Lokale Udviklings Planer

Transkript

1 VESTviden ApS Lokale Udviklings Planer Konkret udviklingsværktøj eller?

2 Om projektet... 3 Baggrund... 3 Metode... 3 Anvendelse af anden relevant litteratur... 4 Konklusioner... 5 Et kig på Lokale Udviklingsplaner... 6 Hvad kendetegner planerne?... 6 Hvilke metoder er der brugt... 9 Hvem har taget initiativet til planerne Erhvervsforhold Visdomsord Områder, som har arbejdet systematisk med planer Vejen Kommune Holstebro Kommune Svendborg Kommune Områder, som ikke har arbejdet systematisk med planer Kalundborg Kommune Norddjurs Kommune Lemvig Kommune Lokale udviklingsplaner i fremtiden Erfaringer og anbefalinger i projektet Fælles udviklingsplaner? Skal vi i det hele taget have planerne? Konklusion Standardisering af begrebet Lokal Udviklingsplan Vordingborg Kommune, koncept for lokale udviklingsplaner Yderområder på forkant gode råd Afsluttende bemærkninger

3 Om projektet Baggrund Under programperioden for LAG blev der flere steder udfærdiget lokale udviklingsplaner for lokalområder i landdistrikter sogne, landsbyer m.m. rundt om i Danmark. Tanken med dette projekt har været at undersøge baggrunden for tilvejebringelse af nogle af disse planer, at se på, hvordan de ser ud, hvem der har taget initiativet til dem, hvordan de bliver brugt og om der kan ses en forskel på områder, som har arbejdet med planerne i forhold til områder, som ikke har arbejdet med udviklingsplaner. Formålet har primært været læring: Hvad er en lokal udviklingsplan? Kan udviklingsplaner være med til at fremme udviklingen i landdistrikter? Hvad kan ellers være med til at fremme udviklingen? Hvilke gode eksempler kan vi se i planerne? Projektet har fokus på gode eksempler og er på ingen måde karakterbog for nogle af de områder, som er indgået i projektet, ligesom projektet ikke er en egentlig evaluering af emnet eller de enkelte planer. Metode Det er vigtigt at påpege, at projektet ikke er et videnskabeligt projekt. Vi har i rapporten og det underliggende arbejde forsøgt at holde fokus på best practice eksempler og uddrage læring. I arbejdet indgår primært tre elementer: En gennemgang af udviklingsplaner (desk research). Dels er et antal planer gennemgået, generelt. Dels er planerne for tre områder indgået i en mere konkret gennemgang. Gennemgang af anden relevant litteratur, desk research. I forbindelse med denne gennemgang har der været fokus på relevansen i forhold til lokale udviklingsplaner. Kvalitative interviews. Der er gennemført en række interviews med nøglepersoner 1 i seks kommuner, de tre, hvor der er arbejdet med planerne og tre, hvor man ikke systematisk har arbejdet med udviklingsplaner. 1 Ansatte i kommuner, LAG koordinatorer, ildsjæle og foreningsfolk fra landdistrikterne. 3

4 Det er vigtigt at fremhæve, at udvælgelsen af de seks kommuner, som indgår mere konkret i projektet, er sket tilfældigt: Kommunerne er udvalgt ud fra, at de skulle være kommuner, som var omfattet af LAG programmet 2. Desuden er der tilstræbt en vis geografisk fordeling. Men udvælgelsen er ikke sket efter dækkende og objektive kriterier, og konklusioner og observationer kan derfor som ovenfor nævnt ikke tillægges videnskabelig vægt. I beskrivelsen af de enkelte områder indgår som fast punkt lokalområdets samarbejde med kommunerne, dette sker ud fra en erfaring i projektet om, at netop dette samarbejde er en afgørende faktor for, om det lokale udviklingsarbejde lykkes. I den første planlægning af projektet indgik oprindeligt en spørgeskema undersøgelse. Efter nærmere overvejelser blev planen herom opgivet, idet det blev vurderet, at det ikke var muligt at udfærdige en tilfredsstillende spørgeramme og sikre en relevant svar procent. Det skal også bemærkes, at rapporten er beskåret noget i forbindelse med den sidste redaktion. I forbindelse med research af projektet er der fremkommet en masse gode eksempler på landdistriktsudvikling, men disse er for det meste undladt af hensyn til ikke at tabe formålet med projektet af syne. Der kunne meget fortjent være fremhævet en mængde gode eksempler på, hvordan landdistriktsudvikling foregår i praksis. Men da det konkrete formål med projektet har været lokale udviklingsplaner, har det været nødvendigt at prioritere i omfanget. Heldigvis er der andre steder en mængde information tilgængelig om emner som lokale ressourcer, social kapital, stedbundne ressourcer og lignende. Anvendelse af anden relevant litteratur Evalueringer En gennemgang af relevant litteratur om landdistriktsområdet og kontakt til samarbejdspartnere har ikke givet relevant udkomme i forhold til emnet. Der er ikke skrevet ret meget om emnet og ikke lavet evalueringer, opsamlinger eller andet. Det har derfor ikke i projektet været muligt at søge støtte i anden relevant litteratur, som det egentlig var planen. Syddansk Universitet er i samarbejde med LandLabDk i gang forberedelerne til et følgeforskningsprojekt under overskriften Borgerdreven Innovation og lokale udviklingsplaner for landdistrikterne kortlægning og udarbejdelse af model 3. Dette initiativ ses som første forskningsmæssige tiltag i forhold til emnet. Det er aftalt, at rapporten fra vores projekt sendes til projektet som et beskedent input hertil. 2 Denne afgrænsning er sket for at sikre, at der er tale om landdistrikter i gængs forstand. 3 gvaerende+projekter/borgerdreven_innovation (link til hjemmeside om projektet) 4

5 Vi havde i forbindelse med dette projekt intentioner om samarbejde med forskningsinstitutioner om emnet, men da der ikke kunne findes relevant materiale som udgangspunkt for samarbejdet, blev denne plan droppet. Vi har et håb om, at den viden, som vi har opsamlet i forbindelse med projektet, kan blive til nytte for andre senere hen, jf. i øvrigt konklusionen sidst i afsnittet. Anden litteratur Om end der ikke umiddelbart kunne findes relevant anden litteratur til det helt specifikke emne, dette projekt handler om, er det i øvrigt meget positivt, at megen anden information er tilgængelig. Der findes efterhånden megen viden om landdistrikter opsamlet i systematiseret og tilgængelig form. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Syddansk Universitet og Landdistrikternes Fællesråd er eksempler på aktører, som har fine tilgængelige databanker med relevant viden om landdistrikterne. Det er således muligt at skaffe sig en god basisviden via såvel teoretisk som praktisk baggrundsviden om landdistrikter og om kort tid sikkert også om emnet lokale udviklingsplaner. Kildemateriale Der er henvisninger til kildemateriale i rapporten. Dog skal bemærkes, at det er undladt at henvise til de enkelte udviklingsplaner. Dette sker ud fra et ønske om at holde konklusionerne og teksten på et generelt plan. Støder man undervejs i rapporten på ting, som gør, at der er behov for at få en konkret uddybning i forhold til en enkelt plan eller planerne for et område, er man velkommen til at kontakte VESTviden ApS. Ved alle anførsler om befolkningstal og befolkningsudvikling er anvendt tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken. Citater Citater fra interviewede personer er markeret med anførselstegn og grå skrifttype. Konklusioner Konklusionerne i rapporten er forfatterens. Den afsluttende konklusion for projektet findes til slut i denne rapport. 5

6 Et kig på Lokale Udviklingsplaner Hvad kendetegner planerne? En gennemgang af mange af de udviklingsplaner, som er udfærdiget for lokalområderne, giver det indtryk, at planerne er forskellige i form, indhold, udformning o.s.v. Der findes ingen standard for, hvordan en plan ser ud, og hvordan indholdet er struktureret. Planerne varierer fra kommune til kommune og er nogle gange også forskellige inden for lokalområderne i samme kommune. Der er tykke og tynde planer, meget grundige planer og mere summariske planer, planer som er meget systematiske og nogle som er opbygget mere sporadisk. Planerne har også forskellige betegnelser, hvilket er med til at give et noget blandet billede af, hvad en plan er. Med andre ord er planerne ligeså forskellige og farverige, som de landdistrikter, de handler om. Initiativet til planerne kommer også forskellige steder fra, f.eks. LAG, kommunerne eller fra lokalområdet. Hvordan ser planerne ud? Baseret på gennemlæsning af planer fra forskellige områder skal det forsøges at give et billede på en gennemgående disposition for en lokal udviklingsplan idet der skal tages forbehold for ovennævnte individuelle forhold, herunder at det er svært at generalisere på grund af forskellighederne. En opbygning efter følgende disposition er typisk: Indledning. Typisk en kort historie om baggrunden for planen og lidt om det område, den omhandler. Et historisk tilbageblik over området og markante begivenheder i lokalområdets historie. Et overblik over natur og infrastruktur. En analysedel evt. SWOT analyse, Mind Map, Innovationstræ eller tilsvarende 4. En visionsdel. En handlingsplan. En afslutning. Hvor tingene rundes af, og hvor de deltagende takkes for indsatsen. Gennemlæsning af mange planer kan efterlade læseren med usikkerhed over, hvad formålet med den enkelte plan er, og hvem den er skrevet for. Ikke så mange planer har fokus på dette, og det kan derfor være svært at danne sig et indtryk over planernes brugbarhed. Er de skrevet med fokus på: Det lokale udviklingsarbejde? Fundraising? Tilflyttere? 4 SWOT analyse er meget anvendt nogle gange i lidt tilpasset form og virker til at være et godt redskab til at strukturere den lokale proces. 6

7 For eksempel bruger en del af planerne forholdsvis megen plads på at fortælle om områdernes historie, et arbejde som umiddelbart virker lidt overdimensioneret i forhold til lokale projekter og borgere, som må formodes at kende den. Foruden egnshistorien rummer planerne også ret indgående beskrivelse af det fysiske miljø i området. Man kan tilsvarende argumentere for, at disse oplysninger ikke er nødvendige i planerne. De meget beskrivende planer rummer faren for, at læserne falder fra undervejs, især hvis formålet med planen ikke står meget klart. Definition af lokale værdier Af nogle planer fremgår, at man har brugt tid på at afdække, om der kan nås en fælles forståelse af hvilke værdier, man lægger vægt på lokalt. Dette emne må vurderes som meget relevant i forhold til en lokal udviklingsplan. I mange af de kontakter, som vi har haft til lokale ildsjæle og foreningsfolk, skinner det igennem, at processen omkring planen har været meget vigtig, og at den har gavnet sammenholdet. En drøftelse af de grundlæggende ting i lokalsamfundet, hvad værdsætter man, hvor ønsker man samfundet bevæger sig hen, hvad vil man gerne være kendt på o.s.v. er det centrale grundlag for, hvordan man kan arbejde med udviklingen af sit område. Er det på plads skal de mere håndgribelige projekter nok komme. Planerne som konkret planlægningsværktøj Hvis man skal foretage en overordnet vurdering af planernes værdi som planlægningsværktøj stadigvæk med forbehold for generalisering på et uensartet grundlag er det generelle indtryk, at planerne ofte ikke er særligt velegnede som værktøj i den videre planlægning. Ofte er konklusionerne meget generelle og overordnede og handlingsplanerne hvis der er indbygget sådanne er ofte også diffuse og ukonkrete. Det skal bemærkes, at erfaringen viser, at man ikke altid kan læse ud af planen, hvordan det videre forløb er. Nogle gange ligger det indforstået i konklusionen, eller er måske aftalt i forbindelse med nedsættelse af arbejdsgrupper, hvordan planerne skal videreføres. Vurderingen af planernes værdi som et håndgribeligt værktøj skal naturligvis også ses i det lys. Planlægningsværktøj eller? I forbindelse med dette projekt er det overvejet, om planerne i virkeligheden er blevet til via interesse fra forskellige interessenter, som har været interesseret i at lave opgaven og have indtjening herpå, uden at have fokus på nytteværdien. Med andre ord: er planerne blevet til for at give arbejde til proceskonsulenter og andre, som har en kommerciel interesse i at lave planerne. 7

8 Argumenter i retning af, at planerne mest bliver lavet for konsulenternes fornøjelse, er blevet hørt i perioden, hvor udviklingsplanerne var på bordet i mange lokalområder. Der findes i enkelte (få) af rapporterne eksempler på, at denne påstand kan være en mulighed. Men grundlæggende er opfattelsen ved gennemlæsning af rapporter og ved kontakten til forløbene ikke, at planerne er blevet til for rapportens skyld. Langt de fleste planer er blevet til på baggrund af et lokalt formuleret ønske og med et lokalt engagement. Der bør ligge en væsentlig forpligtelse hos konsulenter og andre, som hjælper lokalområder med planer, i at sikre, at sogne, landsbyer og andre ikke bliver overladt til sig selv med at komme videre med at bruge planerne, at der aftales meget konkret, hvordan opfølgningen sker, hvordan forankringen sikres, hvem der har ansvaret o.s.v. Men vi havde en god aften Dette udsagn er ikke ualmindeligt som kommentar til udarbejdelse af udviklingsplanerne. Udsagnet dækker over, at mange borgere i landsbyerne og sognene har oplevet udarbejdelsen af planerne og processen, som var forbundet hermed, som et positivt udkomme i sig selv. Udsagnet skal bestemt ikke nedgøres, idet det at have en god aften, at få snakket om sit område og de udfordringer og muligheder, man har, kan være ganske væsentlige for udviklingen. Ofte sker udviklingen efter det, som kan betegnes som stenen i vandet princippet, forstået på den måde at der skal ske et eller andet, som sætter udviklingen i gang. Ofte ses det i forbindelse med udvikling af lokalområderne, at et enkelt initiativ fører det næste med sig. Så det at have haft en god aften i et udviklingsperspektiv kan udmærket være den sten, som får ringene til at brede sig lokalt og sætter gang i den positive udvikling. I mange af de konkrete forløb beskrives processen omkring tilblivelsen af planen som det mest værdifulde. Det at man har fået taget hul på diskussionen om lokalområdets fremtid, at man har fået talt om konkrete projekttiltag, og hvad man samlet har kunnet blive enige om som vigtige for området. Disse ting værdsættes i forbindelse med de fleste af planerne. Stoltheden og optimismen er intakt Et gennemgående træk i planerne er, at de afspejler, at borgerne i lokalområderne er glade for deres område, stolte af at bo der og at de tager situationen alvorligt og meget gerne vil være med til at påvirke fremtiden. Grundlæggende er der i lokalområderne enighed om, at man er udfordret på flere parametre, fraflytninger, ændringer i demografien, lukning af privat og offentlig service, faldende huspriser og så videre. Der er sådan set udfordringer nok, men optimismen, glæden ved lokalområdet og ikke mindst fællesskabet opleves som intakt i de fleste områder lokal udvkiklingsplan eller ej. 8

9 Emnerne i planerne Ser man på bekymringerne i planerne går disse som nævnt ofte på faldende befolkningstal og ændringer i demografien og de følger dette får i forhold til tomme boliger og andet. Et andet gennemgående træk, som giver anledning til bekymring, er også i stor udstrækning en effekt af den affolkning, som ofte sker lukning af privat og offentlig service. Hvor planerne har en egentlig konklusion og handlingsplan er de planlagte initiativer derfor også oftest rettet mod de nævnte bekymringspunkter. Som styrkepunkter i planerne nævnes typisk naturen, ligesom det stærke sammenhold i landsbyerne er en gennemgående ressource. Blandt fællesnævnerne for, hvor man vil lægge indsatsen på baggrund af planerne, er: Markedsføring af området primært med henblik på at få tilflyttere. By- og områdefornyelsesprojekter, som skal gøre det byggede miljø og landsbyerne mere attraktive. Bevarelse af faciliteter i området, skolen, hallen, købmandsforretningen o.a. Initiativer rettet mod turister. Styrkelse af fællesskaberne fokus på foreningerne, fællesspisninger og andre aktiviteter. Hvilke metoder er der brugt Som nævnt ovenfor er planerne meget forskellige. Det er selvsagt også forskelligt, hvilke metoder der er anvendt i tilblivelsen af planen. Oftest bliver planerne til på baggrund af et eller flere borgermøder. Der er variation, hvordan disse har været tilrettelagt, nogle gange har kommunen været involveret i denne proces, nogle gange har ekstern konsulent medvirket, og i andre tilfælde har det været den lokale borgerforening eller tilsvarende, som har forestået processen. En enkel model for møderne, som tilsyneladende løser den demokratiske proces med planerne, har for eksempel været en diskussion af lokalområdet ud fra følgende dagsorden: Hvad er godt ved vores område? Hvad er ikke så godt ved vores område? Hvad er både godt og ikke så godt ved vores område? Ellers anvendes de kendte proces værktøjer naturligvis ved tilvejebringelse af planerne. 9

10 En vigtig observation i forbindelse med valg af proces og værktøj er, at de bør være forholdsvis simple i forbindelse med de lokale udviklingsplaner. Ikke fordi borgerne i landdistrikterne ikke kan håndtere avancerede processer og værktøjer det viser gennemførelse af projekter i høj grad, at de kan. Der er blot en nærliggende risiko for, at jo mere avanceret proces og værktøj er, jo mere risikerer man, at selve planen bliver en facitliste eller målet i sig selv. Hvem har taget initiativet til planerne På samme vis som at planerne er forskellige i form, disponering og andet, er det også forskelligt, hvem der står bag initiativet til planerne. Nogle gange er planerne kommet til veje efter et lokalt ønske, andre steder har kommunen eller LAG taget initiativ, og i nogle tilfælde står en privat aktør bag initiativet. Kontakt til ildsjæle og foreninger kan nogle gange give indtrykket af, at der lokalt ikke er et konkret ønske om at få lavet planerne. Planerne opleves nogle gange som en unødig bureaukratisering af de konkrete og meget nære udfordringer, man står overfor. Det kan føre til en overvejelse over de ting, som fører til de lokale initiativer. Mange gange ses de som en reaktion frem for en aktion. Skal man tale om, at man lokalt skal planlægge, skal dette ofte ske på baggrund af hændelser, man ikke selv er herre over i lokalsamfundet. I forbindelse med et indlæg i et nyligt afholdt arrangement blev dette formuleret således: I landdistrikterne må man planlægge mod ting, man ikke ved, hvad er Det kan være skolen der bliver nedlagt, den kan være købmanden, der lukker, tomme huse, som får uhensigtsmæssige ejere eller lejere o.s.v. At initiativet til planlægningsarbejdet ikke så ofte kommer fra lokalområderne selv er heller ikke så overraskende, hvis man færdes blandt ildsjæle og foreningsfolk, idet bestyrelsesposter ofte er svære at få besat, medens det er væsentligt nemmere at mobilisere lokale borgere til arbejdsgrupper, når der skal laves et konkret stykke fysisk arbejde. Dette synspunkt er der opbakning til i forbindelse med mange af de kontakter, vi har haft i forbindelse med projektet. Og det er en væsentlig detalje at have med i betragtning, når man som beslutningstager tænker: lokaludviklingsplan eller ej. Erhvervsforhold I de planer, vi har haft fokus på i dette projekt, er der ikke meget fokus på erhverv. Planerne har overvejende fokus på attraktive levevilkår. 10

11 Erhverv indgår som ressourcer i forbindelse med nogle beskrivelser. Turisme og niche erhverv indgår også nogle steder i de fremadrettede planer. Dertil kommer, at nogle planer nævner betydningen af at kunne bevare landbruget som erhverv i landdistrikterne. Og det skinner igennem, at man generelt er glad for de virksomheder, som er placeret i landdistrikterne. Men konkrete erhvervstiltag er der stort set ikke i planerne. Dette er ikke overraskende, når man tænker på planernes indhold og formål planerne har som udgangspunkt ikke erhvervsmæssigt sigte og er udarbejdet af foreningsfolk og ildsjæle. Der har været gjort forsøg med at integrere erhverv i det lokale udviklingsarbejde, og der er deraf også nogle få erfaringer vedr. emnet. Blandt andet har konsulentfirmaet Niras afviklet et forsøgsprojekt med udgangspunkt i tre jyske kommuner 5. Projektet indeholder også et forslag til forretningsmodel. I projektet er vi ikke stødt på konkrete eksempler på, hvordan landdistriktsudvikling og erhvervsudvikling er direkte kombineret. Visdomsord For at vise engagementet i lokalområder og for at fremdrage karakteristika fra planerne er nedenfor indsat nogle citater fra nogle af de mange planer, vi har set i projektet. Mange gange høres fra ildsjæle og foreningsfolk fra lokalområderne forskellige variationer af følgende citat: Hvis vi ikke selv gør noget, så sker der ikke noget herude Denne tilgang kombineret med glæden over at bo i et landdistriktsområde og en oftest både praktisk og snusfornuftig tilgang til udfordringerne præger det lokale udviklingsarbejde og dermed også deltagelsen i udarbejdelse af lokale udviklingsplaner. Det har arbejdet med dette projekt også vist, og det illustreres fint af nedenstående anonyme (næsten) citater fra nogle af planerne: Ingen kan alt sammen kan vi det hele. Den bedste måde at forudsige fremtiden på, er at skabe den selv. I No siger vi YES til udvikling. Du mener - jeg mener - vi gør. Kun døde fisk flyder med strømmen. Vi har mange aktiviteter at gå til i kort afstand men vi går gerne længere. Sammenhold giver kræfter til forandring. 5 Strategisk forretningsplanlægning i landdistrikterne, erfaringsopsamling. NIRAS

12 Områder, som har arbejdet systematisk med planer Det er tidligere anført, at er der ikke er nogen systematisk metode bag udvælgelsen af de områder, som har arbejdet mere systematisk med at udarbejde lokale udviklingsplaner. De tre kommuner, som er med i dette afsnit er udvalgt efter en tilfældig søgning. Også som beskrevet tidligere har vi i rapporten begrænset teksten til emnet lokale udviklingsplaner. Teksten om de enkelte kommuner og landdistrikter i det efterfølgende afsnit yder derfor slet ikke retfærdighed til de mange input, vi har fået til projektet. Hvert område ville med sin mangfoldighed kunne fortjene en rapport, men for ikke at tabe målet med rapporten og projektet af syne, har vi været nødt til at begrænse. Vejen Kommune Om Vejen Kommune Vejen Kommune har ca indbyggere, hvoraf over halvdelen bor udenfor de større byer ca. 1/3 af kommunens borgere bor i landdistrikterne. Kommunen har haft et stabilt indbyggertal gennem de seneste år, og indbyggerantallet forventes iflg. befolkningsprognoserne at holde sig stabil er endda svagt stigende i den kommende 25 års prognose. Kommunen og landdistrikterne Vejen Kommune har vedtaget en temaplan for landdistrikter 6. Planen tegner de overordnede konturer for kommunens indsats overfor og samarbejde med landdistrikterne. I planen tilkendegives det blandt andet, at kommunen vil: Fastholde bæredygtige lokalsamfund. Understøtte lokalområderne i den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Understøtte nærdemokratiet, give lokal indflydelse og inddrage. I temaplanen kan man også læse en erkendelse af, at det at ville bo på landet oftest er et valg, den enkelte borger træffer, og i det valg ligger også en erkendelse af, at service og faciliteter ikke altid findes i samme omfang som andre steder i kommunen. Hos Vejen Kommune er en fast kontaktperson, som varetager samarbejdet mellem kommunen og landdistrikterne. I det hele taget gøres der i kommunen meget ud af at være i dialog med landdistrikterne, blandt andet kan nævnes: 6 Det gode hverdagsliv leves i Vejen. Temaplan for landdistrikter. Vejen Kommune,

13 Der er nedsat et landdistriktsudvalg, som består af politikere og repræsentanter for landdistrikterne. Udvalget skal være bindeled mellem lokalrådene og kommunen. Et årligt møde mellem lokalrådene og kommunes økonomiudvalg, hvor de lokale ønsker og tanker kommer på bordet. Indsatsen over for landdistrikterne virker velorganiseret og overvejet, og dette indtryk underbygges også af de interviews, der er foretaget blandt aktive foreningsfolk og ildsjæle der fornemmes en generel tilfredshed med kommunens indsats over for landdistrikterne. Som formanden for et af lokalrådene udtrykker det i forbindelse med et interview: Over halvdelen af kommunens befolkning bor i landdistrikterne, så Fællesrådet har gjort meget ud af at fortælle kommunen, at vi er i flertal, så de er nødt til at lytte. Og det synes jeg også at kommunen har været gode til, fordi de indkalder til møde en gang årligt, hvor vi mødes med embedsmænd og politikere og får drøftet tingene igennem. Det har fungeret rigtig fint, synes jeg. Landdistrikterne i kommunen Der er 21 landdistriktsområder i Vejen Kommune, hvert landdistrikt har et lokalråd, som er talerør for området og organiserer de lokale tiltag. Lokalrådene er organiseret i et Fællesråd, som blandt andet har kontakten til Vejen Kommune i forbindelse med møderne med økonomiudvalget. Den kontakt, som har været til lokalområderne gennem dette projekt efterlader det indtryk, at den lokale udvikling trives i Vejen og tingene sker i vid udstrækning i en fælles forståelse med kommunen. Udviklingsplanerne i Vejen LAG Vejen har taget initiativet til planerne og understøttet processen, blandt andet ved at stille en skabelon og vejledning til rådighed for planerne. Det er værd at bemærke, at alle områder har udarbejdet en udviklingsplan. Ikke alle planer holder sig strengt til det opstillede koncept, men netop denne differentiering og den mærkbare forskel mellem forskellige lokalområder er ofte med til at skabe dynamikken i landdistrikter, og sådan fornemmes det også, når man læser udviklingsplanerne fra Vejen: Der er en del fælles træk omkring ønsket med at få forbedret forskellige fysiske anlæg, med at få markedsført sit område bedre og få nogle flere tilflyttere, men der fornemmes også en grundlæggende glæde og stolthed over at bo i landdistrikterne i Vejen. Som det ses i mange andre udviklingsplaner er handledelen måske ikke nødvendigvis altid formuleret 100 % skarpt, men i stort set alle konklusioner får man et klart billede af, hvad man vil arbejde med, og oftest er der lagt op til, at arbejdsgrupper skal arbejde videre med de konkrete projekt tiltag. I de afholdte interviews er der også en erkendelse af, at det ikke er nok at få lavet planerne, det er vigtigt, at nogen tager de videre forløb på sig. 13

14 At lokale udviklingsplaner ikke i sig selv gør, at man får opfyldt alle sine ønsker illustreres af en udtalelse af formanden fra et af lokalrådene: Man får jo ikke alt, hvad der står på ens ønskeseddel. Men så har vi fået nogle andre ting. Citatet giver god mening i forhold til de oplevelser dette projekt med arbejdet med lokale udviklingsplaner: De fungerer ikke nødvendigvis som facitlister, men kan være med til at sætte gang i nogle processer, som måske så giver afkast på en anden måde, end man lige havde tænkt sig. Det er lokalrådene, som har været ansvarlige for de enkelte planer, og oftest er de videre forløb også forankret i regi af lokalrådene. I Vejen opleves også et kendetegn for planerne, som ses andre steder, nemlig at processen med at tilvejebringe planerne anses som ligeså vigtig som selve planerne. Det at få drøftet visioner og muligheder for sit lokalområde med naboen og dem, der bor i den anden ende af sognet, har et formål i sig selv og er uden tvivl med til at skubbe til fællesskabet og de nye initiativer i lokalområderne. Og at det ikke altid er absolut enighed, som fører til udvikling, illustreres af endnu et citat fra en lokalråds formand: Der er jo altid nogen, der er uenige, men det har mest været dem, der ikke har deltaget. Men arbejdet har givet en samling, det har givet en dialog om de udviklingsområder, som vi har sat op. Det er bare ikke gået så hurtigt, som vi gerne ville. Alt i alt giver kontakten til Vejen og landdistrikterne her det indtryk, at udviklingen i landdistrikterne er i god gænge. Man er realistisk om, at ikke alt kan lade sig gøre, at der er nogle trends og mekanismer, som gør, at landdistrikterne også her har udfordringer, men via et stærkt lokalt initiativ og sammenhold og ikke mindst i et tæt samarbejde med kommunen lykkes tingene meget godt. Og udviklingsplanerne og processen omkring dem har været med til at styrke udviklingen. Holstebro Kommune Om Holstebro Kommune Holstebro Kommune, som foruden den tidligere Holstebro Kommune også siden den seneste kommunalreform består af de tidligere nabokommuner Ulfborg-Vemb og Vinderup, er måske ikke, hvad der kan opfattes som en traditionel landkommune. Centerbyen Holstebro huser noget over halvdelen af kommunens samlede indbyggertal. Der bor ca indbyggere i kommunen, og heraf har ca bopæl i Holstebro by. I mange borgeres opfattelse er byen derfor formentlig at betragte som en købstadskommune. 14

15 Kommunen har samlet set haft befolkningsfremgang siden kommunesammenlægningen, og prognoserne forudser også, at befolkningstallet vil stige i de kommende 25 år. Kommunen og landdistrikterne Trods størrelsen på centerbyen har Holstebro dog status af LAG kommune i såvel det afsluttede program og i det nye, og med et samlet areal på godt 800 km 2 er der også mange landområder i kommunen. Landdistrikterne og udviklingen af disse har også politisk prioritet. Det daglige samarbejde mellem kommunen og landdistrikterne går gennem en fast lkontaktperson, som er tilknyttet planafdelingen. Gennem de seneste år har landdistriktsudviklingen foregået i et tæt samarbejde med LAG. Kommunens og LAGs engagement i forhold til landdistrikterne hviler meget på hjælp til selvhjælp princippet: Der er blevet sagt med en vognstang: Hvis I sidder på jeres hænder og venter på at der kommer nogen og gør noget, så kommer I til at vente længe. Derimod, hvis I er proaktive, så vil vi gerne hjælpe. Det er hjælp til selvhjælp hele vejen igennem. LAG-koordinator i Holstebro. Landdistrikterne i kommunen Der er 21 sogne- borgerforeninger i Holstebro Kommune. Den kontakt, som vi her i projektet har haft til nogle af disse, efterlader det indtryk, at landdistrikterne i Holstebro Kommune generelt er aktive. Der er mange lokale projekter, ideer og ildsjæle. De afholdte interviews vidner også om, at kontakten til kommunen er god. Samarbejdet fungerer tilsyneladende direkte og ubureaukratisk, og specielt samarbejdet med landdistriktskoordinatoren virker godt. Vi har jo et talerør igennem Niels (kontaktperson hos Holstebro Kommune, red.). Det er rigtig godt, for nogle gange har vi været i tvivl om, hvem man skulle kontakte. Så har vi kontaktet Niels, og så har han kunnet hjælpe med at få os ført videre. Citat fra bestyrelsen i en af sogneforeningerne. Der er ikke gennemført interviews med alle foreningerne i landdistrikterne, men blandt de borger- og sogneforeningsrepræsentanter, som har medvirket i projektet, kan måske anes en lokal opfattelse af, at nogle af sognene langt fra centerbyen oplever, at det er svært at komme igennem med forslagene, og at man ser det som, man Holstebro Kommune måske mere har fokus på Holstebro som købstadskommune end landdistriktskommune. Blandt andet illustreret ved følgende citat fra en formand for en af sogneforeningerne: 15

16 Det er meget det, det handler om, når der skal prioriteres kommunale midler til noget. Men folk fra Holstebro kunne lige så godt tage herud for at benytte en unik ting, muligheden er der, men sandsynligheden for at flere vil få glæde af det, hvis det ligger i Holstebro er mere åbenlys. Og jeg fornemmer, der er en forventning til, at det er os, der skal køre til Holstebro for at benytte et offentligt tilbud. Forholdet, at nogle lokalområder føler sig som udkant i udkanten er ikke ualmindelig og kendes også fra kontakter i andre kommuner og i andre projekter. Udviklingsplanerne i Holstebro Planerne i Holstebro er et af de første strukturerede forsøg på at udarbejde lokale udviklingsplaner. Initiativet er taget i 2008 af Holstebro Kommune og LAG Holstebro ud fra en konkret strategi med overskriften Kurven skal knækkes livskvalitet og bosætning. I overensstemmelse med tankerne om hjælp til selvhjælp forudsatte udarbejdelse af planerne et stort lokalt engagement det blev forventet, at sogne- borgerforeningerne var aktive medspillere i processen. I oplægget til planerne var opstillet følgende forventninger. Planerne skulle: Vise nye veje og medvirke til at skabe fremskridt. Synliggøre områdets kvaliteter og muligheder. Styrke samarbejdet, i lokalområdet og mellem lokalområdet og kommunen. Bygge på stærk lokal forandring. Det er tydeligt, at der er ofret en del ressourcer på planerne. Kommune og LAG har medvirket aktivt, og et eksternt konsulentfirma har været involveret i proces og udfærdigelse af planerne. Der er anvendt en fast skabelon for planerne, ligesom der beskrives en fælles metode, som har omfattet en byvandring, hvor man i fællesskab har set på området, efterfulgt af et fælles møde, hvorefter et udkast til planen er blevet udarbejdet. Udkastet har så været drøftet i lokalområdet, og forslag til ændringer er blevet indarbejdet. I forbindelse med projektet er det oplyst, at planerne står for at skulle revideres i løbet af kort tid. Som værktøj i lokal udvikling fremstår planerne meget anvendelige: Det tætte samarbejde med kommunen omkring udfærdigelsen gør, at planerne naturligt kommer til at ligge i forlængelse af den kommunale planlægning. Den systematiske tilgang giver en ensartet tilgang til områderne. Hvor nogle planer i beskrivelserne af områderne ofte bliver lidt lange og lidt ukonkrete, rummer Holstebro planerne en spændende tilgang til dette med et fast indslag Sådan er vi og et afsnit om vision og værdier. Planerne har en konkret og handlingsorienteret afslutning med definerede indsatsområder og en handleplan. 16

17 De lokale udviklingsplaner for lokalområderne i Holstebro fremstår som et af de mest sammenhængende og konkrete eksempler på, hvordan planerne kan være et værktøj, som giver mulighed for en sammenhængende udviklingsproces mellem lokalområder, kommune, LAG og andre interessenter. De afholdte interviews indikerer også, at dele af planerne rent faktisk er blevet realiseret, og at realiseringen heraf også har haft betydning for sammenholdet i lokalområderne, f.eks. illustreret af dette citat fra en repræsentant fra en af borgerforeningerne: Der er kommet en del af dem, vi normalt ikke ser. Nogle er kommet med kaffe og kage, andre har arbejdet med en skovl. Det er en helt anden snak, man får, når man arbejder med sine hænder på den måde. Som andre steder tyder det på, at processen omkring tilvejebringelse af planerne har været vigtig. Planerne har givet anledning til lokale drøftelser af, hvad man ønsker for sit område, og hvordan man ønsker fællesskabet indrettet. Svendborg Kommune Om Svendborg kommune Kommunen har ca indbyggere, hvoraf lige knapt halvdelen bor i selve Svendborg. Der har været et næsten konstant befolkningstal gennem de seneste år, medens prognoserne peger på, at der vil være et fald i de kommende år. Som de fleste landkommuner er Svendborg Kommune opstået ved sammenlægning af flere mindre kommuner, i dette tilfælde Svendborg, Gudme og Egebjerg. Kommunen og landdistrikterne Svendborg Kommunes kontakt til landdistrikterne foregår primært gennem en fast kontaktperson. Samarbejdet med landdistrikterne har tidligere haft et landdistriktsudvalg, men det er nu valgt at nedlægge dette, og i stedet er indført en model, hvor landdistriktsområdet indføres som fast del i alle udvalg, konkret ved at næstformanden i udvalget får ansvaret for denne opgave. I forhold til landdistriktssamarbejdet har man flyttet fokus fra at have en formaliseret dialog med lokalråd, sogneforeninger eller andet til at have fokus på aktiviteterne og ildsjælene. Denne tilgang er udtryk for et bevidst valg og en tro på, at det er den bedste måde at støtte den lokale udvikling. 17

18 Svendborg Kommune har også nedlagt det formelle udvalg Nærdemokratiudvalget og erstattet det med en mere uformel ordning, hvor repræsentanter for landdistrikterne efter aftale har mulighed for at mødes med formændene for de politiske udvalg. Kommunens kontakt til landdistrikterne får derved en mere uformel karakter, end den kendes fra andre kommuner til gengæld kan ordningen få den virkning, at det bliver lettere for den enkelte borger og det enkelte projekt at komme i kontakt med kommunen. Citat fra Svendborg Kommune, kontaktperson til landdistrikterne: Vores politikere ønskede ikke sådan en formel organisering, for det var ikke den måde, vi troede på at vi kunne skabe liv på landet. Det var mere ved at folk selv ville hinanden. Svendborg Kommune har endvidere støttet lokale projekter med økonomiske bidrag. Landdistrikterne i kommunen Landdistrikterne i kommunen er opdelt i syv forskellige områder. Det billede, projektet giver af områderne, er meget lig lokalområderne andre steder: Den lokale kreativitet og de lokale projekter trives, og der er mange små og store initiativer, som kommer til verden. Der er ikke nogen entydig konklusion på, hvordan samarbejdet med kommunen fungerer. I den forbindelse kan ses på to citater fra to af repræsentanterne for landdistrikterne: Man har ikke nogen struktur i forhold til at tale landdistriktsudvikling i kommunen. Når kommunen skal kommunikere med os, finder de en eller anden, der har markeret sig i lokalsamfundet og så håber de at de vil sende det videre ud i området. Så jeg oplever, at der er et stort kommunikationsproblem i kommunen i forhold til os i landdistrikterne. Hvis man selv kommer med nogle ideer - og måske har noget økonomi selv - så lytter de meget mere. De lytter til os. Det er ikke altid, vi er enige, men de lytter til os. At der er forskellige meninger er i sig selv ikke problematisk nærmere tvært imod. Det ses blot som et eksempel på, at forskelligheden findes i landdistrikterne. Og er en af styrkerne ved disse. De forskellige synspunkter kan også ses som en konsekvens af den kommunale tilgang til kommunikationen med landdistrikterne, hvor man vægter den direkte kommunikation med ildsjælene og projekterne frem for den mere formelle og strukturerede kontakt. Forskelligheden og kommunens tilgang til landdistrikterne gør, at Svendborg vil være et relevant område at lave en opfølgning på senere hen. 18

19 Udviklingsplanerne i Svendborg Planerne er baseret på et initiativ fra LAG Svendborg under overskriften Hvor skal vi hen du?. Formålet med planerne har blandt andet været: At kvalificere arbejdet med den lokale udvikling. At forankre udviklingsprocessen lokalt. At formulere drømmene og visionerne for lokalsamfundene og klarlægge hvordan de realiseres. At danne basis for attraktive levevilkår og gerne fremme tilflytning. Processen med planernes tilvejebringelse er også kendt fra andre planer, en lokal proces, hvor man ved analyser og debat når frem til fælles forståelse for, hvad man vil fremme med planerne. Som andre steder er det også indtrykket, at processen med tilvejebringelse af planerne har været lige så vigtig som planerne i sig selv. Dette understøttes blandt andet af dette citat fra et interview med en af repræsentanterne for lokalområderne: Spørg borgerne: hvad er det, vi vil med vores område. Og der skal man sørge for at få så mange generationer og årgange med som muligt for at få planen så bred som muligt. Der er utrolig mange foreninger i sådan et lokalsamfund, og her skal man sørge for at få dem, der sidder på de ledende poster med i det. De planer, som vi har haft med i projektet fra Svendborg, har i hvert fald to fælles træk: De vidner om, at der er lagt et meget stort lokalt engagement i dem. De er ret konkrete i forhold til de tiltag, planerne skal munde ud i. En af begrundelserne for at sætte gang i arbejdet med planerne i Svendborg har været, at man ønskede at sætte struktur og strategi på de mange ideer, som findes i lokalområderne, og når man ser planerne, virker det som om, denne del er lykkedes meget godt. De afholdte interviews har også dokumenteret, at en del af de påtænkte projekter i planerne allerede er realiseret, og at planerne har ført til yderligere udvikling i de involverede områder. 19

20 Områder, som ikke har arbejdet systematisk med planer For dette afsnit skal gentages synspunkterne fra det foregående om, at der ikke ligger systematiske overvejelser bag udvælgelsen af kommunerne, og at materialet ville have været væsentligt mere omfattende, hvis emnet havde været landdistriktsudvikling generelt. Ved hvert område nævnes, hvordan forholdene omkring planerne har været. Kalundborg Kommune Om Kalundborg Kommune I kommunen bor godt indbyggere. Gennem de seneste år har befolkningstallet været svagt faldende, og ifølge prognoserne vil antallet af borgere også falde over de kommende år. Over 1/3 af borgerne bor i centerbyen Kalundborg, og over 40 % bor i landsbyer under 200 indbyggere eller landdistrikterne. Selv om der findes en del industri i og omkring centerbyen Kalundborg, betragter man primært kommunen som en landkommune. Geografisk er det lidt specielt for kommunen, at centerbyen ligger i det ene hjørne af kommunen og ikke omkring midten. Dette faktum gør, at der fra nogle områder er langt til centerbyen, og at man nogle gange er orienteret mod større byer i nabokommunerne. Foruden fraflytningen fra kommunen foregår der også og forventes fortsat at ville foregå en urbanisering inden for kommunen. Faldet i befolkningstallet sker udpræget fra de mindre landsbyer og landdistrikterne. Kommunen og landdistrikterne Der er nedsat et landdistriktsudvalg, som arbejder med de overordnede spørgsmål for området. Udvalget består af politikere og repræsentanter for landdistrikterne. Derudover har landdistrikterne en fast kontaktperson på rådhuset. Kontaktpersonen tager mod de konkrete henvendelser og er med til at fordele disse til de relevante afdelinger. Kalundborg er i færd med at formulere en landdistriktspolitik, ligesom en politik for bosætning er i støbeskeen. Der er ikke et formaliseret samarbejde med landdistrikterne bortset fra møderne i landdistriktsudvalget, men der foregår alligevel løbende kontakt, som ofte udspringer af henvendelser fra lokalområdet til kommunen. 20