Lokale Udviklings Planer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale Udviklings Planer"

Transkript

1 VESTviden ApS Lokale Udviklings Planer Konkret udviklingsværktøj eller?

2 Om projektet... 3 Baggrund... 3 Metode... 3 Anvendelse af anden relevant litteratur... 4 Konklusioner... 5 Et kig på Lokale Udviklingsplaner... 6 Hvad kendetegner planerne?... 6 Hvilke metoder er der brugt... 9 Hvem har taget initiativet til planerne Erhvervsforhold Visdomsord Områder, som har arbejdet systematisk med planer Vejen Kommune Holstebro Kommune Svendborg Kommune Områder, som ikke har arbejdet systematisk med planer Kalundborg Kommune Norddjurs Kommune Lemvig Kommune Lokale udviklingsplaner i fremtiden Erfaringer og anbefalinger i projektet Fælles udviklingsplaner? Skal vi i det hele taget have planerne? Konklusion Standardisering af begrebet Lokal Udviklingsplan Vordingborg Kommune, koncept for lokale udviklingsplaner Yderområder på forkant gode råd Afsluttende bemærkninger

3 Om projektet Baggrund Under programperioden for LAG blev der flere steder udfærdiget lokale udviklingsplaner for lokalområder i landdistrikter sogne, landsbyer m.m. rundt om i Danmark. Tanken med dette projekt har været at undersøge baggrunden for tilvejebringelse af nogle af disse planer, at se på, hvordan de ser ud, hvem der har taget initiativet til dem, hvordan de bliver brugt og om der kan ses en forskel på områder, som har arbejdet med planerne i forhold til områder, som ikke har arbejdet med udviklingsplaner. Formålet har primært været læring: Hvad er en lokal udviklingsplan? Kan udviklingsplaner være med til at fremme udviklingen i landdistrikter? Hvad kan ellers være med til at fremme udviklingen? Hvilke gode eksempler kan vi se i planerne? Projektet har fokus på gode eksempler og er på ingen måde karakterbog for nogle af de områder, som er indgået i projektet, ligesom projektet ikke er en egentlig evaluering af emnet eller de enkelte planer. Metode Det er vigtigt at påpege, at projektet ikke er et videnskabeligt projekt. Vi har i rapporten og det underliggende arbejde forsøgt at holde fokus på best practice eksempler og uddrage læring. I arbejdet indgår primært tre elementer: En gennemgang af udviklingsplaner (desk research). Dels er et antal planer gennemgået, generelt. Dels er planerne for tre områder indgået i en mere konkret gennemgang. Gennemgang af anden relevant litteratur, desk research. I forbindelse med denne gennemgang har der været fokus på relevansen i forhold til lokale udviklingsplaner. Kvalitative interviews. Der er gennemført en række interviews med nøglepersoner 1 i seks kommuner, de tre, hvor der er arbejdet med planerne og tre, hvor man ikke systematisk har arbejdet med udviklingsplaner. 1 Ansatte i kommuner, LAG koordinatorer, ildsjæle og foreningsfolk fra landdistrikterne. 3

4 Det er vigtigt at fremhæve, at udvælgelsen af de seks kommuner, som indgår mere konkret i projektet, er sket tilfældigt: Kommunerne er udvalgt ud fra, at de skulle være kommuner, som var omfattet af LAG programmet 2. Desuden er der tilstræbt en vis geografisk fordeling. Men udvælgelsen er ikke sket efter dækkende og objektive kriterier, og konklusioner og observationer kan derfor som ovenfor nævnt ikke tillægges videnskabelig vægt. I beskrivelsen af de enkelte områder indgår som fast punkt lokalområdets samarbejde med kommunerne, dette sker ud fra en erfaring i projektet om, at netop dette samarbejde er en afgørende faktor for, om det lokale udviklingsarbejde lykkes. I den første planlægning af projektet indgik oprindeligt en spørgeskema undersøgelse. Efter nærmere overvejelser blev planen herom opgivet, idet det blev vurderet, at det ikke var muligt at udfærdige en tilfredsstillende spørgeramme og sikre en relevant svar procent. Det skal også bemærkes, at rapporten er beskåret noget i forbindelse med den sidste redaktion. I forbindelse med research af projektet er der fremkommet en masse gode eksempler på landdistriktsudvikling, men disse er for det meste undladt af hensyn til ikke at tabe formålet med projektet af syne. Der kunne meget fortjent være fremhævet en mængde gode eksempler på, hvordan landdistriktsudvikling foregår i praksis. Men da det konkrete formål med projektet har været lokale udviklingsplaner, har det været nødvendigt at prioritere i omfanget. Heldigvis er der andre steder en mængde information tilgængelig om emner som lokale ressourcer, social kapital, stedbundne ressourcer og lignende. Anvendelse af anden relevant litteratur Evalueringer En gennemgang af relevant litteratur om landdistriktsområdet og kontakt til samarbejdspartnere har ikke givet relevant udkomme i forhold til emnet. Der er ikke skrevet ret meget om emnet og ikke lavet evalueringer, opsamlinger eller andet. Det har derfor ikke i projektet været muligt at søge støtte i anden relevant litteratur, som det egentlig var planen. Syddansk Universitet er i samarbejde med LandLabDk i gang forberedelerne til et følgeforskningsprojekt under overskriften Borgerdreven Innovation og lokale udviklingsplaner for landdistrikterne kortlægning og udarbejdelse af model 3. Dette initiativ ses som første forskningsmæssige tiltag i forhold til emnet. Det er aftalt, at rapporten fra vores projekt sendes til projektet som et beskedent input hertil. 2 Denne afgrænsning er sket for at sikre, at der er tale om landdistrikter i gængs forstand. 3 gvaerende+projekter/borgerdreven_innovation (link til hjemmeside om projektet) 4

5 Vi havde i forbindelse med dette projekt intentioner om samarbejde med forskningsinstitutioner om emnet, men da der ikke kunne findes relevant materiale som udgangspunkt for samarbejdet, blev denne plan droppet. Vi har et håb om, at den viden, som vi har opsamlet i forbindelse med projektet, kan blive til nytte for andre senere hen, jf. i øvrigt konklusionen sidst i afsnittet. Anden litteratur Om end der ikke umiddelbart kunne findes relevant anden litteratur til det helt specifikke emne, dette projekt handler om, er det i øvrigt meget positivt, at megen anden information er tilgængelig. Der findes efterhånden megen viden om landdistrikter opsamlet i systematiseret og tilgængelig form. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Syddansk Universitet og Landdistrikternes Fællesråd er eksempler på aktører, som har fine tilgængelige databanker med relevant viden om landdistrikterne. Det er således muligt at skaffe sig en god basisviden via såvel teoretisk som praktisk baggrundsviden om landdistrikter og om kort tid sikkert også om emnet lokale udviklingsplaner. Kildemateriale Der er henvisninger til kildemateriale i rapporten. Dog skal bemærkes, at det er undladt at henvise til de enkelte udviklingsplaner. Dette sker ud fra et ønske om at holde konklusionerne og teksten på et generelt plan. Støder man undervejs i rapporten på ting, som gør, at der er behov for at få en konkret uddybning i forhold til en enkelt plan eller planerne for et område, er man velkommen til at kontakte VESTviden ApS. Ved alle anførsler om befolkningstal og befolkningsudvikling er anvendt tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken. Citater Citater fra interviewede personer er markeret med anførselstegn og grå skrifttype. Konklusioner Konklusionerne i rapporten er forfatterens. Den afsluttende konklusion for projektet findes til slut i denne rapport. 5

6 Et kig på Lokale Udviklingsplaner Hvad kendetegner planerne? En gennemgang af mange af de udviklingsplaner, som er udfærdiget for lokalområderne, giver det indtryk, at planerne er forskellige i form, indhold, udformning o.s.v. Der findes ingen standard for, hvordan en plan ser ud, og hvordan indholdet er struktureret. Planerne varierer fra kommune til kommune og er nogle gange også forskellige inden for lokalområderne i samme kommune. Der er tykke og tynde planer, meget grundige planer og mere summariske planer, planer som er meget systematiske og nogle som er opbygget mere sporadisk. Planerne har også forskellige betegnelser, hvilket er med til at give et noget blandet billede af, hvad en plan er. Med andre ord er planerne ligeså forskellige og farverige, som de landdistrikter, de handler om. Initiativet til planerne kommer også forskellige steder fra, f.eks. LAG, kommunerne eller fra lokalområdet. Hvordan ser planerne ud? Baseret på gennemlæsning af planer fra forskellige områder skal det forsøges at give et billede på en gennemgående disposition for en lokal udviklingsplan idet der skal tages forbehold for ovennævnte individuelle forhold, herunder at det er svært at generalisere på grund af forskellighederne. En opbygning efter følgende disposition er typisk: Indledning. Typisk en kort historie om baggrunden for planen og lidt om det område, den omhandler. Et historisk tilbageblik over området og markante begivenheder i lokalområdets historie. Et overblik over natur og infrastruktur. En analysedel evt. SWOT analyse, Mind Map, Innovationstræ eller tilsvarende 4. En visionsdel. En handlingsplan. En afslutning. Hvor tingene rundes af, og hvor de deltagende takkes for indsatsen. Gennemlæsning af mange planer kan efterlade læseren med usikkerhed over, hvad formålet med den enkelte plan er, og hvem den er skrevet for. Ikke så mange planer har fokus på dette, og det kan derfor være svært at danne sig et indtryk over planernes brugbarhed. Er de skrevet med fokus på: Det lokale udviklingsarbejde? Fundraising? Tilflyttere? 4 SWOT analyse er meget anvendt nogle gange i lidt tilpasset form og virker til at være et godt redskab til at strukturere den lokale proces. 6

7 For eksempel bruger en del af planerne forholdsvis megen plads på at fortælle om områdernes historie, et arbejde som umiddelbart virker lidt overdimensioneret i forhold til lokale projekter og borgere, som må formodes at kende den. Foruden egnshistorien rummer planerne også ret indgående beskrivelse af det fysiske miljø i området. Man kan tilsvarende argumentere for, at disse oplysninger ikke er nødvendige i planerne. De meget beskrivende planer rummer faren for, at læserne falder fra undervejs, især hvis formålet med planen ikke står meget klart. Definition af lokale værdier Af nogle planer fremgår, at man har brugt tid på at afdække, om der kan nås en fælles forståelse af hvilke værdier, man lægger vægt på lokalt. Dette emne må vurderes som meget relevant i forhold til en lokal udviklingsplan. I mange af de kontakter, som vi har haft til lokale ildsjæle og foreningsfolk, skinner det igennem, at processen omkring planen har været meget vigtig, og at den har gavnet sammenholdet. En drøftelse af de grundlæggende ting i lokalsamfundet, hvad værdsætter man, hvor ønsker man samfundet bevæger sig hen, hvad vil man gerne være kendt på o.s.v. er det centrale grundlag for, hvordan man kan arbejde med udviklingen af sit område. Er det på plads skal de mere håndgribelige projekter nok komme. Planerne som konkret planlægningsværktøj Hvis man skal foretage en overordnet vurdering af planernes værdi som planlægningsværktøj stadigvæk med forbehold for generalisering på et uensartet grundlag er det generelle indtryk, at planerne ofte ikke er særligt velegnede som værktøj i den videre planlægning. Ofte er konklusionerne meget generelle og overordnede og handlingsplanerne hvis der er indbygget sådanne er ofte også diffuse og ukonkrete. Det skal bemærkes, at erfaringen viser, at man ikke altid kan læse ud af planen, hvordan det videre forløb er. Nogle gange ligger det indforstået i konklusionen, eller er måske aftalt i forbindelse med nedsættelse af arbejdsgrupper, hvordan planerne skal videreføres. Vurderingen af planernes værdi som et håndgribeligt værktøj skal naturligvis også ses i det lys. Planlægningsværktøj eller? I forbindelse med dette projekt er det overvejet, om planerne i virkeligheden er blevet til via interesse fra forskellige interessenter, som har været interesseret i at lave opgaven og have indtjening herpå, uden at have fokus på nytteværdien. Med andre ord: er planerne blevet til for at give arbejde til proceskonsulenter og andre, som har en kommerciel interesse i at lave planerne. 7

8 Argumenter i retning af, at planerne mest bliver lavet for konsulenternes fornøjelse, er blevet hørt i perioden, hvor udviklingsplanerne var på bordet i mange lokalområder. Der findes i enkelte (få) af rapporterne eksempler på, at denne påstand kan være en mulighed. Men grundlæggende er opfattelsen ved gennemlæsning af rapporter og ved kontakten til forløbene ikke, at planerne er blevet til for rapportens skyld. Langt de fleste planer er blevet til på baggrund af et lokalt formuleret ønske og med et lokalt engagement. Der bør ligge en væsentlig forpligtelse hos konsulenter og andre, som hjælper lokalområder med planer, i at sikre, at sogne, landsbyer og andre ikke bliver overladt til sig selv med at komme videre med at bruge planerne, at der aftales meget konkret, hvordan opfølgningen sker, hvordan forankringen sikres, hvem der har ansvaret o.s.v. Men vi havde en god aften Dette udsagn er ikke ualmindeligt som kommentar til udarbejdelse af udviklingsplanerne. Udsagnet dækker over, at mange borgere i landsbyerne og sognene har oplevet udarbejdelsen af planerne og processen, som var forbundet hermed, som et positivt udkomme i sig selv. Udsagnet skal bestemt ikke nedgøres, idet det at have en god aften, at få snakket om sit område og de udfordringer og muligheder, man har, kan være ganske væsentlige for udviklingen. Ofte sker udviklingen efter det, som kan betegnes som stenen i vandet princippet, forstået på den måde at der skal ske et eller andet, som sætter udviklingen i gang. Ofte ses det i forbindelse med udvikling af lokalområderne, at et enkelt initiativ fører det næste med sig. Så det at have haft en god aften i et udviklingsperspektiv kan udmærket være den sten, som får ringene til at brede sig lokalt og sætter gang i den positive udvikling. I mange af de konkrete forløb beskrives processen omkring tilblivelsen af planen som det mest værdifulde. Det at man har fået taget hul på diskussionen om lokalområdets fremtid, at man har fået talt om konkrete projekttiltag, og hvad man samlet har kunnet blive enige om som vigtige for området. Disse ting værdsættes i forbindelse med de fleste af planerne. Stoltheden og optimismen er intakt Et gennemgående træk i planerne er, at de afspejler, at borgerne i lokalområderne er glade for deres område, stolte af at bo der og at de tager situationen alvorligt og meget gerne vil være med til at påvirke fremtiden. Grundlæggende er der i lokalområderne enighed om, at man er udfordret på flere parametre, fraflytninger, ændringer i demografien, lukning af privat og offentlig service, faldende huspriser og så videre. Der er sådan set udfordringer nok, men optimismen, glæden ved lokalområdet og ikke mindst fællesskabet opleves som intakt i de fleste områder lokal udvkiklingsplan eller ej. 8

9 Emnerne i planerne Ser man på bekymringerne i planerne går disse som nævnt ofte på faldende befolkningstal og ændringer i demografien og de følger dette får i forhold til tomme boliger og andet. Et andet gennemgående træk, som giver anledning til bekymring, er også i stor udstrækning en effekt af den affolkning, som ofte sker lukning af privat og offentlig service. Hvor planerne har en egentlig konklusion og handlingsplan er de planlagte initiativer derfor også oftest rettet mod de nævnte bekymringspunkter. Som styrkepunkter i planerne nævnes typisk naturen, ligesom det stærke sammenhold i landsbyerne er en gennemgående ressource. Blandt fællesnævnerne for, hvor man vil lægge indsatsen på baggrund af planerne, er: Markedsføring af området primært med henblik på at få tilflyttere. By- og områdefornyelsesprojekter, som skal gøre det byggede miljø og landsbyerne mere attraktive. Bevarelse af faciliteter i området, skolen, hallen, købmandsforretningen o.a. Initiativer rettet mod turister. Styrkelse af fællesskaberne fokus på foreningerne, fællesspisninger og andre aktiviteter. Hvilke metoder er der brugt Som nævnt ovenfor er planerne meget forskellige. Det er selvsagt også forskelligt, hvilke metoder der er anvendt i tilblivelsen af planen. Oftest bliver planerne til på baggrund af et eller flere borgermøder. Der er variation, hvordan disse har været tilrettelagt, nogle gange har kommunen været involveret i denne proces, nogle gange har ekstern konsulent medvirket, og i andre tilfælde har det været den lokale borgerforening eller tilsvarende, som har forestået processen. En enkel model for møderne, som tilsyneladende løser den demokratiske proces med planerne, har for eksempel været en diskussion af lokalområdet ud fra følgende dagsorden: Hvad er godt ved vores område? Hvad er ikke så godt ved vores område? Hvad er både godt og ikke så godt ved vores område? Ellers anvendes de kendte proces værktøjer naturligvis ved tilvejebringelse af planerne. 9

10 En vigtig observation i forbindelse med valg af proces og værktøj er, at de bør være forholdsvis simple i forbindelse med de lokale udviklingsplaner. Ikke fordi borgerne i landdistrikterne ikke kan håndtere avancerede processer og værktøjer det viser gennemførelse af projekter i høj grad, at de kan. Der er blot en nærliggende risiko for, at jo mere avanceret proces og værktøj er, jo mere risikerer man, at selve planen bliver en facitliste eller målet i sig selv. Hvem har taget initiativet til planerne På samme vis som at planerne er forskellige i form, disponering og andet, er det også forskelligt, hvem der står bag initiativet til planerne. Nogle gange er planerne kommet til veje efter et lokalt ønske, andre steder har kommunen eller LAG taget initiativ, og i nogle tilfælde står en privat aktør bag initiativet. Kontakt til ildsjæle og foreninger kan nogle gange give indtrykket af, at der lokalt ikke er et konkret ønske om at få lavet planerne. Planerne opleves nogle gange som en unødig bureaukratisering af de konkrete og meget nære udfordringer, man står overfor. Det kan føre til en overvejelse over de ting, som fører til de lokale initiativer. Mange gange ses de som en reaktion frem for en aktion. Skal man tale om, at man lokalt skal planlægge, skal dette ofte ske på baggrund af hændelser, man ikke selv er herre over i lokalsamfundet. I forbindelse med et indlæg i et nyligt afholdt arrangement blev dette formuleret således: I landdistrikterne må man planlægge mod ting, man ikke ved, hvad er Det kan være skolen der bliver nedlagt, den kan være købmanden, der lukker, tomme huse, som får uhensigtsmæssige ejere eller lejere o.s.v. At initiativet til planlægningsarbejdet ikke så ofte kommer fra lokalområderne selv er heller ikke så overraskende, hvis man færdes blandt ildsjæle og foreningsfolk, idet bestyrelsesposter ofte er svære at få besat, medens det er væsentligt nemmere at mobilisere lokale borgere til arbejdsgrupper, når der skal laves et konkret stykke fysisk arbejde. Dette synspunkt er der opbakning til i forbindelse med mange af de kontakter, vi har haft i forbindelse med projektet. Og det er en væsentlig detalje at have med i betragtning, når man som beslutningstager tænker: lokaludviklingsplan eller ej. Erhvervsforhold I de planer, vi har haft fokus på i dette projekt, er der ikke meget fokus på erhverv. Planerne har overvejende fokus på attraktive levevilkår. 10

11 Erhverv indgår som ressourcer i forbindelse med nogle beskrivelser. Turisme og niche erhverv indgår også nogle steder i de fremadrettede planer. Dertil kommer, at nogle planer nævner betydningen af at kunne bevare landbruget som erhverv i landdistrikterne. Og det skinner igennem, at man generelt er glad for de virksomheder, som er placeret i landdistrikterne. Men konkrete erhvervstiltag er der stort set ikke i planerne. Dette er ikke overraskende, når man tænker på planernes indhold og formål planerne har som udgangspunkt ikke erhvervsmæssigt sigte og er udarbejdet af foreningsfolk og ildsjæle. Der har været gjort forsøg med at integrere erhverv i det lokale udviklingsarbejde, og der er deraf også nogle få erfaringer vedr. emnet. Blandt andet har konsulentfirmaet Niras afviklet et forsøgsprojekt med udgangspunkt i tre jyske kommuner 5. Projektet indeholder også et forslag til forretningsmodel. I projektet er vi ikke stødt på konkrete eksempler på, hvordan landdistriktsudvikling og erhvervsudvikling er direkte kombineret. Visdomsord For at vise engagementet i lokalområder og for at fremdrage karakteristika fra planerne er nedenfor indsat nogle citater fra nogle af de mange planer, vi har set i projektet. Mange gange høres fra ildsjæle og foreningsfolk fra lokalområderne forskellige variationer af følgende citat: Hvis vi ikke selv gør noget, så sker der ikke noget herude Denne tilgang kombineret med glæden over at bo i et landdistriktsområde og en oftest både praktisk og snusfornuftig tilgang til udfordringerne præger det lokale udviklingsarbejde og dermed også deltagelsen i udarbejdelse af lokale udviklingsplaner. Det har arbejdet med dette projekt også vist, og det illustreres fint af nedenstående anonyme (næsten) citater fra nogle af planerne: Ingen kan alt sammen kan vi det hele. Den bedste måde at forudsige fremtiden på, er at skabe den selv. I No siger vi YES til udvikling. Du mener - jeg mener - vi gør. Kun døde fisk flyder med strømmen. Vi har mange aktiviteter at gå til i kort afstand men vi går gerne længere. Sammenhold giver kræfter til forandring. 5 Strategisk forretningsplanlægning i landdistrikterne, erfaringsopsamling. NIRAS

12 Områder, som har arbejdet systematisk med planer Det er tidligere anført, at er der ikke er nogen systematisk metode bag udvælgelsen af de områder, som har arbejdet mere systematisk med at udarbejde lokale udviklingsplaner. De tre kommuner, som er med i dette afsnit er udvalgt efter en tilfældig søgning. Også som beskrevet tidligere har vi i rapporten begrænset teksten til emnet lokale udviklingsplaner. Teksten om de enkelte kommuner og landdistrikter i det efterfølgende afsnit yder derfor slet ikke retfærdighed til de mange input, vi har fået til projektet. Hvert område ville med sin mangfoldighed kunne fortjene en rapport, men for ikke at tabe målet med rapporten og projektet af syne, har vi været nødt til at begrænse. Vejen Kommune Om Vejen Kommune Vejen Kommune har ca indbyggere, hvoraf over halvdelen bor udenfor de større byer ca. 1/3 af kommunens borgere bor i landdistrikterne. Kommunen har haft et stabilt indbyggertal gennem de seneste år, og indbyggerantallet forventes iflg. befolkningsprognoserne at holde sig stabil er endda svagt stigende i den kommende 25 års prognose. Kommunen og landdistrikterne Vejen Kommune har vedtaget en temaplan for landdistrikter 6. Planen tegner de overordnede konturer for kommunens indsats overfor og samarbejde med landdistrikterne. I planen tilkendegives det blandt andet, at kommunen vil: Fastholde bæredygtige lokalsamfund. Understøtte lokalområderne i den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Understøtte nærdemokratiet, give lokal indflydelse og inddrage. I temaplanen kan man også læse en erkendelse af, at det at ville bo på landet oftest er et valg, den enkelte borger træffer, og i det valg ligger også en erkendelse af, at service og faciliteter ikke altid findes i samme omfang som andre steder i kommunen. Hos Vejen Kommune er en fast kontaktperson, som varetager samarbejdet mellem kommunen og landdistrikterne. I det hele taget gøres der i kommunen meget ud af at være i dialog med landdistrikterne, blandt andet kan nævnes: 6 Det gode hverdagsliv leves i Vejen. Temaplan for landdistrikter. Vejen Kommune,

13 Der er nedsat et landdistriktsudvalg, som består af politikere og repræsentanter for landdistrikterne. Udvalget skal være bindeled mellem lokalrådene og kommunen. Et årligt møde mellem lokalrådene og kommunes økonomiudvalg, hvor de lokale ønsker og tanker kommer på bordet. Indsatsen over for landdistrikterne virker velorganiseret og overvejet, og dette indtryk underbygges også af de interviews, der er foretaget blandt aktive foreningsfolk og ildsjæle der fornemmes en generel tilfredshed med kommunens indsats over for landdistrikterne. Som formanden for et af lokalrådene udtrykker det i forbindelse med et interview: Over halvdelen af kommunens befolkning bor i landdistrikterne, så Fællesrådet har gjort meget ud af at fortælle kommunen, at vi er i flertal, så de er nødt til at lytte. Og det synes jeg også at kommunen har været gode til, fordi de indkalder til møde en gang årligt, hvor vi mødes med embedsmænd og politikere og får drøftet tingene igennem. Det har fungeret rigtig fint, synes jeg. Landdistrikterne i kommunen Der er 21 landdistriktsområder i Vejen Kommune, hvert landdistrikt har et lokalråd, som er talerør for området og organiserer de lokale tiltag. Lokalrådene er organiseret i et Fællesråd, som blandt andet har kontakten til Vejen Kommune i forbindelse med møderne med økonomiudvalget. Den kontakt, som har været til lokalområderne gennem dette projekt efterlader det indtryk, at den lokale udvikling trives i Vejen og tingene sker i vid udstrækning i en fælles forståelse med kommunen. Udviklingsplanerne i Vejen LAG Vejen har taget initiativet til planerne og understøttet processen, blandt andet ved at stille en skabelon og vejledning til rådighed for planerne. Det er værd at bemærke, at alle områder har udarbejdet en udviklingsplan. Ikke alle planer holder sig strengt til det opstillede koncept, men netop denne differentiering og den mærkbare forskel mellem forskellige lokalområder er ofte med til at skabe dynamikken i landdistrikter, og sådan fornemmes det også, når man læser udviklingsplanerne fra Vejen: Der er en del fælles træk omkring ønsket med at få forbedret forskellige fysiske anlæg, med at få markedsført sit område bedre og få nogle flere tilflyttere, men der fornemmes også en grundlæggende glæde og stolthed over at bo i landdistrikterne i Vejen. Som det ses i mange andre udviklingsplaner er handledelen måske ikke nødvendigvis altid formuleret 100 % skarpt, men i stort set alle konklusioner får man et klart billede af, hvad man vil arbejde med, og oftest er der lagt op til, at arbejdsgrupper skal arbejde videre med de konkrete projekt tiltag. I de afholdte interviews er der også en erkendelse af, at det ikke er nok at få lavet planerne, det er vigtigt, at nogen tager de videre forløb på sig. 13

14 At lokale udviklingsplaner ikke i sig selv gør, at man får opfyldt alle sine ønsker illustreres af en udtalelse af formanden fra et af lokalrådene: Man får jo ikke alt, hvad der står på ens ønskeseddel. Men så har vi fået nogle andre ting. Citatet giver god mening i forhold til de oplevelser dette projekt med arbejdet med lokale udviklingsplaner: De fungerer ikke nødvendigvis som facitlister, men kan være med til at sætte gang i nogle processer, som måske så giver afkast på en anden måde, end man lige havde tænkt sig. Det er lokalrådene, som har været ansvarlige for de enkelte planer, og oftest er de videre forløb også forankret i regi af lokalrådene. I Vejen opleves også et kendetegn for planerne, som ses andre steder, nemlig at processen med at tilvejebringe planerne anses som ligeså vigtig som selve planerne. Det at få drøftet visioner og muligheder for sit lokalområde med naboen og dem, der bor i den anden ende af sognet, har et formål i sig selv og er uden tvivl med til at skubbe til fællesskabet og de nye initiativer i lokalområderne. Og at det ikke altid er absolut enighed, som fører til udvikling, illustreres af endnu et citat fra en lokalråds formand: Der er jo altid nogen, der er uenige, men det har mest været dem, der ikke har deltaget. Men arbejdet har givet en samling, det har givet en dialog om de udviklingsområder, som vi har sat op. Det er bare ikke gået så hurtigt, som vi gerne ville. Alt i alt giver kontakten til Vejen og landdistrikterne her det indtryk, at udviklingen i landdistrikterne er i god gænge. Man er realistisk om, at ikke alt kan lade sig gøre, at der er nogle trends og mekanismer, som gør, at landdistrikterne også her har udfordringer, men via et stærkt lokalt initiativ og sammenhold og ikke mindst i et tæt samarbejde med kommunen lykkes tingene meget godt. Og udviklingsplanerne og processen omkring dem har været med til at styrke udviklingen. Holstebro Kommune Om Holstebro Kommune Holstebro Kommune, som foruden den tidligere Holstebro Kommune også siden den seneste kommunalreform består af de tidligere nabokommuner Ulfborg-Vemb og Vinderup, er måske ikke, hvad der kan opfattes som en traditionel landkommune. Centerbyen Holstebro huser noget over halvdelen af kommunens samlede indbyggertal. Der bor ca indbyggere i kommunen, og heraf har ca bopæl i Holstebro by. I mange borgeres opfattelse er byen derfor formentlig at betragte som en købstadskommune. 14

15 Kommunen har samlet set haft befolkningsfremgang siden kommunesammenlægningen, og prognoserne forudser også, at befolkningstallet vil stige i de kommende 25 år. Kommunen og landdistrikterne Trods størrelsen på centerbyen har Holstebro dog status af LAG kommune i såvel det afsluttede program og i det nye, og med et samlet areal på godt 800 km 2 er der også mange landområder i kommunen. Landdistrikterne og udviklingen af disse har også politisk prioritet. Det daglige samarbejde mellem kommunen og landdistrikterne går gennem en fast lkontaktperson, som er tilknyttet planafdelingen. Gennem de seneste år har landdistriktsudviklingen foregået i et tæt samarbejde med LAG. Kommunens og LAGs engagement i forhold til landdistrikterne hviler meget på hjælp til selvhjælp princippet: Der er blevet sagt med en vognstang: Hvis I sidder på jeres hænder og venter på at der kommer nogen og gør noget, så kommer I til at vente længe. Derimod, hvis I er proaktive, så vil vi gerne hjælpe. Det er hjælp til selvhjælp hele vejen igennem. LAG-koordinator i Holstebro. Landdistrikterne i kommunen Der er 21 sogne- borgerforeninger i Holstebro Kommune. Den kontakt, som vi her i projektet har haft til nogle af disse, efterlader det indtryk, at landdistrikterne i Holstebro Kommune generelt er aktive. Der er mange lokale projekter, ideer og ildsjæle. De afholdte interviews vidner også om, at kontakten til kommunen er god. Samarbejdet fungerer tilsyneladende direkte og ubureaukratisk, og specielt samarbejdet med landdistriktskoordinatoren virker godt. Vi har jo et talerør igennem Niels (kontaktperson hos Holstebro Kommune, red.). Det er rigtig godt, for nogle gange har vi været i tvivl om, hvem man skulle kontakte. Så har vi kontaktet Niels, og så har han kunnet hjælpe med at få os ført videre. Citat fra bestyrelsen i en af sogneforeningerne. Der er ikke gennemført interviews med alle foreningerne i landdistrikterne, men blandt de borger- og sogneforeningsrepræsentanter, som har medvirket i projektet, kan måske anes en lokal opfattelse af, at nogle af sognene langt fra centerbyen oplever, at det er svært at komme igennem med forslagene, og at man ser det som, man Holstebro Kommune måske mere har fokus på Holstebro som købstadskommune end landdistriktskommune. Blandt andet illustreret ved følgende citat fra en formand for en af sogneforeningerne: 15

16 Det er meget det, det handler om, når der skal prioriteres kommunale midler til noget. Men folk fra Holstebro kunne lige så godt tage herud for at benytte en unik ting, muligheden er der, men sandsynligheden for at flere vil få glæde af det, hvis det ligger i Holstebro er mere åbenlys. Og jeg fornemmer, der er en forventning til, at det er os, der skal køre til Holstebro for at benytte et offentligt tilbud. Forholdet, at nogle lokalområder føler sig som udkant i udkanten er ikke ualmindelig og kendes også fra kontakter i andre kommuner og i andre projekter. Udviklingsplanerne i Holstebro Planerne i Holstebro er et af de første strukturerede forsøg på at udarbejde lokale udviklingsplaner. Initiativet er taget i 2008 af Holstebro Kommune og LAG Holstebro ud fra en konkret strategi med overskriften Kurven skal knækkes livskvalitet og bosætning. I overensstemmelse med tankerne om hjælp til selvhjælp forudsatte udarbejdelse af planerne et stort lokalt engagement det blev forventet, at sogne- borgerforeningerne var aktive medspillere i processen. I oplægget til planerne var opstillet følgende forventninger. Planerne skulle: Vise nye veje og medvirke til at skabe fremskridt. Synliggøre områdets kvaliteter og muligheder. Styrke samarbejdet, i lokalområdet og mellem lokalområdet og kommunen. Bygge på stærk lokal forandring. Det er tydeligt, at der er ofret en del ressourcer på planerne. Kommune og LAG har medvirket aktivt, og et eksternt konsulentfirma har været involveret i proces og udfærdigelse af planerne. Der er anvendt en fast skabelon for planerne, ligesom der beskrives en fælles metode, som har omfattet en byvandring, hvor man i fællesskab har set på området, efterfulgt af et fælles møde, hvorefter et udkast til planen er blevet udarbejdet. Udkastet har så været drøftet i lokalområdet, og forslag til ændringer er blevet indarbejdet. I forbindelse med projektet er det oplyst, at planerne står for at skulle revideres i løbet af kort tid. Som værktøj i lokal udvikling fremstår planerne meget anvendelige: Det tætte samarbejde med kommunen omkring udfærdigelsen gør, at planerne naturligt kommer til at ligge i forlængelse af den kommunale planlægning. Den systematiske tilgang giver en ensartet tilgang til områderne. Hvor nogle planer i beskrivelserne af områderne ofte bliver lidt lange og lidt ukonkrete, rummer Holstebro planerne en spændende tilgang til dette med et fast indslag Sådan er vi og et afsnit om vision og værdier. Planerne har en konkret og handlingsorienteret afslutning med definerede indsatsområder og en handleplan. 16

17 De lokale udviklingsplaner for lokalområderne i Holstebro fremstår som et af de mest sammenhængende og konkrete eksempler på, hvordan planerne kan være et værktøj, som giver mulighed for en sammenhængende udviklingsproces mellem lokalområder, kommune, LAG og andre interessenter. De afholdte interviews indikerer også, at dele af planerne rent faktisk er blevet realiseret, og at realiseringen heraf også har haft betydning for sammenholdet i lokalområderne, f.eks. illustreret af dette citat fra en repræsentant fra en af borgerforeningerne: Der er kommet en del af dem, vi normalt ikke ser. Nogle er kommet med kaffe og kage, andre har arbejdet med en skovl. Det er en helt anden snak, man får, når man arbejder med sine hænder på den måde. Som andre steder tyder det på, at processen omkring tilvejebringelse af planerne har været vigtig. Planerne har givet anledning til lokale drøftelser af, hvad man ønsker for sit område, og hvordan man ønsker fællesskabet indrettet. Svendborg Kommune Om Svendborg kommune Kommunen har ca indbyggere, hvoraf lige knapt halvdelen bor i selve Svendborg. Der har været et næsten konstant befolkningstal gennem de seneste år, medens prognoserne peger på, at der vil være et fald i de kommende år. Som de fleste landkommuner er Svendborg Kommune opstået ved sammenlægning af flere mindre kommuner, i dette tilfælde Svendborg, Gudme og Egebjerg. Kommunen og landdistrikterne Svendborg Kommunes kontakt til landdistrikterne foregår primært gennem en fast kontaktperson. Samarbejdet med landdistrikterne har tidligere haft et landdistriktsudvalg, men det er nu valgt at nedlægge dette, og i stedet er indført en model, hvor landdistriktsområdet indføres som fast del i alle udvalg, konkret ved at næstformanden i udvalget får ansvaret for denne opgave. I forhold til landdistriktssamarbejdet har man flyttet fokus fra at have en formaliseret dialog med lokalråd, sogneforeninger eller andet til at have fokus på aktiviteterne og ildsjælene. Denne tilgang er udtryk for et bevidst valg og en tro på, at det er den bedste måde at støtte den lokale udvikling. 17

18 Svendborg Kommune har også nedlagt det formelle udvalg Nærdemokratiudvalget og erstattet det med en mere uformel ordning, hvor repræsentanter for landdistrikterne efter aftale har mulighed for at mødes med formændene for de politiske udvalg. Kommunens kontakt til landdistrikterne får derved en mere uformel karakter, end den kendes fra andre kommuner til gengæld kan ordningen få den virkning, at det bliver lettere for den enkelte borger og det enkelte projekt at komme i kontakt med kommunen. Citat fra Svendborg Kommune, kontaktperson til landdistrikterne: Vores politikere ønskede ikke sådan en formel organisering, for det var ikke den måde, vi troede på at vi kunne skabe liv på landet. Det var mere ved at folk selv ville hinanden. Svendborg Kommune har endvidere støttet lokale projekter med økonomiske bidrag. Landdistrikterne i kommunen Landdistrikterne i kommunen er opdelt i syv forskellige områder. Det billede, projektet giver af områderne, er meget lig lokalområderne andre steder: Den lokale kreativitet og de lokale projekter trives, og der er mange små og store initiativer, som kommer til verden. Der er ikke nogen entydig konklusion på, hvordan samarbejdet med kommunen fungerer. I den forbindelse kan ses på to citater fra to af repræsentanterne for landdistrikterne: Man har ikke nogen struktur i forhold til at tale landdistriktsudvikling i kommunen. Når kommunen skal kommunikere med os, finder de en eller anden, der har markeret sig i lokalsamfundet og så håber de at de vil sende det videre ud i området. Så jeg oplever, at der er et stort kommunikationsproblem i kommunen i forhold til os i landdistrikterne. Hvis man selv kommer med nogle ideer - og måske har noget økonomi selv - så lytter de meget mere. De lytter til os. Det er ikke altid, vi er enige, men de lytter til os. At der er forskellige meninger er i sig selv ikke problematisk nærmere tvært imod. Det ses blot som et eksempel på, at forskelligheden findes i landdistrikterne. Og er en af styrkerne ved disse. De forskellige synspunkter kan også ses som en konsekvens af den kommunale tilgang til kommunikationen med landdistrikterne, hvor man vægter den direkte kommunikation med ildsjælene og projekterne frem for den mere formelle og strukturerede kontakt. Forskelligheden og kommunens tilgang til landdistrikterne gør, at Svendborg vil være et relevant område at lave en opfølgning på senere hen. 18

19 Udviklingsplanerne i Svendborg Planerne er baseret på et initiativ fra LAG Svendborg under overskriften Hvor skal vi hen du?. Formålet med planerne har blandt andet været: At kvalificere arbejdet med den lokale udvikling. At forankre udviklingsprocessen lokalt. At formulere drømmene og visionerne for lokalsamfundene og klarlægge hvordan de realiseres. At danne basis for attraktive levevilkår og gerne fremme tilflytning. Processen med planernes tilvejebringelse er også kendt fra andre planer, en lokal proces, hvor man ved analyser og debat når frem til fælles forståelse for, hvad man vil fremme med planerne. Som andre steder er det også indtrykket, at processen med tilvejebringelse af planerne har været lige så vigtig som planerne i sig selv. Dette understøttes blandt andet af dette citat fra et interview med en af repræsentanterne for lokalområderne: Spørg borgerne: hvad er det, vi vil med vores område. Og der skal man sørge for at få så mange generationer og årgange med som muligt for at få planen så bred som muligt. Der er utrolig mange foreninger i sådan et lokalsamfund, og her skal man sørge for at få dem, der sidder på de ledende poster med i det. De planer, som vi har haft med i projektet fra Svendborg, har i hvert fald to fælles træk: De vidner om, at der er lagt et meget stort lokalt engagement i dem. De er ret konkrete i forhold til de tiltag, planerne skal munde ud i. En af begrundelserne for at sætte gang i arbejdet med planerne i Svendborg har været, at man ønskede at sætte struktur og strategi på de mange ideer, som findes i lokalområderne, og når man ser planerne, virker det som om, denne del er lykkedes meget godt. De afholdte interviews har også dokumenteret, at en del af de påtænkte projekter i planerne allerede er realiseret, og at planerne har ført til yderligere udvikling i de involverede områder. 19

20 Områder, som ikke har arbejdet systematisk med planer For dette afsnit skal gentages synspunkterne fra det foregående om, at der ikke ligger systematiske overvejelser bag udvælgelsen af kommunerne, og at materialet ville have været væsentligt mere omfattende, hvis emnet havde været landdistriktsudvikling generelt. Ved hvert område nævnes, hvordan forholdene omkring planerne har været. Kalundborg Kommune Om Kalundborg Kommune I kommunen bor godt indbyggere. Gennem de seneste år har befolkningstallet været svagt faldende, og ifølge prognoserne vil antallet af borgere også falde over de kommende år. Over 1/3 af borgerne bor i centerbyen Kalundborg, og over 40 % bor i landsbyer under 200 indbyggere eller landdistrikterne. Selv om der findes en del industri i og omkring centerbyen Kalundborg, betragter man primært kommunen som en landkommune. Geografisk er det lidt specielt for kommunen, at centerbyen ligger i det ene hjørne af kommunen og ikke omkring midten. Dette faktum gør, at der fra nogle områder er langt til centerbyen, og at man nogle gange er orienteret mod større byer i nabokommunerne. Foruden fraflytningen fra kommunen foregår der også og forventes fortsat at ville foregå en urbanisering inden for kommunen. Faldet i befolkningstallet sker udpræget fra de mindre landsbyer og landdistrikterne. Kommunen og landdistrikterne Der er nedsat et landdistriktsudvalg, som arbejder med de overordnede spørgsmål for området. Udvalget består af politikere og repræsentanter for landdistrikterne. Derudover har landdistrikterne en fast kontaktperson på rådhuset. Kontaktpersonen tager mod de konkrete henvendelser og er med til at fordele disse til de relevante afdelinger. Kalundborg er i færd med at formulere en landdistriktspolitik, ligesom en politik for bosætning er i støbeskeen. Der er ikke et formaliseret samarbejde med landdistrikterne bortset fra møderne i landdistriktsudvalget, men der foregår alligevel løbende kontakt, som ofte udspringer af henvendelser fra lokalområdet til kommunen. 20

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0 Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 02 Hvad kan LandLabDK tilbyde? 03 Den

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0 Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Januar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 3 02 Hvad kan NIRAS tilbyde 4 03

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt.

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt. Referat fra Generalforsamling afholdt den 13. marts 2013 Generalforsamlingen startede kl. 18.00 med spisning (stegt flæsk og persillesovs), hvori ca. 60 voksne og børn deltog. Glædeligt med det store fremmøde.

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Udviklingsplaner og synliggørelse

Udviklingsplaner og synliggørelse 2009 Udviklingsplaner og synliggørelse LAG-Vejen Kapitel 1: Baggrund UDVIKLINGSPLANER OG SYNLIGGØRELSE LAG-Vejen INDHOLD Kapitel 1: Baggrund... 3 Kapitel 2: Del 1 - Udviklingsplaner... 4 Kapitel 3: Del

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Lokalrådet Hashøj Nordvest Vennelandsbyer - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Udgiver Lokalrådet Hashøj Nordvest Bidragsydere Lokalrådet Hashøj Nordvest; Troels Brandt, Per Madsen. Hejninge/Stillige

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Lokale Ressourcer Et udviklingsprojekt LAG-Lemvig

Lokale Ressourcer Et udviklingsprojekt LAG-Lemvig LAG-LEMVIG Lokale Ressourcer Et udviklingsprojekt LAG-Lemvig 2011 V E S T V I D E N A P S LOKALE RESSOURCER ET UDVIKLINGSPROJEKT... 4 Kort om projektet... 4 Indledning... 4 Baggrund for projektet.... 5

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup Den selvejende landsby - Filskov Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup 1 På forkant i udkanten Filskov Friplejehjem 2 Filskov Byen med det gode sammenhold Indhold Filskov som lokalsamfund. Den intakte landsby

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Prækvalifikation - konsulentydelser

Prækvalifikation - konsulentydelser 10-09-2015 Sagsnummer.: 15/19096 Sagstype: KLE: 88.08.12 Sagsbehandler: Karin Sonne Tlf.: 87535775 Prækvalifikation - konsulentydelser Strategiplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune annoncerer hermed

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere