samfundsfagsnyt Skriftlig prøve 2010 tre eksemplariske besvarelser Mellemøstportalen nyt undervisningssite 179» september 2010

Transkript

1 179» september 2010 samfundsfagsnyt Skriftlig prøve 2010 tre eksemplariske besvarelser Mellemøstportalen nyt undervisningssite foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 180: 15. nov Redaktion: Marie-Louise Bach, Susan Pauli Petersen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / samfnyt@gmail.com Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Marie-Louise Bach Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til samfnyt@gmail.com Indhold Fra bestyrelsen Generalforsamling i FALS Facebook-gruppe ramt af usynlighed 4 Nyt fra fagkonsulenten 5 Artikler Skriftlig prøve i samfundsfag Eksemplarisk besvarelse Andreas Lind 15 Eksemplarisk besvarelse Jakob Michaelsen Pethick 24 Eksemplarisk besvarelse digital eksamen Signe Gellert Hansen 33 Mellemøstportalen øvelser til studieretningsprojekter på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) 44 Anmeldelser 54 Bestyrelsen 65 Øvrige adresser 66 Forsidefoto: Marie-Louise Bach. Miniprøve med digital eksamen på Nyborg Gymnasium 2

3 Generalforsamling i FALS 2010 Fals indbyder alle medlemmer til generalforsamling. Torsdag den 4. november 2010 Kl på Best Western Nyborg Strand, Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg, tel: Dagsorden: Valg af ordstyrer og referent Bestyrelsen beretning Kassererens beretning Forlagets beretning Kandidatopstilling På valg er: Tilmelding til generalforsamling for de personer, som ikke deltager i generalforsamlingskurset til et medlem af bestyrelsen/formand d Ønsker til punkter til dagsordenen skal være formanden i hænde seneste d Kandidater til bestyrelsesvalget skal kontakte bestyrelsen eller møde frem på generalforsamlingen. Se kursusprogram og tilmeldingsmærke under kursus-sektionen. Jon Urskov Pedersen (Genopstiller ikke) Diana Lykke Trankjær (Genopstiller ikke) Anders Hassing (genopstiller) Janne Bisgaard Wikman (genopstiller) Valg af revisor og revisorsuppleant Evt. samfundsfagsnyt september

4 Facebook-gruppe ramt af usynlighed af Anders Hassing Flere medlemmer har forgæves søgt efter FALS Facebook-gruppe og spekuleret i årsagerne til dens forsvinden. Men der er hverken tale om hemmelige udrensninger eller en bevidst nedlæggelse af gruppen. I stedet er den blevet offer for det, Facebook kalder et teknisk forhold, der vedrører gruppens synlighed. Intet indhold er angiveligt forsvundet, og firmaet oplyser også, at der arbejdes på at løse problemet. Indtil da må man benytte sig af de ganske mange andre informationskilder om faget og foreningen, heriblandt og dette blad. 4 samfundsfagsnyt september 2010

5 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Nye læreplaner og vejledninger Alle de nye læreplaner og vejledninger ligger på > Gymnasiale uddannelser > Fagene > Samfundsfag eller direkte på uddannelser/fagenes%20sider/fag%20s-aa. aspx eller via link fra min side på emu en. De nye læreplaner og vejledninger træder i kraft 1. august 2010 og har virkning for de elever, der påbegynder gymnasiet eller hf 1. august 2010 eller senere. Overgangsregler For elever, der er startet gymnasiet eller hf inden 1. august 2010, gælder de gamle læreplaner og vejledninger. Skolens leder kan dog for disse elever beslutte, at der undervises og eksamineres efter de nye læreplaner i samfundsfag B, men ikke i samfundsfag A (stx-bekendtgørelsen 154). Man kan altså på skolen selv vælge, om de nuværende 2.g ere og 2.hf ere med samfundsfag B skal undervises efter den gamle eller den nye læreplan. For samfundsfag A skal de nuværende 2.g ere og 3.g ere undervises og eksamineres efter den gamle læreplan. Den skriftlige prøve i 2011 og 2012 formuleres ud fra den gamle læreplan. Når de nuværende 1.g ere går til skriftlig prøve i samfundsfag A i 2013, formuleres opgaverne ud fra den nye læreplan. De gamle læreplaner og vejledninger findes stadig på De gamle læreplaner har ganske vist et vandmærke med historisk, men de gælder altså stadig for ovennævnte elever. Kortere vejledninger Alle nye vejledninger er forkortet markant, så de er mere overkommelige at læse. Afsnit om faglige mål, kernestof og eksamen er dog ikke forkortet. Nye afsnit De nye afsnit i læreplanerne er udfoldet i vejledningerne. Det gælder nye afsnit om y Eksamen y Fagets identitet og metode yskriftlighed y Beregninger og diagrammer (A og B) y Magt og meningsdannelse (A) y Lineær regression, chi 2 -test og ligning for multiplikatoren (A) Desuden er der nye afsnit i vejledningerne bl.a. om ykarakterbeskrivelse y Synopsis, problemformulering og problemstillinger (A og B) y Kvalitativ og komparativ metode y It samfundsfagsnyt september

6 nyt fra fagkonsulenten y Opdatering mht. hvilke begreber, der er centrale y Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve er sat ind i vejledningen med en udvidet beskrivelse af notat (A) y Teorier, som eleverne forventes at kunne anvende til den skriftlige prøve mm, er nævnt under kernestof og faglige mål (A) y At undervisningen på B og KS kan gøres mere international ved at begreber/teorier anvendes både på danske og udenlandske samfundsforhold KS På > Gymnasiale uddannelser > Fagene > Kultur- og samfundsfaggruppen findes den nye læreplan og den nye vejledning for KS, som gælder for kursister, der starter efter 1. august Nuværende 2. hf ere skal til prøve efter den gamle læreplan i KS (hf-bekendtgørelsen 82). Der er ændringer i faglige mål, kernestof og især i eksamensformen som følge af Folketingets vedtagelse om at sammenlægge KS og EP: Senest 2 uger før sidste undervisningsdag trækker kursisterne et prøvemateriale til et af de mindst 4 fællesfaglige forløb og skal herudfra udarbejde et projekt i form af en synopsis på 2-3 sider, som præsenteres til den mundtlige prøve. Projektet/synopsen udarbejdes i ca. 25 timer fordelt over mindst 2 uger. Lærerne vejleder kursisterne. Kursisten skal selv finde væsentligt materiale og kunne anvende det kritisk til besvarelse af synopsens problemformulering. Eksaminationstiden er fortsat 45 minutter, hvor kursisten har minutter til at fremlægge synopsen. Konkurrence om flådens rolle I anledning af sit 500 års jubilæum, har flåden udskrevet en konkurrence, hvor elever kan skrive sig til en sejltur til Grønland eller Færøerne med et højteknologisk krigsskib. Det overordnede tema er Den danske flådes rolle i en globaliseret verden, i fortiden, i nutiden eller i fremtiden. Afleveringsfristen er 27. oktober. Se om produktkrav og ideer til udfoldelse af opgaven inden for samfundsfag mm. Opgaven kan samtidig være en opgave i international politik. Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Spørg på fagkonsulentens blog På fagkonsulentens blog kan du nu stille spørgsmål om de nye læreplaner og vejledninger. Kurser og konferencer efterår /9. Regionalmøde. Frederikssund Gymnasium. 9-10/9. Regionssekretærkursus. Horsens. Undervisningsministeriets regionale konferencer om AT: 16/9. Mariagerfjord Gymnasium 23/9. Høje-Taastrup Gymnasium 29/9. Københavns Åbne Gymnasium 7/10. Rødkilde Gymnasium Temadag om Danmarks relationer til Mellemøsten (Udenrigsministeriet, Fals mm): 5/10. Odense Katedralskole. 6/10. Egå Gymnasium 12/10 Eigtveds Pakhus/UM 7/10. Diskursanalyse. Det Frie Gymnasium. 6-8/10. Udviklingskursus om KS. Nyborg. 6 samfundsfagsnyt september 2010

7 nyt fra fagkonsulenten 4-5/11. Generalforsamlingskursus i Nyborg bl.a. med fagkonsulenten om de nye læreplaner og vejledninger. Kursus om samfundsfag og matematik, som annonceres i Fagkonsulentens nyhedsbrev. Hold øje med kurser på Skriftlige prøvesæt 2010 Alle skoler vil medio september modtage et eksemplar af alle skriftlige prøver 2010 og dvs. fem prøver i samfundsfag: Sæt 1 og sæt 2, it-prøven, en ordinær sygeprøve og en it-sygeprøve. Så her er mange gode opgaver til undervisningen Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt september

8 Skriftlig prøve i samfundsfag 2010 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2010 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,05, og 2,7 % bestod ikke prøven. Gennemsnit og dumpeprocent for 2010 er helt de samme som i Spredningen er lidt større i 2010 end i 2009: Der er lidt færre 7-taller, og lidt flere der har fået 12 og 02. Gennemsnit for de to ordinære sæt i 2010 er stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende, da det indikerer, at eleverne har været stillet lige til de to prøver. 9 ud af 10 skoler havde valgt at placere skriftlig samfundsfag således, at 9 ud af 10 elever fik sæt 2. Gennemsnit for opgaverne i it-forsøget ligger over de ordinære opgaver. Det kan dels skyldes, at eleverne i it-forsøget hvert halve år har været til prøve under terminslignende forhold, og at alle hold er studieretningshold (se nedenfor). Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag er i 2010 på 6,31 og ligger noget højere end gennemsnit for samfundsfag A som valgfag på 5,55 (tabel 2). Der er markant flere elever på valgfaget, der får 02 eller 00, end på studieretningsfaget. Der var samme tendens i 2009, og det bekræfter desværre, at det på valgholdene er sværere end på studieretningsholdene at træne eleverne til den skriftlig prøve. Det kan fortsat stærkt anbefales at placere elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i Sæt 1 Sæt 2 It Total Gn.snit 6,1 6,04 6,5 6,05 6,05 6,2 12 3,7 4,2 7,5 4,1 3, , ,4 17,9 17,6 18,6 7 35,5 32,7 33, ,3 36,2 4 31,4 30,5 31,1 30,6 30,3 27,2 2 9,2 11,9 7,5 11,7 10,9 11,8 0 2,7 2,7 1,8 2,7 2,6 2,2-3 0, ,1 0,06 Antal samfundsfagsnyt september 2010

9 studentereksamen 2010 Tabel 2. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i fordelt efter studieretningsfag og valgfag SR-fag Valgfag Total SR-fag Valgfag Total Gn.snit 6,31 5,55 6,05 6,23 5,65 6, ,5 3,4 4,1 3,5 2,9 3, ,6 14,7 17,9 18,8 15,1 17,6 7 34,6 29, ,4 32,1 35,3 4 29,7 32,2 30,6 30,1 31,5 30,3 2 9,7 15,5 11,7 9,5 13,9 10,9 0 1,8 4,5 2,7 1,7 4,2 2, ,1 0,1 0,1 Antal Note: Tabel 1 og 2 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C. Tabel 3. Første-censorernes karakter for sæt 2 fordelt på valg af delopgave 1. censor sæt A B C Sæt Gennemsnit 6,1 6 6,4 6,1 Fordeling % Integration inkl. notat EU Global økonomi 12 4,6 5,5 7 5, , ,4 18,6 7 32,4 31,5 29,9 31,3 4 30,3 28,3 25,5 28,6 2 11,8 13,7 12,9 12,9 0 2,7 4 3,1 3,4-3 0,1 0 0,1 0 Opgaver 6468 Delopgaver % og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder, der trænes på B-niveau, således at eleverne på valgholdene i 3.g har nogle fælles færdigheder at bygge videre på. I tabel 3 ses den typiske tendens til, at økonomiopgaver vælges af færrest elever, der til gengæld opnår et højere gennemsnit og flere topkarakterer. Den sociologisk-politiske opgave med notat i spørgsmål 3 blev valgt af 1/3 af eleverne, som opnåede samme gennemsnit som elever, der valgte delopgave B om EU. Der er stor forskel i karaktergennemsnit for de mange hold. For hold med mindst 10 elever er højeste gennemsnit 9,00 og laveste gennemsnit er 2,40, og 6 hold har fået et gennemsnit på samfundsfagsnyt september

10 studentereksamen ,5 eller derover, og 6 hold har fået 3,5 eller derunder. Der er således fortsat et stort behov for, at man blandt kollegerne på den enkelte skole og på tværs af skolerne hjælper hinanden med, hvad der kræves til den skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt træner eleverne i disse færdigheder. Jeg har skrevet til de 6 skoler med hold med mindst 10 elever, der har fået over 8,5 i snit, og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. Jeg har også skrevet til de 6 skoler med hold med mindst 10 elever, der har gennemsnit på 3,5 og derunder og anmodet rektor om at indsende en redegørelse for eventuelle særlige forhold, der kan have været medvirkende til de lave resultater. Man kan fagkonsulentens side på emu en hente det vejledende notat Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig samfundsfag, som samler vejledningen om alle opgavetyperne. Notatet er indskrevet som en del af den nye vejledning for samfundsfag A. 2. Opgavesættene Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en meget stor andel af de faglige mål og dækkede kernestof indenfor alle fagets discipliner. Der blev i år bevilget penge til udarbejdelse af en bedømmelsesvejledning for de to ordinære opgavesæt, og man kan her se, hvilke krav der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver. Bedømmelsesvejledningerne ligger på fagkonsulentens side på emu en. I it-sættet var der i sammenligningsopgaven tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages teorier om international politik: Sammenlign de opfattelser af internationalt samarbejde, som kommer til udtryk i bilagene B1, B2 og B3. I besvarelsen skal du inddrage teori om international politik. Censorernes tilbagemelding var, at denne præcisering klart løftede det faglige niveau i besvarelserne mht. anvendelse af teorier. Det kan derfor forventes at denne type præciseringer også vil forekomme i fremtidige opgaver. Censorerne til it-opgaverne var enige om, at opgaverne havde fundet sit rette leje mht. grad af inddragelse af nettet. I undersøgelsesopgaver er der typisk et lidt mindre udleveret bilagsmateriale end i ordinære opgaver, og der skal til gengæld inddrages supplerende materiale som kan være fra nettet, men også kan være fra medbragt materiale. I diskussions- og notatopgaver er brug af nettet en mulighed, men ikke et krav. Hvis man bruger nettet skal der angives kilde. Udlevering af opgaven i digital form har betydet, at der typisk udleveres et TV-klip fra en tale, et interview, en nyhedsudsendelse eller et debatprogram samt en tabel i regneark med absolutte tal, som skal bearbejdes for at kunne nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål. Censorerne kunne konstatere en markant udvikling i eleverne evne til at skabe overblik med brug af regneark. I løbet af efteråret vil Undervisningsministeriets følgegruppe komme med en samlet evaluering af it-forsøget, og rapporten vil blive tilgængelig på 3. Censorernes svar om Sæt 2 Integration Som sagt skrev 9 ud 10 eleverne sæt 2, og derfor bruges censorernes vurdering af denne opgave. Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne i 2010 ligger på et højt niveau svarende til niveauet i 2009, hvilket er tilfredsstillende. Det tager noget tid, før nye opgavetyper er helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1c) har været prøvet nogle gange og forstås i stigende grad af eleverne. Notat-opgaven (A3) blev for første gang skrevet af 1/3 af eleverne i et sæt, og mange elever havde svært ved at håndtere den nye opgavetype. Nogle censorer kritiserede kravene til notat for at være svære og uklare, mens andre censo- 10 samfundsfagsnyt september 2010

11 studentereksamen 2010 Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne. Sæt 2, % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 Ja Nogenlunde Nej I alt Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. anvende hele karakterskalaen? Sæt 2, % Tabel 6. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde faglige mål? Sæt 2, % 1a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 Ja Nogenlunde Nej I alt a 1b 1c A2 A3 B2 B3 C2 C3 Ja Nogenlunde Nej I alt rer fastholdt, at det var interessant for eleverne at skulle skrive et notat, og at det tager tid at indføre nye opgavetyper. I it-opgaven var der også en Notat-opgave. Her var censorerne enige om, at det fungerede godt, formentlig fordi eleverne ikke kunne misforstå, at de skulle anvende sikkerhedspolitisk viden i notatet. For at tydeliggøre de faglige krav til et notat, er der i Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag. August 2010 og i den nye vejledning for samfundsfag A tilføjet følgende om notat: Argumentationen er faglig, idet der anvendes konkret viden om problemstillingen, relevante faglige begreber og/eller relevant teori. Afsenderen har typisk en samfundsfaglig uddannelse (f.eks. politisk, økonomisk-politisk eller sikkerhedspolitisk rådgiver), som bruges i notatet til at kvalificere argumentationen for en strategi/løsningsforslag, som præsenteres for modtageren. I notatet til Villy Søvndal (se nedenfor) skal der f.eks. anvendes økonomisk viden om Danmarks konkurrenceevne, og notatet til Pia Kjærsgaard kan med fordel disponeres ud fra Molins model. I notatet til Johanne Schmidt-Nielsen anvendes sociologiske begreber f.eks. om integration og kulturelle mønstre, og i notatet til Lene Espersen anvendes udenrigs- eller sikkerhedspolitiske begreber eller teorier om international politik. Censorernes vurdering af opgaverne i 2010 mht. mulighed for at differentiere ligger på samme høje niveau som i Både i 2009 og samfundsfagsnyt september

12 studentereksamen vurderes differentieringsmulighederne at være bedst i delopgaverne og at være gode eller nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse fælles træk som følge af gruppearbejdet. Censorernes vurdering af opgaverne i 2010 mht. faglige mål ligger fortsat på et højt niveau, men med mindre spredning end i 2009, hvilket er tilfredsstillende. 4. Censorernes arbejdsvilkår forbedres Som sagt blev 9 ud af 10 opgaver skrevet i sæt 2, hvilket gjorde at 9 ud af 10 censorer kun havde godt 2 uger til at bedømme opgaverne. I 2011 vil forholdene blive forbedret, således at alle censorer får ca. 3 uger til arbejdet. Ifølge eksamenskalenderen på ligger sæt 1 mandag den 23. maj, sæt 2 onsdag den 25. maj og censormødet er onsdag den 15. juni. I 2011 vil samfundsfag sæt 1 ikke som i 2010 være på samme dag som dansk og engelsk, hvilket vil give en mere lige fordeling af elever på sæt 1 og Bent Fischer-Nielsen fagkonsulent 12 samfundsfagsnyt september 2010

13 Netop udkommet: Global Politik 2. udgave Hans Branner Opdateret og gennemrevideret udgave af grundbogen til international politik. Hovedstrukturen er bibeholdt bortset fra kapitel 1, der gennemgår fem alternative forestillinger om det 21. århundredes verdensorden. I kapitel 2 er der en omtale af USA s nye sikkerhedspolitik under Obama, og i kapitel 5 er diskussionen om den aktivistiske danske udenrigspolitik præsenteret på en ny måde. Hovedteorierne omtales som hidtil i kapitel 3, men relevant teoristof er desuden medtaget i alle kapitler. Den nye udgave kan kun vanskeligt bruges sammen med den gamle. 200 sider skolepris kr. 119,- På vej: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder, 2.udgave Per Henriksen og Torben Stener Nielsen Den nye udgave af Fold dig ud er stærkt revideret på en række områder: Nye spørgeord i de skriftlige opgaver uddybes og eksemplificeres Gennemgang af samfundsfaglige teksttyper (den videnskabelige, den journalistiske og den politiske) Vejledning i at bruge de mest gængse webbaserede databaser Kvalitativ metode uddybes og andre metoder (casemetode, komparativ metode) gennemgås. Latinamerika historie, samfund og kultur Niels Boel og Finn Rasmussen Bogen med tilhørende hjemmeside giver en spændende introduktion til et kontinent, der med overgang til demokrati er ved at træde i karakter som en ny, relevant international aktør i kraft af den øgede uafhængighed af USA og voksende vækstrater. Men samtidig spøger gamle dæmoner i form af arv fra militærdiktaturerne, enorme ulig heder, mediekoncentration, narkoproduktion og populisme. En stærkt savnet gennemgang af latinamerikanske forhold til brug i undervisningen i Samfundsfag, Historie, Religion og Spansk særfagligt og tværfagligt Excel i samfundsfag Christina Blach Hansen og Per Henriksen Samfundsfag A- og B-niveau Regnearket er kommet for at blive også i samfundsfag. En udførlig introduktion til de faciliteter i regneark som er relevante i samfundsfag. I kapitel 1 Den samfundsfaglige regne- og tegnemaskine introduceres. I kapitel 2 vises med eksempler hvordan lærer og elev kan udarbejde mindre modeller i Excel, mens kapitel 3 er dedikeret til håndtering af spørgeskemaer i Excel I kapitel 4 Samspil med andre baser gives vejledninger til Surveybank, Statistikbanken Endelig er kapitel 5 dedikeret til samspil med andre programmer. forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

14 Efter Valget er dit, er jeg blevet fokuseret på hvad der sker i forhold til politik, fordi jeg i spillet fik den grundlæggende viden for at kunne følge med i partiernes kamp mod hinanden. Jeg har helt sikkert fået en større lyst til at melde mig ind i et ungdomsparti eller lignende og følge med i det. Christina 1.g Roskilde Katedralskole Er dine elever klar til at deltage i demokratiet? Kun 44,5 % af unge mellem 19 og 21 år valgte at stemme ved kommunalvalget i november 2009 *. Mange unge opfatter demokratiet som kedeligt og langt fra deres verden. Det er et stort problem for de unge, der ikke bliver repræsenteret i samfundets beslutninger. Og for samfundet der risikerer at opbakningen til den demokratiske styreform mindskes. VALGET ER DIT er et realistisk politisk rollespil. Her oplever de unge gennem egne erfaringer hvad demokratisk deltagelse indebærer, og hvordan man opnår indflydelse. Rollespillet skaber rammerne for en aktiv valgkamp med eleverne i rollerne som politiske kandidater, journalister, kritiske vælgere m.fl. Spillet giver en virkelighedsnær demokratisk valgkamp med fokus på dagsordener, debat, politisk strategi og kommunikation m.m. Samtidig er rollespillet en indførelse i de forskellige partiers grundholdninger og synspunkter på aktuelle problemstillinger. Spilerfaringerne med fx politiske blogs, avisdebatter, vælgermøder og den afsluttende valghandling gør det muligt for de unge at fortsætte deres politiske engagement i samfundsdebatten uden for skolen. valget er dit Assembly Voting et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. Rollerne i spillet beskrives og præsenteres af virkelighedens aktører, fx Helle Thorning Schmidt, Kristian Jensen, Thøger Seidenfaden og Lisbeth Knudsen. Se hvordan du klæder dine elever på til demokratisk deltagelse på: Eller ring for mere information til Camilla Wikke på * Bhatti, Yosef & Møller Hansen, Kasper, Valgdeltagelsen ved Kommunalvalget 17. november 2009

15 Studentereksamen 2010 Eksemplarisk besvarelse af Andreas Lind, Middelfart Gymnasium Samfundsfag A Studentereksamen Demokrati og legitimitet Fællesdel 1a) Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske udvikling i den viste periode? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. Indekstal med basisår 1. kvartal 2008 DK ,5 96,4 93,9 NAFTA ,7 96,3 96,0 EU ,4 95,2 94,9 I ovenstående tabel, der viser indekstallene for tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal 2008, kan man se, at tendensen for BNP for de medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem hele perioden er der et fald i BNP, som ikke ophæves af inflationen, da der her er tale om faste priser, og det er især i efteråret 2008 (3. kvartal), at der virkelig sker noget. Det er netop også på det tidspunkt, at den internationale finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel udlede, at den økonomiske udvikling i perioden 2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der er tale om en ret kraftig minusvækst i BNP. Tabellen viser også indirekte hvordan den globale økonomi efterhånden hænger så godt sammen, at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte den nuværende globale finanskrise, forplanter sig til hele det internationale samfund. Handelsmæssigt og valutamæssigt bliver euroen nemlig påvirket af dollaren, og den danske krone, som er bundet op på euroen i forhold til den danske fastkurspolitik, bliver så igen påvirket, og dermed tager landene så at sige hinanden med i faldet. Man har opstillet den økonomiske interdependensteori, der, som navnet antyder, forklarer hvordan globaliseringen af verdens økonomier, internationaliseringen af produktionsprocessen og pengenes frie bevægelighed medfører øget gensidig afhængighed. Især i forhold til verdens forbrug af olie er det tydeligt, at der er tale om en form for interdependens. 1b) Opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene i valgdeltagelsen ved de tre typer valg. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse. Hypotese 1: Mediedækningen af et valg har stor indflydelse på valgdeltagelsen. Den danske valgdeltagelse er nemlig derfor altid højest ved Folketingsvalgene, som får størst opmærksomhed i de landsdækkende medier, og lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne tit og ofte kritiseres for at glemme disse valg. Manglende viden om et valg fratager vælgerne lysten til at stemme, og i det moderne samfund har man tillagt medierne rollen som informant. Mht. kommunalvalg skal man bemærke, at især de lokale medier har stort fokus på disse valg, selvom de nationale medier måske holder sig samfundsfagsnyt september

16 Studentereksamen 2010 lidt tilbage og kun dækker de generelle tendenser i den kommunale valgkamp. Hypotese 2: Vælgerne prioriterer de valg, hvor deres stemme kan få mest indflydelse. Den generelle opfattelse i Danmark af EU-systemets beslutningsproces er, at Danmark har meget lidt at sige, jf. bilag B1, figur 3, hvor kun 53 % af danskerne føler, at deres lands stemme tæller i EU. Bemærk, at de 53 % ligger meget tæt på de 52,6 %, som er den gennemsnitlige valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalg. Derfor er det ikke så vigtigt for de danske vælgere at bestemme, hvem der kommer til at sidde i Europaparlamentet. Dette kan hæftes op på den første hypotese, da den manglende viden i den danske befolkning mht. beslutningsprocessen og om de danske repræsentanters rolle i EU får Europaparlamentsvalgene til at virke som spild af tid, da det alligevel bare er de store europæiske stater, der får det sidste ord. Mht. valgdeltagelsesforskellen på kommunal- og folketingsvalg, så er vælgerne bevidste om, at den politik, der føres i kommunerne, ligger under for folketingets rammelovgivning, og at de derfor, selvom man umiddelbart skulle mene, at den enkelte stemme tæller mere i et kommunalvalg, får mere for deres stemme ved at møde talstærkt op til folketingsvalgene. Hypotese 3: Den danske EU-skepsis påvirker valgdeltagelsen til Europaparlamentsvalgene. Selvom man ofte hører, at danskerne er en af de mere EU-positive befolkninger, så skal man huske på, at Danmark stadig holder fast i sine tre forbehold og står derfor uden for forholdsvist vigtige områder i EU. Dermed er valgdeltagelsen højere i det nationale parlament, selvom en stadig større andel af de beslutninger, der træffes i folketinget, er direkte opfølgninger på direktiver og regulativer truffet i EU. Man anerkender altså på den måde ikke rigtig EU s rolle, men holder fast i, at Danmark er / skal være en suveræn stat, jf. bilag B1, tabel 1. 1c) Opstil den model, der indeholder de faktorer, der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der maksimalt indgå frem faktorer. Modellen skal understøttes af faglige begrundelser. I ovenstående model er der medtaget fem faktorer, der direkte og indirekte påvirker vælgeren til at sætte sin stemme. Især de tre nederste, social baggrund, medierne og de personlige mærkesager skal tillægges stor vægt, mens de perifere faktorer, erhvervsgruppe og indkomst, ikke skal tillægges så stor indflydelse. Godt nok har den sociale baggrund som forklaringsbegreb mistet vægt i løbet af de sidste år qua især Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund og det senmoderne menneskes refleksivitet og derigennem øgede individualitet, men valgfor- 16 samfundsfagsnyt september 2010

17 Studentereksamen 2010 skerne fornægter stadig ikke, at den enkelte sociale baggrund i de fleste tilfælde skinner igennem, når der skal sættes kryds på stemmesedlen. For at blive ved Giddens taler han om vigtigheden af sociale arenaer, hvori meninger og holdninger opstår som en form for konsensus, og derfor har jeg medtaget erhverv som en overbetegnelse for vælgerens arbejde og de sociale sammenhænge, som vedkommende dermed kommer til at indgå i. Man kunne argumentere for, at indkomst også hører ind herunder, men værdipolitik de senere år har fået mere betydning end den traditionelle fordelingspolitik, så står den som selvstændig perifer faktor. Mediefaktoren er taget med pga. de betragtninger, der er blevet gjort i opgave 1b), og de personlige mærkesager som modvægt til den sociale baggrund for at imødekomme den tidligere nævnte teori om refleksivitet og individualitet. Mange vælgere træffer deres valg på baggrund af enkelte sager, der evt. har været oppe i medierne, og ikke partiernes brede partiprogram, der kræver større engagement og mere tid at sætte sig ind i. Samfundsfag A Studentereksamen Demokrati og legitimitet Delopgave B: EU og danskerne 2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 kan udledes om danskernes syn på EU. Selvom vi gemmer bilag B2 til næste opgave, så er det vigtige begreb, i denne tekst af Ralf Pittelkow, tillid. Figurerne 2 og 4 beskæftiger sig netop med tilliden til EU, og heraf kan vi aflæse, at selvom danskerne har mere tillid til det nationale retssystem (80 % er tilbøjelige til at have tillid) og til det nationale parlament (75 %) end til lignende internationale institutioner, så har danskerne langt mere tillid til de internationale organisationer end gennemsnittet af de resterende befolkninger i EU27. Således har 13 procentpoint flere af danskerne tillid til EU end EU27- borgerne, og denne tendens er gennemgående hele vejen igennem figuren. Danskerne har ligeså stor tillid til FN og NATO (- 1 %-point), som de har til folketinget, og gennemgående tyder disse procentsatser på, at danskerne er internationalt orienterede med stor tillid til de processer, som foregår udenfor landets grænser. Flere professorer og forskere, blandt andet Gert Tinggaard Svendsen fra Århus Universitet, beskæftiger sig med tillid i det danske samfund som en katalysator for et velfungerende erhvervsliv og som en vigtig del af det danske politiske liv. Han argumenterer blandt andet for, at danske erhvervsfolk stoler mere på hinanden end tilfældet er i andre lande, og derfor kan de nemmere træffe aftaler, der gavner begge parter. Pointen er, at tillid er en vigtig faktor på mange områder i det danske samfund og i den danske selvopfattelse. Figur 4 viser således også, at der er stor tillid til EU især blandt de unge / yngre befolkningsgrupper, og blandt de bedst uddannede. En forklaring kunne være, at man er mere tilbøjelig til at have tillid til de institutioner, som man kender, og man må vurdere, at folk med en længerevarende uddannelse har et bedre udgangspunkt for at kende til eksempelvis EU s beslutningsproces, der i medierne ofte fremstilles som værende både udemokratisk og besværlig. Med hensyn til sammenhængen mellem alder og tillid til EU, så ser man i alle sammenhænge, at de yngre generationer, som er vokset op med et forholdsvist velfungerende internationalt samfund, også af den grund er mindre EU-skeptiske end deres forældre. Der er stor forskel på, om man er vokset op med EU samfundsfagsnyt september

18 Studentereksamen 2010 som et projekt, der blev stillet spørgsmål til og som primært beskæftigede sig med integration i bredden, eller om man vokser op med et EU, hvor man er begyndt at diskutere dybden i integration. Også i figur 1 er det tydeligt, at danskerne er blandt de mest EU-positive, og danskerne lægger et pænt stykke (ca. 10 %-point) over EU25- gennemsnittet. Men ikke alt er fryd og gammen mellem EU og danskerne. Vender vi tilbage til figur 2, så ser vi, at selvom tilliden til EU er større end gennemsnittet af EU27, så er den stadig markant lavere end til de andre internationale organisationer som NATO og FN. Vi kan også se i figur 3, at kun 49 % af danskerne faktisk mener, at deres stemme tæller i EU-sammenhænge, mens 90 % mener, at deres stemme tæller i dansk sammenhæng. Mht. til de 49 %, så ligger danskerne her tættere på EU27 end de gør i de andre figurer, så her har de altså visse forbehold. Ser man også på tabel 1, så ønsker størstedelen af partiernes vælgere (og det gælder samtlige partier i det danske folketing), at de enkelte lande skal bevare deres fulde suverænitet i forhold til EU-samarbejdet. Man kan dog også se, at dette ikke nødvendigvis er udtryk for utilfredshed med EU, jf. figur 2 og 4, hvor et flertal af danskerne har tillid til EU, for vi kan se, at kun vælgerne fra de historisk EU-skeptiske partier, SF, der dog på det sidste har accepteret EU, Enhedslisten og DF. Til sidst skal der peges på en tendens i figur 4, som tages op i næste opgave (3). Fokuserer man på den del af figuren, der viser tillidens sammenhæng med uddannelse, så kunne man følge visse kritiske røster fra EU-skeptikerne og argumentere for, at EU er et eliteprojekt. Således er tilliden til EU større alt efter hvor lang en uddannelse, man har taget. Og man skal bemærke, at hos danskere med en kortere uddannelse, så er det altså ikke længere flertallet af danskerne, der har tillid til EU, men flertallet, det er tilbøjelige til ikke at have tillid til EU. Gennemgående kan man altså se ud fra bilag B1, at selvom danskerne har stor tillid til EU og større tillid end de andre EU-borgere, så er der tale om tillid med forbehold. Danskerne har for det første ikke så stor tillid til EU som til de øvrige prominente internationale organisationer, og for det andet så mener størstedelen, at Danmark skal bevare sin fulde suverænitet. 3. Diskutér, i hvor høj grad det er i Danmarks interesse at skabe øget politisk integration i EU. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2. Ralf Pittelkow, fra nu af RP, som er forfatteren til bilag B2, er overordnet tilfreds med EU, og han skriver direkte, at EU-samarbejdet tjener store formål for Danmark og Europa. Men han er samtidig kritisk og skeptisk over for den udvikling som EU er på vej ind i, da han mener, at EU har glemt, hvor samarbejdets grænser er, og her tænker han mere på grænser i dybden, end han tænker på grænser i bredden. Som nævnt i delopgave 2, så er begrebet tillid meget vigtigt for RP, og han mener, at tillid skaber sammenholdskraft og et velfungerende samfund. Tilliden bygger på et værdifællesskab, hvor de kulturelle forskelle er ubetydelige og hvor den sociale afstand er til at overse. Og lige netop her, mener RP, spiller EU fallit. Selvom opbakningen til EU overordnet er voksende i de europæiske befolkninger, så har den globale finanskrise vist os, at det stadigvæk er de nationale interesser som sættes højest på den politiske dagsorden. Selvom det endnu ikke har udmøntet sig i direkte protektionisme, så blev blandt andet den nyligt overståede valgkamp i Storbritannien afviklet med løfter om en genopretning af den britiske økonomi. Bemærk: den britiske økonomi, og altså ikke nødvendigvis den europæiske økonomi. Lignende røster har der været fra de andre EU-lande, men i 18 samfundsfagsnyt september 2010

19 Studentereksamen 2010 modsætningen til Storbritannien, der som Danmark har fastholdt egen valuta, så er de som euro-lande mere afhængige af hinanden. Således kan Tyskland ikke lade Grækenland gå bankerot, da det ville være en katastrofe for euroen. På samme måde med Spanien, Italien og Portugal, der også har problematiske økonomier, og som ventes at være de næste, der modtager akut økonomisk hjælp fra EU i et efterhånden desperat forsøg på at fastholde euroen som en global stærk valuta. Tilliden er efterhånden forsvindende lille, EU-landene imellem, og derfor må man forvente, at især EU s økonomiske politik bliver taget op til revision, når krisen er overstået. Og her er det, at Danmark kommer til at stå overfor et dilemma. De danske udenrigsøkonomiske mål i forhold til EU er at skabe økonomisk vækst og lette markedsadgangen. Samtidig er den europæiske landbrugsstøtte også livsnerven for et af de største erhverv i Danmark, og når EU efter krisen skal til at tage drastiske forholdsregler for at forhindre et nyt økonomisk sammenbrud i Europa, så kan man forvente, at der opstilles krav om strammere og mere overstatslig styring af økonomierne i Europa. Man vil ikke længere stille sig tilfreds med løse økonomiske rammer, da en enkelt svag økonomi eller slap økonomisk styring i eksempelvis Grækenland forplanter sig først til alle euro-landene, så til euro-landenes handelspartnere og dermed til hele den globale økonomi. Det er i allerhøjeste grad berettiget at tale om interdependensteori i denne sammenhæng, som nævnt i delopgave 1. Den anden løsning for euro-landene er, at ophæve ØMU-samarbejdet og lade hvert land stå for sig selv, så landene i en fremtidig situation også vil falde alene. Denne løsning virker på nuværende tidspunkt dog ikke særlig sandsynlig qua den nyligt accepterede Lissabontraktat og den politiske spillover, som har medført et stærkere overstatslig EU med mange flere funktioner end tidligere. Og da EU først og fremmest historisk er et økonomisk samarbejde, kan man ved at vælge løsning nr. 2 risikere at hele EU-samarbejdet falder fra hinanden, og det vil man ikke lade ske. Altså kan Danmark i denne sammenhæng enten vælge at fastholde deres fastkurspolitik, da de som småstat ikke kan vælte hele EU med en fejlagtig økonomisk politik, eller komme med i euroen på de nye præmisser, der højst sandsynligt vil blive opstillet. Umiddelbart ser det mest fordelagtig ud for Danmark at beholde det nuværende forbehold, da man således kan beholde næsten al sin suverænitet på dette område. Efter finanskrisen vil der sandsynligvis heller ikke være politisk eller folkelig opbakning for en at gå ind i et møntsamarbejde, der på mange måder har fejlet. Men Danmark vil drage fordel af en strammere økonomisk styring euro-landene imellem, da det vil give en sikrere og mere stabil økonomi i Europa, hvor euroen bliver stærkere og kronen dermed også bliver det. På dette område kan man altså sige, at det er i Danmarks interesse med øget politisk integration, også selvom Danmark ikke er med i det øgede samarbejde. Ud af de andre områder, som RP nævner som positive i bilag B2, så vi vigtigheden af et samlet EU i forhold til COP15 i København. Selvom det ikke blev til en bindende aftale, så sendte EU-landene et stærkt budskab ved at kunne stille med et mandat fra alle de 27 medlemslande, og der ingen tvivl om, at dette mandat var stærkere i den globale internationale debat, end hvis Danmark havde stillet sig op alene med sin holdning. Eller det er det, som er spørgsmålet. For i forhold til debatten om øget integration i EU, så er der to sider af sagen, og man må vurdere, om Danmark har mere indflydelse som integreret medlem af EU eller som ene-aktør i den internationale arena. Danmark er, uanset hvor nationalistisk man forholder sig til det, en småstat, når landet ope- samfundsfagsnyt september

20 Studentereksamen 2010 rerer på den internationale scene, men traditionelt har man søgt at gøre Danmark til en større aktør, end det måske reelt er tilfældet. Som fortaler for, at Danmark fører og har ført en aktivistisk udenrigspolitik, kan man nævne, at selvom Danmark holdt lav profil i NATO under den Kolde Krig af sikkerhedspolitiske årsager, så var landet i stedet yderst aktive i FN, blandt andet som initiativtager til SHIRBRIG-projektet og som støtte til de baltiske landes frigørelse fra Sovjetunionen. I nyere tid er engagement i både Irak og Afghanistan også medvirkende til, at Danmark internationalt har fået stor opmærksom, både positivt og negativt med eksempelvis Muhammedkrisen in mente. Men uanset hvad, så har Danmark ikke de udenrigspolitiske kapabiliteter, instrumenter og muligheder for at agere solo i den internationale arena. Kun gennem EU kan Danmark eksempelvis få indflydelse på globale klimaaftaler, større økonomiske spørgsmål og alle de andre områder, hvor en negligering af EU-samarbejdet ikke fører til øget suverænitet, men paradoksalt nok i stedet en mindsket suverænitet, da Danmarks udenrigspolitiske spillerum er kraftigt indsnævret i kraft af rollen som småstat og de omgivende landes fælles interesser. Ved at melde sig ud af et eventuelt dybere samarbejde er faren, at man i stedet for at opnå større selvbestemmelse alligevel bliver nødsaget til at følge trop på grund af øget internationalt pres, mens man samtidig bliver sat udenfor politisk indflydelse. Dermed må det i dette perspektiv siges, at være i Danmarks interesse, at landet fører en aktivistisk udenrigspolitik, men at det foregår indenfor den internationale politiske arena, vi kalder for EU. Øget integration vil derfor også være i Danmarks interesse, men indirekte, da det vil mindske de store staters spillerum til fordel for en mere givtig dialog, hvor også småstater som Danmark har taletid og dermed indflydelse. Indirekte, fordi den øgede integration ikke nødvendigvis giver mere magt til Danmark, men fordi integrationen mindsker de andre staters magtpositioner. Er man tilhænger af den realistiske opfattelse af den internationale politik er integration i EU netop det samme som et ønske om at tilrane sig mere magt, og et ønske om et integrationen føres til ende, så EU kan fungere som konkurrencedygtig international aktør på højde med USA og de kommende supermagter, Kina, Indien, Rusland og Brasilien. EU kan med dette udgangspunkt også ses som en vigtig brik i den cykliske opfattelse af historiens gang, man tager udgangspunkt i indenfor realismen, hvor nye supermagter rykker ved det internationale magtforhold og bryder med den nuværende hegemon, USA. Er man idealist, så går man også ind for, at Danmark skal ønske øget integration i EU, men det skal ske med andre forudsætninger, og målene er ikke de samme. Ved at tage udgangspunkt i denne hovedretning, så ønsker man et samarbejde, fordi interdependensen mellem landene til sidst vil være så stor, at man er nødt til samarbejde. Derudover ønsker man et samarbejde, da den global verden også vil fordre globale problemer, så som klima og terrorisme, og disse problemer kan man kun løse i samråd. Så uanset, hvad ens standpunkt er, så er de teoretiske argumenter også for, at Danmark skal søge øget integration i EU. For at vende tilbage til RP og den uafsluttede elitedebat i delopgave 2, så kan man sagtens argumentere for, at øget integration i EU også vil betyde en større homogenitet mellem de forskellige befolkningsgrupper i EU, og derfor på sigt vil der opstå et værdifællesskab, der minder om det danske, bare i andre målestoksforhold. Indenfor dette værdifællesskab vil der være den nødvendige tillid til systemet, der gør, at EU som aktør både kan fungere internt og eksternt. Danske EU-skeptikere, som RP identificerer sig med ved at udtrykke sin bekymring for en udvanding af blandt andet det danske velfærdssystem, kan med rette argumentere for, at en 20 samfundsfagsnyt september 2010