VÆKST OG UDVIKLING DI SKIVE/VIBORG

Transkript

1 Anbefalinger fra DI Skive/Viborg VÆKST OG UDVIKLING i vores område DI SKIVE/VIBORG 1

2 Erhvervslivet og kommunerne har brug for hinanden Erhvervslivet er mangfoldigt. Fra iværksætteren med den gode ide til det internationale fyrtårn. Fra grøn omstilling til animation og fra fødevarer til automatisering. Det hele og meget mere findes i vores område. Hos Glud og Marstrand i Skive tælles antallet af konservesdåser til fødevareindustrien i millioner. Mange millioner. Fabrikken er i al beskedenhed en af de mest moderne af sin art i verden, og hvis man er så heldig at blive lukket ind på fabrikken, står det hurtigt klart, at der er den helt rette blanding af automatisering og knalddygtige medarbejdere. I Viborg ligger Samson Agro. Udover at være en af kommunens største private arbejdspladser, er der tale om en virksomhed, hvis teknologiske niveau er i verdenseliten. Det er en virksomhed, der ved, hvordan man laver gyllevogne med en teknologi, der både er miljøvenlig og sikrer landmanden en høj effekt. Virksomhederne og kommunerne har brug for hinanden. Virksomhederne konkurrerer hver dag med virksomheder fra hele verden med udgangspunkt i deres placering her i Skive og Viborg kommuner. Det er her, vores virksomheder ligger, og her, der hver dag kæmpes for at fastholde og skabe flere private arbejdspladser. Vi oplever politikere og embedsmænd, der vil erhvervslivet, men potentialet er fortsat stort. Kommunerne kan gøre meget både hver især og i samarbejde hen over kommunegrænserne. Andre løsninger skal findes på Christiansborg og mange af dem i samspil mellem lokalpolitikere og landspolitikere. Derfor har DI tæt dialog med både regeringen, Folketinget og kommunalpolitikere over hele landet. Vi ønsker at tage et lokalt ansvar. Vi stiller os til rådighed for kommunerne, og vi har altid mange gode ideer til, hvad der er godt, og hvad der kan gøres bedre. I det følgende præsenterer DI Skive/Viborg 24 konkrete forslag, der vil skabe flere lokale arbejdspladser og mere vækst og udvikling i vores kommuner. Bestyrelsen, DI Skive/Viborg Maj 2018 DI Skive/Viborg DI Skive/Viborg er DI s regionalforening for Skive og Viborg kommuner. 2

3 Vækst og job i hele vores område 13 mia. kr. i løn mennesker. Så mange beskæftiger virksomhederne i Skive og Viborg kommuner tilsammen. De medarbejdere, der arbejder i en privat virksomhed i en af de to kommuner, tjener tilsammen 13 mia. kr. Af dem betaler de kommuneskat, som lokalpolitikerne kan investere i at gøre vores lokalområder endnu bedre at leve, arbejde og drive virksomhed i. Investeringer i for eksempel ældrepleje, busforbindelser, sportsfaciliteter og i de 68 grundskoler, der tilsammen ligger i vores to kommuner. Hver eneste medarbejder også dem, der pendler ind i området for at arbejde er med til at løfte hele området. Både gennem det arbejde, de udfører på virksomhederne, når de handler i lokale butikker på vej til eller fra job og gennem deres bidrag til nabokommunernes vækst og udvikling. Væksten breder sig som ringe i vandet - også på tværs af kommune- og regionsgrænser. Virksomhederne i området Sammenlignet med resten af Danmark har vi mange industrivirksomheder og virksomheder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 23 pct. af de beskæftigede i private virksomheder i Skive/Viborg er ansat inden for industri, mens det kun er 15 pct. på landsplan. I vores område arbejder 8 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, mens det kun er 4 pct. i hele landet. Til gengæld har vi lidt færre servicevirksomheder end landsgennemsnittet. På landsplan tegner servicebrancherne sig for 17 pct. af beskæftigelsen, mens tallet kun er 15 pct. i Skive/Viborg. Privat beskæftigelse fordelt på brancher i DI Skive/Viborg 15 pct. 8 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri Beskæftigede, nov Tallene i parentes er landsgennemsnittet. 15 pct. 23pct. Bygge og anlæg Handel og transport Hoteller og restauranter 5 pct. 10 pct. Service Øvrige 25 pct. Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Virksomhederne har brug for dygtige medarbejdere Virksomhedernes vigtigste råstof er medarbejderne. Evnen til at konkurrere med andre virksomheder afhænger af dygtige medarbejdere på alle niveauer. Hvis virksomhederne ikke kan få de rette medarbejdere, kan de være tvunget til at sige nej til ordrer, med det resultat, at arbejdspladserne ender et andet sted. I DI Skive/Viborg er ledigheden lav. Det gør det svært at finde nye medarbejdere, og virksomhederne skal derfor bruge mange ressourcer og kreative evner for at sikre sig de nødvendige kompetencer. Vi skal have flere i gang Selvom ledigheden i området er lav, skal der fortsat gøres en indsats for, at de potentielle medarbejdere uden for arbejdsmarkedet kommer i job. Kommunerne har ansvaret for at sikre, at de ledige aktivt søger job og har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Den rette medarbejder findes ikke altid i den kommune, som virksomheden ligger i. Det er derfor vigtigt, at kommunerne arbejder sammen med nabokommunerne om at sikre, at virksomhederne får de medarbejdere, de har brug for. I samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder er det vigtigt, at jobcentrene fokuserer på virksomhedernes behov. En god dialog mellem virksomheder og jobcentre kan skabe en bedre forståelse og et bedre match mellem virksomheder og ledige. Mange virksomheder oplever, at der er mere fokus på at få afsat jobcenterets ledige end på virksomhedernes behov. De unge er også en vigtig ressource, som vi i fællesskab skal bringe i spil på arbejdsmarkedet uanset om vejen går gennem en uddannelse eller direkte i job. Beskæftigelsesindsatsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er i dag udelukkende rettet mod uddannelsessystemet. Men en del af de unge er endnu ikke klar til at tage en uddannelse, og for dem vil det være mere meningsfuldt at komme i job på en virksomhed og blive modnet. Derfor bør der være mulighed for en jobrettet indsats for de unge, der endnu ikke er klar til uddannelsessystemet. Viborg Kommune har gennem de seneste år haft en indsats i forhold til unge under 30 år på offentlig forsørgelse i det tværgående udvalg for unge ledige TULU i daglig tale. Der findes næsten unge i målgruppen og yderligere i Skive. Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at bringe denne målgruppe tættere på arbejdsmarkedet. Udenlandske medarbejdere er en del af løsningen Virksomhederne har medarbejdere fra mange forskellige lande. Udenlandske medarbejdere er med til at sikre, at de rette kompetencer og den nødvendige fleksibilitet er til stede i virksomhederne. Virksomhederne oplever, at udenlandske medarbejdere har svært ved at få overblik over de krav og tilbud, der findes i Danmark. Kommunerne skal sørge for, at det er let for de udenlandske medarbejdere at finde rundt i kommunen. Brochurer og blanketter skal være på flere sprog, og det skal være tydeligt for de nye medarbejdere, hvor man skal henvende sig. Det har også stor betydning for virksomhederne, at deres udenlandske medarbejdere kan finde et passende boligtilbud i en rimelig prisklasse, og at deres medfølgende ægtefæller kan finde et job. Udenlandske medarbejdere er andet og mere end højtuddannede specialister. Folketinget skal sørge for, at virksomhederne har mulighed for at tiltrække udenlandske medarbejdere inden for de områder, hvor der er brug for det. Derfor er det nødvendigt, at mulighederne for at tiltrække udenlandske medarbejdere forbedres. 4

5 Attraktive kommuner sikrer stabil arbejdskraft Gode bosætningsmuligheder er med til at tiltrække og fastholde medarbejdere i området. Kommunerne skal sørge for, at der er attraktive byggegrunde, skoler, daginstitutioner, fritidstilbud og alt det andet, som medarbejderne og deres familier har brug for. Mangfoldigheden i tilbuddene skal afspejle, at der både er fokus på ældre og yngre medarbejdere, ufaglærte, faglærte og højtuddannede. Folketinget skal fortsat understøtte et Danmark i balance. Det kan gøres ved at sikre gode vilkår for at drive virksomhed i hele landet. Det er afgørende for virksomhedernes evne til at tiltrække medarbejdere, at det er muligt at udfolde det hele familieliv i hele Danmark. DI Skive/Viborgs anbefalinger til kommunerne: > > Gør det attraktivt for nye medarbejdere og virksomheder at bosætte sig og forblive i kommunen. DI Skive/ Viborg inviterer kommunerne til at igangsætte et fælles arbejde i samarbejde med andre relevante aktører - for at pege på konkrete løsninger. > > Vurdér, om flere kontanthjælpsmodtagere kan visiteres som jobparate. > > Etablér samarbejder mellem jobcentrene på tværs af kommunegrænserne om at matche kandidater og virksomheder. > > Sørg for, at de ledige har de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Benyt de muligheder, der er for opkvalificering, når det bidrager til at få en person i job. DI Skive/Viborgs anbefalinger til Folketinget: > > Gør det muligt at vurdere unge modtagere af uddannelseshjælp under 30 år som jobparate, hvis de ikke er klar til uddannelse. > > Sænk kravet til, hvad medarbejdere fra lande uden for EU årligt skal tjene for at få lov til at tage job i Danmark, til kr., så flere specialiserede faglærte og it-uddannede kan tage job i de virksomheder, der mangler medarbejdere. 5

6 Direktør Anders Lund Hansen, Grundfos A/S Anbefalinger fra DI Skive/Viborg: Vækst og udvikling Sørg for at få fremtiden på plads Grundfos er på udkig efter fremtidens medarbejdere til produktionen i Bjerringbro. De nuværende medarbejdere har stor erfaring, men i de kommende år ventes mange at gå på pension, hvilket bliver en udfordring for virksomheden. På fabrikken, hvor medarbejdere har deres daglige gang, har 4 ud af 10 medarbejdere mere end 20 års anciennitet på virksomheden. - Det er en stor fordel for os, at vores gode medarbejdere bliver hos os i mange år, men vi er nødt til at tænke langsigtet for at sikre, at vores medarbejdere hele tiden har de rette kompetencer. introduceres ordentligt til erhvervsuddannelserne, og virksomhederne skal i langt højere grad end i dag spille en aktiv rolle i Folkeskolen. Grundfos har i dag 175 lærlinge i Bjerringbro. Samtidig gør virksomheden meget for at fastholde ældre medarbejdere i virksomheden. Grundfos er en af verdens førende pumpeproducenter og beskæftiger mere end medarbejdere på verdensplan, heraf i Bjerringbro. Selvom virksomheden hvert år uddanner mange lærlinge, vil alderssammensætningens konsekvenser ramme virksomheden, og man kan se frem til store udfordringer med at finde de rette medarbejdere i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at flere vælger en erhvervsuddannelse i de kommende år. - Halvdelen af vores medarbejdere er over 50 år. Det betyder, at vores medarbejdere har stor erfaring, men det betyder også, at vi i de kommende år kommer til at opleve en større udskiftning end tidligere. Derfor er vi nødt til at bruge alle værktøjer i rekrutteringsværktøjskassen i de kommende år. For at sikre, at virksomheder som Grundfos har de rette medarbejdere i fremtiden, er det nødvendigt med en fælles indsats. De unge skal Halvdelen af vores medarbejdere i produktionen er fyldt 50, og vi må derfor tænke mere langsigtet på rekruttering og kompetenceopbygning. 6

7 Investering i hænder og hoveder Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig nærmest dag for dag. Medarbejderne skal løse nye opgaver, mens produktionsmetoder og forretningsmodeller udvikles. For at sikre, at virksomhederne kan få de medarbejdere, de har behov for i fremtiden, skal der investeres i uddannelse. Der uddannes i dag for få på erhvervsuddannelserne. Uddannelsesvalgene hos den seneste ungdomsårgang viser, at lidt mere end hver fjerde i de to kommuner vælger en erhvervsuddannelse. Det er noget mere end på landsplan, men det er fortsat for lav en andel til at erstatte de faglærte medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Rammerne for, at flere unge og voksne vælger en erhvervsuddannelse skal være til stede. Det starter ved finansieringen af erhvervsuddannelserne, der er under pres i disse år. Det er derfor helt afgørende at gøre noget ved besparelserne på erhvervsskoleområdet. Det er samtidig vigtigt, at flere unge og voksne vælger de uddannelser, som virksomhederne efterspørger. Det kræver bedre koordination mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og kommunerne. Brug virksomhederne de vil gerne bidrage med erfaringer og viden om behov. Uddannelsesvalg på oplyst grundlag Det er helt afgørende, at de unge kender mulighederne, før de træffer et uddannelsesvalg. Det kræver, at lærerne i folkeskolen er klædt ordentligt på, og at den rette information er tilgængelig. Vi ønsker at bidrage til at sikre et oplyst grundlag. Derfor bør kommunerne og skolerne i højere grad inddrage virksomhederne i undervisningen. Det kan både ske i klasseundervisningen og via erhvervspraktikker, så eleverne stifter bekendtskab med faglige og karrieremæssige muligheder i en tidlig alder. Kommunerne bør sikre, at skoleeleverne møder erhvervslivet og det omkringliggende samfund som en naturlig del af undervisningen. Et eksempel på det er, at placere 10. klasse på erhvervsskolerne, så de unge kan stifte bekendtskab med erhvervsuddannelserne. Der skal uddannes flere Hvis vi skal løse problemet og få uddannet flere faglærte, så kræver det en dedikeret indsats fra både virksomhederne, skolerne og uddannelsesstederne, kommunerne, Folketinget og de unge og voksne selv. Virksomhederne skal etablere flere praktikpladser, end de gør i dag, og de skal blive bedre til at gøre opmærksom på dem. Blandt andet ved at slå alle ledige praktikpladser op på praktikpladsen.dk. De virksomheder, der kan, bør også oprette flere fritidsjob til unge, så flere kommer ud og oplever faglærte arbejdspladser, mens de overvejer, hvilken uddannelse de skal vælge. Mange virksomheder har ubesatte praktikpladser samtidig med, at skolerne oplever endog store hold af elever i skolepraktik inden for en række områder. Det er derfor vigtigt, at de erhvervsuddannelser, der er størst efterspørgsel på blandt virksomhederne, har særligt fokus. Vi skal i højere grad uddanne efter virksomhedernes behov. Et af de redskaber, der har været anvendt, er en praktikpladsgaranti inden for en række uddannelser. På MERCANTEC i Viborg gives der praktikpladsgaranti på 9 uddannelser, og i Industrisamarbejdet er der foreløbig fire uddannelser, der er omfattet af en praktikpladsgaranti. Det er vigtigt, at kommunen fortsat bakker op om at understøtte uddannelsesvalget i retning af disse uddannelser. I disse år oplever vi, at en stor andel af de unge vælger gymnasiet. En del af dem, der vælger gymnasiet, tager en erhvervsuddannelse efterfølgende. Derfor skal vi sørge for, at de, der starter på en gymnasial uddannelse og enten falder fra eller ikke bruger deres studentereksamen, har de rette muligheder for at vælge en erhvervsuddannelse, ligesom vi skal forsøge 7

8 at få flere unge til at se erhvervsuddannelserne som et alternativ, når de vælger uddannelse. En af årsagerne til, at der mangler medarbejdere i virksomhederne er, at vi har glemt at gøre os attraktive for de unge. Mange unge har et negativt billede af især industrien og kender ikke karrieremulighederne. I et samarbejde mellem virksomhederne, erhvervsuddannelserne og folkeskolen skal vi sørge for, at industrien igen bliver attraktiv. DI Skive/Viborgs anbefalinger til kommunerne: > > Sørg for tilstrækkelig og relevant rådgivning omkring uddannelsesvalg til de unge i folkeskolen. > > Styrk erhvervspraktik i folkeskolen og gør den obligatorisk. > > Formuler konkrete målsætninger for inddragelse af eksterne fagpersoner fra virksomheder og erhvervsskoler i undervisningen i folkeskolen. > > Flyt alle 10. klasser til erhvervsskolerne og skab tæt kontakt til de lokale virksomheder i løbet af skoleåret. > > Gør det lettere og mere attraktivt for unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, at tage en erhvervsuddannelse efterfølgende. DI Skive/Viborg vil tage initiativ til, at lokale beslutningstagere og institutioner går forrest og i fællesskab afprøver nye løsninger til både at gøre udvalgte erhvervsuddannelser mere attraktive og gøre det lettere for studenter at tage en faglært uddannelse. > > Sørg for, at jobcentrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning giver elever, der falder fra andre uddannelser, vejledning i forhold til muligheder for at tage en faglært uddannelse. DI Skive/Viborgs anbefalinger til Folketinget: > > Forpligt erhvervsskolerne til at koordinere formidlingen af ledige lærepladser skolerne imellem, så de synliggøres og tilbydes til elever fra hele landet. > > Fasthold fokus på DK som produktionsland, så industrien og erhvervsuddannelserne bliver mere attraktive for unge. > > Styrk og optag flere på de uddannelser, der efterspørges i erhvervslivet, og dimensioner hårdere på uddannelser, hvor ledigheden efterfølgende er høj. > > Fjern omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne. 8

9 Gode forbindelser Virksomhederne har brug for, at varer og medarbejdere kan komme til og fra virksomhederne. Derfor skal vejforbindelserne være i orden. Det gælder også den kollektive trafik, så medarbejdere uden egen bil kan komme frem til arbejdspladsen. Her er det vigtigt, at trafikplanlægningen understøtter virksomhedernes arbejdstider, så det ikke kun er dagholdet, der har mulighed for at benytte offentlig transport. Vi er udfordret af den hårde konkurrence om investeringer i veje. Det er alles kamp mod alle. I vores område har vi brug for, at der sker en fælles prioritering af især de større vejprojekter, så vi forbedrer mulighederne for at realisere dem. Vi skal blive bedre til at finde fælles fodslag. Kommunerne opfordres til løbende at inddrage virksomhederne i den lokale planlægning og prioritering. Både når det gælder kommunens egne projekter, men også når vi skal gøre os gældende i forhold til nationale projekter. Langsigtet planlægning og investering Kommunerne skal sikre, at der løbende bliver investeret i at forbedre infrastrukturen. Både i egen kommune og ved at påvirke landspolitikerne til at sætte penge af til betydelige investeringer i veje, tog og busforbindelser, der binder landet bedre sammen. Der er brug for et højt investeringsniveau, der sikrer bedre fremkommelighed, øget tilgængelighed og skaber gode rammer for vækst. Virksomhederne har brug for sikkerhed om planerne for udbygningen af den trafikale infrastruktur. Og det kræver langsigtet prioritering at finde finansieringen til projekterne. Vores lokale projekter skal være en del af en national masterplan for trafikale investeringer i de kommende år og årtier. Infrastruktur er det vigtigste for virksomhederne DI har spurgt virksomhederne i DI Skive/Viborg, hvad de ønsker, kommunerne skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Mere end 60 pct. af virksomhederne ønsker, at kommunerne prioriterer infrastruktur, f.eks. veje, cykelstier og kollektiv transport. Virksomhederne i DI Skive/Viborg ønsker, at kommunerne prioriterer infrastruktur og arbejdskraft Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet? (mulighed for at sætte to krydser Kilde: DI - Lokalt Ervervsklima 2017 Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunens image Brug af private leverandører Skatter og afgifter Information og dialog Sagsbehandling Fysisk planlægning Velfærdsservice Pct

10 DI Skive/Viborgs anbefalinger til kommunerne: > > Investér løbende i at vedligeholde og forbedre kommunale veje, cykelstier og anden infrastruktur. > > Bliv enige om en fælles tilgang til prioritering på tværs af kommunegrænser. DI Skive/Viborg står til rådighed for at afdække erhvervslivets behov for forbedringer og opfordrer kommunerne til dialog herom. DI Skive/Viborgs anbefalinger til Folketinget: > > Lav en national masterplan for de trafikale investeringer. > > Etablér statslige puljer til finansiering af kommunal infrastruktur samt opkobling til motorvejsnettet, hvor den statslige finansiering suppleres af 50/50 kommunal medfinansiering. 10

11 Kan en kommune få fem stjerner på Trustpilot? Hver gang kommunerne varetager deres myndighedsopgave og udmønter national lovgivning, har det betydning for virksomhederne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne er fleksible i fortolkningen af lovgivningen, og at myndighedsopgaverne får et servicepræg. Kommunerne har ikke altid størrelsen til at servicere virksomhederne alene på alle områder. Derfor bør de blandt andet arbejde sammen med nabokommunerne på beskæftigelses- og miljøområderne. På den måde får virksomhederne eksempelvis adgang til arbejdskraft fra et større opland og større kvalitet i myndighedsafgørelser. I en tid, hvor befolkningen koncentreres i byerne ikke kun de helt store, men også de lokale større byer er det vigtigt, at beslutningstagere på alle niveauer i virksomheder og i kommuner, regioner og landspolitik samarbejder om at skabe stærke lokale vækstområder, der tager udgangspunkt i de enkelte områders styrker og muligheder. Nogle kommuner og regioner samarbejder allerede godt om at skabe gode erhvervsvilkår på tværs af geografiske grænser. Men flere kan lære af deres eksempel. For hvis man ikke er i stand til at se muligheder hen over kommunegrænsen, går begge parter glip af de muligheder, der opstår, når nabokommunen klarer det godt. Vækst spreder sig som ringe i vandet. Den kommunale service understøtter virksomhedernes muligheder for at tiltrække medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at kommunerne sørger for børnepasning, skoler og ældrepleje, så medarbejderne ønsker at bo i kommunen. For at hjælpe kommunerne på vej er der behov for, at politikerne på Christiansborg giver en kontant gevinst til de kommuner, der skaber arbejdspladser og vækst. fastsætte konkrete målsætninger for den erhvervsrettede service. Kommunerne skal fortsat sørge for, at virksomhederne har en kontaktperson, som kan hjælpe med at navigere i systemet, og så er det op til virksomhederne at levere den nødvendige dokumentation, hvor det er påkrævet. Best practice i business regions Kommunerne arbejder allerede sammen på tværs af kommunegrænser. Alle landets kommuner er medlem af business regions, som på hver deres måde samler medlemskommunerne om fælles indsatser. I DI Skive/Viborg er kommunerne medlem af hver deres business region. Der er stor forskel på de to business regions, når det kommer til fokus og modenhed. Business Region Aarhus var blandt de første i landet, og Business Region Midtvest er blandt de yngste. Det er vigtigt, at business regions bliver mere end borgmesterprojekter. Business regions skal sikre, at der skabes kritisk masse samtidig med, at kommunerne lærer af hinanden. Det gælder eksempelvis på beskæftigelsesområdet, hvor jobcentrene skal samarbejde mere, end de allerede gør. Det gælder også på områder, hvor den enkelte kommunes praksis kan harmoniseres med de andre kommuner til gavn for virksomhederne. Et eksempel herpå er Business Region Aarhus fælles regler for affaldshåndtering. Forventningsafstemning Det vigtigste for virksomhederne er at vide, hvad de kan forvente. De fleste virksomheder har forståelse for den tid, ting tager, hvis de ved det på forhånd, og omstændighederne kan forklares. Derfor bør kommunerne fortsat gøre meget ud af dialogen med virksomhederne i de situationer, hvor kommunen er myndighed, ligesom kommunerne bør 11

12 DI Skive/Viborgs anbefalinger til kommunerne: > > Opstil konkrete mål i byrådet for, hvordan den erhvervsrettede service og dialogen med virksomhederne skal forbedres. DI Skive/Viborg bidrager naturligvis gerne. > > Brug Business Regions til at samarbejde og dele viden om best practice og konkrete løsninger i sagsbehandlingen og dialogen med virksomhederne. > > Udmønt love og regler, så de giver færrest mulige administrative byrder for virksomhederne. DI Skive/Viborgs anbefalinger til Folketinget: > > Erstat den kommunale andel af selskabsskatten og dækningsafgiften med en kontant præmie pr. privat arbejdsplads i kommunen, så det bliver mere attraktivt at være en god erhvervskommune. 12

13 Key account manager i kommunen Da SKOV A/S i slutningen af 2015 besluttede at udvide fabrikken i Glyngøre, startede en omfattende byggeproces, der udvidede fabrikken med m2 og renoverede en del af den eksisterende fabrik. Samlet set en investering i omegnen af 50 mio. kr. SKOV A/S leverer ventilations- og farm managementsystemer til fjerkræ- og svineproduktion i hele verden. Virksomheden beskæftiger 375 medarbejdere på verdensplan, heraf 300 i Glyngøre. I forbindelse med byggeriet var samarbejdet med kommunen helt afgørende for, at byggeriet blev færdigt til tiden. Kommunen udpegede en key account manager, der fungerede som virksomhedens kontaktperson fra start til slut. - Når man bygger til i det omfang, som vi gjorde, er det helt afgørende at have kommunen som en aktiv medspiller. Vi havde en fast kontaktperson fra de indledende drøftelser til afslutningen. Det gjorde, at vi hurtigt fik klaret udfordringerne, når de opstod. Som virksomhed var man ikke i tvivl om, at kommunen ville have tingene til at lykkes. Den årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima viser, at virksomhederne i Skive Kommune giver den lokale byggesagsbehandling den højeste vurdering blandt landets kommuner. Hver gang vi oplevede en udfordring i samarbejdet med kommunen, kunne vi henvende os til vores faste kontaktperson med forvisning om, at der blev fundet en fælles løsning. CEO Jørgen Yde Jensen, SKOV A/S Kontakt DI Skive/Viborg: Dennis Jensen Regionalforeningskonsulent Direkte Mobil deje@di.dk 13