Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne"

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne Børne- og Kulturforvaltningen, Skoleafdelingen, april

2 Indledning Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau ift. SFO Beskrivelserne har endvidere det formål at fremme, at SFO inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse skal være tilgængelig på den enkelte skoles hjemmeside. Der er følgende SFOer, der dækker disse klassetrin i Ringsted Kommune: Se side Skole Udvidede SFO (optager 3 årige) SFO-1 (bh.kl.-3. kl.) SFO-2 (4.kl. og opefter) Center SFO for handicappede 3 Allindelille skole X X X 11 Benløse skole X X 22 Kildeskolen X X X 29 Kværkeby skole X X X 42 Nordbakkeskolen X X 49 Søholmskolen X X 57 Vetterslev Høm sk. X X 64 Vigersted skole X X X 80 Dagmarskolen X X 87 Valdemarskolen X X 105 Sdr. Parkskolen X X X 118 Asgårdsskolen X X 129 Ådalskolen X 2

3 Allindelille skoles SFO Indholdskrav 1. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere -gør dem fortrolige med dansk kultur og historie -giver dem forståelse andre lande og kulturer -bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer. SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1). Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer. SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer. I SFOerne supplerer leg og læring hinanden. Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2. Medarbejderne på Allindelille skole har et fælles værdi og arbejdsgrundlag. Børnene ses altid som centrum, hvor medarbejdernes opgave er- igennem leg og læring -at udvikle kompetencer hos det enkelte barn, så det kan udvikle og begå sig socialt, både i fællesskaber, og i omverdenen. SFO pædagogerne er en del af Allindelille skoles samlede virke. Hvor der samarbejdes ligeværdigt. Der er ansat en Teamkoordinator, i Sfoèn som er ansvarlig for at samarbejdet fungerer optimalt. Lærere og pædagoger planlægger i samarbejde rammerne for undervisning og aktiviteter, som skal skabe fællesskab, gode relationer samt give det enkelte barn omsorg og trygge rammer, som forudsætning for udvikling og læring. I børnenes frie tid føres dele af de skolerelaterede undervisningsaktiviteter videre, så børnenes fordybelse og lyst til at udforske, ikke nødvendigvis stoppes af et ur. Alle uddannede pædagoger deltager i den daglige undervisning i ca. en trediedel af deres arbejdstid.( 90 % af personalet er uddannede). Samarbejdet foregår ved teammøder, Pædagogisk lørdag, samt ved en pædagogisk planlægnings weekend. Både pædagoger og lærere deltager i hinandens arrangementer med forældre. Både de faglige og de kulturelle. Skolefest, majfest, koncerter mm. Skole og SFO (samt børnehaven) har fælles værdier og spilleregler. 2. Fra Børne- og Alle skal både dannes og SFOerne medvirker i børns dannelse og uddannelse. SFOerne skaber rammer for Tiden i SFO betragter vi som værende børnenes fritid, men at vi som pædagoger er forpligtiget til at skabe nogle rammer og aktiviteter som kan 3

4 uddannes. 3. Fra Børne- og Børn kommer til udtryk. 4. Fra Børn- og De voksne er tydelige og fleksible. børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter. SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer. SFOerne skal give børnene æstetiske oplevelser og oplevelser indenfor dans, musik, drama og billedkunst. SFOerne har en særlig opgave med at understøtte børns personlige udtryksformer. SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier, og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis. Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet. Skolens pædagogiske personale er bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer. gøre børnene aktive og nysgerrige. Det er(i store træk) børnenes frie valg om de vil deltage i en planlagt aktivitet, men har de valgt at være en del af fællesskabet, har de også forpligtiget sig til det. Der tilbydes aktiviteter som de kan deltage i på tværs af køn og alder. Aktiviteterne har det mål at danne børnenes almene og sociale kompetencer, De skal lære hensynet til hinanden, og at være tolerante over for hinanden, med de forskellige kulturelle baggrunde de kommer med.- Tale ordentligt, lytte til andre, være tålmodig. Lære at læse / og løse konflikter, med hjælp fra voksne men også uden. Vi prioriterer leg og bevægelse samt ude liv højt, men tager også hensyn til børnenes øvrige interesser. De kreative værksteder, ler, syning, maling, træ, smykker, musik, tegne, mm. flyttes ud, hvor der er højere til loftet, når vejret tillader det. Børnene sætter præg på, og deltager i indretning og maling/dekoration, af de fysiske rammer, både ude og inde. Skolens værdier er udarbejdet af det pædagogiske personale og forældre i fællesskab, så alle har medejerskab i disse. Kommunikationen er et vigtigt redskab, hvilket vi arbejder med (at gøre bedre) på alle niveauer. Sfo èns og skolens størrelse, gør at alle kender hinanden, både personale, forældre og børn. Alle er en del af fællesskabet (incl.børnehaven). Der er tætte relationer i alle sammenhænge. Hvor alle kender hinandens kompetencer, og tør gøre brug af dem. Vi ser hinandens forskellighed som en styrke. Der er både en lærer og en pædagog der har AKT funktion 4

5 5. Fra Børne- og Alle er indstillet på at samarbejde. 6. Fra Børne- og Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement. SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse. Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber. Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng. Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer. SFO-personalet inviterer til og fordrer et tæt samarbejde med forældrene. SFOernes lokalefællesskab med undervisningdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til. SFOernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet. SFOernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene. SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige Skole /SFO og Børnehave har både egne og fælles lokaler. Lokalerne er mere funktionsopdelt end klasseopdelt, hvilket fordrer et godt og tæt samarbejde medarbejderne imellem. Lokalernes funktion, aftales i det pægagogiske forum(pr. teammøder, men også løbende så hverdagen fungerer optimalt, i relation til børnegruppens /klassernes aktuelle behov. Hvem der er samarbejdspartnere, i forhold til klasser, og børn med særlige behov, planlægges ved en fælles pædagogisk weekend, inden skoleårets start, dette evalueres løbende. SFO teamkoordinatoren, deltager i koordinationskonferencerne med UPPR. SFO deltager nu i forældremøder og skole, hjem samtaler, og der arbejdes henimod at pædagogerne i SFO også skal benytte elev handleplanerne på nettet. I forhold til at inklusion af børn med særlige behov, benyttes de kompetencer / resourser pædagogerne besidder, både i forhold til det enkelte barn, men også grupper af børn. Vi vægter det at have et godt forældresamarbejde højt. Der er en stor gensidig forventning om et højt informationsniveau.en stor del af den daglige kommunikation sker via vores intranet. Ugeplaner, ændringer mm indskrives hver dag. Alle medarbejdere er forpligtiget til dette. 5

6 7. Fra Børne- og Krop og bevægelse samt naturen prioriteres højt. 8. Fra Børne- og Indgreb sker for barnets skyld. 9. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. udvikling. SFOerne arbejder bevidst på, at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen og vigtigheden af bevægelse. Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig. SFOerne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen. SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet. For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og hvor der stilles krav. Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen. Vores profil er leg, bevægelse og udeliv, så en stor del af vores aktivitetstilbud, foregår enten ude på vores store lege/sportsareal, eller i gymnastiksalen. Klasselokaler inddrages dog også ofte til bevægelseslege, bordtennis, dans mm. Hvis vejret ikke tillader andet. Vi har et stort bålhus som benyttes til pædagogiske aktiviteter året rundt, snitning, madlavning mm. Der arbejdes pt med en flerårig plan om udbyggelse af legefaciliteter., med begyndelse i foråret med bla. Etablering af sheltere, udescene mm. Børnene tilbydes hver dag, et eftermiddagsmåltid, bestående af frugt og rugbrødsklemmer. Eller erstattes af suppe eller andet fra bålhuset. SFO pædagoger og lærere arbejder sammen i dagligdagen omkring børnenes trivsel, og bruger hinandens kompetencer, som en naturlig del i det pædagogiske arbejde. AKT medarbejderen (SFO) bruges i de forskellige klasser efter behov, og videreformidler til det øvrige personale aftale og handleplaner. Teamkoordinatoren deltager i koordinationskonferencerne. Der holdes børnemøder, både i små og store grupper, kontinuerligt samt efter behov. I planlægning af undervisnings og fritidsaktiviteter, er visionen en glidende overgang, hvor barnets nysgerrighed og lyst til læring ikke hindres af 2 forskellige læringsmiljøer/kulturer. Aktiviteter fra undervisningen og fritiden, bruges i en fælles faglighed, Hvor fælles mål og holdninger, i forhold til både børn og forældre. 6

7 10. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i SFOerne. 11. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte. 12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, SFOerne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene. Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling. Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget. De pædagogiske aktiviteter i SFOen og skolen koordineres. Det pædagogiske personale i skolen og SFOen arbejder tæt sammen om kontakten til forældrene. Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel lektiestøtte. SFOerne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier. Lektiestøtte i SFO-tiden kan, afhængig af opgavens karakter, varetages af lærere og/eller pædagoger. I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt- og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. SFOerne har særlig fokus på børns Dette punkt er dækket ind under flere af de foregående felter Se pkt 6 Se pkt. 2 Se pkt. 1 Se.pkt 5 I SFO er der ikke en decideret lektiecafe, hvor børnene undervises af en pædagog. Lektier betragtes som opgaver børn skal øve sig i og ikke lære. Derfor gives der mulighed for at børnene kan få rum, ro og plads til dette. Børnene får lektiestøtte i det omfang det er muligt. Lærerne på skolen har en lektiecafe, i perioder i SFO tiden, dette vurderes efter børnenes behov. Børnene sidder ofte og hygger sig sammen på tværs af alder og køn, med lektier, på gangen, hvor tilsynspædagogen er, hvor lektierne bliver en selvbestaltet aktivitet (lyst) hos børnene. SFO pædagogerne støtter det enkelte barn i deltagelse i fællesskabet. Barnet tildeles en omsorgspædagog, som barnet og dets forældre føler sig trygge ved. Der sættes tid af til fastlagte forældresamtaler, men der gives også tid i hverdagen, når behovet opstår. Handleplaner udarbejdes i fællesskab 7

8 forudsætninger m.v. 13. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. 14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel. SFO-personale deltager i koordineringskonferencer. Arbejdet med børns sundhed er en central del af SFO-pædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes aktiviteter. Børnenes sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler baseret på leg og sport. Kontakt til det lokale foreningsliv bør indgå som en naturlig del af SFO-hverdagen. Hvor det er muligt, etableres spændende udendørs- og indendørs miljøer til fysisk udfoldelse. (Se i øvrigt pkt. 7) SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. Via børnemøder eller lignende får børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. med de involverede parter. ( efter samtaler med barnet/forældrene/lærere/pædagoger /UPPR) Der er dagligt tilbud om fysisk aktivitet. Gymnastiksalen bruges i stort omfang. Der er både planlagte styrede aktiviteter og den mere frie leg. Der leges også konkurrenceprægede lege så børnene får lært, at det også er ok at tabe. Vi deler redskaber med skole og idrætsforening. Idrætsforeningen, har klubhus og fælles lokaler med skolen. Så der er kontakt med de forskellige instruktører, og gensidig orientering. Dette gælder også 4 H. Et legepladsudvalg bestående af forældre, er ved at etablere et nyt legeareal, med mulighed for mange udfoldelser. Det er et flerårigt projekt, Pga etableringsudgifterne. Her samarbejdes der også de forskellige foreninger imellem, omkring økonomi. Børnene har medindflydelse på hvad de ønsker at foretage sig i SFO. Nogle aktiviteter, kan af og til ikke fravælges. Eks. Hvis alle skal i skoven. Der holdes fælles børnemøde, og fredagen hvor orienteringspunkter der vedrører alle er på. Derudover holdes der møder med mindre grupper efter behov. De voksne er rollemodeller for børnene., 8

9 foretage sig i SFOerne. 15. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene. De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel. SFOerne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige. SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og af planlagte lege, der igangsættes. Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang. Det etablerede Agenda 22- arbejde (samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo) fastholdes og udvikles. Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/sfo og mellem SFOer. og den daglige dialog med børnene vægtes højt. Alsidigheden i aktivivtetstilbudet er i funktionsopdelingen, med kreative værksteder, træ og metal værksteder, musiske steder og sportslegene. Allindelille skole har sin egen førskolegruppe/børnehave på skolen. Praktisk taget alle børn som starter i skolen kommer herfra. De børn som ikke gør tilbydes optagelse/deltagelse i vores agenda 22 projekt, foråret før skolegang. Fra Januar, har førskolegruppen et selvstændigt forløb, 3 gange ugentlig, i 4 timer, hvor de sociale og almene kompetencer trænes og udvikles. Dette forløb, styres af en pædagog fra børnehaven. Fra påske flyttes gruppen, fysisk til lokaler på skolen, nær indskolingsklaserne. Her påbegyndes samarbejde med børnehaveklasse. Hvor de er sammen i musik, og, gymnastik, og har en fælles aktivitetsdag/turdag ( ofte lokalområdet, skov, mose mm) om ugen. Førskolegruppen har frikvarter sammen med skolens øvrige elever, og øver rytmen i en skolestruktur. Aktiviteter, planlægges i samarbejde pædagog, børnehaveklasseleder, og de øvrige indskolingslærere. Alt afhængig af gruppens størrelse deltager der SFO pædagoger, sammen med børnehavepædagogen. Der aftales og planlægges individuelt, hvornår børnene er i SFO i fritiden. Forældrene orienteres og medinddrages i beslutningen på forældremøde og 9

10 16. Andre temaer SFO-lederen er en del af skolens ledelsesteam. forældre samtaler i foråret, da de stadig betaler daginstitutionstakst, og selv kan bestemme om deres barn skal deltage. Alle pædagoger, er ansat som SFO medarbejdere, Børnene møder derfor kun kendte ansigter når de starter skole. Skole og børnehave har også et tæt samarbejde, hvor eks. elever fra større klasser, i læseløft, kommer og læser historier med børnehavebørnene. Ud over at SFO lederen er en del af skolens lederteam., er lederen også en del af daginstitutionslederne i Ringsted og deltager i den udvikling og tiltag der er der. 10

11 Benløse skoles SFO (Labyrinten og Benløsegården) Indholdskrav 1. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere -gør dem fortrolige med dansk kultur og historie -giver dem forståelse andre lande og kulturer -bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer. SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1). Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer. SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer. I SFOerne supplerer leg og læring hinanden. Den enkelte SFOs mål- og indholdsbeskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2. SFO vil derfor arbejde på at overholde de krav der er fastsat for Folkeskolen og ser dette som sit formål Engagerede og nærværende medarbejdere i SFO udarbejder en vifte af aktiviteter, der tilbydes børnene. Disse kan såvel have form af frivillige tilbud eller være obligatorisk at deltage i. Ved at børnene præsenteres for forskellige valgmuligheder, tilstræber vi at de bevarer lysten til at lære samt at nysgerrigheden bevares intakt. Samtidig sikrer obligatoriske aktiviteter at alle stifter bekendtskab med et bredt felt og tilegner sig et overblik, således at en alsidig udvikling sikres. Vores udgangspunkt er, at børn lærer hvordan de hver især kan leve deres voksne liv gennem leg i barndommen. Gennem legen tilegnes og udvikles færdigheder til brug for at kunne begå sig i voksenlivet. Gennem leg styrkes børns sociale kompetencer. Børnene lærer regler og rutiner og lærer at udfylde deres fritid. Vi arbejder med er bredt læringssyn, hvilket betyder at SFO-tiden vil være fyldt med læring, både i selvvalgte og i voksenstyrede aktiviteter. 11

12 2. Fra Børne- og Alle skal både dannes og uddannes. SFOerne medvirker i børns dannelse og uddannelse. SFOerne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter. SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer. Dannelse og uddannelse skal gøre børnene og de unge i stand til at klare sig i tilværelsen. Det skal give dem indsigt og mod til at træffe personlige valg ud fra en sund dømmekraft. Uddannelse og dannelse skal foregå i et trygt miljø. Det er vigtigt at hvert barn anerkendes som en person med egne ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. (jvf Børne- og unge-politikken i Ringsted ) Vi ønsker at hjælpe børnene til at kunne klare sig i tilværelsen, og det mener vi bl.a. sikres via følgende tiltag: børnene gives mulighed og rum til at vælge og fravælge, hvem de vil lege med børnene vælger hvad de har lyst til at lave, gennem fri leg. hvis et barn har sociale problemer, hjælper vi med at finde venner, eller med at komme med i en leg. en selvstyrende børnetid, hvor børnene selv får lov til at bestemme og tage ansvar. De voksne hjælper børnene med at løse konflikter, men det er vigtigt at børnene først og fremmest prøver at se, om de ikke selv kan. voksenstyrede aktiviteter, hvor vi skaber rammerne, og børnene bliver udfordret i forskellige ting; herunder f.eks. klatring, lave bål, eller andre nye aktiviteter. at de voksne lærer børnene fælles spilleregler for hvordan man skal opfører sig, og være overfor hinanden. 12

13 at de voksne fortæller børnene om forskellen på at være ude og hjemme, at de gøres bekendte med at der kan være forskellige regelsæt og måder at gebærde sig på. Som eksempel kunne være, at man ikke bare går i køleskabet ude, som man evt. ville gøre hjemme. at der arbejdes frem mod at lære børnene at indgå i individuelt forpligtende fællesskaber. Denne læring er afgørende for at kunne deltage i, samt yde i fællesskaber i livet. Denne forpligtigelse giver en oplevelse af livsduelighed og dermed opbygges og stimuleres det enkelte barns selvværd. 3. Fra Børne- og Børn kommer til udtryk. SFOerne skal give børnene æstetiske oplevelser og oplevelser indenfor dans, musik, drama og billedkunst. SFOerne har en særlig opgave med at understøtte børns personlige udtryksformer. Labyrinten: Teatertur tilbydes alle en gang om året. Børnene har mulighed for at tegne og male, og på den måde komme kreativt til udtryk. Gården: Vi laver kreative aktiviteter med børnene såsom at male og fabrikere smykker. Vi holder endvidere fast i forskellige højtider, og har forskellige aktiviteter i denne sammenhæng. Vi afholder dansekonkurrencer, talentshows m.m. Vi laver herudover rollespil, hvor børnene kan udtrykke følelser som bl.a. vrede og glæde gennem leg. Nogle børn udtrykker sig bedst gennem sang/musik, andre gennem leg/tegne/male. Følgelig skal der være mange forskellige tilbud, så alle sikres mulighed for at komme til udtryk. 4. Fra Børn- og De voksne er tydelige og fleksible. SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier, og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis. For at sikre at alle medarbejdere arbejder på fælles værdigrundlag, skal alle nyansatte præsenteres for skolens og SFO ens værdigrundlag i en logbog, som gives til nye medarbejdere. Nye og gamle ansatte skal 13

14 være bekendt med skole/sfo regler, herunder hvilke pædagogiske grundtanker og værdier der arbejdes med. Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet. Skolens pædagogiske personale er bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer. Dagligdagen skal være klart struktureret. Der skal være en sammenhængende tydelig retning i vores måde at være sammen med børnene på, men der skal tages hensyn til samt være plads til personalets forskellighed. Medarbejderne er opmærksomme på at de er forbilleder, og skal derfor bl.a. gå foran med at være det gode eksempel. Vi ser styrken i at være aktivt deltagende i aktiviteter med børnene. Og vi ønsker at fremstå tydelige i vores måde at være sammen med børnene på. 5. Fra Børne- og Alle er indstillet på at samarbejde. SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse. Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber. Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng. Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer. SFO-personalet inviterer til Respekt og tolerance for den enkelte person, medarbejder som barn, med de forskelligheder alle har, skal sikre arbejdsglæde og tilfredshed med at være i SFOen, således at alle får mulighed for at udvikle sig optimalt. Det pædagogiske personale bestræber sig på at samarbejde til fælles glæde og dermed sikrer, at alle arbejder på samme værdigrundlag og med samme mål. Et ordentligt samarbejde er med til at minimere konflikter og sikre en hurtig og tryg indsats, når problemer måtte opstå. Det prioriteres højt at der skal være et godt samarbejde mellem lærerne og SFO personalet. En måde at arbejde på dette, er at tilstræbe at alle føler sig velorienteret om de fælles berøringsflader. Her er bl.a. en ajourført klasselog et glimrende redskab. Dette sikrer at alle til enhver tid kan opdateret på det enkelte barn. Endvidere er gensidig respekt for hinandens profession af stor betydning for det gode og tillidsfulde 14

15 og fordrer et tæt samarbejde med forældrene. tværfaglige samarbejde. SFOernes lokalefællesskab med undervisningsdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til. SFOernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet. For at skabe basis for et tillidsfuldt samarbejde, bestræber medarbejderne sig på at holde forældre orienterede om det daglige liv i SFOen, bl.a. sendes der et Nyhedsbrev ud. Er det påkrævet bliver der også taget kontakt til forældrene, hvis der er behov for at få talt sammen, eller for at få formidlet information. Dette foregår enten personligt, når vi ser dem, eller ved at ringe til hjemmet. Det er vigtigt at alle oplever lokalefællesskabet som en fælles arbejdsplads og føler et fælles ansvar herfor. Heldigvis virker det som alle medarbejdere føler sig godt tilpas i lokalerne og føler sig velkomne. For at sikre en sund pædagogisk udvikling for alle børn, bliver der såvel arbejdet med det enkelte barn som med gruppen. Der bliver taget fat i og hånd om den enkelte alt afhængig af behovet herfor. Børnene skal derudover også lære at fungere i større grupper. Noget vi sikrer ved at skifte mellem tæt barn-voksen kontakt og deltagelse i bl.a. lege med andre børn. Grupperne kan bestå af et varierende antal børn og voksne, et eksempel herpå er samtalegrupper. 6. Fra Børne- og Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement. SFOernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene. SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger Vi betragter den ovenfor omtalte klasselog som et centralt redskab i såvel skolen som SFOens arbejde. Vi betragter endvidere medarbejderne i SFOen som kompetente samarbejdspartnere, der gerne deltager i koordinerende møder om det enkelte barn, og som altid møder op med et pædagogisk fagligt funderet syn på dette. Et eksempel er f.eks. i forhold til udarbejdelse af handleplaner. På det helt praktiske niveau betyder dette, at 15

16 7. Fra Børne- og Krop og bevægelse samt naturen prioriteres højt. 8. Fra Børne- og Indgreb sker for barnets skyld. mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling. SFOerne arbejder bevidst på, at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen og vigtigheden af bevægelse. Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig. SFOerne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen. SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet. vi informerer forældrene om hvilke forventninger vi har til f.eks. skiftetøj, hjemmesko og informations-formidling begge veje.. Herunder hjælper med en afklaring; hvem har ansvaret for hvad forældrene og medarbejderne i SFOen. Nye forældre skal have disse informationer så tidligt som muligt. Gerne ved forældremøde endnu inden børnene begynder i SFO. I SFOen vægtes sport på ugeplanen højt således at børnene får opøvet og udviklet motoriske færdigheder, samtidig med at hvert enkelt barn bliver fortrolig med kroppens muligheder og begrænsninger. Børnene bibringes forståelse for at sundhed er vigtigt for hver enkelt. Bages der f.eks. kage i SFOen, kan man argumenter med at man rent faktisk har forbrændt mange kalorier ved at løbe eller dyrke sport. Ved at håndhæve et max-beløb, der kan købes for i slikboden tager vi også hånd om de overvægtige børn, uden at disse bliver udstillet eller undertrykt. I det daglige arbejde i SFOen indgår bl.a. rideture i skoven, skovture samt at lave bål. På denne måde sikres børnene en fortrolighed med naturen. Dette udmønter sig ligeledes i, at vi samler skrald i naturen. Samt at vi, hvis vi opdager at der bliver smidt skrald, ikke åbner slikboden. Det lærer også børnene, at der er en konsekvens, hvis man blot lader stå til. På SFOen observerer vi børnene dagligt og tager eventuelle problemer op på P-møder og ved koordineringsmøder. Herudover foretager vi flere tiltag for at sikre det enkelte barns trivsel: ved bekymring om et barns trivsel kontakter personalet barnet, for at høre til barnets trivsel og handler på det. vi laver handleplaner og arbejder ud fra disse vi tager hurtig kontakt til forældre, 16

17 skole mm. hvis vi f.eks. iagttager en begyndende ændret adfærd vi har overlevering af børn, hvor afgivende institution overleverer information om barnets trivsel til modtagende institution. sidst men ikke mindst arbejder vi tæt sammen med forskellige instanser, så vi kan iværksætte en tidlig indsats, hvis dette skønnes nødvendigt; herunder børnehaver, andre skoler, UPPR, forældre og kommune. 9. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og hvor der stilles krav. Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen. Vi bestræber os i SFO-regi for at indgå i et respektfyldt samarbejde med andre aktører for at sikre børnene følelsen af sammenhæng og tilknytning. I dette samspil vurderer vi en genkendelig sammenhæng mellem skolen og SFOs aktiviteter for værdifuld for barnet. Det er i den sammenhæng vigtigt at der er enighed om værdier, normer og retningslinjer blandt alle i personalegruppen. 10. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i SFOerne. SFOerne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene. Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling. Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget. De pædagogiske aktiviteter i Vi har daglig kontakt med de forældre der kommer og henter deres børn hver dag. Der er dog forskel på SFO I og SFO II. SFO I har større kontakt end SFO II, da børnene oftere hentes af forældrene i SFO I. Fælles for begge SFOer er dog muligheden for at ringe til barnets hjem, hvis der ikke er daglig direkte kontakt, således at en eventuel konflikt kan tages i opløbet. 17

18 SFOen og skolen koordineres. Det pædagogiske personale i skolen og SFOen arbejder tæt sammen om kontakten til forældrene. Samarbejde med skole og SFO om den tætte forældrekontakt sker i det omfang, hvor det skønnes nødvendigt f.eks. når et barn har særlige problemer. 11. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte. Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel lektiestøtte. SFOerne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier. Lektiestøtte i SFO-tiden kan, afhængig af opgavens karakter, varetages af lærere og/eller pædagoger. Børnene har altid mulighed for at sætte sig og lave lektier, og medarbejderne i SFOen hjælper gerne i det omfang, det er muligt. 12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt- og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel. Vi har stor fokus på børn med særlige behov. Gælder det f.eks. de overvægtige børn, er Airtrack et af de tiltag vi sætter i værk. De aktiviteter vi tilbyder, vil altid indeholde forskellige krav, alt efter barnets kunnen. Dette sikrer, at alle kan være med - helt underordnet barnets resurser. Herudover er det fast at tale om børnene på personalemøder. Vi arbejder endvidere på at få de stærke børn til at give de lidt mindre stærke en hånd f. eks ved en kreativ aktivitet. På det rent praktiske område giver dette sig 18

19 SFO-personale deltager i koordineringskonferencer. udslag i at sørge for handicap-venlige tiltag som f. eks ramper, der kan lette det enkelte barns muligheder for at benytte hele SFOens tilbud. Medarbejdernes deltagelse i koordineringskonferencerne er indarbejdet. 13. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Arbejdet med børns sundhed er en central del af SFO-pædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes aktiviteter. Børnenes sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler baseret på leg og sport. Kontakt til det lokale foreningsliv bør indgå som en naturlig del af SFO-hverdagen. Hvor det er muligt, etableres spændende udendørs- og indendørs miljøer til fysisk udfoldelse. (Se i øvrigt pkt. 7) Som beskrevet i pkt. 7. har SFOerne fine tilbud som bliver benyttet. Er også beskrevet i pkt. 7. Labyrinten vil arbejde på at oprette en mere styret motorisk træning. Vi er i SFO meget bevidste om vigtigheden af at styrke børnenes sociale kompetencer. En af mange måder at opdyrke dette, er ved at tilbyde hold- spil. Både SFO I og II har legeplads og store udendørsarealer og vil løbende udvikle på det felt. 14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. Via børnemøder eller lignende får børnene Som vi har beskrevet i pkt. 2. gøres der meget for at sikre dette. Vi lægger vægt på at børnene har mulighed for at vælge legekammerater, da læring i grupper uden voksenstyring er meget stor: At lære at fungere i et hierarki. At lære jeg er mig og jeg kan bevare mig selv i situationen. 19

20 medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne. indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel. SFOerne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige. SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og af planlagte lege, der igangsættes. At jeg kan gå på kompromis, uden at fravige alle mine holdninger. Der afholdes børnemøder og man tager også hånd om de ønsker børnene lægger i postkassen. Et af de tiltag vi har taget, er afholdelse af pigegrupper/drengegrupper efter behov. Vi laver månedsplaner så aktiviteterne er synlige. Samtidig bestræber vi os på at lave aktiviteterne så afvekslende og varierende som muligt. 15. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene. Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang. Det etablerede Agenda 22- arbejde (samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo) fastholdes og udvikles. Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/sfo og mellem SFOer. Nogle børn er rigtig gode til selv at finde på lege, andre skal have lidt hjælp. I SFOen sætter såvel børn som voksne lege i gang. I SFO arbejder vi meget målrettet på at sikre alle børn så blid en overgang fra børnehave til SFO. Der tilbydes besøgsdag for såvel børnehaverne som skolen. beskrevet i Agenda 22-projektet Den røde tråd. Børnene tilbydes så en blid overgang fra SFO I til SFO II som muligt ved at man forbereder besøgsdage, hvor de bliver præsenteret for de forskellige aktiviteter der er i SFO II. Herunder også regler og tilbud som er i SFOen. De lærer og pædagoger der skal være i børnehaveklassen, holder overleveringssamtaler med personalet fra børnehaverne. 20

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

4Kløverskolen. SFo. Regnbuen og Smørhullet. Mål og Indhold

4Kløverskolen. SFo. Regnbuen og Smørhullet. Mål og Indhold 4Kløverskolen SFo Regnbuen og Smørhullet Mål og Indhold 2012/2013 Forord Skolefritidsordningerne er et pædagogisk tilbud til eleverne inden for skolens rammer, og bidrager til at opfylde folkeskolens

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... Indhold Forord:... 2 Pædagogiske mål:... 3 Selvvalgte aktiviteter:... 3 Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... 3 Æstetiske og sproglige kulturelle udtryksformer:... 3 Sundhed, bevægelse

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

1. Indledning. 2. Fritidspædagogikken. 3. Børnekultur

1. Indledning. 2. Fritidspædagogikken. 3. Børnekultur 1. Indledning På Veste Nebel Skole arbejder vi ud fra pædagogiske lærerplaner. Rammen for lærerplanerne er udstukket af Kolding Kommune. Gennem pædagogiske lærerplaner, beskriver, evaluere og dokumenter

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

GÆLDENDE FRA 01.01. 2012. Navn på SFO. Egeskovskolens SFO almen afdelingen Basisoplysninger. Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 10 år

GÆLDENDE FRA 01.01. 2012. Navn på SFO. Egeskovskolens SFO almen afdelingen Basisoplysninger. Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 10 år Navn på SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR EGESKOV SFO GÆLDENDE FRA 01.01. 2012 Egeskovskolens SFO almen afdelingen Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 10 år Antal børn i SFO en:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Skovbakkeskolen. Indholdsfortegnelse:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Skovbakkeskolen. Indholdsfortegnelse: Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Skovbakkeskolen Indholdsfortegnelse: Målsætning for Skovbakkeskolen side 2 Skolens overordnede mål Skovbakkeskolens værdigrundlag Mål og indhold i det pædagogiske

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE I Børnehaveklassehuset på Gl. Hasseris Skole, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene 1 Det er

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udarbejdet i foråret 2011 Godkendt i Skolebestyrelsen 31/10 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag 2. Præsentation af Søndenvinden 3.

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere