Ungegruppen i Hedensted Kommune

Transkript

1 Ungegruppen i Hedensted Kommune Ungegruppen har til huse på Rørkjærgaard på Dalbyvej 45 i Hedensted Niels Espes Vej Hedensted T:

2 Indholdsfortegnelse: Ungegruppen Baggrund for indsatsen Organisatorisk placering En samlet og helhedsorienteret ungeindsats Visitation til og sagsgang i den samlede og helhedsorienterede ungeindsats... 7 Indsatsen i allerede eksisterende sager Personalemæssige ressourcer til den samlede og helhedsorienterede Ungeindsats... 8 Grundlaget og rammerne for Ungegruppens organisatoriske placering Målgruppen for Ungegruppens indsatser De årige, hvor der er behov for en særlig beskæftigelsesrettet Tilbud Visitation: Økonomi: De årige, hvor der er behov for en foranstaltning efter reglerne i Lov om Social Service Tilbud Visitation: Økonomi: De årige, der modtager kontanthjælp eller er under revalidering efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats Tilbud: Visitation: Økonomi: Styringskoncept Beskrivelse af målgruppernes begrænsninger Unge med intellektuelle og/eller kognitive begrænsninger Unge med sociale begrænsninger Beskrivelse af Ungegruppens tilbud Udviklings- og Vejledningsindsats for unge med intellektuelle, kognitive og/eller sociale begrænsninger

3 Kontaktpersonordning/mentorordning for unge med intellektuelle, kognitive og/eller sociale begrænsninger Anbringelse af unge i egen bolig med støtte fra Basen Kollegier Visitation og Udvikling mod Uddannelse for Unge Beskrivelse af tilbud for målgruppen Egehøjskolen USB (STU) - Den treårige Særlige tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge med særlige Behov Formål Målgruppe Visitation Uddannelsen på Egehøjskolen Indhold Organisering Intern organisering På vej til uddannelse og job Formål Målgruppe Visitation Tilbuddet på Egehøjskolen Indhold Organisering Kollegiet ved Egehøjskolen Formål Målgruppe Visitation Tilbuddet på Egehøjskolen Bemanding Aktivitets- og Samværstilbud på Egehøjskolen

4 Ungegruppen. Ungegruppen i Hedensted Kommune er en helhedsorienteret indsats for unge mellem 15 og 30 år, hvor der er et uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet sigte. Fokus for arbejdet i Ungegruppen er uddannelse og beskæftigelse, samtidig med at det helhedsorienterede sigte sikres. Ungegruppen refererer organisatorisk til Beskæftigelseschefen. Ungegruppens faglige reference er til Særlig Indsats i Jobcenteret og til Social Service. Baggrund for indsatsen. Ungegruppen tager sit primære udgangspunkt i erfaringerne med arbejdet med unge i et gennemført og forankret Socialfondsprojekt, der afsluttedes i Projektet fik støtte fra Den Europæiske Socialfond og var et projekt for unge, der havde vanskeligt ved at klare sig socialt. Det drejede sig om unge, som havde massive vanskeligheder med at indgå i almindelige mellemmenneskelige forhold, og som derfor også havde svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Der er med baggrund i erfaringerne fra dette projekt samt fra erfaringerne i ungearbejdet i landets kommuner udviklet en helhedsorienteret ungeindsats i Hedensted Kommune. Det er vigtigt at understrege, at det uddannelses- og beskæftigelsesmæssige perspektiv er det dominerende i Ungegruppen i Hedensted Kommune. Det er således konstateret, at en meget stor del af den sociale inklusion for unge sker gennem uddannelse og arbejde og at det at kunne deltage i uddannelse eller at have en erhvervsmæssig tilværelse ikke sker uden social inklusion. I Danmark er det jo ofte sådan, at vores jobfunktion er det første, vi fortæller om, når vi møder nye mennesker, og blandt andet derfor er det socialt ekskluderende ikke at have arbejde. Danmark er også et af de mest arbejdsfikserede lande i Verden, og arbejdstiden og arbejdstempoet er i de sidste år stærkt stigende samtidig med at det også er blevet mere vanskeligt for mange unge at finde arbejde. Det kan derfor være vanskeligt for unge med andre begrænsninger end ledighed at finde plads på arbejdsmarkedet. At høre til og at være værdsat er for langt de fleste mennesker helt nødvendige forudsætninger for følelsen af at leve et godt liv. Nogle gange forsvinder de forudsætninger, og så bliver det gode liv skrøbeligt. Ved roden af mange sociale problemer ligger social eksklusion. Hvis vi skal mindske de sociale problemer, er en del af løsningen ofte at få de unge inddraget i forpligtende fællesskaber herunder især de fællesskaber, som eksisterer på en uddannelsesinstitution eller på en arbejdsplads. Det har således vist sig at være utrolig vigtigt for de unge at kunne indgå i forpligtende sammenhænge, hvor andre regner med én og har behov for én og hvor den enkelte bliver værdsat. Mange af de unge, som vi gennem årene har arbejdet med i Ungegruppen, har så at sige opgivet fællesskabet, fordi de alt for ofte har oplevet ikke at høre til. I disse til- 4

5 fælde handler de unges ledighed ikke altid om det åbenlyse problem såsom kriminalitet eller misbrug men om social eksklusion. Vi må dog også i arbejdet med denne gruppe indse, at mange af de unge ledige har mange begrænsninger ud over ledigheden, og at den rene uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige indsats derfor ikke kan stå alene. Det er nødvendigt, at der også er en social indsats. Det er nemlig vigtigt for de unge at opdage, at de alligevel har ressourcer og kompetencer, der er vigtige for, at samfundet kan fungere, og som er værdifulde. Ungegruppen i Hedensted Kommune bygger derfor på den grundliggende tanke, at uden arbejde ingen social inklusion - og uden social inklusion intet arbejde. Organisatorisk placering. Det er, som ovenfor beskrevet, meget vigtigt for mange af de unge, som har andre problemer end ledighed, at der skabes en relation til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet for dem. Samtidig har de dog også ofte behov for en massiv social indsats. Indsatsen for målgruppen er derfor, som tidligere nævnt, organisatorisk placeret i Jobcenterets Ungegruppe, der til stadighed er i et meget tæt samarbejde med Social Service. Ungegruppen er organisatorisk placeret i Jobcenteret men har kontorer eksternt på Rørkjærgaard i udkanten af Hedensted by 5

6 Ungegruppens indsats for de unge, der er henvist fra Social Service, er en egentlig foranstaltning efter reglerne i Lov om Social Service, hvor Ungegruppen er leverandør af en bestilt opgave. Ungegruppens arbejde for unge mellem 15 og 18 år samt for unge, som fx modtager kontanthjælp eller er revalidender, og hvor der i lovgivningen er pålagt en beskæftigelsesindsats, er en myndighedsopgave. Det er i samarbejdet med afdelingerne i Social Service på denne måde muligt både at drage nytte af den socialfaglige kompetence i Social Service og af fx Jobcenterets kontakter til de lokale virksomheder. De uddannelses- og beskæftigelsesmæssige tilbud til gruppen er således også primært Jobcentrets almindelige tilbud efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, idet der dog også kan etableres fx STU-, EGUeller Produktionsskoleforløb. En samlet og helhedsorienteret ungeindsats. Der er ad ovenstående som en naturlig udvikling af Ungegruppens arbejde fra 1. januar 2012 etableret en samlet og helhedsorienteret Ungeindsats i Hedensted Kommune. Meningen med denne er at møde de unge så tidligt, at det vil kunne forebygges, at de ved det fyldte attende år kommer ind i et eventuelt langvarigt kontanthjælpsforløb. Herudover så giver den samlede og helhedsorienterede ungeindsats et godt overblik over alle de muligheder og tilbud, som eksisterer for målgruppen og det er en styrke, at medarbejdergruppen fx har fælles udviklingsprojekter og administrerer både Servicelovens og Beskæftigelsesindsatslovens regler, hvilket bl.a. giver en smidig sagsgang, hurtig indsats, tæt samarbejde mellem myndighed og indsats vedrørende opfølgning på indsatsen, gensidig sparring i forhold til hvad der virker, matchning af indsatsperson og den unge. en ekspertenhed på ungeområdet baseret på erfaringer fra ungeområdet og evidensbaseret viden om unges udvikling og ungdomskultur, udveksling af viden indenfor lovgivning og indsatsmuligheder. Der er dermed kun én indgang for den unge og for andre aktører. et overblik over hvad der rører sin indenfor årgangene i Hedensted Kommune. Dette er vigtigt i forhold til, at indsatsen kan slå til/igennem, samt i forhold til at være på forkant med yngre årgange. en god mulighed for at kunne arbejde smidigt med ressourcerne og for måske at kunne vende mange af de unge i døren. Den samlede og helhedsorienterede Ungeindsats gør endvidere op med silotænkning, og der er etableret et bredere kommunalt samarbejde og dermed bredere kommunale besparelser. 6

7 Målet for alle de unge skal altid være uddannelse men den helhedsorienterede indsats skal være midlet, og der bliver dermed også skabt brobygning i forhold til de lovgivningsmæssige overgange, der er lagt op til med Beskæftigelsesministeriets Ungepakker i Visitation til og sagsgang i den samlede og helhedsorienterede ungeindsats Underretninger vedrørende unge over 15 år gives til Ungegruppen. Hvis underretningen gives til andre afdelinger, så sender den pågældende afdeling straks underretningen videre til Ungegruppen. Ungegruppen tager kontakt til den unge og dennes familie samme dag, som underretningen modtages. Dette sker primært ved hjemmebesøg eller hvor dette ikke kan lade sig gøre ved samtale med den unge på uddannelsessted eller andet. Der bliver herefter iværksat en afklaring af den unges vanskeligheder. Der vil efter en sådan afklaring være følgende muligheder i forhold til den unge: Sagen afsluttes, idet det er skønnet, at der ikke er behov for en indsats. Der iværksættes en indsats i henhold til reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Der etableres en indsats i henhold til reglerne i Lov om Social Service 11 (råd og vejledning). Der iværksættes en undersøgelse i henhold til reglerne i Lov om Social Service 50. Denne undersøgelse vil afklare den eventuelt fremtidige foranstaltning, og der vil blive udfærdiget handleplan herfor. Den nødvendige foranstaltning vil herefter blive iværksat i samarbejde med Social Service. Hvis der i forbindelse med ovenstående afklaringsforløb viser sig at være vanskeligheder for andre børn i familien eller vanskeligheder af mere omfattende familiemæssig karakter, så bliver Familieafdelingen straks underrettet herom. Hvis det i forbindelse med afklaringsforløbet viser sig, at den unge har begrænsninger, der gør, at vedkommende er berettiget til støtte i Handicapafdelingen, så bliver sagen straks overgivet hertil. I forbindelse med afklaringsforløbene bliver de 10 anbefalinger, som Specialfunktionen Job og Handicap i Arbejdsmarkedsstyrelsen har udfærdiget, taget i betragtning: Identificér konkrete barrierer hos kandidaten Fokusér på ressourcer frem for begrænsninger Tværfagligt samarbejde - kun én kontaktperson Understøt kandidaten i at flytte sig, så vedkommende kan se sig selv i et beskæftigelsesperspektiv 7

8 Vær opmærksom på evt. behov for kompetenceudvikling af medarbejdere Systematisér informationen om viften af tilbud Informér virksomheder Benyt virksomhedsforløb Følg op under forløb Indsatsen i allerede eksisterende sager. Indsatsen i allerede eksisterende sager for unge mellem 15 og 18 år er forblevet som forud for etableringen af den samlede og helhedsorienterede Ungeindsats og sagsbehandlingen sker derfor også fortsat i henholdsvis Familieafdelingen eller Handicapafdelingen. Det skal dog altid løbende i den enkelte sag vurderes, om sagen vil kunne overgå til en indsats efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Dette er jo således en mindre indgribende foranstaltning for den enkelte unge, hvilket altid må tilstræbes. I de sager, hvor der af Familieafdelingen eller Handicapafdelingen er foranstaltet en indsats fra Ungegruppen, så er denne ligeledes fortsat som aftalt, og opfølgningsforpligtelsen er forblevet i Familieafdelingen og Handicapafdelingen. Der sker dog også her en løbende vurdering i den enkelte sag af, om sagen vil kunne overgå til en indsats efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Herudover så er sagsbehandlerne i Familieafdelingen og Handicapafdelingen ved sager for unge over 15 år selvfølgelig altid forpligtede til at kontakte Ungegruppen for en afklaring af, om der skal iværksættes en indsats efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats eller om en del af den allerede iværksatte indsats skal overgå hertil. Personalemæssige ressourcer til den samlede og helhedsorienterede Ungeindsats. Indsatsen varetages af de faggrupper, der er ansat i Ungegruppen. Der er endvidere overflyttet ét årsværk fra Familieafdelingen til Ungegruppen for en varetagelse af den afklarende og foranstaltende indsats for de under 18-årige, og der er afgivet lønsum til en koordinator for området. 8

9 Grundlaget og rammerne for Ungegruppens organisatoriske placering. Ungegruppens arbejde kan opdeles i tre hovedområder: 1. Sager der behandles for Jobcentret, og hvor der i henhold hertil er myndighedsansvar. 2. Sager hvor der af Familieafdelingen eller Handicapafdelingen er foranstaltet en indsats fra Ungegruppen. 3. Sager hvor indsatsen i henhold til reglerne i Lov om Social Service 76 er forlænget ud over det attende år, og hvor forsørgelsesgrundlaget er kontanthjælp, kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse. Ungegruppen har i disse sager myndighedsansvar i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats. Ad 1. Kontering i disse sager sker på Jobcenterets konti. Ad 2. Kontering i de her omhandlede sager af de faktiske udgifter, som løbende bevilges på enkeltpersoner, sker løbende på Ungegruppens underkonti i henhold til Lov om Social Service 52, stk. 3. Ungegruppens arbejde i sager, hvor der af Familieafdelingen eller Handicapafdelingen er foranstaltet en indsats, er etableret som et egentligt foranstaltningstilbud. Det der taler for denne beregningsmodel er følgende: Bestemmelsen i Servicelovens 174, hvorefter Kommunalbestyrelsen fastsætter en takst for det enkelte kommunale tilbud. Bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 vedrørende omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud 1, hvor det er fastsat, at der skal udregnes takster for tilbud efter bl.a. Lov om Social Service 52, stk. 3, nr Samme bekendtgørelses 2, hvoraf det fremgår, at taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud. Ved typen af tilbud forstås tilbud, som kan erstatte hinanden, dvs. de skal være rettet mod samme målgruppe, og tilbuddenes indhold og omfang skal have en sammenlignelig karakter. Bekendtgørelsens 3, hvoraf det fremgår, at takstberegningen efter 1 skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, jf. Lov om Social Service 174 stk. 2, dvs. både direkte og indirekte 9

10 driftsomkostninger. Indirekte driftsomkostninger er bl.a. administration tilknyttet til tilbuddet og andel af central ledelse og administration (økonomi-, personale- og it-funktioner m.v.). I det tilfælde, at Hedensted Kommune sælger tilbud fra Ungegruppen til en anden kommune, skal disse takster beregnes og anvendes. Taksterne anvendes ligeledes ved interne køb af tilbud. For at lette beregning af taksterne er Ungegruppen oprettet i kontoplanen med ét sted, hvor driftsudgifter og indtægter vedrørende Ungegruppens foranstaltningsindsats bogføres. Ved salg af tilbud bogføres hele indtægten her, hvorefter den del, der vedrører indirekte udgifter (konto 06 udgifter) omkonteres til konto 06. Ungegruppen kan på denne måde på baggrund af beregnet takst sende regning hver måned ud fra det bestilte antal timer såvel eksternt som internt til både Social Service og Jobcenteret og Ungegruppen kan dermed hele tiden følge sit budget. Med hensyn til de omkostningsbaserede takster så er disse også omfattet af refusionsordningen vedrørende særligt dyre enkeltsager. Ad 3. Kontering af disse udgifter sker som respektivt beskrevet under ad 1 og ad 2. Målgruppen for Ungegruppens indsatser. Målgruppen for Ungegruppen er de årige, hvor der er behov for en særlig indsats for, at den unge kan blive i stand til at gennemføre en uddannelse, eller hvor der er et særligt arbejdsmarkedsrettet sigte. Grundlaget for indsatsen i Ungegruppen er derfor også, at der er et uddannelsesmæssigt eller og arbejdsmarkedsrettet perspektiv for den enkelte unge. Visitation af unge mellem 15 og 18 år sker primært via underretninger til Ungegruppen samt fra Social Service og Jobbutikken. Der er herudover et bredt samarbejde med UU-vejledere, PPR, forældre, skoler, politi og SSP, hvorfra der også modtaget henvendelser. Visitation af unge mellem 18 og 30 år sker ved den unges ansøgning om uddannelsesydelse, kontanthjælp eller ved fx ansøgning om revalidering eller ressourceforløb. Målgruppen kan herefter opdeles som følger: De årige, hvor der er behov for en særlig beskæftigelsesrettet indsats i henhold til reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats for at sikre, at de fx tager en uddannelse. 10

11 De årige, hvor der er behov for en foranstaltning i henhold til reglerne i Lov om Social Service, herunder Unge med intellektuelle og/eller kognitive begrænsninger. Unge med sociale begrænsninger. De årige, der modtager uddannelsesydelse, kontanthjælp, er under revalidering eller er i et ressourceforløb i henhold til reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, herunder Unge ledige med intellektuelle og/eller kognitive begrænsninger. Unge ledige med sociale begrænsninger. De årige, hvor der er behov for en særlig beskæftigelsesrettet. For denne gruppe gælder, at der er bekymring for den enkelte unges trivsel. Bekymringen kan fx komme fra forældre, skole, politi eller SSP, og der kan derigennem skabes opmærksomhed om de unges problemer og behovet for en indsats, hvis den unge skal kunne tage en uddannelse og senere komme ind i en erhvervsmæssig tilværelse. Indsatsen for denne gruppe bygger på en grundlæggende teori om, at alle dele af de unges verden har indflydelse på dem, og at det derfor er overordentligt vigtigt med et samspil mellem fx skolesystemet, det sociale og beskæftigelsesrettede system. Ungegruppen skal sikre overgangen fra barn til voksen og gennem indsatsen guide den unge fra at være barn til at tage ansvar for voksenlivet og dermed sikre den sunde overgang fra barn til voksen. Ungegruppen foretager indsatsen i disse sager, men man søger også at udvikle nye arbejdsmetoder, der kan gøre det nemmere at inkludere de unge i det almindelige samfund. Grundlaget for arbejdet i Ungegruppen er således ikke kun selve indsatsen men også i høj grad metodeudvikling. Det kan i denne sammenhæng bl.a. konstateres, at flere og flere unge skiller sig ud, og at folkeskolerne har vanskeligt ved at rumme dem. Ungegruppens erfaring er, at man med held i mange tilfælde kan flytte de kommunale dagbehandlingstilbud til folkeskolerne, så også unge med adfærdsvanskeligheder kan få en almindelig skolegang med lektier og kammerater så også de kan introduceres i det sociale og almindelige liv. Skolens rolle i samarbejdet med Ungegruppen er at sikre, at de udsatte unge ikke betragtes som inkompetente men se og styrke deres kompetencer. De unge må således ikke fastholdes i negative cirkler men skal styrkes til at klare sig socialt, og dette gøres ved rummelighed og mangel på berøringsangst. Samtidig er medarbejderne i Ungegruppen ude af kontorerne og møder unge og voksne, der hvor de er nemlig i skolerne, på arbejdspladserne og i hjemmene mv. 11

12 Der er i Ungegruppen tværfaglighed og gensidig respekt og nysgerrighed i forhold til den her omtalte gruppe, og flere og flere muligheder bliver løbende sat i spil. Ved at lave den pædagogiske indsats i Ungegruppen i stedet for at købe eksterne kontaktpersoner eller personlige rådgivere laves der en målrettet pædagogisk intervention, der er forskellig i forhold til forskellige unge. Samarbejdet mellem de unge, deres familie og venner, skolen og det sociale system bringes dermed til at fungere bedre, og normalsystemet gøres ikke blot mere rummeligt men også mere involverende. Derigennem kan der, som det er beskrevet i Lov om Social Service, laves en helhedsorienteret og tidlig indsats i forhold til de her omtalte unge. Tilbud. Ungegruppen er et tilbud for de årige, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskæftigelsesrettet indsats. Tilbuddet er arbejdsmarkedsrettet og indeholder: 1. Indsats efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 75 b. 2. Honoreret praktik i henhold til reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 75 c. Ungegruppen understøtter således i regi af Jobcenteret i henhold til reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats indsatsen for få unge i uddannelse og giver efter en konkret vurdering tilbud til årige, som ikke er i uddannelse eller job, om virksomhedspraktik, udvikling og vejledning, mentorstøtte, hjælpemidler m.v.: Der kan i denne forbindelse være tage om: Tilbud om virksomhedspraktik i op til 26 uger. Hvis den unge herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere. Udviklings- og vejledningstilbud efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Der er ingen tidsmæssig begrænsning for varigheden af tilbuddet. Mentorstøtte efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Læse- og skrivetest og kurser. Ungegruppen har myndighedsansvaret i sagerne, idet der er i samarbejde med Familieafdelingen er en løbende vurdering af, om indsatsen er tilstrækkelig, eller om der skal iværksættes en undersøgelse efter reglerne i Lov om Social Service 50 eller en foranstaltning efter reglerne i sammen lovs 52, stk. 3. Ungegruppen har herudover det daglige ansvar for arbejdet med de unge og varetager samarbejdet med fx skoler, uddannelsesinstitutioner, praktiksteder, arbejdsgivere, PPR, SSP, politi, retsvæsen, sundhedsvæsen mv. i forhold til den enkelte unge. Ungegruppen er endvidere ansvarlige for valget af metode i forhold til den enkelte unge og iværksætter indsatsen indenfor rammerne af den handleplan, der er udfærdiget herfor. 12

13 Visitation: Visitation til en indsats fra Ungegruppen sker efter underretning, henvisning fra Social Service eller fra UU Horsens/Hedensted, andre samarbejdsparter, den unge selv eller den unges forældre. Økonomi: Der fastsættes en pris for Ungegruppens forskellige tilbud. De årige, hvor der er behov for en foranstaltning efter reglerne i Lov om Social Service. For denne gruppe gælder, at der er udfærdiget en undersøgelse efter reglerne i Lov om Social Service 50, og at det i samarbejde med Familieafdelingen eller Handicapafdelingen er skønnet, at der er behov for, at der etableres en foranstaltning for dem i henhold til reglerne i Lov om Social Service samt at det er vurderet, at denne foranstaltning skal ske i regi af Ungegruppen. Behovet for en indsats skal således have et uddannelses- og beskæftigelsesrettet formål. Indsatsen for denne gruppe bygger grundlæggende på de samme teorier som for de unge mellem 15 og 18 år, hvor Ungegruppen, som ovenfor beskrevet, laver en egentlig beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Ungegruppen foretager indsatsen i disse sager, men man søger også at udvikle nye arbejdsmetoder, der kan gøre det nemmere at inkludere de unge i det almindelige samfund. Grundlaget for arbejdet i Ungegruppen er således ikke kun selve indsatsen men også i høj grad metodeudvikling. Tilbud. Ungegruppen er et tilbud for de årige, hvor det socialfagligt i henhold til reglerne i Lov om Social Service 50 er undersøgt og vurderet, at der er behov for en særlig indsats, der har et uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet sigte. Tilbuddet er uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet og indeholder: 1. Foranstaltning efter reglerne i Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 1, 2, 6, 8 og 9 samt Anbringelse i egen bolig efter reglerne i Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 7 samt 76. Ungegruppen har det daglige ansvar for arbejdet med de unge og varetager samarbejdet med fx skoler, uddannelsesinstitutioner, praktiksteder, arbejdsgivere, PPR, SSP, politi, retsvæsen, sundhedsvæsen mv. i forhold til den enkelte unge. Ungegruppen er endvidere ansvarlige for valget af metode i forhold til den enkelte unge og 13

14 iværksætter indsatsen indenfor rammerne af den handleplan, der er udfærdiget herfor. Der foretages løbende opfølgning i sagerne i samarbejde mellem Familieafdelingen/Handicapafdelingen og Ungegruppen. Visitation: Visitation til en indsats fra Ungegruppen sker efter undersøgelse i henhold til reglerne i Lov om Social Service 50, og der udfærdiges handleplan for indsatsen. Økonomi: Der fastsættes en pris for Ungegruppens forskellige tilbud. Prisen er for foranstaltningsindsatsen takstopdelt. De årige, der modtager kontanthjælp eller er under revalidering efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. For denne gruppe gælder, at den unge modtager uddannelsesydelse eller kontanthjælp, er under revalidering eller er i et ressourceforløb, eller måske modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse. Der kan endvidere være etableret et tilbud for den unge i henhold til reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats ved: vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10, virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, eller ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12. Indsatsen for denne gruppe bygger på en grundlæggende teori om, at alle dele af de unges verden har indflydelse på dem, og at det derfor er overordentligt vigtigt med et samspil mellem fx uddannelsessystemet og det sociale system. Ungegruppen foretager den almindelige sagsbehandling i disse sager, men man søger også at udvikle nye arbejdsmetoder, der kan gøre det nemmere at inkludere de unge i det almindelige samfund. Grundlaget for arbejdet i Ungegruppen er således ikke kun sagsbehandling og jobformidling men også i høj grad metodeudvikling. Det kan i denne sammenhæng bl.a. konstateres, at flere og flere unge skiller sig ud, og at det er vanskeligt for dem at finde en plads i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Man vil derfor i mange tilfælde skulle lave en helhedsorienteret indsats for den enkelte unge, hvor der bl.a. med held vil kunne arbejdes med en socialisering af den unge for derigennem at hjælpe vedkommende til at kunne fungere i et uddannelsestilbud eller i en erhvervsmæssig tilværelse. 14

15 Arbejdet i Ungegruppen foregår i tæt samarbejde med den unges praktik- eller uddannelsessted, og samarbejdet sikrer, at man kan se og styrke den enkelte unges kompetencer, så han eller hun ikke betragtes som inkompetent. De unge må således ikke fastholdes i negative cirkler men skal styrkes til at klare sig socialt og erhvervsmæssigt, og dette gøres ved rummelighed og mangel på berøringsangst. Samtidig er medarbejderne i Ungegruppen ude af kontorerne og møder de unge, der hvor de er nemlig på uddannelsesstederne, på arbejdspladserne og i hjemmene mv. Der er i Ungegruppen tværfaglighed og gensidig respekt og nysgerrighed i forhold til den her omtalte gruppe, og flere muligheder sættes derved i spil. Ved at lave en socialiserende indsats i Ungegruppen, kan de unge bringes ind i et uddannelsesforløb eller i en erhvervsmæssig tilværelse på kortere tid, end det ellers ville være muligt. Der kan således laves en målrettet pædagogisk intervention, der er forskellig i forhold til forskellige unge. Samarbejdet mellem de unge, deres familie og venner, uddannelses- og praktiksteder og det sociale system bringes på denne måde til at fungere bedre, og normalsystemet gøres ikke bare mere rummeligt men også mere involverende. Derigennem kan der laves en helhedsorienteret og tidlig indsats i forhold til de her omtalte unge. Tilbud: Ungegruppen er et tilbud for de årige, hvor der er behov for en arbejdsmarkedsrettet indsats. Tilbuddet er arbejdsmarkedsrettet og indeholder: 1. Etablering af vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats kapitel Etablering af virksomhedspraktik efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats kapitel Etablering af ansættelse med løntilskud efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats kapitel Etablering af mentorordning efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats

16 5. Etablering af revalideringstilbud efter reglerne i Lov om en Aktiv Socialpolitik kapitel Afklaring af den unges arbejdsevne og iværksættelse af ressourceforløb. Ungegruppen har det daglige ansvar for arbejdet med de unge 18 til 30-årige. Ungegruppen varetager endvidere samarbejdet med fx skoler, uddannelsessteder, praktiksteder, arbejdsgivere, UU, PPR, SSP, politi, retsvæsen, sundhedsvæsen mv. i forhold til den enkelte unge. Ungegruppen er endvidere ansvarlig for valget af metode i forhold til den enkelte unge og kan frit iværksætte tilbud indenfor rammerne af de ovenfor nævnte regler. Der foretages løbende opfølgning i sagerne i henhold til reglerne om det individuelle kontaktforløb. Visitation: Visitation til Ungegruppen sker fra Jobbutikken. Økonomi: Der er fastsat et særskilt budget for Ungegruppens arbejde. Styringskoncept. Tanken med styringskonceptet er, at udgiften til den enkelte unge kan følges, således at der ikke iværksættes en indsats for den enkelte unge, uden det er overvejet, hvilke alternativer, der kunne være og omvendt at der i forbindelse med fx konvertering af en indsats for en ung fra en foranstaltning efter reglerne i Lov om Social Service til en indsats efter reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats er godtgjort en besparelse. Styringskonceptet kan deles op på følgende måde: PPR - FAM - HAN - UND - UND - UU - JOB - UG - Ejgil Jessen Hansen Peter Hüttel H. C. Knudsen Eva Eger Hansen Charlotte Rottbøll Lauridsen Lisbeth Troest Niels Kolind Anders Møller Sune Agger Flemming Stoumann Pia Hermanstad Styregruppen dannes således af repræsentanter for de afdelinger, der har aktier i Ungegruppen, og den skal danne et forum, hvor man taler med hinanden på tværs af 16

17 afdelingerne og sørger for, at relationerne fungerer, og at der sker en afstemning af de gensidige forventninger. Herudover så skal der i styregruppen ske en vidensdeling og en kvalificering af viden. Der skal på denne måde sikres en udvikling af Ungegruppens arbejde i forhold til den viden, der er i de forskellige afdelinger om fx det fremtidige behov. På denne måde skal der skabes en fælles forståelse for behovet i de forskellige afdelinger, hvorved det igen skal sikres, at indsatsen koordineres på tværs. Herigennem sikres det endvidere, at aktørerne føler et fælles ansvar for de unges fremtid og udvikling og bidrager dertil. Det tværfaglige samarbejde skal opkvalificeres og tanken om et vi og ikke et dem og os skal fremmes. Herudover så er Ejgil Jessen Hansen, Peter Hüttel og H.C. Knudsen ansvarlige for, at styregruppens beslutninger formidles til det politiske niveau, så der også her kan være en forståelse for Ungegruppens arbejde og et ejerskab herfor. Styregruppen mødes tre gange om året: primo januar, primo april og primo oktober. H.C. Knudsen er mødeleder, fordi indsatsen er organisatorisk placeret i Jobcenteret. Pia Hermanstad er sekretær for styregruppen. Beskrivelse af målgruppernes begrænsninger. Unge med intellektuelle og/eller kognitive begrænsninger. Mange af de sent udviklede unge, som vi arbejder med i kommunerne er socialt ekskluderede, og dette har indflydelse på, hvorvidt de opnår at komme ind i et uddannelsesforløb og/eller i en erhvervsmæssig tilværelse også selvom denne skal være på støttede vilkår (fx revalidering eller fleksjob). De har således ikke nogen oplevelse af at være deltagere i et fællesskab, hvor selvhjulpenhed og følelsen af tilhørighed er dominerende. Den sociale integration for denne gruppe er vanskelig og præges ofte af en række barrierer, der skal overvindes undervejs. Der er for disse unge brug for en social intervention, der ikke nødvendigvis er en behandling, men som hjælper dem til på trods af deres begrænsninger at komme ind i en erhvervsmæssig tilværelse, kunne bo i egen bolig og at være socialt inkluderede i samfundet. De skal således have mulighed for at være så normale som muligt. En stor del af den ovenfor omtalte sociale intervention kan ske gennem en indsats fra Ungegruppen. 17

18 Unge med sociale begrænsninger. Unge ledige med sociale begrænsninger er generelt unge, der har vanskeligt ved at klare sig socialt. Det drejer sig om unge, som har massive vanskeligheder med at indgå i almindelige mellemmenneskelige forhold, og som derfor også har svært ved at klare sig i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Den i det tidligere omtalte socialfondsprojekt udviklede arbejdsmetode bruges af Ungegruppen i Hedensted Kommune, idet der bl.a. til hver enkelt ung kan tilknyttes en fast kontaktperson/mentor, som sideløbende med den almindelige uddannelse og/eller oplæring på en arbejdsplads (virksomhedspraktik) træner den unge i helt almindelige daglige sociale færdigheder. For at trænge igennem den afvisende og mistroiske facade bruges der i Ungegruppen således en særlig arbejdsmetode, som baner vejen for refleksion over og bearbejdning af bl.a. følelsesmæssige blokeringer og konflikttemaer hos den enkelte unge. Desuden lægges der vægt på, at arbejdet med den unge ikke afbrydes, selvom der måtte opstå udeblivelser fra aftaler og/eller problemer med at komme i kontakt med vedkommende. Det gennemgående træk i den anvendte arbejdsmetode er således vedholdenhed. Sideløbende med kontaktperson- eller mentorordningen er tilbuddet til de unge så bredt og differentieret, som det er muligt, og det tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og behov. Tilbuddet fastholdes til trods for eventuelle brud og skift indenfor andre områder af den unges tilværelse. Tilbuddet indeholder - udover den vedvarende kontakt og støtte også både uddannelse og arbejde i et omfang, som er realistisk for den enkelte. Mange af de unge, som Ungegruppen arbejder med, har tidligere prøvet mange skoler og institutioner masseopdragelse og hermed den traditionelle løsningsmodel for adfærdskorrektion uden at dette har haft nogen nævneværdig effekt. De unge skal gennem indsatsen fra Ungegruppen kort og godt få styr på deres liv, så de kan danne de nødvendige livskompetencer i forhold til det at leve og fungere i det almindelige samfund. De unge skal gennem den ovenfor nævnte træning lære nogle handlemåder, som de senere kan overføre til fx arbejdspladsen de kan så at sige bruge det, de lærer gennem indsatsen fra Ungegruppen, når de skal ind i et uddannelsesforløb eller have et arbejde. Endvidere er den sociale intervention i Ungegruppens arbejde ændres fra et behandlingsperspektiv til et samfundsrettet perspektiv. Det handler selvfølgelig også om, at man indretter uddannelsesstedet eller arbejdspladsen til at kunne rumme den unge ikke kun fysisk men også socialt. Det er nem- 18

19 lig ikke kun et spørgsmål om at få den unge til at møde men også om at få arbejdspladsen til at acceptere den unge. Det er i denne forbindelse vigtigt, at Ungegruppen prioriterer kontakten til uddannelsesstederne og virksomhederne højt, så denne bliver bæredygtig. Beskrivelse af Ungegruppens tilbud. Udviklings- og Vejledningsindsats for unge med intellektuelle, kognitive og/eller sociale begrænsninger. Ide/formål: Formålet med udviklings- og vejledningsindsatsen er at give de unge hjælp til at blive i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og derigennem at komme ind i en erhvervsmæssig tilværelse og blive i stand til at klare sig selv. Målgruppe: Målgruppen er årige med intellektuelle, kognitive og/eller sociale begrænsninger, hvor der er behov for en særlig uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet indsats. Grundlaget for indsatsen er altså, at der er et uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet perspektiv for den enkelte unge. Beskrivelse af tilbuddets indhold: Der er grundlæggende tale om et tilbud om social education i et anerkendende miljø med det formål at støtte de unge til at kunne gennemføre uddannelse og få et job. Endvidere skal de unge opnå en højere grad af selvforvaltning, så de derigennem bliver parate til at tage det næste skridt frem mod uddannelse og efterfølgende arbejde. Det skal i denne sammenhæng sikres, at de enkelte unge ikke vender tilbage til passivitet ikke mister kontakten til omverdenen ikke bliver bange og ensomme ikke mister troen på forandring. Der arbejdes i Udviklings- og Vejledningsindsatsen både med gruppeorienteret og individuel rådgivning og vejledning ud fra en helhedsorienteret indgangsvinkel. De primære aktiviteter for de unge, der er indskrevet i Udviklings- og Vejledningsindsatsen, er afklaring i forhold til, indenfor hvilket fagområde de måtte ønske at komme i uddannelse eller arbejde samt opkvalificering hertil. De unge skal i denne sammenhæng lære at tage aktive uddannelsesvalgt og dermed at tage stilling og træffe valg i forhold til deres fremtidige liv. 19

20 De unge skal gennem forløbet endvidere opnå en afklaring af egne ressourcer og begrænsninger og samtidig få en forståelse af arbejdet indenfor et nærmere angivet område, hvor de fx måtte ønske at tage uddannelse. Endvidere kan følgende aktiviteter være relevante at afprøve i den periode, hvor den unge deltager i Udviklings- og Vejledningsindsatsen: Læse- og skrivekurser Kurser for personer med dysleksi Intensive kurser med henblik på afklaring af personlig kompetence Kurser med henblik på udvikling af deltagernes selvværd Kortere praktikforløb for at afprøve forskellige arbejdsfunktioner. De unge lærer endvidere i Udviklings- og Vejledningsindsatsen om: Aftalesystemet på arbejdsmarkedet - viden om fagforeninger, a-kasser, ferieloven osv. Økonomi - viden om samfundets økonomi, vareproduktion, salg, tjenesteydelser, skat m.v. samt viden om privat økonomi og hvordan man får pengene til at slå til. Virksomheder - viden om hvilke kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne få arbejde indenfor de forskellige områder. Uddannelse - viden om krav til de forskellige uddannelser, og hvilke stillinger man kan få efter endt uddannelse. Arbejdssøgning - viden om arbejdsformidling og stillingsannoncer m.v. Kost og motion - viden om hvordan man får energi til fx at klare en arbejdsdag - og hvad den fysiske form betyder for energien. Hygiejne - viden om vigtigheden af den personlige fremtræden bl.a. i jobsøgningssituationer. Ansættelsessamtaler - viden om vigtigheden af den personlige optræden ved samtaler med en eventuel fremtidig arbejdsgiver. Mange af de unge har således slet ikke kendskab til ovenstående og formår derfor ej heller at anvende dette kendskab konstruktivt i forhold til et uddannelsesforløb eller en erhvervsmæssig tilværelse. Arbejdet i Udviklings- og Vejledningsindsatsen er pragmatisk (learning by doing). Resultaterne skabes via direkte og individuel rådgivning og vejledning om målene - så den enkelte unge bliver i stand til at deltage i aktivering eller uddannelse. Endvidere skal den enkelte unges ressourcer og barrierer afklares og beskrives for derigennem at kunne iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der kan hjælpe den unge til at kunne deltage i virksomhedspraktik, anden opkvalificering eller brobygning til uddannelse for derigennem at blive i stand til at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Der arbejdes endvidere målrettet med opbygning af deltagerens selvværd og tro på, at hun/han har kompetencer, som kan anvendes i uddannelse eller job. Hovedover- 20

21 skriften er, at alle mennesker kan mindst 20 ting - og at mindst 10 af dem kan bruges direkte i job eller uddannelse. Det er i denne forbindelse vigtigt, at kodeordet "helhedssyn" byttes ud med ordet "medsyn", så medarbejderne i Udviklings- og Vejledningsindsatsen ser Verden og deltagerens liv sammen med personen. I denne proces er helhedssynet en forudsætning for "medsynet", men det er "medsynet", der skal være omdrejningspunktet, hvis indsatsen overfor den enkelte unge for alvor skal have en positiv indflydelse. Som et væsentligt element i processen skal de unge trænes i at opfatte sig selv under konstant udvikling - og de skal blive bedre til, at tro på sig selv sige hvad de mener løse en uenighed uden at gå stå op om morgenen planlægge sin tid planlægge og styre sin økonomi forstå hvorfor den personlige hygiejne har betydning forstå hvorfor det har betydning at have uddannelse forstå hvorfor det har betydning at gå på arbejde. De unge skal i fortsættelse af ovenstående også lære at kunne bo i en egen bolig, når de fylder 18 år og at være i stand til at afgrænse deres privatliv. For at give de unge aktiv mulighed for at afprøve sig selv i jobsituationer, som de måske drømmer om at komme til at arbejde med, skal der arbejdes aktivt med følgende fire felter: 1. Opdag hvad der fungerer godt nu. 2. Drøm om hvordan det skal blive. 3. Læg plan for hvordan det lykkes. 4. Afprøv planen i praksis, evaluer den, ret den til. Mange af de unge med sociale begrænsninger har en meget afvisende og mistroisk facade, og for at trænge igennem denne er der udviklet en særlig arbejdsmetode i Udviklings- og Vejledningsteamet. Metoden tjener bl.a. til at bane vejen for refleksion over og bearbejdning af den enkelte unges følelsesmæssige blokeringer og konflikttemaer. Desuden lægges der vægt på, at arbejdet med den unge ikke afbrydes, selvom der opstår udeblivelser fra aftaler og/eller problemer med at komme i kontakt med vedkommende. Det gennemgående træk i den anvendte arbejdsmetode er således vedholdenhed. Det er gennem Ungegruppens akuttelefon således fx altid muligt for en ung at komme i kontakt med en af Ungegruppens medarbejdere. De unge kan endvidere på Rørkjærgaard, som er Ungegruppens Base, altid få vejledning og rådgivning af med- 21

22 arbejderne i Ungegruppen eller bare en uformel snak. Der er således altid mulighed for kontakt til en voksen også om natten og i weekenden. Der er i forbindelse med Rørkjærgaard endvidere mulighed for at tilbyde akut ophold i situationer, hvor det i en kort periode er nødvendigt for en ung at kunne komme væk hjemmefra. Der er i denne forbindelse ikke tale om en anbringelse af den unge udenfor hjemmet men blot en mulighed for i en enkelt nat eller i nogle få dage, hvor det måske ikke er hensigtsmæssigt for den unge at være hjemme, at kunne have ophold og modtage pædagogisk støtte i trygge rammer. Det tilstræbes, at tilbuddene i Udviklings- og Vejledningsindsatsen er så brede og differentierede som muligt, samt at de tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og behov, og at tilbuddet fastholdes til trods for eventuelle brud og skift indenfor andre områder af den unges tilværelse. Tilbuddet til den unge indeholder udover den vedvarende kontakt og støtte også både uddannelse og fritidsarbejde i et omfang, som er realistisk for den enkelte og der arbejdes vedvarende med at støtte den unge i at opbygge sunde fritidsinteresser. Herudover så er der i eftermiddagstimerne etableret lektiecafé for de unge, som allerede måtte være påbegyndt i et uddannelsesforløb, men som måske endnu ikke helt magter dette. I de tilfælde, hvor den unge har været eller er i kriminalitet eller misbrug, arbejdes der med dette i tæt samarbejde med relevante behandlingstilbud. I de tilfælde, hvor den unge har psykiske begrænsninger i form at fx angst, depression eller andet indgår der i tilbuddet gruppeforløb samt fx samtaler hos en psykolog for en bearbejdning af disse begrænsninger. Herudover så arbejdes der med både fobi træning og anger management i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt. De unge får gennem Udviklings- og Vejledningsindsatsen kort og godt styr på deres liv, så de kan danne de nødvendige livskompetencer i forhold til det at leve og fungere i det almindelige samfund. De unge lærer endvidere gennem den ovenfor nævnte træning nogle handlemåder, som de senere kan overføre til fx arbejdspladsen, og den sociale intervention ændres fra et behandlingsperspektiv til samfundsrettet perspektiv. Herudover så er der som en del af tilbuddet etableret forskellige aktiviteter, som de unge kan deltage i. Formålet med Ungegruppens aktiviteter er at give de unge en realistisk oplevelse af deres egne psykiske, fysiske og sociale kompetencer i et trygt og motiverende miljø. Næsten alle de unge, som visiteres til Ungegruppen, har meget lidt eller nærmest intet selvværd eller tillid til egne evner. 22

23 Fysiske aktiviteter og leg er gode pædagogiske redskaber til at flytte grænser, socialisere og bane vej for refleksion, og langt de fleste unge vil gerne deltage på én eller anden måde. De unge tvinges eller forceres på ingen måde til at deltage i aktiviteter, hvis de ikke selv har lyst. Succes er ikke nødvendigvis forbundet med gennemførelse af en udfordring men kan også være at turde sige nej tak og blive respekteret for dette. Nogle af de aktiviteter, som de unge i tidens løb især har profiteret af deltagelse i er klatring, dykning, fitness, ATV/Cross, løbe- eller cykelture, kampsport, GPS skattejagt, paintball og meget, meget mere. Gennem aktiviteterne opnås en fælles interesse og en legende tilgang i mødet med den unge. Samværet er på denne måde en god metode til at komme tæt på i en uformel sammenhæng, hvor den unge ikke føler sig konfronteret af én fra kommunen. Herudover så anvender vi i Ungegruppen også aktiviteterne helt bevidst som en afspænding af den unges oparbejdede aggression eller måske til gennem aktiviteterne at få den unge at føle det adrenalin-kick, som han eller hun ellers ville have søgt at få gennem vold og hærværk. De fysiske aktiviteter fører ofte til en stor succes for den enkelte unge, når han/hun har turdet udfordre sig selv med noget ukendt. For den unge er der i disse tilfælde tale om en meget stor sejr, og deres følelse af glæde kan ligefrem være en beruselse. I det videre arbejde med den unge er lige netop dette vigtigt fremover at kunne referere til, når modstanden ingen synes uovervindelig og modet igen svigter hos den unge. Kontaktpersonordning/mentorordning for unge med intellektuelle, kognitive og/eller sociale begrænsninger. Ide/formål: Formålet med kontaktpersonordningen eller mentorordningen er at give unge med intellektuelle, kognitive og /eller sociale begrænsninger hjælp til socialisering og til at komme ind i et uddannelsesforløb og i en erhvervsmæssig tilværelse. 23

24 Målgruppe: Målgruppen er årige med intellektuelle, kognitive og /eller sociale begrænsninger, hvor der er behov for en særlig uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet indsats. Grundlaget for indsatsen er altså, at der er et uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet perspektiv for den enkelte unge. Beskrivelse af tilbuddets indhold: De i Ungegruppen ansatte beskæftigelsesvejledere kan blandt andet foranstaltes som kontaktpersoner/mentorer for unge med forskelligartede begrænsninger, herunder intellektuelle, kognitive og /eller sociale begrænsninger. Kontaktpersonernes/mentorernes arbejdsmetode kan, idet der er et tæt samarbejde med den unges sagsbehandler, hele tiden afstemmes i forhold til sagen, og muligheden for at lave en helhedsorienteret indsats optimeres dermed. De fleste af de unge vil skulle have hjælp af deres kontaktperson/mentor til at lære at holde styr på deres økonomi eller til at læse diverse breve m.v. fra myndigheder, bank eller udlejer - breve, der måske tidligere bare ville blive lagt væk eller glemt, fordi mange af de unge slet ikke forstår indholdet af sådanne breve, og derfor ikke kan forholde sig dertil alene. Kontaktpersonerne/mentorerne vil kan også hjælpe de unge med at lære, hvordan man bor i egen bolig. Denne botræning kan fx ofte være koblet til afslutningen af en anbringelse på en specialefterskole, eller behovet herfor kan opstå, fordi den unge er ved at skulle flytte hjemmefra. Enkelte af de unge er fx ikke i stand til at afgrænse deres privatliv og kan ikke stille regler op overfor vennerne. Også i disse tilfælde kan kontaktpersonen/mentoren hjælpe den unge til en bedre social formåen. Der lægges vægt på, at arbejdet med den unge ikke afbrydes, selvom der opstår udeblivelser fra aftaler og/eller problemer med at komme i kontakt med vedkommende. Det gennemgående træk i den anvendte arbejdsmetode er således vedholdenhed. Tilbuddet til den unge indeholder udover den vedvarende kontakt og støtte fra kontaktpersonen/mentoren også både uddannelse og arbejde i et omfang, som er realistisk for den enkelte. Det tilstræbes således, at tilbuddene til den unge er så brede og differentierede som muligt, samt at de tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og udviklingsbehov, og at tilbuddene fastholdes til trods for eventuelle brud og skift indenfor andre områder af den unges tilværelse. Kontaktpersonernes/mentorernes primære opgave er på denne måde at støtte de unge til at kunne fungere i et uddannelsesforløb eller i en erhvervsmæssig tilværelse. 24

25 De unge får gennem kontaktpersonordningen/mentorordningen samt uddannelse eller virksomhedspraktik kort og godt styr på deres liv, så de kan danne de nødvendige livskompetencer i forhold til det at leve og fungere i det almindelige samfund. Anbringelse af unge i egen bolig med støtte fra Basen. Ide/formål: Ungegruppens tilbud om anbringelse af unge i egen bolig indeholder mulighed for støtte gennem Basen i hele døgnet til de anbragte unge. De unge kan således her komme i kontakt med Ungegruppen i alle døgnets timer. Basen er etableret som en del af et matrikelløst anbringelsestilbud og som en del af den samlede og helhedsorienterede ungeindsats i Hedensted Kommune. Der er således en erfaring om, at det er vigtigt for unge, der skal have ophold udenfor hjemmet at forblive i lokalområdet, så de kan fortsætte i fx det allerede eksisterende uddannelsestilbud og fritidstilbud og bevare netværket blandt venner og kammerater. Ved en anbringelse i egen bolig i Ungegruppens regi og med tæt kontakt til Basen, vil ophold udenfor hjemmet kunne komme til at være en meget lidt indgribende foranstaltning i den unges liv, hvilket i ethvert tilfælde må tilstræbes. Den unge kan i Ungegruppens Base på Rørkjærgaard få vejledning og rådgivning af medarbejderne i Ungegruppen eller bare en uformel snak. Der er således for de unge, som er anbragt i egen bolig, altid mulighed for kontakt til en voksen også om natten og i weekenden. Endvidere har de unge, som er anbragt i egen bolig, som en del af tilbuddet tilknyttet egen kontaktperson. Kontaktpersonen har sin daglige gang på Rørkjærgaard og indgår ligeledes i arbejdet her. Målgruppe: Målgruppen for anbringelse i eget værelse i regi af Ungegruppen er unge mellem 15 og 18 år, der har behov for, at der etableres en foranstaltning for dem i henhold til reglerne i Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 7 i form af en kort eller længerevarende anbringelse udenfor hjemmet. Beskrivelse af tilbuddets indhold: Basen og de dertil tilknyttede lejligheder er ikke en institution men helt grundlæggende ungeboliger, hvor unge, for hvem det i en kort eller længerevarende periode ikke længere er hensigtsmæssigt at bo hjemme, kan have ophold og modtage pædagogisk støtte og botræning i trygge rammer. Der er personalemæssigt døgndækning i Basen i det omfang, der er brugermæssigt behov derfor, og arbejdet foregår ud fra de principper, der ligger til grund for reglerne i Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 7 om anbringelse udenfor hjemmet i egen bolig. Den pædagogiske indsats har altid et socialt inkluderende og arbejdsmarkeds- 25