Lokale Ressourcer Et udviklingsprojekt LAG-Lemvig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale Ressourcer Et udviklingsprojekt LAG-Lemvig"

Transkript

1 LAG-LEMVIG Lokale Ressourcer Et udviklingsprojekt LAG-Lemvig 2011 V E S T V I D E N A P S

2 LOKALE RESSOURCER ET UDVIKLINGSPROJEKT... 4 Kort om projektet... 4 Indledning... 4 Baggrund for projektet Indhold og metode... 5 LANDDISTRIKTSUDVIKLING GENERELT SET (LANDDISTRIKTSUDVIKLING I PERSPEKTIV)... 7 Den lokale forskellighed... 8 Den sociale kapital... 9 Multifunktionelle centre Landdistriktsudvikling i perspektiv LANDDISTRIKTSUDVIKLING I LEMVIG KOMMUNE (PERSPEKTIV I LANDDISTRIKTSUDVIKLINGEN) Landkortet Foreningerne i sognene Lokalrådet i LAG-Lemvig Aktørernes samarbejde Lokalområderne i Område 1, Harboøre Område 2, Klinkby Område 3, Vandborg Område 4, Fjaltring, Trans, Ferring Område 5, Bøvling Område 6, Bækmarksbro Område 7, Nees Skalstrup Område 8, Møborg Område 9, Ramme Lomborg Bonnet Område 10, Nørre Nissum Gudum Fabjerg Perspektivet i landdistriktsudviklingen i Skal der en tsunami til? Smid en sten i vandet! Multifunktionelle centre Samarbejde mellem sognene Ressourcemodel Konklusion Hvad kan vi gøre Nøglen ligger lokalt og i samarbejde Hvad skriver de om os og hvad skriver vi selv Rammevilkår Bilag 1, projektbeskrivelse Lokale ressourcer landdistrikter på en ny måde, projektbeskrivelse Baggrund Indhold Projektets gennemførelse, organisation og tidsplan

3 Bilag 2, litteraturfortegnelse Landvindinger : landdistriktsforskning og -perspektiver Gunnar Lind Haase Svendsen; Hanne Wittorff Tanvig Hvorfor klarer nogle udkantssamfund sig bedre end andre? : en analyse af udnyttelsen af stedbundne ressourcer i to danske udkantssamfund Gunnar Lind Haase Svendsen Vi skal passe på vores sociale kapital Gunnar Lind Haase Svendsen Social kapital : en introduktion. Gert Tinggaard Svendsen, Gunnar Lind Haase Svendsen Gert Tinggaard Svendsen; Gunnar Lind Haase Svendsen At være eller ikke at være : landdistrikter i bevægelse Hanne Wittorff Tanvig Udvikling på landet i et spørgsmål om vilje Lokalrådet i Lemvig Kommune Bilag 3, oplæg vedr. Ressourceplaner Ressourceplanen udviklingsplaner for lokalområderne i Indledning Ressourceplanerne, formål og indhold Omfang Ressourceplaner, input: Ressourceplaner, output:

4 LOKALE RESSOURCER ET UDVIKLINGSPROJEKT Kort om projektet Indledning Dette projekt er igangsat af med henblik på at kortlægge, aktivere og styrke de ressourcer, som findes lokalt i. Der er i denne rapport to indgangsvinkler til emnet: En teoretisk indgangsvinkel, hvor emnet ses i forhold til kendt viden og forskning. En praktisk indgangsvinkel, hvor der tages udgangspunkt i lokale forhold. Tanken er, at projektet skal munde ud i konkrete initiativer, som kan nytænke, inspirere og kvalificere udviklingen i lokalområderne i. De to indgangsvinkler supplerer hinanden ved, at den teoretiske vinkel danner baggrunden for dispositionen for kontakten til lokalområderne og de initiativer, der tages i den forbindelse. Målet med rapporten er at opstille bud på og tage initiativer for den fremtidige udvikling af landdistrikterne i bl.a. via forslag til at nytænke, kvalificere og inspierere arbejdet med udviklingen i lokalområderne. Det vil i rapporten blive forsøgt at give enkelte konkrete bud på, hvordan udviklingen kan ske. Rapporten og projektet bygger bl.a. på en forudsætning om, at de tidligere sogne i Lemvig Kommune vil kunne have fordel af et øget samarbejde om projekter og udvikling i almindelighed. Argumenter for og imod denne forudsætning vil blive afprøvet i rapporten. Desuden vil der være fokus på, hvordan den sociale kapital aktiveres og vedligeholdes, og hvordan man undgår, at den brænder ud. Projektbeskrivelsen for projektet er medtaget som bilag 1 til rapporten. Projektet har været opbygget med en projektgruppe bestående af: Erik Flyvholm, borgmester i. Anders Bune, formand for LAG-Lemvig. Per Godsk Petersen, formand for Lokalrådet i. Rapporten er udarbejdet af Flemming Jensen, VESTviden ApS, Lemvig. 4

5 Arbejdet er finansieret med støtte fra Indenrigsministeriets Landdistriktsmidler, LAG-Lemvig og. Af praktiske og tidsmæssige årsager, er projektet blevet delt op i to faser, hvor første del som overvejende omhandler den teoretiske del af arbejdet og denne dels betydning for lokalområderne er blevet afviklet i 2010, medens den praktiske del afvikles i foråret Baggrund for projektet. er en udkantskommune og har alle de udfordringer, som en udkantskommune har, med hensyn til negativ befolkningsudvikling, fald i de yngre årgange og arbejdsstyrken, lukning af arbejdspladser o.s.v. Der er tale om kendt viden, som understøttes af prognoserne, og denne del skal derfor ikke underkastes nærmere analyse her. Der findes i området dog mange initiativer, og området er generelt præget af gode traditioner for iværksætteri. Sammenholdt med de naturlige muligheder, området rummer, giver dette baggrund for optimisme i forhold til mulighederne for at vende udviklingen. tilkendegiver da også i Planstrategi 2007, at visionen er, at kommunen har positiv befolkningsudvikling i 2015, og kommunen har iværksat og planlagt en række strategier for at nå dette mål. I planstrategien nævnes, at det er ønsket at styrke den nuværende bosætningsstruktur i kommunen med en klar adskillelse af by og land. Endvidere anføres bl.a., at kvaliteten i de mindre samfund skal gøres tidssvarende ved hjælp af kommunale og lokale initiativer. Disse tanker er en væsentlig baggrund for dette projekt, nemlig at give et bud på, hvordan landdistriktsudvikling anno 2010 kan foregå, og hvordan denne udvikling kan komme hele området til gavn. Det er et ønske med projektet at give et bud på, hvordan lokale initiativer ikke blot gavner lokalt, men også gavner generelt for et område hvordan samarbejde og deling af viden og erfaringer kan give en synergieffekt. En anden væsentlig overvejelse i forbindelse med projektet er også at inddrage kendt viden og forskning i den lokale landdistriktsudvikling i. Indhold og metode Rapporten er delt op i flg. kapitler: 1. Landdistriktsudvikling generelt set. Dette kapitel er et kort resumé over en del af den teori og de generelle erfaringer, som skønnes relevant for projektet. 2. Landdistriktsudvikling i. Dette kapitel forsøger at give en status på, hvordan emnet ser ud i p.t. og komme med bud på, hvordan udviklingen kan styrkes, bl.a. med udgangspunkt i den teoretiske del. 5

6 Kapitlet med de lokale forhold er delt op i flg. emner: Landkortet. En kort oversigt over de centrale aktører i forbindelse med landdistriktsudviklingen i Lemvig. Lokalområderne i Lemvig. Gennemgang af lokalområderne, som de ser ud nu. Lokale Ressourcer. Kan der etableres samarbejde mellem nogle af de gamle sogne? Og skal der? Bud på en handlingsplan. 3. Konklusion. Subjektive vurderinger fra forfatteren. Rapporten baserer sig på: Relevant baggrundslitteratur (se litteraturlisten, bilag 2). Interviews og møder med repræsentanter for borgerforeninger, sogneforeninger, ildsjæle mv. Diskussioner og input fra projektgruppen. Input fra embedsmænd ved. 6

7 LANDDISTRIKTSUDVIKLING GENERELT SET (LANDDISTRIKTSUDVIKLING I PERSPEKTIV) Bl.a. i takt med udviklingen af videnssamfundet har der gennem de seneste år været nogen fokus på landdistriktsudvikling. Fra at være et emne, som stort set er båret af lokale ildsjæle, er landdistriktsudvikling nu også et selvstændigt fag, man kan uddanne sig i 1, ligesom konsulenter, fundraisere og interesseorganisationer nu findes i billedet og tilbyder forskellige ydelser. Området har også gennem de seneste år været omfattet af forskellige forskningsprojekter 2. Personer, som beskæftiger sig med konkret lokal udvikling, har også erfaret, at området er gennemgået en udvikling. Der stilles væsentlige krav til, at man som lokal projektmager kan beskrive og evaluere sit projekt, hvis man vil f.eks. vil søge ekstern finansiering til projektet. Der stilles således ofte større krav til lokale initiativer end tidligere. Krav om, at projekterne kan håndteres i større sammenhænge, at man tænker mere strategisk end tidligere, og at tingene systematiseres og administreres i mere udpræget grad end tidligere. Der er således tendenser til, at der vil ske en udvikling i landdistriktsarbejdet fra lokalt græsrodsarbejde og mindre projekter til et mere strategisk og sammenhængende arbejde med flere aktører og sikkert også mere i sammenhæng projekter imellem. Det er forsøgt at forfølge dette tema undervejs i rapporten. Det er dog en vigtig observation, når man ser på lokalt arbejde, at de små lokale initiativer fortsat trives i bedste velgående i forskellige sammenhænge, og at disse initiativer både er meget relevante for trivsel og udvikling lokalt, men også kan være med til at generere og inspirere til større projekter. Ser man på de seneste års lokalhistorie, er det klart, at også den generelle samfundsudvikling med stigende internationalisering og globalisering samt ikke mindst de gennemførte strukturreformer især kommunalreformerne i 1970 og 2004 har haft stor betydning for udviklingen i landdistrikterne. Som nævnt har landdistriktsudvikling været udsat for en del forskning gennem de senere år, og der er skrevet en del om emnet. Alt sammen materiale, som kan være med til at kvalificere indsatsen for landdistriktsudviklingen fremover. I denne rapport er der især fokus på tre emner i denne sammenhæng, nemlig: Den lokale forskellighed, hvorfor lykkes tingene nogen steder, medens tingene går i stå andre steder. Den sociale kapital. Betydningen for lokal udvikling, hvordan aktiveres den, og hvordan vedligeholdes den. Og hvorfor brænder den af og til ud. Multifunktionelle centre. Betydningen af, at der etableres eller opstår multifunktionelle centre i landsbyerne, hvorfra offentlig og privat service kan udgå, og hvorfra tingene kan koordineres og igangsættes lokalt. 1 Københavns Universitet udbyder f.eks. uddannelsen Master i Landdistriktsudvikling og Landskabsforvaltning. 2 Landdistriktsforskningen har sit eget center ved Syddansk Universitet Center for Landdistriktsforskning. 7

8 Disse tre emner er udvalgt fra de bøger og artikler mv., som ligger til grund for dette projekt, og er udvalgt af hensyn til relevansen (inspiration og kvalificering af den lokale udvikling) for projektet. Materialet indgår i overvejelserne vedr. eventuelle konkrete lokale tiltag, herunder hvorvidt der kan anbefales konkrete tiltag, og hvorvidt planlægningsarbejde eller andre forberedende tiltag skal indgå. Denne del af projektet er baseret på kendt litteratur, der er ikke i projektet indlagt egne undersøgelser eller anden generel research. Hovedparten af baggrundsmaterialet stammer fra Center for Landdistriktsudvikling under Syddansk Universitet af den naturlige årsag, at der her findes megen tilgængelig, relevant viden om området. Den lokale forskellighed Beskæftiger man sig med landdistriktsudvikling, vil man konstatere, at der er stor forskellighed på, hvordan tingene lykkes og udvikler sig i de forskellige lokalområder. I nogle områder blomstrer tingene, medens andre steder synes at være gået helt i stå. Ofte er der ikke umiddelbart et synligt mønster i disse forskelligheder, idet de ikke altid er begrundet i synlige faktorer. Forhold som befolkningstal, nærhed til bymæssig bebyggelse, tilstedeværelsen af offentlig eller privat service kan ikke altid forklare de lokale forskelligheder. Dertil kommer, at det ikke er entydigt, hvad der forstås ved, at et lokalsamfund lykkes. Man er ofte tilbøjelig til at vurdere dette i forhold til antallet af tilflyttere, men i det materiale 3, som beskriver dette, er det ikke en entydig målestok. Interviews blandt borgere i lokalsamfundene indikerer, at emner som: sammenhold, kulturelle aktiviteter og lokale institutioner prioriteres højere. Der er dog også ud fra de afholdte interviews en erkendelse af, at positiv udvikling også har en nøje sammenhæng med positiv befolkningsudvikling. Af centrale faktorer for de lokalsamfund, som udvikler sig positivt, kan bl.a. nævnes: Samfund, som historisk set er vant til at være åbne for omverdenen og have bred kontaktflade udadtil. Stærkt og varieret foreningsliv. Tilstedeværelsen af stedbundne ressourcer. Stedbundne ressourcer defineres af professor Gunnar Lind Haase Svendsen i materialet som: 1. Lokal kultur. 2. Lokal viden. 3. Organisationsmåde. 4. Lokale netværk (social kapital). Iflg. modellerne fungerer de stedbundne ressourcer i tæt samspil med de ikke-stedbundne ressourcer, som pr. definition jo er ressourcer, som kan flytte eller forsvinde fra et område. Medens de ikke stedbundne ressourcer er flygtige, er de stedbundne ressourcer bygget op over tid og mere rodfæstede i området. 3 Se f.eks.: Hvorfor klarer nogle udkantssamfund sig bedre end andre? Gunnar Lind Haase Svendsen. IFUL, Syddansk Universitet, Landvindinger. Redigeret af Gunnar Lind Haase Svendsen og Hanne W. Tanvig, Syddansk Universitetsforlag,

9 Der findes ikke entydige forklaringer på de lokale forskelligheder i kildematerialet, og i konklusionerne i materialet lægges der også op til, at man ud fra lokale forhold vælger individuelle strategier, hvis man fra de offentlige myndigheders side vil påvirke udviklingen i landdistrikterne. De skitserede emner vil blive taget med i forbindelse med gennemgangen af de lokale områder senere i rapporten. Et andet element, som indgår i vurderingen af, hvorvidt der er tale om et lokalsamfund, som er i god udvikling, er det fysiske miljø. Såvel gæster som borgere i lokalområdet er tilbøjelig til at vurdere et lokalsamfund på, om området er pænt, eller der er mange forfaldne og forladte bygninger. Heri indgår også vurderingen af, at man i lokalområderne risikerer tilflytning af borgere, som man helst ikke ser i området typisk personer på overførselsindkomst, de sociale nomader. Dette medfører fra tid til anden overskrifter i pressen, hvor det bliver foreslået, at man nedlægger de dårligst fungerende landsbyer. Overskrifterne dukker ofte op i forbindelse med ulykkelige enkeltsager, og man kunne således i forbindelse med sager på Mors læse, at en forsker vurderer, at omkring 500 landsbyer er i sådan et forfald, at man burde nedlægge dem 4. Der er naturligvis tale om drastiske forslag, men i en prioriteringsmæssig sammenhæng, er det nødvendigt at overveje, hvorvidt man bør nedprioritere eller måske ligefrem nedlægge noget for at kunne prioritere andet. I 2010 blev der fra central hånd givet mulighed for en indsats for et forbedret fysisk miljø i lokalområderne, idet der er fra statens side blev stillet midler til rådighed for kommunen i den såkaldte Initiativpulje, som bl.a. giver kommunerne økonomisk håndsrækning til at kunne kondemnere, nedrive og istandsætte forfaldne og vedligeholdelseskrævende bygninger. Overvejelserne i forbindelse med dette afsnit gør, at flg. emner går ind i den disposition, som anvendes i kontakten med lokalområderne i : Hvordan vurderer vi, at området har udviklet sig over de seneste 10 år? Hvilke parametre anvender vi i denne forbindelse? Lokalområdets kulturhistorie. Lokalområdets foreningsliv. Hvordan organiserer vi os? Hvordan er det fysiske miljø? Hvordan ser de stedbundne ressourcer ud? Den sociale kapital Den sociale kapital kan defineres som et samfunds sammenhængskraft. I denne sammenhæng er udtrykket lokalsamfundets uhåndgribelige ressourcer med til at definere begrebet. 4 Nedlæg 500 landsbyer! Lektor Jørgen Møller, Ålborg Universitet i kronik i JyllandsPosten

10 Netop det at det er en uhåndgribelig ressource gør den sociale kapital til en svær størrelse. Men skal man nævne konkrete eksempler på, hvad den kan dække i forhold til lokalområderne, kan peges på: Tilliden, som man har til hinanden. Det lokale netværk, f.eks. i foreningerne. Ildsjælene og evnen til at kunne mobilisere frivillig arbejdskraft. Fælles ansvar. Fælles normer. Aktivering og fastholdelse af social kapital i et lokalområde handler derfor i videst muligt omfang at kunne opfylde disse faktorer. Hvorimod et fald i faktorerne vil reducere den sociale kapital. Udviklingspotentialet for et lokalområde har stor sammenhæng med den sociale kapital og set ud fra en snæver økonomisk prioritering vil det derfor også være hensigtsmæssigt at kombinere de offentlige investeringer med de områder, hvor der er den største sociale kapital. Problemet er ofte, at den sociale kapital har det med at ændre sig og forsvinde i perioder alt afhængigt af hvor sårbare de underlæggende faktorer er. Et eksempel på, hvordan den sociale kapital kan forsvinde, kan man læse om i bogen Social Kapital 5, som omhandler udviklingen i Ravnsborg Kommune. Her beskrives bl.a., hvordan en stor gruppe af tilflyttere på overførselsindkomst ændrer på befolkningssammensætningen i den lille kommune, som også havde problemer med økonomien. Den ændrede befolkningssammensætning ændrede væsentligt på faktorerne bag den sociale kapital, som næsten forsvandt. I den teoretiske tilgang til emnet social kapital kan således anføres, at det i videst mulig udstrækning gælder om at vedligeholde de faktorer, som ligger bag. En bevidstgørelse af faktorernes betydning vil derfor kunne medvirke til at fastholde og øge den sociale kapital, men eksemplet fra Ravnsborg viser også, at det ikke altid vil ligge i et lokalsamfunds egne hænder at vedligeholde den. I forhold til det videre arbejde med denne rapport i lokalområderne i indgår derfor en bevidstgørelse om, hvordan den sociale kapital ser ud i lokalområdet, og hvordan man kan forsøge at fastholde de elementer, som ligger bag. De emner, som indgår i dialogen med landdistrikterne er i denne sammenhæng: Hvad er vores fælles normer? Hvilke parametre måler vi fremgang for vores område? Hvilke foreninger har vi, og hvordan virker de sammen. Hvem tager initiativer i vores område er det de samme, eller er det fordelt på flere. Over en 10 årig periode, er vore aktiviteter på vej op eller ned og hvad er årsagerne. 5 Social Kapital, en introduktion. Gert Tinggaard Svendsen, Gunnar Lind Haase Svendsen. Hans Reitzels Forlag,

11 Multifunktionelle centre Som en naturlig forlængelse af emnerne: Hvilke områder klarer sig og hvorfor? Hvordan aktiveres, vedligeholdes og styrkes den lokale drivkraft den sociale kapital? kan det være naturligt at spørge: Hvor forankres drivkraften og udviklingen i lokalområdet. Spørgsmålet kan være relevant måske især i landdistrikter, hvor de offentlige servicetilbud reduceres som led i centralisering og befolkningsudviklingen, og hvor de naturlige samlingssteder derved nedlægges. Et af svarene kan være etablering af multifunktionelle centre, hvor en række serviceydelser kan samles og være med til at styrke livet og måske bosætningen i yderområder. Professor Gunnar Lind Haase Svendsen har i en række indlæg 6 gjort sig til talsmand for denne model efter inspiration fra Holland. Andre begreber, som illustrerer tankegangen bag de multifunktionelle centre, er lokal centralisering og investeringsstrategi frem for nedlægningsstrategi. Indholdsmæssigt dækker begrebet over, at der investeres i offentligt finansierede centre i landdistrikterne. Centrene skal indeholde tilbud inden for f.eks. kultur, idræt, folkeoplysning o.a., og samtidig fungere som et naturligt samlingspunkt for lokalområderne. Intentionerne er, at centrene skal give borgerne i landdistrikterne adgang til nogenlunde de samme faciliteter, som borgerne i byerne. Forslaget er, at 2-4 mindre landdistrikter deler et center. Det er forventningen, at investeringerne tjenes ind igen i form af øget bosætning i landdistrikterne og ved at øge ressourcegrundlaget her. Erfaringer fra andre lande tyder på, at etablering af centre styrker bosætningen i lokalområderne. Tankerne er specielt interessante i sammenhæng med dette projekt, idet multicentertanken kunne være en relevant overvejelse i områder i Lemvig, idet disse i en vis udstrækning er udsat for, at den offentlige og den private service lukker ned i lokalområderne en udvikling, som har ramt landdistrikterne her i kommunen såvel som andre steder. Et andet element, som gør overvejelserne om de multifunktionelle centre interessant i forhold til rapporten er, at de er tænkt at skulle dække flere mindre landdistrikter. Netop samarbejde mellem flere sogne er et af hovedelementerne i projektet. 6 F.eks. flg. kronikker: Hvad gør vi med landsbyerne i udkanterne?, JyllandsPosten Skal vi udvikle eller afvikle yderområderne?, Tidsskriftet for Kultur og Fritid, nr Ja, nedlæg landsbyer, men hvilke?, JyllandsPosten

12 I forbindelse med rapporten undersøges endvidere, hvorvidt de multifunktionelle centre skal være centre i fysisk forstand, og om centrene behøver at være centre eller funktionerne kan ligge spredt i et lokalområde og alligevel tjene sit formål. Endelig er der i forbindelse med samarbejdet med de lokale foreninger drøftet, hvorvidt et center er nødvendigt, eller energien samles andre steder, og i virkeligheden ikke er nødvendige for udviklingen. Grunden til at udfordre begrebet multifunktionelle centre er, at finansieringen af disse kan blive et problem. Man må forvente, at kommuner vil være tilbageholdne med at investere i bygninger i landdistrikter, idet det til dels vil være med til at ødelægge den økonomiske gevinst, man har fået i forbindelse med nedlæggelsen af skoler, plejehjem og anden service i lokalområderne. Dertil kommer, at stort set alle haller i har anstrengt økonomi, og etablering af multifunktionelle centre vil med mindre de placeres i hallerne være yderligere en konkurrent til disse. Lånemulighederne til byggeri i landdistrikterne kan være en barriere, og det kan derfor være svært at finansiere multifunktionelle centre på anden vis. Så med mindre der skabes en særlig finansiering for centrene, må man forudse problemer med at finansiere disse. Tanken bag centrene med at investere og udvikle i stedet for at afvikle er dog yderst relevante, og emnet indgår derfor i udviklingsskemaet med flg. elementer: Hvilke faciliteter offentlig og privat service er nedlagt i området gennem de seneste 10 år? Er der opstået nye faciliteter over den samme periode. Hvor er vores lokale energi forankret fysisk. Hvilket område, synes vi, vores aktiviteter dækker nabosognene, længere væk, eller kun hos os selv. Bruger vi selv faciliteter i andre områder. Hvilke faciliteter kunne vi ønske os. Er der nogle eksisterende faciliteter, som kan udbygges. Landdistriktsudvikling i perspektiv Gennemgang af rapporter, artikler og anden skriftlig dokumentation giver ikke overraskende ingen facitliste for, hvordan man succesfuldt udvikler landdistrikter. Emnet er for komplekst, og de gode eksempler er oftest for meget præget af individuelle lokale forhold til, at det er muligt at generalisere ud fra disse. Der er dog gode mange gode elementer og megen god inspiration at hente fra forskning og anden dokumentation vedr. emnet. Det vil være for krævende i forbindelse med rapporten og ikke give mening at referere materialet detaljeret. Baggrundsmaterialet for denne rapport er nævnt i litteraturlisten (bilag 2), og det er håbet, at det kan anvendes af andre, som måtte have lyst til at gå konkret ind i forskellige delemner. 12

13 Der kan mindst hentes to konkrete anbefalinger ud af materialet: 1. Lokale udviklingsplaner. Der er rigtig god fornuft i at udarbejde en plan eller at gøre sig strukturerede overvejelser over, hvor et lokalsamfund har sine styrker og sine svagheder, og hvor der er ønske og mulighed for at sætte ind. En del af lokalområderne i Lemvig Kommune har arbejdet med planer i forskelligt omfang. 2. Fokus på det fysiske miljø i lokalområdet. Oprydning, vedligeholdelse af bygninger og anlæg, indsats overfor tomme og faldefærdige bygninger. En indsats, som er med til at styrke bosætningen i området. Tilstedeværelsen af samlingssteder, tilstedeværelsen af privat og offentlig service. Som nævnt ovenfor, er der udfra emnerne udarbejdet en model, som er brugt i forhold til arbejdet med de konkrete områder i. Arbejdet med de lokale forhold sker ud fra de flg. overskrifter: Hvordan er vores historie, hvordan har udviklingen været over de seneste 10 år Hvordan er vore stedbundne ressourcer og hvordan med de ikke stedbundne Den sociale kapital de uhåndgribelige ressourcer Multifunktionelle centre det fysiske miljø. Inspirationen er som nævnt ovenfor hentet fra baggrundsmaterialet, som derved spiller ind i forhold til initiativerne, som er taget i i forbindelse med dette projekt. 13

14 LANDDISTRIKTSUDVIKLING I LEMVIG KOMMUNE (PERSPEKTIV I LANDDISTRIKTSUDVIKLINGEN) Landkortet I dette afsnit beskrives kort, hvordan landdistriktsarbejdet er organiseret i. Der er naturligvis mange faktorer, som medvirker til at udvikle og holde gang i landdistrikterne, men lidt forenklet kan man sige, at der i forhold til udvikling af landdistrikterne i Lemvig Kommune var fire centrale aktører ved opstarten af dette projekt: Foreningerne og andre aktører, som findes i lokalområderne (sognene) Lokalrådet LAG-Lemvig Som nævnt indledningsvis har i sin planstrategi fokus på, at land- og byområder i kommunen skal bevare deres særkende og i samarbejde udvikle kommunen. har endvidere udarbejdet en landdistriktspolitik 7, hvoraf bl.a. fremgår, at kommunen vil være proaktiv og en attraktiv samarbejdspartner for landdistrikterne, ligesom det i landdistriktspolitikken fremgår, at de mange ildsjæle i landdistrikterne er af stor værdi for hele kommunen. I det hele taget er der i landdistriktspolitikken lagt en samarbejdssøgende og åben linje over for de lokale initiativer. har endvidere afsat økonomiske midler til at støtte lokale initiativer bl.a. til supplement af støttebeløb bevilget af LAG-Lemvig. Det er også værd at bemærke, at via Indsatspuljen 8 gør en indsats for at forbedre og renovere bygningsmassen i lokalområderne. Kommunen understøtter endvidere via Grøn Ordning 9 lokale tiltag. Kommunen er naturligvis central i forhold til den lokale udvikling, idet placering af den kommunale service er vigtig for udviklingen af et lokalområde. s rolle i forhold til det lokale udviklingsarbejde har primært været af understøttende karakter enten i form af økonomisk støtte, eller i form af medvirken til løsning af praktiske problemer, f.eks. lokaleproblemer. Kommunen har endvidere gennem de senere år haft fokus på at koordinere indsatsen i forhold til LAG-Lemvig og Lokalrådet. 7 : Landdistriktspolitik for. 8 Indsatspuljen. Statslig pulje, som har til formål at styrke indsatsen for at forbedre det fysiske miljø i udkantsområderne. 9 Økonomiske midler, som stammer fra opstillingen af nye vindmøller på land. Anvendes primært i de områder, hvor der opstilles vindmøller, men kan også i en vis udstrækning søges af andre. 14

15 Foreningerne i sognene er præget af en stærk foreningskultur. Foreningerne er hovedhjørnestenene i udviklingen af lokalområderne i kommunen. En typisk replik, man møder ved kontakten til foreninger og ildsjæle i kommunen er: Vi er nødt til at gøre det selv, der kommer ikke andre, der gør det for os. Sætningen er formentlig gældende i meget græsrodsarbejde også andre steder. Der er i kommunen ca. 20 lokalområder, som i vid udstrækning har deres udspring i sognestrukturen fra før kommunalreformen i I forhold til udviklingsarbejdet er vurderingen, at sognene i vis grad har haft nok i sig selv. Græsrodsarbejde som samarbejde mellem de tidligere sogne har ikke været særligt almindeligt indtil for ganske få år siden. De lokale områder har i udpræget grad udkæmpet egne kampe for bevarelse af skolen, plejehjemmet, købmanden o.s.v. De lokale initiativer har været talrige, og små og store projekter er blevet gennemført i tidens løb, oftest båret af et meget stort lokalt engagement. F.eks. kan nævnes etablering af et ret stort antal haller i mange af sognene, forsamlingshuse og et væld af aktiviteter spændende fra sportsarrangementer til revyer. Det er vurderingen, at foreningslivet og den sociale kapital i lokalområderne i Lemvig Kommune er den mest betydende faktor for, om området er velfungerende. Dette afhænger dog lidt af, hvilke faktorer, man lader være gældende for, om et område er velfungerende. Nærmere herom senere i denne rapport. Det er også værd at hæfte sig ved, at tendensen er, at græsrodsarbejdet trives bedst, jo tættere det foregår på området, man bor i 10. Se senere i rapporten om Lokalrådet. Lokalrådet i Nogle af sogne- borgerforeningerne i tog i 2005 initiativ til at etablere Lokalrådet i. Lokalrådet skulle fungere som en form for overbygning på de lokale foreninger, tage initiativer af fælles interesse, være fælles talerør, og Lokalrådet havde desuden indstillingsret ved fordelingen af midlerne fra s Landsbypulje en pulje, som stillede midler til rådighed. Lokalrådet tog i starten selvstændige initiativer bl.a. blev der i Lokalrådets regi afviklet visionsværksteder. Visionsværkstederne kan i et vist omfang sammenlignes med processen omkring lokale udviklingsplaner, som i de seneste par er gennemført i landdistrikterne i andre kommuner bl.a. nabokommunerne. 10 Opgaveløserens opfattelse i forbindelse med samarbejdet med de lokale foreninger. 15

16 Lokalrådet var næsten usynligt i perioden efter kommunesammenlægningen og i forbindelse med dannelsen af LAG-Lemvig. Der blev i 2009 taget initiativ til en gendannelse af Lokalrådet med en drøftelse af nyt grundlag for rådet. I løbet af 2010 er det besluttet at gøre Lokalrådet passivt i den kendte form, og der er ikke længere en bestyrelse for Lokalrådet. Aktiviteterne i Lokalrådet har nu fokus på to elementer: Udveksling af information og koordinering af initiativer sker bl.a. via formidling gennem nyhedsbreve og ved fælles arrangementer efter behov. Koordinering af samarbejdet med. Funktionerne udføres i den nye organisering af et kontaktråd, som består af tre personer fra de lokale sogne- borgerforeninger. Udviklingen i Lokalrådet fra et struktureret samarbejde med egen bestyrelse til et lidt mere løst forbundet netværk kan søges i flere faktorer, men de mest indlysende er: Oprettelse af LAG har delvis erstattet de muligheder for økonomisk støtte til projekter, som var tidligere. Forskelle i udviklingen i de forskellige områder gør, at det ikke er så indlysende at finde samarbejdspunkter. Frivillige i foreningerne har mest lyst til at arbejde med initiativerne lokalt og mindre overskud til koordinerende arbejde. Det er generelt svært at mobilisere frivillige. Der vil dog fortsat blive gjort en indsats for at bevare Lokalrådet i, idet der bl.a. fra kommunal side vil være en interesse i at kunne foretage koordinerende initiativer rettet mod alle lokalområder i kommunen under et. LAG-Lemvig I forbindelse med vedtagelsen af landdistriktsprogrammet for blev LAG-Lemvig etableret. LAG-Lemvig har indtil nu været med til at spille en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af lokalområderne i, primært ved at understøtte lokale initiativer med økonomisk støtte. Bestyrelsen for LAG-Lemvig har som led i strategien for støtte fra LAG-ordningen i Lemvig Kommune haft et bevidst fokus i de første par år af bestyrelsens virke om, at man gerne vil understøtte de lokale initiativer. Dette er lykkedes godt, idet der primo 2010 (ca. halvvejs i programperioden for LAG) er bevilget støtte til ca. 30 projekter af denne type i, projekterne er fordelt over det meste af kommunen. 16

17 Aktørernes samarbejde En del af formålet med dette projekt er at forbedre samarbejdet mellem aktørerne i landdistriktsudviklingen i, hvilket bl.a. afspejler sig i sammensætningen af projektgruppen. Det er indtrykket såvel i forbindelse med dette projekt, som i det daglige arbejde med landdistriktsudvikling i, at der er godt samarbejde og god forståelse mellem aktørerne. Man kan selvfølgelig altid ønske sig mere eller bedre forhold, men grundlæggende opleves der ikke store forskelle i, hvad aktørerne vil med udviklingen af landdistrikterne i Lemvig Kommune. Lokalområderne i I det følgende afsnit gives der en kort gennemgang af lokalområderne i. Der er foretaget flg. afgrænsning: 1. Lemvig og Thyborøn er valgt fra, idet de i denne sammenhæng betragtes som for store bymiljøer til at blive betragtet som landdistrikter, når der kun ses på 2. Enkelte områder er vurderet til at være for små til at foretage en relevant vurdering. Disse vil typisk relatere sig til naboområder. Afgrænsningen er typisk, om der findes en borgereller sogneforening i området. Gennemgangen baserer sig på viden om områderne og møder med foreninger og ildsjæle i områderne. Det er valgt at lave en kort beskrivelse og vurdering af områderne for at have et udspil i forbindelse med den senere anvendelse af ressourcemodellen. Udspillet skal dels fungere som inspiration for udarbejdelsen af den egentlige ressourcemodel for de enkelte områder og samarbejde mellem områder gerne til den grundlæggende inspiration for en senere udviklingsplan 11 for det enkelte område. Område 1, Harboøre Det er ikke så mange år siden, Harboøre fik etableret (genetableret) sogneforeningen. Foreningen er en aktiv drivkraft, men der er også flere andre foreninger og initiativtagere i området. Harboøre Hallen er på mange måder et fremsynet tiltag, som foruden at tilbyde top moderne faciliteter også i fremtiden kan tænkes som et center for hele området Harboøres bud på et multifunktionelt center. 11 Forslag om, at der tilbydes lokalområderne hjælp til en ressourceplan: Ressourceplanen er dette projekts bud på en lokal udviklingsplan se senere i denne rapport. 17

18 Der er også tanker om genetablering om Haarum Havn og et rekreativt anlæg ved Noersgaard. Udgangspunktet for evt. ressourceplan for området kan være den skønne natur i kombination med mulighederne i hallen. Overordnet set bør området have gode kort i forhold til at kunne udvikle sig som et samfund for aktive og tilbud, bl.a. tilbud i forbindelse med både indendørs og i høj grad udendørs aktiviteter for såvel fastboende som gæster. Område 2, Klinkby Området omfatter i denne sammenhæng også de omkringliggende områder Hygum, Houe, Tørring mm. I Klinkby har man en meget stærk tradition for at kunne gennemføre og fastholde tingene. Den offentlige og private service er fortsat til stede i området, selv om man i sit udgangspunkt kunne være truet af den tætte beliggenhed til centerbyen Lemvig. Også i Klinkby har man et stærkt foreningsliv. Der er i området som det meget kendetegner udviklingen her i privat regi tanker i gang om etablering af et multifunktionelt center omkring skolen og hallen. Skal man gennemføre ressourceplaner i dette område, vil det være naturligt at tage udgangspunkt heri. Som nævnt er der i området stor tradition for privat og lokalt initiativ, og det er vigtigt, at dette fastholdes som drivkraften for området, idet det vil være en meget vigtig ressource fremadrettet. Område 3, Vandborg Med sine ca. 300 indbyggere er Vandborg et af de små lokalområder, og i virkeligheden skulle området måske vurderes i sammenhæng med Klinkby. Foreningsudviklingen i Vandborg har været gået næsten i stå, men der er en spirende og i landdistriktsudviklings sammenhæng meget interessant udvikling i gang i netop dette område, hvor en nyetableret sogneforening er paraplyen over mange aktiviteter. Der er tale om små og store initiativer, hvor tendensen er, at de er drevet af en stor fællesskabsfølelse og en lyst til at gøre tingene sammen. Vandborg må på mange måder vurderes som et spændende område på grund af den markante tilstedeværelse af social kapital og en inspirerende tilgang til lokal udvikling baseret på lysten til at være sammen og gøre tingene sammen. Denne drivkraft bør være udgangspunktet i en evt. ressourceplan. Uanset plan eller ej, vil området være et godt udgangspunkt for et konkret forsøgsprojekt vedr. lokal udvikling. 18

19 Område 4, Fjaltring, Trans, Ferring Disse tre områder vurderes fælles, selv om der er selvstændige borgerforeninger i både Fjaltring og Ferring. Områderne har fælles træk omkring ressourcegrundlaget. For det første giver beliggenheden med havet som nærmeste nabo muligheder i bosætningsmæssig sammenhæng og i forhold til aktiviteter og friluftsmuligheder for såvel fastboende som gæster. For det andet er området præget af ganske mange aktiviteter, som kan omfattes af overskriften kreativ og kulturel iværksætteri. Skal der laves ressourceplan for området, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i ovennævnte betragtninger om ressourcegrundlaget, ligesom naturligvis de helt unikke naturforhold skal indgå. Det er også vigtigt at have for øje, at man i området har tradition for at gøre tingene selv og måske med en utraditionel udgangsvinkel det er vigtigt at have for øje ved udviklingsinitiativer her. Det skal bl.a. også bemærkes, at samarbejdsvinkel står for egen regning i forbindelse hermed. Der er p.t. ikke konkrete samarbejdsprojekter mellem sognene. Område 5, Bøvling I Bøvling arbejdes p.t. konkret med forskellige initiativer. Området har med initiativerne Bøvling 2010 og Bøvling 2020 allerede haft gang i de overordnede overvejelser om områdets udvikling. Man har i området en fast tradition for, hvordan man organiserer udviklingen via nedsættelse af arbejdsgrupper og overordnet koordinering. Der er et stærkt foreningsliv i området. Og dertil kommer, at Bøvling i en periode har haft ansat en projektmedarbejder, som har arbejdet med udviklingsprojekter her. Og alt i alt har dette smittet af på mulighederne for selvstændige initiativer. Der er tale om et ressourcestærkt område i flere sammenhænge, og i Bøvling findes rimelig forsyning af såvel offentlig som privat service om end området er udfordret i forhold til, at folkeskolen er blevet nedlagt, og at man derved har tomme bygninger, som skal søges udnyttet. I Bøvling vurderes det ikke sandsynligt, at et multifunktionelt hus kan etableres på kort sigt, idet faciliteterne er spredt på (måske uhensigtmæssigt) flere bygninger hallen, friskolen, forsamlingshuset, missionshuset og den nedlagte skole. Umiddelbart vurderet er der ikke behov for udfærdigelse af ressourceplan for området, idet man som nævnt har haft mange drøftelser om fremtiden. Et planarbejde bør tage udgangspunkt i det indledende arbejde, som er foretaget og måske mere gå på koordinering og prioritering heraf. 19

20 Område 6, Bækmarksbro Et ressourcestærkt område, hvor der findes god forsyning af såvel offentlig som privat service. Ligeledes er der et stærkt foreningsliv. Bækmarksbro har opnået bemærkelsesværdige resultater omkring Tangsø Hallen med faciliteter, som har et niveau, som er væsentligt over, hvad man kan forvente på det foreliggende befolkningsunderlag. Den stærke og konsekvente lokale udvikling gør, at det ikke umiddelbart virker logisk at gå i gang med ressourceplan her. Skal det ske, kan udgangspunktet være, hvordan man i et område som dette kan påvirke bosætning i fastholdelses sammenhæng og i forhold til nye tilflyttere idet området har mange faciliteter og muligheder at bygge på, hvortil kommer forholdsvis tæt beliggenhed i forhold til Lemvig og Holstebro med konkurrencedygtige huspriser i sammenligning med disse. Område 7, Nees Skalstrup To geografisk store områder med ikke så mange beboere, men med hver deres sogneforening. Den sociale kapital er forholdsvis intakt der er en del ideer og initiativer i området, hvor senest etablering af Den Japanske Have i Nees er et aktiv. Området kan stort set ikke byde på hverken offentlig eller privat service, dog er der et forsamlingshus i begge sogne. Fra at være områder, som i perioder har haft et lokalt ry for at tiltrække ikke ressourcestærke tilflyttere, er der en tendens til, at området primært på grund af den smukke og vide natur kan blive et tilflytterområde for personer, som ønsker at bo i naturen. Specielt er området omkring Nissum Fjord attraktivt. På baggrund af de allerede iværksatte initiativer og velfungerende borgerforeninger sammenholdt med det potentiale de naturgivne forudsætninger byder på samt den (måske) spirende tendens til bosætning i området kunne det være relevant at lave ressourceplan for området. Udgangspunktet bør i givet fald være begge sogne, og overskriften kunne passende være, hvordan man kan gøre et naturskønt udkantsområde attraktivt rent bosætningsmæssigt på naturens præmisser. Område 8, Møborg Et område, som i lighed med Nees Skalstrup er stort geografisk, men ikke har så mange borgere. Der er selvstændig sogneforening, foreningen er aktiv og har været det gennem længere tid. Med sin beliggenhed tæt på Bækmarksbro, er det svært at fastholde offentlig og måske specielt privat service i området. Der er dog fortsat både forsamlingshus, missionshus og en nyrenoveret skole i området. 20

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Ringkøbing-Skjern Kommune Holmsland, den 10. november 2014 Byrådet Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Påtænkt lukning af Holmbohjemmet i Kloster. Holmsland Sogneforenings bestyrelse har holdt møde om Byrådets/Social-

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Samling Sammenhold UDKAST

Samling Sammenhold UDKAST & Samling Sammenhold LANDDISTRIKTSSTRATEGI FOR HJØRRING KOMMUNE 2017 UDKAST INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 03 ALT DET, VI KAN SAMMEN 04 EN HEL KOMMUNE 05 VIRKELYST, FRIVILLIGHED OG FÆLLESSKABER 06 ATTRAKTIVE

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Samling Sammenhold UDKAST

Samling Sammenhold UDKAST & Samling Sammenhold LANDDISTRIKTSSTRATEGI FOR HJØRRING KOMMUNE 2017 UDKAST INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 03 ALT DET, VI KAN SAMMEN 04 EN HEL KOMMUNE 05 VIRKELYST, FRIVILLIGHED OG FÆLLESSKABER 06 ATTRAKTIVE

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområderne. Fra den rådne banan til den grønne agurk!

Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområderne. Fra den rådne banan til den grønne agurk! Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområderne. Fra den rådne banan til den grønne agurk! Lokal accept af vindmøller med udgangspunkt i lokal udbytte/ejerskab herunder almennyttigt ejerskab.

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Lokale Udviklings Planer

Lokale Udviklings Planer VESTviden ApS Lokale Udviklings Planer Konkret udviklingsværktøj eller? Om projektet... 3 Baggrund... 3 Metode... 3 Anvendelse af anden relevant litteratur... 4 Konklusioner... 5 Et kig på Lokale Udviklingsplaner...

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger?

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Lukker landsbyen skolen, eller lukker skolen landsbyen? Jesper Kaas Schmidt 25. februar 2016 Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Disposition for oplægget:

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

PROJEKTEJER: PROJEKTGRUPPEN: KONTAKTPERSON: Projekt Liv i Viuf. Viuf Medborgerforening Storgaden Viuf

PROJEKTEJER: PROJEKTGRUPPEN: KONTAKTPERSON: Projekt Liv i Viuf. Viuf Medborgerforening Storgaden Viuf PROJEKTEJER: Viuf Medborgerforening Storgaden 81 6052 Viuf PROJEKTGRUPPEN: Henrik Lindholm Susanne Hamer Tanja Dokkedahl Anja Dau Jacobsen Ole Hansen Jens Lassen Ralph Barfoed Jette Klint Erik Arvesen

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs.

Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs. Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs. Kirsten Bruun s mission er: At være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden til gavn for landdistrikter og yderområder. Vores

Læs mere

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern Bilag E 2 SWOT analyse udviklingsstrategi for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. Indledning. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i bilag E 1, som skal understøtte analysen og ses i sammenhæng hermed. Desuden

Læs mere

Lejre Kommune Side 1. Økonomiudvalget

Lejre Kommune Side 1. Økonomiudvalget 06-09-2016 Side 1 ØU - Der findes et sted hvor vi er fælles om kerneopgaverne Sagsnr.: 16/10671 Afbud: Lena Holm Jensen Resumé: er den 18. januar og den 21. juni 2016 forelagt status på arbejdet med Vores

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Landsbyklynger Lokaludvikling

Landsbyklynger Lokaludvikling Landsbyklynger Lokaludvikling Søren Møller Indhold Hvorfor interesserer DGI sig for lokaludvikling. Hvad er en Landsbyklynge. Resultater fra Landsbyklyngeprojektet. Den kommende kampagne og samarbejdet

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2.

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt GreenLand Projekt grønt landdistrikt Version 1.6 2. marts 2008 Udarbejdet af sogne- og borgerforeningerne i: Lyne, Foersum, Sdr.

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016

LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 LANDSBYANALYSER JANUAR 2016 1 BAGGRUND Analyserne beskriver alle de mindre byer og samfund i kommunens landområder, som har et lokalråd. Nogle steder dækker ét lokalråd over én by og ét sogn, der passer

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere