Beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune - Beskæftigelsesplan Fællesseminar for Det lokale Arbejdsmarkedsråd og Job- og Arbejdsmarkedsudvalget i Assens Kommune Den 13. april 211 Oplæg v/ chefkonsulent Mads Kromann Fog, mploy A/S 1

2 Formålet med dagen Drøfte centrale og aktuelle temaer i beskæftigelsesindsatsen Drøfte og give input til Beskæftigelsesplanen for 212 Drøfte og give input til konferencen med samarbejdspartnere den 16. maj 211. Konferencen afvikles som led i arbejdet med en udformning af en masterplan for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune. 2

3 Program for dagen Velkomst v./ Lone Akselsen, formand for LBR og for Job- og Arbejdsmarkedsudvalget Program for seminaret v/ Mads Kromann Fog, mploy Udfordringer, mål og indsats overfor de jobklare ledige, oplæg og debat v/ Mads Kromann Fog, mploy Pause Udfordringer, mål og indsats overfor de unge, oplæg og debat v/ Mads Kromann Fog, mploy Frokost Udfordringer, mål og indsats overfor de svage grupper, oplæg og debat v/ Mads Kromann Fog, mploy Afrunding af seminaret v/ Mads Kromann Fog 3

4 Rammerne for beskæftigelsesindsatsen 4

5 Rammer for beskæftigelsesindsatsen Udviklingen på arbejdsmarkedet Lovgivning krav til indsatsen + afkortet dagpengeperiode Økonomiske incitamenter Jobcentrets budget og ressourcer Ministerens mål for indsatsen Mv. Ovenstående sætter rammen for den lokale beskæftigelsesindsats Den lokale indsats skal udformes under hensyn til rammerne 5

6 Incitamentsstyring - nye refusionsregler Refusion ved voksenlærlinge og jobrotation 1% Refusion ved virksomhedsrettet aktivering 5% Refusion ved visse former for ordinær uddannelse 5% Refusion ved vejledning og opkvalificering 3% (kommunale projekter, 6 ugers selvvalgt uddannelse, jobsøgning, afklaring mv) Refusion ved passivitet 3% Refusion ved manglende rettidighed % Driftsloft på 13.7 kr. pr. helårsperson for alle forsørgelsesgrupper staten refunderer 5% af udgiften inden for loftet Stadig størst økonomisk gevinst ved at få ledige i job 6

7 Rammer for de fleste jobcentre i de kommende år Stram budget i kommunerne aktivering og drift Krav om besparelser eller optimering/effektivisering Mange ressourcer vil være bundet til at opfylde lovgivningens krav Krav om prioritering på tværs af forskellige indsatser og målgrupper Fokus på den indsats der giver effekt Fokus på at udvikle indsatsen i samarbejde med virksomhederne Fokus på at udvikle indsatsen i samarbejde med samarbejdspartnere 7

8 Ministerens mål for 212 Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 4: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 8

9 Udviklingen i beskæftigelsen 9

10 Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere med bopæl i Assens Personer Personer jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1

11 Den årlige udvikling i bopæls beskæftigelsen i Assens fordelt over de seneste år Personer Personer jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

12 Udfordringer, mål og indsats overfor de jobklare ledige 12

13 Udviklingen i antallet af jobklare ledige i Assens Kommune Personer Personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 21 Dagpenge Kontanthjælp I alt

14 Antallet af kort- og langtidsledige dagpengemodtagere i procent af alle årige. 4. kvt 21 Procent Procent 7, 14 2,2,8 3, 2,3,9 3,2 2,5 1,6 4,2 2,9 1,4 4,3 2,7 1,6 4,4 3, 1,5 4,5 3,2 1,7 4,8 3,2 1,8 5, 3,4 1,8 5,2 3,1 2,2 5,4 3,3 2,2 5,5 3,7 2,2 5,8 3,5 2,4 5,9 3,1 1,7 4,8 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Billund Ærø Middelfart Tønder Halsnæs Vesthimmerland Jammerbugt Brønderslev Faaborg-Midtfyn Morsø Assens Kerteminde Nordfyns Klyngen i alt Kortidsledige Langtidsledige

15 Hvem er de jobklare ledige i Assens? - inkl. aktiverede Jobklar Jobklare Dagpenge Januar 211 kontanthjælp ledige i alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kvinder 582 4% % % Mænd 88 6% % % Unge u. 3 år % % % 3-49 år 75 51% % % Seniorer +5 år % 25 8% 58 29% Dansk % % % Vestlig 47 3% 27 8% 74 4% Ikke-vestlig indvandrer 36 2% 9 3% 45 3% Ikke-vestlig efterkommere % % % I alt % 32 1% % Anm.: Fuldtidspersoner 15

16 78 16 Antallet af kort- og langtidsledige dagpengemodtagere i Assens fordelt på a-kasser F Personer Personer Byggefag Lærernes Dana BUPL FTF Teknikernes Ledernes FOA ASE DLA TIB Metal HK Kristelig Kortidsledige Langtidsledige

17 Hvilke barrierer ser 35 langtidsledige for at få job? Et billede fra tre jyske kommuner Kom.1 Kom.2 Kom.3 Barrierer Thisted Morsø Jammerbugt Ingen 19% 2% 11% Få fagligt relevante job 41% 7% 43% Få geografisk relevante job 55% 91% 5% Mangler kvalifikationer 31% 46% 4% Mangler erhvervserfaring 11% 8% 11% Har ikke mulighed for pendling 9% 2% 3% Fyskiske begrænsninger 14% 13% 24% For høj alder 16% 22% 16% 17

18 Den mest sandsynlige profil at møde blandt de langtidsledige i dag er: En stærk ledig 3-49-årig mand med dansk baggrund Han har arbejdet i den private sektor son ikke-faglært eller faglært Han er blevet ledig, fordi hans tidligere arbejdsplads er lukket eller har indskrænket aktiviteterne. Han forventer ikke at blive genansat i sin tidligere stilling. Han er ikke i tvivl om, at han snart kommer i job igen regner med at det bliver i løbet af få måneder. Han er villig til at skifte branche eller arbejdsopgaver, men han ikke villig til at tage hvilket som helst job, og han vil helst ikke pendle mere en halv time hver vej til job. Han er klar over, at jo længere tid han er ledig, jo sværere bliver det at få job. Derfor har han udvidet jobsøgningsfeltet. Han anerkender, at uddannelse er opkvalificerende. Han er dog i tvivl, om uddannelse er vejen for ham. Enten har han allerede en uddannelse eller også ser han barrierer for at gennemføre en uddannelse. 18

19 Aktiveringsindsatsen for de jobklare ledige 19

20 Hvor aktiv er indsatsen overfor de jobklare ledige? 18, Lavere aktiveringsgrad og længere passiveperioder Højere aktiveringsgrad og længere passiveperioder Gns. længde af passivperioder ml. aktivering (uger) 16, 14, 12, 1, 8, 6, Esbjerg Assens Billund Faaborg-Midtfyn Syddanmark Lavere aktiveringsgrad og kortere passiveperioder Nordfyns Hele landet Odense Middelfart Kerteminde Tønder Ærø Højere aktiveringsgrad og kortere passiveperioder Aktiveringsgrad for ledige (pct.) 2

21 Aktiveringsgraden for jobklare ledige i 4. kvt 21 Procent Procent Ærø Halsnæs Morsø Assens Brønderslev Billund Kerteminde Faaborg-Midtfyn Tønder Nordfyns Middelfart Vesthimmerland Jammerbugt Klyngen i alt Syddanmark Hele landet Dagpenge Jobklar kontanthjælp

22 Andelen af virksomhedsrettet aktivering i 4. kvt 21 (fuldtidsaktivering) Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Procent Procent Jammerbugt Nordfyns Halsnæs Middelfart Kerteminde Faaborg-Midtfyn Billund Assens Brønderslev Vesthimmerland Morsø Tønder Ærø Klyngen i alt Syddanmark Hele landet Virksomhedspraktik Offentlig løntilskud Privat løntilskud Procent Procent Halsnæs Kerteminde Billund Brønderslev Jammerbugt Nordfyns Ærø Vesthimmerland Assens Middelfart Morsø Faaborg-Midtfyn Tønder Klyngen i alt Syddanmark Hele landet Virksomhedspraktik Offentlig løntilskud Privat løntilskud

23 Selvforsørgelse i de 6 måneder efter et endt tilbud i Assens Kommune Procent Procent Vejl. og opkval. (N=411) Privat løntilskud (N=26) Offentlig løntilskud (N=72) Virksomhedspraktik (N=162) Tilbud i alt (N=679)

24 Hvad kan der arbejdes med? mulige bud Tidlig indsats med fokus på: Screening og afklaring - udpegning af grupper med risiko for langtidsledighed Jobsøgning samt faglig og geografisk mobilitet Hyppig kontakt frem for traditionel aktivering Praktik og løntilskud (jobskifte) Egen jobsøgning jobklubber / netværk Aktiveringsindsatsen fra 9 måneders ledighed med fokus på: Virksomhedsrettet aktivering - mulighed for fodfæste i virksomheden, optræning og vedligeholdelse af kompetencer, indblik i nye jobområder, netværk til virksomheder mv. Målrettet opkvalificering i kombination med job eller virksomhedsrettet forløb Voksenlærlingeforløb Fokus på at forebygge udfald fra dagpengesystemet 24

25 Hvem er de centrale samarbejdspartnere i indsatsen overfor de jobklare ledige? (I) Virksomhederne: Synliggøre ledige job Voksenlærlingeaftaler Opkvalificering af beskæftigede (jobrotation) Delvise raskmeldinger til sygemeldte ledige Virksomhedsrettet aktivering til faglærte med en tidssvarende uddannelse Indslusning af LVU ere Omskoling af faglærte med forældet uddannelse Afprøvning af ufaglærte i nye jobområder Viden om udviklingen på arbejdsmarkedet pejlemærker for kontaktforløb, opkvalificering og aktiveringsindsats Kommunen som arbejdsplads? A-kasserne: Samarbejde om tidlig identifikation af risikogrupper for langtidsledighed - screening Motivere til ordinær uddannelse Understøtte geografisk og faglig mobilitet Rådgivning, der målretter selvvalgt uddannelse mod gode jobområder Synliggørelse af ledige job 25

26 Hvem er de centrale samarbejdspartnere i indsatsen overfor de jobklare ledige? (II) Uddannelsesinstitutionerne: Udbrede viden om kompetencebehov i virksomhederne Udbrede viden om uddannelser mv. til jobcenteret til brug for vejledningen af de unge Screenings- og afklaringsforløb tidlig identifikation af risikogrupper Realkompetenceafklaring af ufaglærte Udvikle målrettede, fleksible forløb til ledige Samarbejde om tilvejebringelse af praktikpladser, voksenlærlingeaftaler, jobrotation mv. GVU til unge ufaglærte med erhvervserfaring Mv. Private aktører: Netværksstyrkende aktiviteter, f.eks. jobklubber Tilvejebringelse af private løntilskudspladser 26

27 Spørgsmål til debat 1. Hvilket ambitionsniveau og hvilke mål/sigtepunkter kan der formuleres for indsatsen overfor de jobklare ledige på kort og længere sigt? 2. Hvordan kan der arbejdes med at forebygge og afhjælpe ledigheden i de kommende år? 3. Hvem er de centrale samarbejdspartnere i indsatsen overfor de jobklare og hvad vil vi gerne have vores samarbejdspartnere til at bidrage med? 27

28 Udfordringer, mål og indsats overfor unge under 3 år 28

29 Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Assens Kommune Personer Personer dec-5 apr-6 aug-6 dec-6 apr-7 aug-7 dec-7 apr-8 aug-8 dec-8 apr-9 aug-9 dec-9 apr-1 aug-1 dec-1

30 Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Assens Kommune Personer dec-5 apr-6 aug-6 dec-6 apr-7 aug-7 dec-7 apr-8 aug-8 dec-8 apr-9 aug-9 dec-9 apr-1 aug-1 dec-1 Personer Dagpenge Kontanhjælp mv. Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser

31 Hvem er de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Assens Ikke-parate Dagpenge Parate kontanthjælp kontanthjælp Unge under 3 år jan-11 jan-11 jan-11 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kvinder 84 37% 59 49% 82 48% Mænd % 62 51% 9 52% Dansk % % % Vestlig 5 2% 5 4% 2 1% Ikke-vestlig (indvan.) 5 2% % 3 2% Ikke-vestlig (efterkom.) % % 1 1% I alt 227 1% 121 1% 172 1% 31

32 Antallet af unge dagpengemodtagere i Assens Kommune fordelt på a-kasser. 4. kvartal 21. I alt år år 3F HK 8 19 Metal 14 1 Kristelig 5 15 DLA 3 11 FOA 6 3 Byggefagene 3 5 Øvrige 6 16 Mænd Kvinder Mænd Mænd og kvinder Mænd og kvinder Kvinder Mænd A-kasse i alt

33 De svage unges barrierer i forhold til arbejdsmarkedet De tre væsentligste barrierer er: psykiske problemer(ca. 1/3) fysiske helbredsproblemer(ca. 1/5) dårlig skolebaggrund Hovedbarriererne er ofte kombineret med sekundære barrierer: Manglende uddannelse (stort set hele gruppen) Sociale problemer Manglende sociale kompetencer Vanskeligheder med adfærdskrav Manglende erhvervserfaring er et resultat af de øvrige barrierer 33

34 Hvilke barrierer ser de arbejdsmarkedsparate for at få et job? Barrierer for job Jeg har ikke de rette faglige kvalifikationer / tilstrækkelig uddannelse 27 Jeg har ikke nok erhvervserfaring 22 Der er kun få jobs af netop den type, jeg søger 14 Der er kun få jobs i det område, hvor jeg søger 11 Jeg har fysiske eller helbredsmæssige begrænsninger / handicaps 5 Jeg bliver valgt fra, fordi jeg har en uren straffeattest 4 Jeg bliver valgt fra på grund af mit udseende / personlige kendetegn 3 Andre barrierer 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsmarkedsparate unge i en række kommuner i 21 34

35 Den forventede fordeling af unge ydelsesmodtagere inden for fire undergrupper - et beregningseksempel 11, 15% 184, 27% Ikke udd.egnet u. 25 år Udd.egnet u. 25 år 179, 26% Forsørgere og o. 25 år 223, 32% Uddannede 35

36 Halvdelen af de årige uden uddannelse ser barrierer for at de vil kunne gennemføre en uddannelse Procent Mgl. økonomi Mgl. praktikplads Svært ved modgang Svært at følge med Fastholde interesse Fysisk helbred Adgangskrav Andet

37 Hvad kan der arbejdes med? mulige bud at sikre en indsats der favner fra de velfungerende unge til de unge med massive problemer At prioritere en aktiv indsats for de årige, der skal i job at synliggøre aktuelle og fremtidige job for de unge der har en uddannelse at motivere til og understøtte de unge i at påbegynde og gennemføre en uddannelse at målrette de unges uddannelsesvalg mod de fremtidige mangelområder samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om voksenlærlingeaftaler, løntilskudspladser, indslusningsforløb og lære- og praktikpladser samarbejde med uddannelsesinstitutioner, UU, andre forvaltninger i kommunen, a-kasser m.fl. 37

38 Hvem er de centrale samarbejdspartnere i indsatsen overfor de årige? (I) Virksomhederne: Synliggøre ledige job Opkvalificering via løntilskudsansættelser Voksenlærlingeaftaler Understøtte uddannelsesvalg Sikre fodfæste til årige med uddannelse Medvirke til omskoling af ufaglærte årige Afprøvning af indsatsklare ledige Understøtte at sygedagpengemodtagere bevarer netværk og kontakt til arbejdsmarkedet Kommunen som uddannelsesgenerator? Mv. Uddannelsesinstitutionerne: Screening af læse-, skrive- og regne-kvalifikationer Medvirke til at skabe målrettede, fleksible forløb Udbrede viden om uddannelser til jobcenteret til brug for vejledningen af de unge Fastholdelsen af de unge, der starter i uddannelsesforløb Målrettet tilvejebringelse af voksenlærlingeaftaler og/eller praktikpladser til de unge Kursus i privatøkonomi på SU Mv. 38

39 Hvem er de centrale samarbejdspartnere i indsatsen overfor de årige? (II) A-kasserne: Motivere til ordinær uddannelse Rådgivning om privatøkonomi under SU Understøtte geografisk og faglig mobilitet Rådgivning, der målretter selvvalgt uddannelse Synliggørelse af ledige job Socialforvaltningen: Rådgivning, støtte og behandling af årige med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer Udveksle informationer med jobcenter om handlemuligheder, tilbudsvifte og indsatser Samarbejde om kombinerede eller parallelle behandlingstilbud Andre? 39

40 Spørgsmål til debat 1. Hvilket ambitionsniveau og hvilke mål/sigtepunkter kan der formuleres for indsatsen for de unge årige på kort og længere sigt? 2. Hvordan kan der arbejdes med at sikre, at flere unge årige får uddannelse og/eller job? 3. Hvem er de centrale samarbejdspartnere i indsatsen overfor de unge og hvad vil vi gerne have vores samarbejdspartnere til at bidrage med? 4

41 Udfordringer, mål og indsats overfor de svage grupper 41

42 Udviklingen i antallet af permanent forsørgede i Assens Kommune Personer Personer dec-6 mar-7 jun-7 sep-7 dec-7 mar-8 jun-8 sep-8 dec-8 mar-9 jun-9 sep-9 dec-9 mar-1 jun-1 sep-1 dec-1 Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob

43 Hvem er omfattet af mål 2 i Assens? Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension jan-11 jan-11 jan-11 Antal Andel Antal Andel Antal Andel Kvinder % 19 63% % Mænd 21 42% 64 37% % år 13 3% 6 3% 13 5% 3-49 år 25 5% 11 58% % 5+ år % 67 39% % Dansk % 17 98% % Vestlig 8 2% 1 1% 36 2% Indvandrer ikke-vestlig 4 1% 2 1% 44 2% Efterkom. ikke-vestlig % % % I alt 55 1% 173 1% % Anm.: Fuldtispersoner 43

44 Personer Tilgangen til permanente ydelser i Assens de seneste 3 år Personer Førtidspension Fleksjob og Ledighedsydelse 44

45 Procent Hvor kom førtidspensionisterne fra i 21 i Assens Kommune? Fanø Assens Brønderslev Vesthimmerland 39 4 Faaborg-Midtfyn Morsø Jammerbugt Middelfart Kerteminde Billund Tønder Nordfyns Ærø Klyngen i alt Hele landet Procent Sygedagpenge Kontanthjælp Ledighedsydelse Revalidering Beskæftigelse/SU Øvrigt 45

46 De økonomiske konsekvenser og potentialer i udviklingen i permanente forsørgelsesydelser 46

47 Udviklingen i antallet på permanente forsørgelsesydelser i Assens beregnet med den naturlige afgang og forskellige scenarier for tilgang Personer Personer Uændret nytilgang Reduktion 1% Reduktion 2% Reduktion 3% Serie6 Serie7 5 47

48 Økonomiske konsekvenser af udviklingen i antallet af permanent forsørgede i Assens Kommune Økonomi Årlig udgift per Udgift 215 Udgift 21 fuldtidsperson Uændret Reduk. 1% Reduk. 2% Reduk. 3% Førtidspension kr. 149 mio. kr. 143 mio. kr. 138 mio. kr. 134 mio. kr. 13 mio. kr. Fleksjob kr. 31 mio. kr. 33 mio. kr. 3 mio. kr. 28 mio. kr. 26 mio. kr. Ledighedsydelse kr. 2 mio. kr. 25 mio. kr. 22 mio. kr. 2 mio. kr. 17 mio. kr. Udgift i alt kr. 199 mio. kr. 2 mio. kr. 191 mio. kr. 182 mio. kr. 174 mio. kr. 48

49 Hvem er i risiko for at ende på permanente forsørgelsesydelser? - Bud på 8 typologier - 49

50 Hvilke grupper er i risiko for at ende på permanente forsørgelsesydelser? (I) Faglærte og ufaglærte med fysiske lidelser stor gruppe Dansk oprindelse, 4 år eller ældre, kommer typisk fra job og er på sygedagpenge. Kvinder med diffuse trætheds- og smertelidelser eller depression stor gruppe Over 3 år, ofte ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, ofte på sygedagpenge med forudgående ledighed. Indvandrere langt fra arbejdsmarkedet mindre gruppe Fra 3-6 år, ofte over 5 år på kontanthjælp, flest kvinder Mænd med misbrugsproblemer mindre gruppe Over 4 år, typisk faglærte/ufaglærte, dansk oprindelse, er på kontanthjælp, misbrug af alkohol og/eller stoffer 5

51 Hvilke grupper er i særlig risiko for at ende på permanente forsørgelsesydelser? (II) Unge med psykiske lidelser, excl. psykotiske lidelser mindre gruppe Under 3 år, lever ofte isoleret, er ofte faldet ud af uddannelsessystemet uden at færdiggøre uddannelse Flygtninge med posttraumatisk stresslidelse (PTSD) mindre gruppe Personer med svære sindslidelser mindre gruppe Er ofte unge, sag kommer ofte fra Familieafdelingen, har diagnose på en psykisk sygdom inden 18. år Unge med alvorligt fysisk og/eller psykisk handicap mindre gruppe Helt unge med handicap, der åbenlyst gør dem ude af stand til at forsørge sig selv 51

52 Hvad kendetegner den forebyggende indsats? 52

53 Aktiveringsgraden for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i 4. kvt Tønder Assens Billund Vesthimmerland Halsnæs Nordfyns Faaborg-Midtfyn Middelfart Brønderslev Morsø Jammerbugt Klyngen i alt Syddanmark Procent Procent Ærø Kerteminde

54 Andelen af virksomhedsrettede aktiveringsforløb for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, januar 211 Procent Procent , , ,3 2 19, , , 24 26, ,2 3 31, , , ,5 49 5, 24 26, , Jammerbugt Kerteminde Halsnæs Faaborg-Midtfyn Assens Vesthimmerland Billund Brønderslev Tønder Ærø Middelfart Nordfyns Morsø Klyngen i alt Syddanmark Virksomhedspraktik Løntilskud

55 Andel af indsatsklare, der 6 måneder efter tilbud er i beskæftigelse, uddannelse eller bedre matchkategori Procent Procent Morsø (N=48) Assens (N=84) Halsnæs (N=1) Kerteminde (N=59) Billund (N=49) Nordfyns (N=75) Brønderslev (N=118) Jammerbugt (N=7) Tønder (N=11) Vesthimmerland (N=73) Faaborg-Midtfyn (N=1) Ærø (N=6) Middelfart (N=87) Klyngen i alt Revalideringsforløb Jobklar KTH Anden selvforsøgelse Uddannelse Beskæftigelse

56 Andelen af sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner), der er aktiverede i 4. kvt 21 Procent Procent 56 1, 2,3 3,2 3,3 5,3 6, 4,5 3,5 3,8 5,9 6,5 5,8 6,5 4,1 9,7 4,8 5,8 6,3 16,5 8,4 8,6 9,1 9,2 9,4 9,9 9,3 9,5 12,2 12,2 16, Ærø Halsnæs Faaborg-Midtfyn Vesthimmerland Middelfart Nordfyns Morsø Brønderslev Assens Billund Tønder Kerteminde Jammerbugt Klyngen i alt Syddanmark Vejledning og opkvalificering Virksomhedsrettet tilbud

57 Andelen af sygedagpengemodtagere i delvise raskmeldinger i 4. kvt ,2 9,1 9,2 9,4 9,7 9,9 1,1 1,8 11,1 11,5 12,8 13,2 15,3 11, 11,3 Assens Ærø Nordfyns Faaborg-Midtfyn Kerteminde Brønderslev Halsnæs Morsø Middelfart Vesthimmerland Tønder Billund Klyngen i alt Syddanmark Procent Procent Jammerbugt

58 Hvad kan der arbejdes med? mulige bud (I) Formulering af politiske mål for indsatsen - på kort og længere sigt - på tværs af flere politikområder og forvaltninger (beskæftigelse, social, sundhed m.fl.). En langsigtet investeringsplan hvordan hentes potentialerne via en investering i den forebyggende indsats? Fastlægge mål for investering i og afkast af investeringen? (nødvendigt med længere sigte) Prioritering af målgrupper, der skal satses på? Sætte retning for indsatsen - hvilke elementer skal udvikles i indsatsen? Indsatsen i endnu højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i en forebyggelsesstrategi Tidlig identifikation af risikopersoner Hurtigt fokus på at give tilbud, der medvirker til at udvikle ressourcer og kvalifikationer. Dialog og samarbejde med læger/sundhedssektor om tidlig udredning Dialog og samarbejde med sundhedssektoren / lægerne om behandling parallelt med en beskæftigelsesrettet indsats 58

59 Hvad kan der arbejdes med? mulige bud (II) Udvide samarbejdet med virksomhederne yderligere: Pladser til praktik og optræning i private og offentlige virksomheder Yderligere fokus på arbejdsfastholdelse og delvise raskmeldinger Brug af mentor Brug af værktøjer som virksomhedsrevalidering, arbejdspladsindretning og personlig assistanceordninger udvides i forhold til risikoborgere Mv. 59

60 Hvem er de centrale samarbejdspartnere i indsatsen overfor de svage grupper? (I) Virksomhederne: Rummelige arbejdspladser samarbejde om job med skånehensyn Etablering af virksomhedscentre med mentorer Afprøvning og introduktion af indsatsklare ledige Virksomhedsrevalidering til personer med fysiske begrænsninger i arbejdsevnen Delvise raskmeldinger til de langvarige sygedagpengemodtagere Kommunen som rummelig arbejdsplads? Mv. Socialforvaltningen: Etablering af kombinerede forløb, der sammentænker arbejdsmarkedstilbud med behandlingstilbud Parallelle forløb for de svageste grupper Rådgivning af borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer Fælles målgrupper og/eller prioriteringer af indsats Udveksle informationer med jobcenter om handlemuligheder, tilbudsvifte og indsatser 6

61 Hvem er de centrale samarbejdspartnere i indsatsen overfor de svage grupper? (I) Uddannelsesinstitutionerne: Medvirke til at skabe målrettede, fleksible forløb til grupper med særlige behov Uddannelsesrevalidering Mv. Læger/sundhedssektor: Samarbejde om tidlig udredning bl.a. stressrelaterede lidelser Samarbejde om sundhedsfremmende aktiviteter, f.eks. Motion, kost, rygning, alkohol mv. Fokus på diffuse lidelser blandt kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Mv. 61

62 Spørgsmål til debat 1. Hvilket ambitionsniveau og hvilke mål/sigtepunkter kan der formuleres for indsatsen for de svage grupper på kort og længere sigt? 2. Hvordan kan der arbejdes med at begrænse antallet af personer, der ender på permanent forsørgelse? 3. Hvem er de centrale samarbejdspartnere i indsatsen overfor de svage grupper hvad vil vi gerne have vores samarbejdspartnere til at bidrage med? 62