Lokale Udviklings Planer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale Udviklings Planer"

Transkript

1 VESTviden ApS Lokale Udviklings Planer Konkret udviklingsværktøj eller?

2 Om projektet... 3 Baggrund... 3 Metode... 3 Anvendelse af anden relevant litteratur... 4 Konklusioner... 5 Et kig på Lokale Udviklingsplaner... 6 Hvad kendetegner planerne?... 6 Hvilke metoder er der brugt... 9 Hvem har taget initiativet til planerne Erhvervsforhold Visdomsord Områder, som har arbejdet systematisk med planer Vejen Kommune Holstebro Kommune Svendborg Kommune Områder, som ikke har arbejdet systematisk med planer Kalundborg Kommune Norddjurs Kommune Lemvig Kommune Lokale udviklingsplaner i fremtiden Erfaringer og anbefalinger i projektet Fælles udviklingsplaner? Skal vi i det hele taget have planerne? Konklusion Standardisering af begrebet Lokal Udviklingsplan Vordingborg Kommune, koncept for lokale udviklingsplaner Yderområder på forkant gode råd Afsluttende bemærkninger

3 Om projektet Baggrund Under programperioden for LAG blev der flere steder udfærdiget lokale udviklingsplaner for lokalområder i landdistrikter sogne, landsbyer m.m. rundt om i Danmark. Tanken med dette projekt har været at undersøge baggrunden for tilvejebringelse af nogle af disse planer, at se på, hvordan de ser ud, hvem der har taget initiativet til dem, hvordan de bliver brugt og om der kan ses en forskel på områder, som har arbejdet med planerne i forhold til områder, som ikke har arbejdet med udviklingsplaner. Formålet har primært været læring: Hvad er en lokal udviklingsplan? Kan udviklingsplaner være med til at fremme udviklingen i landdistrikter? Hvad kan ellers være med til at fremme udviklingen? Hvilke gode eksempler kan vi se i planerne? Projektet har fokus på gode eksempler og er på ingen måde karakterbog for nogle af de områder, som er indgået i projektet, ligesom projektet ikke er en egentlig evaluering af emnet eller de enkelte planer. Metode Det er vigtigt at påpege, at projektet ikke er et videnskabeligt projekt. Vi har i rapporten og det underliggende arbejde forsøgt at holde fokus på best practice eksempler og uddrage læring. I arbejdet indgår primært tre elementer: En gennemgang af udviklingsplaner (desk research). Dels er et antal planer gennemgået, generelt. Dels er planerne for tre områder indgået i en mere konkret gennemgang. Gennemgang af anden relevant litteratur, desk research. I forbindelse med denne gennemgang har der været fokus på relevansen i forhold til lokale udviklingsplaner. Kvalitative interviews. Der er gennemført en række interviews med nøglepersoner 1 i seks kommuner, de tre, hvor der er arbejdet med planerne og tre, hvor man ikke systematisk har arbejdet med udviklingsplaner. 1 Ansatte i kommuner, LAG koordinatorer, ildsjæle og foreningsfolk fra landdistrikterne. 3

4 Det er vigtigt at fremhæve, at udvælgelsen af de seks kommuner, som indgår mere konkret i projektet, er sket tilfældigt: Kommunerne er udvalgt ud fra, at de skulle være kommuner, som var omfattet af LAG programmet 2. Desuden er der tilstræbt en vis geografisk fordeling. Men udvælgelsen er ikke sket efter dækkende og objektive kriterier, og konklusioner og observationer kan derfor som ovenfor nævnt ikke tillægges videnskabelig vægt. I beskrivelsen af de enkelte områder indgår som fast punkt lokalområdets samarbejde med kommunerne, dette sker ud fra en erfaring i projektet om, at netop dette samarbejde er en afgørende faktor for, om det lokale udviklingsarbejde lykkes. I den første planlægning af projektet indgik oprindeligt en spørgeskema undersøgelse. Efter nærmere overvejelser blev planen herom opgivet, idet det blev vurderet, at det ikke var muligt at udfærdige en tilfredsstillende spørgeramme og sikre en relevant svar procent. Det skal også bemærkes, at rapporten er beskåret noget i forbindelse med den sidste redaktion. I forbindelse med research af projektet er der fremkommet en masse gode eksempler på landdistriktsudvikling, men disse er for det meste undladt af hensyn til ikke at tabe formålet med projektet af syne. Der kunne meget fortjent være fremhævet en mængde gode eksempler på, hvordan landdistriktsudvikling foregår i praksis. Men da det konkrete formål med projektet har været lokale udviklingsplaner, har det været nødvendigt at prioritere i omfanget. Heldigvis er der andre steder en mængde information tilgængelig om emner som lokale ressourcer, social kapital, stedbundne ressourcer og lignende. Anvendelse af anden relevant litteratur Evalueringer En gennemgang af relevant litteratur om landdistriktsområdet og kontakt til samarbejdspartnere har ikke givet relevant udkomme i forhold til emnet. Der er ikke skrevet ret meget om emnet og ikke lavet evalueringer, opsamlinger eller andet. Det har derfor ikke i projektet været muligt at søge støtte i anden relevant litteratur, som det egentlig var planen. Syddansk Universitet er i samarbejde med LandLabDk i gang forberedelerne til et følgeforskningsprojekt under overskriften Borgerdreven Innovation og lokale udviklingsplaner for landdistrikterne kortlægning og udarbejdelse af model 3. Dette initiativ ses som første forskningsmæssige tiltag i forhold til emnet. Det er aftalt, at rapporten fra vores projekt sendes til projektet som et beskedent input hertil. 2 Denne afgrænsning er sket for at sikre, at der er tale om landdistrikter i gængs forstand. 3 gvaerende+projekter/borgerdreven_innovation (link til hjemmeside om projektet) 4

5 Vi havde i forbindelse med dette projekt intentioner om samarbejde med forskningsinstitutioner om emnet, men da der ikke kunne findes relevant materiale som udgangspunkt for samarbejdet, blev denne plan droppet. Vi har et håb om, at den viden, som vi har opsamlet i forbindelse med projektet, kan blive til nytte for andre senere hen, jf. i øvrigt konklusionen sidst i afsnittet. Anden litteratur Om end der ikke umiddelbart kunne findes relevant anden litteratur til det helt specifikke emne, dette projekt handler om, er det i øvrigt meget positivt, at megen anden information er tilgængelig. Der findes efterhånden megen viden om landdistrikter opsamlet i systematiseret og tilgængelig form. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Syddansk Universitet og Landdistrikternes Fællesråd er eksempler på aktører, som har fine tilgængelige databanker med relevant viden om landdistrikterne. Det er således muligt at skaffe sig en god basisviden via såvel teoretisk som praktisk baggrundsviden om landdistrikter og om kort tid sikkert også om emnet lokale udviklingsplaner. Kildemateriale Der er henvisninger til kildemateriale i rapporten. Dog skal bemærkes, at det er undladt at henvise til de enkelte udviklingsplaner. Dette sker ud fra et ønske om at holde konklusionerne og teksten på et generelt plan. Støder man undervejs i rapporten på ting, som gør, at der er behov for at få en konkret uddybning i forhold til en enkelt plan eller planerne for et område, er man velkommen til at kontakte VESTviden ApS. Ved alle anførsler om befolkningstal og befolkningsudvikling er anvendt tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken. Citater Citater fra interviewede personer er markeret med anførselstegn og grå skrifttype. Konklusioner Konklusionerne i rapporten er forfatterens. Den afsluttende konklusion for projektet findes til slut i denne rapport. 5

6 Et kig på Lokale Udviklingsplaner Hvad kendetegner planerne? En gennemgang af mange af de udviklingsplaner, som er udfærdiget for lokalområderne, giver det indtryk, at planerne er forskellige i form, indhold, udformning o.s.v. Der findes ingen standard for, hvordan en plan ser ud, og hvordan indholdet er struktureret. Planerne varierer fra kommune til kommune og er nogle gange også forskellige inden for lokalområderne i samme kommune. Der er tykke og tynde planer, meget grundige planer og mere summariske planer, planer som er meget systematiske og nogle som er opbygget mere sporadisk. Planerne har også forskellige betegnelser, hvilket er med til at give et noget blandet billede af, hvad en plan er. Med andre ord er planerne ligeså forskellige og farverige, som de landdistrikter, de handler om. Initiativet til planerne kommer også forskellige steder fra, f.eks. LAG, kommunerne eller fra lokalområdet. Hvordan ser planerne ud? Baseret på gennemlæsning af planer fra forskellige områder skal det forsøges at give et billede på en gennemgående disposition for en lokal udviklingsplan idet der skal tages forbehold for ovennævnte individuelle forhold, herunder at det er svært at generalisere på grund af forskellighederne. En opbygning efter følgende disposition er typisk: Indledning. Typisk en kort historie om baggrunden for planen og lidt om det område, den omhandler. Et historisk tilbageblik over området og markante begivenheder i lokalområdets historie. Et overblik over natur og infrastruktur. En analysedel evt. SWOT analyse, Mind Map, Innovationstræ eller tilsvarende 4. En visionsdel. En handlingsplan. En afslutning. Hvor tingene rundes af, og hvor de deltagende takkes for indsatsen. Gennemlæsning af mange planer kan efterlade læseren med usikkerhed over, hvad formålet med den enkelte plan er, og hvem den er skrevet for. Ikke så mange planer har fokus på dette, og det kan derfor være svært at danne sig et indtryk over planernes brugbarhed. Er de skrevet med fokus på: Det lokale udviklingsarbejde? Fundraising? Tilflyttere? 4 SWOT analyse er meget anvendt nogle gange i lidt tilpasset form og virker til at være et godt redskab til at strukturere den lokale proces. 6

7 For eksempel bruger en del af planerne forholdsvis megen plads på at fortælle om områdernes historie, et arbejde som umiddelbart virker lidt overdimensioneret i forhold til lokale projekter og borgere, som må formodes at kende den. Foruden egnshistorien rummer planerne også ret indgående beskrivelse af det fysiske miljø i området. Man kan tilsvarende argumentere for, at disse oplysninger ikke er nødvendige i planerne. De meget beskrivende planer rummer faren for, at læserne falder fra undervejs, især hvis formålet med planen ikke står meget klart. Definition af lokale værdier Af nogle planer fremgår, at man har brugt tid på at afdække, om der kan nås en fælles forståelse af hvilke værdier, man lægger vægt på lokalt. Dette emne må vurderes som meget relevant i forhold til en lokal udviklingsplan. I mange af de kontakter, som vi har haft til lokale ildsjæle og foreningsfolk, skinner det igennem, at processen omkring planen har været meget vigtig, og at den har gavnet sammenholdet. En drøftelse af de grundlæggende ting i lokalsamfundet, hvad værdsætter man, hvor ønsker man samfundet bevæger sig hen, hvad vil man gerne være kendt på o.s.v. er det centrale grundlag for, hvordan man kan arbejde med udviklingen af sit område. Er det på plads skal de mere håndgribelige projekter nok komme. Planerne som konkret planlægningsværktøj Hvis man skal foretage en overordnet vurdering af planernes værdi som planlægningsværktøj stadigvæk med forbehold for generalisering på et uensartet grundlag er det generelle indtryk, at planerne ofte ikke er særligt velegnede som værktøj i den videre planlægning. Ofte er konklusionerne meget generelle og overordnede og handlingsplanerne hvis der er indbygget sådanne er ofte også diffuse og ukonkrete. Det skal bemærkes, at erfaringen viser, at man ikke altid kan læse ud af planen, hvordan det videre forløb er. Nogle gange ligger det indforstået i konklusionen, eller er måske aftalt i forbindelse med nedsættelse af arbejdsgrupper, hvordan planerne skal videreføres. Vurderingen af planernes værdi som et håndgribeligt værktøj skal naturligvis også ses i det lys. Planlægningsværktøj eller? I forbindelse med dette projekt er det overvejet, om planerne i virkeligheden er blevet til via interesse fra forskellige interessenter, som har været interesseret i at lave opgaven og have indtjening herpå, uden at have fokus på nytteværdien. Med andre ord: er planerne blevet til for at give arbejde til proceskonsulenter og andre, som har en kommerciel interesse i at lave planerne. 7

8 Argumenter i retning af, at planerne mest bliver lavet for konsulenternes fornøjelse, er blevet hørt i perioden, hvor udviklingsplanerne var på bordet i mange lokalområder. Der findes i enkelte (få) af rapporterne eksempler på, at denne påstand kan være en mulighed. Men grundlæggende er opfattelsen ved gennemlæsning af rapporter og ved kontakten til forløbene ikke, at planerne er blevet til for rapportens skyld. Langt de fleste planer er blevet til på baggrund af et lokalt formuleret ønske og med et lokalt engagement. Der bør ligge en væsentlig forpligtelse hos konsulenter og andre, som hjælper lokalområder med planer, i at sikre, at sogne, landsbyer og andre ikke bliver overladt til sig selv med at komme videre med at bruge planerne, at der aftales meget konkret, hvordan opfølgningen sker, hvordan forankringen sikres, hvem der har ansvaret o.s.v. Men vi havde en god aften Dette udsagn er ikke ualmindeligt som kommentar til udarbejdelse af udviklingsplanerne. Udsagnet dækker over, at mange borgere i landsbyerne og sognene har oplevet udarbejdelsen af planerne og processen, som var forbundet hermed, som et positivt udkomme i sig selv. Udsagnet skal bestemt ikke nedgøres, idet det at have en god aften, at få snakket om sit område og de udfordringer og muligheder, man har, kan være ganske væsentlige for udviklingen. Ofte sker udviklingen efter det, som kan betegnes som stenen i vandet princippet, forstået på den måde at der skal ske et eller andet, som sætter udviklingen i gang. Ofte ses det i forbindelse med udvikling af lokalområderne, at et enkelt initiativ fører det næste med sig. Så det at have haft en god aften i et udviklingsperspektiv kan udmærket være den sten, som får ringene til at brede sig lokalt og sætter gang i den positive udvikling. I mange af de konkrete forløb beskrives processen omkring tilblivelsen af planen som det mest værdifulde. Det at man har fået taget hul på diskussionen om lokalområdets fremtid, at man har fået talt om konkrete projekttiltag, og hvad man samlet har kunnet blive enige om som vigtige for området. Disse ting værdsættes i forbindelse med de fleste af planerne. Stoltheden og optimismen er intakt Et gennemgående træk i planerne er, at de afspejler, at borgerne i lokalområderne er glade for deres område, stolte af at bo der og at de tager situationen alvorligt og meget gerne vil være med til at påvirke fremtiden. Grundlæggende er der i lokalområderne enighed om, at man er udfordret på flere parametre, fraflytninger, ændringer i demografien, lukning af privat og offentlig service, faldende huspriser og så videre. Der er sådan set udfordringer nok, men optimismen, glæden ved lokalområdet og ikke mindst fællesskabet opleves som intakt i de fleste områder lokal udvkiklingsplan eller ej. 8

9 Emnerne i planerne Ser man på bekymringerne i planerne går disse som nævnt ofte på faldende befolkningstal og ændringer i demografien og de følger dette får i forhold til tomme boliger og andet. Et andet gennemgående træk, som giver anledning til bekymring, er også i stor udstrækning en effekt af den affolkning, som ofte sker lukning af privat og offentlig service. Hvor planerne har en egentlig konklusion og handlingsplan er de planlagte initiativer derfor også oftest rettet mod de nævnte bekymringspunkter. Som styrkepunkter i planerne nævnes typisk naturen, ligesom det stærke sammenhold i landsbyerne er en gennemgående ressource. Blandt fællesnævnerne for, hvor man vil lægge indsatsen på baggrund af planerne, er: Markedsføring af området primært med henblik på at få tilflyttere. By- og områdefornyelsesprojekter, som skal gøre det byggede miljø og landsbyerne mere attraktive. Bevarelse af faciliteter i området, skolen, hallen, købmandsforretningen o.a. Initiativer rettet mod turister. Styrkelse af fællesskaberne fokus på foreningerne, fællesspisninger og andre aktiviteter. Hvilke metoder er der brugt Som nævnt ovenfor er planerne meget forskellige. Det er selvsagt også forskelligt, hvilke metoder der er anvendt i tilblivelsen af planen. Oftest bliver planerne til på baggrund af et eller flere borgermøder. Der er variation, hvordan disse har været tilrettelagt, nogle gange har kommunen været involveret i denne proces, nogle gange har ekstern konsulent medvirket, og i andre tilfælde har det været den lokale borgerforening eller tilsvarende, som har forestået processen. En enkel model for møderne, som tilsyneladende løser den demokratiske proces med planerne, har for eksempel været en diskussion af lokalområdet ud fra følgende dagsorden: Hvad er godt ved vores område? Hvad er ikke så godt ved vores område? Hvad er både godt og ikke så godt ved vores område? Ellers anvendes de kendte proces værktøjer naturligvis ved tilvejebringelse af planerne. 9

10 En vigtig observation i forbindelse med valg af proces og værktøj er, at de bør være forholdsvis simple i forbindelse med de lokale udviklingsplaner. Ikke fordi borgerne i landdistrikterne ikke kan håndtere avancerede processer og værktøjer det viser gennemførelse af projekter i høj grad, at de kan. Der er blot en nærliggende risiko for, at jo mere avanceret proces og værktøj er, jo mere risikerer man, at selve planen bliver en facitliste eller målet i sig selv. Hvem har taget initiativet til planerne På samme vis som at planerne er forskellige i form, disponering og andet, er det også forskelligt, hvem der står bag initiativet til planerne. Nogle gange er planerne kommet til veje efter et lokalt ønske, andre steder har kommunen eller LAG taget initiativ, og i nogle tilfælde står en privat aktør bag initiativet. Kontakt til ildsjæle og foreninger kan nogle gange give indtrykket af, at der lokalt ikke er et konkret ønske om at få lavet planerne. Planerne opleves nogle gange som en unødig bureaukratisering af de konkrete og meget nære udfordringer, man står overfor. Det kan føre til en overvejelse over de ting, som fører til de lokale initiativer. Mange gange ses de som en reaktion frem for en aktion. Skal man tale om, at man lokalt skal planlægge, skal dette ofte ske på baggrund af hændelser, man ikke selv er herre over i lokalsamfundet. I forbindelse med et indlæg i et nyligt afholdt arrangement blev dette formuleret således: I landdistrikterne må man planlægge mod ting, man ikke ved, hvad er Det kan være skolen der bliver nedlagt, den kan være købmanden, der lukker, tomme huse, som får uhensigtsmæssige ejere eller lejere o.s.v. At initiativet til planlægningsarbejdet ikke så ofte kommer fra lokalområderne selv er heller ikke så overraskende, hvis man færdes blandt ildsjæle og foreningsfolk, idet bestyrelsesposter ofte er svære at få besat, medens det er væsentligt nemmere at mobilisere lokale borgere til arbejdsgrupper, når der skal laves et konkret stykke fysisk arbejde. Dette synspunkt er der opbakning til i forbindelse med mange af de kontakter, vi har haft i forbindelse med projektet. Og det er en væsentlig detalje at have med i betragtning, når man som beslutningstager tænker: lokaludviklingsplan eller ej. Erhvervsforhold I de planer, vi har haft fokus på i dette projekt, er der ikke meget fokus på erhverv. Planerne har overvejende fokus på attraktive levevilkår. 10

11 Erhverv indgår som ressourcer i forbindelse med nogle beskrivelser. Turisme og niche erhverv indgår også nogle steder i de fremadrettede planer. Dertil kommer, at nogle planer nævner betydningen af at kunne bevare landbruget som erhverv i landdistrikterne. Og det skinner igennem, at man generelt er glad for de virksomheder, som er placeret i landdistrikterne. Men konkrete erhvervstiltag er der stort set ikke i planerne. Dette er ikke overraskende, når man tænker på planernes indhold og formål planerne har som udgangspunkt ikke erhvervsmæssigt sigte og er udarbejdet af foreningsfolk og ildsjæle. Der har været gjort forsøg med at integrere erhverv i det lokale udviklingsarbejde, og der er deraf også nogle få erfaringer vedr. emnet. Blandt andet har konsulentfirmaet Niras afviklet et forsøgsprojekt med udgangspunkt i tre jyske kommuner 5. Projektet indeholder også et forslag til forretningsmodel. I projektet er vi ikke stødt på konkrete eksempler på, hvordan landdistriktsudvikling og erhvervsudvikling er direkte kombineret. Visdomsord For at vise engagementet i lokalområder og for at fremdrage karakteristika fra planerne er nedenfor indsat nogle citater fra nogle af de mange planer, vi har set i projektet. Mange gange høres fra ildsjæle og foreningsfolk fra lokalområderne forskellige variationer af følgende citat: Hvis vi ikke selv gør noget, så sker der ikke noget herude Denne tilgang kombineret med glæden over at bo i et landdistriktsområde og en oftest både praktisk og snusfornuftig tilgang til udfordringerne præger det lokale udviklingsarbejde og dermed også deltagelsen i udarbejdelse af lokale udviklingsplaner. Det har arbejdet med dette projekt også vist, og det illustreres fint af nedenstående anonyme (næsten) citater fra nogle af planerne: Ingen kan alt sammen kan vi det hele. Den bedste måde at forudsige fremtiden på, er at skabe den selv. I No siger vi YES til udvikling. Du mener - jeg mener - vi gør. Kun døde fisk flyder med strømmen. Vi har mange aktiviteter at gå til i kort afstand men vi går gerne længere. Sammenhold giver kræfter til forandring. 5 Strategisk forretningsplanlægning i landdistrikterne, erfaringsopsamling. NIRAS

12 Områder, som har arbejdet systematisk med planer Det er tidligere anført, at er der ikke er nogen systematisk metode bag udvælgelsen af de områder, som har arbejdet mere systematisk med at udarbejde lokale udviklingsplaner. De tre kommuner, som er med i dette afsnit er udvalgt efter en tilfældig søgning. Også som beskrevet tidligere har vi i rapporten begrænset teksten til emnet lokale udviklingsplaner. Teksten om de enkelte kommuner og landdistrikter i det efterfølgende afsnit yder derfor slet ikke retfærdighed til de mange input, vi har fået til projektet. Hvert område ville med sin mangfoldighed kunne fortjene en rapport, men for ikke at tabe målet med rapporten og projektet af syne, har vi været nødt til at begrænse. Vejen Kommune Om Vejen Kommune Vejen Kommune har ca indbyggere, hvoraf over halvdelen bor udenfor de større byer ca. 1/3 af kommunens borgere bor i landdistrikterne. Kommunen har haft et stabilt indbyggertal gennem de seneste år, og indbyggerantallet forventes iflg. befolkningsprognoserne at holde sig stabil er endda svagt stigende i den kommende 25 års prognose. Kommunen og landdistrikterne Vejen Kommune har vedtaget en temaplan for landdistrikter 6. Planen tegner de overordnede konturer for kommunens indsats overfor og samarbejde med landdistrikterne. I planen tilkendegives det blandt andet, at kommunen vil: Fastholde bæredygtige lokalsamfund. Understøtte lokalområderne i den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Understøtte nærdemokratiet, give lokal indflydelse og inddrage. I temaplanen kan man også læse en erkendelse af, at det at ville bo på landet oftest er et valg, den enkelte borger træffer, og i det valg ligger også en erkendelse af, at service og faciliteter ikke altid findes i samme omfang som andre steder i kommunen. Hos Vejen Kommune er en fast kontaktperson, som varetager samarbejdet mellem kommunen og landdistrikterne. I det hele taget gøres der i kommunen meget ud af at være i dialog med landdistrikterne, blandt andet kan nævnes: 6 Det gode hverdagsliv leves i Vejen. Temaplan for landdistrikter. Vejen Kommune,

13 Der er nedsat et landdistriktsudvalg, som består af politikere og repræsentanter for landdistrikterne. Udvalget skal være bindeled mellem lokalrådene og kommunen. Et årligt møde mellem lokalrådene og kommunes økonomiudvalg, hvor de lokale ønsker og tanker kommer på bordet. Indsatsen over for landdistrikterne virker velorganiseret og overvejet, og dette indtryk underbygges også af de interviews, der er foretaget blandt aktive foreningsfolk og ildsjæle der fornemmes en generel tilfredshed med kommunens indsats over for landdistrikterne. Som formanden for et af lokalrådene udtrykker det i forbindelse med et interview: Over halvdelen af kommunens befolkning bor i landdistrikterne, så Fællesrådet har gjort meget ud af at fortælle kommunen, at vi er i flertal, så de er nødt til at lytte. Og det synes jeg også at kommunen har været gode til, fordi de indkalder til møde en gang årligt, hvor vi mødes med embedsmænd og politikere og får drøftet tingene igennem. Det har fungeret rigtig fint, synes jeg. Landdistrikterne i kommunen Der er 21 landdistriktsområder i Vejen Kommune, hvert landdistrikt har et lokalråd, som er talerør for området og organiserer de lokale tiltag. Lokalrådene er organiseret i et Fællesråd, som blandt andet har kontakten til Vejen Kommune i forbindelse med møderne med økonomiudvalget. Den kontakt, som har været til lokalområderne gennem dette projekt efterlader det indtryk, at den lokale udvikling trives i Vejen og tingene sker i vid udstrækning i en fælles forståelse med kommunen. Udviklingsplanerne i Vejen LAG Vejen har taget initiativet til planerne og understøttet processen, blandt andet ved at stille en skabelon og vejledning til rådighed for planerne. Det er værd at bemærke, at alle områder har udarbejdet en udviklingsplan. Ikke alle planer holder sig strengt til det opstillede koncept, men netop denne differentiering og den mærkbare forskel mellem forskellige lokalområder er ofte med til at skabe dynamikken i landdistrikter, og sådan fornemmes det også, når man læser udviklingsplanerne fra Vejen: Der er en del fælles træk omkring ønsket med at få forbedret forskellige fysiske anlæg, med at få markedsført sit område bedre og få nogle flere tilflyttere, men der fornemmes også en grundlæggende glæde og stolthed over at bo i landdistrikterne i Vejen. Som det ses i mange andre udviklingsplaner er handledelen måske ikke nødvendigvis altid formuleret 100 % skarpt, men i stort set alle konklusioner får man et klart billede af, hvad man vil arbejde med, og oftest er der lagt op til, at arbejdsgrupper skal arbejde videre med de konkrete projekt tiltag. I de afholdte interviews er der også en erkendelse af, at det ikke er nok at få lavet planerne, det er vigtigt, at nogen tager de videre forløb på sig. 13

14 At lokale udviklingsplaner ikke i sig selv gør, at man får opfyldt alle sine ønsker illustreres af en udtalelse af formanden fra et af lokalrådene: Man får jo ikke alt, hvad der står på ens ønskeseddel. Men så har vi fået nogle andre ting. Citatet giver god mening i forhold til de oplevelser dette projekt med arbejdet med lokale udviklingsplaner: De fungerer ikke nødvendigvis som facitlister, men kan være med til at sætte gang i nogle processer, som måske så giver afkast på en anden måde, end man lige havde tænkt sig. Det er lokalrådene, som har været ansvarlige for de enkelte planer, og oftest er de videre forløb også forankret i regi af lokalrådene. I Vejen opleves også et kendetegn for planerne, som ses andre steder, nemlig at processen med at tilvejebringe planerne anses som ligeså vigtig som selve planerne. Det at få drøftet visioner og muligheder for sit lokalområde med naboen og dem, der bor i den anden ende af sognet, har et formål i sig selv og er uden tvivl med til at skubbe til fællesskabet og de nye initiativer i lokalområderne. Og at det ikke altid er absolut enighed, som fører til udvikling, illustreres af endnu et citat fra en lokalråds formand: Der er jo altid nogen, der er uenige, men det har mest været dem, der ikke har deltaget. Men arbejdet har givet en samling, det har givet en dialog om de udviklingsområder, som vi har sat op. Det er bare ikke gået så hurtigt, som vi gerne ville. Alt i alt giver kontakten til Vejen og landdistrikterne her det indtryk, at udviklingen i landdistrikterne er i god gænge. Man er realistisk om, at ikke alt kan lade sig gøre, at der er nogle trends og mekanismer, som gør, at landdistrikterne også her har udfordringer, men via et stærkt lokalt initiativ og sammenhold og ikke mindst i et tæt samarbejde med kommunen lykkes tingene meget godt. Og udviklingsplanerne og processen omkring dem har været med til at styrke udviklingen. Holstebro Kommune Om Holstebro Kommune Holstebro Kommune, som foruden den tidligere Holstebro Kommune også siden den seneste kommunalreform består af de tidligere nabokommuner Ulfborg-Vemb og Vinderup, er måske ikke, hvad der kan opfattes som en traditionel landkommune. Centerbyen Holstebro huser noget over halvdelen af kommunens samlede indbyggertal. Der bor ca indbyggere i kommunen, og heraf har ca bopæl i Holstebro by. I mange borgeres opfattelse er byen derfor formentlig at betragte som en købstadskommune. 14

15 Kommunen har samlet set haft befolkningsfremgang siden kommunesammenlægningen, og prognoserne forudser også, at befolkningstallet vil stige i de kommende 25 år. Kommunen og landdistrikterne Trods størrelsen på centerbyen har Holstebro dog status af LAG kommune i såvel det afsluttede program og i det nye, og med et samlet areal på godt 800 km 2 er der også mange landområder i kommunen. Landdistrikterne og udviklingen af disse har også politisk prioritet. Det daglige samarbejde mellem kommunen og landdistrikterne går gennem en fast lkontaktperson, som er tilknyttet planafdelingen. Gennem de seneste år har landdistriktsudviklingen foregået i et tæt samarbejde med LAG. Kommunens og LAGs engagement i forhold til landdistrikterne hviler meget på hjælp til selvhjælp princippet: Der er blevet sagt med en vognstang: Hvis I sidder på jeres hænder og venter på at der kommer nogen og gør noget, så kommer I til at vente længe. Derimod, hvis I er proaktive, så vil vi gerne hjælpe. Det er hjælp til selvhjælp hele vejen igennem. LAG-koordinator i Holstebro. Landdistrikterne i kommunen Der er 21 sogne- borgerforeninger i Holstebro Kommune. Den kontakt, som vi her i projektet har haft til nogle af disse, efterlader det indtryk, at landdistrikterne i Holstebro Kommune generelt er aktive. Der er mange lokale projekter, ideer og ildsjæle. De afholdte interviews vidner også om, at kontakten til kommunen er god. Samarbejdet fungerer tilsyneladende direkte og ubureaukratisk, og specielt samarbejdet med landdistriktskoordinatoren virker godt. Vi har jo et talerør igennem Niels (kontaktperson hos Holstebro Kommune, red.). Det er rigtig godt, for nogle gange har vi været i tvivl om, hvem man skulle kontakte. Så har vi kontaktet Niels, og så har han kunnet hjælpe med at få os ført videre. Citat fra bestyrelsen i en af sogneforeningerne. Der er ikke gennemført interviews med alle foreningerne i landdistrikterne, men blandt de borger- og sogneforeningsrepræsentanter, som har medvirket i projektet, kan måske anes en lokal opfattelse af, at nogle af sognene langt fra centerbyen oplever, at det er svært at komme igennem med forslagene, og at man ser det som, man Holstebro Kommune måske mere har fokus på Holstebro som købstadskommune end landdistriktskommune. Blandt andet illustreret ved følgende citat fra en formand for en af sogneforeningerne: 15

16 Det er meget det, det handler om, når der skal prioriteres kommunale midler til noget. Men folk fra Holstebro kunne lige så godt tage herud for at benytte en unik ting, muligheden er der, men sandsynligheden for at flere vil få glæde af det, hvis det ligger i Holstebro er mere åbenlys. Og jeg fornemmer, der er en forventning til, at det er os, der skal køre til Holstebro for at benytte et offentligt tilbud. Forholdet, at nogle lokalområder føler sig som udkant i udkanten er ikke ualmindelig og kendes også fra kontakter i andre kommuner og i andre projekter. Udviklingsplanerne i Holstebro Planerne i Holstebro er et af de første strukturerede forsøg på at udarbejde lokale udviklingsplaner. Initiativet er taget i 2008 af Holstebro Kommune og LAG Holstebro ud fra en konkret strategi med overskriften Kurven skal knækkes livskvalitet og bosætning. I overensstemmelse med tankerne om hjælp til selvhjælp forudsatte udarbejdelse af planerne et stort lokalt engagement det blev forventet, at sogne- borgerforeningerne var aktive medspillere i processen. I oplægget til planerne var opstillet følgende forventninger. Planerne skulle: Vise nye veje og medvirke til at skabe fremskridt. Synliggøre områdets kvaliteter og muligheder. Styrke samarbejdet, i lokalområdet og mellem lokalområdet og kommunen. Bygge på stærk lokal forandring. Det er tydeligt, at der er ofret en del ressourcer på planerne. Kommune og LAG har medvirket aktivt, og et eksternt konsulentfirma har været involveret i proces og udfærdigelse af planerne. Der er anvendt en fast skabelon for planerne, ligesom der beskrives en fælles metode, som har omfattet en byvandring, hvor man i fællesskab har set på området, efterfulgt af et fælles møde, hvorefter et udkast til planen er blevet udarbejdet. Udkastet har så været drøftet i lokalområdet, og forslag til ændringer er blevet indarbejdet. I forbindelse med projektet er det oplyst, at planerne står for at skulle revideres i løbet af kort tid. Som værktøj i lokal udvikling fremstår planerne meget anvendelige: Det tætte samarbejde med kommunen omkring udfærdigelsen gør, at planerne naturligt kommer til at ligge i forlængelse af den kommunale planlægning. Den systematiske tilgang giver en ensartet tilgang til områderne. Hvor nogle planer i beskrivelserne af områderne ofte bliver lidt lange og lidt ukonkrete, rummer Holstebro planerne en spændende tilgang til dette med et fast indslag Sådan er vi og et afsnit om vision og værdier. Planerne har en konkret og handlingsorienteret afslutning med definerede indsatsområder og en handleplan. 16

17 De lokale udviklingsplaner for lokalområderne i Holstebro fremstår som et af de mest sammenhængende og konkrete eksempler på, hvordan planerne kan være et værktøj, som giver mulighed for en sammenhængende udviklingsproces mellem lokalområder, kommune, LAG og andre interessenter. De afholdte interviews indikerer også, at dele af planerne rent faktisk er blevet realiseret, og at realiseringen heraf også har haft betydning for sammenholdet i lokalområderne, f.eks. illustreret af dette citat fra en repræsentant fra en af borgerforeningerne: Der er kommet en del af dem, vi normalt ikke ser. Nogle er kommet med kaffe og kage, andre har arbejdet med en skovl. Det er en helt anden snak, man får, når man arbejder med sine hænder på den måde. Som andre steder tyder det på, at processen omkring tilvejebringelse af planerne har været vigtig. Planerne har givet anledning til lokale drøftelser af, hvad man ønsker for sit område, og hvordan man ønsker fællesskabet indrettet. Svendborg Kommune Om Svendborg kommune Kommunen har ca indbyggere, hvoraf lige knapt halvdelen bor i selve Svendborg. Der har været et næsten konstant befolkningstal gennem de seneste år, medens prognoserne peger på, at der vil være et fald i de kommende år. Som de fleste landkommuner er Svendborg Kommune opstået ved sammenlægning af flere mindre kommuner, i dette tilfælde Svendborg, Gudme og Egebjerg. Kommunen og landdistrikterne Svendborg Kommunes kontakt til landdistrikterne foregår primært gennem en fast kontaktperson. Samarbejdet med landdistrikterne har tidligere haft et landdistriktsudvalg, men det er nu valgt at nedlægge dette, og i stedet er indført en model, hvor landdistriktsområdet indføres som fast del i alle udvalg, konkret ved at næstformanden i udvalget får ansvaret for denne opgave. I forhold til landdistriktssamarbejdet har man flyttet fokus fra at have en formaliseret dialog med lokalråd, sogneforeninger eller andet til at have fokus på aktiviteterne og ildsjælene. Denne tilgang er udtryk for et bevidst valg og en tro på, at det er den bedste måde at støtte den lokale udvikling. 17

18 Svendborg Kommune har også nedlagt det formelle udvalg Nærdemokratiudvalget og erstattet det med en mere uformel ordning, hvor repræsentanter for landdistrikterne efter aftale har mulighed for at mødes med formændene for de politiske udvalg. Kommunens kontakt til landdistrikterne får derved en mere uformel karakter, end den kendes fra andre kommuner til gengæld kan ordningen få den virkning, at det bliver lettere for den enkelte borger og det enkelte projekt at komme i kontakt med kommunen. Citat fra Svendborg Kommune, kontaktperson til landdistrikterne: Vores politikere ønskede ikke sådan en formel organisering, for det var ikke den måde, vi troede på at vi kunne skabe liv på landet. Det var mere ved at folk selv ville hinanden. Svendborg Kommune har endvidere støttet lokale projekter med økonomiske bidrag. Landdistrikterne i kommunen Landdistrikterne i kommunen er opdelt i syv forskellige områder. Det billede, projektet giver af områderne, er meget lig lokalområderne andre steder: Den lokale kreativitet og de lokale projekter trives, og der er mange små og store initiativer, som kommer til verden. Der er ikke nogen entydig konklusion på, hvordan samarbejdet med kommunen fungerer. I den forbindelse kan ses på to citater fra to af repræsentanterne for landdistrikterne: Man har ikke nogen struktur i forhold til at tale landdistriktsudvikling i kommunen. Når kommunen skal kommunikere med os, finder de en eller anden, der har markeret sig i lokalsamfundet og så håber de at de vil sende det videre ud i området. Så jeg oplever, at der er et stort kommunikationsproblem i kommunen i forhold til os i landdistrikterne. Hvis man selv kommer med nogle ideer - og måske har noget økonomi selv - så lytter de meget mere. De lytter til os. Det er ikke altid, vi er enige, men de lytter til os. At der er forskellige meninger er i sig selv ikke problematisk nærmere tvært imod. Det ses blot som et eksempel på, at forskelligheden findes i landdistrikterne. Og er en af styrkerne ved disse. De forskellige synspunkter kan også ses som en konsekvens af den kommunale tilgang til kommunikationen med landdistrikterne, hvor man vægter den direkte kommunikation med ildsjælene og projekterne frem for den mere formelle og strukturerede kontakt. Forskelligheden og kommunens tilgang til landdistrikterne gør, at Svendborg vil være et relevant område at lave en opfølgning på senere hen. 18

19 Udviklingsplanerne i Svendborg Planerne er baseret på et initiativ fra LAG Svendborg under overskriften Hvor skal vi hen du?. Formålet med planerne har blandt andet været: At kvalificere arbejdet med den lokale udvikling. At forankre udviklingsprocessen lokalt. At formulere drømmene og visionerne for lokalsamfundene og klarlægge hvordan de realiseres. At danne basis for attraktive levevilkår og gerne fremme tilflytning. Processen med planernes tilvejebringelse er også kendt fra andre planer, en lokal proces, hvor man ved analyser og debat når frem til fælles forståelse for, hvad man vil fremme med planerne. Som andre steder er det også indtrykket, at processen med tilvejebringelse af planerne har været lige så vigtig som planerne i sig selv. Dette understøttes blandt andet af dette citat fra et interview med en af repræsentanterne for lokalområderne: Spørg borgerne: hvad er det, vi vil med vores område. Og der skal man sørge for at få så mange generationer og årgange med som muligt for at få planen så bred som muligt. Der er utrolig mange foreninger i sådan et lokalsamfund, og her skal man sørge for at få dem, der sidder på de ledende poster med i det. De planer, som vi har haft med i projektet fra Svendborg, har i hvert fald to fælles træk: De vidner om, at der er lagt et meget stort lokalt engagement i dem. De er ret konkrete i forhold til de tiltag, planerne skal munde ud i. En af begrundelserne for at sætte gang i arbejdet med planerne i Svendborg har været, at man ønskede at sætte struktur og strategi på de mange ideer, som findes i lokalområderne, og når man ser planerne, virker det som om, denne del er lykkedes meget godt. De afholdte interviews har også dokumenteret, at en del af de påtænkte projekter i planerne allerede er realiseret, og at planerne har ført til yderligere udvikling i de involverede områder. 19

20 Områder, som ikke har arbejdet systematisk med planer For dette afsnit skal gentages synspunkterne fra det foregående om, at der ikke ligger systematiske overvejelser bag udvælgelsen af kommunerne, og at materialet ville have været væsentligt mere omfattende, hvis emnet havde været landdistriktsudvikling generelt. Ved hvert område nævnes, hvordan forholdene omkring planerne har været. Kalundborg Kommune Om Kalundborg Kommune I kommunen bor godt indbyggere. Gennem de seneste år har befolkningstallet været svagt faldende, og ifølge prognoserne vil antallet af borgere også falde over de kommende år. Over 1/3 af borgerne bor i centerbyen Kalundborg, og over 40 % bor i landsbyer under 200 indbyggere eller landdistrikterne. Selv om der findes en del industri i og omkring centerbyen Kalundborg, betragter man primært kommunen som en landkommune. Geografisk er det lidt specielt for kommunen, at centerbyen ligger i det ene hjørne af kommunen og ikke omkring midten. Dette faktum gør, at der fra nogle områder er langt til centerbyen, og at man nogle gange er orienteret mod større byer i nabokommunerne. Foruden fraflytningen fra kommunen foregår der også og forventes fortsat at ville foregå en urbanisering inden for kommunen. Faldet i befolkningstallet sker udpræget fra de mindre landsbyer og landdistrikterne. Kommunen og landdistrikterne Der er nedsat et landdistriktsudvalg, som arbejder med de overordnede spørgsmål for området. Udvalget består af politikere og repræsentanter for landdistrikterne. Derudover har landdistrikterne en fast kontaktperson på rådhuset. Kontaktpersonen tager mod de konkrete henvendelser og er med til at fordele disse til de relevante afdelinger. Kalundborg er i færd med at formulere en landdistriktspolitik, ligesom en politik for bosætning er i støbeskeen. Der er ikke et formaliseret samarbejde med landdistrikterne bortset fra møderne i landdistriktsudvalget, men der foregår alligevel løbende kontakt, som ofte udspringer af henvendelser fra lokalområdet til kommunen. 20

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

Værdien af landdistriktsudvikling i praksis

Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Gennemført af Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening Delrapport for projekt i samarbejde med Videncentret For Landbrug, Landbo Nord og Gefion Stemningsbilleder

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Landsbyforum spørg til manglende midler til udviklingspuljen, Landdistriktskoordinatoren sender en forklaring på dette.

Landsbyforum spørg til manglende midler til udviklingspuljen, Landdistriktskoordinatoren sender en forklaring på dette. Referat Landdistriktsudvalget Torsdag den 13. oktober 2011 kl. 17.00 19.00 Sted: Sønderborg Rådhus Lokale 424 Afbud fra:marianne T. Tom Holten. 1. Orientering Landsbyforum: Udviklingsplaner Kursus Infoland

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Lokalområdets mål og plan for indsatsen 2015 til 2017

Lokalområdets mål og plan for indsatsen 2015 til 2017 Mål og plan for indsatsen i Landsbyens Skoledistrikt for 2015 til 2017 Lokalområdets mål og plan for indsatsen 2015 til 2017 Dette skema skal ikke anvendes, men kan anvendes. Skemaet kan anvendes som redskab

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til

3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til Referat fra møde i: Lokalrådet Hatten Dato: 9.4.2014 Deltagere på mødet: Torben, Else Marie, Jørgen, Hanne, Marianne (suppleant) Fraværende: Niels, Conni, Mette (suppleant) Udarbejdet af: Erna Storgaard

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN

Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN Visionen og målsætning Når dette projekt er afsluttet har unge og ældre ildsjæles allerede eksisterende aktiviteter og interessesfære

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne

Læs mere

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern Bilag E 2 SWOT analyse udviklingsstrategi for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. Indledning. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i bilag E 1, som skal understøtte analysen og ses i sammenhæng hermed. Desuden

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20

LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 LAG Randers, Skive, Viborg og Djursland; Fælles høringssvar til Udkast til Landdistriktsprogrammet 2014-20 Indledningsvist vil vi sige, at der er mange positive elementer i udkastet til det nye Landdistriktsprogram.

Læs mere

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt.

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt. Referat fra Generalforsamling afholdt den 13. marts 2013 Generalforsamlingen startede kl. 18.00 med spisning (stegt flæsk og persillesovs), hvori ca. 60 voksne og børn deltog. Glædeligt med det store fremmøde.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

SOL. Lokal Udviklings Plan (LUP) for ovenover alting - stråler moder. for INDHOLD. 1. Planens status og formål. 2.

SOL. Lokal Udviklings Plan (LUP) for ovenover alting - stråler moder. for INDHOLD. 1. Planens status og formål. 2. for ovenover alting - stråler moder SOL INDHOLD 1. Planens status og formål 2. Om Stege og Omegn 3. SWOT lokalrådets vurdering af lokalområdets potentialer 4. Vision 5. Potentialer og indsatsområder /

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER LANDSBYER OG YDEROMRÅDER WORKSHOP FREMTIDENS BYFORNYELSE Randers Kommune Ny Randers Kommune Den nye Randers Kommune er en sammenslutning af tidligere Randers, Purhus og Nørhald kommuner samt dele af Sønderhald,

Læs mere