Tema og tendenser op til OK10 på det private arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema og tendenser op til OK10 på det private arbejdsmarked"

Transkript

1 Tema og tendenser op til OK10 på det private arbejdsmarked AC-organisationer og AC-klubber står over for at skulle forhandle fornyelser af overenskomster og aftaler i 2010 på en række private virksomheder. Dette papir giver et bud på de væsentligste temaer, som AC-organisationerne finder relevante at inddrage i forhandlingerne, og de tendenser, som arbejdsmarkedet afspejler nu og i den nærmeste fremtid. Det økonomiske udgangspunkt for de kommende overenskomstforhandlinger er anderledes, end det har været ved de seneste par overenskomstfornyelser, hvor der var opsving i økonomien. Det må derfor forventes, at arbejdsgiverne vil være mere tilbageholdende i forhold til den samlede økonomiske ramme, end tilfældet var for bare 3 år siden. Det må også forventes, at arbejdsgiverne vil forsøge at bruge den økonomiske krise som et argument for at presse rammen længere ned. Selv om det går dårligt for en virksomhed, skal lønnen være konkurrencedygtig i forhold til akademikerlønninger andre steder. Reallønnen skal sikres og gerne udvikles. Men det kan også være, at der denne gang skal være mere fokus på de bløde krav som fx forbedringer af barselsorlov, fravær ved barns sygdom eller andre principielle krav, som fx indførelse af bedre godtgørelsesrammer for usaglig opsigelse i overenskomsterne. Dette er krav som måske ikke er så omkostningstunge, men har en stor værdi for den enkelte. Det anbefales derfor generelt, at vende situationen ved at fremme nogle af de krav og ændringer af mere principiel karakter eller ikke-økonomisk karakter, som arbejdsgiverne normalt ikke er positive overfor. I det følgende indledes de enkelte temaer med forslag til krav, som efterfølgende uddybes. De mange temaer skal virke til inspiration for de enkelte overenskomstfornyelser. Det er svært at vide på forhånd, hvilke krav der kan opnås enighed om at gennemføre i den enkelte overenskomst, ligesom der også må foretages prioriteringer, da det ikke vil være alle krav, der kan forventes gennemført i den enkelte overenskomstfornyelse. Løn generelle lønstigninger til alle sikring af reallønnen Løntemaet forventes denne gang at blive påvirket af den aktuelle økonomiske krise. Det er dog langt fra alle brancher eller virksomheder der bliver mærkbart berørt. Dette afhænger bl.a. af, hvor påvirket virksomhedens og branchens indtjening er af den globale økonomiske afmatning og den finansielle krise. Der kan dog generelt ikke forventes lønstigninger i samme størrelsesorden som ved de sidste par overenskomstfornyelser. Der henvises i øvrigt til Pejlemærker i lønforhandlingerne på det private forhandlingsområde, som løbende opdateres fra AC og kan ses på or-

2 ganisationernes hjemmesider samt organisationernes lønstatistikker. Desuden henvises til konkrete resultater på andre AC-overenskomstområder. Det er AC-organisationernes anbefaling at reallønnen altid sikres i overenskomsterne, så medlemmernes købekraft hermed sikres. Arbejdsgivernes forventede modkrav om løntilbageholdenhed eller krav om nul-løsninger på grund af finanskrisen må ikke føre til, at reallønnen ikke sikres i overenskomstperioden. Når vi kommer tættere på forhandlingerne vil man med en større sikkerhed kunne opstille forventningerne til den økonomiske udvikling i perioden, og herved kunne opstille modeller for en udmøntningsprofil i perioden, der tager højde for en evt. afmatning i økonomien, der måske gradvist bliver forbedret. Alternativt kan der gøres overvejelser om en kortere overenskomstperiode eller midtvejsforhandlinger, så medlemmerne kan få en lønstigning der svarer til akademikernes lønudvikling på øvrige områder. Under alle omstændigheder bør der indtænkes instrumenter i kravene, der kan give medlemmerne del i gevinsten, hvis der indgås forlig med beskedne lønstigninger, og det så efterfølgende viser sig, at den økonomiske situation ændrer sig mærkbart for virksomheden i overenskomstperioden. Ligeløn og ligestilling ligelønsprincippet indskrives i overenskomsterne. udarbejdelse af kønsopdelte lønstatistikker til brug for årlige lønforhandlinger samt overenskomstfornyelse. større gennemsigtighed i løndannelsen. Der skal arbejdes for at sikre ligeløn mellem kønnene. Forskellige initiativer vil sammen med kønsopdelte lønstatistikker kunne hjælpe med dette. For at fremme ligestillingen anbefales det derfor at der rejses et eller flere af ovenstående krav sammen med relaterede ligestillingskrav vedr. barsel og barns sygdom jf. nedenfor. Barsel forlængelse af barselsorlov/forældreorlov med sædvanlig løn øremærkede forældreorlovsrettigheder til far fuld pensionsdækning under den ulønnede barselsorlov/forældreorlov mere orlov med sædvanlig løn ved flerbarnsfødsler forældreorlovsrettigheder til registrerede partnere forældre med børn under 7 år får ret til deltid med fuld pensionsindbetaling Bedre forhold under barsel er fortsat et tema, der nyder bred forståelse i samfundet og blandt flere arbejdsgivere. Det anbefales derfor, at arbejde for fuld løn under barsels-/forældreorlov, pensionsdækning af orlovsperioden uden løn, længere obligatorisk orlov til mænd med fuld løn og mere orlov med fuld løn til tvillingeforældre. Også registrerede partnere bør være omfattet af orlovsordningerne. Familie og arbejdslivskommissionen foreslog i foråret 2007, at der sker en øremærkning af orlov til mænd, og opfordrede arbejdsmarkedets parter til at håndtere ønsket i overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Dette er fortsat aktuelt at få gennemført. 2

3 Det anbefales derfor at gå efter at sikre fuld løn i stadig længere dele af barselsorloven, samt at en del af orloven øremærkes til mænd. For at sikre at kvinderne har lige så meget pension til alderdommen som mændene, bør der ydes fuld pension for hele barselsorloven, også for de perioder hvor der ikke udbetales løn. Ferieretligt sidestilles arbejdsgiverens indbetaling af pensionsbidrag i den ulønnede del af orlovsperioden med løn, hvorfor der også optjenes fuld løn til ferien det efterfølgende år. Der er desuden et generelt behov for, at sikre mulighederne for, at forældre med børn under 7 år, kan få nedsat arbejdstid med fuld pensionsindbetaling. I AC-organisationernes overenskomst med Boligorganisationernes Landsforening indgået juni 2009, er der aftalt barselsorlov med fuld løn og pension i 52 uger, heraf er 6 uger forbeholdt faren. Også hos Novo Nordisk er der ret til fuld løn og pension i op til 52 uger. I TDC-overenskomsten er det for AC ere aftalt, at forældreorlovsperioden på 10 uger med fuld løn kan ydes til begge forældre, selvom de begge er ansat i TDC. TDC samt CSC giver desuden fuld pensionsdækning i den ulønnede del af barselsorloven. I en række af de store LO-overenskomster har man indført øremærket barselsorlov på 3 uger til faderen, så der nu er 23 uger med løn efter fødslen. Ved OK08 på det offentlige område blev der aftalt en model, som efter barnets uge 14 øremærker 6 uger med løn og pension til far, 6 uger med løn og pension til mor, og 6 uger med løn og pension til deling. En tilsvarende model er aftalt i Kræftens Bekæmpelse. Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked med tilhørende bekendtgørelser har siden 2006 givet arbejdsgiverne refusionsadgang for en del af den udbetalte løn under graviditet og barsel. Den seneste ændring, som har virkning fra 1. juli 2009 giver arbejdsgiverne ret til refusion for forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft på kr. 159,75 pr. time. Refusionen kan maksimalt udbetales for i alt 29 uger, fordelt på 4 uger før fødsel, herefter 2 uger til hhv. mor og far, samt 21 uger som er fælles for forældrene. Refusionsadgang indebærer, at virksomheden nu kan få refusion på op til ca kr. pr. medarbejder pr. måned som der udbetales løn under barsel til. Hertil kommer, at der også er adgang til barselsdagpengerefusion. På de virksomheder, hvor der ikke i forvejen er bedre ordninger, bør dette give anledning til, at få virksomheden til at indgå aftale om fuld løndækning i denne periode, eller som minimum en løndækning svarende til alt det, der kan fås fra barselsfonden. Man bør være omfattet af ordningen fra første ansættelsesdag. Børns sygdom ret til fravær med sædvanlig løn ved barnets første og anden sygedag ret til fravær med sædvanlig løn i et antal dage i hver sygeperiode i tilfælde af pasning af eget, hjemmeboende, sygt barn som er 14/18 år eller derunder. ret til afspadsering eller frihed uden løn i forbindelse med eget barns sygdom. ret til fornøden frihed med løn til at ledsage barnet til konsultation hos læge eller tandlæge efter aftale med arbejdsgiveren 3

4 ret til fravær med løn ved barns sygdom uafhængigt af, om det er barnets første sygedag. ret til fravær med løn i et antal dage til pasning af sygt barnebarn under 14 år I flere af de aftaler, som er indgået i de senere år bl.a. med TDC, Boligselskabernes Landsforening og Dansk Bibliotekscenter A/S er det lykkedes at indarbejde aftaleelementer, der skaber mere fleksible vilkår i forbindelse med børns sygdom. Aftalerne er ofte kombineret med hjemmearbejdspladser, der muliggør, at der kan arbejdes hjemmefra, så forældrene samtidig kan tage sig af syge børn, hvilket dog ikke altid er uproblematisk. Erfaringerne fra de virksomheder, der giver sådanne muligheder viser, at omkostningerne for arbejdsgiverne er minimale og fordelene for medarbejderne meget store. Ret til fravær og betaling af fuld løn i forbindelse med barns sygdom behøver ikke kun at dreje sig om den traditionelle barns første sygedag men kan også dreje sig om flere andre elementer jf. kravsforslagene i boksen ovenfor. Familie og arbejdslivskommissionen anbefaler, at der gives ret til 2 dages frihed med løn til begge forældre ved barns sygdom uanset hvor i sygdomsforløbet der er brug for at holde fri. Derudover anbefaler kommissionen, at der bliver mulighed for, at andre end barnets forældre kan passe barnet, når det bliver sygt f.eks. som omsorgsdage til bedsteforældre. I TDC-overenskomsten er der ikke aftalt noget maksimum på antallet af fraværsdage med sædvanlig løn i forbindelse med barns sygdom. Retten til fravær med sædvanlig løn gælder i rimeligt omfang, og kan kombineres med afspadsering af eventuelt opsparet merarbejde. I overenskomsten med Kræftens bekæmpelse er der desuden aftalt ret til fravær med sædvanlig løn til egen eller barns undersøgelse eller behandling hos læge eller tandlæge. I overenskomsten indgået med Boligselskabernes Landsforening i 2009 er der bl.a. aftalt ret til tjenestefrihed med løn af kortere varighed når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødvendigt, at den ansatte er til stede øjeblikkeligt. Der er også ret til fravær med løn i op til 5 dage om året ved børns hospitalsindlæggelse. Ved pasning af alvorligt syge børn under 18 år i hjemmet eller pasning af døende i hjemmet er der ligeledes aftalt ret til fuld løn, når forholdet er omfattet af dagpengelovens 19 a hhv. 104 i lov om social service. Det vil også være oplagt at gå efter løndækning til de fraværsperioder, der er omfattet af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, hvilket er aftalt i flere overenskomster. Endelig kan der overvejes at rejse krav om ret til løn under orlov til pasning af nærtstående døende i eget hjem i de situationer, hvor der efter lovgivningen kan oppebæres plejevederlag. 4

5 Ferie og feriefridage indgåelse af ferieaftale der giver ret til 5 feriefridage ud over ferielovens 5 ugers ferie dispositionsret over de særlige feriefridage ret til udbetaling af overført ferie ved ansættelsens ophør ret til udbetaling af feriefridage ved fratræden forhøjelse af de særlige ferietillæg individuel mulighed for tilkøb/konvertering til feriefridage frihed med løn på særlige dage fx juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj, Grundlovsdag samt klemmedage (fx fredag efter Kr.Himmelfartsdag og/eller hverdage mellem jul og nytår). AC-organisationerne anbefaler at man på de overenskomstområder, hvor der ikke allerede er aftalt ret til minimum 6 ugers betalt ferie bliver prioriteret indførelse af en ferieaftale, der giver ret til 5 ugers ferie samt 5 feriefridage. I forhold til feriefridagene, så anbefales det, at der aftales, at medarbejderen har dispositionsretten til disse. Dette indebærer, at medarbejderen med et passende varsel kan meddele, hvornår disse afholdes under forudsætning af, at det er foreneligt med arbejdet. Arbejdsgiveren kan således ikke varsle feriefridagene til afholdelse. Heller ikke i en fritstillingssituation. Ikke afholdte feriefridage skal komme til udbetaling ved en fratræden. I overenskomsten med Frederiksbergs Forsyning A/S er der aftalt 10 feriefridage ud over de 5 ugers ferie, der følger af ferieloven. I BL-overenskomsten er der aftalt 5 feriefridage. Desuden er 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag aftalt som fridage med fuld løn. Endelig er der aftalt et særligt ferietillæg på 3,0 pct. Der er store variationer i størrelsen på det særlige ferietillæg på de enkelte overenskomstområder. Ferielovens regler giver ret til et særligt ferietillæg på 1 pct. jf. ferielovens 23, stk. 2. På det offentlige område er der ligeledes ret til 6 ugers ferie. I kommuner og regioner er det særlige ferietillæg (særlig feriegodtgørelse) aftalt forhøjet til 1,95 pct. For de statsansatte udgør den særlige feriegodtgørelse 1,5 pct. Orlov/Sabbat samt modvirkning af stress og udbrændthed optjening af ret til orlov med løn (sabbat) faglig orlov ret til orlov med ret til genindtrædelse i tilsvarende stilling efter endt orlov udarbejdelse af stresspolitik sundhedsfremmende initiativer Mange medlemmer efterlyser mulighed for at tage orlov i en længere periode. Flere arbejdsgivere har samtidig et stort behov for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Et godt bud på et tiltræknings- og fastholdelseselement kan være introduktion af en orlovsmodel, der muliggør, at medlemmerne kan optjene en ret til orlov i længere tid med løn. 5

6 Modellen for en arbejdsgiverbetalt orlov i overenskomsten kunne være, at medarbejdere omfattet af overenskomsten efter en længere optjeningsperiode får ret til arbejdsgiverbetalt orlov til efteruddannelse. Som eksempel kan henvises til overenskomsten for Folkekirkens Nødhjælp, hvor der efter hvert 4. års ansættelse optjenes 2 ugers faglig orlov med løn. Hensigten er at sikre faglig opkvalificering og forøget trivsel. I overenskomsten for akademiske programmedarbejdere ved Danmarks Radio optjenes der ret til 8 ugers tjenestefrihed med løn (sabbat) for hvert 6. ansættelsesår. Tjenestefriheden skal som hovedregel afholdes i forlængelse med afviklingen af hovedferie, så det bliver en relativ lang periode vedkommende er væk fra arbejdet. Der ydes desuden et engangstillæg (sabbatydelse) på kr ; Det vigtigste argument overfor arbejdsgiverne vil være, at modellen er velegnet til fastholdelse af kvalificerede medarbejdere: Hvis man forbliver på arbejdspladsen, så kommer der på sigt en bonus i form af orlov, og medarbejderen får mulighed for at lade batterierne. Kravet om orlov/sabbat vil være oplagt at komme igennem med i en situation, hvor finanskrisen gør, at virksomheden ikke nu og her har mulighed for at bruge mange midler på lønbudgettet. Der bør dog indtænkes muligheder for, at den ansatte får udbetalt sin forholdsvise andel af det optjente, hvis vedkommende fratræder inden orloven/sabbatten kan udløses/afholdes. Hos Boligselskabernes Landsorganisation er der aftalt adgang til orlov uden løn i indtil 12 måneder, med ret til at genindtræde i et lignende job efter endt orlov. Også af hensyn til at modvirke stress og udbrændthed er det vigtigt at sætte dette emne på dagsordenen ved overenskomstfornyelserne. Der skal nås mere og mere på den samme tid. Arbejdsdagen er i dag mere hektisk end nogensinde før. Der kan fx rejses krav om, at der udformes en stress-politik på virksomheden, hvor der fastlægges dels hvordan man forebygger stress, og dels hvilket beredskab, der kan trækkes på, når en medarbejder begynder at få stress. Medarbejdernes trivsel og sundhed, herunder stress, er meget vigtige temaer, også for den enkelte arbejdsplads. Derfor bør der som udgangspunkt ikke anvendes overenskomstmidler på sådanne tiltag. Der kan argumenteres for, at det bør være en del af virksomhedens personalepolitik, således at indsatsen entydigt finansieres som en naturlig del af virksomhedens sikring af de ansattes trivsel og velfærd i dagligdagen. På visse overenskomster fx CSC afsættes en promille af lønsummen som et symbolsk beløb til at motivere ledelsen til at igangsætte sundhedsfremmende initiativer. På det offentlige område blev der ved OK08 bl.a. aftalt gennemførelse af trivselsmålinger. Seniorordninger seniorfridage fuld pension ved overgang til deltidsansættelse 6

7 Den høje andel af ældre medarbejdere der går på pension, samt de kommende små ungdomsårgange har bl.a. ført til flere initiativer fra Folketinget med henblik på at sikre arbejdsstyrken på sigt. Der er således vedtaget lovgivning, der gradvist forhøjer pensions- og efterlønsalderen, samt forhøjer alderskriteriet til 70 år for, hvornår der lovligt kan aftales pligtig afgangsalder fra arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at evt. overenskomstbestemmelser om pligtigt afgangsalder under 70 år som udgangspunkt er ugyldige, med mindre overenskomstbestemmelsen er indgået før 28. december 2004 (tidspunktet for lovændringens ikrafttræden), og aldersbestemmelserne er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt forhold indenfor rammerne af dansk ret. Overenskomstbestemmelser om pligtig afgangsalder der er indgået i perioden 28. december 2004 og frem til 31. december 2007 kan kun opretholdes frem til det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør. Evt. bestemmelser om pligtig afgangsalder under 70, som er indgået efter 1. januar 2008 kan ikke opretholdes. Forhøjelsen og fjernelsen af alderskriteriet i forbindelse med pligtsmæssig fratræden, gør det oplagt at følge efter i overenskomsterne med attraktive fastholdelsesinitiativer, fx seniorordninger. Det kan fx være en delvis reduktion af arbejdstiden, en mere lempelig flekstidsaftale kombineret med deltid eller bedre ferieaftaler. En anden mulighed kan være delvis lønkompensation til seniorer på nedsat tid, eller egentlige seniorjob, hvor fx tidligere ledende medarbejdere eller specialister kan gå på aftægt. Ved udarbejdelsen af seniorordningerne skal man dog iagttage forbuddet mod diskrimination på grund af alder som følger af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Beskyttelsen mod forskelsbehandling pga alder gælder for både unge og ældre. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder indebærer, at der som udgangspunkt ikke må lægges vægt på en lønmodtagers alder i forbindelse med beskæftigelse, heller ikke i forbindelse ved fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår. Det bagvedliggende EU-direktiv giver dog mulighed for at gennemføre seniorordninger, når det er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Seniorordningerne skal derfor have til formål at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet. Den finansielle krise kan dog på kort sigt være en hindring for seniorordningerne i en situation, hvor virksomheden måske står over for at skulle reducere i medarbejderstaben. I overenskomsten med Boligorganisationernes Landsforening er der aftalt seniorfridage med fuld løn. Der er aftalt ret til fri 2 dage om året fra det 58. år. 4 dage om året fra det 60. år, og 6 dage om året fra det 62. år. Ved OK08 på det offentlige område blev der bl.a. aftalt seniordage eller seniorbonus. Tillidsrepræsentanter forbedret opsigelsesbeskyttelse til TR og TR-suppleanter forbedrede godtgørelsesrammer ved afskedigelse af TR og TR-suppleanter forbedrede regler for valg af og arbejde som TR 7

8 Sikring af TR`s lønudvikling Der er fortsat behov for at forbedre medarbejderrepræsentanterne adgang til information, indflydelse og dialog. Klubformand, medarbejderrepræsentanter og tillidsrepræsentanter udfører vigtige opgaver for sine kollegaer og havner ofte i udsatte positioner. Derfor er der behov for at sikre beskyttelsen samt arbejdsbetingelserne for medarbejdernes repræsentanter, herunder klubformænd, i overenskomsterne. Der er fortsat mange steder behov for at aftale forbedrede regler for valg af TR, vilkår for TR-arbejdet, herunder tid til TR-arbejdet, samt forbedrede TRopsigelsesregler. Det er vigtigt at sikre, at afskedigelsesbeskyttelsen også gælder for TR-suppleanterne, ligesom også sikkerhedsrepræsentanternes og deres suppleanter kan have behov for en forbedret beskyttelse. I TDC blev det ved sidste aftalefornyelse aftalt, at afskedigelse af TR som minimum skal ske med et varsel på 6 måneder, og såfremt der ikke foreligger tvingende specifikke årsager, gives en ekstraordinær godtgørelse på 6 måneders løn. I øvrigt gælder der i TDC overenskomsten og i mange andre overenskomster, at en tillidsrepræsentants afskedigelse og uansøgte forflyttelse skal begrundes i tvingende, specifikke årsager. Desuden gælder, at sagen skal forhandles mellem selskabet og den pågældende organisation forinden en tillidsrepræsentant kan afskediges eller forflyttes uansøgt med den virkning, at vedkommende forhindres i at udføre sit tillidsrepræsentanthverv. Varsel om opsigelse kan ikke afgives, førend denne forhandling har fundet sted. I overenskomsten med Boligorganisationernes Landsforening er der aftalt en række bestemmelser der sikrer valg af TR, samt penge til klubarbejde. I LO-DA Hovedaftalen er der også aftalt regler for TR-beskyttelse, hvorefter TR alene kan afskediges efter forudgående fagretlig behandling (organisationsforhandling og evt. afskedigelsesnævn). Ved OK08 blev der på det offentlige område aftalt forlænget opsigelsesvarsel til TR, så det nu udgør funktionærlovens opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder (forudsat tvingende årsager). På det offentlige område blev der desuden ved OK08 aftalt, at der lokalt skal aftales et tillæg for TR-funktionen. Det er tilsvarende aftalt i overenskomsten med Frederiksberg Forsyning. Kravet kan også formuleres som en sikring af TR s lønudvikling, så den som minimum modsvarer gennemsnittet af det som akademikerne på virksomheden reguleres med ved de lokale forhandlinger. Det er afgørende, at TR s lønudvikling ikke påvirkes negativt af, at der bruges tid på TR-arbejdet. Fleksible lønpakker - Total reward adgang til bruttotræksordninger kompensation for multimedieskatten Frit valg imellem forskellige goder som en del af aflønningen vinder større og større indpas på de danske virksomheder. 8

9 Ved indgåelse af sådanne aftaler bør man være opmærksom på: kun at medtage områder, hvor den enkeltes individuelle valg ikke påvirker kollegers forhold negativt o f.eks. kan løn under barsel eller seniorordninger ikke meningsfyldt finansieres individuelt. Desuden kan forskellige regler internt i en gruppe af kolleger om merarbejde eller resultatløn kan give store gnidninger ved den løbende fordeling af arbejdet at sikre tilbagekøbsret, o o o individuelt, fordi et togkort eller en parkeringsplads kan miste sin værdi hvis man flytter, en avis kan miste sin relevans, og værdien af en internetopkobling kan ændre sig, kollektivt, fordi forudsætningerne i skattelovgivningen kan ændre sig. sådanne fleksible lønpakker, kan koste i perioder, hvor lønudviklingen er ringere, afhængig af hvordan de regnes med i lønsummen. Man skal dog undersøge beskatningsgrundlaget nøje først. Selv om der lovligt kan aftales en bruttotræksordning for et gode, kan man godt risikere, at blive fuldt beskattet af godets markedsværdi bagefter, hvis ikke man ikke opfylder kriterierne for skattefritagelsen/skattebegunstigelsen. Forårets skatteforlig Forårspakken 2.0 medfører en række konsekvenser, som det dog endnu er for tidligt at fastlægge rækkevidden af. Et eksempel er indførelsen af beskatningen af arbejdsgiverbetalte hjemmeopkoblinger/bredbåndsforbindelser som tidligere har været skattefritaget, hvis det var til arbejdsmæssig brug, og der var direkte adgang til arbejdspladsens netværksdrev. At medarbejdere nu skal til at betale for at kunne arbejde hjemme bør være en omkostning, der kan sendes videre til arbejdsgiveren. Der bør derfor uafhængigt af overenskomstfornyelserne rejses krav om et særligt multimedia-løntillæg på 3826 kr. til medarbejdere der betaler topskat, og 2073 kr. til øvrige, hvilket modsvarer multimediabeskatningen. Det anbefales at løntillægget holdes udenfor den økonomiske ramme for overenskomstresultatet, så medarbejderne ikke kommer til at betale for at arbejde hjemme. Pension pensionen udbygges til 17 % pension af alle løndele frit valg mellem løn, frihed eller pension over 16% afskaffelse af karensbestemmelser Det er AC-organisationernes anbefaling, at niveauet på pensionsordningerne på det private arbejdsmarked kommer op nærheden af 17 % evt. med mulighed for, at det aftales, at en mindre procentdel kan konverteres til løn eller frihed. Desuden bør alle løndele i form af fx tillæg, bonus og resultatløn gøres pensionsgivende. På det private akademikermarked er der fortsat en meget varierende pensionsdækning. Pensionsprocenten i de private overenskomster svinger typisk mellem 15 og 18 %. På ATP-overenskomsten er den samlede pensionsindbetaling 18 % (13 % + 5 %). I TDC betales samlet set 15 % i pension, og det blev ved overenskomstresultatet i foråret 2007 aftalt, at der nu gives pension af samtlige løndele inklusiv bonus, provision, resultatløn m.v. Pensionsprocenten kan også være lavere, hvis opbygningen af en pensionsordning først er blevet iværksat for nyligt. Dette er tilfældet hos Eurofins A/S, hvor der gælder en 3 % pensionsordning, hvor virksomheden 9

10 betaler 2 % og medarbejderen 1%. Her vil det være vanskeligt at forestille sig, at pensionen hæves til 17 % allerede denne gang. I flere overenskomster er der aftalt karensbestemmelser for hvornår medarbejderen bliver omfattet af pensionsordningen. I Eurofins A/S skal man være over 20 år og have 9 måneders anciennitet i virksomheden, før man bliver omfattet af pensionsordningen. Det er vigtigt, at man kommer i gang med pensionsoptjeningen så hurtigt som muligt, så derfor bør man arbejde for, at karensbestemmelserne ophæves. Klausuler rammer for kunde- og konkurrenceklausuler samt jobklausuler Der bør ikke indgås nogen former for klausuler i selve overenskomsten. Hvis arbejdsgiveren fastholder, at der skal være klausuler på arbejdspladsen, så kan det være fornuftigt at tage en drøftelse af rammerne. Der bør arbejdes for, at kunde- og konkurrenceklausuler samt jobklausuler indgås i mindst muligt omfang, og kun når formålet ikke antages at kunne opnås på anden vis, fx ved henvisning til alm. loyalitetsforpligtelse eller markedsføringslovens bestemmelser om forbud mod viderebringelse og udnyttelse af erhvervshemmeligheder. Det kan overvejes at rejse som et krav, at AC-organisationerne får en aftaleret i overenskomsten til at aftale rammer for kunde- og konkurrenceklausuler samt jobklausuler og hvilke konkrete stillinger, der kan omfattes af sådanne klausuler. Der bør på virksomheden være åbenhed om, hvilke type stillinger, som er omfattet af forskellige former for klausuler. Der henvises i øvrigt til funktionærlovens regler om kunde- og konkurrenceklausuler samt lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler, som trådte i kraft 1. juli Med virkning fra 1. juli 2009 finder loven om jobklausuler tillige anvendelse på jobklausuler indgået før lovens ikrafttrædelse. Lovens bestemmelser om kompensation kan fraviges ved kollektiv overenskomst, men det kan ikke tilrådes, at kompensationen sættes lavere end de 50 % som loven angiver. Forbedring af vilkår ved opsigelser mv FUL 2a godtgørelse selvom adgang til arbejdsmarkedspension FUL 2b anciennitetskravet ved godtgørelse for urimelig afskedigelse ophæves eller nedsættes. FUL 2b udvidelse af godtgørelsesrammen til 52 ugers løn ved usaglig afskedigelse ophør af 120-dages reglen jf. FUL 5, stk. 2. Funktionærloven indeholder bl.a. en række minimumsbestemmelser om, hvornår der kan ydes godtgørelse i forbindelse med afskedigelse og fratræden mv. Det anbefales at forbedre en række af disse vilkår ved aftale gennem overenskomstfornyelserne. 10

11 Det kan desuden overvejes, at indføre bestemmelser i overenskomsten som forbedrer vilkårene i forbindelse med afskedigelsesrunder. Dette kan fx være i form af ret til kompetenceudvikling, omplacering, jobbank og forlængede opsigelsesvarsler. 2a Funktionærlovens 2a giver funktionærer, som har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i hhv. 12, 15 eller 18 år ret til et fratrædelsesbeløb svarende til hhv. 1, 2 eller 3 måneders løn i forbindelse med en uansøgt opsigelse. Beløbet kommer dog ikke til udbetaling, hvis funktionæren på fratrædelsestidspunktet har ret til at oppebære folkepension eller alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50 år. På statens område blev der ved OK08 aftalt, at fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2a også ydes i tilfælde, hvor den ansatte på afskedigelsestidspunktet vil oppebære alderspension fra arbejdsgiveren. Det foreslås, at der bliver rejst krav om ret til 2a fratrædelsesgodtgørelse selv om den ansatte ved fratrædelsen oppebærer alderspension fra arbejdsgiveren. 2b En (urimelig) afskedigelse bliver først omfattet af FUL 2b, når funktionæren på opsigelsessestidspunktet har været ansat i et år. Dette betyder derfor, at arbejdsgiverne i princippet har frit spil ved afskedigelser inden for det første ansættelsesår, da det ikke er behæftet med nogen godtgørelseshjemmel at gennemføre en urimelig afskedigelse indenfor det første ansættelsesår. Der gælder heller ikke noget krav om, at arbejdsgiveren skal give en advarsel først. Medlemmerne risikerer derfor at få en opsigelse, der er begrundet i egne forhold, og hvor medlemmet ikke har haft mulighed for at rette op inden opsigelsen. Dette kan føre til karantæne i a-kassen for selvforskyldt ledighed. Organisationerne vil ikke have nogen juridiske muligheder for at reagere overfor usagligheden. Perioden bør derfor afskaffes eller nedsættes. Funktionærlovens 2b fastsætter en godtgørelsesramme svarende til lønnen i halvdelen af opsigelsesvarslet. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen dog udgøre indtil 3 måneders løn. For funktionærer med 10 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan godtgørelsen udgøre 4 måneders løn og ved 15 års uafbrudt beskæftigelse kan godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn. Efter arbejdsretlig praksis udgør godtgørelsesniveauet traditionelt mellem ½ og 2/3 af godtgørelsesrammen afhængigt af sagens karakter. I LO-DA hovedaftalen er der fastsat en godtgørelsesramme på indtil 52 ugers løn i forbindelse afskedigelsesnævnets udmåling af en godtgørelse for urimelig afskedigelse. Ved at indføre en tilsvarende godtgørelsesramme i AC-overenskomsterne vil man kunne hæve godtgørelsesniveauet ud over, hvad der følger af sædvanlig funktionærretlig praksis. 11

12 På det offentlige område gælder for AC s overenskomster i stat, kommune og regioner, at sager om usaglig afskedigelse kan behandles fagretligt (dvs. adgang til indbringelse for faglig voldgift/afskedigelsesnævn) hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere ned 5 måneder for statens vedkommende og 8 måneder i kommuner/regioner. Den faglige voldgift/afskedigelsesnævnet kan tilkende en godtgørelse under hensyntagen til sagens omstændigheder og den pågældendes anciennitet. Det anbefales at der rejses krav om en forbedret beskyttelse mod urimelig afskedigelse både hvad angår en forhøjet (maksimum) godtgørelsesramme, samt at beskyttelsen gælder fra et tidligere tidspunkt fx første ansættelsesdag eller efter udløbet af prøvetiden, hvis en sådan aftales. 120-dages regel (sygdom) Når en funktionær har modtaget løn under sygdom i sammenlagt 120 dage indenfor de seneste 12 måneder, kan funktionæren afskediges med en måneds varsel forudsat, at afskedigelsen finder sted i tilknytning til udløbet af de 120 dage og at funktionæren fortsat er sygemeldt, samt at der for det pågældende ansættelsesforhold er aftalt, at 120 dages reglen finder anvendelse. På en lang række overenskomstområder er 120-dages reglen allerede blevet afskaffet. Tilsvarende gælder på det offentlige område. I stedet skal der foretages en konkret vurdering af sygdommens varighed og belastning for arbejdspladsen, herunder udsigterne til at funktionæren kan genoptage arbejdet eventuelt delvist. Funktionæren bevarer herved sit fulde opsigelsesvarsel i henhold til funktionærloven. Det anbefales, at der rejses krav om ophævelse af 120-dages reglen i overenskomsten, så der gives samme vilkår i forbindelse med sygdom, som gælder på det offentlige område. Ændringerne i reglerne om lægeerklæringer (mulighedserklæringer) samt reglerne for opfølgende sygesamtaler aktualiserer denne overvejelse. I overenskomsten med Kræftens bekæmpelse er der aftalt ret til fravær med løn til at ledsage familie, slægt og andre nærtstående til lægeundersøgelser mv. i forbindelse med en kræftsygdom. Desuden er der ret til fravær med løn i forbindelse med egen og barns undersøgelse og behandling hos læge eller tandlæge. Endelig har en tilkaldedonor ret til frihed med løn. Arbejdsgivernes krav samt afledte krav En række andre temaer og tendenser kan også komme på spil ved de kommende overenskomstfornyelser enten ved at arbejdsgiver rejser krav om det, eller ved at andre lønmodtagergrupper dagsordensætter det. Særligt hvis andre lønmodtagergrupper sætter fokus på emner, som normalt ikke hører hjemme i en overenskomst, men mere kan betragtes som personalepolitik og/eller personalegode, gælder det om at holde det fri fra overenskomstforhandlingerne, så de ikke herved bliver finansieret af overenskomstmidler. 12

13 Kompetenceudvikling Der forventes at komme fokus på kompetenceudvikling fra LO s side denne gang. Derfor kan kompetenceudvikling også blive et større tema for akademikerområdet selv om, at akademikerne generelt er gode til at få arbejdsgiverne til at finansiere efter-/videreuddannelse. På LO-DA området har der i mange år været aftalt forskellige uddannelsesfonde som virksomhederne betaler til. For ansatte omfattet af industriens overenskomster er der også med virkning fra 2009 aftalt en uddannelsesfond, som giver ret til 2 ugers betalt selvvalgt uddannelse finansieret over Industriens Kompetenceuddannelsesfond. Kompetenceudviklingselementerne må ikke føre til, at overenskomsten betaler for kompetenceudvikling, som man i forvejen kunne få arbejdsgiveren til at betale. Det skal også sikres, at akademikerne ikke bliver omfattet af LO s uddannelsesfonde. Kompetenceudvikling kan fx indføres i de kollektive overenskomster i form af følgende konkrete eksempler: 1) Formulering i aftalerne om en ret og pligt til at modtage efter- /videreuddannelse hvert år. 2) Ret til en årlig plan for kompetenceudvikling, der udpeger individuelle mål og midler og afsætter den relevante tid til uddannelse. 3) Ret til minimum fem betalte uddannelsesdage årligt. 4) Ret til at modtage minimum 10 dages betalt efteruddannelse i forbindelse med afskedigelse. 5) Ret til at virksomheden finansierer individuelle uddannelsesforløb og træning uden for arbejdstiden. 6) Sikring af tid til efteruddannelse indenfor opgavenormeringen. 7) Ret til selvvalgt og mere langsigtet kompetenceudvikling f.eks. 1 uge om året som en mobilitetsfremmende formålsbestemt orlov (Se f.eks. akademikeroverenskomsten på CSC). I Overenskomsten med Boligselskabernes Landsforening er aftalt en årlig ret til at deltage i op til 10 dages relevant efter- /videreuddannelse. Jobløn Stadig flere arbejdsgivere rejser krav om at indføre jobløn med henblik på at overtids- og arbejdstidsbestemmelser i aftalerne falder væk. Joblønsordninger kan sammensættes på forskellig måde. I DR skal der ydes et joblønstillæg til de medarbejdere, der er på jobløn. På ATP-overenskomsten er det en beløbsgrænse, der afgør, om man er på jobløn. Det må give anledning til nøje overvejelser at gå med til denne type aflønning, da det nemt kan udvide den samlede reelle arbejdstid og udhule reallønnen samlet set for medarbejdergruppen på en virksomhed. Hertil er der utvivlsomt en sammenhæng mellem på den ene side stress, nedslidning og sundhed, og på den anden side belastningen fra et stort arbejdspres, som jobløn eller højere arbejdstid kan medføre. Jobløn kan dog (hvis ordningen formuleres rigtigt) bevirke, at der bliver større klarhed om arbejdstidsbestemmelserne i en 13

14 virksomhed, hvilket var årsagen til, at TDC har fået en joblønsbestemmelse (dog kun gældende et fåtal). Ansættelse på jobløn bør være efter eget valg og med mulighed for at vælge det fra igen, samt med bevarelse af bestemmelser om henholdsvis den gennemsnitlige arbejdstid og merarbejdsbetaling. Derudover bør arbejdstidsdirektivets krav om maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit fordelt over en fire-måneders periode indføres i overenskomsten. Hvis den samlede aflønning i en joblønsordning ikke skønnes at modsvare, at der gives afkald på overtids- og arbejdstidsbestemmelserne i overenskomsten, kan et modtræk være, at foreslå en individuel Plustidsordning, som kun omfatter dem, som ved individuelt tilvalg, ønsker at arbejde mere. Dette blev indført på det offentlige område ved OK08. Den enkelte medarbejder kan her vælge at arbejde fast op til fx 42 timer om ugen, og få fast løn og pension af de 42 timer. Herved sparer arbejdsgiveren på overtidsbetalingen. Den ansatte får til gengæld en fast indtægt af de 42 timer om ugen, ligesom at nogle af de gratis ekstratimer som mange akademikere i forvejen lægger i en virksomhed, herved bliver honoreret. En anden model kunne være, at de ekstra timer spares op til frihed på et senere tidspunkt fx en længere periode med betalt frihed. Modellen kan også kombineres med delvis honorering fx jobløn for 40 timer/ugen og opsparing på fx 3 timer hver uge. Bonus Nogle arbejdsgivere ønsker resultat-, bonus- eller provisionsaflønning. Det kan være en fordel at gå indgå sådanne aftale, men det er vigtigt at sikre sig, at den fast løn som minimum sikrer reallønnen. Bonus må så komme oveni. 14

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) KTO Sekretariatet 10. oktober 2007 Sagsnr.: 1127.27 KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) Idet KTO s formål for forhandlingerne ved OK-08

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN MÆGLINGSFORSLAG fra FORLIGSMANDEN 30. juni 2010 Mæglingsforslaget indebærer fornyelse af nedenstående overenskomster for perioden 1. juni 2010-31. maj 2012: 2007 Overenskomst mellem DR og AC-organisationerne

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer

Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Vejledning til ansættelseskontrakt for privatansatte bibliotekarer Generelle bemærkninger Medarbejder og arbejdsgiver vil normalt have en fælles interesse i at have afklaret, hvilke vilkår der er gældende

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Privatansattes standardkontrakt

Privatansattes standardkontrakt Privatansattes standardkontrakt Mellem undertegnede (virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer) Herefter kaldet virksomheden Og medundertegnede Kommentarer Arbejdsgiverens navn, adresse og CVR-nummer skal

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Opsigelse 2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Selve opsigelsen 3 3. Opsigelsesvarsler 4 4. Forhold i opsigelsesperioden 5 5. Fratrædelsesgodtgørelser

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Seniorsamtaler... 4 4 Lokal

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode.

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode. Orientering Landsoverenskomsten for IT Indgåelse af aftale på ITområdet Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om Strategiske fornyelse af overvejelser:

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013 Ferieregler Senest opdateret 29. april 2013 Udarbejdet af sekretariatssamarbejdet mellem Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Deutscher Schul- und Sprachverein

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie

CIRKULÆRE: 005 Overførsel af ferie Cirkulære: Cirkulære nr. 005 Udgivet første gang 04-02-2003 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Bilag A og B Indsættes: I Servicemappen under pkt. 8.2 Indhold

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Hovedelementerne i. KTO-forliget 2008 på KL s område

Hovedelementerne i. KTO-forliget 2008 på KL s område KTO Sekretariatet 1. marts 2008 1195.4 Hovedelementerne i KTO-forliget 2008 på KL s område Den 1. marts 2008 er der opnået enighed mellem KL og KTO om et 3-årigt forlig. KTO-forliget indebærer bl.a. at

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST POST Overenskomst mellem Post Danmark og 3F for arbejdsledere og specialister m.fl. Industriens Overenskomst 2010 med tilhørende lokalaftaler mellem Post Danmark og 3F gældende

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S 1. Generelle forhold: Alene medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

OVERENSKOMST. 1. april 2009 2011. mellem. Boligorganisationernes Landsforening

OVERENSKOMST. 1. april 2009 2011. mellem. Boligorganisationernes Landsforening OVERENSKOMST 1. april 2009 2011 mellem Boligorganisationernes Landsforening og Arkitektforbundet Danmarks Jurist- og Økonomforbund Dansk Magisterforening Ingeniørforeningen i Danmark Jordbrugsakademikerne

Læs mere

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen 1. Overenskomstens omfatter lodser i det statslige lodsvæsen. Overenskomsten omfatter lodser

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

Beregning af løn under betalt fravær mv.

Beregning af løn under betalt fravær mv. Cirkulære af 6. december 2011 Perst.nr. 063-11 J.nr. 11-520-22 Cirkulære om Beregning af løn under betalt fravær mv. 2011 2 Cirkulære om beregning af løn under betalt fravær mv. Dette cirkulære indeholder

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

OVERENSKOMST. mellem TDC A/S. vegne af. TDC A/S selv, YouSee A/S, NetDesign A/S samt TDC Hosting A/S. Akademikerorganisationerne

OVERENSKOMST. mellem TDC A/S. vegne af. TDC A/S selv, YouSee A/S, NetDesign A/S samt TDC Hosting A/S. Akademikerorganisationerne OVERENSKOMST 2012 mellem TDC A/S på vegne af TDC A/S selv, YouSee A/S, NetDesign A/S samt TDC Hosting A/S og Akademikerorganisationerne (Som aftalt mellem parterne den 3. marts 2012) 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af slagtersvende eller delikatesseassistenter, som ikke er funktionærer.

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 4 15. december 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Gå ikke med til proforma opsigelse AutoBranchens ArbejdsgiverForening anbefaler, at medlemmerne ikke går med til proforma opsigelse af

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev

Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte. Ansættelsesbrev Overenskomst mellem Djurs Sommerland Og 3F Djursland, HK Djursland-Kronjylland for Helårsansatte 1 Ansættelsesbrev Stk. 1. Den ansatte skal, før arbejdet påbegyndes, have modtaget et ansættelsesbrev, der

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Overenskomst mellem Tandlægeforeningen og Dansk Tandplejerforening om vilkårene for tandplejernes beskæftigelse hos tandlæger

Overenskomst mellem Tandlægeforeningen og Dansk Tandplejerforening om vilkårene for tandplejernes beskæftigelse hos tandlæger Overenskomst mellem Tandlægeforeningen og Dansk Tandplejerforening om vilkårene for tandplejernes beskæftigelse hos tandlæger Afsnit I. 1. Overenskomstens område Stk. 1. Overenskomsten omfatter personer,

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

Kort om feriereglerne

Kort om feriereglerne August 2012 / side 1 af 10 / 12-2538 Kort om feriereglerne Vejledningens målgruppe er medarbejdere der er omfattet af overenskomsten mellem DFL & FA. Formålet med denne vejledning er at svare på de spørgsmål,

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt

Vejledning til ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt Når du tilbydes ansættelse hos en privat arbejdsgiver vil det som oftest være hos en arbejdsgiver, hvor Etf ikke har en overenskomst og derfor ansættes du på en individuel

Læs mere

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Aftale om fravær af familiemæssige årsager KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Aftale om fravær af familiemæssige årsager pr. 1. april 2005 med KTO s kommentarer 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget Økonomistyrelsen Att.: Leif H. Skytt Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K J.nr.: 5.10.03-18 HW Direkte tlf.nr.: 3347 0614 26. november 2003 Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Ferie Vejledning om optjening og afvikling

Ferie Vejledning om optjening og afvikling HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Ferie Vejledning om optjening og afvikling Regelgrundlag Ferieloven af 22. februar 2013 Finansministeriets og CFU s Ferieaftale

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

BARSEL BONUS ELLER EJ?? Helle Nøhr Larsen, Codan Forsikring A/S

BARSEL BONUS ELLER EJ?? Helle Nøhr Larsen, Codan Forsikring A/S BARSEL BONUS ELLER EJ?? Helle Nøhr Larsen, Codan Forsikring A/S BARSEL EN DEL AF PERSONALEPOLITIKKEN Barselsregler er en almindelig del af de fleste arbejdsgiveres personalepolitik Typisk tages der stilling

Læs mere

Overenskomst 2007 2008. mellem. Landsforeningen LEV. HK Service København. AC-organisationerne

Overenskomst 2007 2008. mellem. Landsforeningen LEV. HK Service København. AC-organisationerne Overenskomst 2007 2008 mellem Landsforeningen LEV og HK Service København og AC-organisationerne 1 1. Aftalens område Aftalen omfatter ansatte i Landsforeningen LEV.. Undtaget er honorarlønnet medlemmer,

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Aftale om fravær af familiemæssige årsager Aftale om fravær af familiemæssige årsager KL Sundhedskartellet 08.13 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING... 4 Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 5 1. Hvem er omfattet af aftalen... 5

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

COlOr line danmark. tillægsoverenskomst. DI Overenskomst II (DSA) 3F-Skagerak. Color Line Danmark A/S, Centralkøkkenet

COlOr line danmark. tillægsoverenskomst. DI Overenskomst II (DSA) 3F-Skagerak. Color Line Danmark A/S, Centralkøkkenet COlOr line danmark tillægsoverenskomst 2010 2012 til hovedoverenskomsten for Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervet mellem HORESTA-Arbejdsgiver og 3F-Privat Service, Hotel & Restauration Indgået mellem

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Forord. Med baggrund i total reward undersøgelsen er der udarbejdet et rådgivningsmateriale, som du kan læse i denne pjece.

Forord. Med baggrund i total reward undersøgelsen er der udarbejdet et rådgivningsmateriale, som du kan læse i denne pjece. Forord Total reward eller fleksible lønpakker, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at sammensætte sin personlige lønpakke inden for en fastsat beløbsramme, er noget relativt nyt på det private

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen

Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Overenskomst mellem FAF og ASAV om elever på film- og TV-produktionsuddannelsen Præambel Parterne er forpligtet til at fremme de bedst mulige uddannelsesvilkår for eleverne, således at praktikperioderne

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Gravid i malerfaget

Danske Malermestre. Værd at vide om... Gravid i malerfaget Danske Malermestre Værd at vide om... Gravid i malerfaget 2 Graviditet i malerfaget Af Mogens Berg med rettelser af Heinrich Søndengaard Nielsen, 2011. Danske Malermestre 2011 Teksterne må kun kopieres

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Overenskomst 2014-2017. mellem. Radisson Blu Falconer Hotel og Kongrescenter A/S (herefter virksomheden) TL-København (herefter afdelingen)

Overenskomst 2014-2017. mellem. Radisson Blu Falconer Hotel og Kongrescenter A/S (herefter virksomheden) TL-København (herefter afdelingen) Overenskomst 2014-2017 mellem Radisson Blu Falconer Hotel og Kongrescenter A/S (herefter virksomheden) og TL-København (herefter afdelingen) 1 - Anvendelsesområde Nærværende overenskomst omfatter de ved

Læs mere