Vandløbsforum arbejdsgruppe 3. Vurdering af virkemidler og alternative virkemidler. Indspil fra Bæredygtigt Landbrug. KONFLIKTFRI VANDLØBSFORVALTNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandløbsforum arbejdsgruppe 3. Vurdering af virkemidler og alternative virkemidler. Indspil fra Bæredygtigt Landbrug. KONFLIKTFRI VANDLØBSFORVALTNING"

Transkript

1 Bilag 8.14 Vandløbsforum arbejdsgruppe 3. Vurdering af virkemidler og alternative virkemidler. Indspil fra Bæredygtigt Landbrug. KONFLIKTFRI VANDLØBSFORVALTNING Virkemidler til konfliktfri vandløbsforvaltning Hermed fremsættes en række forslag til vandløbsindsatser, der tilgodeser både afvanding, miljø og natur. Nærværende notat suppleres af en powerpoint til illustration Virkemidler: Strømrendetilpasning Uddybning før indsatskrav Aktiv udnyttelse af spærringsfjernelse Miniådale Skyggegivende beplantning Profilbearbejdning Sandfang Listen kan ikke anses for udtømmende. Der findes givetvis andre metoder, der kan forbedre vandløbsmiljø og natur samtidig med opretholdelse af afvandingen. At lade hele arbejdsgruppens bidrag være en vurdering af en vurdering, DCE har udarbejdet på baggrund af en vurdering fra kommunerne, indhentet af DCE, af nogle udvalgte virkemidler, foreslået af DCE, er efter Bæredygtigt Landbrugs opfattelse ikke godt nok. Der er behov for flere forslag til virkemidler, herunder især virkemidler, der ikke hæver vandspejlet. Baggrund for Bæredygtigt Landbrugs forslag, samt en yderligere beskrivelse af virkemidlerne og deres fordele og anvendelsesmuligheder, fremgår herunder. Konflikt imellem miljø og afvanding Den vandløbsforvaltning, der har været fremherskende indtil 1983, har været enøjet, og har kun taget hensyn til vandafledning, men glemt natur- og miljøhensyn. Den vandløbsforvaltning, der aktuelt praktiseres, med minimering af vedligeholdelsesindsatsen, og de virkemidler, der fremgår af vandplanerne (herunder af vandplanernes bilag 7), nemlig ændret (reduceret) vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering (med hævning af vandløbsbunden), åbning af rørlagte vandløb med samtidig ændret vedligeholdelse og vandløbsrestaurering, vil alle medføre højere vandspejl i vandløbene. Dette er uforeneligt med afvandingshensynet, og er dermed tilsvarende enøjedt: fokus er udelukkende miljø- og naturhensyn, mens de grundlæggende behov for afvanding og vandafledning ignoreres. Dermed er der arrangeret en konflikt imellem afvandingsinteresserne på den ene side og natur- og miljøinteresser på den anden. Konfliktfri vandløbsforvaltning Konfliktfri vandløbsforvaltning må selvsagt tage hensyn til begge interesser, og derfor fokusere på virkemidler, der tilgodeser begge behov. Det er der heldigvis mange muligheder for.

2 Det fremgik af indlægget fra DCE ved første møde i arbejdsgruppe , at stort set alle foreslåede virkemidler fører til hævet vandstand, og det fremgik af indlægget, at det også er hensigten med virkemidlerne. Dette er helt i uoverensstemmelse med de redegørelser, Miljøminister Ida Auken har fremført i Folketinget, hvor Miljøministeren gentagne gange har forsikret, at der ikke er et formål eller en hensigt om at hæve vandspejlet i vandløbene. Da der findes mange muligheder, som tilgodeser afvandingen og vandløbsmiljøet samtidig, da opretholdelse af afvandingen er essentiel for landbruget, og da indsatskrav, der skader afvandingen ikke er nødvendige for at opfylde Vandrammedirektivets krav (afvandingsvandløb med indsatsbehov kan udelades af vandplanerne eller klassificeres som kunstige eller stærkt modificerede), kan Bæredygtigt Landbrug ikke acceptere indsatskrav, der medfører hævning af vandspejlet i vandløb. Økonomi Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at det er hensigten, at der skal lægges erfaringer fra tidligere projekter i kommunerne til grund for en opgørelse af økonomiske konsekvenser af de forskellige virkemidler. Bæredygtigt Landbrug kan ikke tilslutte sig denne metode af en række grunde. Ved gennemførte projekter lægges som standard til grund, at arealer, hvor afvandingen opretholdes til en afvandingsdybde på min 0,5 meter regnes for upåvirkede, imens kun arealer, hvor en afvandingsdybde på minimum 0,5 meter ikke kan opretholdes, anses for påvirkede. Bæredygtigt Landbrug er efter rådgivning fra Danmarks universitære specialinstitut på området, nemlig afdelingen for agrohydrologi, institut for plante- og miljøvidenskab, Science-fakultetet, Københavns Universitet, af den opfattelse, at arealer, hvor der ikke kan opretholdes en afvandingsdybde på minimum 1,0 meter, er påvirkede af forringet afvanding. Erfaringsvis er der ikke enighed (tværtimod) imellem kommuner og lodsejere om, hvorvidt afvandingsbehovet er tilgodeset, og afvandingen opretholdt. Erfaringen fra en række fynske og sydjyske vådområdeprojekter er, at der efter gennemførelse stort set altid konstateres påvirkninger udenfor projektområderne, altså påvirkning af arealer, som ikke er blevet og ikke bliver indregnet. Desuden ses udenfor projektområderne efterfølgende påvirkninger af dræn, som ligeledes afvises. Det er Bæredygtigt Landbrugs opfattelse, at samtlige virkemidler foreslået i nærværende notat er langt billigere at gennemføre end det alternative tab af dyrkningsarealer. Tab af blot 1 hektar dyrkningsareal betyder tab af kr. De her foreslåede virkemidler kan alle gennemføres for højst kr. pr. km vandløbsstrækning. Virkemidler, der medfører vandspejlshævning, kan som hovedregel ikke gennemføres med arealtab på mindre end 1 ha pr. km vandløbsstrækning. Årsager til manglende målopfyldelse For at kunne forholde sig til virkemidler er det efter Bæredygtigt Landbrugs opfattelse nødvendigt først at forholde sig til årsagerne til manglende opfyldelse af miljømålene. Man kan ikke afhjælpe problemet, uden først at kende det. Hovedårsager til manglende målopfyldelse er ifølge den nyeste forskning: Spildevand Utilstrækkelig vandhastighed Manglende landskabshældning For meget grøde som medfører stuvning Finkornet bundsubstrat i form af slam, mudder og sand frem for grus og sten. Årsag: Utilstrækkelig vandhastighed

3 Lokalitetsbestemt (geografisk bestemt) sandet/leret jordbund frem for grus/sten Urealistisk miljømål (vandløbsstørrelse og substrat (bundforhold)) På sigt (nye miljømål, 2. generation vandplaner) kan hindringer for at opfylde miljømål i noget omfang også være Manglende variation Manglende nærhed imellem vand og omgivende jord Løsningsmuligheder Følg Vandrammedirektivets vejledninger Følg Vandrammedirektivets vejledninger om identifikation og klassifikation af vandløb: Udelad grøfterne, og vandløb uden potentiale (mindre vandløb med lav hældning). Hvis disse vandløb alligevel kommer med i vandplanerne, så kald en skovl for en skovl: kald en afvandingsgrøft for en grøft (et kunstigt eller stærkt modificeret vandløb). Spildevand Da spildevand har langt større betydning for vandløbsmiljøet end hidtil antaget, er øget fokus på spildevand helt nødvendig Regnbetingede udledninger af helt urenset spildevand Utilstrækkeligt renset byspildevand Spildevand fra spredt bebyggelse Fastsæt realistiske miljømål Der er interaktion imellem vandløbsstørrelse og bundsubstrat, således at mindre (typologi type 1) vandløb vanskeligt eller umuligt kan nå miljømålet faunaklasse DVFI 5, med mindre der dels er kraftig vandstrøm, dels groft bundsubstrat i form af grus og sten. Tilstedeværelsen af kraftig vandstrøm og groft bundsubstrat er i høj grad betinget af topografi (landskabshældning) og geografiske forhold (jordbundsforhold). Det ses således i vidt omfang umuligt at nå miljømålet DVFI 5 i mindre vandløb i flade landsdele som Vestjylland (sandet bundsubstrat) og Lolland-Falster (mudret bundsubstrat). Det samme vil gøre sig gældende for mindre vandløb med samme landskabsforhold på andre lokaliteter. Det er nødvendigt, at der fastsættes realistiske miljømål, der afspejler vandløbenes reelle potentiale, det vil sige DVFI 4 for alle mindre vandløb, der på grund af landskabs- eller jordbundsforhold mangler kraftig vandstrøm eller groft bundsubstrat. Ingen indsats kan føre til målopfyldelse i et vandløb, der ikke har potentialet til at opfylde miljømålet. Vandløbsindsatser, der tilgodeser både afvanding, miljø og natur Strømrendetilpasning Uddybning før indsatskrav Aktiv udnyttelse af spærringsfjernelse Miniådale Skyggegivende beplantning Profilbearbejdning Sandfang

4 Hvert virkemiddel er beskrevet herunder og illustreret i vedhæftede powerpoint: Strømrendetilpasning Ved strømrendetilpasning tilpasses den grødefri strømrende til den hydrologiske virkelighed (fremtid), hvor den forventede afstrømning lægges til grund for de effektive grødefri vandløbsdimensioner. I det omfang vandløbet tillægges naturværdi udvides vandløbets dimensioner, således at der gives plads til fauna og natur udenfor den grødefri strømrende. Herved tilgodeses både vandløbets formål om at kunne aflede vand, og vandløbets formål om at tilgodese miljø og natur. Et strømrendetilpasset vandløb vil have nogen reservoirkapacitet ved større nedbørshændelser, og vil derfor bidrage til klimatilpasning. Metoden er meget velegnet i vandløb med begrænset hældning. Uddybning før indsatskrav For at tilgodese afvandingsinteresserne skal alene et forhold tilgodeses: opretholdelse (overholdelse) af designvandspejlet. Det eneste, der er afgørende, er, at vandspejlet ikke er for højt. I afvandingsanlæg i form drænanlæg / grøfter / uddybede vandløb er vandløbene traditionelt anlagt netop dybe nok til at tilgodese afvandingen, samtidig med, at vandløbene blev intensivt vedligeholdt. Forklaringen er, at uddybningen i vidt omfang er udført som håndarbejde. Derfor påvirkes afvandingen, blot vandspejlet stiger marginalt. Var vandløbene fra anlæg gravet væsentligt dybere, ville indsatskrav, der medfører forhøjelse af vandspejlet, være helt uproblematiske. Løsningen er derfor at uddybe vandløbene, før andre indsatskrav (reduceret vedligeholdelse, restaurering) iværksættes. Efter uddybning vil der være frit slag til at iværksætte alle ønskede tiltag i vandløbene: Ophørt grødeskæring. Udlægning af gydegrus og sten. Etablering af variation etablering af høller og stryg udlægning af større sten. Efterladelse (udlægning) af dødt træ Eneste forudsætning er, at designvandspejlet opretholdes. Fordele Lavteknologisk Effektiv og dyb afvanding (kan sikre vandspejl under drænudløb). Sikrer dermed Stor rodudvikling Maksimal næringsstofoptagelse, Minimalt næringsstoftab, Optimal ressourceudnyttelse Optimal produktionsøkonomi Forbedret fauna: Stærkt forbedret biotop Klimatilpasning: Sikrer stor bufferkapacitet i den dybt afvandede jord. Reservoirkapacitet i det uddybede profil Sikrer langsom afstrømning Anbefales af afvandingsinteressenter (f.eks. DV, BL, L&F, Jan Hjeds), Aktiv udnyttelse af spærringsfjernelse Ved traditionel spærringsfjernelse fjernes spærringen, ved at det fald, der findes ved spærringen, afvikles over en kortere strækning, med en samtidig unaturlig foring af vandløbet med grovere materialer (sten), for at sikre imod erosion.

5 Aktivt udnyttet kan spærringsfjernelse bidrage til langt mere. Grænsen imellem utilstrækkelige forhold og gode forhold er hårfin, og er i vidt omfang betinget af tilstedeværelsen af groft bundsubstrat, som igen er betinget af vandløbets hældning. Grænsen imellem utilstrækkelige hældning og tilstrækkelig hældning er ligeledes lille. Traditionelt er vandløb kun gravet akkurat dybe nok, ligesom anlægget traditionelt er så stejlt som muligt, begge dele for at minimere jordarbejdet (anlægsomkostningen). For at undgå erosion i bunden, og deraf følgende brinkudskridninger, er der i vidt omfang indbygget spærringer i vandløb. Det var simpelt hen en del af vandbygnings-teknologien. Derved skaber spærringer utilstrækkelig hældning til at sikre groft substrat på lokaliteter, hvor aktiv anvendelse af spærringsfjernelse kan sikre tilstrækkelig vandstrøm til at sikre groft bundsubstrat over en længere vandløbsstrækning opstrøms den fjernede spærring. Indgrebet gennemføres ved at omsætte faldafviklingen over spærringen til den længst mulige strækning opstrøms, hvor faldet netop er tilstrækkeligt til at sikre gode bundforhold (groft substrat). Da gode miljø- og faunaforhold ikke kræver kontinuert bund med grus- og sten, men blot en vis dækningsgrad (i længdeudbredelse) af grus og sten, vil en aktiv udnyttelse af spærringsfjernelse kunne bidrage til faunaforbedring over en lang vandløbsstrækning. Samtidig kan tiltaget sikre mulighed for opretholdelse af designvandspejlet / afvandingen på en længere strækning opstrøms spærringen. Dermed vil tiltaget også bidrage med en klimatilpasningseffekt. Fjernelse af en spærring kan desuden udnyttes aktivt til at uddybe vandløbet (jf. ovenfor) opstrøms spærringen. Miniådale: Miniådale er en MEGET perspektivrig løsning, som ikke anvendes i Danmark. Miniådale er en løsning, der forener en usædvanlig lang række fordele: Lavteknologisk Effektiv og dyb afvanding (kan sikre vandspejl under drænudløb). Sikrer dermed Stor rodudvikling Maksimal næringsstofoptagelse Minimalt næringsstoftab, Optimal ressourceudnyttelse Optimal produktionsøkonomi Forbedret fauna: Nærhed mellem vand og omgivende jord Mulighed for etablering af variation Giver lille biotop Spredningskorridor Øget biodiversitet Forbedret miljø: reducerer forurening af vandløb med jord og næringsstoffer: Reducerer N (denitrifikation) ligesom et minivådområde. Betydelig N-reduktionskapacitet Tilbageholder sedimentbåret fosfor Tilbageholder jord Klimatilpasning: Sikrer stor bufferkapacitet i den dybt afvandede jord. Betydelig reservoirkapacitet i miniådalen Sikrer langsom afstrømning Anbefales af forskningsinstitutioner (Københavns Universitet og Lund Universitet) som løsningen 1. Anbefales af afvandingsinteressenter (f.eks. DV, BL, L&F, Jan Hjeds), af vandløbsfaunainteressenter (vandløbenes grand old man cand. scient. Bent Lauge Madsen, tidligere leder af Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium), samt af Naturinteressenter, bl.a. DN. 1 Theil-Nielsen, Jon, et al: "Rent vand - helt enkelt" Københavns Universitet p

6 Metoden er meget velegnet til dybt nedskårne vandløb. Skyggegivende beplantning Skyggegivende beplantning kan fjerne grødevæksten. Løsningen er fordelagtig og især relevant på vandløbsstrækninger med ringe hældning, fordi: Her er de negative konsekvenser af det alternative virkemiddel ændret/reduceret/ophørt grødeskæring store, på grund af stor stuvningseffekt, og fordi landskabet her almindeligvis er fladt, og forsumpning derfor rækker længere væk fra landskabet. Her er almindeligvis dårlige (sandede eller mudrede) bundforhold, som giver ringe naturværdi. Bundforholdene kan ikke ændres, idet ændring vil kræve hurtigere vandstrøm, og hurtigere vandstrøm vil kræve større landskabshældning. Rødder fra den skyggegivende beplantning vil her bidrage til øget variation i vandløbet, og bidrage med faste/hårde elementer i vandet, og dermed øget biodiversitet og naturværdi. Her giver øget grødemængde negativ miljøeffekt: Vandet opstuves, og bevæger sig langsommere. Opstuvning medfører, at opholdstiden øges. Dermed opvarmes vandet. Opvarmningen reducerer vandets iltindhold Den langsommere vandbevægelse over bunden reducerer iltning af vandet. Grøden forbruger vandets ilt om natten. Skygge giver til gengæld positiv miljøeffekt: Skyggen gør, at vandet ikke opvarmes. Opvarmning reducerer vandets iltindhold, og det køligere vand giver modsat større iltindhold. Den bortskyggede grøde medfører, at opstuvning undgås, og vandet passerer hurtigere: Dermed bliver opholdstiden mindre, og dermed bliver opvarmningen mindre, og dermed bliver iltindholdet større. Den hurtigere bevægelse over bunden bidrager desuden til iltning af vandet. Virkemidlet kan sikre fortsat effektiv afvanding (vandspejl under dræn) Virkemidlet anbefales af afvandingsinteressenter (DV, BL), og varmt af vandløbenes grand old mann biolog, cand. scient Bent Lauge Madsen, tidligere leder af Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, samt af professor Torben Larsen, Ålborg Universitet. Vedr. grøde i vandløb, og fordele ved skyggegivende beplantning henvises til ny artikel af professor Torben Larsen 2 Profilbearbejdning I det omfang, nærhed imellem vandspejl og omgivende jord anses for en forudsætning for at nå miljømålet, vil en bearbejdning af profilet altid være en oplagt mulighed, der fuldt ud tilgodeser både afvandingsinteresser og natur- og miljøinteresser. De vandløbsprofiler, der er mest problematiske i forhold til målopfyldelse, fremstår typisk dybt nedskårne med et V-formet profil, et stejlt anlæg, og evt. med lodrette faskinevægge i vandløbets sider. En relativt billig og simpel profilbearbejdning består i at ændre bunden af profilet fra V-form til U-form. Herved bliver der dannet en smal zone med våd jord langs vandløbet, samtidig med at der kommer mere lys til vandløbet. Begge dele vil gavne vandløbets flora, fauna og naturværdi. Profilbearbejdning er en oplagt løsningsmulighed anvendt alene eller samtidig med anvendelse af ovennævnte virkemidler (Strømrendetilpasning, Uddybning før indsatskrav, Aktiv udnyttelse af spærringsfjernelse, Skyggegivende beplantning). Anbefales af forskningsinstitutioner (Københavns Universitet og Lund Universitet) som løsningen 3 Sandfang 2 Larsen, Torben: Der er alt for meget grøde i vandløbene Vand & Jord Vol. 4, p Theil-Nielsen, Jon, et al: "Rent vand - helt enkelt" Københavns Universitet p

7 Etablering af sandfang er en succesfuld, effektiv og velafprøvet metode til at reducere en af de væsentligste hindringer for målopfyldelse, nemlig tilstedeværelse af finkornet bundsubstrat i form af slam, mudder, ler og sand. Metoden giver mulighed for opretholdelse af afvandingen og samtidig målopfyldelse. (Eksempel: Odderbæk Vandløbslaug). Konfliktfri anvendelse af vandstandshævende virkemidler Vandplanernes traditionelle virkemidler: ændret vedligeholdelse, vandløbsrestaurering med hævning af vandløbsbunden samt åbning af rørlagte vandløb med samtidig ændret vedligeholdelse og vandløbsrestaurering medfører hævet vandspejl i vandløbene, og er derfor som hovedregel uforenelige med behovet for afvanding og vandafledning. Der er to undtagelser: 1. Anvendelse af virkemidlerne i vandløb beliggende i dybe ådale med begrænsede afvandingsinteresser. Forudsætningen er, at ådalene er så dybe, at der ikke vil forekomme stuvning i sidevandløb og opstrøms vandløbsstrækninger, der afvander dyrkningsværdige arealer. 2. Anvendelse af virkemidlerne i vandløb beliggende i topografier med betydelig landskabshældning. I disse vandløb vil indsatskrav imidlertid næppe være relevante, fordi her er de naturlige forudsætninger for målopfyldelse allerede til stede, såfremt vandet er rent. Dermed vil manglende målopfyldelse som hovedregel skyldes spildevand. Også her er forudsætningen, at der ikke må forekomme stuvning i sidevandløb og opstrøms vandløbsstrækninger, der afvander dyrkningsværdige arealer.

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer På vegne af Flemming Gertz, Specialkonsulent,

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter.

Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 285 Offentligt Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Spørgeundersøgelse gennemført blandt alle danske planteavlskonsulenter

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis af

Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis af Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis af sommerhuse, og hundredtusindvis af hektar stod under vand i høsten

Læs mere

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing Falster 18-06-2015 TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Der er udarbejdet projekt for restaurering af Fribrødre

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Natur- og Miljøkonference 20. maj 2014. DN s ønsker til den kommunale vandløbsservice. Henning Mørk Jørgensen, biolog Danmarks Naturfredningsforening

Natur- og Miljøkonference 20. maj 2014. DN s ønsker til den kommunale vandløbsservice. Henning Mørk Jørgensen, biolog Danmarks Naturfredningsforening Natur- og Miljøkonference 20. maj 2014 DN s ønsker til den kommunale vandløbsservice Henning Mørk Jørgensen, biolog Danmarks Naturfredningsforening Forventninger til den kommunale vandløbsservice Pas på

Læs mere

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver Vejledning Grødeskæring i vandløb - juli 2008 4 GRUNDVANDSKORTLÆGNING - KORTLÆGNINGSGRUNDLAG FOR KOMMUNAL INDSATSPLAN Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 E-mail blst@blst.dk Rådgiver

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Referat fra andet møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 5 om vandløb generelt d. 15. august 2013

Referat fra andet møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 5 om vandløb generelt d. 15. august 2013 Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST-4203-00060 Ref.: lykgu Den 25. september 2013 Referat fra andet møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 5 om vandløb generelt d. 15. august 2013 Deltagere: Steen Wegge Laursen,

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen herunder kort om Q-h- og skikkelsesregulativer

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen herunder kort om Q-h- og skikkelsesregulativer Vandløbskonference for medlemmer af Vandråd og undergrupper Sørup Herregård, Ringsted, 24. april 2014 Arrangeret af Østlige Øers Landboforeninger Også fremlagt ved: Konference om Vandløb og Vandråd Comwell,

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

VANDRÅD AFVANDINGSINTERESSENTERNES INDSPIL

VANDRÅD AFVANDINGSINTERESSENTERNES INDSPIL VANDRÅD AFVANDINGSINTERESSENTERNES INDSPIL 02.04.2014 Jan Hjeds Cand.agro. Seniorrådgiver vandløbsforvaltning NB: ENIGHED ER VEJEN TIL INDFLYDELSE NATURSTYRELSEN: ALLE VAR IKKE ENIGE FÆLLES FORSTÅELSE

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF REDEGØRELSER OM ÆNDRINGER AF FUGTIGHEDSFORHOLDENE OMKRING VANDLØB VED ÆNDRET GRØDESKÆRING Rekvirent Landbrug

Læs mere

Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. PRIVATE VANDLØB - PLIGTER OG RETTIGHEDER Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvorfor kan jeg opleve oversvømmelser? Alle

Læs mere

Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st.tv 6000 Kolding

Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st.tv 6000 Kolding Kolding Spildevand as Kolding Åpark 1, st.tv 6000 Kolding By- og Udviklingsforvaltningen Natur og vand Tilladelse efter vandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af anlæg

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

Erik Due-Hansen Jagerweg 23 24941 Flensborg. Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af vandløbet, Midtskov-Frydenborg Bæk

Erik Due-Hansen Jagerweg 23 24941 Flensborg. Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af vandløbet, Midtskov-Frydenborg Bæk Erik Due-Hansen Jagerweg 23 24941 Flensborg By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk

Læs mere

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Offentliggørelse Kommunen agter at

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Et harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune

Et harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune Projektoplæg til politisk beslutning Solcellehaver Illustration: Arkitektfirma Hasløv og Kjærsgaard Et harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune Projektoplægget

Læs mere

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280

Læs mere

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8. 26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Stærkt modificerede vandløb i Sønderjylland

Stærkt modificerede vandløb i Sønderjylland Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 241 Offentligt Mange flere vandløb i Sønderjylland kunne udpeges som stærkt modificerede Dette notat er udarbejdet af Sønderjyske Vandløb, der er et samarbejde mellem

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å - et grønt samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale sportsfiskerforeninger

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN Kolding Kommune Dokumenttype Dimensioneringsnotat Dato Juni 2015 KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN INDHOLD 0. Generelt 1 0.1 Alment 1 1. Vandløb og tilløb 2 1.1 Eksisterende vandløb og tilløb

Læs mere

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen

Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen Konference om Vandløb og Vandråd Comwell, Kolding 10. april 2014 Arrangeret af Videncentret for Landbrug Vandløbshældningens betydning for målopfyldelsen herunder Q-h- og skikkelsesregulativer Torben Larsen

Læs mere

Minivådområder på flade arealer

Minivådområder på flade arealer Minivådområder på flade arealer Oplandsstørrelse og dræning Et minivådområde skal gerne have et vist opland, der afvander til samme drænudløb, eller nemt kan komme til det, sådan at udgifterne til dræning

Læs mere

4. udledning af overfladevand fra vejanlæggets ubeskyttede jordoverflader og de tilknyttede arbejdsarealer i anlægsfasen

4. udledning af overfladevand fra vejanlæggets ubeskyttede jordoverflader og de tilknyttede arbejdsarealer i anlægsfasen Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet ptp@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Tilladelse til udledning af vejvand til Vardegårdsløbet via udløb U13a og til Rørmoseløbet via udløb U6a og U6b. Køge Bugt Motorvejen

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter.

VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. VVM-screening (anmeldeskema bilag 5): Renovering af gadekær i Ishøj Landsby, etablering af to regnvandssøer og publikumsfaciliteter. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

Læs mere

Processen i Vandrådene

Processen i Vandrådene Processen i Vandrådene Hvordan foregik den og hvad kan vi lære? Anne-Kristine Lauridsen trla@kolding.dk Vandrådet for Lillebælt - Jylland Rammer Plan Proces Det videre perspektiv Vandrådsarbejdets faglige

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå.

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå. Afsender: Thisted Kommune Mathilde Boesen Team Natur Plan- og Miljøafdelingen Thisted kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 2. marts 2015 BrevID.: 1867514 CPR/CVR: #*24563 Medarbejder: KKN Tilladelse

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ APRIL 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2014

Læs mere

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse

Læs mere

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået det fremsendte.

Læs mere

Bemærkningen er taget til efterretning og vil indgå i forundersøgelsen af en eventuel indsats, når dette virkemiddel tages i brug.

Bemærkningen er taget til efterretning og vil indgå i forundersøgelsen af en eventuel indsats, når dette virkemiddel tages i brug. Bilag 2B: Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for Odense Fjords opland Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Odense Vandløbslaug Odense Vandløbslaug har gennemgået

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ?

Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ? Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ? Peter Wiberg-Larsen FINDES BLØDBUNDSVANDLØB? Og hvordan ser de ud den nationale vandløbstype 4? BEK nr. 1433 af 06/12/2009

Læs mere

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå

Høring af vandløbsregulering af Søndre afløb Sønderås, tilløb til Sunds Nørreå TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-22-15 Høring af vandløbsregulering

Læs mere