VÆKST OG UDVIKLING DI FYN

Transkript

1 Anbefalinger fra DI Fyn VÆKST OG UDVIKLING på Fyn DI FYN 1

2 Lad os stå sammen om Ét Fyn Fyn er Fin. Og vi har meget at være stolte af på vores ø. Vi har skønne kyster, frodige skove og bakkede landskaber. Vi har et eftertragtet øhav med store naturoplevelser. Vi er driftige med søfart, landbrug og moderne industri. Vi har opbygget en international anerkendt robotklynge. Vi har let adgang til motorveje, havne og universitetsmiljø. Over hele øen har vi aktive virksomheder. I vores virksomheder er vi stolte af vores loyale og dygtige medarbejdere. Vi er stolte af de resultater, som vi skaber sammen. Vi er også stolte af at være en del af vores lokalsamfund på Fyn. Vi har rådhuse, hvor folkevalgte og embedsfolk gør sig umage med at tilbyde virksomheder gode betingelser for at udvikle sig og skabe arbejdspladser. Vi hjælper hinanden her på Fyn og er på god talefod med hinanden. Fyn har forudsætninger for og pladsen til øget vækst. Og vi vil mere vækst! Når virksomhederne har succes, har Fyn det også. Det kræver, at vi står sammen på Fyn på tværs af kommuner og på tværs af virksomheder. Og det kræver den rette attitude! Virksomhederne skal være innovative og udvikle produktionen og servicen. Kommunerne skal effektivisere og tilbyde gode konkurrencebetingelser. Den enkelte borger på Fyn skal udfolde sit talent og stræbe efter mere. Vi skal hver især også se os selv som en del af noget større og kæmpe for vækst og fællesskabet. Mange løsninger kan vi finde lokalt her på Fyn. Andre skal findes på Christiansborg og mange af dem i samspil mellem lokalpolitikere og landspolitikere. Derfor har DI tæt dialog med både regeringen, Folketinget og kommunalpolitikere over hele landet. DI Fyn peger i dette debatoplæg på både konkrete løsninger, hvor man her og nu kan gå i gang med at forbedre virksomhedernes betingelser, og på mere omfattende indsatser, hvor vi ønsker at lægge op til en mere grundlæggende debat om fælles løsninger. Lad os sammen række ud efter mulighederne for øget vækst på Fyn. Vores bud på indsatser er: Flere faglærte. Vi skal undgå, at fynske virksomheder må sige nej tak til ordrer. Vi vil arbejde for at få uddannet flere faglærte, og antallet af praktik- og elevpladser skal øges over hele Fyn. Bedre veje og trafikforbindelser. Vi skal sikre virksomhederne gode adgangsforhold for medarbejdere og gods. Vi skal have udvidet E20 motorvejen til seks spor til syd om Odense og reduceret taksterne på Storebælt. Bedre samarbejde over kommunegrænsen og mere effektive myndigheder. Fyn skal være et af Danmarks bedste steder for vækst og udvikling. Det kræver mere effektive kommuner med stor fokus på erhvervsvenlighed. Samtidig bør dækningsafgiften i Odense og Kerteminde Kommuner afskaffes. Bestyrelsen, DI Fyn Juni 2018 DI Fyn DI Fyn omfatter DI s medlemmer i Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommuner. 2

3 Vækst og job i hele vores område 34 mia. kr. i løn Mere end mennesker. Så mange beskæftiger virksomhederne i Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommuner tilsammen. De medarbejdere, der arbejder i en privat virksomhed i en af de ni kommuner, tjener tilsammen 34 mia. kr. Dem betaler de kommuneskat af, som lokalpolitikerne kan investere i at gøre vores lokalområder endnu bedre at leve, arbejde og drive virksomhed i. Dertil pendler personer ud af Fyn dagligt og henter skattekroner hjem til øen. Hver eneste medarbejder også dem, der pendler ind på Fyn for at arbejde er med til at løfte hele området. Både gennem det arbejde, de udfører på virksomhederne, når de handler i lokale butikker på vej til eller fra job og gennem deres bidrag til nabokommunernes vækst og udvikling. Væksten breder sig som ringe i vandet - også på tværs af kommune- og regionsgrænser. Virksomhederne på Fyn Fyn har omkring private virksomheder, hvoraf de fleste har under 20 ansatte. Deres virkefelt er primært inden for handel og transport samt industri og service. Til sammenligning med landsgennemsnittet er der på Fyn en lille overvægt af virksomheder inden for industri, byggeri, landbrug samt hotel og restaurant. Modsat er der en mindre andel servicevirksomheder på Fyn set i forhold til hele landet. Privat beskæftigelse fordelt på brancher i DI Fyn 18 pct. (20%) 6 pct. (4%) Landbrug, skovbrug og fiskeri Tallet i parantes er fordelingen på landsplan Privat beskæftigelse fordelt på brancher, nov pct. (17%) 16 pct. (15%) Industri Bygge og anlæg Handel og transport 10 pct. (9%) Hoteller og restauranter Kilde: Danmarks Statistik. 7 pct. (6%) 29 pct. (29%) Service Øvrige 3

4 Indsatsområde: Flere faglærte En af virksomhedernes store udfordringer er i dag, at det er blevet betydeligt sværere at rekruttere de medarbejdere, de har behov for. Det gælder lige fra den ufaglærte over den faglærte til den højtuddannede specialist. Og problemet ville være langt større, hvis virksomhederne ikke kunne ansætte medarbejdere fra udlandet medarbejdere i vores ni kommuner har et andet statsborgerskab end dansk. Det svarer til syv pct. af de beskæftigede. Men selv med hjælpen fra udenlandske medarbejdere er der stadig mange virksomheder, der må takke nej til ordrer eller opgive at udvide produktionen, fordi de ikke kan finde de rigtige medarbejdere. Og hver gang koster det vækst, arbejdspladser og skattekroner for hele Fyn. DI Fyn ser et særligt stort behov for en fælles indsats for flere faglærte. Den nuværende arbejdsstyrke på Fyn består af en stor andel af faglærte, og tilgangen af nye faglærte matcher ikke behovet. Bedre vejledning til de unge Den enkelte unge skal allerede fra folkeskolen have bedre vejledning om, hvilke muligheder, der ligger i forskellige erhvervsuddannelser. På den baggrund skal de unge også bedre kunne vælge de uddannelser og praktikforløb, hvor de er mest efterspurgte. Kommunerne bør sikre, at skoleeleverne møder erhvervslivet og det omkringliggende samfund som en naturlig del af undervisningen. Få flere til at vælge erhvervsuddannelser Kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal arbejde sammen om at rekruttere flere unge og voksne til erhvervsuddannelser, hvor virksomhederne enten har ledige praktikpladser eller kan oprette flere. Samarbejdet skal bl.a. styrke indsatsen for at få flere unge og voksne, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, til at vælge erhvervsuddannelser. Nogle kommuner har allerede gode erfaringer med erhvervsmentorer, der skaber forbindelse mellem uddannelser og virksomheder. Virksomhederne har et ansvar for at være med til at uddanne de faglærte, som de har brug for. Nogle virksomheder går foran og ansætter mange lærlinge og elever. Andre bør tage flere, end de gør i dag. Vores ambition er, at Fyn opretter mindst vores andel af de 500 ekstra indgåede praktikpladser på landsplan, som DI har et mål om at der skal oprettes i 2018 sammenholdt med Det svarer til 6,5 pct. flere oprettede pladser. Men det kan ikke stå alene. Der skal også være elever og lærlinge, der kan og vil tage dem. I dag er der virksomheder, der ikke kan få deres praktikpladser besat. Hvis vi skal løse problemet og få uddannet flere faglærte, så kræver det en dedikeret indsats fra både virksomhederne, skolerne og uddannelsesstederne, kommunerne, Folketinget og de unge og voksne selv. Flere og mere synlige praktikpladser Virksomhederne skal etablere flere praktikpladser, end de gør i dag, og de skal blive bedre til at gøre opmærksom på dem. Bl.a. ved at slå alle ledige praktikpladser op på praktikpladsen.dk. De virksomheder, der kan, bør også oprette flere fritidsjob til unge, så flere kommer ud og oplever faglærte arbejdspladser, mens de overvejer, hvilken uddannelse de skal vælge. 4

5 DI Fyns anbefalinger til kommunerne: > > Formuler målsætninger for inddragelse af eksterne fagpersoner fra virksomheder og erhvervsskoler i grundskolens undervisning. > > Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen og gør den obligatorisk. > > Arbejd systematisk med at skabe kontakt mellem virksomheder og skoleelever i folkeskolen gennem de nye kommunale ungeindsatser. > > Samarbejd tæt med erhvervsskolerne om erhvervsmentorer, der skaber forbindelse med skole og virksomheder og fastholder unge i uddannelse. > > Flyt 10. klasse til erhvervsskolerne, så den bliver starten på en ungdomsuddannelse frem for endnu et år i grundskole. DI Fyns anbefalinger til Folketinget: > > Styrk fokus på de praksisfaglige kompetencer i alle skolens fag særligt gennem faget håndværk og design og i udskolingens valgfag. > > Forpligt erhvervsskolerne til at koordinere formidlingen af ledige lærepladser skolerne imellem, så de synliggøres og tilbydes til elever fra hele landet. > > Afskaf omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne og erstat det med en flerårig økonomisk aftale, så erhvervsskolerne får ro til at koncentrere sig om at udvikle uddannelsernes kvalitet, sikre praktikpladser og rekruttere kvalificerede elever. > > Gør det muligt at vurdere unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år som jobparate, hvis de ikke er klar til uddannelse. > > Sænk kravet til, hvad medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene for at måtte tage job i Danmark, til kr., så flere faglærte og it-uddannede fra lande uden for EU kan tage job i de virksomheder, der mangler medarbejdere. > > Justér jobkortordningen, så også faglærte kan skrives på positivlisten over faggrupper, som virksomhederne kan rekruttere fra lande uden for EU, uden at de opfylder lønkravet i beløbsordningen. 5

6 Faglærte medarbejdere kommer ikke af sig selv Kverneland i Kerteminde tager selv ansvar for at sikre fødekæden af faglærte medarbejdere ved løbende at tage et større antal af lærlinge ind. 11 metallærlinge og fem elever på kontoret er lige nu i gang med deres uddannelse hos Kverneland. Og sådan har der altid været et pænt antal af lærlinge og elever på virksomheden. En anden fordel for virksomheden er at ligge i et område, hvor der er mange virksomheder, der bruger faglærte medarbejdere, og hvor der dermed generelt er en større tradition for at vælge sig en erhvervsfaglig uddannelse. - Vi har gennem længere tid haft en god tradition for at ansætte mange lærlinge og elever. Det er på den måde, at vi sikrer fødekæden af faglærte her hos os, siger adm. direktør Claus Udengaard Thomsen hos Kverneland Group. Dette sker midt i en tid, hvor mange virksomheder ellers klager over ikke at kunne skaffe nok faglærte medarbejdere. Men sådan er det ikke hos Kverneland. - Jeg ser det som en forpligtigelse for alle virksomheder uanset deres størrelse, at de tager lærlinge og elever. Og specielt en virksomhed med en størrelse som vores har fine muligheder for at have såvel unge som voksne i praktikforløb og sikre dem en faglært uddannelse, siger Claus Udengaard Thomsen. Han ser det som en rigtig god investering for virksomheden at ansætte mange lærlinge og elever. Kverneland Group i Kerteminde producerer landbrugsmaskiner, der håndterer græs såsom skårlæggere, river og høvendere, men også foderudstyr. Virksomheden har 450 ansatte. - De er generelt deres penge værd allerede efter nogle få uger, og frem for alt tjener det sig hjem, når vi efterfølgende ansætter dem som svende, siger den adm. direktør. 6

7 Virksomhederne mangler medarbejdere Det er især faglærte, som virksomheder spejder forgæves efter. Knap 60 pct. af de virksomheder, der inden for det seneste år har måtte opgive at ansætte medarbejdere, søgte forgæves efter faglært arbejdskraft. Størst mangel på faglærte i DI Fyn Andel forgæves rekrutteringer fordelt på uddannelsesniveau Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Anm: Antal af forgæves rekrutteringer for hvert uddannelsesniveau sat i forhold til antal af forgæves rekrutteringer i alt. Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima 2017 Lærlinge/elever Pct. Velfungerende infrastruktur og arbejdskraft er vigtigst for virksomhederne DI har spurgt virksomhederne på Fyn, hvad de ønsker, kommunerne skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder, og svaret var tydeligt. Infrastruktur og arbejdskraft bør være kommunernes hovedprioriteter. Virksomhederne i DI Fyn ønsker kommunerne prioriterer infrastruktur og arbejdskraft Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet (mulighed for at sætte to krydser) Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima 2017 Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunens image Skatter og afgifter Brug af private leverandører Information og dialog Sagsbehandling Fysisk planlægning Velfærdsservice Pct

8 Indsatsområde: Bedre veje og trafikforbindelser Det er vigtigt for virksomhederne med gode veje og trafikforbindelser. Det øger virksomhedernes mulighed for at rekruttere medarbejdere fra et større område og gør transporten af gods mere fleksibel. God infrastruktur handler også om bosætningspolitik. Valget af bopæl træffes ikke med en tommestok men med et stopur, da tid for mange familier er den begrænsende faktor i hverdagen. Det er yderst positivt, at Folketinget har besluttet en udvidelse af den fynske motorvej til seks spor på strækningen mellem Nr. Aaby til Odense Vest. Den udvidede motorvej skal stå klar i Men det er ikke nok, og vi flytter bare problemet. Det er derfor nødvendigt at få den fynske motorvej udbygget til seks spor hele vejen syd om Odense frem til afkørslerne til Syddansk Universitet og det kommende supersygehus. Udvidelsen af den fynske motorvej skal også ses i sammenhæng med den politiske aftale om nedsættelse af broafgiften på Storebælt med samlet 25 pct. fra 1. januar 2018 til Vejdirektoratet vurderer, at når takstnedsættelsen er fuldt indfaset med en 25 pct. sænkning af broafgiften, vil flere trafikanter køre over Storebælt i døgnet. For de unges valg af uddannelse på Fyn er det også afgørende, at den offentlige transport gør det muligt for alle unge fra hele Fyn at pendle mellem bopæl til såvel erhvervsrettede som studieforberedende ungdomsuddannelser. DI Fyns anbefalinger til kommunerne: > > Skab offentlige transportmuligheder, der gør det muligt for unge fra hele Fyn at pendle til erhvervsuddannelser. > > Investér løbende i at vedligeholde og forbedre kommunale veje, cykelstier og anden infrastruktur. > > Hold tæt dialog med erhvervslivet om, hvor der er størst behov for forbedringer. DI Fyns anbefalinger til Folketinget: > > Udbyg E20 til seks spor syd om Odense. > > Reducer taksterne på Storebælt i takt med, at gælden nedbringes. 8

9 Stort fald i ledigheden siden 2012 Det går godt for virksomhederne på Fyn. De ansætter flere og flere medarbejdere, og i dag beskæftiger de flere medarbejdere end for tre år siden. Det afspejles også i, at der siden 2012 er blevet markant færre ledige over hele Fyn. Sæsonkorrigeret ledighed marts 2012 og marts 2018, fordelt på kommuner i DI Fyn Kerteminde Odense Langeland Nyborg Nordfyns Assens Svendborg Faaborg-Midtfyn Kilde: Danmarks Statistik 2018 Ærø Pct

10 Indsatsområde: Bedre samarbejde over kommunegrænsen og mere effektive myndigheder Arbejdspladser og velfærd i en kommune hænger uløseligt sammen. Uden stærke, konkurrencedygtige lokale virksomheder er der ikke mange penge til udflugter i børnehaven, nye computere til folkeskoleeleverne, bedre forhold for de ældre - eller alle de andre velfærdsgoder, som borgerne efterspørger. Vi skal spille hinanden gode På tværs af kommunerne er det afgørende med åbenhed og samarbejde. Et samarbejdende Fyn, hvor kommunerne er åbne og spiller hinanden gode, er en stor hjælp til de fynske virksomheder. Vi konkurrerer med andre virksomheder i regioner i hele Europa og verden om vækst og arbejdspladser. Derfor skal vi kende til hinandens forskelligheder og forstå at udnytte dem på tværs af virksomheder og kommunerne for at kunne trække ordrer, job og skattekroner hjem til Fyn. Kommunen har også en afgørende rolle for virksomhederne. Kommunen skal være det solide fundament og løse de borgernære offentlige opgaver hurtigt og billigt. Det giver virksomheden en grundlæggende stabilitet, som er vigtig i den internationale konkurrence. Det er vigtigt med veldrevne kommuner, som løbende vurderer og prioriterer de kommunale borgerrettede opgaver. Kommunen skal have fokus på en sund balance i forholdet mellem det lokale skattetryk og offentligt serviceniveau. Kommunale skatter og gebyrer betyder svagere købekraft for os alle, mindre omsætning i butikkerne, højere pres på lønningerne og deraf ringere konkurrenceevne og i sidste ende færre job. Opkrævning af eksempelvis dækningsafgift i Odense og Kerteminde Kommuner er derfor yderst negativ. Dækningsafgiften er uhensigtsmæssig, fordi den opkræves af virksomhedernes bygningsværdi. Det betyder, at hvis en virksomhed udvider for at kunne producere mere og ansætte flere, forskønner bygningen eller energirenoverer, så stiger virksomhedens afgiftsbetaling. God myndighedsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling i miljø-, bygge- og plansager påvirker også virksomhedernes konkurrenceevne. Veldrevne kommuner kan med målrettet virksomhedsfokus også initiere til ny vækst og udvikling ved at være katalysator mellem eksisterende virksomheder. Eksempelvis har Nyborg Kommune spillet en aktiv rolle ved opstarten af Campus Nyborg med bl.a. praktikpladsgaranti. Og på Langeland har kommunen taget initiativ til et velfungerende erhvervsnetværk. Kommunens påvirkning af virksomhedernes konkurrenceevne kan vise sig på mange forskellige områder og kan på samme måde som virksomhederne arbejder med at blive bedre også hele tiden gøres lidt bedre. Det har de bedste kommuner i DI s årlige erhvervsklimaundersøgelse vist og det arbejder de fortsat målrettet på at gøre fremadrettet. Det offentlig-private samarbejde kan også udbygges. Øget konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver fremmer effektiviseringer og innovative løsninger. Fokus på arbejdskraft og bedre beskæftigelsesindsats En central rolle for kommunen er at få alle i job. Kommunerne kan samarbejde bedre om beskæftigelsesindsatsen og lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, så endnu flere fynboer bliver klar til job, og virksomheder og kandidater bedre kan finde hinanden. Vi skal have flere fynboer væk fra offentlig forsørgelse og i job. 10

11 Rekrutteringsservice Fyn er et godt initiativ, der har til formål at give et fælles højt serviceniveau og vigtigst - én indgang til jobcentrene for virksomhederne. Dog mangler vi endnu at mærke den fulde effekt af det tværkommunale samarbejde mellem jobcentrene. Der er eksempler på, at virksomheder søger forgæves efter ufaglærte, mens der går egnede ledige i nabokommunen. Flere produktionsvirksomheder på Fyn er også underleverandører til specialiserede produktioner inden for eksempelvis plast-, medicin- og elektronikbrancher. Og det ofte i et globalt marked, hvor konkurrencen er benhård, og teknologien udvikler sig hurtigt. Det kræver af vores virksomheder, at de konstant udvikler både deres produkter og måden, de producerer dem på bl.a. ved at automatisere og digitalisere. Udviklingen stiller nye krav til medarbejderne om at kunne arbejde med de nyeste teknologier. Det kræver efteruddannelse af de nuværende medarbejdere. Det kræver også, at virksomhederne kan tiltrække højtuddannede specialister fra både Danmark og udlandet. Fyn skal kunne tilbyde gode efteruddannelsesmuligheder. Og det skal gøres endnu mere attraktivt at flytte til Fyn. Mange virksomheder oplever i dag, at det er besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. F.eks. skal udenlandske medarbejdere ofte henvende sig hos forskellige offentlige myndigheder for at få CPR-nr., skattekort osv. En anden udfordring er, at virksomhederne har svært ved at gennemskue, om medarbejdere fra udlandet har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Disse udfordringer er blandt de uhensigtsmæssigheder, som DI har rejst i Virksomhedsforum for enklere regler, der har til opgave at gøre det lettere at være virksomhed i Danmark. DI Fyns anbefalinger til kommunerne: > > Afskaf dækningsafgiften i Odense og Kerteminde Kommuner. > > Opstil konkrete mål i byrådet for, hvordan den erhvervsrettede service og dialogen med virksomhederne skal forbedres. > > Udarbejd en erhvervsstrategi, der bl.a. indeholder mål for sagsbehandlingstider, og hvordan kommunen vil korrigere, hvis målene ikke nås. > > Samarbejd og del viden kommunerne imellem om best practice og konkrete løsninger i sagsbehandlingen og dialogen med virksomhederne. > > Udpeg en fast kontaktperson i jobcenteret, som har forretningsforståelse og kender de enkelte virksomheder. > > Følg op på effekten af Rekrutteringsservice Fyn og iværksæt nødvendige initiativer, hvis det ikke virker efter hensigten. > > Udmønt love og regler, så de giver færrest mulige administrative byrder for virksomhederne. DI Fyns anbefalinger til Folketinget: > > Afskaf dækningsafgiften og den kommunale andel af selskabsskatten og erstat dem med en kontant præmie pr. privat arbejdsplads i kommunen, så der kommer et klarere økonomisk incitament til at være en god erhvervskommune. > > Sænk det skrå skatteloft, så skatten på den sidst tjente krone falder fra de ca. 56 pct., som gælder i flertallet af landets kommuner, til ca. 54 pct., som er niveauet i en række lavskattekommuner omkring København. Det vil gøre det lettere for resten af landet at fastholde og tiltrække den højtlønnede arbejdskraft. > > Styrk den økonomiske tilskyndelse til at nyttiggøre virksomhedernes overskudsvarme i varmeforsyningen til glæde og gavn for virksomheder, fjernvarmekunder og miljøet. > > Ryd op i de regler og administrative krav, som gør det uforholdsmæssigt besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. F.eks. ved reelt at samle al myndighedskontakt vedrørende udenlandsk arbejdskraft i én indgang. 11

12 Kontakt DI Fyn: Allan Munch Mortensen Chefkonsulent tlf