelse af ambulancepersonale. Uddannelsesrådet ved Københavns Kommunes Arbejdslederskole Arbejdsgruppe vedr. livredning og sikkerhed i svømmehaller 37

38 Per Fejrskov Pensionskasser Bent Larsen Aage Johansen Reiner Burgwald Peter Kvist Jørgensen Nordisk samarbejde Peer Grønbech Allan Madsen Diverse udvalg Bent Larsen Sven Præst Per Fejrskov Peter Ottosen Bo Jørgensen Knud G. Diedrichsen Flemming Bøgvad Henrik Sørensen Bent Larsen Reiner Burgwald Niels Jensen Beredskabsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende brand- og redningstjenester i de fremtidige beredskabsuddannelser Pensionskassen for amtsvejmænd, bestyrelsen Pensionskassen for amtsvejmænd, bestyrelsen Pensionskassen for trafikpersonale, bestyrelsen Pensionskassen for trafikpersonale, bestyrelsen Nordiska Transportarbetare Federationen Nordisk referencegruppe for off. værker, EPSU Forbrugsforeningen af 1886, repræsentantskabet Grønlandsudvalget Samarbejdsgruppe vedr. redningsrådets arbejde Uniformsudvalget Rådet for Større Badesikkerhed Dansk Svømmebadsteknisk Forening Ad hoc-gruppe vedrørende udvikling af kurser for vejmænd Forbundets ad hoc-udvalg for ligestilling FOA s lederudvalg Suppleant til FOA s lederudvalg FOA s afdelingsprojekt 38