Digital kvalitetssikring i bygge- og anlægssektoren Digital kvalitetssikring kontra papirform

Transkript

1 Digital kvalitetssikring i bygge- og anlægssektoren Digital kvalitetssikring kontra papirform Forfatter: Klaus Klok Kallesøe Semester: 7. Semester Vejleder: Torben Vind VIA University College, Campus Holstebro Dato for aflevering:

2 Titelblad SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Torben Vind FORFATTER: Klaus Klok Kallesøe DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 stk. SIDETAL: 27 sider, i alt anslag GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! II

3 Abstract Through school and work experience I have always been wondering why quality management as entrepreneur is so difficult in general. My objective of the thesis was to examine how digitalization could optimize quality management and why the construction industry still holds onto paper forms. I have in my research contacted construction companies with questionnaires. Also I had an interview on integrating of FotoDok for photo documentation. Through a lecture on digital quality management, websites and product sheets, I have studied both digitized quality management and quality management performed on papers. This has led to a conclusion for the functionality of digital quality management in the executing part of the construction industry. Depending on size of company and type of digital product, my studies have shown that it can be optimized through the digital products. III

4 Indholdsfortegnelse Titelblad... II Abstract... III 1. Indledning: Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og faglige formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Målgruppen for denne opgave Rapportens struktur og argumentation Hovedafsnit: Krav til kvalitetssikring i bygge- og anlægssektoren Lovgivning Vejledning om kvalitetssikring fra erhvervsstyrelse Offentligt og privat byggeri Krav til kvalitetssikring jf. AB Delkonklusion til krav om kvalitetssikring Formålet med kvalitetssikring som entreprenør Kvalitetssikring i papirform på byggepladsen Arbejdsgangen med kvalitetssikring fra Dansk Byggeri Artikel om forenkling af systemet fra Dansk Byggeri Kvalitetssikring udviklet af Klaus Klok Kallesøe Delkonklusion af kvalitetssikring i papirform på byggepladsen Digital kvalitetssikring på byggepladsen med FotoDok Oprettelse af projekt i FotoDok Økonomien for FotoDok Interview med Kim Pedersen om integrering af FotoDok Delkonklusion af digital kvalitetssikring på byggepladsen med FotoDok Digital kvalitetssikring med Ajour Byggeri fra Status System

5 Foredrag om Ajour-Byggeri fra Status System Kvalitetssikring med Ajour-Byggeri fra Status System Økonomi for Ajour-Byggeri Delkonklusion på kvalitetssikring med Ajour-Byggeri fra Status System Resultater fra spørgeskemaer Kvalitetssikring i papirform kontra digital Oprettelse af kvalitetssikring til et projekt Projektansvarliges arbejde med kvalitetssikring på kontoret Håndværkernes arbejde med kvalitetssikring på byggepladsen Overblikket for projektansvarlig og håndværkere Kvalitetssikring som et dynamisk arbejdsredskab Dokumentation til aflevering af den foretagne kvalitetssikring Udbredelsen af digital kvalitetssikring Konklusion Perspektivering Figurliste Litteraturliste Bilag: Side 1

6 1. Indledning: 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne. Denne rapport er en valgdel i 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Opgaveemnet er valgfrit, dog skal emnet relatere til uddannelsen. Jeg har valgt at skrive om digitalisering af kvalitetssikring. Hvad er fordelene ved at digitalisere det, fremfor at arbejde med papirer og mapper. Hvad der skal til for at få integreret de digitale muligheder der er tilgængelige nu, samt hvordan udfører virksomhederne det nu Begrundelse for emnevalg og faglige formål. Efter 6 semester under uddannelse til bygningskonstruktør, hvoraf det sidste semester var i praktik hos en entreprenørvirksomhed, har jeg undret mig over besværligheden af diverse kvalitetssikringssystemer. Det er et fokusområde, hvor der bliver stillet krav, men i fremtiden tror jeg der skal stilles endnu mere skarpt, end der bliver gjort i dag. Loven siger på nuværende tidspunkt kun at det er lovpligtigt med kvalitetssikring ved statsstøttede byggerier, men flere og flere bygherrer stiller krav herom i udbudsmaterialet. Mit indtryk er, at entreprenørvirksomhederne synes det er besværligt, omfattende og kæmper med at få lavet deres eget simple system. Jeg vil derfor undersøge og skabe diskussion om, at bruge nogle af de digitale systemer der er på markedet og finde ud af, om det er mere enkelt, samt nemt at integrere Problemformuleringsspørgsmål. Hvordan kan digital kvalitetssikring forbedre udførelsen af kvalitetssikring i bygge- og anlægssektoren? - Hvad siger Lovgivningen om kvalitetssikring? - Hvordan fungerer kvalitetssikring med eksempelvis Dansk Byggeris system, i papirform? - Hvilke digitale muligheder er der for kvalitetssikring? - Hvordan fungerer digital kvalitetssikring? - Kan der sikres bedre udførsel af kvalitetssikring, hvis det er med de digitale systemer? - Kan omkostningerne opvejes i tidsbesparelsen ved at få det digitaliseret? - Kan digital kvalitetssikring hjælpe til et bedre materiale til aflevering? - Kan der spares tid og kræfter på at digitalisere KS? 1.4. Afgrænsning. I denne opgave vil jeg ikke undersøge kvalitetssikring generelt, men fokusere på, om digitalisering af kvalitetssikring er en forbedring til udførelsen af kvalitetssikring. Jeg vil fokusere på nogle kendte og brugte systemer, både i papirform og digitaliseret, samt kombinationen af de to metoder. Side 2

7 1.5. Valg af teoretisk grundlag og kilder. Materialet jeg vil bruge til at belyse min problemformulering vil jeg indhente gennem: - Kvalitetssikringssystem af Dansk Byggeri Kvalitetssikringssystem udfærdiget af Klaus Klok Kallesøe i forbindelse med praktikophold på 6. semester. - LOGIMATIC. - Interviews af Kim G. Pedersen. - Status System. - Foredrag af René Mortensen fra Status System. - Spørgeskemaer til 4 entreprenørvirksomheder - Ebst.dk - Bsf.dk - Boligejer.dk 1.6. Valg af metode og empiri. Undersøgelsesmetoden for denne opgave vil tage udgangspunkt i grounded theory. Metoden bygger på at forstå empiriens helhed ud fra empiriens enkeltdele. Jeg er derfor startet med at have en baggrundsviden/forståelse for derefter at finde ny information for igen at få en ny helhedsforståelse. Til sidst giver det et resultat af spørgsmålet i problemformuleringen som ender ud i en konklusion. Mine undersøgelser tager udgangspunkt i digitale kvalitetssikringsmetoder, som er udviklet specielt til bygge- og anlægssektoren. Samt kvalitetssikringsmetoder i papirform som fra Dansk Byggeri og et system jeg selv har udfærdiget i min praktikperiode til JCN A/S. Der vil være resultater fra spørgeskemaer, uddrag af et interview og et foredrag, fra relevante virksomheder og personer, som arbejder med kvalitetssikring i hverdagen. Der vil hovedsageligt være tale om kvalitative data Målgruppen for denne opgave. Målgruppen for opgaven er mine medstuderende, undervisere, arkitekt- og tegnestuer, samt entreprenørvirksomheder. Meningen med opgaven er, at få belyst hvorvidt det er gunstigt at få integreret digital kvalitetssikring Rapportens struktur og argumentation. Rapportens overordnede struktur skal forklares: 1) Indledning med problemformulering, 2) Hovedafsnit indeholder teori, analyser, diskussioner og delkonklusioner, 3) Konklusion med bevarelse på problemformulering, 4) Perspektivering Side 3

8 2. Hovedafsnit: 2.1. Krav til kvalitetssikring i bygge- og anlægssektoren. Herunder vil jeg redegøre for love og krav og kvalitetssikring generelt Lovgivning Kvalitetssikring er lovpligtigt for statslige og statsstøttede byggerier, herunder også ombygninger og renoveringsarbejder. Mange bygherrer stiller krav til kvalitetssikring af deres byggeri i udbudsmaterialet, på baggrund af grundlaget i BEK nr af Bygherren skal sikre en byggeteknisk kvalitet, så svigt i byggeriet modvirkes. Entreprenører skal udføre procesgranskning inden projektgennemgang, med tanke om at udføre arbejdet med omhyggelig brug af byggeteknisk viden indenfor de enkelte fag. Det er op til bygherren at stille de fornødne krav til kvalitetssikring og kontrollere indsatsen. Krav til entreprenørerne skal angives i udbudsmaterialet. (Byggeri, danskbyggeri.dk 2013) Vejledning om kvalitetssikring fra erhvervsstyrelse. Byggestyrelsen har lavet en detaljeret beskrivelse af vejledning om kvalitetssikring i byggeriet. Heri beskrives formålet med kvalitetssikring, som at forebygge svigt og skader og dermed nedbringe omkostningerne til renovering. Det er også beskrevet at der er metodefrihed, til hvordan kvalitetssikringen skal udføres, dermed ligges der op til at det er de enkelte virksomheder, der selv skal udforme deres kvalitetssikringssystem. (boligstyrelsen 2003, genoptryk) Offentligt og privat byggeri Der er ikke de samme krav for privat kontra statsstøttede byggerier, men på grund af krav om, at tegne byggeskadeforsikring på alle private byggerier, der også omfatter at skulle udføre 1- og 5 års eftersyn, så bliver kvalitetssikring af private byggerier et emne, da både bygherre og rådgivere behøver mere dokumentation end tidligere, for at vise der er udført god byggeskik, i tilfælde at skader og svigt Krav til kvalitetssikring jf. AB92 Bekendtgørelsen tæller som overordnede lovgivning, dernæst skrives der en kontrakt som entreprenør, ofte bliver AB92 brugt som aftalegrund til at skrive kontrakt på. I AB92 beskrives det, som led i kvalitetssikringen kan bygherren i en udbudskontrolplan fastsætte kravene til omfanget af entreprenørens kvalitetssikring og dokumentation for, at det er udført. Udbydes arbejdet i fagentrepriser, bør udbudskontrolplanen opdeles fagvist. Kun hvis udbudsmaterialet indeholder en udbudskontrolplan, eller hvis bygherren på anden vis stiller krav herom i udbudsmaterialet, er ydelserne indeholdt i tilbuddet. (Hansen, et al. 1993) Side 4

9 Delkonklusion til krav om kvalitetssikring I tilfælde af statsstøttede byggerier kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved om der skal kvalitetssikres, det skal der jf. BEK nr af Ved private bygherrer, er det op til bygherren at forlange kvalitetssikring jf. en udbudskontrolplan eller lignende ved udsendelse af udbudsmaterialet. Der hvor kravene ikke er så entydige mere, er mængden af kontrol, dokumentationsformen og måden der skal kontrolleres på. Så allerede i udbudsmaterialet skal det klargøres, hvad der skal udføres og hvordan det skal dokumenteres. Der er ikke et facit for hvordan kvalitetssikring skal udføres, bare at det skal udføres Formålet med kvalitetssikring som entreprenør. Formålet med kvalitetssikring er at undgå fejl og mangler under opførelsen, samt at dokumentere overfor bygherren, der er udført håndværk af høj kvalitet og god byggeskik. Skulle der opstå svigt som medfører et økonomisk ansvar, kan god kvalitetssikring være med til at klargøre hvor ansvaret ligger. Der er 3 vigtige kontroller at foretage som entreprenør, modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol. Forud for de 3 kontroltyper ligger et arbejde i projektgranskning og udfærdige en kontrolplan, som danner grundlag for de 3 kontroller Kvalitetssikring i papirform på byggepladsen. Gennem uddannelsen og som tømrer har min erfaring med kvalitetssikring været med udgangspunkt i Dansk Byggeris system, der er dog ikke krav om udformning af kvalitetssikring i lovgivningen, så det er her jeg vil tage mit udgangspunkt. Hvad kan kvalitetssikringssystemet i papirform og hvordan foretages det? Arbejdsgangen med kvalitetssikring fra Dansk Byggeri. Processen som udførende starter med en kvalitetssikringshåndbog, en håndbog er til for at redegøre for, hvordan kvalitetssikringen bliver gennemført, samt alle basisinformationer. En kvalitetssikringshåndbog kan også være startet i projekteringsfasen og kan indeholde projektgranskning og projektgennemgangsmøder. Mine undersøgelser er af den udførende del og tager udgangspunkt i hovedentreprise for at holde tråd i arbejdsgangen. Der redegøres for kontrolplan, modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol. Allerede inden opstart af projektet, skal håndbogen udfærdiges, den skal bl.a. bruges af underentreprenører, så de ved hvad de skal forholde sig til ved tilbudsgivning af underentrepriser, afhængig af kompleksiteten af kvalitetssikringen, skal det muligvis indkalkuleres i tilbuddet. Som entreprenør kan der i håndbogen beskrives følgende: - Formål med kvalitetssikring. - Hvilke kontroller der skal udføres. - Hvem der har ansvaret for diverse entrepriser. Side 5

10 - Entrepriseaftalen med tilhørende dokumenter som eksempelvis: fællesbetingelser, tidsplan, arbejdsbeskrivelser, tegningsmateriale, rettelsesblade, referater af projektgennemgangsmøder, udbudskontrolplan og egen kontrolplan. Håndbogen forklarer diverse skemaer, styrring af dokumenter, krav til hvad de enkelte skemaer kan indeholde osv. Når håndbogen er udfyldt, eller sideløbende laves der en kontrolplan og 3 typer kontrolskemaer, modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol. De bliver et arbejdsredskab for både den projektansvarlige og håndværkerne. Kontrolplanen er en summering af den kontrolindsats som virksomheden planlægger at udføre ved modtage- og proceskontrolplanenerne i forlængelse af udbudskontrolplanen, samt slutkontrol. Den kan indføres i kvalitetssikringshåndbogen. I modtagekontrollen beskrives hvilke kontroller der skal udføres ved modtagelse af materialer og lign. Det kan både være kontroller, der er beskrevet i udbudskontrolplanen, men også egne kontroller. Der vil typisk være kontrol af, om de leverede materialer stemmer overens med følgesedlen og at der ikke er sket skader på varen som er leveret. Det kan også være kontrol af eksempelvis fugtindholdet i træmaterialer osv. I proceskontrollen beskrives hvilke bygningsdele/arbejdsydelser der skal kontrolleres, ligesom i modtagekontrollen beskrives det, om det er iht. udbudskontrolplanen eller egne kontroller i virksomheden. Som alle andre skemaer, er der lavet eksempler på proceskontrolskemaer. For hvert fag, er der lavet op til 15 brugbare eksempler, som Dansk Byggeri har gjort muligt at tilrette og redigere. I hovedtræk bruges proceskontrol under udførelsen, til at kontrollere om arbejdet bliver udført i overensstemmelse med udbudsmaterialet, som eksempelvis indfaldskrav, tolerancer og koter. De er oftest udfærdiget af den projektansvarlige. Sammen med proceskontrolskemaer kan vedlægges tegninger, med markeringer på, hvor der skal kontrolleres, her kan der skrives samme nummer på markeringerne, som det nummer der står på skemaet. Proceskontrolskemaerne er fagrelevante. Laves der fotodokumentation, kan det markeres på både tegning og i et skema for sig selv, dette skema hedder proces fotodokumentation. Her tages billeder af det, der skal kontrolleres, på en pc sættes billederne ind i skemaet og de nummereres med henvisning til punkterne i proceskontrolskemaet. Tilsvarende kan der laves et fotodokumentationsskema til modtagekontrol. Supplerende skemaer til systemet er der hjælpeskemaer til spørgeskema ved projektgennemgang, slutkontrol, afvigerapport og dagsrapport. Dansk Byggeri har lavet et nummersystem som går fra 100 til 700 med diverse referencenumre til forskellige bygningsdele og til skemaerne indbyrdes. (se bilag 1) Side 6

11 Alle ovennævnte skemaer er gratis at downloade på Dansk Byggeris hjemmeside. (Byggeri, danskbyggeri.dk 2005) For at overskueliggøre det, vil jeg liste arbejdsgangen med systemet op nedenfor. - Udfylde kvalitetssikringshåndbog. - Udfylde en eller flere kontrolplaner. - Udfylde modtagekontrolskema. - Udfylde/redigere proceskontrolskemaer. - Udskrive og lave en mappe med dette til byggepladsen. o Dette udføres på en pc, af den ansvarlige for kvalitetssikring på projektet. - Den ansvarlige for kvalitetssikring på byggepladsen sættes ind i brugen af systemet. - Ved modtagelse af materialer og lign, hentes mappen og modtagekontrol foretages hver gang der modtages noget, eller som minimum, det der er beskrevet i kontrolplanen. Mulighed for at lave fotodokumentation hvis det findes nødvendigt. - Ved alle beskrevne proceskontroller, hentes mappen og kontroller noteres. Proceskontrol er fagspecifik og her skal hvert enkelt fag være sat ind i brugen af skemaerne og udføre kvalitetssikringen på rette tidspunkt. Her kan også laves fotodokumentation, hvis det kræves eller findes nødvendigt. - Efter projektet er slut eller løbende, skal mappen med alle skemaer tilbage på kontoret. - Alt skal scannes ind og sættes i system i digitale mapper. - Alle billeder skal sættes ind i skema og nummereres til de specifikke proceskontroller eller modtagekontroller Artikel om forenkling af systemet fra Dansk Byggeri I en artikel i erhvervsmagasinet Byggeriet skrevet af Dansk Byggeri, Tolerancer og Byggeskadefonden skriver de om opdatering af dette system. Dansk Byggeri har netop gennemført en opdatering og forenkling af det eksisterende materiale, der havde udviklet sig til 26 forskellige varianter inden for forskellige fagområder siden det første cirkulære om kvalitetssikring trådte i kraft i Da vi gennemgik materialet, valgte vi at fokusere på processen frem for kontrol, for at gøre det vedkommende for virksomhederne. Det har vi gjort ved at indføre logisk kontrol i alle faser undervejs lige fra modtagekontrol af materialer og løbende kontrol af bygningsdele og kombinere det med de stikprøvekontroller, som bygherrer og rådgivere har udvalgt, og endelig slutafleveringen," siger Niels Strange, der peger på, at man tidligere skulle udfylde flere skemaer, hvor man mere eller mindre skrev det samme, og det var svært for folk at forstå. En del af forenklingen ligger i, at skemaerne er blevet mere ensrettet, så de er nemmere at forstå og bruge, men der er fortsat mulighed for specialskemaer, de steder, hvor der er brug for det. Og virksomhederne skal tilpasse standardskemaerne Side 7

12 til de individuelle behov og til den enkelte sag. Som noget nyt er arbejdsmiljøet inkorporeret i det nye system. Det bygger på det eksisterende materiale og er blevet struktureret på en måde, så det kan bruges sammen med det øvrige kvalitetssikringsmateriale. Murersektionen har fungeret som test for forenklingen af systemet. Her er man endt med cirka 10 skemaer for materialekontrollen og 12 for bygningsdelene. Næste område er tømrerfaget, hvor der vil være i alt 60 skemaer. Malerne er på vej og andre følger efter. (Dansk Byggeri; Tolerancer; Byggeskadefonden 2009) Kvalitetssikring udviklet af Klaus Klok Kallesøe. For at komme kompleksiteten lidt til livs, har jeg udformet en forenklet udgave af kvalitetssikring, med udgangspunkt i Dansk Byggeris system. Materialet ligger i en digital mappe, så det kan hentes over i et projekt som skabelon. Jeg har taget udgangspunkt i kvalitetssikringshåndbogen fra Dansk Byggeri, tilpasset og redigeret den, så den passer til firmaet hvor jeg havde min praktik. For at gøre det brugbart til alle sager og projekter, har jeg udformet det sådan, at alt med rød skrift skal redigeres og alt med sort er standard. Kvalitetssikringshåndbogen skal stadig læses igennem til alle sager og tilpasse, så den matcher det enkelte projekt. Jeg har udviklet 4 Excel ark med 13 faner i hver ark. De 4 Excel ark er til henholdsvis til tømrer, murer, beton og jord og kloak. Det sidste mappen indeholder, er en kvalitetssikringsdagbog og en brochure for drift og vedligehold af kloak. Nedenfor er fanerne for tømrerdelen listet op, det der adskiller sig fra de andre fag, er kun proceskontroller. - Indholdsfortegnelse - Mapperyg - Modtagekontrol - Proceskontrolplan - Fotoregister - Proceskontrol for rem og spær - Proceskontrol for udvendige vinduer og døre - Proceskontrol for lofter - Proceskontrol for indvendige døre - Proceskontrol blank - Proceskontrol blank - Proceskontrol blank - Proceskontrol blank I indholdsfortegnelsen kan der udfyldes data for sagen, som sagens navn, sagsnummer og adresse, så vil resten af arkene automatisk få samme info, ellers er det en indholdsfortegnelse til en fysisk mappe. Mapperyggen bliver kun udfyldt med sags navn og nummer, samt hvilket fag det tilhører og at det er kvalitetssikring. Modtagekontrol er udformet så man kan notere dato, nummer på følgeseddel, Side 8

13 mængde, leverancens art, medfølger der produktinfo, dato og signatur for kontrol og bemærkninger. Proceskontrolplanen er den overordnede kontrolplan for det enkelte fag. Her noteres aktivitet, omfang af kontrol, metoden, godkendelses kriterier, hvordan det skal dokumenteres og plads til bemærkninger. I fotoregistret kan der noteres nummer på billede, dato, forklaring og initialer. Proceskontrolskemaet er udformet således, at der beskrives aktivitetsnummer, emne, kontrolomfang, metode og godkendelseskriteriet. Nedenfor beskrivelserne af dette, er der plads til at notere kontrol af hver enkel aktivitet. Resten af fanerne er tomme proceskontrolskemaer der ligger som skabeloner. Arbejdsgangen med mit system er grundlæggende det samme som Dansk Byggeris, det der adskiller sig, er overskueligheden, flere af dokumenterne er sorteret fra eller kogt ned til et dokument. Ved at udføre det i Excel, er der flere muligheder for kun at skrive dataene en gang. Det skal stadig udfyldes digitalt, printes til mapper, udfyldes på byggepladsen manuelt af de ansvarlige for kvalitetssikringen, tilbage på kontoret, scannes ind og organiseres i digitale mapper. (Se bilag 9) Delkonklusion af kvalitetssikring i papirform på byggepladsen. Det er omfattende at starte kvalitetssikring op fra bunden af, men med skabelonerne fra Dansk Byggeri, lettes lidt af byrden. En del af udfordringen, er tiden til at udføre kvalitetssikring, det er for kompliceret og omfattende at sætte op til hver enkelt sag, selv med skabeloner og standarder, så er arbejdsgangen med papirer besværligt Jeg mener det kan gøres mere motiverende for håndværkerne, at få udført kvalitetssikringen, hvis det ikke indebærer at skulle holde styr på mapper og papirer med diverse kontrolskemaer. I artiklen fra magasinet Byggeriet skriver de om forenkling af systemet, der havde udviklet sig, til ikke mindre end 26 forskellige varianter. De har testet det i murersektionen, hvor man efter forenklingen af systemet kommer ned på ca. 10 skemaer for materialekontrol og 12 for bygningsdele, det mener jeg stadig er mange skemaer for håndværkerne at holde styr på, samtidigt med, at de skal udføre deres håndværk. Ved brug af papirformer til kvalitetssikring ligger der et større arbejde i at administrere dokumenterne Digital kvalitetssikring på byggepladsen med FotoDok. Med FotoDok fra Logimatic bliver fotodokumentation af f.eks. kvalitetssikring eller tilsynsrapporter nemmere og hurtigere at lave end nogensinde før. FotoDok kører på en lang række mobiltelefoner med indbygget kamera, og sikrer dermed, at du altid har værktøjet med ude på byggepladsen, hvor arbejdet udføres. FotoDok består af en hjemmeside, som modtager billeder og tekst fra mobiltelefon og automatisk kan lave Word-dokumenter med fotodokumentation for dig. Dermed slipper Side 9

14 du for at bruge lang tid på kontoret med rutineprægede opgaver, når der skal laves fotodokumentation, men kan i stedet fokusere på det arbejde, som giver værdi for dig og firmaet. (Logimatic 2012) Figur 1 Illustration af FotoDok FotoDok Mobil (1 på billedet ovenfor) installeres på din mobiltelefon, og kan derfor nemt tages med overalt. Med FotoDok Mobil kan du let indtaste relevant information og tage et billede. Informationerne sendes herefter via mobiltelefonen til internet serveren (2), hvorefter billeder og tekst kan ses og ændres på FotoDok Online (3). Fra FotoDok Online kan du nemt generere et Word-dokument (4) med tekst og billeder, som kan sendes pr. til relevante personer eller printes ud. Afhængigt af den version, dit firma har købt, kan du muligvis også eksportere til andre typer af dokumenter. (Logimatic 2011) Opsætningen af programmet foregår på en pc og vises efterfølgende på en mobilenhed. Programmet kan bruges til proceskontrol, bygningsregistreringer, generel kvalitetssikring, men kan også bruges til data-flow imellem byggeplads og kontor. Under dette punkt undersøger jeg FotoDok generelt, og oprettelse af en sag i programmet. Gennem undersøgelserne har jeg lavet et bilag, hvor det jeg gennemgår vises med billeder og kort forklarende tekst. (Se bilag 2) Side 10

15 Oprettelse af projekt i FotoDok. Efter at have modtaget et login med adgang til FotoDok er det muligt at gå i gang. På første side ses nogle eksempler/demoer til inspiration, nedenfor kan der oprettes en ny sag fra bunden, efter oprettelse af en ny sag, kan der oprettes alle de projekter der ønskes på sagen, som fremover vil ligge her på startsiden, når der logges ind. Jeg trykker på opret projekt, her kommer trin 1 og der udfyldes projektnavn, en beskrivelse af projektet og her skal også tilkendegives om GPS skal inkluderes, det giver mulighed for telefoner med indbygget GPS, at koordinater for en kontrol kommer med i registreringerne. Det er også her, der kan tilknyttes et projekt til en eksisterende sag, og tilkendegives om der skal oprettes flere brugere til projektet. Andre brugere opdeles som bruger eller gæster i organisationsindstillinger, det afgør hvem der kan redigere og hvem der kun kan kigge i projektet. En bruger kan yderligere oprettes på 4 måder, som administrationsadgang, skriveadgang, læseadgang og ingen adgang. For at gøre dette projekt enkelt, så holder jeg det til, at der skal renoveres badeværelse og bryggers i 4 lejligheder. Det er altid muligt at redigere og tilføje, så der kan ikke laves fejl, der gør det nødvendigt at starte forfra. Der guides til brugertilføjede felter, trin 2 og her laves foruddefinerede kontrolpunkter. Jeg starter med at lave et punkt der hedder placering, som underpunkter til placering laver jeg lejlighed nr. 1, 2, 3 og 4. Næste punkt under trin 2 vil jeg forud definere rum, som underpunkter hertil laver jeg vådrum og bryggers. Det sidste under trin 2 som jeg vil forud definere er, hvad der skal kontrolleres, og med underpunkterne, fald mod afløb, lod og vater af elementer, placering af varmeslanger, planhed af gips, planhed af loft, skrueafstand og vådrumssikring. Punkterne under trin 2 kunne f.eks. være oprettet ud fra en kontrolplan. Det er muligt at oprette lige så mange kontrolpunkter og underpunkter som der ønskes, alt afhængig af projektets størrelse og kompleksitet. Efter projektet er oprettet, er det klar til brug for håndværkerne, men brugerne af kvalitetssikringssystemet skal have adgang til en smartphone eller tablet som Ipad eller lign. men en helt almindelig smartphone tilstrækkeligt. Der skal hentes et program (en app) til telefonen. Når programmet åbnes kan der hentes projekter, her vælges det projekt der arbejdes på og der logges ind. På den måde er det muligt, at have et redskab (telefonen) til kvalitetssikring på sig altid, om så der arbejdes på flere projekter. Når der er logget ind på det pågældende projekt, i dette tilfælde, det jeg har oprettet, så gives der adgang på det niveau som brugeren tidligere er godkendt til, hvorfra man har adgang til det der er relevant for brugeren. Placering som jeg oprettede i trin 2, kan der trykkes på, så får man de muligheder jeg lavede som underpunkter, med de 4 lejligheder. Det samme gør sig gældende for rum og hvad der skal kontrolleres. Altså med få tast på telefonen, vælger man foruddefinerede emner og punkter til kontrol, dernæst tastes på billedet som er standard i programmet og der tages et billede af kvalitetssikringen. Side 11

16 Kvalitetssikringshåndbogen og kontrolplan skal stadig udføres, printes og sættes i mappe på byggepladsen, men den skal nødvendigvis ikke med ud og arbejdes med. Det er ikke noget FotoDok har en løsning på. Der mangler nu en modtagekontrol, det oprettes under samme sag, præcis på sammen måde som kvalitetssikringen. Jeg definerer modtagekontrol af beton, indvendige døre, trælast og vinduer og døre. Så opretter jeg en tekst til bemærkninger, her er der mulighed for selv, at skrive en bemærkning ved modtagelse, eksempelvis at gipsen er ødelagt, så kan der tages et billede af fejlen og af følgesedlen, så er det dokumenteret. Denne løsning på modtagekontrol er mit forslag og ikke noget FotoDok har arbejdet med, men i mit interview med Kim G. Pedersen foreslår jeg dette, han er ikke afvisende overfor muligheden. Alt hvad der kontrolleres med FotoDok på byggepladsen, bliver sendt direkte til FotoDoks hjemmeside, hvor kun de med adgangskode, kan gå ind og se alt hvad der er noteret. Med få tryk, kommer der et Word dokument frem med alle registreringer. På alle registreringer er der automatisk registreret dato og tidspunkt. Samt GPS koordinatorer hvis det er slået til. (Logimatic 2012) Økonomien for FotoDok. Der er flere løsninger for opstart med FotoDok, prisen afhænger af hvor meget hjælp der ønskes, til at komme i gang med produktet. Det vil sige, at der gives adgang til det samme, men bistand og hjælp til systemet afgør prisen. Der er 3 muligheder. - Gør det selv pakken. Her er der ikke oprettelsesgebyr, hvis der ikke ønskes sparring og hjælp til at komme i gang. - Godt i gang med Logimatic over internet og telefon. Her koster oprettelse 1000,00 kr. For de penge får man telefonisk rådgivning til produktet, samt en times undervisning via fjernstyrring af en pc, med relevante eksempler og opsætning. - Godt i gang med besøg af Logimatic. Dette koster 5000,00 kr. Her modtages træning i virksomheden. Samt tilpasning af programmet til virksomheden med logo og lign. (Logimatic 2012) Abonnement: Efter opstarten betales et månedligt abonnement på 100 kr. pr. tilknyttet bruger ved køb af minimum 3 brugere. For mindre end 3 brugere koster FotoDok 125 kr. månedligt pr tilknyttet bruger. Prisen dækker arkivering af data, adgang til server for generering af Word-dokumenter m.m. samt gratis opdatering til nye versioner løbende. Hvis kunden har valgt en af opstartspakkerne Godt i gang med Logimatic over internet og telefon eller Godt i gang med besøg af Logimatic og dermed har fået indledende træning, dækker abonnementet også eventuel telefonsupport efterfølgende til forståelse af Side 12

17 programmet. Hvis det ønskes, kan der tilkøbes ekstra muligheder, som beskrevet på den sidste side i dette dokument, men for langt de fleste kunder dækker opstarts-pakken og det månedlige abonnement behovene. (Logimatic 2012) Interview med Kim Pedersen om integrering af FotoDok. I forbindelse med mine undersøgelser har jeg lavet et interview med Kim G. Pedersen, han er bygningskonstruktørstuderende på 7. semester og har lige været i praktik hos CMO byggeri i Varde. Det er en entreprenørvirksomhed og her har Kim brugt en del af praktikperioden på at integrere FotoDok. Virksomheden har medarbejdere, fordelt på tømrer og murerfagene og har eksisteret i 15 år, men har i løbet af de sidste 6 år ekspanderet, så i den nuværende størrelse har de eksisteret i 4 år. Førhen har de fokuseret på de private bygherrer og især parcelhuse, men nu påtager de sig større og mere komplekse opgaver og især offentlige projekter, derfor har de også øget fokus på kvalitetssikringen. CMO byggeri har ikke før haft standarder for kvalitetssikring, de har skrevet lidt løst ned på papir og snakket sig igennem det. Kims første opgave bestod i at udfærdige kvalitetssikring på et projekt der var færdigt, han havde en bunke billeder og lidt notater, ud fra det skulle der laves kvalitetssikringsmateriale, til aflevering af projektet. De havde som nævnt ikke noget system på det, så Kims opgave blev, udover at udfærdige noget til afleveringen af det eksisterende, også at finde en løsning til fremtidige projekter, med så lidt papirarbejde som muligt. I undersøgelserne på et system til virksomheden kom han frem til FotoDok, som han var blevet præsenteret for at en tømrerformand i virksomheden. FotoDok var i øvrigt de eneste der ville indvilge i en prøveperiode, på den måde kunne det afprøves, så han viste at det var det rigtige produkt han valgte inden aftalen blev på økonomisk grundlag. Det var nemt at få integreret i virksomheden. På første projekt hvor de testede det, brugte han samlet set ca. en time på opsætningen og efterfølgende ca. et kvarter på at redigere og lave ændringer. De første håndværkere der indtil videre har brugt systemet, har været meget positive og endda brugt lidt af deres fritid på at redigere og tilpasse, når de havde lavet fejl eller for at skrive supplerende tekst til. De andre på kontoret har endnu ikke arbejdet særlig meget med det, men er positive overfor det de har set. Kim mener det er nemt at sætte sig ind i, desuden er vejledningerne på FotoDoks hjemmeside meget beskrivende. Der hvor programmet ikke er fyldestgørende for et fuldt kvalitetssikringssystem, er ved beskrivelserne af hvad der skal kontrolleres. Det kan ikke udgøre et helt system, men kan udgøre selve dokumentationen af proceskontroller, hvad kan ikke dokumenteres på et billede, som kan dokumenteres ved at skrive ned på papir, udtaler Kim G. Side 13

18 Pedersen sig. FotoDok er en væsentlig forbedring af ethvert ikke digitaliseret system, det sparer tid og er nemt at bruge, men der skal være supplerende dokumenter i papirform. For at løse det, har Kim i samråd med CMO byggeri lavet et standard for kvalitetssikringshåndbog og kontrolplaner, det er dokumenter der er ens for alle sager, med mindre, der er specielle ønsker fra bygherren. Det betyder for CMO Byggeri, at mobilenheden bliver et arbejdsredskab, som altid er ved håndværkeren. Beskrivelserne er til at kigge i, efter hvad der skal kontrolleres, som er en standard der ligger i skuret. (Pedersen 2013)(Se bilag 3) Delkonklusion af digital kvalitetssikring på byggepladsen med FotoDok. Programmet er opbygget brugervenligt, så det er nemt at tage billeder og tilføje tekst hvis det, der er foruddefineret ikke er tilstrækkeligt. Der er altid mulighed for at redigere og tilføje nye eller flere foruddefinerede punkter, hvis der kommer ændringer i arbejdsgangen eller materialer, det gør programmet fleksibelt ved ændringer. Få minutter efter et kontrol er foretaget, kan det ses på kontoret, det sparer tid for den ansvarlige på sagen, at ikke skulle køre ud og kontrollere, at de får udfyldt kvalitetssikringspapirer, det kan gøres med få tryk på pc en og en internet forbindelse. Som administrator kan der gives adgang til alle de brugere der tilknyttet sagen, det altid er muligt at opdatere projektet på mobilen og se efter nye kontroller, dog mener jeg at kontrolplanen i papirform skal opdateres med samme kontroller for at bevare overblikket. FotoDok er et dynamisk arbejdsredskab, som kan bruges på alle projekter og minimere administrationsarbejdet på kontoret. FotoDok alene, kan ikke udgøre kvalitetssikringen på et projekt, det kan udgøre den del, der handler om dokumentation af kontroller, men det skal være en del af kvalitetssikringen og kan ikke fungere alene Digital kvalitetssikring med Ajour Byggeri fra Status System. Ajour-Byggeri er et komplet system til kvalitetssikring, her er tilsyn-, mangel- og kvalitetssikringsrapporter integreret i et system m.m. Det har ikke været muligt for mig at få fuld adgang til systemet, så mine undersøgelser er baseret på produktblade og et foredrag ved IT-messen i Aarhus den 6. februar 2013 (Se bilag 4) Ajour er en enkel og præcis måde at administrere og styre mangler, tilsyn og kvalitet i byggeriet på. Hvor du før skulle byggepladsen rundt med kamera, papirer eller computer og herefter printe og sende komplette rapporter til alle byggeriets samarbejdspartnere, kan du nu nøjes med Ajour Byggeri. Med Ajour PDA en fotograferer og registrerer du fejl og mangler online. Ajour-Byggeri samler fotos, data, datoer og juridiske tekster under ét og gør det muligt for dig og alle byggeriets entreprenører at holde sig digitalt ajour med byggeriet. Ved kun nogle få klik giver du direkte og individuel besked om fejl og mangler i indbakken hos de relevante fagfolk. Ajour gør det altså muligt at fotografere, dokumentere og sende mangel-, ks- og tilsynsrapporter samt tilbudsrapporter uden, at skulle gøre yderligere Side 14

19 brug af sin pc på kontoret. Alt bliver registreret og færdiggjort direkte på Ajour online på byggepladsen. Via adressekartoteket oprettes samarbejdspartnere nemt til et projekt og der kan tilknyttes kontaktpersoner i det omfang man ønsker. Derudover er der til Ajour Byggeri tilknyttet et statistikmodul, der gør det muligt at få et hurtigt overblik over enkelte sager, alle sager eller enkelte samarbejdspartnere. Dette muliggør, at der kan følges op rent ledelsesmæssigt på tværs af virksomhedens projekter, samarbejdspartnere og leverandører. (Status System, Ajour Byggeri u.d.) Foredrag om Ajour-Byggeri fra Status System. René Mortensen fortæller at Ajour-Byggeri har 5 typer af registreringer, fotoregistreringer, kvalitetssikring, tilsynsnotater, fejl og mangler, 1 og 5 års gennemgang og projektnotater. Det gør det muligt at lave en proces fra start til slut, uden at printe nogle papirer, men at have et system, der indeholder det hele. Det kan starte allerede fra første registrering, når der skal besigtiges og laves tilbudsnotater. Alt hvad der skal foretages i marken kan gøres færdig i marken, det foregår på en tablet, smartphone eller anden mobil enhed. Systemet er webbaseret, på mobilenheden i marken laves alle notater, tilsyn osv. Det er ikke nødvendigt at være på en netværk, det der registreres kan synkroniseres senere når enheden er på et netværk igen. Det er muligt at bruge Status Systems server, men det kan også opsættes til egen server. Alle parter i en byggesag registreres i programmet, så når der laves en registrering på noget, så kan de tilsynet er rettet til, vinges af og de modtager helt automatisk en mail om en ny registrering, det kan være lige fra leverandører til rådgivere og underentreprenører. Det handler om kommunikation og registrering påpeger Rene Mortensen. Ajour- Byggeri har indeholdt fotodokumentation, men hvor der fokuseres endnu mere, er at kunne samle det hele, i samme system, til alle parter på byggesagen. Der kan oprettes brugere på forskellige niveauer med et unik adgang, så rettigheder kan være forskellige fra bruger til bruger. Der kan uploades tegninger, her markeres de foretaget registreringer, som fremover vil være synlige på tegningerne, af notater, tilsyn eller kvalitetssikring, på den måde er overblikket for hvad der er foretaget, eller skal foretages overskueligt. Der kan uploades i 2D, altså ikke AutoCAD filer og lign, men pdf er. Der er også mulighed for at oprette en fototegning, hvis der f.eks. ikke er en tegning af en indvendig gavl, hvor der fremgår fejl, kan der tages et billede af gavlen og bruge denne som fototegning til at markere på. Hvis malerens arbejde eksempelvis ikke er tilfredsstillende udført, så markeres det på fototegningen, hvor på gavlen arbejdet ikke er tilfredsstillende. Det er muligt at tilføje yderlige 5 billeder under denne registrering, som også gælder for alle andre registreringer, hvis fejlene skal vises tættere på, det kan være, det drejer sig om Side 15

20 manglende spartel og det registreres så med et billede og dertil kan altid oprettes tekst. Der kan laves standardtekster til registreringer, tages op til 5 billeder pr. registrering og tilknyttes fritekst, talebesked og GPS koordinat. Et eksempel på, hvor flere billeder til en registrering er godt, kunne være ved fejl på et vindue. Træk tegningen frem på mobilenheden, markere placeringen, beskriv fejlen i tekstfeltet, tage billeder af fejlen, tage billede af vinduets produktinfo og markere leverandøren fra organisationsplanen, så får leverandøren helt automatisk en mail på registreringen til deres produkt på sagen og kan se fejlen, samt hvilket vindue det drejer sig om. Håndværkeren sparer tid på opkald til leverandøren eller projektansvarlige om fejlen, vedrørende videre behandling, han kan hurtigt komme videre med arbejdet. Leverandøren kan på registreringen se fejlen og vurdere hvilke foranstaltninger der skal foretages, uden først at skulle besigtige fejlen på byggepladsen. Igen påpeger Rene Mortensen at der spares tid på kommunikation og dokumentation. Under registrering på mobilenheden er der 4 dropdown bokse, de kan på forhånd kategoriseres ved hjælp af nogle skabeloner, kategorierne kan f. eks. være modtagekontrol, kvalitetssikring, tilsyn og fejl og mangler. Der er tjeklister til at udforme skabelonerne, for at hjælpe med at få det alle relevante kontroller med. På den måde bliver registreringerne ikke blandet sammen og efterfølgende er det nemt at adskille, når der skal laves rapporter. Det kan på den måde også bruges til erfasamlinger og sikkerhedsrunderingerne m.v. kan også registreres i programmet. På alle registreringer bruges der farve som markering for, om de er udbedret eller kontrolleret, ved registreringen bliver den gul og ved udbedringen bliver den blå. Når der åbnes for kontroller kan det på den måde hurtigt overskues, hvad der er kontrolleret og udbedret og hvad der skal tilses. Alle registreringer har et unikt nummer som ikke kan ændres, alle registreringer i systemet beholder det samme nummer som det registreres med første gang, det gør det nemmere at finde tilbage til registreringer der tidligere er foretaget i projektet. Alle registreringer kan ses på en pc, og afhængig af den rolle der haves i projektet, så kan kun det der er adgang til ses, hvis det er en underentreprenør som murer, kan kun registreringer til murerdelen ses osv. Det er administratoren til projektet der kan definere adgangsforholdene. På den måde er overblikket total for alle parter. Der kan printes lister ud til mangelgennemgang, inklusiv den allerede påførte tilsyn, hvor der er markeret med farve om det er udbedret eller ikke. Det er sorteret under de 4 dropdown bokse, som blev defineret i starten af projektet. Til systemet følger der et webbaseret filarkiv, hvor der kan uploades tegninger, byggemødereferater, beskrivelser osv. Det er opbygget som Windows stifindersystem, det er ikke med automatisk opdatering som f. eks. Byggeweb. Det er en lille Side 16

21 projektplatform, hvor alle de dokumenter der findes behov for, kan uploades. Der er også her, muligheden for at definere adgang til brugerne er. Forberedelsen til at bruge Ajour-byggeri er vigtigt, det er her der defineres, hvad der skal foretages og her der uploades kontrolplanner, skabeloner til kontroller osv. Det kan være skabeloner til tilbudsnotater ved for-registrering, sikkerhedsrunderinger og lign., her defineres hvordan virksomhedens overordnede system fungerer. Det er bygget op, så alle standardskemaer, for alt hvad der kan tænkes, ligger i virksomhedes profil og derfra trækkes de nødvendige skemaer ned i sagen og tilpasses. Her kan virksomheden med tiden opbygge skabeloner, og hver gang der oprettes en ny skabelon på en sag, kan den ligges i virksomhedens profil, som skabelon til en ny sag. Alt hvad der registreres kan skrives ud i færdige rapporter, der kan vælges mellem 3 typer rapporter, forskellen ligger i indholdet, i de enkelte registreringer, der er med i udskriften. Det er lige fra listeform til en registrering på en A4 side og en der i mellem. (René Mortensen 2013)(Se bilag 9) Kvalitetssikring med Ajour-Byggeri fra Status System. Ajour-Byggeri er ikke bare til dokumentation af kontroller eller fotoregistrering, men et digitalt redskab til styring at dokumenter og et dynamisk redskab på byggepladsen. Det er muligt som entreprenør at bruge systemet allerede i det øjeblik, et projekt skal besigtiges med henblik på at kalkulere en pris, til at afgive et tilbud med. De indledende registreringer og dokumentation heraf, er således under sagen, når den overdrages til en projektansvarlig. Det kan være med til, at få øje på de kritiske punkter og på den måde øge effektiviteten, på den kontrol der skal foretages. Med systemet skulle det være muligt at undgå papirarbejde, alt udføres simpelthen digitalt. Der er et sags specifikt filarkiv, som Rene Mortensen også beskrev i foredraget. Alle tegninger, beskrivelser, kvalitetssikringshåndbog og lignende kan ligges i arkivet og gøres tilgængelig på en mobilenhed, her er en løsningen på, at skabe sig et overblik over kvalitetssikringen, uden at skulle printe kontrollister og tegninger. Side 17

22 Figur 2 Illustration af Ajour-Byggeri Ovenfor ses en illustration af, hvor mange parter dette system kan inddrage i processen. I forhold til kvalitetssikringen, giver det lidt flere muligheder for dokumentationen og kommunikationen med andre parter på et projekt. For at få det optimale ud af systemet, er det i systemet en virksomhed skal oprette kvalitetssikringshåndbog, kontrollister, organisationsdiagram, adresselister, procedure for diverse kontroller osv. Har en virksomhed først oprettet alt dette, så fungerer det som et stifindersystem, de dokumenter der skal bruges trækkes over i sagen og tilpasses. Det kan sammenlignes med systemet fra Dansk Byggeri, med skabeloner for alt i hele processen, fra start til slut, men her sker håndteringen af dokumenterne udelukkende digitalt og i samme system, samt gjort tilgængeligt for alle involverede parter med adgang. Når selve proceskontrollen sker, markeres det på tegningen hvor kontrollen er foretaget, den markering bliver på tegningen og derfor er overblikket for, hvor der er lavet kontrol altid tilstede. Ved at klikke på en hvilken som helst markering på tegningen, så åbner kontrollen og giver mulighed for at godkende den, hvis det nu f.eks. er et tilsyn der skal godkendes af en projektansvarlig. Der er ikke tvivl om hvad der skal kontrolleres, da kontrollisterne er tilgængelige på den mobile enhed. Indebærer kontrollen andre parter, end den part der laver kontrollen, er det muligt, via den adresseliste/organisationsplan der er uploadet i systemet, at vinge parten af, der ikke er til stede. På den måde får vedkomne automatisk besked om kontrollen og hvad der skal foretages. Her vinges den ansvarlige for udbedring af fejlen også af. Det er en sikring for alle parter, at dokumentationen for, at parten der ikke er til stede har fået besked automatisk, der skal ikke bruges tid på at ringe og forklarer situationen, det kan ses på billederne. Side 18

23 Ved mangler eller fejl på en kontrol, markeres det med en farve, både i registreringen og på tegningen, her er markeringerne gule hvis ikke de er afsluttet og blå hvis de er afsluttet. Dette skaber et godt overblik, ikke mindst når det kommer til afslutningen på et projekt og der skal laves mangellister. Da det er i samme system, kan alle kontroller trækkes med over på en mangelliste og det kan med farveidentifikationen ses, om noget ikke er afsluttet og hvem der har ansvaret. Ved afslutning af projektet skal der laves kvalitetssikringsrapporter, hvis projektet er oprettet med dropdown boks som der anbefales, kan boksen for kvalitetssikring åbnes og kun det vil komme frem. Mulighederne for at vælge hvilke kontroller der skal i rapporten er der også, hvis der er interne kontroller, som en entreprenør ønsker at holde internt. Punkterne i rapporten kan udskrives på 3 måder, nr. 1: Et punkt pr. side hvor alle billeder, placeringen på en tegning er vist og kontrolspecifikation. Nr. 2: Ca. 2 punkter pr. side, hvor alle billeder er vist i lille størrelse og kontrolspecifikation. Nr. 3: Udskrives i listeform uden kontrolspecifikation. Det er også muligt at vælge ud, hvilke punkter der skal udskrives på hvilken måde, så nogle kritiske punkter kommer på helside og andre som listeform Økonomi for Ajour-Byggeri. Jeg har ikke kunne få oplyst priser på Ajour-Byggeri fra Status System, men gennem unavngivne kilder, har jeg fået oplyst nogle priser. Det er prissat ud fra mængden af adgang til systemet og om det skal køres gennem Status Systems server. På den måde variere priserne jeg har fået oplyst mellem ,00 kr. og ,00 kr. om året. Umiddelbart lyder dette af meget, men har en virksomhed over et år 10 sager, så skal det jo ses som maksimum 4.000,00 kr. per sag. Som mellemstor eller stor virksomhed, hvor der arbejdes i hoved- og totalentrepriser virker det ikke voldsomt Delkonklusion på kvalitetssikring med Ajour-Byggeri fra Status System. Som jeg skriver i min indledning, er Ajour-Byggeri det komplette system med alt hvad angår kvalitetssikring, drift og vedligehold, mangelgennemgang, 1 og 5 års gennemgang og korrespondance generelt. I mine undersøgelser har jeg fokuseret på kvalitetssikringen, men det er svært at komme uden om alt andet, som også kan løses med Ajour-Byggeri. Her er det muligt at lave en virksomhedsprofil for kvalitetssikring, det kan deles med andre parter i enhver sag, med den adgang der nu er brug for. Som jeg skrev i mine undersøgelser af kvalitetssikring i papirform, så er det stadigt en tungt arbejde at få startet op på kvalitetssikringen og det er også tilfældet her. Det er processerne og arbejdsgangen der ændres med dette system. Det kan startes op allerede i tilbudsfasen, og derfra videreføres i projektopstart. Overblikket virker total, i det papirer er helt unødvendige, her kan alle dokumenter udføres digital og forblive digitale, det gælder både kvalitetssikringshåndbog, kontrolplan, proceskontroller osv. Det betyder at håndværkeren ikke har brug for at komme i skuret efter en mappe og holde styr på papirer, eller sidde ved en pc og flytte rundt på dokumenter. Side 19

24 I slutfasen er arbejdet lavet, det er sorteret og skal kun printes, hvis det forlanges af bygherre. Ajour-Byggeri kan kommunikere med alle parter og dokumentationen af det udførte, er let overskueligt for alle. For projektansvarlige minimeres arbejdet væsentlig, det er i princippet ikke nødvendigt i forhold til kvalitetssikringen at komme ud på byggepladsen, og ansvarsfordeling at kontroller eller fejl og mangler kan gives via systemet Resultater fra spørgeskemaer. Til mine undersøgelser har jeg haft kontakt til 4 mellemstore/store entreprenørvirksomheder, med omsætning mellem 60 og 500 millioner om året. I mine spørgsmål har jeg til hensigt at finde ud af, hvilke metoder de bruger til kvalitetssikring på nuværende tidspunkt, hvordan det fungere og deres kendskab til digitale metoder til kvalitetssikring. (Se bilag 5-8) Virksomhedens kvalitetssikring på nuværende tidspunkt. 1. Er kvalitetssikringen i mapper/papirform på byggepladsen? Alle virksomhederne fører kvalitetssikring i papirform på byggepladserne, ingen af dem gør mere digitalt end at udfærdige det på en pc. 2. Redegør for nuværende procedure for kvalitetssikring? Det er alle steder projektlederen, der varetager kvalitetssikringen på de enkelte projekter. Jeg har modtaget en kvalitetssikrings manual fra en JFP A/S og en uddybelse fra en anden. I kvalitetssikringsmanualen fra JFP A/S beskrives alle procedure for behandlingen af kvalitetssikring på projekter. Ansvaret ligger hos projektchefen eller projektlederen, det er dem der skal sikre at virksomhedens kvalitetspolitik gennemføres i praksis. Kvalitetsniveauet afhænger det aftalte og herunder hvad bygherren forventer, til den byggetekniske kvalitet. Det indebærer intern i virksomheden af, sagsoverdragelse fra kalkulation til projekt afdelingen, herefter projektgranskning, udarbejdelse af kontroloversigt, modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol. Jeg springer frem til procedure for modtagekontrol, hvor der skal kontrolleres at varen er intakt og mængde og kvalitet er i overensstemmelse med de beskrevne på følgesedlen. Dette noteres i et kontrolskema. I proceskontrol beskrives der formålet med proceskontroller, de foretages i henhold til udbudsmaterialet og er til for at finde fejl og lave forbedringer så tidligt så muligt i arbejdsprocessen. Kontroller noteres i kontrolplanen. I både modtagekontrol og proceskontrol kontaktes projektleder ved kritiske fejl, da kontrollerne er udført af formænd eller ledende håndværkere. Slutkontrollen foretages af hver underentreprenør eller fag, det kan ved større opgaver også være på afgrænsede områder. Der kan fremlægges dokumentation af dette, men er en intern kontrol. I proceduren beskrives også forventninger til underentreprenører. Ved byggeriets opstart skal der være fremsendt procedure for kvalitetssikring fra underentreprenøren Side 20

25 til gennemgang, dette skal godkendes og opfyldes proceduren ikke, vil der blive tilbageholdt a conto begæringer til det er bragt i orden. Underentreprenørerne skal ikke forestå samling af kvalitetssikringsmateriale til aflevering. I uddybelsen fra JCN A/S er det projektlederens ansvar at udarbejde et sagsspecifikt kvalitetssikringsmateriale, dette gøres for hvert enkelt fag efter virksomhedens retningslinjer, samt ansvaret for at det i praksis bliver udført som ønsket. Det er også projektlederens ansvar at alle underentreprenører følger JCN A/S retningslinjer, men i særdeleshed at sikre at arbejdes kvalitet er højt. Projektlederen står for samling at materialet, at få det digitaliseret og printet til papirform i mappe. 3. Praktiseres kvalitetssikringen i praksis som det beskrives? Hvis nej, hvad er hyppigste årsag til dette? Svarene her er rimelig entydig, hvis det skal fungere skal det udføres som beskrevet. Der er dog åbnet for, at afhængig af sagens størrelse, kan der slækkes lidt. Der kan også være en udfordring i at få forståelse for, at det ikke bare er et stykke papir, men rent faktisk medvirkende til at opdage fejl i tide. Der kan også være krav fra bygherren der gør at proceduren fraviges. 4. Er det erfaringen at kvalitetssikring bliver et hængeparti hos projektledere og håndværkere, eller er det et fokus område? Overordnet svares der, at det kræver fokus for området, for at det ikke skal blive et hængeparti. JFP A/S har endda ansat en kvalitetschef, til at følge op på kvalitetssikringen tidligt i processen. Hængepartiet er ofte til slut ved samling af materialet og ikke under selve udførelsen. 5. Bliver kvalitetssikringen brugt som et løbende arbejdsredskab eller noget der bare skal udføres? Hvis ikke det er et løbende arbejdsredskab, hvad kunne være motiverende for dette? I alle svar er det et løbende arbejdsredskab, hos JCN A/S fokusere man på at gøre det enkelt, nemt anvendeligt og praktisk for brugerne, så afhængig af projektlederens håndtering, lykkedes det i forskellig grad. Det er et løbende arbejdsredskab i den forstand at der føres tilsyn med kvalitetssikringen. 6. Anvendes kvalitetssikring hvis der ikke stilles krav herom? På større opgaver laves der altid kvalitetssikring, men ikke alle udfører det ved mindre opgaver per automatik, hvis der ikke stilles krav herom. Digitale systemer. 1. Kendskab til digitale kvalitetssikringssystemer, som eksempelvis FotoDok, Ajour eller lign.? Side 21

26 Alle er bekendte med digitale kvalitetssikringssystemer. 2. Bruges et digital kvalitetssikringssystem? Jakobsen & Blindkilde A/S har lige startet et projekt op hos bygningsstyrelsen med digital kvalitetssikring, ellers udføres det med papirer og digitaliseres efterfølgende. 3. Overvejes det at indføre et digitalt kvalitetssikringssystem, med brug af PDA, smartphones eller tablets? Der er blandet holdninger her, hos JCN A/S overvejes det når man finder et produkt der er godt nok, samt at virksomheden er klar til det. Hos Jakobsen & Blindkilde A/S som ellers lige har startet et projekt op med digitaliseret kvalitetssikring vil man kun bruge det hvor der er krav. Hos JFP A/S er man ikke klar til det, det begrundes bl.a. med at det vil kræve et større indkøb af nye telefoner. 4. Årsagen til ikke at bruges et digitalt kvalitetssikringssystem? Se svarende i spørgsmål Erfaring med overgangen? Kun Jakobsen & Blindkilde svarer at det kræver en stor indsats og det tager tid at indarbejde i virksomheden. 6. Vurdering af besparelsen ved at bruge et digitalt kvalitetssikringssystem? Kendes ikke. 7. Erfaring med digitalt kvalitetssikrings brugbarhed til efterfølgende brug i forhold til tidligere systemer? Kendes ikke endnu. Frie holdninger og kommentarer til digital kvalitetssikring kontra mappe-/papirform. Før man vælger at gøre brug af digitale systemer, bør det nøje overvejes hvad systemet skal kunne, hvordan brugerne vil modtage det, hvordan brugerne vil kunne få gavn af det i dagligdagen, hvordan slutresultatet tilgodeser diverse krav i udbudsmaterialer, brugervenlighed m.v. (Benny Maagaard 2013) 2.7. Kvalitetssikring i papirform kontra digital. Under dette punkt vil jeg analysere på mine undersøgelser af digital kvalitetssikring og papirform, tid og funktionalitet er i fokus Oprettelse af kvalitetssikring til et projekt. Selve opstarten af kvalitetssikring til et projekt, kan være tungt, det er her alle dokumenter skal udfærdiges, enhver entreprenørvirksomhed har sandsynligvis nogle Side 22

27 skabeloner til dette, men det ændrer ikke ved, at hver enkel sag er individuel, så alle dokumenter skal udfærdiges/redigeres så det tilpasses pågældende sag. Dette gør sig gældende for både digital- og papirform. Dog ved brug af Ajour-Byggeri ligger det i virksomhedsprofilen og kan ved få klik føres over i de enkelte projekter efter skabelonerne er udført. At oprette sagen i et system i papirform eller digitalform, er i opstarten nok lige tungt, det kræver at man sætter sig ind i udbudskontrolplanen, firmaet egne kontroller og sikrer at det er fyldestgørende for sagen og bygherren. Kvalitetssikringshåndbogen er et administrativt dokument, det skal udfærdiges af den ansvarlige for projektet. Det skal naturligvis udføres digitalt, ligesom det jeg udfærdigede en i min praktikperiode, som skabelon til alle sager. Det er ikke muligt at lave en kvalitetssikringshåndbog som standard, uden at skulle arbejde med den til hver enkelt sag. Som nævnt i min undersøgelse at FotoDok, så har de ikke et paradigme eller skabelon til dette, men udover Dansk Byggeri findes der mange andre muligheder for dette, det er også muligt at udfærdige en selv som virksomhed fra bunden af. I undersøgelserne har jeg fundet ud af, at den digitale del af kvalitetssikringen kan løse håndbog og kontrolplanen også, det udføres 100 % digitalt ved Ajour-Byggeri, ved FotoDok skal det udføres separat i papirform. Der hvor digital kvalitetssikring med FotoDok kommer på banen, er ved proceskontrol, her er der allerede ved oprettelsen tid at spare, når punkterne for proceskontroller er udfyldt og med mulighed for selv at tilføje punkter på mobilenheden, har de, der skal udføre kontrollerne, det der skal bruges ved hånden, i kraft af en mobilenhed. Der kan løbende tilføjes nye punkter eller redigeres i de punkter der er lavet. Ajour-Byggeri er mere fyldestgørende, som beskrevet tidligere, er det et system der kan bruges 100 % digitalt fra start til slut. I papirform skal der udfyldes overordnede processkemaer, til alle kontroller for projektet, som skal være fagspecifikke. Det skal sættes i system i en fysisk mappe og bringes ud på byggepladsen. Bortset fra at det er digitalt, så kan det gøres på sammen måde med Ajour-Byggeri ved kun at give adgang til fagspecifikke emner i systemet. Få minutter efter oprettelse af et digitalt projekt, kan det ses på en smartphones. Det er ved brug af digital kvalitetssikring ikke nødvendigt at køre ud på byggepladsen og aflevere papirer til håndværkerene, hvis der er ændringer, men ved en opdatering af projektet på mobilen, kan nye kontroller ses, dette gælder for både FotoDok og Ajour-Byggeri, bare på forskellige niveauer. Tiden der bruges på at oprette en nyt projekt er ca. ens, om det udfærdiges til papirform eller digitalt proceskontrol, men der er tid at spare på printning af dokumenter og lave mapper med alle proces kontroller. Ved brug af både Dansk Byggeris system og Ajour-Byggeri opbygger man med tiden et kartotek af skabeloner til kontroller og planer, samt kvalitetssikringshåndbog som kan genbruges med få ændringer, denne proces er ikke muligt ved FotoDok. Side 23

28 Projektansvarliges arbejde med kvalitetssikring på kontoret. Den projektansvarlige har til ansvar at udfærdige kvalitetssikringen, så det lever op til lovmæssige krav, udbudskontrolplan og egne kontroller i virksomheden. Som nævnt ovenfor ved oprettelse af projekt, mener jeg, at alt dette er den projektansvarliges ansvar at få udført. Ved at bruge et digitalt system, er det at dele dokumenterne væsentlig nemmere. Ved brug af papirforme er processen med at printe dokumenter og sætte i mapper noget større, samt at bruge det som et dynamisk arbejdsredskab, mere omfattende, dette vil jeg komme nærmere ind på senere under kvalitetssikring som et dynamisk arbejdsredskab. Funktionaliteten af det digitale system giver bedre arbejdsvilkår for den projektansvarlige, nemmere deling af dokumenter, som er lig med færre køreture til byggepladsen og hurtigere udfyldelse af dokumenter Håndværkernes arbejde med kvalitetssikring på byggepladsen. Det er ved selve udførelsen af proceskontroller der er tid at spare på at bruge fotoregistreringer til proceskontroller med en mobilenhed. Både kvalitetssikringshåndbogen og kontrolplanen som også indgår i kvalitetssikring, er tilkendegivelser om, hvad virksomheden har i sinde at udføre af kontroller, det er proceskontrollen der udgør den del, hvor fejlen skal findes i tide, så der kan rettes op og ændres procedure. Ved brug af digital kvalitetssikring har håndværkerne, som skal udføre kvalitetssikringen altid arbejdsredskabet (eksempelvis smartphone) til kvalitetssikring lige ved hånden, ved at vælge programmet, opdatere projektet, vælge den kontrol man vil foretage. Eksempelvis fald mod gulv i vådrum, som jeg oprettede i min undersøgelse af FotoDok, lejlighedsnummer og rum. Hvis der ligges et vaterpas på gulvet, holde et måleredskab til og så tage et billede, nu skal der trykkes send og det vil kunne ses i programmet på enhver pc med internet adgang. Dato og tidspunkt er automatisk med i programmet, endda GPS koordinater kan registreres for hvor kontrollen er foretaget. Da det ikke har været muligt for mig at få adgang til Ajour-Byggeris system, kan jeg ikke beskrive det ligeså uddybende, men det virker til at processen er lignende, med den fordel at kunne bevare et bedre overblik med bl.a. markeringerne på tegningerne, som er identificeret med en farve. Ved brug at et system i papirform, skal der hentes mappe i skuret, findes det rigtige proceskontrolskema, notere placering, rum, dato og måske tage et billede hvis det er krævet i kontrolplanen. Papiret skal i mappe igen og gemmes, da det skal bruges igen i de andre rum. Hvis der er taget et billede til dokumentationen, skal det billede noteres ned og senere skal billederne ligges ind på en pc og vedhæftes proceskontrollen eller henvises med et nummer. Denne proces kræver mange arbejdsgange for håndværkeren, både at holde styr på papirer i sig selv, men ikke mindst senere at sammenholde det med billederne. Denne proces er givet ved brug af fotoregistrering med FotoDok eller Ajour-Byggeris system, da kontrol og billede er i et og samme funktion. I systemet jeg har lavet i papirform, skal der også holdes styr på papirerne, der hvor systemet er optimeret, er ved oprettelse af projektet, som hovedsageligt kun kommer projektansvarlige til gode. Som beskrevet i Side 24

29 artiklen fra Byggeriet, er der ca. 22 Word dokumenter til kvalitetssikring, der har jeg i mit system et Excel ark, hvor fanerne arbejder sammen og færre dokumenter. I den her fase, er der især tid at spare ved brug af digital kvalitetssikring for håndværkerne, der skal udføre kvalitetssikringen i arbejdsprocessen, det betyder de hurtigt kan komme tilbage til deres arbejde med deres håndværk, velvidende at det er dokumenteret og de rette har fået besked om kontrollen. Funktionaliteten af udførelsen er høj med fotoregistrering, flere arbejdsgange er udført i samme proces og dokumenterne skal håndværkerne ikke bruge tid på at administrere. I besvarelser af spørgeskemaer kommer en pointe om, at få håndværkerne til at forstå vigtigheden af udførelsen af kvalitetssikring, den holdning tror jeg i tilfælde kan være rigtig, men fra min egen tid som tømrer, handler det også om besværligheden af, at skulle holde styr på alle processkemaerne, samt at få dem hentet på det rigtige tidspunkt, er en stor grund til at proceskontroller ikke altid er vellidt hos håndværkere. Ved at gøre det nemmere og mere spændende, ville skridtet mod korrekt udført kvalitetssikring muligvis være kortere Overblikket for projektansvarlig og håndværkere. Overblikket for hvad der skal kvalitetssikres, ligger hos den projektansvarlige, der sidder med udbudskontrolplanen og udfærdiger kvalitetssikringshåndbogen, samt laver kontrolplanen. Det er op til den projektansvarlige at udføre materialet, så overblikket for håndværkerne overskueligt. Bliver dette udført grundigt og i god tid, så er der et godt grundlag for, at håndværkerne får styr på hvad der skal kvalitetssikres. Overblikket for den projektansvarlige er ud fra mit synspunkt klart bedst ved brug af Ajour-Byggeri, hvor alt er samlet i et program. Dernæst ligger papirform og FotoDok side om side hvad angår selve overblikket, alt afhængig af hvor grundigt samlingen af kontrollerne er udført. For håndværkere der skal udføre proceskontroller, er det kontrolplanen der danner overblikket, den bliver ved papirform og FotoDok printet, så her mener jeg at overblikket er lige godt, men ved brug af Ajour-Byggeri er alle dokumenter ved hånden, der er ingen grund til at gå i skuret, for lige at danne sig et overblik på printet beskrivelser og tegninger. Når proceskontrollerne er i gang, skal der ved brug af papirer holdes styr på papirerne og billederne skal holdes sammen med proceskontrolskemaerne. Håndværkerne skal bruge mere tid, på at bevare overblikket over diverse skemaer. Den projektansvarlige er endnu mere sat ud af spillet her, især hvis ikke papirerne altid bliver holdt ajour og sat tilbage i mappen, dertil skal eventuelle billeder printes og vedhæftes. Det er nødvendigt for projektansvarlige at føre mange tilsyn på pladsen og følge op på mappen med kvalitetssikring, for at sikre at alle procedurer bliver overholdt. Ved brug at FotoDok og Ajour-Byggeris system til proceskontroller kan håndværkeren efter en registrering arbejde videre, og ikke bruge kræfter på at holde styr på dokumenter, for ikke at miste overblikket. Med Ajour-Byggeri kan alle udførte Side 25

30 kontroller ses. Det mener jeg er en effektivisering og skaber et bedre overblik for håndværkeren. For projektansvarlige er digitale registreringer et øjeblik efter registrering tilgængelige på en pc, det betyder at det gøres muligt at følge kontroller fra kontoret. I de digitale systemer, er det muligt på få minutter at skabe sig et overblik over alle registreringer der er foretaget, projektansvarlige er ikke på samme måde afhængig af, at håndværkeren bruger tiden på at sætte dokumenter i orden i mapper, for at danne sig et overblik Kvalitetssikring som et dynamisk arbejdsredskab. Kvalitetssikring skal være et dynamisk arbejdsredskab for at få det fulde udbytte af processen. Hvis kvalitetssikring bruges rigtigt så skulle der jo gerne opstå nye kontroller og andre kontroller kan måske elimineres, på den måde skabes der nye skabeloner og et kartotek som kan bruges dynamisk. I undersøgelserne af forskelige metoder og ud fra svar i spørgeskemaer, er jeg kommet frem til, at udfordringen ligger i at lave en overskuelig kontrolplan, men også gøre proceskontrollerne så nemme som muligt, dog uden at gå på kompromis med kvaliteten på kontrollerne. Alle metoder kan fungere som en dynamisk arbejdsredskab, men Dansk Byggeri og Ajour-Byggeris er mulighederne for at genbruge og skabe et kartotek større. Ved digital kvalitetssikring er opfølgning på kontroller nemmere at overskue, dermed er der større chance for udbedring og ændring af arbejdsmetode til næste gang. I selve processen af kvalitetssikringen, er de digitale metoder mest dynamiske, det drejer sig om mængden at tid der bliver lagt i materialet, og dermed drejer det sig om penge og funktionalitet Dokumentation til aflevering af den foretagne kvalitetssikring. Ved afslutning på et byggeprojekt, skal der udfærdiges et materiale, der dokumenterer, at der er foretaget den kvalitetssikring, som er beskrevet i udbudskontrolplanen. Selve dokumentationen kan være lige godt, om det er det ene eller det andet, men en fotoregistrering med data, siger mere end et skema udfyldt kun med skrift. Der hvor det tit hænger, er ved samling af dokumenterne, her kommer de digitale systemer med løsninger der er hurtige og fyldestgørende. Hvis det er, som ofte beskrevet, et spørgsmål om tid og penge, er der tid at spare her. Ajour-Byggeri har et system der kan udfærdige rapporter til dette, med alt materialet samlet i et. FotoDok laver Word dokument på alle fotoregistreringer, her er lidt mere arbejde med samling af resten af dokumenterne. Ved brug af papirforme ligger der et større arbejde i at samle alle dokumenter, scanne dem ind, sætte i mapper osv. Funktionaliteten ved de digitale systemer er effektive og tidssparende Udbredelsen af digital kvalitetssikring. I mine forundersøgelser på området om digital kvalitetssikring, erfarede jeg hurtigt at det ikke var særlig udbredt endnu, det kan der være flere årsager til, men en af vinklerne på dette kan være at virksomhederne der udbyder systemerne, ikke vil have Side 26

31 deres produkt ud til offentligheden, det begrundes med at konkurrenterne ikke skal stjæle idéerne. Da jeg kontaktede FotoDok havde de dog et andet syn på dette, jeg fik straks et studie login og kunne bevæge mig rundt i systemet. Af alle jeg har snakket med i forbindelse med mit speciale, har FotoDok også været mest kendt. De tilbyder enhver virksomhed en prøveperiode, som jo er offensiv markedsføring og giver god omtale. Situationen med Ajour-Byggeri fra Status System var dog en hel anden, efter både telefonsamtale og mail korrespondance lykkedes det kun at få adgang til et produktblad, men jeg var velkommen til at stille spørgsmål. Hvis jeg brugte skærmklip i mit speciale fra produktbladet, ville de godkende dem, da andre på markedet kunne stjæle idéen. I mine utallige søgninger på Google om digital kvalitetssikring dukkede Ajour-Byggeri aldrig frem, jeg fandt frem til dem via underviser Torben Vind. Ved IT-messen i Aarhus var Ajour-Byggeri dog lidt mere åbne om deres produkt ved et foredrag, men materialet som var muligt at tage med sig, var tyndt og beskrev kun hvad de kunne og ikke hvordan systemet fungerede. For entreprenørvirksomheder handler det om effektivisering af de projektansvarliges tid, hvis digital kvalitetssikring skal implementeres, og det ikke er muligt at få den fulde viden om produktet, inden der kommer penge på bordet, så er det også en faktor for hvorfor det ikke er så udbredt endnu. En anden vinkel er erfaring, her har de digitale metoder ikke været en spiller i længere tid, så deciderede tal eller statistik på besparelser og effektivisering er ikke muligt at finde endnu. Alt ny opstart med nye produkter kan være krævende og hvis det ikke endnu er bevist, at der er tid og dermed penge at spare på produkterne, så skal der overskud til før det implementeres. I alle spørgeskemaer svares der, at der ventes på det rigtige produkt der passer til virksomheden, jeg tror produkterne er der, men oplysningerne om produkter som Ajour-Byggeri er ikke tilstrækkelige.. Min sidste vinkel handler om, ikke at ødelægge noget der virker, det at kaste sig ud i et nyt system, kræver som entreprenør tid og fokus. Alle har efterhånden et system der overholder love og krav, der er jo ikke et facit for kvalitetssikring. Det er nok stadig et af de steder, hvor der laves et minimum, i forhold til hvad der kræves, så større krav til dokumentationen af den foretagne kvalitetssikring, kunne medvirke til at entreprenørende ville kigge efter mere effektive systemer. Side 27

32 3. Konklusion. Til mit spørgsmål om digital kvalitetssikring kan forbedre udførelsen af kvalitetssikring, kan jeg ud fra undersøgelserne konkludere, at det kan være en væsentlig optimering af ethvert ikke digitaliseret system. Om det drejer sig om en mindre virksomhed eller en større virksomhed, så er der løsninger på forskellige niveauer. Oplysningen om digital kvalitetssikring er ikke super, det har en betydning for entreprenører, da størstedelen af små og mellemstore virksomheder bruger papirform til kvalitetssikring, som er gratis eller udviklet i egen virksomhed, så vil virksomhederne kende funktionaliteten af de digitale udgaver, før de investere penge i det, papirformen er jo gratis. Omkostningerne til digitaliseret kvalitetssikring kan afhængig af niveauet være store og små. Hvis det kun er fotoregistrering der ønskes, så er omkostningerne så små, at det med 99 % sikkerhed kan spare en virksomhed i tid på håndteringen af papirer og løse billeder, der svarer til udgiften for et produkt som FotoDok. Ved lidt større systemer som Ajour-Byggeri er der en større udgift, men udnytter virksomheden hele systemet, vil min påstand være, at der er i systemet som helhed med kommunikation, dokumentation, tilsyn, 1 og 5 års gennemgang osv. er meget tid at spare gennem et projekt. Ajour-Byggeri mener jeg ikke vil være en økonomisk fordel for en mindre fagspecifik håndværker, da jeg ikke mener de vil kunne anvende produktet fuldt ud og dermed ikke få fuld valuta for pengene. I forhold til at overskueliggøre kvalitetssikringen med digitalisering, så er der flere faktorer der spiller ind. Ved selve udførelsen af processer, som håndværkeren skal udføre har Ajour-Byggeri udviklet et system der giver et rigtig godt overblik, ligegyldig hvor du befinder dig på en byggeplads, det kræver kun at mobilenheden er ved hånden, modsat både FotoDok og papirforme, hvor overblikket skal findes på papirdokumenter. Som helhed kan digitalisering af kvalitetssikring optimere både tiden på håndteringen af dokumenter, men dokumentationen bliver også af en bedre kvalitet. Det udløser mindre arbejde med samling af dokumenterne og giver et bedre færdigt resultat på en kvalitetssikringsrapport. 4. Perspektivering. Kvalitetssikring i den udførende del af bygge- og anlægsbranchen kan afhængig af størrelse af virksomhed og type af byggerier have mange forme, også i kraft af at der ikke er et facit for kvalitetssikring. Mine undersøgelser på digital kvalitetssikring er ud fra produktudbyder hovedsageligt, så konklusionen er også vurderet på baggrund af undersøgelserne og ikke så meget erfaringer fra entreprenørvirksomheder. Jeg er derfor gået så meget i dybden, som har været muligt med produkterne og de indsamlede materiale og derfra draget konklusionen. Side 28

33 Figurliste. Figur 1 Illustration af FotoDok Figur 2 Illustration af Ajour-Byggeri Litteraturliste Benny Maagaard, JCN A/S, interviewet af Klaus Klok Kallesøe. Spørgeskema (11. Februar 2013). boligstyrelsen, Erhvers- &.» April 2003, genoptryk. (senest hentet eller vist den 12. Februar 2013). Byggeri, Dansk. danskbyggeri.dk. 1. Februar (senest hentet eller vist den 1. Februar 2013)..»danskbyggeri.dk.« (senest hentet eller vist den ). Dansk Byggeri; Tolerancer; Byggeskadefonden.»Kvalitetssikring gør byggeprocessen mere effektiv.«byggeriet. 7. årgang nr. 1 februar, 2009: 1-2. Hansen, Mogen, Jan Eske Schmidt, Niels Sørensen, Lars Peter Tolstrup, og Eric Boesgaard. AB92 for praktikere. Boligministeriet, Logimatic.»fotodok.dk.«2012. (senest hentet eller vist den 06. Februar 2013)..» Oktober (senest hentet eller vist den 13. Februar 2013)..»Prisliste.«Logimatic, Juni Pedersen, Kim Gade, interviewet af Klaus Klok Kallesøe. Interview (13. Februar 2013). René Mortensen, Status System.»Foredrag om ajour-byggeri.«aarhus, 6. Februar Status System, Ajour Byggeri. u.d. (senest hentet eller vist den 18. Februar 2013). Side 29

34 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Dansk Byggeris nummersystem. Arbejdsvejledning i FotoDok. Interview med Kim G. Pedersen. Spørgeskema fra Jørgen Friis Poulsen A/S. Spørgeskema fra Jakobsen og Blindkilde A/S. Spørgeskema fra Jens Christian Nielsen A/S. Spørgeskema fra Jens Jensen A/S. Ajour-Byggeri præsentation. USB stik med foredrag og kvalitetssikring af Klaus Klok Kallesøe Side 30

35

36 Klaus Klok Kallesøe Arbejdsvejledning til mine undersøgelser af FotoDok Her oprettes ny sagsmappe. Under sagsmappe oprettes projekter. Jeg opretter Kvalitetssikring og Modtagekontrol. Det er muligt at oprette ligeså mange projekter man vil under en sag. Det kan være at man vil have kvalitetssikringen opdelt i fag. S. 1

37 Klaus Klok Kallesøe Arbejdsvejledning til mine undersøgelser af FotoDok I brugertilføjede felter tilføjes alt det som skal kunne ses og vælges imellem på en smartphone. Her under trin 1. definerer jeg Placering, Rum og Hvad der kontrolleres. Under trin 2. definerer jeg de 4 lejligheder der er at vælge imellem under placering og andre valgmuligheder under Rum og Hvad der kontrolleres. Efter at have defineret dette, får du dette skema frem, det kan bruges som en overordnet kontrolplan. Her kan man danne sig et overblik over de foruddefinerede kontroller. Det kan altid tilføjes og redigeres. S. 2

38 Klaus Klok Kallesøe Arbejdsvejledning til mine undersøgelser af FotoDok Når programmet åbnes, trykkes der på Menu og så på Hent projekter Teksten med lys grå er sager og det med sort er projekter under sagerne. Her tastes på kvalitetssikring. Her kommer Test til speciale nr. 1 frem som jeg oprettede i mine undersøgelser. Under projekt vælger jeg kvalitetssikring. Det logger jeg ind på. Nu er man så inde under de punkter jeg oprettede, placering, rum og hvad der skal kontrolleres. Samt mulighed for at tag et billede. Ved at trykke på Placering, kommer de muligheder frem jeg har defineret. Her vælger jeg Lejlighed nr. 1 S. 3

39 Klaus Klok Kallesøe Arbejdsvejledning til mine undersøgelser af FotoDok Det samme gør sig gældende for Rum Her vælger jeg Bryggers Under Hvad der kontrolleres, vælges igen. Her vælger jeg fald mod afløb. Tryk på billede og tag billede af kontrollen Tryk send og kontrollen er registreret. S. 4

40 Klaus Klok Kallesøe Arbejdsvejledning til mine undersøgelser af FotoDok Så henter jeg nye projekter under Test til speciale nr. 1, vælger Modtagekontrol Logger ind Under leverandør vælger jeg. Det drejer sig om en leverance fra trælasten. Under bemærkning opretter jeg en ny tekst, det er svært at forud definere, hvad der kan være at kontrol der. Jeg skriver ødelagt gips. S. 5

41 Klaus Klok Kallesøe Arbejdsvejledning til mine undersøgelser af FotoDok Så har jeg oprettet en ny registrering på en modtage kontrol af en palle gips hvor kanterne er ødelagt. Tager et billede som dokumentation. Det er muligt at tage et flere billeder under samme punkt som ny registrering af eksempelvis følgesedlen. På en pc med internet forbindelse kan man gå ind på sagen og se registreringerne. Trykke på Lav Word dokument På en pc med internet forbindelse kan man gå ind på sagen og se registreringerne. Trykke på Lav Word dokument S. 6

42 Klaus Klok Kallesøe Arbejdsvejledning til mine undersøgelser af FotoDok Her laver programmet så et Word dokument, med billede, de valgte kontroller og tidspunkt. Her laver programmet så et Word dokument, med billede, de valgte kontroller og tidspunkt. S. 7

43 Klaus Klok Kallesøe Bygningskonstruktør studerende Spørgsmål til interview med Kim Pedersen vedr. integration af FotoDok. - Hvem er du? Kim Pedersen, Bygningskonstruktør studerende på 7. semester. Har lige været i praktik ophold hos en entreprenør virksomhed i Varde ved CMO Byggeri. - Hvilken type og størrelse virksomhed drejer det sig om? Det er en entreprenør virksomhed med medarbejdere, delt op på murer og tømrer. Det er en tømrer virksomhed som har eksisteret i 15 år som har købt murerdelen til, det gjorde de da de gerne ville ekspandere og give tilbud på lidt større opgaver. Virksomheden påtager sig kun entreprenøropgaver og ingen tegneopgaver. De har den sidste tid koncentreret sig om offentlige projekter, derfor også mere fokus på kvalitetssikring. Firmaet har nu fungeret sådan i 4 år. - Hvad brugte virksomheden til kvalitetssikring inden du indførte FotoDok? Ikke rigtig noget, der var ingen standarter og lå ikke noget i systemet der kunne bruges. Første opgave bestod i at oprette noget kvalitetssikringsmateriale til aflevering, ud fra nogle billeder og lidt papirer skulle jeg sætte noget sammen. - Så du havde ingen skabeloner eller noget at arbejde ud fra? Nej, de viste knap hvad muligheder der eksisterede, det er først inden for den seneste tid det har været nødvendigt for dem at benytte det. De har før koncentreret sig meget om private bygherrer, købt en grund, bygget hus og solgt fra, derfor har kvalitetssikring ikke været et fokus. De havde fokus på håndværk og ikke administrative opgaver. - Eftersom de tidligere ikke har lavet kvalitetssikring, så blev kvalitetssikringen jo ikke til et hængeparti? Nej og ja, De har førhen bare skrevet lidt ned på papir og snakket sig fra resten. Men de kan ikke blive ved med at snakke sig fra det, da sagerne bliver større og bygherrerne forlanger det. - Hvordan kom du i forbindelse med FotoDok.? Det var til et byggemøde på byggeplads, inden da havde jeg fået at vide at min første opgave i praktikken bestod i at udforme noget kvalitetssikringsmateriale til virksomheden. De var træt af at holde styr på billeder, printe dem og skrive tekst til dem. Der var en tømrer med til byggemødet som introducerede mig for FotoDok, så derefter tog jeg kontakt til FotoDok og siden har det kun været en succes. - Undersøgte du andre former for digital kvalitetssikring? Ja, var inde og undersøge på nettet hvad der var, men FotoDok var den der blev ved med at komme frem og springe i øjnene som det bedste. Så det blev den, da det var den mest synlige på markedet og de var villige til at give en prøveperiode for at finde ud af om det passede til virksomheden. - Var det svært at få sat op til virksomheden og integreret? Overhovedet ikke, det var nemt. Alt er godt forklaret på hjemmesiden, det hele foregår over deres server. Det første byggeprojekt tog en lille time at sætte op i FotoDok og det var et halvstort projekt. Opfølgningerne har taget ca. et kvarter for ændringer osv. - Hvordan reagerede håndværkerne på at skulle bruge systemet? Den første håndværker der blev logget på, var meget positiv overfor det. Han var begejstret for S. 1

44 Klaus Klok Kallesøe Bygningskonstruktør studerende at han ikke skulle have efterfølgende arbejde efter at have taget et billede med at printe, skrive tekst til osv. Han blev rent faktisk så begejstret for det at han om aftenen nogle gange var inde og skrive supplerende tekst til på pc en. - Hvordan reagerede de administrative medarbejdere på at skulle bruge systemet? Det er begrænset hvad de har haft med systemet at gøre endnu, da jeg stadig sidder på praktikstedet og arbejder, desuden kom der en ny praktikant som jeg har sat ind i brugen af systemet. Det er meningen de skal sættes ind i det, men indtil videre er det et par af dem der styrer byggepladserne der er inde i det og de kan godt finde ud af det meste i systemet. Men der er ikke andre i virksomheden der endnu har oprettet en sag, det har jeg gjort indtil videre, da tiden ikke har været til det. Så det er blevet overladt til mig. Men de er positive over de resultater der har været indtil nu. - Hvad har du gjort for at overskueliggøre kontrolplaner for håndværkerne, der synes jeg at programmet mangler noget? FotoDok kan ikke udgøre hele kvalitetssikringen alene, det kan kun udgøre den del der kan dokumenteres med billeder. Man undgår ikke at få en del at kvalitetssikring i papirform. Det er stadig nødvendigt at have en mappe og nogle blanketter til registrering af følgesedler f.eks. - Kunne man ikke bare tage et billede af følgesedlen og oprette et punkt til følgesedler.? Det kunne man principielt godt. Man kunne jo bare godkende og gemme alle følgesedler og tage billeder af materialer ved fejl eller mangler. Men for at overskueliggøre det skal der være kontrolplaner og kvalitetssikringshånd i papirform på pladsen. - Hvordan løser i så kvalitetssikringshåndbog og kontrolplan? Det er noget vi mere eller mindre selv har bygget op, men med udgangspunkt i Dansk Byggeris system. De har haft en ekstern til at starte en håndbog op og den har jeg så arbejdet videre med. - Forud definerer i kontrolpunkterne eller opretter håndværkerne dem selv på mobilen? Det forud definerer vi, men de har mulighed for at lave ekstra punkter hvis det er nødvendigt. - Den generelle overgang til FotoDok for virksomheden, hvordan var den? Den var smertefri, det tager ikke lang tid at sætte medarbejdere ind i brugen af systemet. De kan allerede nu se at de har sparet meget tid på byggepladserne ved at bruge dette system, i stedet for at holde styr på billederne på et kamera. - Hvad kan FotoDok som kvalitetssikring i papirform ikke kan? Et billede siger ofte mere end det du kan skrive ned på et stykke papir, de fleste håndværkere har i forvejen en mobil på sig, så på den måde har de redskabet til kvalitetssikring på sig altid. De skal ikke tilbage til skuret og hente papirer eller kameraet. - Hvad kan FotoDok ikke, som papirform kan? På en måde er det kun ens egen fantasi der sætter grænser for hvad FotoDok kan bruges til, men der er nogle oplysninger der stadig skal være i skemaform, altså på papirer eller andet form for dokument. Det er hovedsageligt krav til kvalitetssikringens omfang og udførsel. - Kunne et print af de foruddefinerede kontrolpunkter bruges som kontrolplan? Jah, det kunne det måske nok, det er ikke noget jeg har gjort, men det kunne være en mulighed. - Kan FotoDok alene dække alle behov for kvalitetssikring? Nej det vil jeg ikke mene, men det er en væsentlig del af kvalitetssikringen, den kan jo praktisk S. 2

45 Klaus Klok Kallesøe Bygningskonstruktør studerende næsten dække alle behov som arbejdsredskab på byggepladsen, idet du ikke behøver at skrive i skemaer osv. Principielt kan du jo kvalitetssikre alt ved at tage et billede. Vi har bygget det op, så alt i papirform er standart og FotoDok som det vi arbejder med. - Kort beskrivelse af hvordan i har bygget en sag op? Sagen drejer sig om en skole, total ombygning og nybygget fløj, projektet er bygget op så man vælger hvad blok det drejer sig om, vi havde murerentreprisen, så kan man vælge fundament eller skalmurer, samt hvilken plan der arbejdes i. Jeg definerer sted og plan, resten definerer de selv, så skriver håndværkerne selv hvad kontrollen omhandler. Vi har brugt det både til kvalitetssikring, men også til at følge byggeriet med. Et billede synes jeg giver et mere præcis beskrivelse af situationen. Hvis håndværkerne er kommet til at dokumentere noget i et forkert plan, kan man altid ændre det på en pc. Vi har valgt at give bygherren e gæste login, så han kan følge byggeriet herinde i systemet også, han kan så ikke foretage ændringer. Det har givet positive tilbagemeldinger fra bygherren. S. 3

46 Kvalitetssikring Tilsyn Forregistrering Fejl og Mangler Projektnotater

47 Rettighedstyret brugerlogin til web smartphone og tablet Integreret sagsspecifikt filarkiv PDF rapporter med detailvalg Grafisk overblik med statistik på registreringer og statusmeldinger Filtrering og sortering af data Registreringer markeres på tegning og nummereres automatisk Fotodokumentation, GPS, tekst og talebeskeder Kategorisering af registreringer Statusmelding og kommentering for modtager og ansvarlig Adviseringsmail til modtager for opfølgning