VÆKST OG UDVIKLING DI SYDSJÆLLAND

Transkript

1 Anbefalinger fra DI Sydsjælland: VÆKST OG UDVIKLING Sammen om Sydsjælland DI SYDSJÆLLAND 1

2 Anbefalinger fra DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Lad os styrke det gode samarbejde Vi har meget at være stolte af på Sydsjælland! En enestående natur, som hvert år bliver besøgt af mange tusinde, kulturelle oplevelser i særklasse og gode rammer for et familieliv er blot lidt af, hvad Sydsjælland kan tilbyde. Her spiller vi som erhvervsliv også en vigtig rolle. Vi er med til at skabe rammerne for et godt og attraktivt Sydsjælland. Det er på vores virksomheder, mange af områdets borgere arbejder og får deres indkomst, og det er her, væksten skabes. Den vækst, der er med til at finansiere de lokale skoler, en god ældrepleje og kulturelle tilbud. Sammen skaber vi rammerne for et godt og attraktivt Sydsjælland. Et område, hvor både borgere og virksomheder trives. Hvor der skabes vækst og arbejdspladser og råderum til de muligheder, der gør området til et godt sted at bo og leve. Og ikke mindst at drive virksomhed. Vi konkurrerer dagligt med andre virksomheder i Europa og resten af verden om at trække ordrer hjem. Derfor skal vi konstant udvikle og forbedre os. Vi oplever, hvordan lokale folkevalgte og medarbejdere i kommunerne er gode til at lytte og gerne vil hjælpe med til at skabe rammerne for konkurrencedygtige virksomheder. Men vi oplever også, hvordan man nogle gange glemmer at tænke på tværs af Sydsjælland. Med en fælles stemme kan man opnå meget. Hver dag møder medarbejdere ind på en privat virksomhed i Faxe, Næstved, Stevns eller Vordingborg kommuner. Vi ser, hvordan ledere og medarbejdere samarbejder om at skabe de bedste produkter, services og levere den højeste kvalitet. Det er vi glade for. Men vi er også bekymrede for fremtiden. Mange af vores medarbejdere er begyndt at blive lidt grå i toppen, og det begynder at være en helt konkret udfordring at finde de kvalificerede medarbejdere. Bedre veje og busforbindelser spiller en stor rolle for området, både så medarbejdere lettere kan flytte sig længere til og fra arbejde og i deres fritid og så virksomhederne kan flytte varer hurtigt og effektivt. Vi er stolte over at være en del af vores lokalsamfund på Sydsjælland - i Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg. Vi vil derfor gerne være med til at finde nye løsninger. Sammen kan vi gøre meget. Kommunerne kan bidrage til mange af løsningerne, mens andre løsninger skal findes på Christiansborg og nogle af dem skal løses i samspil mellem lokalpolitikere, landspolitikere og virksomheder. Derfor præsenterer DI Sydsjælland 25 anbefalinger, der skal bidrage til at skabe flere lokale arbejdspladser og mere vækst og udvikling i vores fire sydsjællandske kommuner. Med oplægget ønsker vi at invitere til dialog om, hvordan vi kan skabe fælles visioner og konkrete forandringer, der kan sikre vækst og udvikling på Sydsjælland. Vores opfordring er: Vær med! Bestyrelsen, DI Sydsjælland April 2018 DI Sydsjælland DI Sydsjælland er DI s regionalforening for Faxe, Næstved, Stevns og Vordingborg kommuner. 2

3 Anbefalinger fra DI DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Hvordan ser det ud på Sydsjælland? Fra 2013 til 2016 har den årlige vækst i BNP på Sydsjælland i gennemsnit været på 0,2 pct. Det er lavere end i resten af landet, hvor den årlige vækst har været på 1,7 pct. Der er dog store årlige udsving og forskelle på tværs af de fire kommuner. Både Næstved, Stevns og Vordingborg har haft en positiv vækst. I Stevns var den gennemsnitlige årlige vækst på hele 2,2 pct. På Sydsjælland er der ca private arbejdssteder. Det er overvejende mindre virksomheder, der ligger på Sydsjælland. Næsten 93 pct. af arbejdsstederne har færre end 20 ansatte, og kun 2 pct. har flere end 50 ansatte. De private virksomheder står for ca. 63 pct. af den samlede beskæftigelse i området og beskæftiger ca medarbejdere. Fra 2013 til 2016 er der kommet flere i beskæftigelse på virksomhederne. Det svarer til en stigning på knap 4 pct. og er lavere end på landsplan, hvor den private beskæftigelse er steget med 8 pct. Sammenlignet med resten af Danmark har Sydsjælland mange virksomheder inden for handel og transport og inden for bygge og anlæg. Næsten 31 pct. af de beskæftigede i private virksomheder på Sydsjælland arbejder inden for handel og transport. På landsplan er den andel på 29 pct. I Sydsjælland arbejder 14 pct. inden for bygge og anlæg, mens det kun er 9 pct. i hele landet. Omvendt har Sydsjælland lidt færre industrivirksomheder end landsgennemsnittet. På landsplan tegner industrien sig for 15 pct. af den private beskæftigelse, mens tallet kun er 12 pct. i Sydsjælland. Handel og transport fylder meget på Sydsjælland 17 pct. 7 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Privat beskæftigelse fordelt på brancher, nov pct. 12pct. Industri Bygge og anlæg Handel og transport 14 pct. Hoteller og restauranter 6 pct. Service Anm: Tallene i figuren er afrundet til nærmeste hele tal. Derfor summer figuren ikke til 100 pct. 31 pct. Øvrige Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Anbefalinger fra DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Vis mulighederne! Vi er stolte af, hvad Sydsjælland har at byde på. Alligevel er der både blandt virksomheder, lokale embedsmænd og politikere en tendens til at fokusere lidt for meget på udfordringerne og lidt glemme de mange gode ting, der foregår på Sydsjælland. Det afspejler sig også i DI s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse. Her ligger de fire kommuner langt nede af ranglisten, når man spørger virksomhederne om, hvor tilfredse de er med kommunernes indsats for at tiltrække og fastholde borgere og virksomheder. Vi skal sælge Sydsjælland som et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Alle både virksomheder, lokalpolitikere og embedsmænd skal kunne fortælle den positive historie om, hvad Sydsjælland kan tilbyde. Det er ofte de samme udfordringer, virksomhederne står over for i de enkelte kommuner, og de samme sager, der bliver kæmpet for. Fra virksomhedernes synspunkt giver det væsentlig mere mening, at kommunerne på Sydsjælland står sammen om at skabe gode vilkår for erhvervslivet. For eksempel stopper rekrutteringen af medarbejdere jo ikke ved kommunegrænsen, og det samme gælder transporten af varer. Også virksomhederne imellem kan man blive bedre til at udnytte hinandens styrker. Med private arbejdspladser er der god grobund for samarbejder inden for områder, hvor virksomhederne har fælles snitflader. Det kan f.eks. være konkrete samarbejder om uddannelse af medarbejdere, teknologisk udvikling eller deling af maskiner og andet udstyr. Bedre forståelse af erhvervslivets vilkår En forudsætning for at kunne skabe de bedste muligheder for vækst er, at kommunen har et indgående kendskab til erhvervslivets vilkår. For virksomhederne har det stor betydning, at kommunerne er servicemindede og arbejder aktivt på at finde løsninger sammen med virksomhederne. Det gælder både i den løbende dialog med politikere og i kontakten med embedsmændene. Et godt kommunalt samarbejde i en konkret situation kan være afgørende for, om en virksomhed vælger at investere og udvide i lokalområdet. Det er vidt Kommunernes image, dialog og sagsbehandling Spørger man virksomhederne på Sydsjælland om, hvordan de ser på kommunens indsats for at tiltrække og fastholde nye virksomheder og borgere, ligger Sydsjælland i den tungere ende af landet. Bedst placeret er Næstved med en placering som nummer 56. Ser man på virksomhedernes vurdering af informationen og dialogen med kommunen og den kommunale sagsbehandling, ligger kommunerne på Sydsjælland bedre placeret. Og der har været en tydelig fremgang de senere år, hvor især Næstved er rykket godt op ad ranglisten. Dog ligger Stevns fortsat i den helt tunge ende. Placeringer i Lokalt Erhvervsklima 2017 for Sydsjælland Lav placering Middel Høj placering Kommunens image Information og dialog med kommune Kommunal sagsbehandling Faxe Næstved Stevns Vordingborg Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima. 4

5 Anbefalinger fra DI DI Sydsjælland: Vækst og udvikling forskelligt, hvor meget kontakt virksomhederne har med kommuner og myndigheder. Nogle virksomheder har lettere ved at ansætte personer på kanten af arbejdsmarkedet og har derfor løbende kontakt med jobcentrene. Nogle særligt byggeaktive virksomheder har oftere kontakt med de tekniske forvaltninger for at få byggetilladelser og miljøgodkendelser mv. Andre virksomheder er leverandører til det offentlige og er i kontakt omkring udbud og efterfølgende leverancer. Uanset årsagen til at en virksomhed henvender sig til kommunen, er det vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Dårlig kommunikation og langsommelig sagsbehandling kan skabe unødige barrierer for virksomhederne. Kommunernes dialog med virksomhederne er generelt blevet bedre på tværs af Sydsjælland de seneste år. Flere virksomheder giver udtryk for, at der bliver lyttet til erhvervslivet, men der skal også følges op på ordene. De skal give genlyd blandt kommunens medarbejdere, der har en klar opgave i at hjælpe virksomhederne bedst muligt inden for lovgivningens rammer. Når man spørger virksomhederne på Sydsjælland om niveauet af den kommunale sagsbehandling, er der store forskelle på tværs af de fire kommuner. Mens Vordingborg, Næstved og Faxe alle ligger pænt placeret på parameteren kommunal sagsbehandling i DI s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse for 2017, ligger Stevns helt i bund. Hvad skal der ske? Der skal være ambitioner på områdets vegne og en fælles forståelse af, hvad området kan og vil. Vi skal tale ét fælles Sydsjælland både virksomheder, borgere, lokalpolitikere og embedsmænd. De lokale politikere og embedsmænd skal forstå, hvordan de kan skabe rammerne for at lokke nye virksomheder til og få de eksisterende virksomheder til at vokse. Det kan f.eks. være ved at synliggøre, hvor der konkret er gode muligheder for at etablere virksomhed, eller hvordan virksomhederne fysisk kan udvide deres eksisterende produktion. Samtidig bør de inddrage de lokale virksomheder, når der laves nye lokalplaner og sørge for, at konsekvenserne for erhvervslivet og naboområderne bliver belyst. Anbefalinger til kommunerne: > > Etablér samarbejder på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne bør løbende mødes og drøfte, hvordan de sammen kan løfte området. Her kan f.eks. indgås fælles samarbejder om konkrete projekter såsom infrastruktur, uddannelse, arbejdskraft mv., videndeling om best practice og konkrete løsninger i sagsbehandlingen og dialogen med virksomhederne. > > Synliggør mulighederne for vækst. Der skal være gode kommune- og lokalplaner, der tænker i, hvordan virksomhederne kan udvide, og hvor der bliver skabt nye attraktive boligområder. Samtidig bør ledig erhvervsjord gøres mere synligt for virksomhederne. > > Skab rum og plads til udvikling. Kommunerne skal efterleve og implementere det nye formål i planloven om at skabe plads til produktionsvirksomheder og transporterhverv ved at sikre gode betingelser for den fortsatte udvikling af erhvervsområder, der ikke bliver klemt af miljøfølsomme anvendelser af naboarealer. > > Fokusér i hver enkelt kommune på at vejlede og finde løsninger sammen med virksomhederne. En serviceminded tilgang og dialog tidligt i en proces kan tage hånd om mange af de barrierer, der opstår undervejs. > > Tag ud og mød virksomhederne. Det bør være en fast målsætning, at alle sagsbehandlere og politikere i kommunen skal ud på en virksomhed mindst en gang om året. Anbefalinger til Folketinget: > > Erstat dækningsafgiften og den kommunale andel af selskabsskatten med en kontant præmie pr. privat arbejdsplads til kommunen, så der kommer et klarere økonomisk incitament til at være en god erhvervskommune. 5

6 Anbefalinger fra DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Større fokus på erhvervslivets muligheder kan sikre væksten Hos Palle Knudsen Kunststoffabrik ApS i Præstø har de travlt. Der produceres slanger og rør, og der er sket meget de seneste år. Virksomheden har investeret intensivt i at opretholde en stigende produktion. Der er etableret et aftenhold og investeret i 4 nye produktionslinjer. udvide. Alternativet er jo, at man flytter ud af kommunen, når man løber tør for plads Palle Knudsen Kunststoffabrik ApS i Præstø producerer til mere end 300 kunder fordelt på mere end 30 lande over hele verden og arbejder for at øge eksportandelen yderligere. Adm. direktør Peter Rosenkrands er ikke i tvivl om, at kommuner, der synligt satser på erhvervslivet, kan få flere virksomheder som deres til at se de gode muligheder, der er for vækst i området. Virksomhederne skal kunne se de muligheder, der er for f.eks. at udvide deres produktion. Især for mindre virksomheder er det svært at vide rigtig meget om alting. En opsøgende kommune, der guider i forhold til en fysisk udvidelse og skaber en smidig byggesagsbehandling, kan få flere virksomheder til at turde investere. På Palle Knudsen Kunststoffabrik ApS betyder den seneste udvidelse af virksomhedsarealet på 800 m2, at virksomheden nu har m2, der danner tag over 29 ekstruderingslinjer og ca. 50 ansatte. Men det er tvivlsomt, om de kan udvide yderligere, for der er snart ikke mere ledig plads, på adressen midt i Præstø. Det er vigtigt, at der er attraktive og synlige erhvervsgrunde til rådighed for de virksomheder, der tør tage springet og enten etablere sig eller En kommune, der tænker i, hvor og hvordan virksomhederne kan udvide, og som er aktive medspillere i en etableringsproces, bidrager til, at flere virksomheder tør tage springet Adm. direktør Peter Rosenkrands, Palle Knudsen Kunststoffabrik ApS 6

7 Anbefalinger fra DI DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Virksomhederne har brug for dygtige medarbejdere Kernen i at drive en virksomhed er, at man har de rette medarbejdere. Fra erfarne ufaglærte over faglærte til højtuddannede specialister. Det går godt på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Det gælder også for de sydsjællandske virksomheder, der i dag beskæftiger flere medarbejdere end for tre år siden. Men det betyder også et stigende pres på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne oplever, at det bliver sværere at rekruttere de medarbejdere, de har behov for. Det er en udfordring, som virksomheder over hele landet kender til. Ledigheden er faldet meget, og i løbet af de seneste tre år er der blevet 27 pct. færre ledige på Sydsjælland. Når virksomhederne ikke kan finde de nødvendige medarbejdere, kan det betyde, at de må takke nej til ordrer eller opgive at udvide produktionen. Og hver gang koster det vækst, arbejdspladser og skattekroner for hele området. Medarbejderne på de Sydsjællandske virksomheder bliver ældre. I dag er knap hver tredje medarbejder på en privat virksomhed i Sydsjælland fyldt 50 år, og hver tiende er fyldt 60 år. Beskæftigelsesstigningen i de private virksomheder på Sydsjælland de seneste tre år er alene båret af en stigning i antallet af medarbejdere, der er fyldt 50 år. Antallet af medarbejdere under 50 år er faktisk faldet. Medarbejdere, der er fyldt 60 år står for knap 40 pct. af stigningen. Virksomhederne vil gerne beholde endnu flere af de dygtige ældre medarbejdere noget længere, men nogle medarbejdere finder det svært at gennemskue, hvad de økonomisk får ud af at blive i beskæftigelse fremfor at trække sig helt tilbage fra Virksomhederne mangler medarbejdere Det seneste år har lidt over 70 pct. af de sydsjællandske virksomheder søgt efter nye medarbejdere. Heraf har mere end hver tredje virksomhed måttet opgive at ansætte medarbejdere, som de havde brug for. Det er især faglærte, som virksomhederne spejder forgæves efter. Men de savner også både lærlinge, ufaglærte og højtuddannede. Størst mangel på faglærte i DI Sydsjælland Andel forgæves rekrutteringer fordelt på uddannelsesniveau Højtuddannede Faglærte Ufaglærte Anm: Antal af forgæves rekrutteringer for hvert uddannelsesniveau sat i forhold til antal af forgæves rekrutteringer i alt. Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima Lærlinge/elever Pct. 7

8 Anbefalinger fra DI Sydsjælland: Vækst og udvikling arbejdsmarkedet. Det kan gøre det svært for virksomhederne at overbevise dem om at blive længere. Flere i arbejde i vores område Virksomhederne ser mange forskellige steder hen i jagten på nye medarbejdere. Et oplagt sted at se er på dem, der bor i området, som ikke er i beskæftigelse. Vilkårene for at komme i job er gode i øjeblikket, og det giver også muligheder for dem, der ellers har lidt svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Det kan være både ledige, flygtninge, unge eller kontanthjælpsmodtagere. De fire kommuner på Sydsjælland har tilsammen borgere på offentlig forsørgelse, når man ser bort fra unge under uddannelse og folkepensionister. Virksomhederne tager gerne imod dem, der kan have brug for en ekstra hånd for at komme i gang. Det er ikke nødvendigvis de faglige kompetencer, som er afgørende. Men det er vigtigt, at motivationen for at tage fat er til stede, og at man kan finde ud af at møde på arbejde - til tiden. Her har de lokale jobcentre en vigtig opgave. En god tæt dialog med den enkelte person kan sikre en bedre forståelse af de krav og forventninger, der stilles for at være en del af arbejdsmarkedet. Samtidig har jobcentrene et ansvar for at sikre, at der en god kontakt mellem virksomheden og den person, der kommer ud på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse for de opgaver, der skal løses og målet med en virksomhedsplacering. Flere virksomheder oplever, at de siger ja til at tage imod eksempelvis en flygtning eller en anden forsørgelsesmodtager, der så ikke møder op som aftalt. Virksomheden hører aldrig yderligere, og det opleves derfor som om, at det ikke får konsekvenser for personen, der ikke er dukket op. Hver gang det sker, daler lysten til at åbne dørene for flere. Langt de fleste af virksomhedernes medarbejdere bor lokalt. Syv ud af ti af medarbejderne på de private virksomheder i Sydsjælland bor i den kommune, de arbejder i. Derfor er det vigtigt, at rammerne for at bo og leve på Sydsjælland er gode. Gode jobmuligheder spiller en stor rolle, når man beslutter, hvor i landet en selv og ens familie skal slå sig ned. Men faktorer såsom kollektive trafikforbindelser med hyppige afgange, gode pasningsmuligheder, velfungerende folkeskoler og et godt forenings- og kulturliv med tilbud til både børn og voksne har også betydning. på karaktergennemsnittet. Også selvom man justerer for elevsammensætningen, ligger Stevns og Vordingborg dårligere end i resten af landet. De to kommuner ligger begge med et karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve i folkeskolen, der placerer dem som nummer 83 ud af 98 kommuner, når der er korrigeret for elevsammensætningen. Hvad skal der ske? Ingen løsning kan med ét slag løse alle virksomhedernes udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Men der kan gøres meget både lokalt og nationalt. På landsplan bør politikerne enes om tiltag, der får flere hænder og hoveder i arbejde. Det er nødvendigt, hvis vi skal forlænge det opsving, Danmark oplever lige nu. Lokalt bør kommunalpolitikerne samarbejde om at fastholde og tiltrække borgere ved at skabe gode rammer for at arbejde og leve også på tværs af kommunegrænserne. Der er gode karrieremuligheder på arbejdspladser på Sydsjælland, og det skal vi blive bedre til at fortælle de unge i området og potentielle medarbejdere uden for Sydsjælland. Her har både virksomheder, lokalpolitikere og borgere en vigtig fælles opgave. For de ældre medarbejdere handler det om at få synliggjort de økonomiske gevinster, der er ved at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, også selv om arbejdstiden måske kun er nogle enkelte timer om ugen. Pensionsselskaberne har lavet gode beregninger, der let viser gevinsten for den enkelte, men mange kender ikke til systemerne. Her kan virksomhederne hjælpe med til, at medarbejderne bliver opmærksomme på, hvordan de kan skabe sig et overblik over deres fremtidige økonomi. F.eks. ved at afholde møder med repræsentanter for de relevante pensionsselskaber. Beskæftigelsesindsatsen er et område, hvor kommunerne kan samarbejde mere og lære af hinanden på tværs af kommunegrænserne, så endnu flere borgere bliver klar til job, og virksomheder og kandidater bedre kan finde hinanden. I dag svinger indsatsen meget mellem de enkelte kommuner, og derfor bør jobcentrene blive bedre til at lære af hinandens gode erfaringer. Ser man på eleverne i folkeskolerne på Sydsjælland, klarer de sig dårligere end på landsplan, målt 8

9 Anbefalinger fra DI DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Anbefalinger til kommunerne: > > Vær opsøgende over for virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen. Én fast kontakt i jobcenteret, der kender virksomhederne og forstår deres behov, skal bidrage til at sikre et bedre forløb for virksomheden og den person, der kommer derud. > > Lav fast opfølgning fra jobcenterets side i forbindelse med virksomhedsplaceringer ved at kontakte virksomheden og høre, hvordan det går. Og det skal have konsekvenser, når en person udebliver fra en aftale på en virksomhed. > > Gør samarbejdet mellem jobcentrene på tværs af kommunegrænserne om rekruttering af ledige til konkrete stillinger forpligtende. F.eks. i regi af Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland. > > Hav et større kommunalt fokus på at løfte kvaliteten af folkeskolerne og mere fleksible pasningsmuligheder i daginstitutionerne. > > Lad bosætningskoordinatorerne (der hjælper tilflyttere med mange af de spørgsmål, de har) samarbejde hen over kommunegrænserne om at hjælpe medarbejdere og deres familier med at finde sig til rette i området. Samarbejd gerne med virksomhederne om at finde job til medflyttende ægtefæller eller partnere. Anbefalinger til Folketinget: > > Gør det muligt at vurdere unge, som modtager uddannelseshjælp, jobparate, hvis ikke de er klar til uddannelse, så de også mødes med et krav om jobsøgning og om at stå til rådighed for virksomhederne. > > Frigiv mere tid til at medarbejderne i jobcentrene kan beskæftige sig med selve indsatsen. Det er vigtigt, at det igangværende arbejde med at forenkle beskæftigelsesindsatsen munder ud i en oprydning af de regler og administrative krav, som betyder, at medarbejderne bruger uforholdsmæssigt meget af deres arbejdstid på administration og papirarbejde. 9

10 Anbefalinger fra DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Det er svært at finde dygtige medarbejdere Ropox A/S i Næstved er en af de mange virksomheder, der har måttet sætte det lange lys på i jagten på nye medarbejdere. Det er hele vejen rundt, at det er svært at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer. Lige fra dygtige ufaglærte til ingeniører. Ropox A/S i Næstved har specialiseret sig i at udvikle og producere hjælpemidler til personer med nedsat funktionsevne. Virksomheden sælger til mere end 25 lande og beskæftiger ca. 65 medarbejdere. Hvor det har kunnet lade sig gøre, har virksomheden flyttet rundt på medarbejderne, så hullerne er blevet dækket. Men adm. direktør Tommy Jensen er bekymret: Man kan nå langt med automatisering, men i Ropox kan vi ikke komme videre af det spor. Her har vi gjort, hvad der var muligt. Nu er det altså kun dygtige medarbejdere, der kan sikre, at vi kan opretholde en stigende ordretilgang På Ropox A/S er de klar over, at de også bærer et ansvar for at sikre, at der fremover er de nødvendige kompetencer til rådighed for virksomhederne. Vi frygter, at vi fremover ikke vil kunne få de faglærte, vi har brug for. Derfor er vi gået med i et fælles projekt med andre virksomheder på Sydsjælland om at uddanne et hold af industrioperatører. Senest har virksomheden åbnet sine døre for flygtninge, der med lidt ekstra uddannelse snart er klar til at indgå i produktionen. På et tidspunkt kan vi ikke længere opretholde produktionen ved at få medarbejderne til at arbejde længere eller flytte rundt på dem. Vi er nødt til at tage hånd om den udfordring, nu. Adm. direktør Tommy Jensen, Ropox A/S 10

11 Anbefalinger fra DI DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Flere med de rette uddannelser Kravene til medarbejdernes kompetencer er stigende. Ufaglærte udgør en faldende andel af de beskæftigede i virksomhederne. På Sydsjælland udgør de faglærte en stor del af medarbejderstaben ude på virksomhederne. Det skal ses i lyset af, at det særligt er faglærte, virksomhederne har svært ved at finde. Elektrikere, værktøjsmagere, industriteknikere, smede, svejsere, maskinsnedkere er nogle af de faglærte, der mangler. I dag er mere end fire ud af ti faglærte på de private virksomheder på Sydsjælland fyldt 50 år, og tæt på to ud af ti er fyldt 60 år. Det er derfor nødvendigt at se på, hvor fremtidens faglærte skal findes, nu! Vi har som virksomheder selv et ansvar for at være med til at uddanne de faglærte, som der i stigende grad bliver brug for. Nogle virksomheder går foran og ansætter mange lærlinge og elever. Andre bør tage flere, end de gør i dag. Men det er ikke nok, at virksomhederne opretter praktikpladserne. Der skal også være elever og lærlinge, der kan og vil tage dem. Hvis vi skal løse problemet og få uddannet flere faglærte, kræver det en dedikeret indsats fra både virksomhederne, skolerne og uddannelsesstederne, kommunerne, Folketinget og de unge og voksne selv. I 2018 søgte knap hver fjerde af de unge, der havde afsluttet folkeskolen, direkte ind på en erhvervsuddannelse. Det er flere end på landsplan. Men der er fortsat langt op til regeringens målsætning om, at 30 pct. af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen i Mange faglærte i virksomhederne på Sydsjælland Uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er generelt stigende. For de fire kommune på Sydsjælland udgjorde de ufaglærte ca. 37 pct. af de beskæftigede i de private erhverv i november Andelen af ufaglærte er faldet med 3 pct.-point siden Samtidig er andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse steget tilsvarende. Det er de faglærte, der udgør den største gruppe af de beskæftigede på virksomhederne i Sydsjælland. Hele 46 pct. af de beskæftigede er faglærte. Det er en højere andel end på landsplan, hvor de faglærte udgør 38 pct. af de beskæftigede i de private virksomheder. Omvendt er andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse noget lavere på Sydsjælland end på landsplan. De faglærte udgør en større andel af de beskæftigede på Sydsjælland 28 pct. Hele landet 17 pct. Sydsjælland Fordeling af beskæftigede i private brancher, november pct. 37pct. Ufaglært Faglært Videregående 38 pct. 46 pct. Kilde: Danmarks Statistik. 11

12 Anbefalinger fra DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Samtidig er der mange unge på Sydsjælland, som ikke kommer i gang med en uddannelse. Næsten hver fjerde ung på Sydsjælland har ikke gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter, de forlod 9. klasse. I Vordingborg er det tæt på 30 pct. Der kan være mange forskellige årsager til, at unge ikke søger en erhvervsuddannelse. En årsag kan være, at de unge ikke har kendskab til det private erhvervsliv og de karrieremuligheder, der findes her. Mange unge har fået et indtryk af, at det at være faglært er opslidende og beskidt. Denne holdning findes også blandt forældrene. Der mangler simpelthen prestige i at blive faglært. Det er ærgerligt, når et område som f.eks. industrien byder på eksempelvis programmering og robotteknologi. En anden årsag kan være, at der på Sydsjælland er langt til flere af uddannelsesstederne. Særligt for unge, der behøver lidt ekstra motivation til at komme i gang med en uddannelse, kan det være en barriere, hvis den daglige transporttid til og fra uddannelsen bliver lang. Samtidig øger det også risikoen for at frafalde uddannelsen. Der findes f.eks. områder på Sydsjælland, hvor rejsetiden med kollektiv transport til nærmeste grundforløb indenfor teknologi, byggeri og transport er mere end to timer. Virksomhederne skal etablere flere praktikpladser, end de gør i dag, og de skal blive bedre til at gøre opmærksom på dem. Bl.a. ved at slå alle ledige praktikpladser op på praktikpladsen.dk. De virksomheder, der kan, bør også oprette flere fritidsjob til unge, så flere kommer ud og oplever faglærte arbejdspladser, mens de overvejer, hvilken uddannelse de skal vælge. Der er mange mindre virksomheder på Sydsjælland. De kan have svært ved at påtage sig ansvaret for et helt elevforløb men kan godt varetage en del af uddannelsen. Her kan man udbrede kendskabet til de muligheder, der er for, at flere virksomheder kan dele en elev, eller at virksomhederne kan indgå uddannelsesaftaler med en kortere varighed helt ned til en enkelt skoleperiode og praktikperiode. Den enkelte unge skal allerede i folkeskolen forberedes til at kunne træffe valg af videre uddannelse. Målet er, at flere unge er afklarede med deres evner og interesser, når de i 9. eller 10. klasse skal vælge, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker. Kommunerne bør sikre, at skoleeleverne møder erhvervslivet og det omkringliggende samfund som en naturlig del af undervisningen. Hvad skal der ske? Folketinget bør prioritere uddannelser af høj kvalitet og bidrage til, at endnu flere unge og voksne vælger de fag, hvor virksomhederne har behov for medarbejdere. Kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal arbejde sammen om at rekruttere flere unge og voksne til erhvervsuddannelser, hvor virksomhederne enten har ledige praktikpladser eller kan oprette flere. Samarbejdet skal bl.a. styrke indsatsen for at få flere unge og voksne, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, til at vælge erhvervsuddannelser. Den nye aftale om forberedende grunduddannelse fra oktober 2017 betyder, at kommunerne skal sikre, at unge under 25 år får en sammenhængende indsats med den nødvendige hjælp til at realisere deres uddannelsesplaner. Det betyder bl.a., at kommunerne skal etablere en samlet kommunal ungeindsats én indgang for de unge. Om det lykkes at få flere unge igennem en ungdomsuddannelse, afhænger af kommunernes indsats med at få den sammenhængende ungeindsats til at fungere. 12

13 Anbefalinger fra DI DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Anbefalinger til kommunerne: > > Skab et bedre kendskab blandt lærerne og underviserne til det lokale erhvervsliv. Det kan f.eks. ske gennem virksomhedsbesøg for lærergruppen eller faglige oplæg fra virksomhedslederne i området i forbindelse med seminarer eller lign. > > Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen og gør den obligatorisk. > > Arbejd systematisk med at skabe kontakt mellem virksomheder og folkeskoleelever. Benyt de gode erfaringer flere kommuner har med erhvervsplaymakere, der skaber forbindelse mellem skoler og virksomheder. Eller benyt forældrene som en indgang til de unge, f.eks. gennem åbent-hus arrangementer på virksomhederne. > > Flyt 10. klasse til erhvervsskolerne. > > Understøt elevers mobilitet ved initiativer, som hjælper med bolig og socialt samvær for lærlinge og elever, som flytter i forbindelse med en praktikplads. F.eks. gennem oprettelse af kollegier for eleverne. Anbefalinger til Folketinget: > > Investér i erhvervsuddannelserne for at højne kvaliteten. Derfor bør omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne afskaffes og erstattes med en flerårig økonomisk aftale. > > Forpligt erhvervsskolerne til at koordinere formidlingen af ledige lærepladser skolerne imellem, så de synliggøres og tilbydes til elever fra hele landet. > > Forpligt erhvervsskolerne til at udbyde de erhvervsuddannelser, de er godkendte til, eller frasige sig udbudsgodkendelsen. Nye udbydere skal kunne godkendes, hvis en eksisterende udbyder ikke lever op til sin udbudsforpligtelse. 13

14 Anbefalinger fra DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Bedre veje og kollektive forbindelser Infrastruktur ligger helt i top, når vi spørger de lokale virksomheder om, hvad kommunerne i området bør prioritere højest. Gode veje og trafikale forbindelser har stor betydning for virksomhedernes daglige drift. Hver dag kører rigtig mange lastbiler ind med varer til virksomhederne og ud med leverancer til deres kunder på kryds og tværs af Sydsjælland. Samtidig transporterer tusindvis af medarbejdere sig til og fra arbejde. DI har bedt virksomhederne om at pege på, hvilke områder i infrastrukturen og transportsystemet, som er vigtigst for deres vækst. To ud af tre virksomheder på Sydsjælland har svaret, at det er det overordnede vejnet, der er vigtigst. Det vil sige motorveje mv. Herefter følger det lokale vejnet. En bedre forbindelse på tværs af Sjælland vil binde området bedre sammen og give mindre transporttid for virksomheder og borgere. Det vil have betydning for vækstmulighederne i området. Det kan eksempelvis være ved en motorvejsstrækning mellem Næstved og Sydmotorvejen i Rønnede. Mange medarbejdere er afhængige af kollektiv transport for at komme til og fra arbejde. Godt 31 pct. af familierne på Sydsjælland har ikke en bil til rådighed. Det betyder, at de er afhængige af gode kollektive trafik forbindelser og gode cykelveje, når de skal på arbejde eller til deres uddannelse. Men til flere af erhvervsområderne på Sydsjælland er der meget få daglige busafgange eller slet ingen. På mange virksomheder kører der skiftehold, og en meget lav service uden for dagtimerne gør det svært for medarbejderne. Hvad skal kommunerne prioritere, hvis man spørger virksomhederne? DI har spurgt virksomhederne i DI Sydsjælland, hvad de ønsker, kommunerne skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Hele 47 pct. af virksomhederne ønsker, at kommunerne prioriterer infrastruktur, f.eks. veje, cykelstier og kollektiv transport. Herefter følger områderne kommunens image, skatter og afgifter samt arbejdskraft. Virksomhederne bør prioritere infrastruktur og deres image Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet? (mulighed for at sætte to krydser) Infrastruktur og transport Kommunens image Skatter og afgifter Arbejdskraft Fysisk planlægning Information og dialog Brug af private leverandører Sagsbehandling Velfærdsservice Pct. Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima

15 Anbefalinger fra DI DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Hvad skal der ske? Der er brug for et højt nationalt niveau for investeringer i infrastruktur, der sikrer bedre fremkommelighed og øget tilgængelighed. Virksomhederne har brug for sikkerhed om planerne for udbygningen af den trafikale infrastruktur. Kommunerne skal være med til at sikre, at der løbende bliver investeret i at forbedre infrastrukturen. Både i egen kommune og ved at påvirke landspolitikerne til at sætte penge af til betydelige investeringer i veje, tog og busforbindelser, der binder landet bedre sammen. De sydsjællandske kommuner bør i fællesskab arbejde for en mere sammenhængende forbindelse på tværs af Sydsjælland. Der er gode eksempler fra andre steder i landet på, hvordan lokale politikere på tværs af kommunegrænser har opnået resultater ved at stå sammen om at påvirke landspolitikerne. Samtidig har kommunerne også et fælles ansvar for at sikre, at den kollektive transport hænger sammen på tværs af kommunegrænserne. Anbefalinger til kommunerne: > > Hav gode offentlige transportmuligheder til erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner. Undersøg f.eks. hvordan man kan nå ud til flere områder, evt. med brug af flextur. > > Investér løbende i at vedligeholde og forbedre kommunale veje, cykelstier og anden infrastruktur. Det gælder også på tværs af kommunegrænser. Inddrag gerne erhvervslivet i løbende dialog omkring, hvor der er størst behov for forbedringer. Anbefalinger til Folketinget: > > Læg en masterplan for udbygning af den trafikale infrastruktur i fremtiden, hvor bedre vejforbindelser på tværs af Sydsjælland samt bedre opkobling til motorvejsnettet indgår i prioriteringen. > > Etablér puljer til finansiering af kommunal infrastruktur, 2+1 veje samt opkobling til motorvejsnettet, hvor den statslige finansiering suppleres af 50/50 kommunal medfinansiering. 15

16 Anbefalinger fra DI Sydsjælland: Vækst og udvikling 25 anbefalinger til vækst og udvikling DI Sydsjælland har 25 anbefalinger til, hvordan lokale og nationale beslutningstagere kan skabe bedre rammer for vækst og udvikling i de fire sydsjællandske kommuner. Anbefalinger til lokale beslutningstagere Vis mulighederne! > > Etablér samarbejder på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne bør løbende mødes og drøfte, hvordan de sammen kan løfte området. Her kan f.eks. indgå fælles samarbejder om konkrete projekter såsom infrastruktur, uddannelse, arbejdskraft mv., videndeling om best practice og konkrete løsninger i sagsbehandlingen og dialogen med virksomhederne. > > Synliggør mulighederne for vækst. Der skal være gode kommune- og lokalplaner, der tænker i, hvordan virksomhederne kan udvide, og hvor der bliver skabt nye attraktive boligområder. Samtidig bør ledig erhvervsjord gøres mere synligt for virksomhederne. > > Skab rum og plads til udvikling. Kommunerne skal efterleve og implementere det nye formål i planloven om at skabe plads til produktionsvirksomheder og transporterhverv ved at sikre gode betingelser for den fortsatte udvikling af erhvervsområder, der ikke bliver klemt af miljøfølsomme anvendelser af naboarealer. > > Fokusér i hver enkelt kommune på at vejlede og finde løsninger sammen med virksomhederne. En serviceminded tilgang og dialog tidligt i en proces kan tage hånd om mange af de barrierer, der opstår undervejs. > > Tag ud og mød virksomhederne. Det bør være en fast målsætning, at alle sagsbehandlere og politikere i kommunen skal ud på en virksomhed mindst en gang om året. Virksomhederne har brug for dygtige medarbejdere > > Vær opsøgende over for virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen. Én fast kontakt i jobcenteret, der kender virksomhederne og forstår deres behov, skal bidrage til at sikre et bedre forløb for virksomheden og den person, der kommer derud. > > Lav fast opfølgning fra jobcenterets side i forbindelse med virksomhedsplaceringer ved at kontakte virksomheden og høre, hvordan det går. Og det skal have konsekvenser, når en person udebliver fra en aftale på en virksomhed. > > Gør samarbejdet mellem jobcentrene på tværs af kommunegrænserne om rekruttering af ledige til konkrete stillinger forpligtende. F.eks. i regi af Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland. > > Hav et større kommunalt fokus på at løfte kvaliteten af folkeskolerne og mere fleksible pasningsmuligheder i daginstitutionerne. > > Lad bosætningskoordinatorerne samarbejde hen over kommunegrænserne om at hjælpe medarbejdere og deres familier med at finde sig til rette i området. Samarbejd gerne med virksomhederne om at finde job til medflyttende ægtefæller eller partnere. Flere med de rette uddannelser > > Skab et bedre kendskab blandt lærerne og underviserne til det lokale erhvervsliv. Det kan f.eks. ske gennem virksomhedsbesøg for lærergruppen eller faglige oplæg fra virksomhedslederne i området i forbindelse med seminarer eller lign. > > Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen og gør den obligatorisk. > > Arbejd systematisk med at skabe kontakt mellem virksomheder og folkeskoleelever. Benyt de gode erfaringer flere kommuner har med erhvervsplaymakere, der skaber forbindelse mellem skoler og virksomheder. Eller benyt forældrene som en indgang til de unge, f.eks. gennem åbent-hus arrangementer på virksomhederne. > > Flyt 10. klasse til erhvervsskolerne. > > Understøt elevers mobilitet ved initiativer, som hjælper med bolig og socialt samvær for lærlinge og elever, som flytter i forbindelse med en praktikplads. F.eks. gennem oprettelse af kollegier for eleverne. 16

17 Anbefalinger fra DI DI Sydsjælland: Vækst og udvikling Bedre veje og kollektive forbindelser > > Hav gode offentlige transportmuligheder til erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner. Undersøg f.eks. hvordan man kan nå ud til flere områder, evt. med brug af flextur. > > Investér løbende i at vedligeholde og forbedre kommunale veje, cykelstier og anden infrastruktur. Det gælder også på tværs af kommunegrænser. Inddrag gerne erhvervslivet i løbende dialog omkring, hvor der er størst behov for forbedringer. Anbefalinger til nationale beslutningstagere Vis mulighederne! > > Erstat dækningsafgiften og den kommunale andel af selskabsskatten med en kontant præmie pr. privat arbejdsplads til kommunen, så der kommer et klarere økonomisk incitament til at være en god erhvervskommune. Virksomhederne har brug for dygtige medarbejdere > > Gør det muligt at vurdere unge, som modtager uddannelseshjælp, jobparate, hvis ikke de er klar til uddannelse, så de også mødes med et krav om jobsøgning og om at stå til rådighed for virksomhederne. > > Frigiv mere tid til at medarbejderne i jobcentrene kan beskæftige sig med selve indsatsen. Det er vigtigt, at det igangværende arbejde med at forenkle beskæftigelsesindsatsen munder ud i en oprydning af de regler og administrative krav, som betyder, at medarbejderne bruger uforholdsmæssigt meget af deres arbejdstid på administration og papirarbejde. Flere med de rette uddannelser > > Investér i erhvervsuddannelserne for at højne kvaliteten. Derfor bør omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne afskaffes og erstattes med en flerårig økonomisk aftale. > > Forpligt erhvervsskolerne til at koordinere formidlingen af ledige lærepladser skolerne imellem, så de synliggøres og tilbydes til elever fra hele landet. > > Forpligt erhvervsskolerne til at udbyde de erhvervsuddannelser, de er godkendte til, eller frasige sig udbudsgodkendelsen. Nye udbydere skal kunne godkendes, hvis en eksisterende udbyder ikke lever op til sin udbudsforpligtelse. Bedre veje og kollektive forbindelser > > Læg en masterplan for udbygning af den trafikale infrastruktur i fremtiden, hvor bedre vejforbindelser på tværs af Sydsjælland samt bedre opkobling til motorvejsnettet indgår i prioriteringen. > > Etablér puljer til finansiering af kommunal infrastruktur, 2+1 veje samt opkobling til motorvejsnettet, hvor den statslige finansiering suppleres af 50/50 kommunal medfinansiering. Kontakt DI Sydsjælland: Marie-Louise H. Lindeløv Regionalforeningskonsulent Direkte Mobil mall@di.dk 17