MASTERPLAN FOR BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

Transkript

1 MASTERPLAN FOR BESKÆFTIGELSESOMRÅDET SOCIAL, SUNDHED OG ARBEJDSMARKED 211 SEPETEMBER 211

2

3 1. INDLEDNING SNITFLADER FINANSKRISE AKTUELLE UDFORDRINGER UDFORDRINGER PÅ SIGT FORMÅL MED MASTERPLAN FOR BESKÆFTIGELSESOMRÅDET SÆRLIGT VEDRØRENDE AFSNIT OVERORDNET SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER BESKÆFTIGELSES-POLITISKE UDFORDRINGER I ASSENS KOMMUNE UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET OG UDVIKLINGEN I BEFOLKNINGENS ALDERSSAMMENSÆTNING LEDIGHED, LANGTIDSLEDIGHED, UDDANNELSESNIVEAU OG BRANCHESTRUKTUR UNGES UDDANNELSE, OFFENTLIGE FORSØRGELSE OG KOMMENDE MULIGHEDER PÅ ARBEJDSMARKEDET DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS DE OFFENTLIGT FORSØRGEDE - JOBCENTERETS PRIMÆRE MÅLGRUPPE SYGEDAGPENGEMODTAGERE OG DE SVAGERE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE (INDSATSKLARE) NØGLETAL FOR ASSENS KOMMUNE OG RESTEN AF LANDET RAMMER OG SIGTELINJER FOR BESKÆFTIGELSES-INDSATSEN I MÅL OG FOKUSPUNKTER I BESKÆFTIGELSESPLANEN INDSATSER OG AKTIVITETER PÅ DEN LANGE BANE POLITISKE SIGTELINJER OGSÅ PÅ DEN LANGE BANE STYRKET SAMARBEJDE DE JOBKLARE LEDIGE DE UNGE LEDIGE DE SVAGE LEDIGE SYGEMELDTE BORGERE ANBEFALINGER OG FORSLAG TIL BESKÆFTIGELSES-POLITIK FOR ASSENS KOMMUNE EN OFFENSIV INDSATS OVERFOR DE UNGE I ASSENS KOMMUNE EN OPKVALIFICERENDE INDSATS OVERFOR LEDIGE EN HELHEDSORIENTERET INDSATS OVER FOR DE SVAGESTE GRUPPER EN TIDLIG OG MÅLRETTET INDSATS OVERFOR DE SYGEMELDTE BORGERE ET KOMPETENCELØFT I ARBEJDSSTYRKEN BESKÆFTIGELSESPOLITIK DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD FORMÅL OG LOVGRUNDLAG OPGAVER SAMMENSÆTNING OG VALGPERIODE: JOB- OG ARBEJDS-MARKEDSUDVALGET FAGOMRÅDET ARBEJDSMARKED JOBCENTRET JOB- OG KOMPETENCECENTRET PROCES FOR UDARBEJDELSE AF MASTERPLAN OVERORDNET TIDS- OG HANDLEPLAN INDDRAGELSE AF SAMARBEJDSPARTNERE ORGANISERING

4 1. INDLEDNING Beskæftigelsessituationen i Assens Kommune er på flere områder alvorlig både for de mange ledige, for erhvervslivet og for kommunens økonomi. Velvidende, at mål og indsatser på beskæftigelsesområdet i høj grad er omfattet af en meget detaljeret lovgivning, er der dog også rum til fastlæggelse af kommunale indsatsområder, og i den forbindelse også prioriteringsmuligheder i forhold til gennemførelse af tiltag målrettet kommunens aktuelle og kommende udfordringer Snitflader Beskæftigelsesområdet har mange snitflader til andre områder, der har afgørende betydning for et velfungerende arbejdsmarked. Eksempelvis spiller erhvervslivet en stor rolle i målet om at have et velfungerende arbejdsmarked, ligesom indsatsen på uddannelsesområdet naturligvis også har en stor indflydelse på, hvorledes det går på arbejdsmarkedet. Også indsatserne på sundhedsområdet er vigtige faktorer. Sundhed skal her defineres bredt - det vil sige at være fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom. Man kan egentlig sige, at et velfungerende, stærkt og sundt arbejdsmarked hviler på tre søjler: et dynamisk erhvervsliv, uddannelse og sundhed Finanskrise Den internationale krise påvirker naturligvis såvel det lokale arbejdsmarked som beskæftigelsessituationen i sin helhed. I Assens Kommune er det særligt industrien og byggeriet, der er hårdt ramt. Ca. hver femte stilling er forsvundet siden krisens start. Dette, sammenholdt med at en større del af de beskæftigede netop arbejder indenfor industri og byggeri, forstærker krisens virkninger i kommunen. Her og nu er virkningen ikke alene en høj ledighed, men også udviklingen i langtidsledigheden påvirkes negativt Aktuelle udfordringer Antallet af langtidsledige stiger kraftigt. Det gælder ikke mindst modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, hvor stigningen øger risikoen for, at visse grupper i 212 ryger ud af dagpengesystemet, som følge af at dagpengeperioden er nedsat til to år. Men også andelen af unge, som modtager offentlig forsørgelse, er høj og voksende. 4

5 Assens Kommune har siden 29 haft særlig fokus på indsatsen for sygemeldte. I perioden 24 til 27/28 skete der en kraftig stigning i antallet af sygedagpengemodtagere, hvorfor det blev besluttet at iværksætte et særligt udviklingsforløb over en tre-årig periode, omhandlende både en forstærket aktiv indsats overfor sygedagpengemodtagere og ikke mindst en intern kompetenceudvikling med det mål at implementere de nyudviklede metoder. Aktuelt er status, at sygefraværet er faldet og nu er på niveau med Udfordringer på sigt Selvom problemet i dag er den stigende ledighed, vil vi indenfor en overskuelig fremtid komme i den situation, at der vil opstå mangel på arbejdskraft, da store årgange bliver pensioneret, og der ikke vil være nok til at tage over. P.t. nedlægges mange ikke-faglærte jobs, og de nye jobs, der opstår i stedet for, stiller ofte højere krav til uddannelsesmæssige kompetencer. Hvis befolkningen i Assens Kommune udvikler sig som forventet, og hvis de forskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse fortsætter på det hidtidige niveau, så vil arbejdsstyrken udelukkende være faldende i de næste 2 år. En faldende arbejdsstyrke betyder i sig selv en risiko for at de lokale virksomheder vil mangle arbejdskraft Formål med masterplan for beskæftigelsesområdet Alt i alt er der behov for at få defineret de beskæftigelsesmæssige udfordringer, at få fastlagt en overordnet beskæftigelsespolitik, at få fastlagt og prioriteret indsatsområder på kort og længere sigt via politiske delmål, og ikke mindst at sikre en effektiv drift af området. Formålet med udarbejdelse af denne masterplan er derfor at få fastlagt en beskæftigelsespolitik, der indeholder de overordnede mål for beskæftigelsesområdet, således at Jobog Arbejdsmarkedsudvalget via delmål kan fastlægge og prioritere indsatsområder. Herudover skal masterplanen medvirke til at sætte rammerne for en effektiv drift og indfrielse af de politiske mål Særligt vedrørende afsnit 3 Det skal bemærkes, at det statistiske materiale, der ligger til grund for afsnit 3, er fra 21, hvor arbejdet med masterplanen blev påbegyndt. 5

6 2. OVERORDNET SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Der er ingen tvivl om, at Assens Kommune, ikke alene her og nu men også på lidt længere sigt, står overfor en række udfordringer på det beskæftigelsespolitiske område. Der er brug for at få vurderet nærmere på disse udfordringer således, at der kan skabes et overblik med det formål at få konkretiseret de områder, hvor der skal sættes ind. Arbejdet med masterplanen har ført til formulering af seks overordnede udfordringer, der kræver en række strategiske tiltag: Udviklingen på arbejdsmarkedet og udviklingen i befolkningens alderssammensætning Ledighed, langtidsledighed, uddannelsesniveau og branchestruktur Unges uddannelse, offentlige forsørgelse og kommende muligheder på arbejdsmarkedet Den virksomhedsrettede indsats De offentligt forsørgede - Jobcenterets primære målgruppe Sygedagpengemodtagere og de svagere kontanthjælpsmodtagere (indsatsklare) For at det skal lykkes at håndtere disse udfordringer, er det vigtigt, at der bliver formuleret en egentlig beskæftigelsespolitik. Den lovpligtige årlige beskæftigelsesplan udarbejdes som udgangspunkt på baggrund af mål, som er udmeldt af Beskæftigelsesministeren på baggrund af udviklingen i beskæftigelsessituationen i hele landet. Der er imidlertid behov for at sætte mål vedrørende de særlige lokale udfordringer. Et krav til beskæftigelsespolitikken må være, at den indeholder retning for alle kommunale aktørers indsatser, der har betydning for borgernes beskæftigelsesmuligheder samt virksomhedernes vilkår, når det gælder adgangen til arbejdskraft både kvantitativt og kvalitativt. 6

7 Erfaringerne efter kommunens overtagelse af den samlede beskæftigelsesindsats i forbindelse med kommunalreformen har vist, at der løbende i Folketinget træffes beslutninger om indhold og mål i beskæftigelsesindsatsen. Dette sammenholdt med en række initiativer fra det centrale administrative niveau - såsom Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionen - gør, at det er nødvendigt at sikre en effektiv, fleksibel og hurtigt reagerende administration af beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesområdet er i høj grad incitamentsstyret, hvorfor en mangelfuld håndtering af de mange love og regler har stor betydning for den kommunale økonomi. Med afsæt i Assens Kommunes styrelsesvedtægt for Job- og Arbejdsmarkedsudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens aktiviteter indenfor beskæftigelsesområdet, indeholder masterplanen således en beskrivelse af rammer og krav til fagområdet Arbejdsmarked. Processen i forbindelse med udarbejdelsen af masterplanen har vist, at et tæt og forpligtende samarbejde mellem interessenterne er særdeles vigtigt. Dette viste sig tydeligt i forbindelse med gennemførelsen af et seminar den 21. juni 211 med deltagere fra blandt andre erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer. Masterplanen indeholder derfor følgende anbefalinger: 7

8 3. BESKÆFTIGELSES- POLITISKE UDFORDRINGER I ASSENS KOMMUNE Assens Kommune står overfor en lang række beskæftigelsespolitiske udfordringer både på kort og på lang sigt. Aktuelt har Assens Kommune en meget høj grad af ledighed. Over de sidste to år er antallet af beskæftigede lønmodtagere i Asses Kommune faldet med ca. 1.3 personer. På længere sigt forventes det, at efterspørgslen efter arbejdskraft vil komme til at overstige udbuddet af personer med relevant kompetencegivende uddannelse. I dette kapitel præsenteres de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens Kommune grupperet i følgende 6 overskrifter 1 : 3.1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og udviklingen i befolkningens alderssammensætning 3.2 Ledighed, langtidsledighed, uddannelsesniveau og branchestruktur 3.3 Unges uddannelse, offentlige forsørgelse og kommende muligheder på arbejdsmarkedet 3.4 Den virksomhedsrettede indsats 3.5 De offentligt forsørgede - Jobcenterets primære målgruppe 1 Præsentationen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer er en gengivelse af Faktaark om Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens Kommune, udarbejdet af Mploy for Assens Kommune i februar

9 3.6 Sygedagpengemodtagere og de svagere kontanthjælpsmodtagere (indsatsklare) I flere af de nedenstående tabeller sammenlignes Assens Kommune med klyngekommuner, som på udvalgte områder er sammenlignelige med Assens Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og udviklingen i befolkningens alderssammensætning Krisen er gået hårdt ud over beskæftigelsen i Assens Kommune Over de seneste 2 år er antallet af beskæftigede lønmodtagere i Assens Kommune faldet med ca. 1.3 personer, svarende til et fald på godt 6 pct. Den negative udvikling i beskæftigelsen er ikke, som forventet, vendt i 211. Niveauet forventes nu at være uændret til udgangen af 212 Faldet i beskæftigelsen har været lidt kraftigere end udviklingen på landsplan (5 pct.), hvilket blandt andet afspejler forskelle i erhvervsstrukturen. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere i Assens Kommune fra januar 28 til november 21. Personer Personer jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov De negative konjunkturer har især ramt ansatte inden for industri og byggeri Udviklingen på arbejdsmarkedet i Assens Kommune såvel som i hele landet er i særlig grad gået ud over industrien, men også byggeriet og dele af den private servicesektor er hårdt ramt af udviklingen. Konkret er ca. hver femte stilling i Assens Kommune inden for industrien og byggeriet forsvundet under krisen. Men der er også mistet mange jobs i landbruget og de øvrige private brancher. 9

10 Den negative udvikling inden for handel og øvrig privat service er tilsyneladende vendt, mens beskæftigelsen inden for industri og byggeri i Assens Kommune fortsat ser ud til at falde. Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på hovedbrancher i Assens Kommune (12 måneders rullende gennemsnit) Indeks 15 Indeks jan-9 feb-9 mar-9 apr-9 Landbrug mv. Bygge og anlæg Privat service I alt maj-9 jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 nov-9 dec-9 jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 jun-1 jul-1 aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 Industri Handel Øvrige inkl. off. brancher Færre borgere i den erhvervsaktive alder skal forsørge flere ældre i de kommende år Aldringen af befolkningen forventes at tage til i de kommende år. Over de kommende ti år forventes antallet af borgere i pensionsalderen i hele landet at stige med næsten en kvart million personer. Samme tendens ses i Assens Kommune, hvor der forventes ca. 2. flere ældre og godt 1. færre børn og unge samt ca. 5 færre i den erhvervsaktive alder (16-66) i løbet af de kommende 1 år. Forventede ændringer i befolkningens alderssammensætning i Assens Kommune fra 21 til 22 Personer 2.5 Personer år år Over 66 år 1

11 En faldende arbejdsstyrke i Assens Kommune vil true mulighederne for vækst i de kommende 1-2 år Hvis befolkningen i Assens Kommune udvikler sig, som forventet, og hvis de forskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse fortsætter på det hidtidige niveau, så vil arbejdsstyrken falde med 1.5 personer i løbet af de kommende 2 år (blå kurve). En faldende arbejdsstyrke betyder risiko for, at de lokale virksomheder vil mangle arbejdskraft. Hvis beskæftigelsen i Assens Kommune skal kunne gentage stigningstakten fra perioden er det nødvendigt i stedet at øge arbejdsstyrken med ca. 1 personer pr. år (rød kurve). Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse i Assens Kommune. Beregningseksempel frem til 23 Personer 22.5 Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken ved uændret erhvervsfrekvens Personer Beskæftigelsen Hvis udviklingen gentager sig Ledighed, langtidsledighed, uddannelsesniveau og branchestruktur Ledigheden stiger, og der bliver flere med længerevarende ledighedsforløb Som en konsekvens af udviklingen på arbejdsmarkedet er antallet af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og jobklare kontanthjælpsmodtagere steget siden sommeren 28. Den stigende ledighed gælder især modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, hvor antallet er steget fra ca. 4 personer, da ledigheden var lavest, til aktuelt ca. 12 personer. 11

12 Udviklingen i antallet af bruttoledige (ledige og aktiverede) i Assens Kommune januar 24 til december 21 Personer jan-4 apr-4 jul-4 okt-4 jan-5 apr-5 jul-5 okt-5 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Personer Bruttoledige i alt A-dagpenge Jobklar kontanthjælp Antallet af langtidsledige stiger kraftigt Antallet af langtidsledige stiger i øjeblikket kraftigt. Det gælder ikke mindst for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, hvor stigningen er på flere hundrede procent (fra det lave niveau). En borger er langtidsledig, når personen har været ledig i 9 måneder eller derover. Det er centralt at forebygge og afhjælpe denne udvikling gennem fokus på eksempelvis at understøtte den geografiske og faglige mobilitet, adgang til arbejdsmarkedet via virksomhedsrettet aktivering, målrettet opkvalificering mv. Udviklingen øger risikoen for at visse grupper i 212 bliver truet af udfald af dagpengesystemet, som følge af at dagpengeperioden er nedsat til to år Udviklingen i antallet af langtidsledige i Assens Kommune Personer kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 21 Dagpenge Kontanthjælp match 1-3 I alt Personer

13 En større del af de beskæftigede i Assens Kommune arbejder inden for industri, byggeri og landbrug end i landet som helhed Assens Kommune har relativt mange ansatte indenfor industri og byggeri. To brancher der har været særlig udsatte under krisen. Der er derfor risiko for, at en del af de afskedigede fra brancherne ikke igen vil kunne finde job inden for samme branche. Brancherne er samtidig kendetegnet ved, at en stor andel af de ansatte er ufaglærte. Derfor kan der være behov for en særlig opkvalificeringsindsats for at flytte de afskedigede til andre brancher. En opkvalificering der bør foregå i samarbejde med de virksomheder, hvor der skal ske nyansættelse. Branchestrukturen i 29 i Assens Kommune og hele landet Procent Bygge og anlæg Industri Social og sundhed Handel Undervisning Landbrug mv. Transport Off. admistration Rengøring og anden op.... Assens Ejendomshandel Øvrige brancher Videnservice Hotel og restauration Andre serviceyd. (privat) Finans Informationsvidenskab Kultur og fritid Hele landet Procent Stigende uddannelsesniveau i Assens men fortsat mange ufaglærte Pt. nedlægges mange ufaglærte stillinger og de nye stillinger, der opstår i stedet, stiller ofte højere krav til uddannelsesmæssige kompetencer. 4 pct. af de beskæftigede i Assens Kommune er ufaglærte eller har kun en gymnasial uddannelse. Uddannelsesniveauet blandt de ledige er lavere. Et generelt kompetenceløft i Assens Kommune vil kræve, at flere unge får uddannelse, at de allerede beskæftigede efteruddannes og at de ledige kompetenceudvikles i samarbejde med virksomhederne. Et kompetenceløft kræver et tæt samarbejde mellem virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, kommunen m.fl. 13

14 Uddannelsesniveauet blandt beskæftigede i Assens Kommune i hhv og 29 Procent Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Procent Unges uddannelse, offentlige forsørgelse og kommende muligheder på arbejdsmarkedet Flere unge skal gennemføre en uddannelse Det er regeringens mål, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Det er mere konkret udtrykt således, at mindst 85 procent af alle unge skal gennemføre i 21 og mindst 95 pct. i 215. Samtidig er det et mål, at 5 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse. Den nuværende uddannelsesindsats for de unge i Assens Kommune indebærer, at ca. 84 pct. af pigerne og 77 pct. af drengene forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er en stor udfordring for Assens Kommune at sikre, at de unge når 95 pct. målet og dermed i højere grad fremtidssikres på arbejdsmarkedet. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse Procent ,9 95 % målet % målet 21 Procent , Esbjerg Kolding Varde Tønder Vejle Svendborg Odense Assens FborgMfyn Piger Vejen Sønderborg Haderslev Aabenraa Nyborg Middelfart Billund Drenge Kerteminde Fredericia Langeland Fanø Nordfyn Ærø Syddanmark

15 Andelen af unge, som modtager offentlig forsørgelse, er høj og voksende En stor andel af de unge modtog offentlig forsørgelse i oktober 21 det gælder mere end 17 pct. af de unge i Assens Kommune. Assens Kommune er dermed blandt de kommuner i Syddanmark, hvor fleste unge modtager offentligt forsørgelse De mange offentligt forsørgede unge i Assens Kommune afspejler dog også, at mange af de stærkeste unge tager til de større byer for at uddanne sig, hvilket øger andelen af forsørgede blandt de unge, der bliver tilbage Hvis de beskæftigelsespolitiske udfordringer skal imødegås i de kommende år, er det dog afgørende, at stort set alle unge sikres uddannelse og job Andelen af unge årige der modtager offentlig forsørgelse (ikke SU) Procent Ærø Fanø Odense Kolding Billund Vejle Svendborg Middelfart Varde Vejen Esbjerg Tønder Sønderborg Haderslev Faaborg- Aabenraa Nordfyns Assens Kerteminde Fredericia Nyborg Langeland Syddanmark Kontanthjælp mv. Dagpenge Sygedagpenge Førtidspension Øvrige Procent Fokus på at fastholde unge i uddannelse og undgå frafald Et vigtigt fokusområde er at understøtte, at flere unge fastholdes i og gennemfører en uddannelse. I Assens er der hvert år 15-2, der afbryder en erhvervsuddannelse (en del af disse påbegynder dog en ny uddannelse), og ca. 5 der afbryder en gymnasial uddannelse. Aktuelt er der dog samtidig pga. den økonomiske situation udfordringer i forhold til at sikre, at der er lærepladser nok til de unge, som ønsker at tage sig en erhvervsfaglig uddannelse. 15

16 Praktikpladssituationen for unge i Assens Kommune Personer aug-7 okt-7 dec-7 Indgåede aftaler i perioden P-søgende elever i alt Der er ikke råd til at tabe de unge på gulvet Personer 1 feb-8 apr-8 jun-8 aug-8 okt-8 dec-8 feb-9 apr-9 jun-9 aug-9 okt-9 dec-9 feb-1 apr-1 jun-1 aug-1 okt-1 For at sikre fremtidens arbejdskraft har samfundet en fælles udfordring i at sikre, at de unge opnår en uddannelse og dermed medvirker til at sikre, at virksomhederne har de nødvendige rekrutteringsmuligheder i de kommende år. Udfordringen gælder ikke mindst i en situation, hvor mange ældre med uddannelse og efterspurgte kompetencer enten allerede har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller har udsigt til at gøre det i de nærmeste år. Udfordringen bliver især stor inden for den offentlige sektor, hvor mange med uddannelse vil kunne trække sig tilbage i de kommende år. Andelen af beskæftigede i Assens Kommune, der er over 55 år - fordelt efter uddannelsesniveau Procent 3 Procent 27, ,3 5, 21,7 2,5 19,4 2 2,7 17,1 4,7 7,6 1,1 15 6,6 2,9 1 5,5 9,2 5,2 5 2,2 12,4 13,2 9,2 8,9 12,6 5, Grundskole Gymnasiale Erhvervsudd. KVU MVU år 6-64 år 65+ år LVU

17 3.4. Den virksomhedsrettede indsats Assens Kommune har øget antallet af virksomhedsrettede pladser under lavkonjunkturen Antallet af aktiveringsforløb i virksomhederne i form af både løntilskud og virksomhedspraktikker faldt under højkonjunkturen (24 28) Den aktuelle udfordring er at øge antallet af virksomhedsrettede pladser, så kapaciteten matcher behovet blandt de ledige Antallet af især forløb i virksomhedspraktik i Assens Kommune er allerede i 29 øget kraftigt. En udvikling der er fortsat ind i 21. Udviklingen i antallet af ledige og i antallet af virksomhedsrettede aktiveringsforløb i Assens Kommune Personer Personer Virksomhedspraktik Løntilskud Ledighed Ændrede refusionssatser betyder øget fokus på den virksomhedsrettede indsats Assens Kommune får høj refusion fra staten på borgerens forsørgelse, når de er i virksomhedsrettet aktivering: 5 pct. på praktik, løntilskud, delvis raskmelding og 1 pct. på jobrotation og voksenlærlingeforløb. Der er høj refusion (5 pct.) på forsørgelsen ved deltagelse i ordinær uddannelse. På al anden aktivering er refusionen 3 pct. Omlægningen tilskynder Assens Kommune til at fokusere på virksomhedsrettede forløb samt på, at de ledige får job eller kommer i uddannelse. Stor aktiveringsvolumen i sig selv belønnes ikke økonomisk. 17

18 Jobcenter Assens igangsætter forholdsvis mange virksomhedsrettede forløb Sammenlignet med andre kommuner (klyngen og hele landet) har Assens forholdsvis mange virksomhedsrettede aktiveringsforløb. For hver 1 arbejdspladser, har Assens Kommune 95 virksomhedsrettede aktiveringsforløb, mens det tilsvarende tal på landsplan er 5. Der igangsættes i Assens Kommune forholdsvis flest forløb for kontanthjælpsmodtagere. Det kan blandt andet afspejle, at disse borgere oftere modtager virksomhedspraktik, der er af kortere varighed end løntilskud, som oftere gives til forsikrede ledige. Antallet af virksomhedsrettede aktiveringsforløb per 1 arbejdspladser i kommunen i 21 Antal Antal Ærø Billund Halsnæs Middelfart Kerteminde Faaborg- Midtfyn Vesthimmerland Kontanthjælp Brønderslev Tønder Assens Jammerbugt Nordfyns Morsø Dagpenge Hele landet Det kan være vanskeligt/ressourcekrævende at etablere og vedligeholde formaliserede samarbejder med mange små virksomheder Det lokale arbejdsmarked i Assens er præget af mange små virksomheder/arbejdssteder. Det er typisk ressourcekrævende for jobcenteret at indgå - især mere formelle - aftaler om virksomhedsrettede tilbud i små virksomheder til sammenligningen med større virksomheder (stordriftsfordele). Det kan derfor være en særlig udfordring at øge antallet af virksomhedsrettede forløb yderligere. En udfordring der kan kræve ressourcer til opsøgende arbejde og udvikling af nye metoder/- modeller mv.

19 Antallet af arbejdssteder i Assens Kommune, fordelt efter antallet af ansatte. 28 Arbejdssteder 1.2 Arbejdssteder De offentligt forsørgede - Jobcenterets primære målgruppe Andelen af borgere, som modtager offentlig forsørgelse i Assens Kommune er vokset I perioden fra medio 26 til medio 28 faldt antallet af offentligt forsørgede borgere (minus efterløn og SU) i Assens Kommune med 8 pct. Siden medio 28 er antallet af offentligt forsørgede vokset. Antallet af forsørgede i Assens Kommune overstiger aktuelt niveauet i 26. Antallet er steget med ca. 2 pct. til ca personer. Udviklingen betyder, at mere end hver femte borger i den erhvervsaktive alder i Assens Kommune modtager offentlig forsørgelse. Andelen af borgere i den erhvervsaktive alder der er offentligt forsørgede (minus SU, barsel og efterløn) i oktober 21 Procent Procent ,2 19, Varde Vejle Billund Fanø Vejen Kolding Ærø Middelfart Sønderborg Tønder Haderslev Assens Faaborg- Dagpenge Kontanhjælp mv Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Svendborg Esbjerg FborgMfyn Odense Fredericia Kerteminde Aabenraa Nyborg Langeland Syddanmark Hele landet 19

20 Forsørgelsesudgifter på beskæftigelsesområdet i Assens Kommune kostede i 29 mere end 7 mio. kr. heraf var godt 3 mio. kr. kommunalt finansierede Resultaterne af den lokale beskæftigelsesindsats vil få stor betydning, for hvilken vækst og beskæftigelsesudvikling, som vil finde sted i Assens Kommune i de kommende år. Samtidig har resultaterne af indsatsen stor betydning for økonomien i Assens Kommune. En succesrig beskæftigelsesindsats kan medvirke til at skabe øget råderum i den kommunale økonomi. Udviklingen i udgifterne til offentligt forsørgelse Mio. kr kv4-4kv4 3kv4-2kv5 1kv5-4kv5 3kv5-2kv6 1kv6-4kv6 3kv6-2kv7 1kv7-4kv7 3kv7-2kv8 1kv8-4kv8 3kv8-2kv9 1kv9-4kv9 Førtidspension (For)revalidering Sygedagpenge Dagpenge Ledighedsydelse Introduktionsydelse Kontanthjælp Mio. kr Øget fokus på at nedbringe antallet af borgere på permanente forsørgelsesydelser En stor del af forsørgelsesudgifterne på beskæftigelsesområdet går til borgere på permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse). En fremskrivning viser, at antallet af permanent forsørgede i Assens Kommune vil være svagt stigende over de kommende år, hvis den nuværende nytilgang fortsætter En reduktion af nytilgangen på eksempelvis 2 pct. vil dog over en årrække kunne nedsætte antallet af permanent forsørgede i Assens Kommune med 5 personer. Scenarier for udviklingen i antallet af modtagere af permanente forsørgelsesydelser i Assens Kommune 2 Personer Uændret nytilgang Reduktion 1% Reduktion 2% Reduktion 3% Personer

21 De permanent forsørgede kommer overvejende fra kontanthjælp og sygedagpenge For at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser er det centralt at arbejde intensivt med de svagere kontanthjælpsmodtagere og alvorlige sygedagpengeforløb, så disse borgere ikke trækker sig permanente tilbage fra arbejdsmarkedet. Antallet af svagere kontanthjælpsmodtagere (indsatsklare og midlertidigt passive) har været stigende over de senere år, mens antallet af alvorlige sygedagpengeforløb (indsatsklare og midlertidigt passive) toppede under højkonjunkturen og har været faldende siden. Udviklingen i antallet af modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge med risiko for førtidspension (indsatsklare og midlertidigt passive) Personer Personer jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Kontanthjælp Sygedagpenge 3.6. Sygedagpengemodtagere og de svagere kontanthjælpsmodtagere (indsatsklare) Et højt sygefravær begrænser virksomhedernes muligheder for vækst og koster mange penge for virksomheden og kommunen Sygefraværet steg kraftigt fra 24 til 27/28. Fra 28 og frem til nu er sygedagpengefraværet faldet og er nu på niveau med 24. I alt er der løbende ca. 6 sygedagpengemodtagere i Assens Kommune. En del af disse vil have korte forløb, hvor den sygemeldte ofte ikke når at modtage en indsats fra jobcenteret før raskmelding i andre tilfælde er forløbene langvarige. 21

22 Udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere i Assens Kommune Personer jan-4 apr-4 jul-4 okt-4 jan-5 apr-5 jul-5 okt-5 jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Sygedagpenge Personer Aktiv indsats for sygemeldte I Assens Kommune er lidt færre af sygedagpengemodtagerne omfattet af en aktiv indsats end i sammenligningskommunerne. Niveauet svarer til indsatsen i landet som helhed. Delvise raskmeldinger er et centralt redskab i bestræbelserne på at fastholde den syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Assens Kommune ligger lidt lavere end sammenligningskommunerne, men på niveau med landet. Andelen af sygedagpengemodtagere i Assens Kommune, der modtager en aktiv indsats Procent Ærø Halsnæs Faaborg-Midtfyn Assens Brønderslev Nordfyns Aktivt tilbud 2 Middelfart Kerteminde Vesthimmerland Morsø Billund Tønder Jammerbugt Delvis raskmeldt Hele landet Procent Antallet af kontanthjælpsmodtagere i Assens, der har brug for en indsats fra jobcenteret for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, har været stigende Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er steget fra ca. 2 personer før krisen til 35 i det 29 I den seneste periode er antallet dog faldet, og der var i oktober 21 ca. 29 i gruppen. Der bliver en udfordring at flytte disse svagere kontanthjælpsmodtagere tilbage til en situation, hvor de igen er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet.

23 Udviklingen i antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Assens Kommune Personer jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 Kontanthjælp apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 Personer 4 okt pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Assens Kommune er løbende i aktivering Aktiveringsniveauet i Assens Kommune er højere end på landsplan, men lavere end i de fleste af sammenligningskommunerne. Aktiveringsgraden for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere fordelt efter aktiveringstype Procent Ærø Kerteminde Tønder Vesthimmerland Billund Assens Halsnæs Nordfyns Faaborg-Midtfyn Middelfart Brønderslev Morsø Jammerbugt Hele landet Vejledning/opkvalificering Off.løntilskud Pri.løntilskud Virksomhedspraktik Procent

24 3.7. Nøgletal for Assens Kommune og resten af landet Nøgletal for Assens Kommune og resten af landet Oversigsttabel Udviklingen fra 27 til 21 Borgere mellem år ,4% Erhvervsfrekvens 79,1 79,2 77,3 77,3-2,3% Beskæftigelsesfrekvens 76,7 77,6 75,8 75,8-1,2% Ydelsesgrupper i alt ,7% Matchkategoriserede ydelser ,% Ikke-matchkategoriserede ydelser ,8% Landstal: Borgere mellem år ,8% Erhvervsfrekvens 79 79,1 76,9 76,9-2,7% Beskæftigelsesfrekvens 76,8 77,4 75,6 75,6-1,6% Ydelsesgrupper i alt ,5% Matchkategoriserede ydelser ,7% Ikke-matchkategoriserede ydelser ,5% Kilde: og Danmarks Statistik. Tabellen er også gengivet i Beskæftigelsesplan 212. Hver femte beskæftigede borger i Assens Kommune er over 55 år, heraf er 167 beskæftigede borgere over 6 år. Disse borgere kan inden for nogle få år vælge at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Konsekvensen heraf kan blive, at Assens Kommune om få år vil mangle arbejdskraft. 24

25 4. RAMMER OG SIGTELINJER FOR BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN I 212 Som nævnt i kapitel 3, er den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Assens Kommune præget af høj ledighed og langtidsledighed. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesplanen 212 fokuserer på at begrænse antallet af personer med længerevarende ledighed, antallet af unge på offentlig forsørgelse og antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser. Samtidig er der lovgivningskrav til beskæftigelsesindsatsens volumen i form af intensivt kontaktforløb med og aktivering af de ledige. Nye refusionsregler betyder, at der er økonomiske incitamenter til at tilrettelægge en aktiv beskæftigelsesindsats med maksimal inddragelse af virksomhederne i lokalområdet. Nærværende kapitel 4 er en kort opsummering af Assens Kommunes udkast til beskæftigelsesplan for 212. Job- og Arbejdsmarkedsudvalget har 6. juni 211 sendt Udkast til Beskæftigelsesplanen 212 i høring Mål og fokuspunkter i Beskæftigelsesplanen 212 Beskæftigelsesplanen er udarbejdet med det formål at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering. Beskæftigelsesplanen er baseret på fire mål, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren, samt de aktuelle udfordringer, som Assens Kommune står overfor, jf. kapitel 3. 2 Udkast til Beskæftigelsesplan 212 kan ses på under referatet fra Job- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 6. juni

26 De fire mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for 212 er følgende: 1. Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængede offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Unge skal i uddannelse eller job. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 4. Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Dertil har Assens Kommune formuleret et femte, lokalt mål, som har stor betydning for borgernes rettigheder og pligter samt kommunens økonomi: 5. Rettidighed At rettidigheden for samtaler og aktivering på A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge overholdes for 93% af borgerne Ledige skal hurtigt tilbage i job og langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledige En borger er langtidsledig, når personen har været ledig i 9 måneder eller derover. Andelen af langtidsledigheden i Assens Kommune er steget 18% i perioden I sommeren 212 vil de første dagpengemodtagere miste retten til dagpenge, som følge af at dagpengeperioden er blevet forkortet fra 48 måneder til 24 måneder. Beskæftigelsesindsatsen overfor langtidsledige vil fortsat have høj prioritet i 212. Indsatsen vil fokusere på at nedbringe ledigheden og forebygge og afhjælpe langtidsledigheden. Nyledige Nyledige skal hurtigt hjælpes videre enten i job eller uddannelse. Dette gøres bl.a. ved at informere de ledige om områder, hvor der i fremtiden forventes at være jobåbninger. Seniorjob Forsikrede ledige, som er tilmeldt efterløn, og hvis dagpengeperiode udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen, er berettiget til ansættelse i et seniorjob, når dagpengeperioden ophører. Kommunen har derfor et økonomisk incitament til at yde en indsats for at få seniorer i ordinær beskæftigelse, inden dagpengeretten ophører. 26

27 Kvalitets- og resultatkrav Jobcentret arbejder på at sikre et fald i arbejdskraftreserven på i alt 1 personer ved udgangen af december 212, hvilket svarer til et fald på 13%. Faldet skal ses i forhold til niveauet på 638 ledige i december 21. Faldet skal ske blandt de job- og indsatsklare dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpesmodtagere Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Gruppen af permanent offentligt forsørgede omfatter førtidspensionister, personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse. Borgere på langvarige kontanthjælpsforløb eller sygedagpenge Størstedelen af de borgere, der modtager permanent offentlig forsørgelse, kommer fra langvarige kontanthjælpsforløb eller har modtaget sygedagpenge. I 212 vil jobcentret have et tidligt og aktivt fokus på disse borgere, da der eksisterer et relativt stort økonomisk potentiale i at få disse borgere i beskæftigelse. Borgere på ledighedsydelse Der er økonomisk potentiale i at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse, da kommunen mister refusion fra staten, hvis det ikke lykkes at finde et fleksjob til borgeren inden for 18 måneder. Jobcentret vil derfor gennemgå de langvarige ledighedsydelsessager med henblik på en afklaring af, om disse borger fortsat står til rådighed for et fleksjob, eller om de opfylder betingelserne for førtidspension. Dette vil ikke få konsekvens for det samlede antal borgere på permanent forsørgelse. Kvalitets- og resultatkrav Jobcentret arbejder på at begrænse antallet af permanent offentligt forsørgede. Det forventes, at niveauet af permanent offentligt forsørgede vil ligge på et nogenlunde stabilt niveau på omkring 17 personer Unge skal i uddannelse eller job De årige De årige har en betydelig højere ledighed end de årige. Jobcentret har en udfordring i ikke alene at fokusere på de unge unge, men også på de unge over 25 år. 27

28 Unge på permanente forsørgelsesydelser Assens Kommune vil fortsat have et stort fokus på de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagerne i ungegruppen bl.a. med henblik på at undgå unge på permanente forsørgelsesydelser. Kvalificeret arbejdsstyrke Virksomhedernes krav til arbejdskraftens kompetencer er stigende. Det er derfor vigtigt at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken. Dette gøres bl.a. ved at alle unge får en uddannelse eller kommer i job. Kvalitets- og resultatkrav Jobcentret vil arbejde for at begrænse stignigen i ungegruppen til et niveau på 735. Dette er en lille stigning i forhold til 211. Stigningen er bl.a. et udtryk for, at der i sommeren 212 er personer, der vil falde for dagpengeretten Flere indvandrere og efterkommere skal i job Integration I Assens Kommune udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommer en relativt lille del af befolkningen. Jobcentret vil fortsat yde en indsats for at integrere såvel nuværende som nye borgere med ikke vestlig baggrund, således at der opnås en høj grad af selvforsørgelse. Jobcentret vil bidrage til et fleksibelt arbejdsmarked, hvor kvoteflygtningen integreres i arbejdsstyrken. I arbejdet med integration af flytningen involveres der i høj grad frivillige. Kvalitets- og resultatkrav Antallet af offentligt forsørgede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere begrænses til et niveau på 161 personer, svarende til et fald på ca. 5% Rettidighed Borgernes retssikkerhed herunder rettidighed - i forhold til aktivering og samtaler er lovbestemt. Rettidighed styres via økonomiske incitamenter. Manglende rettidighed i forhold til forsikrede ledige medfører fuld finansiering for kommunen. Rettidighed gælder alle målgrupper og fra 212 også sygedagpengemodtagere. 28 Pga. Arbejdsmarkedsstyrelsens metode til at måle Jobcentres indsatser, borgernes udeblivelser mv., er det ikke muligt at opnå en samlet rettidighed på 1%. Assens Kommune har en målsætning om en rettidighed på 93%.

29 Kvalitets- og resultatkrav Der er et krav om om, at 93% af borgerne modtager deres minimum krav indenfor samtaler og aktivering på a- dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge Virksomhedsrettet indsats Virksomhedsrettet indsats er også et klart fokuspunkt i beskæftigelsesindsatsen for 212, også selvom det ikke fremstår som et selvstændigt mål. De lokale virksomheder er nogle af Jobcentrets vigtigste samarbejdspartnere. Der er flere formål med samarbejdet: At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger, At Jobcentret får skabt flere virksomhedsrettede tilbud, At fastholde medarbejdere, som har risiko for at blive sygemeldt fra arbejdspladsen Samarbejde omkring praktikpladser for unge uddannelsessøgende Jobcenteret er i gang med at etablere virksomhedscentre og vil fortsætte hermed i 212. Jobcentret ønsker at være faglig sparringspartner og servicerådgiver for virksomhederne. 29

30 5. INDSATSER OG AKTIVITETER PÅ DEN LANGE BANE I kapitel 4 er rammer og sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 212 præsenteret med udgangspunkt i det udkast til beskæftigelsesplan 212, som aktuelt er i høring. I nærværende kapitel fokuseres på indsatser og aktiviteter i et længere perspektiv. Kapitlet er bl.a. udarbejdet med udgangspunkt i et opsamlingspapir fra et seminar om beskæftigelsesområdet i Assens Kommune, som blev afholdt 21. juni I seminaret deltog Job- og Arbejdsmarkedsudvalget, Det Lokale Beskæftigelsesråd og centrale samarbejdspartnere for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune herunder uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver- og faglige organisationer, a-kasser, virksomheder, udvalgsformænd i Assens Kommune m.fl Politiske sigtelinjer også på den lange bane Med henblik på at nedbringe ledigheden og på sigt sikre kvalificeret arbejdskraft til vores erhvervslivet vil Job- og Arbejdsmarkedsudvalget i de kommende år sætte særlig fokus på: Indsatsen overfor de jobklare ledige i Assens Kommune Indsatsen overfor de unge i kommunen Indsatsen overfor de svage grupper i Assens Kommune Indsatsen overfor sygemeldte borgere Styrket samarbejde med centrale aktører på beskæftigelsesområdet De fire første fokuspunkter handler om en særlig indsats overfor udvalgte målgrupper. Der er overlapning imellem indsatsområderne, fx unge jobklare og svage unge. Indsatsen vil 3 3 Opsamlingspapiret, som er udarbejdet af Mploy for Assens Kommune, findes på under referat fra Job- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 8. august 211.

31 altid blive tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte borgers behov i forhold til hurtigst muligt at kunne komme i job eller uddannelse. Det er tydeligt, at ovenstående indsatsområder i mange tilfælde ikke er afgrænset til beskæftigelsesområdet. Fx vil der for unge-målgruppen ofte være snitflader til skole- eller uddannelsesområdet, og for de svage grupper kan der være problemstillinger, som skal løses i samarbejde med fx socialområdet. Det femte fokuspunkt omhandler ikke indsatsen i forhold til en given målgruppe, men er et generelt fokuspunkt i forhold til metode og tilrettelæggelse af indsatsen overfor alle Jobcentrets målgrupper. I de følgende afsnit uddybes sigtelinjerne for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune Styrket samarbejde Et godt samarbejde med de centrale aktører på beskæftigelsesområdet er en meget vigtig forudsætning for at kunne arbejde målrettet med at nedbringe ledigheden og kvalificere arbejdsstyrken. Derfor skal der være et tæt og forpligtende samarbejde mellem de centrale aktører på beskæftigelsesområdet i Assens Kommune - herunder Jobcenter Assens, virksomheder, a- kasser, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiverorganisationer, faglige organisationer, kommunale som helhed mv. På seminaret den 21. juni 211 fremkom der flere forslag i relation til de tre særlige fokusområder. Bl.a. blev det nævnt, at der er behov for god dialog med virksomhederne, at flere lokale virksomheder medvirker til at uddanne de unge under 3 år, at a-kasser, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner alle informerer om uddannelser, at virksomheder medvirker til kompetenceløft af deres medarbejder og at alle kommunens områder understøtter en helhedsorienteret linje. Der skal være et fortsat fokus på Jobcentrets virksomhedsservice. Det skal være synligt, at Jobcentret understøtter virksomhederne, bl.a. gennem formidling af relevant arbejdskraft, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere, formidling af løntilskudsstillinger, rekruttering mv. Som en del af samarbejdet mellem Jobcentret og virksomhederne, forsøger Jobcentret at lette de administrative arbejdsgange og minimere det påkrævede papirarbejde, som er forbundet med forskellige former for indsatser. I den følgende præsentation af de fire indsatsområder; de jobklare ledige, de unge, de svage grupper i kommunen og de sygemeldte borgere, vil der derfor være fokus på samarbejdsrelationer, den gensidige afhængighed og det gensidige udbytte samarbejdsparterne imellem. 31

32 5.3. De jobklare ledige Ledighed og langtidsledighed er en stor og central udfordring i beskæftigelsesindsatsen. I juni 211 har ca. 165 jobklare ledige i Assens Kommune modtaget forsørgelsesydelse. Der er behov for en opkvalificering i forhold til fremtidens behov. Dels efterspørger arbejdsmarkedet generelt i stadig større grad uddannet arbejdskraft, dels er der behov for mere målrettet kompetenceudvikling i forhold til de brancher, som er i fremgang. I forhold til den enkelte ledige er der behov for en kvalificeret rådgivning og motiverende indsats omkring alternative jobområder, opkvalificering, uddannelsesmuligheder, geografisk mobilitet, netværksdannelse mv. Indsatsen vedr. jobklare ledige involverer også forebyggelse af ledighed, fx via samarbejde med virksomheder om opkvalificering, jobrotation, forebyggelse af sygdom mv. I løbet af processen for tilblivelsen af denne masterplan er der bl.a. fremkommet et konkret forslag om at styrke turisme- og fritidsområdet, og derigennem etablere et større antal arbejdspladser De unge ledige Som det fremgår af kapitel 3, er der mere end 17 pct. af de unge i Assens Kommune, som modtager offentlig forsørgelse 4. Assens Kommune er blandt de kommuner i Syddanmark, hvor fleste unge modtager offentligt forsørgelse. Den store gruppe af unge, der modtager offentlig forsørgelse i Assens Kommune, er en helt central problemstilling I beskæftigelsespolitikken. Udfordringen består i at sikre, at unge med uddannelse får job, og unge uden uddannelse afklares kompetencemæssigt med henblik på, at de gennemfører en uddannelse eller kommer i beskæftigelse i job med specielle faglige kompetencer eks tilegnet via kortere kurser. Der er brug for, at de unge bliver kvalificeret til fremtidens arbejdsmarked Unge uden uddannelse Der er behov for, at de unge sikres mulighed for at få lære- og praktikpladser, så de kan gennemføre en uddannelse. For de unge, som er usikre på, hvad de vil med deres uddannelses- og arbejdsliv, er det vigtigt at de tilbydes målrettet vejledning, evt. med mulighed for at snuse til forskellige muligheder. Det kan fx være gennem information om forskellige uddannelser, information om og besøg hos forskellige arbejdspladser mv. 4 Oktober 21. Omfatter ikke modtagere af Statens Uddannelsesstøtte (SU). 32

33 Beskæftigelsesindsatsen og Jobcentret kan ikke løse udfordringen med de unge alene. Der er behov for, at indsatsen overfor de unge, som er i risiko for ikke at gennemføre en uddannelse eller opnå job, starter så tidligt som muligt. Derudover er der behov for en tværfaglig indsats i forhold til de unge, som kommer i kontakt med Jobcentret, og som ikke har gennemført en uddannelse. Der er behov for fælles, koordineret indsats for at motivere og hjælpe den unge videre til uddannelse eller job. Som tidligere nævnt er der overlapning mellem de tre særlige indsatsområder. En af de målgrupper, som går på tværs af to indsatsområder er de svage unge, som er særligt sårbare, og som har brug for en særlig indsats. Blandt de konkrete forslag, som er fremkommet i masterplanforløbet, er mentorordninger, rollemodeller og at lære at gå på arbejde Unge med uddannelse For unge med uddannelse er indsatsen målrettet den virksomhedsrettede indsats med henblik på at få den unge ledige hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse. I indsatsen anvendes primært virksomhedspraktik, løntilskud og mentorordninger i forbindelse med opstart i ordinær beskræftigelse. Formålet med den virksomhedsrettede aktivering er, at den unge med uddannelse får erhvervserfaring og et bedre netværk på det ordinære arbejdsmarked. I forbindelse med brancheskift anvendes virksomhedsrettede tilbud til afklaring forud for evt. opkvalificering i forbindelse med ordinær beskæftigelse De svage ledige De svage ledige er karakteriseret ved at have andre problemer end ledighed. Målet er, at de svage ledige skal gøres arbejdsmarkedsparate og opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen i forhold til de svage ledige er fokuseret omkring at gøre den ledige arbejdsmarkedsparat igennem en virksomhedsrettet indsats. Det primære redskab vil være virksomhedscentrene, hvor erfaringerne viser, at de ledige bliver parate ved at være på en arbejdsplads. Den virksomhedsrettede indsats vil bl.a. blive understøttet og suppleret af indsatsen i Job- og Kompetencecenteret og løbende erhvervs- og uddannelsesvejledning. Da de svage ledige er karakteriseret ved at have andre problemer end ledighed, er der i mange tilfælde behov for, at beskæftigelsesindsatsen understøttes af en social indsats. En koordineret og helhedsorienteret indsats øger muligheden for at den virksomhedsrettede indsats kan lykkes, så borgeren opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen for de svage grupper vil bl.a. understøtte de beskæftigelsespolitiske mål og fokuspunkter gennem en begrænsning af tilgangen til permanente forsørgelsesydelser og en opkvalificering af arbejdsstyrken. 33