Ret & Rigtigt 9. Ophavsret mv. Generel introduktion. Principper. Rettighedsforvaltning Forlagsaftaler. Pligtaflevering. Biblioteksafgift.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ret & Rigtigt 9. Ophavsret mv. Generel introduktion. Principper. Rettighedsforvaltning Forlagsaftaler. Pligtaflevering. Biblioteksafgift."

Transkript

1 Ret & Rigtigt 9 Ophavsret mv. Generel introduktion. Principper. Rettighedsforvaltning Forlagsaftaler. Pligtaflevering. Biblioteksafgift. COPY-DAN 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter 2011

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor (emeritus), cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, efterår Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug. Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: Tlf

3 Oversigt 3 Ophavsret og nærtstående rettigheder. Generelt Værker og værkformer Rettighedstyper Vigtige undtagelser fra eneretten: Privatkopiering. Citatretten. Tekster: Sammenfatning Nærtstående rettigheder: Udøvende og producenter Overdragelse og forvaltning af rettigheder. Forlagsaftaler. Pligtaflevering. Biblioteksafgift. COPY-DAN (tekst og node) Litteratur og web-referencer

4 Niels Erik Wille Ophavsret og nærtstående rettigheder. Generelle principper 4

5 Ophavsret Terminologi Den danske betegnelse er ophavsret. Ophavsretten er en del af et bredere juridisk felt som på dansk kaldes for immaterialret. Omfatter også patentret, varemærkeret, designret og brugs-modelret. På engelsk er betegnelsen copyright. Copyright indgår i den anglo-amerikanske verden i feltet: Intellectual Property Rights. Ophavsret og copyright er ikke uden videre synonyme betegnelser fordi retssystemerne er forskellige. 5

6 Ophavsret og ejendomsret I dansk ophavsret er ejendomsret og ophavsret to forskellige ting. Den der har købt en bog eller et maleri, ejer det eksemplar som er anskaffet, men får normalt ikke overdraget ophavsrettigheder. En kunster (og dennes arvinger) bevarer ophavsretten til et kunstværk selvom ejendomsretten er overgået til en køber, en ven eller et andet familiemedlem. 6

7 Ophavsret 2 traditioner Den danske ophavsret udspringer af den såkaldt kontinentale tradition (det europæiske fastland). Den tager udgangspunkt i ophavsmændenes interesser og arbejder typisk med klare, lovfæstede undtagelser. Den anglo-amerikanske tradition tager udgangspunkt i producenternes interesser og beskytter deres investeringer mod u-autoriseret udnyttelse, bl.a kopiering (heraf copyright ). Undtagelser baseres på begreber som fair use og fair dealing som bl.a. fastlægges i retsager. 7

8 Ophavsret Internationalt og nationalt Der eksisterer ikke nogen international eller global ophavsret. Alt er reguleret gennem national lovgivning som kun gælder i det pågældende land. Internationalt søger man at regulere området gennem aftaler, de såkaldte konventioner. Den vigtigste er: Bernerkonventionen. 1886, sidst revideret EU-landene fastsætter fælles direktiver for området. De skal ligesom Bernerkonventionens aftaler omsættes i national lovgivning. 8

9 Ophavsret Det nationale princip Krænkelser af ophavsretten skal altid bedømmes i det land hvor krænkelsen er sket, og efter det pågældende lands lovgivning. Det gælder uanset hvor materialet er produceret eller tilgængeliggjort. Der er selvfølgelig særlige problemer med Internettet, men principperne er de samme. Amerikansk lovgivning har således ikke nogen direkte praktisk betydning for handlinger udført i Danmark. 9

10 Ophavsret og nærtstående rettigheder 10 Man skelner mellem to slags rettigheder: Almindelig ophavsret Her drejer det sig og de egentlige ophavsmænd, f.eks. komponister og forfattere. Her placeres bl.a. fotografiske værker Nærtstående rettigheder som omfatter: Udøvende kunstneres rettigheder Rettigheder til lyd- og billedoptagelser (levende billeder) Rettigheder til fotografiske billeder Rettigheder til kataloger, tabeller, databaser og lign. Sammenstillinger af et større antal oplysninger.

11 Almindelig ophavsret Lov om ophavsret giver enhver der selvstændigt skaber et værk, uanset form eller medium, en eneret til at disponere over værket. Eneretten kan overgå til andre eller overdrages til andre ved aftale. Den er arvelig efter sædvanlige arveregler. Eneretten består indtil 70 år efter ophavsmandens død. Hvis der er flere, til 70 år efter den længstlevendes død. 11

12 Nærtstående rettigheder For de nærtstående rettigheder er beskyttelsestiden kortere: Typisk 50 år efter fremførelsen (udøvende kunstnere) eller fremstillingen (lydoptagelser og billedoptagelser). Hvis der sker en offentliggørelse inden udløbet af de 50 år, udløses en ny periode på 50 år. Fremstillingsrettigheder tilkommer producenten (den der finansierer fremstillingen). NB. Fotografiske billeder fremstillet før 1970 er frie. 12

13 Fotografiske billeder og værker Fotografiske billeder er altså beskyttet i 50 år efter fremstillingen Rettighederne tilkommer fotografen og/eller dennes firma (producenrettighed) Fotografiske værker er derimod beskyttet i 70 år efter ophavsmandens død Rettighederne tilkommer alene ophavsmanden Et fotografisk værk er samtidig et fotografisk billede NB. Et fotografi fremstillet før 1970 er kun frit som billede, men ikke nødvendigvis som værk! 13

14 Nærtstående rettigheder 14 Kataloger, databaser og lign. er beskyttet i 15 år efter fremstillingen. Hvis de gøres offentligt tilgængelige inden for denne periode, beskyttes de i 15 år fra dette tidspunkt. Revisioner tæller som fremstilling. Beskyttelsen angår selve databasen, ikke dens indhold. Oplysninger er principielt uden ophavsretlig beskyttelse. Hvis basen indeholder værker, fremførelser eller lyd- og billedoptagelser, samt fotografiske billeder, er de beskyttet i sig selv og efter deres art.

15 Almindelig ophavsret Efter den danske ophavsret opstår alm. ophavsret altid hos en eller flere fysiske personer, dvs. de egentlige ophavsmænd eller -kvinder. Normalt kræver overgang til andre, herunder juridiske personer (virksomheder, institutioner eller organisationer), en eksplicit overdragelse i form af en aftale, kontrakt, gavebrev og lign. I Danmark er der ikke noget generelt princip der siger at arbejdsgiveren får rettighederne til værker der er skabt under et ansættelsesforhold. 15

16 Almindelig ophavsret Retten kan dog overgå til arbejdsgiveren efter sædvane eller almindelig overenskomst (f.eks. journalister). Der er to undtagelser fra hovedreglen: Medvirken til filmproduktion for alle andre en instruktør, manuskriptforfatter og komponist (medmindre der er truffet en særlig aftale). Udarbejdelse af edb-programmer i et ansættelsesforhold. (Gælder kun egentlig design og udarbejdelse af programmer, ikke brug af edbprogrammer til at skabe andre typer af værker.) 16

17 Ophavsrettens 2 sider Alm. ophavsret omfatter: Økonomiske rettigheder Retten til at få en rimeligt vederlag for andres brug af værket Ideelle rettigheder Retten til at blive navngivet som ophavsmand Retten til at undgå at værket anvendes i en sammenhæng og på en måde der krænker ophavsmanden Retten til respekt for værkets integritet: Værket må f.eks. ikke ændres i strid med ophavsmandens intentioner. 17

18 Ophavsrettens 2 sider Økonomiske rettigheder Kan overdrages efter forhandling. Udløber 70 år efter ophavsmandens død / 50 år efter fremførelsen/fremstillingen. Overgår til arvingerne. Ideelle rettigheder Kan ikke overdrages (i dansk ret). Udløber aldrig. Overgår til Kulturministeriet når der ikke længere er berettigede arvinger hvis der er kulturelle interesser på spil. 18

19 Ideelle rettigheder 19 I Skovens dybe stille Ro I mange år tilskrevet H.C. Andersen, men formentlig skrevet af Fritz Andersen; trykt under mærket A. (1864). Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre N.F.S. Grundtvig (1847): om sproget og nationen. Henrik Hertz (1836) : en sang om kærlighedslængsel. Fejlagtigt tilskrevet Grundtvig, bl.a. på Poul Dissings indspilning af Grundtvig-sange. Tænkt indlagt i skuespillet Grundtvig, men slettet i sidste øjeblik da fejlen tilfældigt blev påpeget.

20 Niels Erik Wille Værker og værkformer 20

21 Værket i centrum Det centrale beskyttelsesobjekt er et værk. Et værk udgør en helhed der kan foreligge i et eller flere eksemplarer Et værk behøver (efter dansk ret) dog ikke at være fikseret (optaget eller nedskrevet) for at være beskyttet. En tale er et beskyttet værk også selvom den ikke findes som manuskript eller på en båndoptagelse. En melodi er beskyttet selvom den ikke findes noteret med noder eller som optagelse. Det som er beskyttet, er værkets udformning, ikke dets emne eller idé. Oplysninger og idéer er ikke beskyttet af ophavsretten. 21

22 Hvornår? Rettighederne opstår når værket er skabt. Det kræver ingen særlig registrering. I Danmark og de andre lande under Bernerkonventionen har tegnet ingen specielle juridske konsekvenser. Det har dog betydning i andre lande som kun er tilsluttet World Copyright Convention. 22

23 Hvordan? I kraft af Lov om ophavsret får ophavsmanden (eller -mændene) en eneret til at disponere over værket. Denne eneret gælder i en begrænset periode, nemlig til 70 år efter ophavsmandens / ophavsmændenes død. Den grundlæggende rettighed er retten til at gøre værket tilgængeligt for offentligheden. Når et værk er offentliggjort, giver ophavsretsloven en række rettigheder til brugerne af værket, i form af undtagelser fra hovedreglen. 23

24 Hvordan? Alle anvendelser af værket der ikke er direkte hjemlet i lovgivningen, forudsætter en eksplicit tilladelse fra ophavsmanden eller den som han/hun har bemyndiget dertil. Anvendelser som ikke er umiddelbart tilladte efter lovgivningen, er ikke ulovlige i straffelovens forstand. Kun indtil der foreligger en lovlig aftale. Når beskyttelsestiden udløber, er alle anvendelser frie: Der kræves ikke længere tilladelse, og der skal ikke længere ydes vederlag. 24

25 Hvem? Ophavsretten anerkender at to ophavsmænd uafhængigt af hinanden kan skabe to værker der ligner hinanden. De har ophavsretten til hvert deres værk. Ophavsretten er ingen prioritetsret. Det er ligemeget hvem der kom først. Når 2 værker har påfaldende lighedspunkter, kan det tænkes at det ene er resultatet af en eftergørelse (også kaldet et plagiat). Her kan det spille en rolle hvornår værkerne er udført. Påstande om eftergørelse forudsætter at muligheden forelå, altså at det eftergjorte værk var tilgængeligt for eftergøreren. 25

26 Plagiat og forfalskning Begrebet plagiat er ikke et ophavsretligt begreb, men kan oversættes som en eksemplarfremstilling uden ophavsmandens tilladelse og således at resultatet fremstår som kopistens værk. I en bredere forstand opfattes plagiat som en nærgående efterligning hvor der opstår mulighed for forveksling, f.eks. inden for brugskunst: PH-lamper; Arne Jakobsen-stole. Omvendt er en forfalskning et værk der udgives som værende af en anden end den egentlige ophavsmand. En forfalskning kan også være en kopi som udgives for en original (maleri / grafisk tryk). 26

27 Flere ophavsmænd Et værk kan have flere ophavsmænd. Man skelner mellem: Fællesværker Sammensatte værker og Bearbejdelser (afledte værker) 27

28 Fællesværker Hvis flere personer har skabt et værk i fællesskab (et fællesværk) har de ophavsretten i fællesskab. Det forudsættes at de enkeltes bidrag ikke kan udskilles for sig. Alle ophavsmænd skal deltage i beslutninger om værket, f.eks. vilkår for offentliggørelse. Beskyttelsesperioden regnes efter den længstlevende ophavsmands levetid. 28

29 Sammensatte væker Et værk der består af en række selvstændige dele der tilsammen udgør en helhed, kaldes for et sammensat værk. En artikel med illustrationer er således et typisk sammensat værk. Andre former for sammensatte værker er sange (tekst og musik) og teaterforestillinger (tekst/dialog, scenografi, lyssætning, dragter og evt. iscenesættelse). Rettighederne til de enkelte dele af et sammensat værk tilkommer de enkelte ophavsmænd. De kan varetage deres individuelle rettigheder uafhængigt af de øvrige (medmindre der foreligger en aftale om andet) 29

30 Samleværker Et samleværk består af en række enkeltbidrag af forskellige ophavsmand som er samlet til en ny helhed. (Tidsskrift, antologi, proceedings fra en konference og lign.) Den der har udvalgt og sammenstillet helheden ( redaktøren ), får ophavsretten til denne helhed. Ophavsmændene til de enkelte bidrag bevarer deres ophavsret, og alle dispositioner over helheden skal respektere dette. En antologi af digte, noveller eller faglige artikler kan således ikke udgives uden tilladelse fra de enkelte forfattere. 30

31 Oversættelser m.v. Oversættelser og andre former for bearbejdninger af et værk medfører en dobbelt ophavsret: Retten til det oversatte eller bearbejdede værk forbliver hos den oprindelige ophavsmand som skal give tilladelse til oversættelsen/bearbejdningen. Retten til en oversættelse går til oversætteren som dog ikke kan udøve den uafhængigt af den oprindelige ophavsmand. Retten til en andre former for bearbejdning går på samme måde til bearbejderen. 31

32 Bearbejdninger Typiske bearbejdninger er: Forkortelse og tilrettelæggelse for et særligt publikum (f.eks. udgaver for børn) Oversættelse til et andet sprog Tilpasning til nutidigt sprog og retskrivning Dramatisering Filmatisering Arrangement af en melodi eller et musikstykke 32

33 Illustrationer Diagrammer og andre illustrationer som indgår i det samlede værk, er ikke en del af teksten. De er beskyttet særskilt som beskrivende billeder, kunstneriske billeder eller fotografiske billeder. Rettigheder til disse dele af værket tilkommer den eller dem der har udarbejdet dem. Forfatterne til hovedteksten kan altså ikke disponere over illustrationerne medmindre de selv er ophavsmænd til dem, eller de har truffet de nødvendige aftaler med ophavsmændene. Det har især betydning når afhandlinger ønskes udgivet!! 33

34 Studerendes rettigheder Projektapporter, formidlingsprodukter og andre tekster der er udarbejdet som led i en uddannelse, er beskyttet på samme måde som alle andre tekster. Rettighederne tilkommer den eller dem der har udarbejdet teksten, ikke personer der blot har bidraget med ideer. Resultatet af et gruppearbejde er et typisk fællesværk. Og dermed omfattet af bestemmelserne om at rettigheder skal udøves i fællesskab. 34

35 Studerendes rettigheder 2 Vejledere og andre lærere kan ikke gøre krav på rettigheder i forbindelse de studerendes arbejder, medmindre de reelt har bidraget til dem og det kan af andre grunde være et problem! 35

36 Værktyper Ophavsretten omfatter 2 hovedkategorier: Litterære værker Må ikke forveksles med skønlitterære værker Kunstneriske værker Må ikke forveksles med kunstværker eller (billed)kunst 36

37 Litterære værker Litterære værker omfatter værker der er tekster i snæver forstand (af lat. littera, bogstaver): skønlitteratur (romaner, noveller, digte) faglitteratur journalistik videnskabelige artikler og afhandlinger tekniske rapporter taler og prædikener essays mv. 37

38 Litterære værker Litterære værker (andre former): 38 Sangtekster Librettoer til musikdramatik (opera, operette, musical) Scenarier til sceneværker og filmværker Skuespil (dramatiske tekster) Drejebøger til filmværker Dialoger til filmværker Når teksterne udgives eller på anden måde mangfoldiggøres alene, behandles de som litterære værker. Ellers som den værktype de er koblet sammen med: En sang der synges, behandles som fremførelse af et musikværk. En sang der udgives mv. sammen med noder eller becifringer, også som et musikværk.

39 Litterære værker Til de litterære værker henregnes desuden følgende værktyper: Beskrivende værker (billeder) f.eks. faglige afbildninger diagrammer tekniske tegninger og ingeniør-tegninger kort (geografiske kort, atlas og lign.) 3-d-modeller mv. Edb-programmer Program-koden (opfattet som en slags tekst) 39

40 Kunstneriske værker 40 De kunsteriske værker omfatter alle øvrige værker (alt hvad der ikke henregnes til de litterære værker): Kunstværker eller værker af billedkunst (tegning, maleri, grafik, skulptur, installation og lign.). Hertil regnes alle fotografiske værker. Musikværker Sceneværker Filmværker Bygningskunst Brugskunst Værker der er kommet til udtryk på anden måde.

41 Et værk er et værk er et... Et værk kan optræde i forskellige tilstande: Et musikværk f.eks. som node, partitur, arrangement, levende musikfremførelse, radioudsendelse, lydoptagelse, fjernsynsudsendelse, billedoptagelse (film, video, dvd). En kopi af værket er også et eksemplar af værket En gengivelse af værket er også et eksemplar af værket. (F.eks. et fotografi af en skulptur.) Et udsnit af værket er også et eksemplar af værket. F.eks. et citat / sampling. 41

42 Et værk er et værk er et... Et værk kan skifte værktype, f.eks. ved bearbejdelser, men bevarer alligevel sin identitet som værk (dobbelt ophavsret): Roman => Filmatisering (filmværk) Novelle => Dramatisering (sceneværk) Film => Roman (litterært værk) Biografi => Drama-dokumentar (filmværk) Digt => Sang (musikværk) Symfoni => Iscenesat billedoptagelse (filmværk) 42

43 Digitale værker Digitale værker er ikke en særlig værktype, men værker af forskellig art der foreligger i digital form (kan lagres, spredes, vises eller fremføres, og mangfoldiggøres ved hjælp af edb-teknologi). Der skelnes mellem: Edb-programmer i maskinudførbar form Andre værktyper i digital form (tekster, billeder, musik, video osv.) Der er typisk særligt stærke krav i forbindelse med spredning og kopiering (eksemplarfremstilling) af værker i digital form. 43

44 Niels Erik Wille Rettighedstyper 44

45 Rettighedstyper Eneretten omfatter: Offentliggørelse Eksemplarfremstilling Spredning til offentligheden Overførsel til indretninger der kan gengive værket Offentlig fremførelse Udsendelse i radio og fjernsyn Tilrådighedstillelse via Internettet og lign. Offentlig visning 45

46 Hvad er offentligt? Et værk er offentligt tilgængeligt når enhver i princippet har adgang til et eksemplar af værket eller en fremførelse af værket. Der findes en række situationer som normalt regnes for ikke-offentlige, men som i ophavsretslovens forstand er det (f.eks. musik til arbejdet ). Vilkårene for at fremføre værker i en undervisningssituation afhænger af dens status som offentlig (har enhver adgang?). At gøre en projektrapport tilgængelig for alle via biblioteket, er også en form for offentliggørelse. 46

47 Reproduktion Reproduktion eller eksemplarfremstilling er omfattet af ophavsmændenes eneret. Det regnes også for en eksemplarfremstilling at overføre værket til et apparat som kan gengive det. Det omfatter indspilning af værket og digitalisering. Eneretten omfatter også retten til spredning af eksemplarer i form af salg, foræring, udlån og udlejning. Vigtige undtagelser fra eneretten til eksemplarfremstilling er bestemmelserne om citatret og kopiering til privat brug. 47

48 Udlejning og udlån Udlejning og offentligt udlån af alle typer af værker (bortset fra bygningsværker) er omfattet af ophavsmandens eneret. Udlejning forudsætter altid ophavsmandens tilladelse, men rettigheden kan overdrages til en producent eller organisation som står for opkrævningen. Offentligt udlån (biblioteker) er tilladt efter dansk ret for værker der er endeligt overdraget (f.eks. bøger og lign. købt i almindelig handel, men ikke film og edb-programmer). Danske ophavsmænd får til gengæld andel af Biblioteksafgiften (siden 1942) 48

49 Videresalg Videresalg og lign. af lovligt erhvervede eksemplarer af alle typer af værker kræver ikke tilladelse. Videresalg af billedkunst er dog omfattet af det såkaldte følgeretsvederlag. Det opkræves ved professionelt salg (auktionshuse og gallerier) og berører ikke privates salg til andre private. 49

50 Offentlig fremførelse Et værk fremføres offentligt når det oplæses, spilles, afspilles eller lign. under forhold hvor alle i princippet har adgang (med eller uden betaling). Der findes som nævnt en række situationer som normalt regnes for ikke-offentlige, men som i ophavsretslovens forstand er det. En iøvrigt sluttet kreds kan anses for offentlig hvis den er tilstrækkelig stor, f.eks, antallet af medarbejdere på en arbejdsplads ( musik til arbejdet ) eller antallet af medlemmer i en forening. 50

51 Offentlig fremførelse Offentlig fremførelse af filmværker og sceneværker forudsætter altid tilladelse. Udgivne musikværker, litterære værker mv. kan undtagelsesvis fremføres offentligt uden tilladelse (OHL 21) i følgende situationer: Ikke-kommercielle arrangementer uden betaling og hvor værkfremførelsen ikke er det centrale. Undervisning (men ikke kommerciel undervisning) Gudstjenester I alle andre tilfælde forudsætter offentlig fremførelse af disse værker at der foreligger en eksplicit tilladelse! 51

52 Offentlig visning Begrebet visning må ikke forveksles med fremførelse. Man siger at man viser film, men ophavsretligt er det en fremførelse. Visning berører typisk billedkunst (tegninger, grafik, malerier, skulpturer) og andre billeder. Men kan også være relevant for tekster, f.eks. bøger, tidsskrifter og aviser som er tilgængelige på bibliotekers læsesal eller projiceres på en skærm. 52

53 Offentlig visning Offentlig visning af billeder er typisk udstilling i et galleri eller på et museum, men det omfatter også placering billedet på et sted hvor offentligheden har adgang, f.eks. ved offentlig vej, på et bibliotek, på et offentligt kontor eller på anden måde i en offentlig bygning. Visning kan også bestå i projektion af en gengivelse af billedet (pc-projektion; lysbillede/dias). Værker der er udgivet eller endeligt overdraget må vises offentligt uden tilladelse. Det gælder kun de konkrete udgivne/overdragne eksemplarer, ikke evt. kopier. 53

54 Offentlig visning F.eks. må ejeren af et maleri lade det vise på en udstilling i et galleri eller på et museum uden at spørge kunstneren om lov. Ophavsmanden har ikke generelt krav på vederlag for en sådan visning, eller andel i de indtægter en udstilling genererer. Der findes dog en særlig forsøgsordning i forbindelse med private udlån af billeder til offentlige udstillinger. 54

55 Optagelse / Indspilning Optagelse eller indspilning af en fremførelse af et beskyttet værk regnes for en eksemplarfremstilling der er omfattet af ophavsmandens eneret: OHL 2, stk. 2: Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold at værket overføres på en indretning som kan gengive det. 55

56 Tilladelser Alle anvendelser af værket der ikke er hjemlet i loven, forudsætter som nævnt en tilladelse fra ophavsmanden eller den han/hun har bemyndiget dertil. Hvis ikke andet er oplyst, skal man henvende sig til ophavsmanden selv eller dennes arvinger. I en lang række tilfælde har ophavsmanden dog overdraget det til en forvaltningsinstitution eller et agentur at forhandle tilladelser: F.eks. KODA, NCB, Nordiska Strakosch, KODA Dramatik; COPY-DAN Billedkunst. 56

57 Niels Erik Wille Vigtige undtagelser: Privatkopiering. Citatretten. 57

58 Privatkopiering Ophavsretsloven tillader en ret omfattende kopiering til privat og personlig brug. Herunder også kopiering af enkelte eksemplarer til familie, venner og nære kolleger. Kopieringen er ikke begrænset i omfang. Det er f.eks. tilladt at kopiere en hel bog. 58

59 Begrænsninger Selvom ophavsretten som udgangspunkt tillader en ret vidtgående privatkopiering, er der nogle klare begrænsninger: Kopiering af værker i digital form kræver tilladelse hvis forlægget er lånt eller lejet. Der må ikke bruges fremmed medhjælp ved kopiering af beskyttede filmværker og musikværker. Det omfatter bl.a. brug af kopimaskiner på biblioteker. Til kopiering af litterære værker må der ikke benyttes en erhvervsmæssig service (et kopieringsbureau). 59

60 Begrænsninger 2 Kopier der er produceret med henblik på privat og personlig brug, må ikke bruges til andre formål, f.eks. sælges, udlånes offentligt eller udstilles. Kopierne må ikke udnyttes til viderekopiering, uanset formålet. Kopier af musikværker (noder) må ikke anvendes til offentlig fremførelse af musikken. Kopierne må ikke gøres tilgængelig for en bredere kreds, f.eks. via Internettet. 60

61 Privatkopiering Ophavsretsloven giver hjemmel til at optage koncerter, teaterforestillinger, musicals, operaer og lign, til privat og personlig brug. De såkaldte bootleg -udgivelser er ofte, men ikke altid, sådanne private kopier der senere har vist sig økonomisk (eller historisk) interessante. Når arrangører forbyder brug af optageudstyr under forestillinger, har det ikke hjemmel i Ophavsretsloven, men i anden lovgivning. 61

62 Ikke privatkopiering! Privat og personlig brug omfatter ikke brug i undervisning, i forskning og i administration. Her kan kopieringen derimod finde sted i overensstemmelse med en aftale med COPY-DAN. Her giver loven en særlig form for tilladelse, en såkaldt aftalelicens som indebærer at brugeren ikke skal indhente tilladelse i hvert enkelt tilfælde hos ophavsmanden. COPY-DAN håndterer tilladelserne, registrerer forbruget, opkræver vederlag og udbetaler til retttighedshaverne. 62

63 Citatretten Det er tilladt at citere en offentliggjort tekst. Citater skal tjene et formål, f.eks. analyse eller diskussion, og omfanget skal svare til formålet. Der skal citeres korrekt og loyalt. Kilden til citatet skal altid angives (jf. de ideelle rettigheder). Citater forudsætter ikke tilladelse fra hverken ophavsmænd eller udgivere hvis det ligger inden for normal praksis i faglige arbejder. 63

64 Citatretten 64 Et citat kan være ulovligt Hvis det er for omfattende i forhold til normal praksis Hvis det udgør væsentlig del af den gengivende tekst Hvis det tjener kommercielle formål som reklame og markedføring (citater af anmeldelser af bøger, film, skuespil, musik mv. accepteres normalt). Hvis citatet overskrider citatrettens grænser, behandles det som en eksemplarfremstilling der forudsætter ophavsmandens tilladelse.

65 Citater 2 Et citat er en ordret gengivelse af teksten. Marsk Stig var ikke kongemorderen. Citater kan også være indirekte, med en ordlyd der er tæt på den originale tekst. ( Dækket direkte tale. ) N.N mener at Marsk Stig ikke var kongemorderen. En gengivelse af teksten med egne ord, f.eks. et referat, regnes ikke for citat og forudsætter derfor ikke en tilladelse - Men det kan regnes for et plagiat hvis det fremtræder som gengiverens eget værk eller idé. 65

66 Gengivelser af interviews Citatretten forudsætter et offentliggjort værk. Et interview med en respondent opfylder normalt ikke dette krav. Derfor bør respondenten principielt give tilladelse til brugen af citater i en projektrapport eller afhandling, herunder bestemme om kilden skal angives eller anonymiseres. Kravet er uomgængeligt hvis projektrapporten gøres offentligt tilgængelig, f.eks. via afleveringen til biblioteket. 66

67 Andre former for citater Den almindelige citatret gælder ikke kun for tekster (litterære værker), men også for musikværker, filmværker og lign. Man kan f.eks. citere som element i et andet musikværk, eller i forbindelse med diskussion eller analyse af værket. 67

68 Billedcitater Ophavsretslovens almindelige citatret omfatter ikke billeder. Det anføres undertiden at man ikke kan citere billeder hvis man med citat mener en gengivelse af et brudstykke af værket. Det er ikke korrekt i praksis tværtimod sker det ofte i billedanalyser at man diskuterer et udsnit af billedet. Men man har altså vedtaget at det ikke skal kaldes et citat i ophavsretslovens forstand. De særlige problemer med gengivelse af billeder behandles i Kursusgang 10 (Billedret). 68

69 69 Tekster : ophavsretligt relevante handlinger en sammenfatning

70 Tekster kan Tekster Reproduceres, mangfoldiggøres og udgives. Spredes ved salg, gave, udlejning og udlån. Fremføres offentligt (oplæsning, udsendelse i radio og fjernsyn, tilrådighedstillelse på datanet). Vises offentligt (udstilles, fremlægges til gennemsyn, projiceres på en skærm) Bearbejdes i form af oversættelse, forkortelse, filmatisering, dramatisering mv. 70

71 Tekster kan Sættes i musik Tekster Parodieres. Efterlignes i en selvstændig bearbejdelse. Plagieres Forfalskes Citeres Laves til tekstcollage 71

72 Niels Erik Wille Nærtstående rettigheder: Udøvende kunstnere. Producenter af lydoptagelser og billedoptagelser. Fotografer (fotografiske billeder) 72

73 Udøvende kunstnere 73 Mange værker forudsætter at de realiseres gennem en fremførelse. Det gælder f.eks. for musikværker og sceneværker. Men også litterære værker kan fremføres. Den der fremfører et litterært eller kunstnerisk værk opfattes ikke som ophavsmand til fremførelsen (som ved en bearbejdelse), men er i stedet omfattet af de såkaldte nærtstående rettigheder (eller nabo-rettigheder). Bestemmmelserne herom er samlet i et særligt afsnit af Ophavsretsloven, uden for den alm. ophavsret

74 Udøvende kunstnere 65. En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke 1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller 2) gøres tilgængelig for almenheden. Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i Stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter udløbet af det år, da fremførelsen fandt sted. [...] 74

75 Udøvende kunstnere Bestemmelsen i 65, stk. 1. indebærer at fremførelser kun er beskyttede hvis der er tale om fremførelser af litterære og kunstneriske værker Det er ikke afgørende om værkerne stadig er beskyttede, blot de ville være det hvis de var skabt nu. Fremførelser af folklore/folkemusik og klassikere mv. er således beskyttet. Visse artistnumre (cirkus- og variete-numre) opfattes ikke som værk-fremførelser hvorfor fremførelserne ikke er beskyttet efter OHL 65, 75

76 Udøvende kunstnere Fremførelsen skal i sig selv være kunstnerisk. Det vil normalt være uden problemer i forbindelse med musik, idet kravet ikke er et kvalitetskrav. Fremførelse af popmusik og amatørers fremførelse af musik er således også beskyttet. Men journalisters oplæsning af nyhedsstof regnes ikke for kunstnerisk. Heller ikke indlæsning af tekster for blinde og svagsynede. Men skuespilleres indlæsning af skønlitterære lydbøger er omfattet. 76

77 Udøvende kunstnere Uanset at der i 65, stk. 1 tales om eftergørelse, opfattes det ikke som en beskyttelse mod efterligninger, look-alikes og sound-alikes, eller mod cover-versioner der er meget nærgående. En skuespiller, sanger eller musiker må finde sig i at andre spiller samme værk på næsten samme måde. Markedsføring af coverversioner mv. som er egnede til at give anledning til forveksling af originalversioner og kopiversioner, kan retsforfølges efter anden lovgivning. 77

78 Udøvende kunstnere En fremførelse opfattes ikke som en bearbejdelse af værket og er derfor normalt ikke omfattet af OHL 4 (oversættelser og andre bearbejdelser). Ideen er at en fremførelse er en loyal realisering af værket. En legemliggørelse eller manifestation af ophavsmandens intentioner. Dette uanset at den udøvende nødvendigvis må fortolke, udfylde og supplere forlægget, altså yde en i dagligdags forstand (med)skabende indsats. 78

79 Udøvende kunstnere Som udøvende kunstnere regnes: Skuespillere Dansere Teaterinstruktører Dirigenter og orkesterledere Solister Sangere Akkompagnerende musikere Ensemblemusikere 79

80 Udøvende kunstnere Komponister og tekstforfattere der fremfører deres egne værker har en dobbeltrolle som Ophavsmænd Udøvende kunstnere 80

81 Udøvende kunstnere 65. Stk. 4. indebærer at de udøvende kunstneres fremførelser og fikseringerne af dem bl.a. er omfattet af reglerne om: Eneretten til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden Droit Moral-beskyttelse (dog kun inden for beskyttelsesperioden). Privatkopiering (herunder private optagelser af fremførelsen). Udlånsreglerne Citatretten 81

82 Fotografier af udøvende Et fotografi af en udøvende kunstners præstation regnes ikke for en fiksering af fremførelsen. Det er derfor ikke omfattet af fremførelsesrettighederne. Fotografier vil ofte være omfattet af stiltiende eller eksplicitte aftaler mellem arrangører/kunstnere og fotografer om hvordan udnyttelsen af fotografiet kan finde sted. Brud på en sådan aftale er et aftaleretligt problem, ikke et ophavsretligt. Pressefotos og PR-fotos spredes naturligt efter hensigten med billederne. 82

83 Musik og lydoptagelser Man er nødt til at skelne mellem musikværker som sådan og lydoptagelser, herunder optagelser af musik. Lydoptagelser kan indeholde tale, herunder tekst der læses op. De er så beskyttet som tekst. Lydoptagelser kan også indeholde lyde der hverken er tale eller musik. Hvis de er organiseret så de udgør et værk, er de beskyttet. Tilfældigt forekommende naturlige lyde er ikke beskyttet af den alm. ophavsret, men optagelsen er beskyttet som nærtstående rettighed. 83

84 Lydoptagelser Uanset hvad der er på en lydoptagelse, og uanset hvordan optagelsen er lagret på et lydbånd, en audio-cd, en cd-rom, en computer så har den der har foretaget optagelsen, eller fået den foretaget ( fremstilleren ), rettighederne til optagelsen. Lydoptagelser er beskyttet i 50 år efter optagelsen, og hvis de offentliggøres inden for de 50 år, i 50 år efter offentliggørelsen. Hvis der på optagelsen er et beskyttet værk, er det i sig selv beskyttet efter de sædvanlige regler. 84

85 Lydoptagelser 2 Hvis lydoptagelsen indeholder en fremførelse af et beskyttet værk (et litterært værk, et dramatisk værk, en sang, et musikstykke) er denne fremførelse beskyttet efter særlige regler. Rettighederne til en fremførelse tilfalder den eller de udøvende kunstnere. En fremførelse må ikke optages og gøres tilgængelig uden den udøvendes samtykke. Beskyttelsestiden er som for lydoptagelser. 85

86 Lydudgivelser En lydudgivelse (et fonogram) kan altså indeholde 3 slags rettigheder: Et ophavsretligt beskyttet værk (f.eks. en sang) En fremførelse af det beskyttede værk En lydoptagelse af fremførelsen af det beskyttede værk. Fonogrammer omfatter grammofonplader, lydbånd, lydkassetter, audio-cd'er, cd-rom'er, minidisc'e, audio-dvd'er og lign. 86

87 Lydudgivelser 2 En lydudgivelse må ikke uden rettighedshavernes tilladelse bruges til Offentlig fremførelse medmindre der er tale om et ikke-kommercielt arrangement, tilhørerne har adgang uden betaling, og afspilningen ikke er det væsentlige ved arrangementet, eller medmindre det sker til brug for ikke-kommerciel undervisning Udsendelse i radio eller fjernsyn, eller tilgængeliggørelse via et datanet, medmindre der foreligger en såkaldt aftalelicens. 87 Produktionen af en film, en video eller lign.

88 Filmværker og billedoptagelser Et Filmværk består af levende billeder med eller uden lyd. Som ved musik må man skelne mellem filmværket og de billedoptagelser som er bærer af det. 88

89 Billedoptagelser Uanset hvad der er på en billedoptagelse, og uanset hvordan optagelsen er lagret på film, et videobånd, en dvd, en cd-rom, en computer så har den der har foretaget optagelsen, eller fået den foretaget ( fremstilleren ), rettighederne til optagelsen. Billedoptagelser er beskyttet i 50 år efter optagelsen, og hvis de offentliggøres inden for de 50 år, i 50 år efter offentliggørelsen. Hvis der på optagelsen er et beskyttet værk, f.eks. Et musikværk eller et sceneværk, er det i sig selv beskyttet efter de sædvanlige regler. 89

90 Billedoptagelser 2 Hvis billedoptagelsen indeholder en fremførelse af et beskyttet værk (et litterært værk, et dramatisk værk, en sang, et musikstykke) er denne fremførelse beskyttet efter særlige regler. Rettighederne til en fremførelse tilfalder den eller de udøvende kunstnere. En fremførelse må ikke optages og gøres tilgængelig uden den udøvendes samtykke. Beskyttelsestiden er som for lydoptagelser. 90

91 Billedudgivelser En billedudgivelse (et videogram) kan altså indeholde 4 slags rettigheder: Et ophavsretligt beskyttet værk (f.eks. en sang) En fremførelse af det beskyttede værk En lydoptagelse. En billedoptagelse Videogrammer omfatter filmruller, VHS-kassetter, dvd'er, cd-rom'er og lign. En billedudgivelse er typisk et filmværk 91

92 Billedudgivelser 2 En billedudgivelse må ikke uden rettighedshavernes tilladelse bruges til Offentlig fremførelse Udsendelse i radio eller fjernsyn, eller tilgængeliggørelse via et datanet Produktionen af en film, en video eller lign. 92

93 Fotografer Den der har fremstillet et fotografisk billede (fotografen) har retten til dette. Man skelner mellem fotografiske værker (almindelig ophavsret) og fotografiske billeder (nærtstående rettigheder). Retten til et fotografisk billede varer i 50 år efter fremstillingen. Retten til et fotografisk billede tilfalder fotografen/ producenten. Fotografier behandles nærmere i Kursusgang 10 (Billedret). 93

94 Producentrettigheder Den danske ophavsret anerkender følgende producentrettigheder: Fremstillere af lydoptagelser: Fonogramproducenter, radiofonier. Fremstillere af billedoptagelser: Filmselskaber, video-producenter, fjernsynsforetagener. Fremstillere af fotografiske billeder: Fotografen. Derimod anerkender den ikke Producentrettigheder i forbindelse med teaterforestillinger og lign.: Teatre, operahuse, varietéer, cirkus mv. 94

95 Niels Erik Wille Overdragelse og forvaltning af rettigheder 95

96 Overdragelse af rettigheder Forudsætningen for den økonomiske udnyttelse af ophavsretten til et givet værk vil ofte være at der sker en overdragelse af rettigheder til en producent, formidler eller lign. som i praksis står for udnyttelsen og for betalingen. I Danmark beror ophavsretten altid som udgangspunkt hos ophavsmanden. Overdragelsen kan ske i kraft af: Lovgivning Ansættelse Konkret aftale 96

97 Overdragelse af rettigheder Ved lovgivning: Edb-programmer udført i ansættelsesforhold Filmproduktion ( filmformodningsreglen ) Ved ansættelsesaftale: F.eks. journalister i den trykte presse, radio og fjernsyn Ved kontrakt for enkeltstående opgaver Ved udgivelsesaftale Forlagskontrakt og lign. Kontrakt med pladseselskab og lign. 97

98 Overdragelse af rettigheder Ved aftale med et agentur: Teaterforlag Litterær agent Musikforlag Ved aftale med et forvaltningsselskab KODA, NCB, COPY-DAN og lign. Ved gave og testamente Creative Commons-licens Public Domain: Freeware og Shareware 98

99 Overdragelse af rettigheder Overdragelse af rettigheder bør altid være begrænset i rækkevidde og tid. Urimelige aftaler kan ophæves af en domstol 3-rettigheder (droit moral) kan ikke overdrages Undtagelse: edb-programmer i ansættelsesforhold 99

100 100 Licens-konstruktioner

101 Licenser Ved en licens forstår man en tilladelse til en bestemt form for udnyttelse af et beskyttet værk. Tilladelsen kan gå gennem flere led, men skal i sidste instans kunne henføres til: ophavsmanden selv, eller hjemmel i lovgivningen. 101

102 Licenser Gennem lovgivningen kan der etableres særlige kollektive licenskonstruktioner: Tvangslicens: fastsat i lovgivningen Aftalelicens: aftalt mellem 2 eller flere parter. Forudsætter specifik hjemmel i lovgivningen. 102

103 Tvangslicens Ved en tvangslicens forstår man en kollektiv licens som er etableret gennem lovgivningen på følgende måde: Loven fastsætter hvilken udnyttelse der er tale om Ophavsmanden skal ikke spørges / give tilladelse i hvert enkelt tilfælde Ophavsmanden skal have betaling for udnyttels-en Betalingen fastsættes ved lov eller af et særligt nævn: Ophavsretslicensudvalget (tidl. Tvangslicensnævnet). 103

104 Tvangslicens Tvangslicens var tidligere mere udbredt. Efter den nugældende lov forekommer den i følgende tilfælde: Produktion af lydbøger til syns- og læsehandicappede Udgivelse af antologier til undervisningsbrug Brug af udgivne fonogrammer i radio- og fjernsynsudsendelser (Gramex-rettigheder) De følgende ligner, men er ikke tvangslicenser: Følgeretsvederlaget (videresalg af kunstværker) Blankbåndsvederlaget 104

105 105 Aftalelicens Ved aftalelicens forstår man en hjemmel til at træffe kollektive aftaler mellem en organisation der repræsenterer et flertal af ophavsmændene inden for et bestemt område, og en organisation der repræsenterer brugerne: Den omhandlede udnyttelse skal være aftalt med hjemmel i ophavasretsloven Vilkår og betaling for udnyttelsen fastsættes ved aftale Aftalen kan gøres gældende over for ikke-organiserede danske ophavsmænd Aftalen kan omfatte udenlandske ophavsmænd i kraft af en gensidighedsaftale med en tilsvarende organisation i udlandet.

106 Aftalelicens Aftalelicens er en særlig nordisk konstruktion. Tilsvarende konstruktioner søges dog gennemført i de øvrige EU-lande gennem harmonisering (direktiver). Aftalelicens er særlig nyttig i forbindelse med de såkaldte masseudnyttelser hvor der er mange brugere og mange ophavsmænd involveret, og hvor det er praktisk umuligt at gennemføre alle de nødvendige individuelle aftaler inden for rimelig tid. 106

107 Aftalelicens Aftalelicens bruges på følgende områder: Kopiering til undervisningsbrug Tapning af udsendelser i radio og fjernsyn til undervisningsbrug Kopiering i erhvervsvirksomheder Digital kopispredning i biblioteker Radio og tv til syns- og hørehandicappede Gengivelse af kunstværker i alment oplysende fremstillinger. Gengivelse af billeder i kritiske og videnskabelige fremstillinger (kommercielle). 107

108 Aftalelicens Udsendelse af udgivne værker i radio- og tv (DR, TV2, Færøernes Radio og Fjernsyn og Grønlands Radio) (f.eks. KODA-rettigheder) Genanvendelse af arkivproduktioner af DR og TV2 i form af Genudsendelse Tilrådighedstillelse på Internettet Viderespredning af udsendelser via kabelnet 108

109 Creative Commons En Creative Commons-licens er en licens hvor ophavsmanden ensidsigt erklærer at værket stilles frit til rådighed for visse anvendelser, forudsat at brugeren opfylder bestemte betingelser. F.eks.: Fri kopiering til ikke-kommercielle formål Fri viderebearbejdning under forudsætning af at den oprindelige ophavsmand krediteres og det nye værk også udgives under Creative Commons. Denne form for licens bruges typisk ved selv-publicering i digitale formater. Ligner de tidligere brugte former: Public Domain-software. Freevare og shareware. 109

110 110 Kollektiv forvaltning

111 Kollektiv forvaltning Ophavsmændene og andre rettighedshavere kan desuden etablere særlige organisationer som varetager deres interesser i forbindelse med aftaler om udnyttelse og opkrævning af vederlag. Det sker typisk inden for: Fremførelse af musikværker (KODA) Indspilning af musikværker (NCB) Brug af enkelt-billeder i forskellige sammenhæng (CopyDan Billedkunst) 111

112 Agenturer Agenturer er kommercielle virksomheder som kan påtage sig forvaltning af bestemte rettigheder på vegne af ophavsmænd tilknyttet agenturet. F.eks. Teaterforlag: Opførelsesrettigheder for sceneværker (bl.a. Nordiska Strakosch) KODA-Dramatik: Opførelsesrettigher for musik-dramatik. Litterære agenter: Oversættelsesrettigheder. Udgivelse i udlandet. Forlagsaftaler (ikke almindeligt i Danmark). 112

113 Forvaltningsselskaber og agenturer Der er typisk tale om eksklusivaftaler mellem ophavsmand og organisation, således at ophavsmanden forpligter sig til ikke selv at indgå aftaler om de udnyttelser som organisationen står for. Dette skyldes: Dels hensynet til ophavsmanden som ikke kan lokkes / trues til at indgå en ringere aftale. Dels hensynet til organisationen som er fri for konkurrence fra ophavsmanden selv. 113

114 114 Organisationer

115 Organisationer KODA: Repræsenterer komponister og tekstforfattere samt musikforlag i Danmark. Varetager rettigheder til offentlig fremførelse. (1926) KODA Dramatik: Rettigheder til fremførelse af musikdramatiske værker: Opera, operette, musical, ballet (1935). 115

116 Organisationer NCB (Nordisk Copyright Bureau): Varetager indspilningsrettigheder for komponister, tekstforfattere og musikforlag m.v. (1915) Gramex: Rettigheder til offentlig fremførelse (sekundær brug) af indspillet musik mv. for udøvende kunstnere og fonogramproducenter. (1963) Filmex: Rettigheder til sekundær anvendelse af spillefilm og lign. for udøvende kunstnere (skuespillere, musikere, sangere, artister mv.) (1993) 116

117 Organisationer COPY-DAN Tekst & Node: Vederlag for kopiering til undervisningsbrug og administrativ brug. Aftalelicens. COPY-DAN Billedkunst: Rettigheder til gengivelse af billeder (fotografier, grafik, tegninger mv.). Dækker tilsluttede billedkunstnere. Også gengivelse af kunstværker i forlagsudgivelser med aftalelicens. Vederlag for videresalg af billedkunst ( følgeretsvederlag ). COPY-DAN Båndkopi: Blankbåndsvederlag 117

118 Organisationer 118 De enkelte fagforeninger varetager desuden deres medlemmers interesser og deltager i et vist omfang i den kollektive forvaltning. AC-organisationerne har oprettet et fælles udvalg: UBVA, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabelige Arbejder. UBVA påtager sig på medlemsorganisationernes vegne at rejse sager og evt. føre retssager om ophavsret, patentret, designret m.v. UBVA har sammen med Den Danske Forlæggerforening udarbejdet en (ikke obligatorisk) modelkontrakt for udgivelse af videnskabelige og populærvidenskabelige værker.

119 Organisationer Dansk Journalistforbund varetager interesserne for journalister, freelance-journalister og pressefotografer. Dansk Forfatterforening repræsenterer forfattere af skønlitteratur, men også forfattere af faglitteratur, herunder lærebøger, samt oversættere af fag- og skønlitteratur. Danske Skønlitterære Forfattere er en udbrydergruppe fra Dansk Forfatterforening. Repræsenterer forfattere som især identificerer sig som skønlitterære. 119

120 Niels Erik Wille: Ophavsret mv. Forlagsaftaler 120

121 Forlagsaftaler 121 En forlagsaftale er en aftale mellem en eller flere forfattere og et forlag om at udgive en bestemt bog, et bestemt bidrag til et samleværk eller et bestemt bidrag til et tidsskrift. Aftalen kan indgås på basis af et allerede foreliggende manuskript Aftale kan også bygge på en kort beskrivelse af det påtænkte værk, evt. med et prøveafsnit. Initiativet til udgivelsen kan komme fra forfatterne eller forlaget. Forlaget indgår normalt aftalen ud fra en forventning om et salg af en anslået størrelse til en given målgruppe.

122 Forlagsaftaler Udgivelser af videnskabelige arbejder, herunder specialeafhandlinger og ph.d.-afhandlinger, sker ofte på basis af tilskud eller støtte fra 3. part. F.eks. et forskningsråd, en fond eller en institution. Støtten kan være en garantisum (tilbagebetales hvis udgivelsen giver overskud), eller et tilskud til særlige omkostninger (dyre illustrationer), eller et oplag der er for lille til at kunne løbe rundt rent økonomisk. Forlagsudgivelser er principielt kommercielle, dvs. de skal kunne give overskud, evt. sammen med andre udgivelser ( gyngerne og karusellen ). 122

123 Forlagsaftaler En forlagsaftale indeholder typisk følgende: Angivelse af aftalens parter: Forfatter(e) og forlag Angivelse af aftalens genstand (titel på det påtænkte værk) Angivelse af forventet omfang, deadline for aflevering af manus, samt forventet udgivelsestidspunkt Forventet oplag, evt. forventet udsalgspris, samt honorar (engangsvederlag, royalties, royalties + garantibetaling. Royalties ligger typisk mellem 10% og 20% af udsalgsprisen (ekskl. moms)). Principper for afregning af honorar. 123

124 Forlagsaftaler 124 Angivelse af hvilke rettigheder der overdrages: Udgivelse i bogform på dansk. Oversættelser til andre sprog. Udgivelse i andre medier. Bearbejdelse til andre medier (f.eks. filmatisering). M.m.m. Erklæring om at forfatter har ophavsretten til det udgivne, og retten til at træffe aftale om det. Ansvar for clearing af brug andres materiale (f.eks. illustrationer). Ansvar for videreførelse og revision af værket Ansvar for misligholdelse af kontrakten. Brug af voldgift og evt. domstole ved konflikter Vilkår for opsigelse af kontrakten.

125 Forlagsaftaler Mange forlag foretrækker at anvende deres egen kontraktmodel. De præsenterer den normalt som en standardkontrakt (som helst ikke skal diskuteres). Det er vigtigt at forlagets udspil betragtes som et udspil til videre forhandling. Et vigtigt punkt er rettighedsoverdragelsens omfang og rækkevidde. En egentlig standardkontrakt er udarbejdet i samarbejde mellem UBVA (AC's ophavsretsudvalg), Dansk Forfatterforening og Den Danske Forlæggerforening. Godkendt 1. jan UBVA kan være behjælpelig i konkrete sager. 125

126 Typisk økonomi for en bog Bogladepris: kr. 250,- Moms kr. 50,- Afregningsgrundlag kr. 200,- Forfatterhonorar 15 % kr. 30,- Boghandel plus forlag kr. 170,- Oplag: 1000 eksemplarer Forventet samlet honorar: kr ,- før skat 126

127 Niels Erik Wille Pligtaflevering 127

128 Pligtaflevering Begrebet pligtaflevering dækker et krav om at alle værker der offentliggøres i Danmark skal afleveres til det offentlige biblioteksvæsen. Den tilsvarende engelske term er legal deposit. Indtil 1997 kun tryksager Fra og med 2005 omfatter pligten: Alle udgivne værker (eksemplarer der spredes ved salg eller på anden måde til offentligheden) Materiale stillet til rådighed på f.eks. Internettet Radio- og fjernsynsudsendelser Film beregnet til offentlig fremførelse 128

129 Pligtaflevering Afleveringen sker til Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus, samt til Filmmuseet. Afleveringen var oprindelig en udløber af censurlovgivningen, men tjener nu primært bevaring af kulturarven herunder den videnskabelige indsats for eftertiden. 129

130 Studenteropgaver Der gælder ikke nogen almen pligtaflevering for studenteropgaver heller ikke for specialer. Det er de studerende selv som bestemmer om deres projektrapporter eller specialeafhandlinger skal gøres tilgængelige for andre. Men hvis de afleveres til biblioteket, skal man huske at de derved bliver offentliggjort med alt hvad det indebærer. Det gælder også selvom de ikke udlånes, men kun er til brug på stedet. 130

131 Ph.d.-afhandlinger Ph.d.-afhandlinger skal gøres tilgængelige for interesserede inden forsvaret. Derfor er universitetet ansvarlig for at trykke et passende antal eksemplarer og for at biblioteket kan stille eksemplarer til rådighed for gennemsyn. Dette er ikke det samme som pligtaflevering, men tjener i praksis delvis samme formål. Under alle omstændigheder er der tale om en offentliggørelse, men ikke en udgivelse. Fremlæggelsen udelukker altså ikke en senere, reel udgivelse, evt. i revideret form. 131

132 Pligtaflevering For rapporter eller afhandlinger som udgives under en eller anden form, gælder der derimod en pligt til at aflevere 2 eksemplarer til det Kongelige Bibliotek og til Statsbiblioteket i Århus. Pligten påhviler henholdsvis udgiveren og trykkeriet. Fra 1997 gælder der som nævnt pligtaflevering for alle udgivne værker, også værker i andre medier, f.eks. video, cd-rom og værker udgivet på Nettet. Et værk er udgivet på Nettet når eksemplarer kan downloades til endelig overdragelse (brugeren kan frit råde over det overdragne eksemplar). 132

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5)

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Indledning Ophavsret til værker Kravene i 1 skal opfyldes. Litterære Kunstneriske Edb-programmer Originalitetskrav Egen intellektuelle indsats Valgfrihed

Læs mere

Ret & Rigtigt 11. Ophavsret mv. 3. Musik og lyd Rettighedsøkonomi

Ret & Rigtigt 11. Ophavsret mv. 3. Musik og lyd Rettighedsøkonomi Ret & Rigtigt 11 Ophavsret mv. 3 Musik og lyd Rettighedsøkonomi Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter

Læs mere

Ret & Rigtigt 11. Ophavsret mv. 3. Musik og lyd Rettighedsøkonomi

Ret & Rigtigt 11. Ophavsret mv. 3. Musik og lyd Rettighedsøkonomi Ret & Rigtigt 11 Ophavsret mv. 3 Musik og lyd Rettighedsøkonomi Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter

Læs mere

Ophavsret og det der ligner

Ophavsret og det der ligner Ophavsret og det der ligner Case: Sankthansaften i Byparken Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Lånereglerne og konsumptionsreglerne

Lånereglerne og konsumptionsreglerne Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0.

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. UDKAST (23. august 2005) Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. Creative Commons Corporation er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk rådgivning.

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

Ophavsretsloven med kommentarer

Ophavsretsloven med kommentarer Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave Peter Schønning Ophavsretsloven med kommentarer 6. udgave/1. oplag Peter Schønning & Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3832-9

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

immaterialret 5. udgave

immaterialret 5. udgave Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet KL) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato

Læs mere

Ret & Rigtigt 10. Ophavsret mv. 2. Billeder

Ret & Rigtigt 10. Ophavsret mv. 2. Billeder Ret & Rigtigt 10 Ophavsret mv. 2 Billeder Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter 2011 1 Ophavsret

Læs mere

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Indhold Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Kapitel I. Hvad er immaterialret?... 11 A. Hvad dækker immaterialretten?... 11 B. Hvor står reglerne henne?... 11 C. Hvad skal man med immaterialretten?...

Læs mere

Ophavsretsbeskyttelse af software

Ophavsretsbeskyttelse af software Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Morten Rosenmeier Introduktion

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem. Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem. Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, det er godt at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god ide at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1)

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1) Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1) Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 30. juni 2006, med de ændringer, der følger af lov nr. 231 af 8. april 2008. Kapitel 1 Ophavsrettens

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger

Ophavsretlige problemstillinger Ophavsretslige problemstillinger Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv 25. oktober 2011 Arkivforeningen Frederiksberg Kommune Digitalisering Offentlig fremførelse (begrænsninger i anvendelse)

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv. 1471 København K og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

LBK nr 202 af 27/02/2010 Gældende (Ophavsretsloven) Offentliggørelsesdato: 09-03-2010 Kulturministeriet. Oversigt (indholdsfortegnelse)

LBK nr 202 af 27/02/2010 Gældende (Ophavsretsloven) Offentliggørelsesdato: 09-03-2010 Kulturministeriet. Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 202 af 27/02/2010 Gældende (Ophavsretsloven) Offentliggørelsesdato: 09-03-2010 Kulturministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Ophavsrettens genstand og indhold Kapitel 2 Indskrænkninger

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og VISDA Visuelle Rettigheder i Danmark Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København

Læs mere

1 of 23 02/18/2008 09:50 PM Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 763 af 30/06/2006 Gældende (Ophavsretsloven) Offentliggørelsesdato: 14-07-2006 Kulturministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Ophavsrettens

Læs mere

ORDLISTE TIL CODE OF CONDUCT FRA DEN 22. JUNI 2011

ORDLISTE TIL CODE OF CONDUCT FRA DEN 22. JUNI 2011 ORDLISTE TIL CODE OF CONDUCT FRA DEN 22. JUNI 2011 ORD FORKLARING Autor: Komponist og /eller forfatter. Aftaleophør (kontraktsophør): Ansvars- og opgavefordeling (kontraktafsnit): Autor rettigheder (Authors

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ophavsret )

Bekendtgørelse af lov om ophavsret ) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Ophavsrettens genstand og indhold Kapitel 2 Indskrænkninger i ophavsretten Kapitel 3 Ophavsrettens overgang til andre Kapitel 4 Ophavsrettens Kapitel 5 Andre rettigheder

Læs mere

DJs ophavsretsstrategi

DJs ophavsretsstrategi DJs ophavsretsstrategi Det skal være let at være lovlig DJ indgår kollektive aftaler om alle nye udnyttelser mod betaling Både for fastansatte og freelancere Gerne i form af aftalelicenser DJ forfølger

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret Anordning nr. 561 af 7. juni 2006 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks dronning, gør vitterligt: I medfør af 93 i lov om ophavsret, jf.

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet KU ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer» Copydan-foreningerne

Læs mere

MUSIKFORLAGSAFTALE. Ved værker forstås ethvert musikværk, herunder men ikke begrænset til musik, noder, tekst, oversættelse og/eller arrangementer.

MUSIKFORLAGSAFTALE. Ved værker forstås ethvert musikværk, herunder men ikke begrænset til musik, noder, tekst, oversættelse og/eller arrangementer. J.nr. 1730-50 PS/CA/le Dok 000099.doc MUSIKFORLAGSAFTALE Mellem (Indsæt navn) (Indsæt cvr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.) (Indsæt postnr. og by) og (Indsæt navn) (Indsæt cpr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.)

Læs mere

Ophavsret og medieetik

Ophavsret og medieetik Ophavsret og medieetik - Med fokus på elevproduktioner Josephine Bock, Juridisk rådgiver for UBVA Hvad skal vi blive klogere på? Ophavsret hvad, hvor, hvorfor? Hvilke rettigheder og begrænsninger medfører

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande 1)

Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande 1) BEK nr 218 af 09/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-003214 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om anvendelsen

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen Billedkunst Frie Grundskolers Fællesråd Ny Kongensgade 10, 1 1472 København K og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1)2)

Bekendtgørelse af lov om ophavsret 1)2) LBK nr 202 af 27/02/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-25439-1 Senere ændringer til forskriften LOV nr 380 af 17/04/2013

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Mellem Frie Fagskoler (i det følgende betegnet skolen ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal

Læs mere

Rammeaftale om eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet materiale

Rammeaftale om eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet materiale RAMMEAFTALE ALMINDELIG AFTALE (almindelig aftale med fravalg af indscannings og lagringsmulighed) Kommunernes Landsforening, Frie Grundskolers Fællesråd, Dansk Friskoleforening, Foreningen af Frie Ungdoms-

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Skolerne) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og Billeder

Læs mere

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens

Læs mere

Ved kopiering forstås enhver eksemplarfremstilling, analog eller digital, fra et analogt eller digitalt materiale.

Ved kopiering forstås enhver eksemplarfremstilling, analog eller digital, fra et analogt eller digitalt materiale. Sognet/Kirkens navn Adresse Postnr. By (i det følgende betegnet sognet) og Foreningerne Copydan Tekst & Node og Copydan Billeder Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø (i det følgende betegnet Copydan)

Læs mere

Lov nr. 158 af 31.maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, som ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975.

Lov nr. 158 af 31.maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, som ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975. Lov nr. 158 af 31.maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, som ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975. Kapitel I. Ophavsrettens genstand og indhold. Kapitel II. Indskrænkninger i

Læs mere

Komponist og /eller forfatter.

Komponist og /eller forfatter. ORD FORKLARING Autor: Komponist og /eller forfatter. Aftaleophør (kontraktsophør): Ansvars- og opgavefordeling (kontraktafsnit): Autor rettigheder (Authors rights)(ophavsmandens rettigheder): B Beskatning

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold

Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder i ansættelsesforhold Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis originalitetskravet

Læs mere

Ophavsret En guide. Frederiksberg, 2015. Læs mere om de to formål under pkt. Ophavsretslovens to ben. FORLAG FORLAG@DANSKLF.DK DANSKLF.

Ophavsret En guide. Frederiksberg, 2015. Læs mere om de to formål under pkt. Ophavsretslovens to ben. FORLAG FORLAG@DANSKLF.DK DANSKLF. FORLAG Frederiksberg, 2015 Ophavsret En guide Ophavsrettens kerne Kravet om originalitet: Som udgangspunkt er alle litterære og kunstneriske værker skabt ved en kreativ proces, beskyttet af ophavsretsloven.

Læs mere

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag. Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer

Læs mere

Code of Conduct. Komponist og /eller forfatter.

Code of Conduct. Komponist og /eller forfatter. Code of Conduct ORD FORKLARING Autor: Komponist og /eller forfatter. Aftaleophør (kontraktsophør): Ansvars- og opgavefordeling (kontraktafsnit): Autor rettigheder (Authors rights)(ophavsmandens rettigheder):

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Ophavsretten på biblioteket

Ophavsretten på biblioteket BIBLIOTEKSSTYRELSEN Ophavsretten på biblioteket BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN 2002 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Ophavsretten på biblioteket Biblioteksstyrelsen 2002 1 Ophavsretten på Biblioteket 2. reviderede

Læs mere

Andordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ophavsret 1)

Andordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ophavsret 1) Nr. 1003 11. december 2001 Andordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ophavsret 1) Kapitel 1 Ophavsrettens genstand og indhold Kapitel 2 Indskrænkninger i ophavsretten Kapitel 3 Ophavsrettens overgang

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Mellem Kundenummer: «Institutionsnr» Uddannelsesorganisationen: «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne:

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskole Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og Grundskoler ved private

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

De vigtigste ophavsretlige bestemmelser

De vigtigste ophavsretlige bestemmelser De vigtigste ophavsretlige bestemmelser Kort vejledning for biblioteker 5. reviderede udgave Harald von Hielmcrone Statsbiblioteket Forord Dette er 5. udgave af en kortfattet vejledning til forståelsen

Læs mere

Kommenteret høringsnotat over udkast til lovforslag om ændring af lov om ophavsret

Kommenteret høringsnotat over udkast til lovforslag om ændring af lov om ophavsret NOTAT Til ministeren 11. december 2012 Kommenteret høringsnotat over udkast til lovforslag om ændring af lov om ophavsret Kulturministeriet sendte den 29. oktober 2012 et udkast til lov om ændring af lov

Læs mere

Afsluttende opgave til Kurset Ret & Rigtigt F10 (Ophavsret mv.)

Afsluttende opgave til Kurset Ret & Rigtigt F10 (Ophavsret mv.) Niels Erik Wille Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter Afsluttende opgave til Kurset Ret & Rigtigt F10 (Ophavsret mv.) Case: 2 installationer til udstilling

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Universitetsvej i 4000 Roskilde Roskilde Universitet 265407 Side i af 6 kunstværker. henhold til ophavsretslovens 24 a, jf. 50, kan icensere kopiering af offentliggjorte C. Copydan Billeder er den godkendte

Læs mere

OPHAVSRET i UNDERVISNING

OPHAVSRET i UNDERVISNING Dias 1 OPHAVSRET i UNDERVISNING Dias 2 Copyright Copyret UBVA - Udvalg,l Besky1else af Videnskabelig Arbejde Udvalg under AC Gammelt udvalg, som ikke er særligt fagforeningsag,gt Varetager AC- medlemmers

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70

Læs mere

(Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER

(Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER 11.10.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 265/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af direktiv 2006/116/EF om

Læs mere

BOGBRANCHENS JURIDISKE REJSE (FEMR 19. APRIL 2012)

BOGBRANCHENS JURIDISKE REJSE (FEMR 19. APRIL 2012) BOGBRANCHENS JURIDISKE REJSE (FEMR 19. APRIL 2012) DE GODE GAMLE DAGE I BOGBRANCHEN 3 spillere: Forfattere Forlag Boghandlere Trykte bøger Samhandelsregler (første fra midten af 1800-tallet) Fast bogladepris

Læs mere

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012 Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer

Læs mere

MUSIKFORLAGSAFTALE. (Indsæt navn) (Indsæt cpr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.) (Indsæt postnr. og by) (i det følgende benævnt Ophavsmanden )

MUSIKFORLAGSAFTALE. (Indsæt navn) (Indsæt cpr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.) (Indsæt postnr. og by) (i det følgende benævnt Ophavsmanden ) MUSIKFORLAGSAFTALE Mellem (Indsæt navn) (Indsæt cvr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.) (Indsæt postnr. og by) (i det følgende benævnt Forlaget ) og (Indsæt navn) (Indsæt cpr.nr.) (Indsæt gade/vej og nr.) (Indsæt

Læs mere

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42 KODA ET PORTRÆT koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 koda_dk_c.indd 2 21/06/05 15:29:46 KODA ET PORTRÆT 02/03 KODA ET PORTRÆT KODA er en non-profit medlemsforening. Vores medlemmer er ca. 28.000 danske komponister,

Læs mere

Aftale om internetradio

Aftale om internetradio Aftale om internetradio 1 Aftalens parter Mellem på den ene side Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Hammerichsgade 14 1611 København V DK-1021 København

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.5.2006 KOM(2006)226 endelig 2003/0073(COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse

Læs mere

Prisbilag 2012 for aftale mellem MUSEET og Copydan BilledKunst (FDK standardaftale /revideret ) GENERELT

Prisbilag 2012 for aftale mellem MUSEET og Copydan BilledKunst (FDK standardaftale /revideret ) GENERELT Prisbilag 2012 for aftale mellem MUSEET og Copydan BilledKunst (FDK standardaftale 14.08.2001/revideret 7.10.2004) GENERELT Hvor intet andet skriftligt er aftalt nedenfor mellem parterne, gælder Copydan

Læs mere

*Navn på bogen* (arbejdstitel)

*Navn på bogen* (arbejdstitel) Forfatteraftale Projekt 420 Mellem [forfatternavn], idet følgende kaldet Forfatteren, og Dacapo Publishing, i det følgende kaldet Forlaget, er indgået nedenstående aftale om udgivelsen af *Navn på bogen*

Læs mere

Web IT no.1. Peter Leth

Web IT no.1. Peter Leth Web IT no.1 Peter Leth Betingelser Muligheder Betingelser Muligheder Betingelser Muligheder Lovlig undervisning Loven om ophavsret Creative Commons Middelfart-pigen og historien der forsvandt Fællesskaber

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Kursusudbyderen ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer»

Læs mere

STANDARD-FORLAGSKONTRAKT

STANDARD-FORLAGSKONTRAKT Gråbrødretorv 16, 1. 1154 København K Tlf. 33 12 00 85 Fax 33 91 02 85 STANDARD-FORLAGSKONTRAKT UDARBEJDET I 1998/99 FOR DANSKE POPULÆR AUTORER AF HANS DAL & JYTTE POULSEN MELLEM KOMPONISTEN/TEKSTFORFATTEREN/OVERSÆTTEREN/ARRANGØREN

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. marts 2014 Sag 231/2011 (2. afdeling) A, B, C, D og E (advokat Casper Andreasen for alle) mod TV2 Danmark A/S (advokat Henrik Schütze) Biintervenienter til støtte

Læs mere

Aftale. mellem. KODA og Gramex. Dansk Friskoleforening (DFF)

Aftale. mellem. KODA og Gramex. Dansk Friskoleforening (DFF) Aftale mellem KODA og Gramex og Dansk Friskoleforening (DFF) om de vilkår, hvorpå skoler der er medlem af DFF, har tilladelse til offentligt at anvende musik, som er beskyttet i henhold til lovgivningen,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker

Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker Bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker I medfør af 75 j, stk. 8, i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx 2014 og under hensyn til Europa-Parlamentets

Læs mere

Vejledning til anvendelse af DR s rettighedsaftaler og adgang til DR Arkiv

Vejledning til anvendelse af DR s rettighedsaftaler og adgang til DR Arkiv Vejledning til anvendelse af DR s rettighedsaftaler og adgang til DR Arkiv Velkommen til samarbejde med DR Medieindkøb. Når du producerer en produktion til DR er du som producent eneansvarlig for at DR

Læs mere

»competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!« Stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor

»competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!« Stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor Markedsret Del 3 »competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!«stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret

Læs mere

1. Aftalens genstand og rettighederne hertil

1. Aftalens genstand og rettighederne hertil FORLAGSAFTALE udfærdiget på grundlag af den ikke obligatoriske modelkontrakt, der med virkning fra 1. januar 1998 er godkendt af AC s Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde og Den danske Forlæggerforening

Læs mere

Aftale om Internetradio

Aftale om Internetradio Aftale om Internetradio 1 Aftalens parter Mellem på den ene side KODA Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Frederiksgade 17 Postboks 3064 DK-1021 København

Læs mere

Forslag. til. 1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

Forslag. til. 1. Fodnoten til lovens titel affattes således: Forslag til Lov om ændring af lov om ophavsret 1 (Visse tilladte anvendelser af forældreløse værker og ændring af aftalelicensbestemmelsen vedrørende kabelviderespredning) 1 I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør

Læs mere