Koncertforeningen i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Koncertforeningen i København"

Transkript

1 Koncertforeningen i København K0benhavn Et bidrag til tu det københavnske kobenhavnske musiklivs historie i slutningen af al det 19. århundrede arhundrede Af TORBEN SCHOUSBOE»Undertegnede have sluttet sig sammen for at arbeide hen til, at der ved en Samvirken af de bedste private vocale Kræfter Krrefter maatte kunne gives disse Leilighed til, ad privat Vej at blive delagtige i Udførelsen Udforelsen af større storre Musikværker, Musikvrerker, og derved tillige særlig srerlig blive istand til, stedse at kunne gjøre gjore sig bekjendt med Ind- og Udlandets bedste nyere Frembringelser. Til dette Formaals Opnaaelse søge soge vi derfor først f!<jrst dannet et større storre Chor, hvis Capacitet sikkrer os en hurtig og grundig Indstudering. Medundertegnede C. F. E. Horneman og Otto Olto Malling overtage Functionen som Dirigenter. Efter den foreløbige forelobige Bestemmelse BestemmeIse skulle Prøverne Proverne afholdes een Gang ugentlig (rimeligvis Søndag Sondag fra 1-3) i et dertil egnet Locale. Flere FIere Gange i Saisonen skal skai Choret med Ledsagelse af Orchester udføre udfore de indstuderede Sager i Overværelse Overvrerelse af Familie og Bekjendte, hvilke, som passive Medlemmer, i Forening med Choret danne et privat, sluttet Selskab. Det aarlige Contingent for alle active og passive Medlemmer er foreløbig forelobig fastsat til 3 Rdl. I Henhold til Ovenstaaende opfordre vi Dem til at støtte stotte Sagen ved at tegne Dem som Medlem, hvilket skeer gjennem en af undertegnede Indbydere. Anmeldelserne Anmeldeiserne onskes ønskes modtagne inden Onsdag den 6te Mai.«Oette Dette var begyndelsen til»koncertforeningen«( ), der i de første fflirste år ar som anført anfflirt virkede som en privat forening, men som fra efteråret efteraret 1879 mere og mere henvendte sig til offentligheden, og som ved sit programvalg skulle få fa stor betydning for den nyeste musiks muligheder for opførelse opfflirelse i datidens København. K0benhavn. Skrivelsen, der havde karakter af en privat henvendelse til formodede interesserede, var dateret»kjøbenhavn,»kj0benhavn, den 13de April 1874«og underskrevet af 30 notabiliteter i det københavnske k0benhavnske kultur- og finansliv. Blandt disse findes navne som Jak. Fabricius (Bankassistent), A. Hammerik (cand. polit.), Joh. Hansen (Generalconsul, Grosserer), C. F. E. Horneman (Musiker), Otto Malling MaIling (Musiker), Fr. Møller M0ller (Hof-Pianofortefabrikant), E. v. d. Recke (cand. phil.) og J. Steenberg (kgl. Skuespiller). Oe De professionelle musikere blandt underskriverne var Horneman, grundigt uddannet ved Leipzig Musikkonservatorium og med sit egensindige temperament og musikalske talent senere i opposition til og en enspændernatur ensprendernatur i det etablerede musikliv, og Otto Malling, MaIling, uddannet af hjemlige bannerførere bannerfflirere som Niels W. Gade, J. P. E. Hartmann og G. Matthison-Hansen, aktiv som kordirigent og organist og med blikket rettet udad mod nye strømninger str0mninger i Tyskland og Frankrig. Begge kunne de som unge kom-

2 172 Torben Schousboe ponister fi5nske ønske at få fa større stfi5rre lejlighed til at høre hfi5re ny musik og eventuelt få fa ført ffi5rt egne vrerker, værker, end der normalt kunne bydes dem; men disse fi5nsker ønsker havde frem næppe nreppe fået faet større stfi5rre rækkevidde rrekkevidde end den navnkundige pioner-forening»euterpe«( ), dersom de ikke havde været vreret næret nreret også ogsa af en række rrekke musiktfi5rstende og musikalske amatører amatfi5rer og halvprofessionelle og især isrer af et organisatorisk talent som Jakob Fabricius ( ), den egentlige hovedmand bag»koncertforeningen«. [1] Udadtil bankmand af profession havde Fabricius som begavet musiker søgt Sfi5gt kompositorisk uddannelse først ffi5rst hos J. Chr. Gebauer og siden hos Peter Heise som dennes eneste elev. Sit gennembrud som komponist synes han først ffi5rst at have fået faet henimod og efter århundredskiftet arhundredskiftet og da væsentligst vresentligst i Tyskland; før ffi5r den tid opførtes opffi5rtes enkelte værker vrerker af Fabricius i København, Kfi5benhavn, men i det væsentlige vresentlige musiktør trådte trädte komponisten Fabricius beskedent tilbage for organisatoren Fabricius, der såmeget sameget mere gjorde sig fortjent i dansk musikliv som primus motor ikke blot i Koncertforeningen, som stiftedes i hans hjem på pa Kalkbrænderivej, Kalkbrrenderivej, og i hvilken han lige til foreningens opløsning oplfi5sning i 1893 beklredte beklædte posten som bestyrelsens formand, men ogsa også i kammermusikforeningen»vega«(1866 ff.), i»samfundet til Udgivelse af Dansk Musik«(1871 ff.) samt iden i komite, der trods mange genvordigheder skaffede København Kfi5benhavn en ny stor og tiltrængt tiltrrengt koncertsal, hvori de mange musikforeninger og solister kunne virke og endnu virker [2J. Med dannelsen af Koncertforeningen føjedes ffi5jedes en ny brik til den mosaik af musikforeninger, der hver på pa sin måde made bidrog til staden Københavns K0benhavns musikliv. Især Isrer fra midten af 1880-erne, parallelt med den hurtigt tiltagende vækst vrekst af befolkningstallet, synes foreningernes og andre koncertgivende institutioners antal og dermed udbudet af koncerter at have været vreret stort. Udover de mere specielle korforeninger som Studenter-Sangforeningen (1839), Cæciliaforeningen Creciliaforeningen (1851, 1857) og talrige mindre kor på pa forskelligt plan var især isrer Musikforeningen (1836), der forenede kor og orkester, betydningsfuld; med ca. 12 koncerter årligt arligt i slutningen af 1880-erne var Musikforeningen en srerdeles særdeles aktiv koncertgiver. I Tivoli gaves daglige koncerter, og lørdagene lfi5rdagene var helliget musik af den finere slags. Koncertrækker Koncertrrekker med et udpræget udprreget pædagogisk predagogisk sigte rettet mod befolkningens bredere lag (Folkekoncerter) gaves af Balduin Dahl omkring 1890; desuden eksisterede»folkekoncerterne på pa Wodroffslund«og især isrer den 1. Om Jakob Fabricius se bl. a. Gerhard Lynge: Danske Komponister Kompanister i det 20. Aarhundredes Begyndelse (Erik H. Jung's Forlag, Aarhus - København Kobenhavn - Kristiania, 1/1917 s. 365 ff., 2/1917 s. 85 ff.); L. B. Fabricius: Etatsraad Jacob Christian Fabricius' Erindringer. Træk TrfEk af dansk Musiklivs Historie m. m. (1971, forventes udgivet i nær nrer fremtid); L. B. Fabricius: Samfundet til Udgivelse af dansk Musik og dets Stifter. Træk TrfEk af Samfundets Historie indtil 1918 (Samfundet til Udgivelse af dansk Musik , København Kobenhavn 1971, s. 7-86). 2. Det Schimmelmann'ske palæ palre i Bredgade blev købt kobt i 1884, og den store sal sai kunne tages i brug til koncerter i efteråret efteraret 1889 under navn af.concertpalaie,ts store Sal«. Bygningen solgtes soigtes år ar 1900 til tii Odd FeIIow Fellow Selskabet, som forpligtede sig til tii at bevare den store koncertsal koncertsai som sådan. sadan.

3 Koncertforeningen Koncertjoreningen i K(!Jbenhavn København 173 meget aktive organisation»folkekoncerterne af 1886«, der gav koncert søndag s0ndag eftermiddag, og som i 1895 afløstes afl0stes af»palækoncerterne«,»palrekoncerterne«, der afholdt koncert både bäde onsdag og søndag s0ndag med samme program. På Pä.et højere h0jere plan befandt sig de»filharmoniske Koncerter med Johan Svendsen«(1883 ff.), der i 1894 efter et brud med koncertarrangøren koncertarrang0ren Hennings afløstes afl0stes af de betydningsfulde»symphonie-koncerter med Johan Svendsen og Det kgl. Kapel«. Hertil kom yderligere amatørforeningen amat0rforeningen»euphrosyne«(1875 ff.), talrige kirkekoncerter med et yderst broget program, foruden solistkoncerter, aftenunderholdninger, elevkoncerter, friluftskoncerter m. m. Kammermusikken dyrkedes af foreninger som»kammermusikforeningen«(1868 ff.), af»privat Kammermusikforening«(1887 ff.), på pä det Kgl. Kapels Kapeis Soirer for Kammermusik, der eksisterede fra ca til midt ind i 1890-erne, og af pioner-foreningen»symfonia«( ) - den tids DuT. Og over alt dette tog Casino, Dagmarteatret, Folketeatret og især isrer Det kgl. Teater sig af de større st0rre dramatiske opgaver, som de 0vrige øvrige koncertinstitutioner af naturlige grunde måtte mätte lade ligge [3]. 3. En egentlig beskrivelse af det københavnske k0benhavnske musikmilieu i slutningen af det 19. år arhundrede findes endnu ikke. Begyndelsen dertil foreligger som en række nekke monografier om koneertgivende koncertgivende institutioner; heraf skal skai nævnes: nrevnes: Angul Hammerich: foreningens Historie (2. bind af Festskrift i Anledning af Musikforeningens Halvhundredaarsdag. Kjøbenhavn. Kj0benhavn. Udgivet af Musikforeningen. 1886). - Angul Ham Musikjoreningenmeriehmerich: Kammermusikforeningen Notitser og Statistik (Kjøbenhavn. (Kj0benhavn. Udgivet af Kammermusikforeningen. 1893; revideret udgave af samme forfatter ved foreningens 50-års 50-ars jubilæum jubilreum 1918). - Kammermusik i hundrede år ar (Udgivet af Kammermusikforeningen. København K0benhavn 1968). - Gunner Kiørboe: Ki0rboe: Musikforeningen»Euphrosyne« (privattryk). - Torben Sehousboe: Schousboe: Foreningen Symfonia - sin tids DuT (Dansk Musiktidsskrift 46. årgang argang nr. 6, 1970 side ). - Axel SOrensen: Sörensen: Studenter-Sangforeningen Nogle Mindeblade (København. (K0benhavn. J. Frimodts Forlag. 1889). - Studenter-Sangforeningen gennem JOD Aar (Langkjærs (Langkjrers Forlag og Bogtrykkeri, København K0benhavn 1939). - Carl Thrane: Cæciliaforeningen Ca:ciliaforeningen og dens Stifter. En Fremstilling i anledning af aj Foreningens halvhundredaarige Bestaaen (Kjøbenhavn. (Kj0benhavn. Hos C. A. Reitzel. 1901). - Niels Friis: Det kongelige Kapel. Kapei. Fem Aarhundreder ved Hoffet, paa Teatret og i Koncertsalen (København. (K0benhavn. P. Haase & Søns S0ns Forlag. 1948). - Arthur Aumont og Edgar Collin: Det danske Nationalteater (femte Msnit 1-11: l-ii: Skuespil- og Opera-Repertoiret, samt Ballet-Repertoiret. (Alfred G. Hassings Forlag) København K0benhavn ). - Arthur Aumont: Dansk Teater-Aarbog (flere (fiere bind, 1889 /90~ 1896/97). Robert Neiiendam: Det kongelige Teaters Historie. I-VI [ ] (1~IV : V. Pios Boghandel... København K0benhavn ; V: Jespersen og Pios Forlag. København K0benhavn - Oslo. Os ; VI: København. KlIIbenhavn. Selskabet for Dansk Teaterhistorie/Nyt Nordisk F0J11ag Arnold Busek. Busck. 1970). - Knud Atlung: Det kongelige Teater En statistiskhistorisk jremstilling. fremstilling. I (Ejnar Munksgaards Forlag, København K0benhavn 1942). - Svend Kragh Jacobsen og Torben Krogh: Den kongelige danske Ballet (Selska bet (Selska-bet til Udgivelse af Kulturskrifter. København K0benhavn (u. å.: a.: 1952». - Lauritz Swendsen: De københavnske k(!jbenhavnske Privatteatres Repertoire ( ) (København. (K0benhavn. Martinus Truelsens Bogtrykkeri. 1907). Carl Bayer: Kjøbenhavns Kj(!Jbenhavns Folketheater. ( ). Bidrag til dets Historie. (Kjøben (Kj0benhavn. C. A. Reitzels FoJ1lag. 1882). - Hertil HertH slutter sig de repertoire-fortegnelser, som nærværende nrervrerende forfatter har vedføjet vedf0jet sin afhandling afhand!ing»udviklingstendenser inden for Carl Nielsens symfoniske orkesterværker orkestervrerker indtil indti! ca (Københavns (K0benhavns Universitet 1968, maskinskreven): Koncert-repertoiret i Musikforeningen i K(!Jbenhavn København 13/ /4 1931, Repertoiret i»koncertforeningen«. Fra sæson sa:son 1883/84 (30. koncert) til tu sa:son sæson 1892/93 (59. og sidste koncert), Repertoire for Symphonie-Koncerter af Johan Svendsen

4 174 Torben Schousboe I 1870-erne var denne frodighed endnu knap til stede i fuldt omfang, og derfor kunne een koncert-institution komme til at indtage en dominerende stilling i musiklivet: Musikforeningen, stiftet 1836 og populært populrert kaldet»gade's Musikforening«efter dens drivende kraft Niels W. Gade. Programvalget her var dikteret af den musikalske smag hos dirigenten Gade på pa den ene side og hos den moderat-konservative administration på pa den anden, med hovedvæg hovedvregten lagt på pa Beethoven og de klassisk-romantiske tyskere med Mendelssohn Bartholdy i spidsen, foruden naturligvis på pa opførelsen opffzlrelsen af Gade's egne værker, vrerker, hver gang imødeset imfzldeset med forventning. I tiåret tiaret uropførtes uropffzlrtes sruedes således en rrekke række af Gade's vrerker værker i Musikforeningen, men det var stadig Beethoven og Mendelssohn-Bartholdy, som dominerede programmerne. Som repræsentant reprresentant i Musikforeningen for den nyere romantiske linie blev Robert Schumann's værker vrerker opført opffzlrt med tiltagende hyppighed, og samtidig dukker den nyeste musik sporadisk op på pa programmerne. Dette sidste synes ifølge iffzllge Hammerich - inden for den generelt rådende rädende klassisk-romantiske orientering - at have sat sit præg prreg pa på tiden fra 1870 til jubilreet jubilæet i 1886, isrer især efter 1874 og helt mærkbart mrerkbart i erne, hvor en række rrekke unge danske komponister får fär værker vrerker opført. opffzlrt. Hertil kan føjes, ffzljes, at vendepunktet omkring 1874 sikkert star står i direkte sammenhæng med konkurrencen fra den nydannede og mod ny musik orienterede»koncertforeningen«; yderligere må ma det fremhæves, fremhreves, at det store antal musikbegejstrede, der som expektanter håbede häbede på pa at opnå opna ordinært ordinrert medlemskab af Musikforeningen og således saledes få fa adgang til de ordinære ordinrere koncerter, der i forvejen var præget prreget af overvældende overvreldende trængsel trrengsel på pa tilhørersiden, tilhfzlrersiden, frembød frembfzld et vanskeligt problem for Musikforeningens administration, der længe lrenge indtog en vaklende holdning heroverfor. Den gærende grerende utilfredshed over trængslen trrengslen blandt medlemmer og expektanter kom til udtryk ved et åbent abent opgør opgfzlr på pa generalforsamlingen 1872, hvor dog den»konservative«linie sejrede; problemet problernet med de mange expektanter løstes lfzlstes kun gradvis [4], og det er på pa denne baggrund, man menhreng må ma se dannelsen af Koncertforeningen i Om den musikalske baggrund læser lreser man i en artikel skrevet af Angul Hammerich efter den extraordinære extraordinrere generalforsamling 25/9 1893, som bragte Koncertforeningen til ophør ophfzlr [5]:.Koncertforeningen var just nu i Frerd Færd med at fylde sit 20. Aar. Den blev stiftet i Mai Den, der skriver disse Linier, var selv imellem den Kreds af unge, musikbegeistrede og Det kgl. Kapel , Repertoiret ved Det kongelige Teater, København. Kpbenhavn. Premierer på pa operaer og syngespil fra 1883/84 til1906 ll, Il, Danske symfonier. En kronologi; samt en oversigt over koncertrepertoiret i København K0benhavn af Kirsten Ostenfeld og Henrik S1eiborg (stencileret, Musikvidenskabeligt Institut, Københavns K0benhavns Universitet 1971). 4. Fra 1872 afholdtes to koncerter årligt arligt for expektanterne, der således saledes blev.extraordinærdinrere medlemmer«; antallet af disse steg imidlertid hurtigt til ca i 1875, hvor der gaves to store koncerter årligt arligt for samtlige extraordinære extraordinrere medlemmer. Den egentlige 10sning løsning af problemet kom først f0rst i 1884, fra hvilket år ar skellet mellem meilern ordinære ordinrere og extraordinære extraordinrere medlemmer ophævedes, ophrevedes, og alle de store koncerter gaves to gange i træk. trrek. 5. Nationaltidende den 26. september 'extraor 1893.

5 Koncertforeningen i K~benhavn København 175 Mænd, Mrend, der følte f0lte Nødvendigheden N0dvendigheden af at faae nye Impulser, frisk Luft ført f0rt ind til vort Musikliv, udvide vort Kjendskab til den moderne Retning, til Nutiden i Musiken, stille den Tørst T0rst efter det Nye og det Ubekjendte, som en altfor ensidig dreven Klassicisme maatte kalde tillive. I Aaret 1874 stod vort første f0rste Koncertinstitut, Musikforeningen under Gade endnu saa fornem ligeoverfor den nyere Literatur, at et musikalsk Supplement til denne Forening maatte til, om der var nogen Saft og Kraft i Opinionen. Det var denne Opinion, der stiftede Koncertforeningen. Parolen var: Den nye Kunst, det Skjønne Skj0nne for det Skjønne Skj0nne ligerneget ligemeget hvorfra.«disse bemærkninger bemrerkninger af Hammerich sættes srettes lidt i relief af samme forfatters mere moderate kritik af Musikforeningens programvalg, som den kom til udtryk i hans skrift om foreningens historie; endvidere af det forhold, at både bäde Musikforeningens dirigent og egentlige leder Niels W. Gade og formanden for foreningens administration J. P. E. Hartmann valgtes til æresmedlemmer reresmedlemmer af Koncertforeningen allerede på pä dennes første f0rste generalforsamling den 25. august 1875; at Koncertforeningen havde et 10bende løbende samarbejde med Musikforeningen, idet man benyttede samme koncertlokale og samme orkester og i 0vrigt øvrigt flllrte førte frelles fælles politik over for Cultusministeriet i de senere vanskelige forhandlinger om benyttelse af de nresten næsten uundvrerlige uundværlige kongelige operasangere som vokalsolister; og ög endelig deraf at man efter Gades død dllld i 1890 IIlnskede ønskede at afholde en mindekoncert for Gade i foråret foräret 1891 i samarbejde med Studenter Sangforeningen og Cæciliaforeningen. Creciliaforeningen. Men tilbage står stär det udtalte 0nske ønske om opførelsesmulighed opflllreisesmulighed for ny musik, et IIlnske, ønske, som markant fandt udtryk i Koncertforeningens programvalg fra begyndelsen til slutningen. En gennemlæsning gennemlresning af nedenstående nedenstäende repertoire-fortegnelse, hvor kompositionsåret kompositionsäret for de enkelte værker vrerker såvidt sävidt muligt er anført, anflllrt, vil vise, at der virkelig er tale om en bevidst progressiv linie. FØrste-opførelser FlIlrste-opflllrelser i Danmark synes at dominere billedet, navnlig i forhold til Musikforeningens programvalg; i løbet llllbet af 1880-erne kom andre koncertinstitutioner godt med, hvad dette angår angär (bl. (bi. a. Johan Svendsens Filharmoniske Koncerter), uden dog at fratage Koncertforeningen førerstillingen flllrerstillingen på pä dette punkt. Basis for opførel opflllrelserne var indkøbet indklllbet af noder, som udgjorde Koncertforeningens arkiv; i de tilfælde, tilfrelde, hvor både bäde Musikforeningen og Koncertforeningen spillede værker vrerker af samme nyere komponister, var der som regel tale om forskellige værker; vrerker; i nogle tilfælde tilfrelde har imidlertid Koncertforeningen lånt länt noder af Musikforeningen til brug ved opførelser. opflllreiser. De to foreningers repertoire-forskel med hensyn til nyere musik afspejles derfor til en vis grad af deres arkiver, der igen afhang af 0konomien. Først FlIlrst efter at Koncertforeningen ved sin opløsning opllllsning i 1893 havde solgt sit nodearkiv til Det store kongelige Bibliotek til udlån udlän for andre koncertgivere, ser man Musikforeningen overtage opførelsen opf~relsen af disse værker. vrerker. økono På Pä Koncertforeningens programmer figurerer 85 af de nedenfor anførte anflllrte komponister, heraf 45 to eller flere fiere gange; især isrer synes, ifølge if0lge statistikken over antallet af værker vrerker og opførelser, opflllreiser, følgende fllligende at kunne betegnes som»foretrukne«komponister: J. P. E. Hartmann, Johs. Brahms, Ch. Gounod, O. Malling, Edv.

6 176 Torben Schousboe Grieg, C. Saint-Saens og Rob. Schumann. At den ledende dirigent Otto Malling bragte sine nye værker vrerker frem i Koncertforeningen, var naturligt; det samme gjorde jo Niels W. Gade i Musikforeningen. Netop Gade finder man, på pa grund heraf og på pa grund af smagsforskel, kun repræsenteret reprresenteret med 6 opførelser opf0relser af 5 værker, vrerker, hvoraf ingen er første-opførelser, f0rste-opf0relser, mens til gengæld gengreld de fleste nok kan betragtes som opførelser opf0relser»honoris causa«. Derimod vækker vrekker det til eftertanke at finde vor anden hjemlige storhed af den ældre reldre generation, J. P. E. Hartmann, der i Musikforeningen nok kan have stået staet lidt i skygge af Gade, som den førende f0rende blandt de foretrukne komponister i Koncertforeningen. Af de 19 førelser f0relser af 14 Hartmann-værker Hartmann-vrerker er ganske vist kun tre første-opførelser, f0rste-opf0relser, men til gengæld gengreld er der i otte tilfælde tilfrelde tale om værker, vrerker, som Musikforeningen ikke spillede eller først f0rst spillede efter Koncertforeningens ophør oph0r i Værker Vrerker af Johannes Brahms forekom under Gades regime kun sjældent sjreldent i Musikforeningen af smagsmæssige smagsmressige og måske maske især isrer af personlige grunde [6]. Johan Svendsen spillede på pa sine koncerter fra 1883 af og til værker vrerker af Brahms; flere stykker kom frem i Kammermusikforeningen med Franz Neruda som primus motor, og Koncertforeningens indsats for Brahms' musik i Danmark op må ma derfor karakteriseres som en pionergerning. I alt 18 opførelser opf0relser af 12 vrerker naede nåede man; af disse blev ingen spillet i Musikforeningen før f0r efter 1893, og hele 8 var danske første-opførelser, f0rste-opf0relser, nogle endda særdeles srerdeles hurtigt bragt frem efter kompositionsåret; kompositionsaret; således saledes isrer især symfoni nr. 2 (komponeret 1877, opf0rt opført i KP KF [7] den 16/ ), Gesang der Parzen (komponeret 1882, opført Opf0rt i KF 23/2 1884) og Zigeunerlieder (komponeret 1887, uropført uropf0rt i november 1888, vær opført opf0rt i KP KF 2/2 1889); endvidere Ein deutsches Requiem og Schicksalslied, der hørte h0rte til de mest yndede værker vrerker i foreningen, samt endelig violinkoncerten op. 77 fra 1878, der opførtes opf0rtes i Koncertforeningen den 18/ med kgl. kapelmusiker Christian Schjørring Schj0rring som solist. Også Ogsa Charles Gounod var yndet; af de 7 opførte opf0rte værker vrerker gentoges flere ved senere koncerter, og i referatet fra generalforsamlingen den 3/ hedder det ligefrem:»gounod søgte s0gte man særligt srerligt at fremdrage.«om forholdet til Edvard Grieg, der personligt var med ved den første f0rste koncert, skriver Hammerich [8]:»En speciel Stilling har Edv. Grieg havt. Man kan sige, at Koncertforeningen har været vreret hans»officielle Organ«i Kjøbenhavn. Kj0benhavn. Hans større st0rre værker vrerker have her lydt for første f0rste Gang,»Foran Sydens Kloster«,»Landkjending«og»Olaf Trygvason«, alt under hans egen Ledelse.«Af Ai Saint-Saens bragtes 10 opførelser opf0relser af 9 værker, vrerker, hvoraf 5 var danske første-opførelser; f0rste-opf0relser; yder- 6. Ved nogle ubetænksomme ubetrenksomme udtalelser skal skai Brahms have forårsaget forarsaget et fatalt optrin i Gades hjem - se Carl earl Nielsens Breve. I Udvalg og med Kommentarer ved Irmelin Eggert Møller Meiler og Torben Meyer (København. (K0benhavn. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag. 1954) side note KF-KF var det officielt anvendte bomærke bomrerke for Koncertforeningen ved annoncering m.m. 8. Nationaltidende den 26. september Kor 1893.

7 Koncertforeningen i KfJbenhavn København 177 ligere anskaffedes noder til 15 værker, vrerker, heraf 4 endda med orkesterstemmer; desværre desvrerre medførte medf0rte interessen for denne moderne franske komponist Koncertforeningens første f0rste 0konomiske økonomiske krise i sæsonen sresonen 1887/88. Det er ganske interessant at bemærke, bemrerke, at medens Medelssohn-Bartholdy langt overgår overgar Robert Schumann i opførelses-hyppighed opf0relses-hyppighed i Musikforeningen, så sa står star den mere originale begavelse Schumann fremme i forreste række rrekke Koncertforeningen. Flere FIere unge danske komponister har fået faet deres værker vrerker uropført uropf0rt i Koncertforeningen; og som blot eet eksempel på pa den hurtighed, hvormed man optog udlandets nye frembringelser på pa programmet, skal nævnes nrevnes opførelsen opf0relsen af det senere så sa lære lrere værk vrerk Zigeunerweisen af Pablo de Sarasate i selve kompositionsåret kompositionsaret popu På Pa den afsluttende, ekstraordinære ekstraordinrere generalforsamling den 25. september 1893 gav gay foreningens bestyrelsesformand, Jakob Fabricius, en oversigt over foreningens musikalske virksomhed; de der meddelte tal stemmer ikke alle helt overens med nedenstående nedenstaende repertoire-fortegnelse og statistik [9]; men de skal alligevel bringes her [10]: [lo]: I 10bet løbet af Koncertforeningens 19-årige 19-arige eksistens er 212 kompositioner blevet opført; opf0rt; heraf 96 korværker, korvrerker, 53 orkesterværker, orkestervrerker, 23 piano-, violin- og violoncelkoncerter, og 40 andre vokale og instrumentale værker; vrerker; 150 [;): r;): 105] værker vrerker opførtes opf0rtes for første f0rste gang i Danmark. Af danske komponister opførtes opf0rtes 68 arbejder, heraf 42 for første f0rste gang. Koncertforeningens konc.erter fandt i 1. sæson sreson (1874/75, koncert nr. 1-3) sted i Kasino's lille sal i Amaliegade; en ekstrakoncert (nr. 4) henlagdes til Folketheatret. På Pa grund af 0get øget medlemstal skiftedes snart til Kasinos store sal, hvor koncerterne nr afholdtes i årene arene , dog med und- tageise tagelse af kirkekoncerterne nr. 22 (14/4 1881, gentaget 15/5), nr. 26 (6/4 1882) og nr. 35 (2/4 1885, gentaget 3/4), som fandt sted i Slotskirken. Efter palæets palreets indvielse fandt koncerterne nr sted i den store sal her i årene arene Som foreningens dirigent fungerede Otto Malling som den egentlige ledende musikalske kraft, fra efteråret efteraret 1879 med en fast årlig arlig gage Concert på pa 300 Kr. der fra efteråret efteraret 1883 hævedes hrevedes til 600 Kr. Ved siden af ham 9. Som direkte kilder til nrervrerende nærværende artikel er anvendt Koncertforeningens programmer, arsberetninger årsberetninger og love, som findes i flere fiere samlinger i Det kgl. Biblioteks smatryksafdeling og musikafdeling; endvidere Koncertforeningens Forhandlingsprotokoller I-II 1-11 (sst., Ny kgl. Samling 2333, 2"), samt diverse omtaler i dagblade. I foråret foraret 1971 lykke småtryksafkedes det at finde en længe lrenge søgt sl1lgt protokol over Koncertforeningens nodearkiv i en af de pakker med Musikforeningens papirer, som i 1957 overførtes overfl1lftes fra Musikkonservatoriet til Det kgl. Bibliotek (se nedenfor side 185). En eventuel forhandlingsprotokol for foreningens f0rste første tid (sresonerne (sæsonerne 1874/75 og 1875/76) samt korrespondance-arkivet har endnu ikke kunnet skaffes til veje. En opregning af medvirkende og en kritisk kommentar til den faktisk opførte opfl1lrte musik ved hjælp hjrelp af dagblads-anmeldelser dagblads-anmeldeiser m.m. er ikke foretaget her. 10. Referat i Berlingske Tidende den 26. september 1893, hvor det ogsa også nrevnes, nævnes, at»bestyrelsen haaber at kunne udgive en FortegneIse Fortegnelse over opfl1lrte opførte Vrerker«. Værker«. En sådan sadan fortegnelse er ikke forfatteren bekendt; men forarbejde hertil er gjort iden i nævnte nrevnte protokol protokoi over KFs nodearkiv.

8 178 Torben Schousboe virkede som dirigent C. F. E. Horneman fra begyndelsen til udgangen af sæ sresonen 1875/76, hvor han nedlagde hvervet og udmeldte e sig af foreningen i et brev dateret 8/ Han efterfulgtes af P. E. Lange-MUller, Lange-Müller, der dog på pa grund af bortrejse først f~rst kunne træde trrede i funktion fra 1879; i 1883 nedlagde Lange-MUller Lange-Müller dette sit eneste officielle musikerhverv, men fungerede dog sammen med Emil Hartmann som stedfortrædende stedfortrredende dirigent under Otto Mallings sygdom i foråret foraret De faste dirigenter var ifølge if~lge lovenes 6 fødte f~dte medlemmer af bestyrelsen og var ifølge if~lge 8 enerådende eneradende i alle musikalske spørgsmålmal; alene herved belyses det tillidsforhold, som herskede mellem foreningen og især isrer dens førende f~rende dirigent, Otto MaIling. Malling. Koncert-programmerne nrevner nævner sp~rgs ikke den eller de optrredende optrædende dirigenter; kun i tilfrelde tilfælde af, at en komponist far får lov til at lede opførelsen opf~relsen af sit eget værk, vrerk, gøres g~res undertiden bemrerkning bemærkning herom. I lovene, som vedtoges på pa den første f~rste generalforsamling den 25/8 1875, og hvis indledende paragraffer indholdsmæssigt indholdsmressigt stemte overens med det foran citerede indbydelsesskrift, noteredes det, at der»tre Gange i Sæsonen, Sresonen, eller saa ofte Forholdene tillade det, afholdes Koncerter med Orkester, hvortil kun Foreningens Medlemmer have Adgang.«Fra begyndelsen var Koncertforeningen således sruedes et privat, sluttet selskab; men efterhånden efterhänden indså indsa man dog fordelen ved offentlig opmærksomhed. opmrerksomhed. Foranlediget bl. a. af en momentan, mindre tilbagegang i antallet af medlemmer udsendtes den 1. november 1877 en privat henvendelse, hvori man redegjorde for foreningens formål formal og opfordrede modtagerne til at tegne sig som medlemmer. I 1878 udskrev man en komponistkonkurrence om en koncert-ouverture; ved bed~mmelsen bedømmelsen i sommeren 1879 fandtes dog intet af de fire indleverede vrerker værker vrerdigt værdigt til præmien prremien på pa 300 Kr., skønt sk0nt.et af værkerne, vrerkerne, kaldet Opstandelsen, dog omtaltes som fortjenstfuldt. Fra koncert nr. 17 (den 8/ ) fik pressens repræsentanter reprresentanter adgang til koncerterne og til at referere dem i bladene, ligesom man begyndte at sælge srelge billetter til offentligheden og at annoncere i dagbladene. De åbne abne prøver, som i Musikforeningen havde stor betydning, ikke mindst for eleverne ved Musikkonservatoriet, var i Koncertforeningen noget, man kun indlod sig generalpr~ver, på pa af økonomisk ~konomisk trang, idet man havde behov for indtregten indtægten ved billetsalget hertil; i 1879 gjordes forsøget, fors~get, men først f~rst fra sresonen sæsonen 1891/92 bliver de abne åbne generalprøver generalpr~ver sredvane. sædvane. Foreningens drift var gennem alle arene årene prreget præget af en kontinuitet, der som baggrund havde foreningens klart formulerede program, og som kom til udtryk ved genvalg til bestyrelse og repræsentantskab reprresentantskab på pa den ene generalforsamling efter den anden; kun naturlig afgang medførte, medf~rte, at nye ansigter dukkede op i foreningens ledende organer. Formænd Formrend for bestyrelse og repræsentantskab reprresentantskab var henholdsvis Jakob Fabricius og generalkonsul Joh. Hansen. Allerede fra begyndelsen kunne Koncertforeningen notere et stort antal medlemmer, hvoraf en del dei sikkert var at finde blandt Musikforeningns mange expektanter. Efter at

9 Koncertforeningen i København K",benhavn 179 man i 10bet løbet af sommeren 1875 havde optaget alle indskrevne expektanter som medlemmer, kunne en optrelling optælling pr. 1/ udvise et antal af 785 medlemmer. Den 1/ var tallet steget til 948, og i arene årene var man helt oppe på pa 1150 medlemmer. Konkurrencen fra de mange andre koncertforetagender, der florerede fra midten af 1880-erne, blev imidlertid efterhånden efterhänden følelig f01elig for Koncertforeningen; i december 1889 var medlemstallet sunket til 860, i september 1890 til 828, i september 1892 til 810 for endelig i september 1893 at dale helt til 714 medlemmer. Basis for Koncertforeningen var dens kor, som udgjordes af de aktive medlemmer (jvf. indbydelsesskriftet ovenfor); som tilfældet tilfreldet var i Musikforeningens kor, synes også ogsa Koncertforeningens kor at have haft overtal af damer. prøver pr0ver afholdtes hver søndag s0ndag i to timer fra klokken 13 og senere fra klokken 12,30 i et lokale ved Hauser Plads; op mod koncerterne måtte matte medlemmerne regne med en del dei ekstraprøver ekstrapr0ver på pa opfordring af især isrer den ledende dirigent, Kor atto Otto Malling. MaIling. Det var således sruedes naturligt, at værker vrerker for kor, som regel med soli og orkester, indtog en fremtrædende fremtrredende plads i repertoiret. Som vokalsolister benyttedes fø f0- rende danske sangere og sangerinder, der for de flestes vedkommende var tilknyttet Det kgl. kg!. Teater. Det var derfor en ubehagelig overraskelse, at der i forsommeren 1879 pludselig blev udstedt forbud mod at anvende de kongelige sangere. F0rst Først efter ans0gning ansøgning til Cultusministeriet, afslag fra samme og fornyet ans0gning ansøgning blev der i forchet foråret 1880 givet tilladelse til at anvende disse uundvrerlige uundværlige krrefter, kræfter, dog kun til tre koncerter om aret året og kun under forudsæt forudsretning af, at det kunne ske uden gene for den kongelige scene. En væsentlig vresentlig hindring var ryddet af vejen, og de næste nreste år ar tegnede så sa fint, at man i efteråret efteraret 1881 planlagde at udvide virksomheden med kirkekoncerter, dog kun som ekstrakoncerter; tilgangen af passive medlemmer steg, og i efteråret efteraret 1883 kunne en ekstraordinær ekstraordinrer generalforsamling vedtage kontingent-frihed for de aktive medlemmer, dvs. for Koncertforeningens kor. Dette viste sig imidlertid at være vrere en for dristig disposition; man havde åbenbart abenbart ikke taget højde h0jde for den hastigt stigende konkurrence fra andre koncertinstitutioner, og i sommeren 1885 måtte matte man for at bøde b0de på pa en ugunstig 0konomi økonomi skride til forhøjelse forh0jelse af kontingentet fra 6 til 7 Kr. årligt. arligt. Som årsag arsag angaves direkte den vedtagne kontingent-frihed for de aktive medlemmer samt orkestrets krav om højere h0jere 10nning; lønning; desuden pegedes pa, på, at Johan Svendsens Filharmoniske Koncerter afholdt mange fra deltagelse i de 0vrige øvrige foreningers koncerter. Fra 1887 modtoges efter ansøgning ans0gning årligt arligt 500 Kr. som gave fra det Raben Levetzau'ske Legat, og 0konomien økonomien var 0jensynligt øjensynligt nu igen så sa god, at man med henblik på pa sæsonen sresonen 1887/ 88 kunne indbyde en af udlandets førende f0rende moderne komponister, Camille Saint-Saens, til at dirigere egne værker vrerker ved en koncert i november for et honorar af ikke mindre end 1000 Kr. og endda foreslå foresla en mulig gentagelse for endnu 1000 Kr. Alt tegnede godt, og dispositioner og ind-

10 180 Torben Schousboe studering var mermest nærmest færdige, frerdige, da der 14 dage før f0r koncerten kom afbud fra Saint-Saens; han skulle aflevere partituret til sin nye opera (Ascanio) til Pariser-operaen i januar og måtte matte derfor aflyse flere aftaler; han stillede dog en mulig optræden optrreden til foråret foraret i udsigt. I hast måtte matte et andet program stilles på pa benene, men koncerten gik åbenbart abenbart dårligt, därligt, og da også ogsa 2. koncert blev ramt rarot af forhindringer i form af sygdom på pa solist-siden, var foreningens 0konomiske økonomiske situation så sa dårlig darlig med et underskud på pa 1063,26 Kr., at man ikke mere kunne tænke trenke på pa en indbydelse til Saint-Saens, og endog måtte matte udskyde sæsonens sresonens tredie koncert til efteråret efteraret 1888, da man ikke ville risikere noget ved den store konkurrence, som den nordiske musikfest i sommeren 1888 let kunne forår forarsage. Ydermere forudså forudsa man at måtte matte nøjes n0jes med to koncerter i sæsonen sresonen 1888/89. Dette sidste blev dog ikke tilfældet; tilfreldet; udover to koncerter med orkester kunne sæsonen sresonen byde på pa en kammermusik-koncert. karomermusik-koncert. Otto Malling advarede senere mod at arrangere kammermusik-koncerter, som han anså ansa for absolut skadelige for foreningen; men sammen med de to store koncerter fik den succes. Sæsonen Sresonen sluttede dog med et underskud på pa 330 Kr., som bestyrelsen dækkede, drekkede, og det hævdedes, hrevdedes, at repertoiret for sæsonen sresonen 1889/90 ikke skulle holdes strengt efter lovenes betoning af ny musik under hensyntagen til foreningens vanskelige situation. For at stabilisere 0konomien, økonomien, og for at kunne imødekomme im0dekomme blot nogle af den værdsatte vrerdsatte dirigent Otto Mallings 0nsker ønsker om opførelse opf0relse af større, st0rre, krævende krrevende værker, vrerker, oprettedes i 10bet løbet af foråret foraret og sommeren 1889 en garantifond i Koncertforeningen med parter på pa indtil 50 Kr. hver af en sresons sæsons eventuelle underskud og med privatpersoner - hovedsagelig medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab - som garanter. Imidlertid gay gav nreste næste sreson sæson overskud, sa så at der ikke straks blev brug for fonden; tilmed kunne man tilbagebetale grelden gælden prresentantskab til bestyrelsen. Y Yderligere kunne man i sresonens sæsonens 10b løb tage den rummeligere store sal i det nye Concertpalre Concertpalæ i brug; at den straks blevet et S0gt søgt koncertsted, viser en henvendelse i november 1890 til Concertpalæets Concertpalreets ledelse om at træffe trreffe foranstaltninger til, at de fire foreningers koncerter ikke skulle træffe trreffe sammen i samme uge, hvilket åbenbart abenbart var sket. Mallings 0nsker ønsker om opf0relse opførelse af st0rre større vrerker værker omfattede for sresonen sæsonen 1890/ 91 værker vrerker som Berlioz' La Damnation de Faust komplet, Lange-Milller's Lange-Müller's Udstillingskantate 1888 og Verdi's Requiem. Af 0konomiske økonomiske grunde vedtog bestyrelsen dog at udskyde Verdi's Requiem til næste nreste sæson sreson til fordel for en (billigere) kammermusik-koncert; karomermusik-koncert; i 10bet løbet af sæsonen sresonen blev også ogsa Lange-Mtiller's Lange-Müller's kantate udskudt. Mallings forslag til større st0rre værker vrerker i sæsonen sresonen 1891/92 omfattede Lange-Milller's Lange-Müller's Udstillingskantate 1888, Sullivan's Den gyldne Legende og Verdi's Requiem, og han begrundede det med, at man på pa grund af de bevægede bevregede musikalske foreningsforhold burde gøre g0re en ekstra indsats for at give Koncertforeningen en fremskudt plads; ved tre store orkesterkoncerter burde der løbes l~bes en 0konomisk økonomisk risiko, som en forventet medlemstilgang ville kunne af-

11 Koncertforeningen i KIJbenhavn København 181 balancere. Denne gang gik bestyrelsen ind på pa Mallings MaIlings tanker; men da omkostningerne ved den første ff,?lrste koncert var betydelige (i Lange-Miiller's Lange-Müller's kantate medvirkede damer fra Musikforeningens kor, Sangforeningerne»Odeon«og»Arion«foruden Koncertforeningens eget kor, ialt 250 korsanger), og da den forventede tilgang af nye medlemmer var udeblevet, modtog Koncertforeningens bestyrelse følgende ff,?llgende brev fra Otto Malling: MaIling:»Jeg»leg tillader tiilader mig herved at meddele Bestyrelsen, at jeg med denne Saisons Slutning 9insker at træde trrede tilbage fm fra min Function som Foreningens Dirigent. Min af anden Virksomhed Øn stærkt strerkt optagne Tid tillader tiilader mig ikke længere Irengere at offre mig for det store Arbejde, som Foreningens Virksomhed kræver, krrever, en Virksomhed, som nu i saa lang en Aarrække Aarrrekke har lagt slag si paa min Tid og mine Kræfter, Krrefter, og til hvilken den materielle Løn Lon eller den Paaskjøn Paaskjonnelse Publikum viser den, ikke staar i Forhold. Naar jeg desuagtet har ydet den mit Arbejde i 18 Aar, vil Bestyrelsen og Publikum vistnok ikke finde det unaturligt, at jeg nu anser det for min Pligt at concentrere min Virksomhed paa de ovrige øvrige Sider af min Gjerning. leg Jeg Be tilfojer tilføjer at denne Beslutning er tagen efter lang Overvejelse og maa realiseres hvad enten Resultatet af denne Saison er gunstigt eller ikke. leg Jeg haaber at Bestyrelsen vil støtte stotte mig i at give de 2 resterende Concerter efter den Plan, som er billiget ved Saisonens Begyndelse, dog maa jeg bemærke, bemrerke, at det maa gjøres gjores mig muligt at træde trrede tilbage uden at Foreningens Garanter komme til [at] dække drekke det mulige Underskud, som denne Saison sandsynligvis vil medføre; medfore; fremkommer et saadant, maa enten jeg eller Bestyrelsen med mig dække drekke det; skulde Garanterne gjøre gjore det, kunde de med Rette fordre, at jeg ikke trak mig tilbage førend f0rend deres Udlæg Udlreg var dækket, drekket, og herpaa kan jeg ikke indlade mig. leg Jeg meddeler Bestyrelsen denne min Beslutning saa tidligt, for at den kan have god Tid til at overveje Sagen; jeg henstiller til den, hvorvidt den finder det hensigtsmæssigt hensigtsmressigt at meddele Medlemmerne den nu eller senest paa sidste Concert Program; dog tror jeg det ikke rigtigt at bringe den videre forinden et Bestyrelsesmøde Bestyrelsesm0de har været vreret afholdt. Hvad Foreningens videre Skjæbne Skjrebne angaar, da troer jeg at et Regjeringsskifte bedst vil vii kunne motivere en saadan Omordning af Foreningens Formaal og Virkemaade, som efter de nuværende nuvrerende Forhold er nødvendige. nodvendige. Da Foreningen kom frem, brød brod den Bresche iden i dengang herskende musikalske Stilstand; senere har det musikalske Liv udfoldet sig saaledes, at det nu staar mig klart, at Foreningen maa søge soge sig andre Virkefelter. leg Jeg bringer herved Foreningens Bestyrelse og Reprresentantskab Repræsentantskab min hjerteligste Tak for trofast Samarbejde i de mange Aar. Kjøbhv. Kjobhv. d 11 Novb: 1891 ærb. rerb. Otto Malling«Mailing«Her talte te musikerens interesser imod de 0konomiske økonomiske muligheder. De to modpoler syntes næppe nreppe at kunne forenes; men det ville være vrere skæbnesvangert skrebnesvangert for Koncertforeningen, hvis Malling realiserede sin beslutning, og på pa gentagne opfordringer indvilligede han i foråret foraret 1892 i at blive som dirigent under den forudsætning, forudsretning, at de fornødne fornf,?ldne midler til en sresons sæsons tre orkesterkoncerter kunne tilvejebringes inden sresonens sæsonens start. Men MaIling Malling havde i sit brev skaret skåret dybt ind til problemets kerne: de forandrede vilkar vilkår i det kf,?lbenhavnske københavnske musikliv. Og da der i foråret foraret 1892 udstedtes et nyt forbud fra Cultusministeriet mod benyttelse af de kongelige operasangere som solister - et forbud, der var uigenkaldeligt trods samlet henvendelse med protest fra Koncertforeningen, Musikforeningen og Cæciliaforeningen, Creciliaforeningen, og da blandt andet de således säledes ændrede rendrede kår kar i foråret foraret 1893 resulterede i et stort underskud, på pa hvilket en indgiven vil an-

12 182 Torben Schousboe søgning s0gning om statshjælp statshjrelp ikke kunne hjælpe hjrelpe 0jeblikkeligt, øjeblikkeligt, da den først f0rst skulle igennem årelang ärelang forhandling i rigsdagen - en forhandling, der med sin offentlighed ville skade foreningens renomme, så sa kom det til en diskussion i bestyrelsen om, hvorvidt man skulle fortsætte fortsrette virksomheden i en anden retning end hidtil, eller man hellere skulle nedlægge nedlregge sit mandat og overlade til ti1 repræsentantskabet reprresentantskabet at træffe trreffe beslutning om Koncertforeningens fremtid. I 10bet løbet af sommeren 1893 var medlemstallet sunket til 714, og da bestyrelsen derfor ikke så sa sig i stand til at forelægge forelregge et balancerende budget for den kommende sæson, sreson, men yderligere gældsforøgelse greldsfor0gelse tværtimod tvrertimod måtte matte påregnes, paregnes, udformedes på pa et møde m0de den 18. september 1893 i Jakob Fabricius' hjem, hvor Koncertforeningen i sin tid var blevet stiftet, følgende f0lgende erklæring erklrering om bestyrelsens afgang:»da det i Løbet L0bet af de sidste Aar har vist sig at Foreningens Medlemsantal ikke er talrigt nok til at dens Virksomhed kan ledes uden Risico iden i Retning og i det Omfang, hvori den nuværende nuv<erende Bestyrelse Bestyre1se og Dirigent nu i 19 Aar har ledet den - saa har Bestyrelsen, Bestyreisen, da den ikke længere I<engere tør t0r paatage sig nævnte n<evnte Risico og ikke 0nsker ønsker at arbejde under en eventuelt forandret eller indskrænket indskr<enket Virksomhed, forment at maatte træde tr<ede tilbage og overlade overiade Re bestyrelsespræsentantskabepr<esentantskabet at bestemme, hvorvidt Virksomheden skal skai fortsættes forts<ettes af en anden styrelse styre1se og under andre Former eller ganske indstilles. Bestyrelsen Bestyre1sen undlader ikke samtidigt at betone at en medvirkende Aarsag til denne dens Beslutning er Forbudet mod Benyt Betelsteise af Theatrets Sangere, idet dels Forskrivning af de udenlandske Sangere af Rang, som Foreningens Formaal (Fremførelse (Fremf0relse af store nye inden- og udenlandske Arbejder) kræver, kr<ever, medfører medf0rer en altfor stor Udgift for Foreningen og det dels maa anses for uheldigt at skulle nødes n0des til at opføre opf0re danske Arbejder under Medvirkning af fremmede Sangere.«Repræsentantskabet Reprresentantskabet indkaldte til ekstraordinær ekstraordinrer generalforsamling den 25. september 1893 i Studenter-Sangforeningens lokale. Her gav gay Jakob Fabricius den ovenfor omtalte oversigt over Koncertforeningens virksomhed, og her vedtoges det ved afstemning, at Koncertforeningen skulle opløses. opl0ses. En likvidationskommission nedsattes for at realisere foreningens aktiver, og på pa kommissionens andet og sidste møde m0de den 16. december 1893, hvor også ogsa repræsentantskabet reprresentantskabet var til stede, kunne Fabricius oplyse, at aktiverne (et klaver, et sret sæt klokker benyttet i Sullivan's Den gyldne Legende, samt foreningens node-arkiv) var solgt og alle fordringer betalt; restbel0bet restbeløbet på pa 196,88 Kr. ville man anmode foreningens mangeårige mangearige dirigent, professor Otto Malling, om at modtage. Særlig Srerlig interesse knytter sig til Koncertforeningens node-arkiv, som havde kostet foreningen ca Kr. Det overdroges sammen med den ovenfor omtalte node-protokol til det store kongelige Bibliotek for 1000 Kr.; her ville det blive opbevaret under navn af Koncertforeningens Arkiv. Det indeholdt ca. 150 partiturer af nyere værker vrerker foruden orkester- og korstemmer samt klaverudtog. Og det skulle således säledes for fremtiden gøres g0res frugtbringende for det offentlige og private musikliv og bevare foreningens navn og virksomhed i velvillig erindring [11]. 11. Overdragelsen af node-arkivet bekræftes bekr<eftes af Det kg!. kgl. Biblioteks kassebog for (KBs Arkiv nr. B 5), og af protokollen over»indkjøb»indkj0b hos Private og Antikvarer«(ibid. nr. F 25), hvor post 163 af 1/ lyder:»koncertforeningens Arkiv af Mu-

13 Koncertforeningen i K(Jbenhavn København 183 Denne samling af partiturer og opførelses-materiale opf0relses-materiale må mä vel anses for at være vrere bibliotekets første f0rste større swrre samling af sin art. Omkring 20 år är senere blev den katalogiseret i seddelkartoteket, idet der for de omhyggeligt optalte stemmesæts stemmesrets vedkommende refereredes til Koncert-Foreningens Arkiv og til de numre, som de havde i foreningens node-protokol [12]. Men medens bibliotekets interesse i partiturerne var åbenbar, äbenbar, synes samlingen af opførelses-materiale opf0relses-materiale endnu ikke at have passet rigtigt ind i bibliotekets virke. Som følge f01ge heraf tilb0d tilbød man den 14. maj 1917 Musikforeningen at k0be købe arkivets stemmesret stemmesæt [13], mens orkesikalier, indeholdende Partiturer, Orkesterstemmer, Korstemmer og Klaverudtog ,00 Kr.«I likvidationskommissionens skrivelse af 16. oktober 1893 til biblioteket hedder det, at.arkivet indeholder Blomsten af den udenlandske Musik fra de seneste sooeste Aartier. Som det af medfølgende medfolgende specificerede Katalog fremgaar, ere alle Hovedkomponisterne i Udlandet repræsenterede reprresenterede... desuden de mest fremragende nordiske Komponister, alle med Arbejder fra den nye og nyeste Tid. Af Partiturer med tilhørende tilhorende Klaverudtog, Orkester- og Korstemmer findes c. 150, desuden c. 50 Værker Vrerker for Kor a capella eller Sang, c. 50 danske Værker Vrerker i Orkesterstemmer, endelig c. 150 Klaverpartiturer af indenog udenlandsk Musik, baade for Koncertsalen og Operaen. Denne rige Samling, der repræsenterer reprresenterer en Indkjøbspris Indkjobspris af imellem 10 og Kroner, formene vi bør bor blive her i Landet og saavidt muligt ikke realiseres i Udlandet. vi' tilbyde derfor det store kgl. Bibliothek hele Arkivet for 1000 Kroner, hvilken Sum omtrent udgjør udgjor Koncertforeningens Gæld. Greid. Ved at faa Plads i Bibliotheket vil denne Samling kunne gjøres gjores frugtbringende for vort Musikliv, MusikIiv, offentlig og privat, og ved at opbevares som en særlig srerlig Samling under Navn af»koncertforeningens Samling«, vil vii den ligeledes redde Foreningens Navn og Virksomhed fra Forglemmelse. JErbodigst Ærbødigst Jakob Fabricius Angul Hammerich Otto Mailing Malling Axel Prior P. SchOning Schöning J. D. Sørensen«S(Jrensen«Den 24/ udbad overbibliotekar Chr. Bruun sig ministeriets billigelse af kø kobet af samlingen til biblioteket,»der efterhaanden er blevet godt forsynet med den noget ældre reldre Tids store Komponisters Vrerker, Værker, men ikke i nogen hojere højere Grad har kunnet anskaffe sig den nyeste Tids fremragende Komponisters Værker.«Vrerker.«Han ansaa det for.en Pligt at»redde«samlingen, hvis der er Mulighed for at gj6re gjöre det«, og førte forte til prismæssig prismressig sammenligning,.at 7 Operaer af Wagner i Partitur have kostet, uindbundne, 840 Kr., og at den nye store Hovedudgave af Mozarts Værker, Vrerker, som Biblioteket ejer, koste, uindbunden, 1144 Reichsmark.«Yderligere ansøgte ansogte han om 485 Kr. an på pa tillægsbevillingslov tillregsbevillingslov til reoler til opstilling af noderne. Den 16/ 11 approberede ministeriet købet, kobet, den 17/11 accepterede biblioteket købet kobet over for likvidationskommissionen, der takkede skriftligt den 21/11 (ivf. (jvf. KBs journalsager journaisager nr samt Chr. Bruun's Registrant over Journalsager, Nyere Række Rrekke nr. 1619, KBs Arkiv nr. A 2). 12. Jvf. Oversigt over Det Store Konge/ige Kongelige Biblioteks Musikkataloger (KBs Arkiv nr. E 115), der på pa sidste side anfører anforer som særskilte srerskilte kataloger»fortegnelse over N. W. Gades efterladte Samling af hans trykte Kompositioner«samt.Fortegnelse over Koncertforeningens Arkiv«med følgende folgende blyants-tilføjelse: blyants-tilfoielse:.koncertforeningens Arkiv er nu (1913) indført indfort i den alm. Musikkatalog og kan ses der.«13. Det kgl. Biblioteks journalsager nr. 3174, hvor det i overbibliotekar H. O. Lange's brev af 14/ til Musikforeningens formand, professor Angul Hammerich, bl. a. hedder:»da det mere og mere er blevet tydeligt, at dette store Arkiv af Kor- og Orchesterstemmer ikke hører horer hjemme i et Bibliothek, idet dets Benyttelse maavære maavrere helt andre

14 184 Torben Schousboe ster- og klaverpartiturer opstilledes blandt bibliotekets l1jvrige øvrige noder. Det er dog usikkert, om denne overdragelse blev virkeliggjort [14], og Koncertforeningens noder figurerer ikke iden i Fortegnelse over Musikforeningens Musikaliesamling afskrevet efter det efter Komponisterne ordnede Kartotek, som den 15/ sendtes til biblioteket som et led Ied i forhandlingerne om Musikforeningens ophør ophl1jr og salget af dens nodesamling [15]. Imidlertid er katalog!>edlernes &ediernes angivelser om stemmesæt stemmesret senere blevet overstreget med blyant, biyant, og opførelses-materialet opfl1jrelses-materialet findes nu som en dei del af den store nodesamling, der stammer fra Musikforeningen, og som sammen med arkiverne fra Cæciliaforenin Creciliaforeningen, Dansk Koncertforening, Casino og Dagmarteatret dannede grundlaget for bibliotekets orkesterbibliotek, der stiftedes i 1945 [16]. Regler undergivne, og da det fylder ikke mindre end 18 Meter løbende l~bende Hylde, har jeg ment at burde afhænde afhrende denne i sig selv meget værdifulde vrerdifulde Samling, saa at den kan blive opbevaret i en Institutions Værge, Vrerge, hvor den kommer sammen med beslægtede beslregtede Sager, og hvor den vil vii kunne gjøre gj~re større st~rre Nytte i vort Musikliv... Forsaavidt der også ogsa findes Partiturer, vilde viide jeg dog forbeholde Bibliotheket disse, da saadanrne udmærket udmrerket passe ind i Bibliothekets store Musiksamling. 14. På Pa et møde mlilde den 7/ i Musikforeningens bestyrelse, hvori deltog Angul Hammerich, Anton Svendsen og earl Carl Nielsen, vedtoges det, at Musikforeningen først f~rst skulle foretage en ordning og ny katalogisering af sit eget bibliotek og derefter tage beslutning om det foreslåede foreslaede køb k~b (iv!' (jv!' protokol over Musikforeningens Administrations Mø M~der, Oktober 1860 til Maj 1927, Det kg!. kgl. Bibliotek, Musikforeningens Arkiv kapsel 58; en protokol over senere afholdte møder m~der findes ikke i arkivet). 15. Disse forhandlinger, som strakte sig fra 1932 til 1937, fremgår fremgar af skrivelser, som opbevares dels på pa Det kg!. kgl. Bibliotek (Journalsager nr. 4758a, se 4248) dels på pa Rigsarkivet (Undervisningsministeriets 2. Departement, Journal nr. 1718/45, hvoriblandt den omtalte fortegnelse findes i original samt kopi med bibliotekets bemærkninger.). bemrerkninger.). I sæsonen sresonen genoptog Musikforeningen sit virke i et samarbejde med Det kg!. kgl. Kapel og Dansk Filharmonisk Selskab Se1skab under navn af»koncert-sammenslutningen«; men i foråret foraret 1935 indstillede den definitivt sin virksomhed, knap 3/4 år ar før f~r den ville have kunnet fejre sit 100 årige arige jubilæum. jubilreum. I 1937 købte k~bte Undervisningsministeriet Musikforeningens nodesamling; en del dei partiturer, fortrinsvis ældre reldre danske værker vrerker i manuskript, overtoges af Det kg!. kgl. Bibliotek for 500 Kr., medens resten gik til Musikkonservatoriet. 16. Se Information om nordisk musikforskning Il II (København (K~benhavn juni 1969) side D Ifølge If~lge Musikafdelingens Accessionskatalog (KBs Arkiv nr. F 7a) indgik i april 1945 en samling på pa ca numre af Musikforeningens noder som gave fra Musikkonservatoriet. Nummereringen af samlingen, der bygger på pa Musikforeningens egen katalogisering, strækker strrekker sig med en del dei overspringelser fra nr. 1 til 1534; heri findes Koncertfreningens noder dels spredt i sidste halvdel, men med en samlet kerne fra nr til tu 1477, dels indført indf~rt på pa numre, der dækker drekker værker, vrerker, hvortil Musikforeningen selv ejede noder, eventuelt blot i form af orkester- eller klaverpartitur. Under forudsætning forudsretning af, at det omtalte salg i 1917 af Koncertforeningens opførelsesmateriale opf~relsesmateriale til Musikforeningen ikke blev virkeliggjort, har biblioteket altså altsa selv foretaget sammenlægningen sammenlregningen af de to foreningers node-arkiver. Koncertforeningens node-protokol må ma da være vrere overgivet Musikforeningen af biblioteket til orientering, eventuelt i forbindelse med forhandlingerne om det foreslåede foreslaede salg. - Musikforeningens nummerering synes oprindeligt fastlagt i anledning af udgivelsen af en trykt fortegnelse: Musikforeningens Musikalie-Samling. Januar Ki~benhavn. K;øbenhavn. Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, der med enkelte ovcfjspringelser ovcflspringelser dækker drekker numrene og videreføres videref~res af et ligeledes Iige1edes trykt før f~rste supplement i januar 1865 med numrene ; i begyndelsen af 1886 omfat-

15 Koncertforeningen i Kobenhavn København 185 Koncertforeningens node-protokol belyser på pa sin egen måde made foreningens repertoire og musikalske linie. Musikalierne er ordnet dels i et alfabetisk register og dels i fern fem grupper, der ifølge if~lge de ved en del af vrerkerne værkerne angivne opførelses opf~relsesdatoer synes ført f~rt i accessionsorden: A. Partiturer, med tilh0rende tilhørende Klaverudtog og Stemmer (152 numre) Side 1 l B. Vrerker Værker for Sang og Klaver eller Sang a capella (60 numre) - 25 C. Vrerker, Værker, hvortil Stemmerne haves, medens Partiturerne tilh0re tilhøre vedk. Komponist eller Andre (43 numre) - 33 D. Andre Klaverudtog end de under A. og B. nævnte nrevnte (152 numre) - 41 Tillæg: Tillteg: Opførte Opf0rte Værker, Vrerker, hvortil Noderne ere laante el. leiede (36 værker) vrerker) - 53 Register: Alfabetisk efter Komponisternes Navne - 59 I grupperne A-D er enkelte numre underdelt, mens andre er oversprunget; endvidere er enkelte angivelser om musikalier overstreget eller betegnet»ud gaar«,, hvilket sikkert er sket i 1893 i forbindelse med overdragelsen til Det kgl. Bibliotek og derfor ikke har betydning her. Tillægget Tillregget synes ikke komplet, idet der mangler angivelser vedrørende vedr~rende 14 opførte opf~rte vrerker værker især isrer fra de sidste tre ars års koncerter; f. eks. lejedes noder til Verdi's Requiem for 400 Francs. I forhold til nedenstående nedenstaende fortegnelse over koncert-repertoiret omfatter grupperne: Opførte Opf0rte værker vrerker Uopførte Uopf0rte værker vrerker A: 89 (90) 65 B: 23 (26) 32 (33) C: 41 1 D: 6 (13) 109 (112) Tillæg: Tillreg: 36 U Uregistreret: idet nogle værker vrerker er registreret i flere fiere grupper, hvilket belyses af tallene i parentes. I repertoire-fortegnelsen nedenfor er til orientering medgivet numrene fra Koncertforeninrens Arkiv; desuden anføres anf~res eventuelt nummer i Musikforeningens Arkiv, hvor opførelses-materialet opf~relses-materialet nu findes. I sit ovenfor citerede referat af den ekstraordinrere ekstraordinære generalforsamling skriver Angul Hammerich om Koncertforeningens opløsning opl~sning [17], at»ingen kunde tro, at Enden allerede var der. I Virkeligheden viser det sig da ogsaa, at det netop er for at undgaa en langsom Hentæren, Hentreren, for»at dø d~ i Skjønhed«, Skj~nhed«, at Foreningen har taget den stoiske Beslutning allerede nu at søge s~ge til Nirwana. Hellere end at indrette sig paa smaa Kaar, hellere end at svigte sin Fane, vil den gjøre gj~re en hurtig Ende paa det Altsammen. «Og efter at have omtalt foreningens betydning for den nye musik fortsætter fortsretter han: tede Musikforeningens arkiv ca numre (jvf. Gvf. Hammerich: Musikforeningens Historie... s. 151), som er registreret i håndskrevne handskrevne node-protokoller (Kgl. Bibliotek, Musikforeningens Arkiv kapsel 8-10). 17. Nationaltidende den 26. september 1893.

16 186 Torben Schousboe.At Foreningen alligevel nu er bragt i en Situation, der er uholdbar og tvinger den til at opgive sit Bo, skyldes i det Væsenlige Vresenlige Forhold, der ligge udenfor den selv, dels en stadig voxende Konkurrence, dels Udviklingen i det Hele. Siden Foreningens Stiftelse er der kommet de filharmoniske Koncerter til, desuden Folkekoncerterne, der med deres gratis Assistance og deres Minimalpriser ere blevne en Faktor i det kjøbenhavnske kjobenhavnske KoncertIiv, Koncertliv, som Alle komme til at føle, fole, fremdeles fremdeies har jo Musikforeningen selv mere og mere taget den nyere Koncertliteratur op til Behandling og derved gjort Pladsen endnu mere snæver snrever for sin yngre Kollega. Endvidere er der den store Vanskelighed, det kg!. kgl. Theater har beredet alle Arter af Koncerter ved at forbyde Operasangernes Assistance. Endelig synes det jo hele Verden over, som om Musiklivet antager mere demokratiske Former, indretter sig paa en mere bred og folkelig Basis.»Foreningernes«Guldalder er utvivlsomt omme, - naar de da ikke have et ganske specielt Særformaal Srerformaal som f. Ex. Cæciliaforeningen Caxiliaforeningell -, Udviklingen gaaer henimod frie, af en Enkelt eller Enkeltestartede Koncertforetagender, baarne oppe af det eller det Navn som Dirigent. Saaledes gaaer det andet Steds - den store Musikforening i Hamborg har ifjor maattet lukke i Konkurrencen med Hans v. Biilows Bülows Orkesterkoncerter - og saaledes vil vii det ogsaa gaa her til Lands. Koncertforeningen er den første forste Faldne paa Valen.«At Hammerich skulle få fa ret i denne profeti, har eftertiden set. Ikke mindst i det 20. århundrede arhundrede er talrige musikforeninger sygnet hen eller helt bukket under, især isrer i konkurrencen med den store, nye koncertgiver: Radioen. Således Säledes gik det også ogsa i 1931 (1935) selve den hæderkronede hrederkronede»musikforeningen«, af hvis historie Hammerich selv skrev første f0rste dei. del. Rent 0jeblikkeligt øjeblikkeligt medf0rte medførte Koncertforeningens oph0r ophør imidlertid en opblomstring af i hvert fald to andre foreninger, omend på pa forskellig front. Cæciliaforeningen, Creciliaforeningen, der jo også ogsa var en forening baseret på pa et kor, synes at have optaget en del dei af Koncertforeningens medlemmer, idet medlemstallet i begyndelsen af 1890-erne steg pludseligt fra 426 i 1890 til 1226 foruden expektanter i 1894 [18]. Og i Musikforeningen tog den allerede tiltagende opførelse opf0relse af ny musik fart efter 1893 [19]. Som ovenfor nævnt nrevnt opførte opf0rte man nu værker, vrerker, som før f0r havde været vreret Koncertforeningens speciale, idet man til dels drog nytte af den ophørte oph0rte forenings værdifulde vrerdifulde nodearkiv. Som Koncertforeningen i 1874 på pa en måde made var udsprunget af Musikforeningen, vendte den således säledes tilbage til sit udspring og foryngede det. Denne udvikling i Musikforeningens program-politik forstærkedes forstrerkedes af et samtidigt dirigentskifte, idet Emil Hartmann, der efter Gades død d0d i 1890 midlertidigt havde overtaget dirigenthvervet, i 1893 afløstes afl0stes af en musiker, der i højere h0jere grad var den nye tids mand: Franz Neruda. Med ham harn som fører f0rer gik Musikforeningen fremtiden imøde im0de som førende f0rende koncertinstitution i det københavnske k0benhavnske musikliv. Og ligesom grokraften og livsviljen i dette musikmilieu i årene arene efter 1874 var blevet understreget ved dialogen mellem Musikforeningen og den nye tids bannerfører: bannerf0rer: Koncertforeningen, således säledes gentog forholdet sig en generation senere, måske maske blot med mere bevidst nationalt sigte. I 1901 stiftedes en ny musikforening af bi. bl. a. komponisterne P. E. Lange-Milller, Lange-Müller, Otto Malling, Carl 18. earl Carl Thrane: opus cit. side Torben Schousboe: Koncert-repertoiret KOllcert-repertoiret Musikforeningen København Kobellhavn 13/ / (1966, stencileret).

17 Koncertforeningen i København KfJbenhavn 187 Nielsen, Louis Glass, Gustav Helsted og Vilhelm Rosenberg, af hvilke de to første f0rste med vægt vregt kunne føre f0re traditionen fra Koncertforeningen videre i det 20. århundrede ärhundrede i det nye supplement og korrektiv til Musikforeningen:»Dansk Koncertforening««.. Kompositioner opført opfrjrt i Koncertforeningen Såvidt Savidt muligt er kompositionsåret kompositionsaret angivet for de enkelte værker. vrerker. I skarp klamme angives musikaliernes numre i Koncertforeningens Arkiv og Musikforeningens A Arkiv. OpfØrelses Opfprelsesdatoer er i parentes suppleret med nummeret på pa den pågældende pagreldende koncert samt eventuel angivelse af opførelse opf0relse for første f0rste gang i Danmark. BARGIEL, WOLDEMAR ( ) 3 Friihlingslieder Frühlingslieder op. 35 for 3-st. Damekor og Piano. [KF: B 4] Ons 5/ (3). Lø L0 24/ (10) 3 Neue Friihlingslieder Frühlingslieder op. 39 for 3-st. Damekor og Piano. [KF: B 19; Mf 1422] Lø L0 24/ (19; nr. 20g 2 og 3: 1. g.) Nr. 1.Maienglocklein«:.Maienglöcklein«: L04/5 Lø 1878 (13; 1. g.) Medea op. 22. Ouverture. [KF: Tillæg; Tillreg; Mf 753] Lø L027/ (9; 1. g.) BARNEKOW, CHRISTIAN ( ) Sange af Z. Topelius for Damekor og orkester. [KF: C 31; Mf 1395] Lø L0 7/ (34; 1. g.) JEldre Ældre franske Melodier, udsat for Damestemmer (Kor og Soli) med Piano (Chansons populaires 1-11, I-II, Brunettes I-III, Chansons a danser 1-11). I-II). [KF: B 53; Mf 1453] Ma 23/ (58; 1. l. g.) BARTHOLDY, JOHAN ( ) Vagabundus for Bas-Solo med Orkester op. 6 (1880). [KF: C 13; Mf 1393] Lø L (18; 1. g.) BEETHOVEN, LUDWIG van ( ) Egmont op. 84. Ouverture. [KF: Tillæg, Tillreg, D 41; Mf 32] Lø L0 6/ (7) Fidelio op. 72. Kvartet og Terzet. [KF: Tillreg; Tillæg; Mf 31 A] Lø L0 25/ (8) Koncert c-mou c-moll op. 37 (1800) for Piano og Orkester. [KF: A 63; Mf 43] Lø L0 23/ (31) BENDIX, VICTOR EMANUEL ( ) Præludium, Prreludium, Menuet og Marsch, op. 15 for Orkester. [KF: C 19; Mf 1385] Lø L0 19/ (21; 1. g.) Symfoni nr. 2 D-dur op. 20 (1888) Sommerklange fra Syd-Rusland. [KF: C 38,.hos Komponisten«; (Mf 1152)] Lø L0 28/ (43; 1. g.) BERLIOZ, HECTOR ( ) La Damnation de Faust. Dramatisk Legende for Soli, Kor og Orkester op. 24 (1846). [KF: A 133, D 6; Mf 1363] del: dei: Ma 3l! (50; 1. g.)

18 188 Torben Schousboe Hele værket vrerket -;- scene 9-10 og 15-17: Ti 11/ (51; del: dei: 1. g.) Songe de Faust for Kor og Orkester, Sylfedans, Mefisto's Serenade: Lø L0 8/ (45; nr. 1 l og 3: 1. g.) Le Carneval romain, Ouverture op. 9 (1844). [KF: A 27; Mf 1417] Lø L0 4/ (5; 1. g.) BIZET, GEORGES ( ) Udvalg af suiten L'Arlesienne (1872): Prelude, Adagietto, Carillon. [KF: Tillæg; Tillreg; (Mf )]. Lø L0 23/ (31) BRAHMS, JOHANNES ( ) Gesang der Parzen op. 89 (1882) for 6-st. Kor og Orkester. [KF: A 104; Mf 1204] Lø L023/ (31; 1. g.) Koncert for Violin og Orkester D-dur op. 77 (1878). [KF: A 88; Mf 1350] Lø L0 18/ (25; 1. g.) Kvartetter for SolOlStemmer og Piano, op. 31 ( ). [KF: B 40] Ma 23/ (58; 1. g.) Marienlieder op. 22 (1859) for Kor a capella. [KF: B 34; Mf 1450] Ma 10/ (49) Ein deutsches Requiem op. 45 ( ). [KF: A 70; Mf 729] To 14/4 og Fre 15/ (22; 1. g.). To 6/ (26) 2 Sange for Damekor med Akkompagnement af 2 Horn og Harpe, op. 17 nr. 3-4 (1860). [KF: B 3; Mf 1091] Ons 5/ (3) Sange for Damekor, op. 44 nr. 2, 6, 8, 4 (1859 og 1863). [KF: B 28; Mf 1469] To 6/ , (33; 1. g.). Lø L0 20/ (44) Schicksalslied op. 54 (1871) for Kor og Orkester. [KF: A 1; l; Mf 1212] Ti 1/ (1; 1. g.). Lø L0 4/ (13). Lø L0 8/ (45) Sieben Lieder op. 62 (1874 for 4--6-st. Kor a capella. [KF: B 39; Mf 1457]. Nr. 1 Rosmarin, nr. 2 Von alten Liebesliedem. Liebesliedern. Ma 10/ (49) Symfoni nr. 2 D-dur op. 73 (1877). [KF: A 48; Mf 1066] Lø Lfil 16/ (14; 1. g.) Tragisk Ouverture, op. 81 ( ). [KF: A 115; Mf 1033] Lø Lfil 22/ (40) Zigeunerlieder for 4 Solostemmer og Piano op. 103 (1887) nr. 1, 2, 3, 7, 6, 8, 9. [KF: B 38] Lø Lfil 2/ (46; 1. g.). Ti 13/1 B /l 1891 (52) BRINK, JULES ten ( ) Concerto carakteristique for Violin med Orkester. [KF: A 129; Mf 1429] Lø Lfil 28/ (43; 1. g.) BRUCH, MAX ( ) Arminius (Slaget). Oratorium op. 43 (1878). Præstindens Prrestindens Arie. [KF: A 150; Mf 1432] Ma 9/ (54) Fantasi for Violin, Harpe og Orkester op. 46 (1880). [KF: A 152; Mf 1451] Ma9/ (54) Hebriiische Hebräische Gesiinge Gesänge for Kor og Orkester (1888). [KF: A 138; Mf 1381] Lø Lfil 16/ (48; 1. g.) Koncert for Violin med Orkester nr. 1 op. 26 g-moll. [KF: C 43; Mf 747] Lø Lfil 22/ (40)

19 Koncertforeningen Koncertloreningen i K~benhavn København 189 Das Lied von der Glocke for 4 Soli, Kor og Orkester op. 45 (1879). [KF: ASS; A 55; Mf 1366]. Lø LO 24/ (19; 1. g.). Lø LO 19/ (21) SchOn Schön Ellen. Ballade for Soli, Kor og Orkester op. 24 (1867). [KF: A 130; Mf 749] Lø Lo 28/ (43) CHERUBINI, LUIGI ( ) Medea (1797). Ouverture. [KF: Tillæg; Tillreg; Mf 96, 587] Lø Lo 4/ (6) COWEN, Sir FREDERIC HYMEN ( ) Sleeping Sieeping Beauty (Tornerose) for Soli, Kor og Orkester (1885). [KF: A 146; Mf 1439] To 16/ (59; 1. g.) DVORAK, ANTONIN ( ) Piano-Kvintet op. 81 (1887). [KF: Tillæg] Tillreg] Lø Lo 2/ (46; 1. g.) Slavisk Rhapsodi for Orkester op. 45 nr. 1 l D-dur (1878). [KF: A 87; Mf 1353] Lø Lo 18/ (25; 1. g.) FABRICIUS, JAKOB ( ) En Vaarnat for Tenorsolo, Damekor og Orkester op. 4. [KF: C 6; Mf 1461] Lø Lo 4/ (6; 1. g.). GADE, AXEL WILHELM ( ) Koncert for Violin med Orkester nr. 1 d-mou d-moll (1889). [KF: Tillæg] Tillreg] Lø LO 16/ (48; 1. g.) GADE, NIELS WILHELM ( ) Aarstidsbilleder for Soli, Damekor og 4-hændigt 4-hrendigt Piano op. 51 (1871). [KF: B 50; Mf 878] Ti 13/ (52) Efterklang af al Ossian. Ouverture for Orkester op. 1 (1840). [KF: Tillæg; Tillreg; Mf 139] Lø Lo 8/ (17) Hamlet. Koncertouverture for Orkester op. 37 ( ). [KF: Tillæg, Tillreg, A 151; Mf 647, 1433] Lø L0 25/ (8). Ma 9/ (54) Symfoni nr. 8 h-mou, h-moll, op. 47 ( ). [KF: A 127; Mf 856] Lø Lo 20/ (37) Trio for Violin, Piano og Violoncel, Vi010ncel, F-dur op. 42 (1863). [KF: Tillæg] Tillreg] Ti 13/ (52) GLINKA, MIKHAIL IWANOWIC ( ) Kamarinskaja. Fantasi for Orkester over to russ;iske Folkemelodier (1848). [KF: A 14; Mf 1354] Lø LO 6/ (7 ; 1. g.) La vie pour le Zaar. Ouverture (1836). [KF: A 6; Mf 1388] Ti 1/ (1; 1. g.) GODARD, BENJAMIN ( ) Concertino romantique for Violin og Orkester op. 35. [KF: A 69; Mf 1408] Lø L0 27/ (20; 1. g.). Lø Lo 19/ (23)

20 190 Torben Schousboe Le Tasse. Symphonie dramatique, for Soli, Kor og Orkester op. 39 (1878). [KF: D 65] Lø L0 1/ (30) GOETZ, HERMANN ( ) Nenie for Kor og Orkester op. 10 (1874). [KF: A 68; Mf 1065] Lø L0 27/ (20; 1. g.) GOLDMARK, KARL ( ) Dronningen af Saba. Opera (1875). Nr. 2: Indtogsmarch, for Kor og Orkester, op. 27. [KF: A 105, D 89; Mf 1368] Lø L0 20/ (44; 1. g.) Sakuntala. Ouverture, op. 13 (1865). [KF: A 29; Mf 927] Lø L0 5/ (16; 1. g.). Lø L0 23/ (47) GOUNOD, CHARLES ( ) Gallia. Lamentation for Sopransolo, Kor og Orkester. [KF: A 34; Mf 1365] Ti 1/ (1; 1. g.). Lø L0 3/ (4). Lø L0 5/ (16) La matinee dans la La montagne for Soli og Kor. [KF: A 86b; Mf 1352, 1470] Lø L0 11/ (24) La Nuit for Tenorsolo, Kor og Orkester. [KF: A 20; Mf 1359] Lø L0 4/ (5; 1. g.). Lø L0 6/ (7). Lø L020/ (38) Messe solennelle de St. Cecile (1855): Credo, Agnus Dei og Gloria, for Soli, Kor og Orkester. [KF: A 118; Mf 1474, 1497] Lp LØ 20/ (38) Noiil Noel for Soli og Damekor. [KF: A 86 a; Mf 1351] Lø L0 11/ (24). Lø L0 20/ (38) Romeo og Julie (1867): Indledning og Prolog, for Kor. [KF: A 23; Mf 1358] Lø L0 4/ (5; 1. g.). L04/5 Lø 1878 (12) Tobias. Oratorium for 4 Soli, Kor og Orkester (1866). [KF: A 43; Mf 1447] Lø L0 1/ (11; 1. g.). Lø L0 14/ (29) GRANDJEAN, AXEL ( ) 2 Sange (Aften, Morgen) for Kor og Orkester op. 41. [KF: C 42; Mf 1414] Ti 24/ (53; 1. g.) GRIEG, EDVARD ( ) Den Bjergtagne for Barytonsolo, Strygeorkester og 2 Horn, op. 32 (1878). [KF: A 96; Mf 1050] Lø L0 14/ (29) Foran Sydens Kloster for Soli, Damekor og Orkester, op. 20 ( ). [KF: A 117; Mf 1498] Ti 1/ (1; 1. g.). Lø L0 25/ (8). Lø L0 14/ (36) Fra Holbergs Tid. Suite i gammel Stil for Strygeorkester, arr. af op. 40 (1884). [KF: Tillæg] Tillreg] Lø L0 14/ (36; 1. g.) 1 l HfJst. Høst. Koncertouverture (for 4-hrendigt 4-hændigt klaver 1866, for ork. 1874, æv. r'ev. 1887;.opført»opf0rt f0rste første Gang ved Musikfesten i Birmingham Aug. 1888«) op. 11. [KF: A 131; Mf 1201,1430] Lø L0 8/ (45; 1. g.) Koncert for Klaver og Orkester a-mou a-moll op. 16 (1868). [KF: Tillæg] Tillreg] Lø L0 5/ (16) Landkjending for Mandskor, Barytonsolo og Orkester op. 31 (1872, rev. 1881). [KF: Tillæg, Tillreg, D 148; (Mf 1494)] Lø L0 14/ (36; Studenter-Sangforeningen) 2 Melodier for Strygeorkester op. 34 (1880). [KF: C 16] Lø L0 19/ (23; 1. g.)

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. Forbundets formål er:

Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. Forbundets formål er: 1 NAVN OG HJEMSTED Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. 2 FORMÅL Forbundets formål er: a) at fremme interessen for aktiv

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris

Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris 1. Navn og hjemsted 1.1. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris. 1.2. Grundejerforeningens

Læs mere

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1.

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1. VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENING HOVEDAFDELINGEN 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved Kommune. 2,

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND I FORENINGENS NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn Stk. 1. Foreningens navn er GA Østjylland. 2 Foreningens formål Stk. 1. Foreningens formål er gennem organisatorisk fællesskab

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser:

Indholdsfortegnelse. Kapitel I. Foreningens navn og formål: Kapitel II. Medlemskredsen: Kapitel III. Særlige medlemmer og anerkendelser: 13. juni 2009 Side 2 Indholdsfortegnelse Kapitel I. Foreningens navn og formål: 1 Foreningens navn og hjemsted Side 3 2 Foreningens formål Side 3 3 Uafhængig af partipolitik Side 3 Kapitel II. Medlemskredsen:

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Fyns Svæveflyveklub - Love

Fyns Svæveflyveklub - Love Fyns Svæveflyveklub - Love NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er FYNS SVÆVEFLYVEKLUB. 2. Klubbens hjemsted er Broby Kommune. Klubbens postadresse er formandens adresse. 3. Klubben er direkte eller

Læs mere

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011)

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk

Læs mere

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Det danske Hedeselskab Vedtægter 2 1. Navne og hjemsted Selskabets navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er en selvejende institution

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI. STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013)

VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI. STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013) VEDTÆGTER FOR DANSK BYGGERI STILLADSSEKTIONEN (revideret april 2013) 1 Navn og hjemsted Sektionens navn er Dansk Byggeri Stilladssektionen, med hjemsted hos Dansk Byggeri i København. 2 Formål Sektionen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor

Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor Viborg Borger- og Håndværkerforenings Sangforening af 1865 1 Formål Foreningens formål er at øve og synge flerstemmig mandskorsang, afholde koncerter samt hyggelig

Læs mere

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO Købmandsbo VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Københavns Handelsstandsklubs Understøttelsesselskab Købmandsbo, og foreningen er anmeldt i Foreningsregistret sammen med navnet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB

VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB VEDTÆGTER FOR VESTJYSK MOTORCROSS CLUB 1. Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Vestjysk Motocross Club Forkortet V.M.C.C. Klubben er tilsluttet Danmarks Motor Union, D.M.U., og er til en hver tid

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT 1 NAVN. Sammenslutningens navn: SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT. Hjemsted:Sønderborg. Signatur: SFS. Postadresse: SFS-Hallen, Borgmester Andersens Vej 100,

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Vedtægter for Sydøstjysk Fugleforening:

Vedtægter for Sydøstjysk Fugleforening: Vedtægter for Sydøstjysk Fugleforening: 1 NAVN OG HJEMSTED. 1. Foreningens navn er Sydøstjysk Fugleforening. Foreningen er stiftet den 27.oktober 2009 ved en sammenlægning af Vejle Fugleforening, Give

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII

VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII 1. Foreningens navn og formål: 1.1 Foreningens navn er beboerforeningen Mølledammen Område VII, med hjemsted i Slangerup Kommune og med værneting ved

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk Vedtægter 28. Februar 2015 1 Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Danmarks Rigsspillemænd. Selskabet er indtil videre hjemmehørende i Roskilde, hvor det er stiftet. Danmarks rigsspillemænd er

Læs mere

Vedtægter for Glostrup Amatør Scene

Vedtægter for Glostrup Amatør Scene 1 Vedtægter for Glostrup Amatør Scene 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er "Glostrup Amatør Scene". Dens hjemsted er Teaterhuset Hesteskoen, Vældegårdsvej 30, 2600 Glostrup. 2. Foreningens formål Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

Vedtægter for Idrætsforeningen "Skjold" Skævinge Tilsluttet DGI som 32. Kreds, samt medlem af DIF

Vedtægter for Idrætsforeningen Skjold Skævinge Tilsluttet DGI som 32. Kreds, samt medlem af DIF Vedtægter for Idrætsforeningen "Skjold" Skævinge Tilsluttet DGI som 32. Kreds, samt medlem af DIF Foreningens Navn 1 stk. 1 Foreningens navn er: Idrætsforeningen "SKJOLD" Skævinge. Foreningens hjemsted

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

Vedtægter for Brønsodde Fiskeri og Bådlaug.

Vedtægter for Brønsodde Fiskeri og Bådlaug. Vedtægter for Brønsodde Fiskeri og Bådlaug. Tremandsmøde i skurvognen på pladsen i Brønsodde Lørdag den 16. april 1988 kl. 10 Man blev enige om, at foreningen skulle hedde BRØNSODDE FISKERI OG BÅDLAUG,

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

2 Foreningens formål

2 Foreningens formål Vedtægt for Rytmekoret Slagelse 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Rytmekoret Slagelse. Foreningens hjemsted er Slagelse Kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er, at udøve rytmisk kormusik

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Vedtægter for Haarby Boldklub

Vedtægter for Haarby Boldklub Vedtægter for Haarby Boldklub REPRÆSENTANTSKABET Navn 1 Klubbens navn er Haarby Boldklub (H.B.). Stiftet den 6. juni 1918. Klubben har følgende specialafdelinger: Fodboldafdelingen Håndboldafdelingen Volleyballafdelingen

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk

Maj 2011. Vedtægter. for. Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934. Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Maj 2011 Vedtægter for Greve Vandværk A.m.b.a. Stiftet 1934 Håndværkerbyen 1 2670 Greve Tlf. 43 90 81 00 gv@grevevand.dk Indholdsfortegnelse Paragraffer side 1. Navn og hjemsted... 2 2. Formål... 2 3.

Læs mere

Vedtægter for Københavns Døves Idrætsforening Døvania

Vedtægter for Københavns Døves Idrætsforening Døvania Vedtægter for Københavns Døves Idrætsforening Døvania 1. Navn, stiftelse og hjemsted 1.1. Foreningens navn er: Københavns Døves Idrætsforening "Døvania". Døvanias farver er primært hvid/rød, dog kan der

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg.

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Navn, Hjemsted og formål 1. Foreningens navn er Aalborg HIK Volleyball. Klubben er stiftet den 10. maj 1977 og ved medlemskab af Dansk Volleyball Forbund

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Democracy Handbook Association vedtægter

Democracy Handbook Association vedtægter Democracy Handbook Association vedtægter af 11. marts 2010, CVR-nr. 1: Navn, hjemsted og lovgrundlag Foreningens navn er: Democracy Handbook Association Foreningens hjemsted er: Københavns Kommune, Danmark.

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

s1. for foreningen VEDTÆGTER United World Colleges Danmark 23. juni 1981 til støtte og fremme for United World Colleges (UWC).

s1. for foreningen VEDTÆGTER United World Colleges Danmark 23. juni 1981 til støtte og fremme for United World Colleges (UWC). HENRIK WEDELLWEDELLSBORG ADVOKAT HJEJLE GERSTED MOGENSEN AMAGERTORV 24 DK1160 KØBENHAVN K 10. april 2008 VEDTÆGTER for foreningen United World Colleges Danmark Den Danske Nationalkomité for United World

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Grundejerforeningen Lynge Nord

Grundejerforeningen Lynge Nord Love for Grundejerforeningen Lynge Nord som ændret på foreningens generalforsamling den 28. april 1977. Navn, hjemsted, omfang og formål. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Lynge Nord. Dens hjemsted

Læs mere

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet:

Love for Rørforeningen. Foreningen af danske vvs-grossister. Side 1 af 6. Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Love for Rørforeningen Foreningen af danske vvs-grossister Foreningen blev stiftet af 20 købmænd 10. februar 1916 under navnet: Foreningen af Grosserere i Rør- og Sanitets-Branchen i Danmark. I 1956 blev

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg.

Institutionens navn er Houlkærhallen med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Navn og hjemsted: Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Formål: Institutionen har til formål at opføre og drive en idrætshal til brug for idræts- og ungdomsforeninger

Læs mere

Bredbåndsforeningen Firkløveren

Bredbåndsforeningen Firkløveren Vedtægter for Bredbåndsforeningen Firkløveren Navn og interesseområde 1 Foreningens navn er Bredbåndsforeningen Firkløveren. Foreningen er stiftet den 8. december 2004 og dens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 -

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - navn og hjemsted 1 Selskabets navn er Andelsvandværket Helle Vest A.m.b.a. Selskabet er stiftet den 22. februar 2011 ved omdannelse af Andelsvandværket

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Vedtægter. www.alsgokartklub.dk. Vedtaget 5. december 2013. Side 1 af 7

Vedtægter. www.alsgokartklub.dk. Vedtaget 5. december 2013. Side 1 af 7 Vedtægter www.alsgokartklub.dk Vedtaget 5. december 2013 Side 1 af 7 1. Foreningens navn er Als Gokart Klub (AGK). 1a. Klubbens hjemsted er Sønderborg Kommune. 2. Als Gokart Klubs formål er: a. At virke

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012 Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012 1. Valg af dirigent og referent Bestyrelsen foreslog Erik Sørensen (ES) som blev enstemming valgt. Bestyrelsen foreslog Morten

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Vedtægter for Foerlev vandværk

Vedtægter for Foerlev vandværk 1 Vedtægter for Foerlev vandværk navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Foerlev Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skanderborg Kommune. formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011.

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Visning af lov Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Til bunden 1. Navn, hjemsted og medlemsskab Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball 1 Navn og hjemsted: Foreningens navn er Aarhus 1900 Volleyball, som er en underafdeling af Aarhus Idrætsforening af 1900. Foreningen har hjemsted i Århus Kommune. 2

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

VEDTJEGTER. Saxo Privatbank A/S. CVRm.: 32 77 66 55

VEDTJEGTER. Saxo Privatbank A/S. CVRm.: 32 77 66 55 1 (11) VEDTJEGTER Saxo Privatbank A/S CVRm.: 32 77 66 55 1. SELSKABETS NA VN 1.1 Se1skabets navn er Saxo Privatbank A/S (herefter "Selskabet"). Selskabet driver tillige virksomhed under f0lgende binavne:

Læs mere

HERNING VANDSKI og WAKEBOARD KLUB

HERNING VANDSKI og WAKEBOARD KLUB HERNING VANDSKI og WAKEBOARD KLUB ORIGINALE vedtægter vedtaget på stiftende generalforsamling d. 16. december 2004. MÅ IKKE ÆNDRES FØR VEDTAGELSE PÅ GENERALFORSAMLING ÆNDRINGER noteres med sidenr. og linie.

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling.

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Valg af Dirigent Niels Einer Rytter blev valgt som dirigent. Han startede

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor

Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor J. nr. 0-13-32159 Advokatfirmaet Henrik Skaarup Gl. Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf.: 98 82 55 44 Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Vendsyssel

Læs mere

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav VEDTÆGTER FOR RÅGELEJE OG UDSHOLT STRAND GRUNDEJERLAV (Vedtaget på generalforsamling d. 5 august og 27 september 2007) 1 Navn og hjemsted Grundejerforeningens navn er Rågeleje og Udsholt Strand Grundejerlav,

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne.

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne. Vedtægter Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er "", og dens hjemsted er Albertslund kommune. Foreningens vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen for Albertslund kommune, ligesom senere

Læs mere

Vedtægter for Dansk Kødkvæg

Vedtægter for Dansk Kødkvæg Vedtægter for Dansk Kødkvæg 1. Formål Dansk Kødkvæg har til formål at fremme kødkvægproducenternes interesser inden for avl, fodring, produktion, økonomi, afsætning og erhvervspolitik. Desuden har Dansk

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV

s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV Februar 2008 s. 2 af 7 sider s. 3 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF Paragraf 1. Klubbens navn er ORIENTERINGSKLUBBEN HTF,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 1: Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Aalborg Pipe Band (APB forkortet). Foreningen, er stiftet i september 2001 i Brønderslev, under navnet The Northern

Læs mere