Lokale Ressourcer Et udviklingsprojekt LAG-Lemvig

Transkript

1 LAG-LEMVIG Lokale Ressourcer Et udviklingsprojekt LAG-Lemvig 2011 V E S T V I D E N A P S

2 LOKALE RESSOURCER ET UDVIKLINGSPROJEKT... 4 Kort om projektet... 4 Indledning... 4 Baggrund for projektet Indhold og metode... 5 LANDDISTRIKTSUDVIKLING GENERELT SET (LANDDISTRIKTSUDVIKLING I PERSPEKTIV)... 7 Den lokale forskellighed... 8 Den sociale kapital... 9 Multifunktionelle centre Landdistriktsudvikling i perspektiv LANDDISTRIKTSUDVIKLING I LEMVIG KOMMUNE (PERSPEKTIV I LANDDISTRIKTSUDVIKLINGEN) Landkortet Foreningerne i sognene Lokalrådet i LAG-Lemvig Aktørernes samarbejde Lokalområderne i Område 1, Harboøre Område 2, Klinkby Område 3, Vandborg Område 4, Fjaltring, Trans, Ferring Område 5, Bøvling Område 6, Bækmarksbro Område 7, Nees Skalstrup Område 8, Møborg Område 9, Ramme Lomborg Bonnet Område 10, Nørre Nissum Gudum Fabjerg Perspektivet i landdistriktsudviklingen i Skal der en tsunami til? Smid en sten i vandet! Multifunktionelle centre Samarbejde mellem sognene Ressourcemodel Konklusion Hvad kan vi gøre Nøglen ligger lokalt og i samarbejde Hvad skriver de om os og hvad skriver vi selv Rammevilkår Bilag 1, projektbeskrivelse Lokale ressourcer landdistrikter på en ny måde, projektbeskrivelse Baggrund Indhold Projektets gennemførelse, organisation og tidsplan

3 Bilag 2, litteraturfortegnelse Landvindinger : landdistriktsforskning og -perspektiver Gunnar Lind Haase Svendsen; Hanne Wittorff Tanvig Hvorfor klarer nogle udkantssamfund sig bedre end andre? : en analyse af udnyttelsen af stedbundne ressourcer i to danske udkantssamfund Gunnar Lind Haase Svendsen Vi skal passe på vores sociale kapital Gunnar Lind Haase Svendsen Social kapital : en introduktion. Gert Tinggaard Svendsen, Gunnar Lind Haase Svendsen Gert Tinggaard Svendsen; Gunnar Lind Haase Svendsen At være eller ikke at være : landdistrikter i bevægelse Hanne Wittorff Tanvig Udvikling på landet i et spørgsmål om vilje Lokalrådet i Lemvig Kommune Bilag 3, oplæg vedr. Ressourceplaner Ressourceplanen udviklingsplaner for lokalområderne i Indledning Ressourceplanerne, formål og indhold Omfang Ressourceplaner, input: Ressourceplaner, output:

4 LOKALE RESSOURCER ET UDVIKLINGSPROJEKT Kort om projektet Indledning Dette projekt er igangsat af med henblik på at kortlægge, aktivere og styrke de ressourcer, som findes lokalt i. Der er i denne rapport to indgangsvinkler til emnet: En teoretisk indgangsvinkel, hvor emnet ses i forhold til kendt viden og forskning. En praktisk indgangsvinkel, hvor der tages udgangspunkt i lokale forhold. Tanken er, at projektet skal munde ud i konkrete initiativer, som kan nytænke, inspirere og kvalificere udviklingen i lokalområderne i. De to indgangsvinkler supplerer hinanden ved, at den teoretiske vinkel danner baggrunden for dispositionen for kontakten til lokalområderne og de initiativer, der tages i den forbindelse. Målet med rapporten er at opstille bud på og tage initiativer for den fremtidige udvikling af landdistrikterne i bl.a. via forslag til at nytænke, kvalificere og inspierere arbejdet med udviklingen i lokalområderne. Det vil i rapporten blive forsøgt at give enkelte konkrete bud på, hvordan udviklingen kan ske. Rapporten og projektet bygger bl.a. på en forudsætning om, at de tidligere sogne i Lemvig Kommune vil kunne have fordel af et øget samarbejde om projekter og udvikling i almindelighed. Argumenter for og imod denne forudsætning vil blive afprøvet i rapporten. Desuden vil der være fokus på, hvordan den sociale kapital aktiveres og vedligeholdes, og hvordan man undgår, at den brænder ud. Projektbeskrivelsen for projektet er medtaget som bilag 1 til rapporten. Projektet har været opbygget med en projektgruppe bestående af: Erik Flyvholm, borgmester i. Anders Bune, formand for LAG-Lemvig. Per Godsk Petersen, formand for Lokalrådet i. Rapporten er udarbejdet af Flemming Jensen, VESTviden ApS, Lemvig. 4

5 Arbejdet er finansieret med støtte fra Indenrigsministeriets Landdistriktsmidler, LAG-Lemvig og. Af praktiske og tidsmæssige årsager, er projektet blevet delt op i to faser, hvor første del som overvejende omhandler den teoretiske del af arbejdet og denne dels betydning for lokalområderne er blevet afviklet i 2010, medens den praktiske del afvikles i foråret Baggrund for projektet. er en udkantskommune og har alle de udfordringer, som en udkantskommune har, med hensyn til negativ befolkningsudvikling, fald i de yngre årgange og arbejdsstyrken, lukning af arbejdspladser o.s.v. Der er tale om kendt viden, som understøttes af prognoserne, og denne del skal derfor ikke underkastes nærmere analyse her. Der findes i området dog mange initiativer, og området er generelt præget af gode traditioner for iværksætteri. Sammenholdt med de naturlige muligheder, området rummer, giver dette baggrund for optimisme i forhold til mulighederne for at vende udviklingen. tilkendegiver da også i Planstrategi 2007, at visionen er, at kommunen har positiv befolkningsudvikling i 2015, og kommunen har iværksat og planlagt en række strategier for at nå dette mål. I planstrategien nævnes, at det er ønsket at styrke den nuværende bosætningsstruktur i kommunen med en klar adskillelse af by og land. Endvidere anføres bl.a., at kvaliteten i de mindre samfund skal gøres tidssvarende ved hjælp af kommunale og lokale initiativer. Disse tanker er en væsentlig baggrund for dette projekt, nemlig at give et bud på, hvordan landdistriktsudvikling anno 2010 kan foregå, og hvordan denne udvikling kan komme hele området til gavn. Det er et ønske med projektet at give et bud på, hvordan lokale initiativer ikke blot gavner lokalt, men også gavner generelt for et område hvordan samarbejde og deling af viden og erfaringer kan give en synergieffekt. En anden væsentlig overvejelse i forbindelse med projektet er også at inddrage kendt viden og forskning i den lokale landdistriktsudvikling i. Indhold og metode Rapporten er delt op i flg. kapitler: 1. Landdistriktsudvikling generelt set. Dette kapitel er et kort resumé over en del af den teori og de generelle erfaringer, som skønnes relevant for projektet. 2. Landdistriktsudvikling i. Dette kapitel forsøger at give en status på, hvordan emnet ser ud i p.t. og komme med bud på, hvordan udviklingen kan styrkes, bl.a. med udgangspunkt i den teoretiske del. 5

6 Kapitlet med de lokale forhold er delt op i flg. emner: Landkortet. En kort oversigt over de centrale aktører i forbindelse med landdistriktsudviklingen i Lemvig. Lokalområderne i Lemvig. Gennemgang af lokalområderne, som de ser ud nu. Lokale Ressourcer. Kan der etableres samarbejde mellem nogle af de gamle sogne? Og skal der? Bud på en handlingsplan. 3. Konklusion. Subjektive vurderinger fra forfatteren. Rapporten baserer sig på: Relevant baggrundslitteratur (se litteraturlisten, bilag 2). Interviews og møder med repræsentanter for borgerforeninger, sogneforeninger, ildsjæle mv. Diskussioner og input fra projektgruppen. Input fra embedsmænd ved. 6

7 LANDDISTRIKTSUDVIKLING GENERELT SET (LANDDISTRIKTSUDVIKLING I PERSPEKTIV) Bl.a. i takt med udviklingen af videnssamfundet har der gennem de seneste år været nogen fokus på landdistriktsudvikling. Fra at være et emne, som stort set er båret af lokale ildsjæle, er landdistriktsudvikling nu også et selvstændigt fag, man kan uddanne sig i 1, ligesom konsulenter, fundraisere og interesseorganisationer nu findes i billedet og tilbyder forskellige ydelser. Området har også gennem de seneste år været omfattet af forskellige forskningsprojekter 2. Personer, som beskæftiger sig med konkret lokal udvikling, har også erfaret, at området er gennemgået en udvikling. Der stilles væsentlige krav til, at man som lokal projektmager kan beskrive og evaluere sit projekt, hvis man vil f.eks. vil søge ekstern finansiering til projektet. Der stilles således ofte større krav til lokale initiativer end tidligere. Krav om, at projekterne kan håndteres i større sammenhænge, at man tænker mere strategisk end tidligere, og at tingene systematiseres og administreres i mere udpræget grad end tidligere. Der er således tendenser til, at der vil ske en udvikling i landdistriktsarbejdet fra lokalt græsrodsarbejde og mindre projekter til et mere strategisk og sammenhængende arbejde med flere aktører og sikkert også mere i sammenhæng projekter imellem. Det er forsøgt at forfølge dette tema undervejs i rapporten. Det er dog en vigtig observation, når man ser på lokalt arbejde, at de små lokale initiativer fortsat trives i bedste velgående i forskellige sammenhænge, og at disse initiativer både er meget relevante for trivsel og udvikling lokalt, men også kan være med til at generere og inspirere til større projekter. Ser man på de seneste års lokalhistorie, er det klart, at også den generelle samfundsudvikling med stigende internationalisering og globalisering samt ikke mindst de gennemførte strukturreformer især kommunalreformerne i 1970 og 2004 har haft stor betydning for udviklingen i landdistrikterne. Som nævnt har landdistriktsudvikling været udsat for en del forskning gennem de senere år, og der er skrevet en del om emnet. Alt sammen materiale, som kan være med til at kvalificere indsatsen for landdistriktsudviklingen fremover. I denne rapport er der især fokus på tre emner i denne sammenhæng, nemlig: Den lokale forskellighed, hvorfor lykkes tingene nogen steder, medens tingene går i stå andre steder. Den sociale kapital. Betydningen for lokal udvikling, hvordan aktiveres den, og hvordan vedligeholdes den. Og hvorfor brænder den af og til ud. Multifunktionelle centre. Betydningen af, at der etableres eller opstår multifunktionelle centre i landsbyerne, hvorfra offentlig og privat service kan udgå, og hvorfra tingene kan koordineres og igangsættes lokalt. 1 Københavns Universitet udbyder f.eks. uddannelsen Master i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning. 2 Landdistriktsforskningen har sit eget center ved Syddansk Universitet Center for Landdistriktsforskning. 7

8 Disse tre emner er udvalgt fra de bøger og artikler mv., som ligger til grund for dette projekt, og er udvalgt af hensyn til relevansen (inspiration og kvalificering af den lokale udvikling) for projektet. Materialet indgår i overvejelserne vedr. eventuelle konkrete lokale tiltag, herunder hvorvidt der kan anbefales konkrete tiltag, og hvorvidt planlægningsarbejde eller andre forberedende tiltag skal indgå. Denne del af projektet er baseret på kendt litteratur, der er ikke i projektet indlagt egne undersøgelser eller anden generel research. Hovedparten af baggrundsmaterialet stammer fra Center for Landdistriktsudvikling under Syddansk Universitet af den naturlige årsag, at der her findes megen tilgængelig, relevant viden om området. Den lokale forskellighed Beskæftiger man sig med landdistriktsudvikling, vil man konstatere, at der er stor forskellighed på, hvordan tingene lykkes og udvikler sig i de forskellige lokalområder. I nogle områder blomstrer tingene, medens andre steder synes at være gået helt i stå. Ofte er der ikke umiddelbart et synligt mønster i disse forskelligheder, idet de ikke altid er begrundet i synlige faktorer. Forhold som befolkningstal, nærhed til bymæssig bebyggelse, tilstedeværelsen af offentlig eller privat service kan ikke altid forklare de lokale forskelligheder. Dertil kommer, at det ikke er entydigt, hvad der forstås ved, at et lokalsamfund lykkes. Man er ofte tilbøjelig til at vurdere dette i forhold til antallet af tilflyttere, men i det materiale 3, som beskriver dette, er det ikke en entydig målestok. Interviews blandt borgere i lokalsamfundene indikerer, at emner som: sammenhold, kulturelle aktiviteter og lokale institutioner prioriteres højere. Der er dog også ud fra de afholdte interviews en erkendelse af, at positiv udvikling også har en nøje sammenhæng med positiv befolkningsudvikling. Af centrale faktorer for de lokalsamfund, som udvikler sig positivt, kan bl.a. nævnes: Samfund, som historisk set er vant til at være åbne for omverdenen og have bred kontaktflade udadtil. Stærkt og varieret foreningsliv. Tilstedeværelsen af stedbundne ressourcer. Stedbundne ressourcer defineres af professor Gunnar Lind Haase Svendsen i materialet som: 1. Lokal kultur. 2. Lokal viden. 3. Organisationsmåde. 4. Lokale netværk (social kapital). Iflg. modellerne fungerer de stedbundne ressourcer i tæt samspil med de ikke-stedbundne ressourcer, som pr. definition jo er ressourcer, som kan flytte eller forsvinde fra et område. Medens de ikke stedbundne ressourcer er flygtige, er de stedbundne ressourcer bygget op over tid og mere rodfæstede i området. 3 Se f.eks.: Hvorfor klarer nogle udkantssamfund sig bedre end andre? Gunnar Lind Haase Svendsen. IFUL, Syddansk Universitet, Landvindinger. Redigeret af Gunnar Lind Haase Svendsen og Hanne W. Tanvig, Syddansk Universitetsforlag,

9 Der findes ikke entydige forklaringer på de lokale forskelligheder i kildematerialet, og i konklusionerne i materialet lægges der også op til, at man ud fra lokale forhold vælger individuelle strategier, hvis man fra de offentlige myndigheders side vil påvirke udviklingen i landdistrikterne. De skitserede emner vil blive taget med i forbindelse med gennemgangen af de lokale områder senere i rapporten. Et andet element, som indgår i vurderingen af, hvorvidt der er tale om et lokalsamfund, som er i god udvikling, er det fysiske miljø. Såvel gæster som borgere i lokalområdet er tilbøjelig til at vurdere et lokalsamfund på, om området er pænt, eller der er mange forfaldne og forladte bygninger. Heri indgår også vurderingen af, at man i lokalområderne risikerer tilflytning af borgere, som man helst ikke ser i området typisk personer på overførselsindkomst, de sociale nomader. Dette medfører fra tid til anden overskrifter i pressen, hvor det bliver foreslået, at man nedlægger de dårligst fungerende landsbyer. Overskrifterne dukker ofte op i forbindelse med ulykkelige enkeltsager, og man kunne således i forbindelse med sager på Mors læse, at en forsker vurderer, at omkring 500 landsbyer er i sådan et forfald, at man burde nedlægge dem 4. Der er naturligvis tale om drastiske forslag, men i en prioriteringsmæssig sammenhæng, er det nødvendigt at overveje, hvorvidt man bør nedprioritere eller måske ligefrem nedlægge noget for at kunne prioritere andet. I 2010 blev der fra central hånd givet mulighed for en indsats for et forbedret fysisk miljø i lokalområderne, idet der er fra statens side blev stillet midler til rådighed for kommunen i den såkaldte Initiativpulje, som bl.a. giver kommunerne økonomisk håndsrækning til at kunne kondemnere, nedrive og istandsætte forfaldne og vedligeholdelseskrævende bygninger. Overvejelserne i forbindelse med dette afsnit gør, at flg. emner går ind i den disposition, som anvendes i kontakten med lokalområderne i : Hvordan vurderer vi, at området har udviklet sig over de seneste 10 år? Hvilke parametre anvender vi i denne forbindelse? Lokalområdets kulturhistorie. Lokalområdets foreningsliv. Hvordan organiserer vi os? Hvordan er det fysiske miljø? Hvordan ser de stedbundne ressourcer ud? Den sociale kapital Den sociale kapital kan defineres som et samfunds sammenhængskraft. I denne sammenhæng er udtrykket lokalsamfundets uhåndgribelige ressourcer med til at definere begrebet. 4 Nedlæg 500 landsbyer! Lektor Jørgen Møller, Ålborg Universitet i kronik i JyllandsPosten

10 Netop det at det er en uhåndgribelig ressource gør den sociale kapital til en svær størrelse. Men skal man nævne konkrete eksempler på, hvad den kan dække i forhold til lokalområderne, kan peges på: Tilliden, som man har til hinanden. Det lokale netværk, f.eks. i foreningerne. Ildsjælene og evnen til at kunne mobilisere frivillig arbejdskraft. Fælles ansvar. Fælles normer. Aktivering og fastholdelse af social kapital i et lokalområde handler derfor i videst muligt omfang at kunne opfylde disse faktorer. Hvorimod et fald i faktorerne vil reducere den sociale kapital. Udviklingspotentialet for et lokalområde har stor sammenhæng med den sociale kapital og set ud fra en snæver økonomisk prioritering vil det derfor også være hensigtsmæssigt at kombinere de offentlige investeringer med de områder, hvor der er den største sociale kapital. Problemet er ofte, at den sociale kapital har det med at ændre sig og forsvinde i perioder alt afhængigt af hvor sårbare de underlæggende faktorer er. Et eksempel på, hvordan den sociale kapital kan forsvinde, kan man læse om i bogen Social Kapital 5, som omhandler udviklingen i Ravnsborg Kommune. Her beskrives bl.a., hvordan en stor gruppe af tilflyttere på overførselsindkomst ændrer på befolkningssammensætningen i den lille kommune, som også havde problemer med økonomien. Den ændrede befolkningssammensætning ændrede væsentligt på faktorerne bag den sociale kapital, som næsten forsvandt. I den teoretiske tilgang til emnet social kapital kan således anføres, at det i videst mulig udstrækning gælder om at vedligeholde de faktorer, som ligger bag. En bevidstgørelse af faktorernes betydning vil derfor kunne medvirke til at fastholde og øge den sociale kapital, men eksemplet fra Ravnsborg viser også, at det ikke altid vil ligge i et lokalsamfunds egne hænder at vedligeholde den. I forhold til det videre arbejde med denne rapport i lokalområderne i indgår derfor en bevidstgørelse om, hvordan den sociale kapital ser ud i lokalområdet, og hvordan man kan forsøge at fastholde de elementer, som ligger bag. De emner, som indgår i dialogen med landdistrikterne er i denne sammenhæng: Hvad er vores fælles normer? Hvilke parametre måler vi fremgang for vores område? Hvilke foreninger har vi, og hvordan virker de sammen. Hvem tager initiativer i vores område er det de samme, eller er det fordelt på flere. Over en 10 årig periode, er vore aktiviteter på vej op eller ned og hvad er årsagerne. 5 Social Kapital, en introduktion. Gert Tinggaard Svendsen, Gunnar Lind Haase Svendsen. Hans Reitzels Forlag,

11 Multifunktionelle centre Som en naturlig forlængelse af emnerne: Hvilke områder klarer sig og hvorfor? Hvordan aktiveres, vedligeholdes og styrkes den lokale drivkraft den sociale kapital? kan det være naturligt at spørge: Hvor forankres drivkraften og udviklingen i lokalområdet. Spørgsmålet kan være relevant måske især i landdistrikter, hvor de offentlige servicetilbud reduceres som led i centralisering og befolkningsudviklingen, og hvor de naturlige samlingssteder derved nedlægges. Et af svarene kan være etablering af multifunktionelle centre, hvor en række serviceydelser kan samles og være med til at styrke livet og måske bosætningen i yderområder. Professor Gunnar Lind Haase Svendsen har i en række indlæg 6 gjort sig til talsmand for denne model efter inspiration fra Holland. Andre begreber, som illustrerer tankegangen bag de multifunktionelle centre, er lokal centralisering og investeringsstrategi frem for nedlægningsstrategi. Indholdsmæssigt dækker begrebet over, at der investeres i offentligt finansierede centre i landdistrikterne. Centrene skal indeholde tilbud inden for f.eks. kultur, idræt, folkeoplysning o.a., og samtidig fungere som et naturligt samlingspunkt for lokalområderne. Intentionerne er, at centrene skal give borgerne i landdistrikterne adgang til nogenlunde de samme faciliteter, som borgerne i byerne. Forslaget er, at 2-4 mindre landdistrikter deler et center. Det er forventningen, at investeringerne tjenes ind igen i form af øget bosætning i landdistrikterne og ved at øge ressourcegrundlaget her. Erfaringer fra andre lande tyder på, at etablering af centre styrker bosætningen i lokalområderne. Tankerne er specielt interessante i sammenhæng med dette projekt, idet multicentertanken kunne være en relevant overvejelse i områder i Lemvig, idet disse i en vis udstrækning er udsat for, at den offentlige og den private service lukker ned i lokalområderne en udvikling, som har ramt landdistrikterne her i kommunen såvel som andre steder. Et andet element, som gør overvejelserne om de multifunktionelle centre interessant i forhold til rapporten er, at de er tænkt at skulle dække flere mindre landdistrikter. Netop samarbejde mellem flere sogne er et af hovedelementerne i projektet. 6 F.eks. flg. kronikker: Hvad gør vi med landsbyerne i udkanterne?, JyllandsPosten Skal vi udvikle eller afvikle yderområderne?, Tidsskriftet for Kultur og Fritid, nr Ja, nedlæg landsbyer, men hvilke?, JyllandsPosten

12 I forbindelse med rapporten undersøges endvidere, hvorvidt de multifunktionelle centre skal være centre i fysisk forstand, og om centrene behøver at være centre eller funktionerne kan ligge spredt i et lokalområde og alligevel tjene sit formål. Endelig er der i forbindelse med samarbejdet med de lokale foreninger drøftet, hvorvidt et center er nødvendigt, eller energien samles andre steder, og i virkeligheden ikke er nødvendige for udviklingen. Grunden til at udfordre begrebet multifunktionelle centre er, at finansieringen af disse kan blive et problem. Man må forvente, at kommuner vil være tilbageholdne med at investere i bygninger i landdistrikter, idet det til dels vil være med til at ødelægge den økonomiske gevinst, man har fået i forbindelse med nedlæggelsen af skoler, plejehjem og anden service i lokalområderne. Dertil kommer, at stort set alle haller i har anstrengt økonomi, og etablering af multifunktionelle centre vil med mindre de placeres i hallerne være yderligere en konkurrent til disse. Lånemulighederne til byggeri i landdistrikterne kan være en barriere, og det kan derfor være svært at finansiere multifunktionelle centre på anden vis. Så med mindre der skabes en særlig finansiering for centrene, må man forudse problemer med at finansiere disse. Tanken bag centrene med at investere og udvikle i stedet for at afvikle er dog yderst relevante, og emnet indgår derfor i udviklingsskemaet med flg. elementer: Hvilke faciliteter offentlig og privat service er nedlagt i området gennem de seneste 10 år? Er der opstået nye faciliteter over den samme periode. Hvor er vores lokale energi forankret fysisk. Hvilket område, synes vi, vores aktiviteter dækker nabosognene, længere væk, eller kun hos os selv. Bruger vi selv faciliteter i andre områder. Hvilke faciliteter kunne vi ønske os. Er der nogle eksisterende faciliteter, som kan udbygges. Landdistriktsudvikling i perspektiv Gennemgang af rapporter, artikler og anden skriftlig dokumentation giver ikke overraskende ingen facitliste for, hvordan man succesfuldt udvikler landdistrikter. Emnet er for komplekst, og de gode eksempler er oftest for meget præget af individuelle lokale forhold til, at det er muligt at generalisere ud fra disse. Der er dog gode mange gode elementer og megen god inspiration at hente fra forskning og anden dokumentation vedr. emnet. Det vil være for krævende i forbindelse med rapporten og ikke give mening at referere materialet detaljeret. Baggrundsmaterialet for denne rapport er nævnt i litteraturlisten (bilag 2), og det er håbet, at det kan anvendes af andre, som måtte have lyst til at gå konkret ind i forskellige delemner. 12

13 Der kan mindst hentes to konkrete anbefalinger ud af materialet: 1. Lokale udviklingsplaner. Der er rigtig god fornuft i at udarbejde en plan eller at gøre sig strukturerede overvejelser over, hvor et lokalsamfund har sine styrker og sine svagheder, og hvor der er ønske og mulighed for at sætte ind. En del af lokalområderne i Lemvig Kommune har arbejdet med planer i forskelligt omfang. 2. Fokus på det fysiske miljø i lokalområdet. Oprydning, vedligeholdelse af bygninger og anlæg, indsats overfor tomme og faldefærdige bygninger. En indsats, som er med til at styrke bosætningen i området. Tilstedeværelsen af samlingssteder, tilstedeværelsen af privat og offentlig service. Som nævnt ovenfor, er der udfra emnerne udarbejdet en model, som er brugt i forhold til arbejdet med de konkrete områder i. Arbejdet med de lokale forhold sker ud fra de flg. overskrifter: Hvordan er vores historie, hvordan har udviklingen været over de seneste 10 år Hvordan er vore stedbundne ressourcer og hvordan med de ikke stedbundne Den sociale kapital de uhåndgribelige ressourcer Multifunktionelle centre det fysiske miljø. Inspirationen er som nævnt ovenfor hentet fra baggrundsmaterialet, som derved spiller ind i forhold til initiativerne, som er taget i i forbindelse med dette projekt. 13

14 LANDDISTRIKTSUDVIKLING I LEMVIG KOMMUNE (PERSPEKTIV I LANDDISTRIKTSUDVIKLINGEN) Landkortet I dette afsnit beskrives kort, hvordan landdistriktsarbejdet er organiseret i. Der er naturligvis mange faktorer, som medvirker til at udvikle og holde gang i landdistrikterne, men lidt forenklet kan man sige, at der i forhold til udvikling af landdistrikterne i Lemvig Kommune var fire centrale aktører ved opstarten af dette projekt: Foreningerne og andre aktører, som findes i lokalområderne (sognene) Lokalrådet LAG-Lemvig Som nævnt indledningsvis har i sin planstrategi fokus på, at land- og byområder i kommunen skal bevare deres særkende og i samarbejde udvikle kommunen. har endvidere udarbejdet en landdistriktspolitik 7, hvoraf bl.a. fremgår, at kommunen vil være proaktiv og en attraktiv samarbejdspartner for landdistrikterne, ligesom det i landdistriktspolitikken fremgår, at de mange ildsjæle i landdistrikterne er af stor værdi for hele kommunen. I det hele taget er der i landdistriktspolitikken lagt en samarbejdssøgende og åben linje over for de lokale initiativer. har endvidere afsat økonomiske midler til at støtte lokale initiativer bl.a. til supplement af støttebeløb bevilget af LAG-Lemvig. Det er også værd at bemærke, at via Indsatspuljen 8 gør en indsats for at forbedre og renovere bygningsmassen i lokalområderne. Kommunen understøtter endvidere via Grøn Ordning 9 lokale tiltag. Kommunen er naturligvis central i forhold til den lokale udvikling, idet placering af den kommunale service er vigtig for udviklingen af et lokalområde. s rolle i forhold til det lokale udviklingsarbejde har primært været af understøttende karakter enten i form af økonomisk støtte, eller i form af medvirken til løsning af praktiske problemer, f.eks. lokaleproblemer. Kommunen har endvidere gennem de senere år haft fokus på at koordinere indsatsen i forhold til LAG-Lemvig og Lokalrådet. 7 : Landdistriktspolitik for. 8 Indsatspuljen. Statslig pulje, som har til formål at styrke indsatsen for at forbedre det fysiske miljø i udkantsområderne. 9 Økonomiske midler, som stammer fra opstillingen af nye vindmøller på land. Anvendes primært i de områder, hvor der opstilles vindmøller, men kan også i en vis udstrækning søges af andre. 14

15 Foreningerne i sognene er præget af en stærk foreningskultur. Foreningerne er hovedhjørnestenene i udviklingen af lokalområderne i kommunen. En typisk replik, man møder ved kontakten til foreninger og ildsjæle i kommunen er: Vi er nødt til at gøre det selv, der kommer ikke andre, der gør det for os. Sætningen er formentlig gældende i meget græsrodsarbejde også andre steder. Der er i kommunen ca. 20 lokalområder, som i vid udstrækning har deres udspring i sognestrukturen fra før kommunalreformen i I forhold til udviklingsarbejdet er vurderingen, at sognene i vis grad har haft nok i sig selv. Græsrodsarbejde som samarbejde mellem de tidligere sogne har ikke været særligt almindeligt indtil for ganske få år siden. De lokale områder har i udpræget grad udkæmpet egne kampe for bevarelse af skolen, plejehjemmet, købmanden o.s.v. De lokale initiativer har været talrige, og små og store projekter er blevet gennemført i tidens løb, oftest båret af et meget stort lokalt engagement. F.eks. kan nævnes etablering af et ret stort antal haller i mange af sognene, forsamlingshuse og et væld af aktiviteter spændende fra sportsarrangementer til revyer. Det er vurderingen, at foreningslivet og den sociale kapital i lokalområderne i Lemvig Kommune er den mest betydende faktor for, om området er velfungerende. Dette afhænger dog lidt af, hvilke faktorer, man lader være gældende for, om et område er velfungerende. Nærmere herom senere i denne rapport. Det er også værd at hæfte sig ved, at tendensen er, at græsrodsarbejdet trives bedst, jo tættere det foregår på området, man bor i 10. Se senere i rapporten om Lokalrådet. Lokalrådet i Nogle af sogne- borgerforeningerne i tog i 2005 initiativ til at etablere Lokalrådet i. Lokalrådet skulle fungere som en form for overbygning på de lokale foreninger, tage initiativer af fælles interesse, være fælles talerør, og Lokalrådet havde desuden indstillingsret ved fordelingen af midlerne fra s Landsbypulje en pulje, som stillede midler til rådighed. Lokalrådet tog i starten selvstændige initiativer bl.a. blev der i Lokalrådets regi afviklet visionsværksteder. Visionsværkstederne kan i et vist omfang sammenlignes med processen omkring lokale udviklingsplaner, som i de seneste par er gennemført i landdistrikterne i andre kommuner bl.a. nabokommunerne. 10 Opgaveløserens opfattelse i forbindelse med samarbejdet med de lokale foreninger. 15

16 Lokalrådet var næsten usynligt i perioden efter kommunesammenlægningen og i forbindelse med dannelsen af LAG-Lemvig. Der blev i 2009 taget initiativ til en gendannelse af Lokalrådet med en drøftelse af nyt grundlag for rådet. I løbet af 2010 er det besluttet at gøre Lokalrådet passivt i den kendte form, og der er ikke længere en bestyrelse for Lokalrådet. Aktiviteterne i Lokalrådet har nu fokus på to elementer: Udveksling af information og koordinering af initiativer sker bl.a. via formidling gennem nyhedsbreve og ved fælles arrangementer efter behov. Koordinering af samarbejdet med. Funktionerne udføres i den nye organisering af et kontaktråd, som består af tre personer fra de lokale sogne- borgerforeninger. Udviklingen i Lokalrådet fra et struktureret samarbejde med egen bestyrelse til et lidt mere løst forbundet netværk kan søges i flere faktorer, men de mest indlysende er: Oprettelse af LAG har delvis erstattet de muligheder for økonomisk støtte til projekter, som var tidligere. Forskelle i udviklingen i de forskellige områder gør, at det ikke er så indlysende at finde samarbejdspunkter. Frivillige i foreningerne har mest lyst til at arbejde med initiativerne lokalt og mindre overskud til koordinerende arbejde. Det er generelt svært at mobilisere frivillige. Der vil dog fortsat blive gjort en indsats for at bevare Lokalrådet i, idet der bl.a. fra kommunal side vil være en interesse i at kunne foretage koordinerende initiativer rettet mod alle lokalområder i kommunen under et. LAG-Lemvig I forbindelse med vedtagelsen af landdistriktsprogrammet for blev LAG-Lemvig etableret. LAG-Lemvig har indtil nu været med til at spille en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af lokalområderne i, primært ved at understøtte lokale initiativer med økonomisk støtte. Bestyrelsen for LAG-Lemvig har som led i strategien for støtte fra LAG-ordningen i Lemvig Kommune haft et bevidst fokus i de første par år af bestyrelsens virke om, at man gerne vil understøtte de lokale initiativer. Dette er lykkedes godt, idet der primo 2010 (ca. halvvejs i programperioden for LAG) er bevilget støtte til ca. 30 projekter af denne type i, projekterne er fordelt over det meste af kommunen. 16

17 Aktørernes samarbejde En del af formålet med dette projekt er at forbedre samarbejdet mellem aktørerne i landdistriktsudviklingen i, hvilket bl.a. afspejler sig i sammensætningen af projektgruppen. Det er indtrykket såvel i forbindelse med dette projekt, som i det daglige arbejde med landdistriktsudvikling i, at der er godt samarbejde og god forståelse mellem aktørerne. Man kan selvfølgelig altid ønske sig mere eller bedre forhold, men grundlæggende opleves der ikke store forskelle i, hvad aktørerne vil med udviklingen af landdistrikterne i Lemvig Kommune. Lokalområderne i I det følgende afsnit gives der en kort gennemgang af lokalområderne i. Der er foretaget flg. afgrænsning: 1. Lemvig og Thyborøn er valgt fra, idet de i denne sammenhæng betragtes som for store bymiljøer til at blive betragtet som landdistrikter, når der kun ses på 2. Enkelte områder er vurderet til at være for små til at foretage en relevant vurdering. Disse vil typisk relatere sig til naboområder. Afgrænsningen er typisk, om der findes en borgereller sogneforening i området. Gennemgangen baserer sig på viden om områderne og møder med foreninger og ildsjæle i områderne. Det er valgt at lave en kort beskrivelse og vurdering af områderne for at have et udspil i forbindelse med den senere anvendelse af ressourcemodellen. Udspillet skal dels fungere som inspiration for udarbejdelsen af den egentlige ressourcemodel for de enkelte områder og samarbejde mellem områder gerne til den grundlæggende inspiration for en senere udviklingsplan 11 for det enkelte område. Område 1, Harboøre Det er ikke så mange år siden, Harboøre fik etableret (genetableret) sogneforeningen. Foreningen er en aktiv drivkraft, men der er også flere andre foreninger og initiativtagere i området. Harboøre Hallen er på mange måder et fremsynet tiltag, som foruden at tilbyde top moderne faciliteter også i fremtiden kan tænkes som et center for hele området Harboøres bud på et multifunktionelt center. 11 Forslag om, at der tilbydes lokalområderne hjælp til en ressourceplan: Ressourceplanen er dette projekts bud på en lokal udviklingsplan se senere i denne rapport. 17

18 Der er også tanker om genetablering om Haarum Havn og et rekreativt anlæg ved Noersgaard. Udgangspunktet for evt. ressourceplan for området kan være den skønne natur i kombination med mulighederne i hallen. Overordnet set bør området have gode kort i forhold til at kunne udvikle sig som et samfund for aktive og tilbud, bl.a. tilbud i forbindelse med både indendørs og i høj grad udendørs aktiviteter for såvel fastboende som gæster. Område 2, Klinkby Området omfatter i denne sammenhæng også de omkringliggende områder Hygum, Houe, Tørring mm. I Klinkby har man en meget stærk tradition for at kunne gennemføre og fastholde tingene. Den offentlige og private service er fortsat til stede i området, selv om man i sit udgangspunkt kunne være truet af den tætte beliggenhed til centerbyen Lemvig. Også i Klinkby har man et stærkt foreningsliv. Der er i området som det meget kendetegner udviklingen her i privat regi tanker i gang om etablering af et multifunktionelt center omkring skolen og hallen. Skal man gennemføre ressourceplaner i dette område, vil det være naturligt at tage udgangspunkt heri. Som nævnt er der i området stor tradition for privat og lokalt initiativ, og det er vigtigt, at dette fastholdes som drivkraften for området, idet det vil være en meget vigtig ressource fremadrettet. Område 3, Vandborg Med sine ca. 300 indbyggere er Vandborg et af de små lokalområder, og i virkeligheden skulle området måske vurderes i sammenhæng med Klinkby. Foreningsudviklingen i Vandborg har været gået næsten i stå, men der er en spirende og i landdistriktsudviklings sammenhæng meget interessant udvikling i gang i netop dette område, hvor en nyetableret sogneforening er paraplyen over mange aktiviteter. Der er tale om små og store initiativer, hvor tendensen er, at de er drevet af en stor fællesskabsfølelse og en lyst til at gøre tingene sammen. Vandborg må på mange måder vurderes som et spændende område på grund af den markante tilstedeværelse af social kapital og en inspirerende tilgang til lokal udvikling baseret på lysten til at være sammen og gøre tingene sammen. Denne drivkraft bør være udgangspunktet i en evt. ressourceplan. Uanset plan eller ej, vil området være et godt udgangspunkt for et konkret forsøgsprojekt vedr. lokal udvikling. 18

19 Område 4, Fjaltring, Trans, Ferring Disse tre områder vurderes fælles, selv om der er selvstændige borgerforeninger i både Fjaltring og Ferring. Områderne har fælles træk omkring ressourcegrundlaget. For det første giver beliggenheden med havet som nærmeste nabo muligheder i bosætningsmæssig sammenhæng og i forhold til aktiviteter og friluftsmuligheder for såvel fastboende som gæster. For det andet er området præget af ganske mange aktiviteter, som kan omfattes af overskriften kreativ og kulturel iværksætteri. Skal der laves ressourceplan for området, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i ovennævnte betragtninger om ressourcegrundlaget, ligesom naturligvis de helt unikke naturforhold skal indgå. Det er også vigtigt at have for øje, at man i området har tradition for at gøre tingene selv og måske med en utraditionel udgangsvinkel det er vigtigt at have for øje ved udviklingsinitiativer her. Det skal bl.a. også bemærkes, at samarbejdsvinkel står for egen regning i forbindelse hermed. Der er p.t. ikke konkrete samarbejdsprojekter mellem sognene. Område 5, Bøvling I Bøvling arbejdes p.t. konkret med forskellige initiativer. Området har med initiativerne Bøvling 2010 og Bøvling 2020 allerede haft gang i de overordnede overvejelser om områdets udvikling. Man har i området en fast tradition for, hvordan man organiserer udviklingen via nedsættelse af arbejdsgrupper og overordnet koordinering. Der er et stærkt foreningsliv i området. Og dertil kommer, at Bøvling i en periode har haft ansat en projektmedarbejder, som har arbejdet med udviklingsprojekter her. Og alt i alt har dette smittet af på mulighederne for selvstændige initiativer. Der er tale om et ressourcestærkt område i flere sammenhænge, og i Bøvling findes rimelig forsyning af såvel offentlig som privat service om end området er udfordret i forhold til, at folkeskolen er blevet nedlagt, og at man derved har tomme bygninger, som skal søges udnyttet. I Bøvling vurderes det ikke sandsynligt, at et multifunktionelt hus kan etableres på kort sigt, idet faciliteterne er spredt på (måske uhensigtmæssigt) flere bygninger hallen, friskolen, forsamlingshuset, missionshuset og den nedlagte skole. Umiddelbart vurderet er der ikke behov for udfærdigelse af ressourceplan for området, idet man som nævnt har haft mange drøftelser om fremtiden. Et planarbejde bør tage udgangspunkt i det indledende arbejde, som er foretaget og måske mere gå på koordinering og prioritering heraf. 19

20 Område 6, Bækmarksbro Et ressourcestærkt område, hvor der findes god forsyning af såvel offentlig som privat service. Ligeledes er der et stærkt foreningsliv. Bækmarksbro har opnået bemærkelsesværdige resultater omkring Tangsø Hallen med faciliteter, som har et niveau, som er væsentligt over, hvad man kan forvente på det foreliggende befolkningsunderlag. Den stærke og konsekvente lokale udvikling gør, at det ikke umiddelbart virker logisk at gå i gang med ressourceplan her. Skal det ske, kan udgangspunktet være, hvordan man i et område som dette kan påvirke bosætning i fastholdelses sammenhæng og i forhold til nye tilflyttere idet området har mange faciliteter og muligheder at bygge på, hvortil kommer forholdsvis tæt beliggenhed i forhold til Lemvig og Holstebro med konkurrencedygtige huspriser i sammenligning med disse. Område 7, Nees Skalstrup To geografisk store områder med ikke så mange beboere, men med hver deres sogneforening. Den sociale kapital er forholdsvis intakt der er en del ideer og initiativer i området, hvor senest etablering af Den Japanske Have i Nees er et aktiv. Området kan stort set ikke byde på hverken offentlig eller privat service, dog er der et forsamlingshus i begge sogne. Fra at være områder, som i perioder har haft et lokalt ry for at tiltrække ikke ressourcestærke tilflyttere, er der en tendens til, at området primært på grund af den smukke og vide natur kan blive et tilflytterområde for personer, som ønsker at bo i naturen. Specielt er området omkring Nissum Fjord attraktivt. På baggrund af de allerede iværksatte initiativer og velfungerende borgerforeninger sammenholdt med det potentiale de naturgivne forudsætninger byder på samt den (måske) spirende tendens til bosætning i området kunne det være relevant at lave ressourceplan for området. Udgangspunktet bør i givet fald være begge sogne, og overskriften kunne passende være, hvordan man kan gøre et naturskønt udkantsområde attraktivt rent bosætningsmæssigt på naturens præmisser. Område 8, Møborg Et område, som i lighed med Nees Skalstrup er stort geografisk, men ikke har så mange borgere. Der er selvstændig sogneforening, foreningen er aktiv og har været det gennem længere tid. Med sin beliggenhed tæt på Bækmarksbro, er det svært at fastholde offentlig og måske specielt privat service i området. Der er dog fortsat både forsamlingshus, missionshus og en nyrenoveret skole i området. 20