Åben Dagsorden. til. Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder

Transkript

1 Åben Dagsorden til Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Mødedato: Onsdag den 22. august 2018 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Deltagere: Mødesalen, Bytoften Jeanette Christensen, Vibeke Biltoft Hansen, Rikke Strunge, Kari Stork, Bente Brun Jørgensen, Preben Buus Madsen, Anette Førgaard, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen, Jeanette Ryan Elbek, Dan Røn Fraværende: Ingen Referent: Kathrine Biltoft Hansen

2 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Nexus Vejledning til Ligblanket Kommunalt tilsyn... 6 Fokus områder i Tidlig opsporing Orientering om projekt En værdig død Pause Gensidig orientering Afprøvning af VENDLET Pause Orientering om udviklingen at demenstiltag i Varde Kommune og ny demensstrategi Orientering fra udvalgsmøde Kommende punkter Bilagsliste Underskriftsblad Side 1

3 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Godkendelse af dagsorden. Side 2

4 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Nexus Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Der gives status for Nexus. Under punktet deltager Karen Träger. Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringen tages til efterretning. Side 3

5 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Vejledning til Ligblanket Dok.nr.: Sagsid.: 13/11457 Initialer: ancd Åben sag Sagsfremstilling Kl Baggrund for ligblanketten Der har i mange år ved dødsfald været anvendt en orange "tåseddel", som Falck har lavet. Tåsedlen er forældet indholdsmæssigt, og overholder ikke gældende love og bekendtgørelser og er utilstrækkelig i forhold til øvrige instansers informationsbehov. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, med præhospital chef Gitte Jørgensen som formand, som har udarbejdet ligblanketten. Kommunerne har været repræsenteret i arbejdsgruppen af først socialoverlæge Lene Anette Nordberg (Odense Kommune) og senere af forløbschef Lone Lund Voldsgaard (Odense Kommune). I 2018 er det besluttet, at kommunerne også skal anvende ligblanketten. På den baggrund er der udarbejdet en vejledning, der skal understøttet personalet i hvilke situationer ligblanketten skal anvendes, og hvem der gør hvad i forbindelse med et dødsfald. Ligblanketten anvendes ved alle dødsfald udenfor sygehuse. Undtagelse: Dødsfald der ikke er indberetningspligtige, og hvor pårørende/hjemmepleje kontakter egen læge, dennes vikar eller vagtlæge med henblik på udfyldelse af dødsattest, og hvor afdøde afhentes på stedet for dødens indtræden af bedemand. Ledergruppen skal vurdere i hvilket omfang og på hvilken måde vejledningen skal implementeres i organisationen. I Varde Kommune har vi retningslinjen Dødsfald dødens konstatering og istandgørelse af afdøde, som i et mindre omfang evt. skal tilrettes. Ann-Christina deltager under punktet Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at vejledningen understøtter personalets opgaver i forhold til anvendelse af ligblanketten. Retsgrundlag Sundhedsloven kapitel 54 og 55 Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse. Bilag: 1 Åben Vejledning til Ligblanket /18 Side 4

6 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At ledergruppen godkender Vejledning til ligblanket At ledergruppen beslutter hvordan og i hvilket omfang vejledningen skal implementeres Side 5

7 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Kommunalt tilsyn Dok.nr.: Sagsid.: 17/974 Initialer: ancd Åben sag Sagsfremstilling Kl Orientering om kommunalt tilsyn. Med henvisning til 151 i lov om social service, gennemføres det årlige uanmeldte tilsyn på plejehjem i Varde kommune. Tilsynet har fokus på de kommunale opgaver efter lovens 83 og 86, og de af byrådet vedtagne kvalitetsstandarder for pleje- og praktisk hjælp samt aktiviteter og træning. Tilsynets metode er gennemgang af dokumentation, observationer samt dialog med udvalgte beboere, personale og ledere på baggrund af på forhånd udarbejde målepunkter. Målepunkterne tager udgangspunkt i den gældende lovgivning, de vedtagne kvalitetsstandarder og socialministeriets bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem. Der er foretaget mellem 3 og 5 stikprøver i forhold til plejehjemmets størrelse. Fokus områder i 2018 Dokumentation Magtanvendelse Håndtering af resistente bakterier og sygdomme Hverdagsliv, aktivitet og trivsel Hjælpen til personlige opgaver Hjælpen til praktiske opgaver Daghjem Tilsynet afsluttes i hvert ældreområde med en gennemgang af tilsynets fund. Det er samtidig tilsynets intention at skabe fokus på udvikling og læring. Ann-Christina deltager under punktet Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering at, tilsynet lever op til lov om social service 151, og at tilsynet vil understøtte muligheden for udvikling og læring på det enkelte plejehjem. Retsgrundlag Lov om social service 151, 83 og 85. Bilag: 1 Åben Kommunalt tilsyn /18 Anbefaling Forvaltningen anbefaler: Side 6

8 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder At orienteringen tages til efterretning Side 7

9 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Tidlig opsporing Dok.nr.: Sagsid.: 16/11287 Initialer: ancd Åben sag Sagsfremstilling Kl Orientering om Tidlig opsporings udvikling og fremdrift Ann-Christina deltager under punktet Konsekvens i forhold til visionen Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringen tages til efteretning Side 8

10 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Orientering om projekt En værdig død Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Bente Brun orienterer om status og resultater af projektet En værdig død. Bilag: 1 Åben Til dig der har mistet juni.pdf /18 2 Åben Invitation - Temadag om palliation.pdf /18 Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringen tages til efterretning. Side 9

11 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Pause Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Side 10

12 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Der gives en orientering fra de forskellige områder. Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringerne tages til efterretning. Side 11

13 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Afprøvning af VENDLET Dok.nr.: Sagsid.: 18/3796 Initialer: kabe Åben sag Sagsfremstilling Kl I forlængelse af puljen til nedbringelse af sygefraværet er det, som tidligere nævnt på ledermøde (25.april 2018), væsentligt at undersøge forebyggende indsatsmuligheder omkring plejepersonalets daglige forflytninger med borgere. Forflytninger af borgere er bl.a. medvirkende til belastninger i nakke, skulder, lænd, arme og ryg, hvis det håndteres forkert og/eller uden brugen af hjælpemidler. Plejepersonalet bliver desuden ældre og ældre og deres bevægeapparat og fysiske formåen skal holde til arbejdet i mange år. Samtidigt spiller den sparsomme tid som personalet har til rådighed hos hver borger også en vigtig rolle og bør udnyttes mest hensigtsmæssigt. Dette for at mindske at medarbejdere ikke oplever tidspres og foretager uhensigtsmæssige forflytninger, men derimod har tid til at være nærværende. Karina Berg deltager under punktet. VENDLET Hjælpemiddeldepotet har taget kontakt til VENDLET. VENDLET har vendesystemer og andre hjælpemidler til sengeliggende og har d. 11. juli holdt et oplæg for Hjælpemiddeldepotet, hvor konsulent fra HR og konsulent fra ældreområdet ligeledes deltog. Årsagen til mødet med VENDLET er bl.a. forslået på baggrund af HR s analyse i ældreplejen, omkring langtidssygemeldinger som er opstået pga. bevægeapparatet og stress/depression. VENDLETs oplæg indeholdt tre fokusområder med forventede gevinster: 1) Fysisk aflastning af plejepersonalet 2) Forbedring af komfort for patienter og plejepersonalet 3) Reduceret tidsforbrug i forflytningen Se mere i undersøgelsen foretaget af VENDLET (bilag) Formål og kontekst VENDLET tilbyder, at ældreplejen i en periode kan undersøge brugen og effekten af VENDLET-systemet. VENDLET stiller det antal systemer til sengeliggende til rådighed, som der ønskes uden beregning i 3 mdr. Hvis vi fx har 10 borgere, der skal forflyttes i sengen på et mindre plejecenter, vil udgiften kun være til lagner og ikke til de 10 VENDLET-systemer. Forud for dette foretager APV-teamet en research på det udvalgte plejecenter, for at undersøge antal beboere, der med fordel kan drage nytte af at plejepersonalet anvender VENDLET. Side 12

14 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder VENDLET tilbyder desuden al undervisning til plejepersonalet uden beregning. Undervisningen varer ca. 1 ½ time og foregår ude på plejecenteret. Efter de 3 mdr. vurderes ud fra input og erfaringer indkøb af VENDLET. Bilag: 1 Åben DK_Procesoptimering i plejesektoren med VENDLET V5 i Tyskland Storbritannien og Danmark.pdf /18 Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At ledergruppen og de involverede parter drøfter muligheden for at udføre en 3 måneders afprøvning af VENDLET på et mindre plejecenter efter nytår. At ledergruppen drøfter hvilke målbare kriterier/evalueringsparametre, der skal sættes før afprøvningen. Side 13

15 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Pause Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Side 14

16 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Orientering om udviklingen at demenstiltag i Varde Kommune og ny demensstrategi Dok.nr.: Sagsid.: 18/6351 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Kl Processen omkring udarbejdelsen af en ny demensstrategi for er igangsat. Der gives på mødet en orientering om processen. Kommissorium er vedhæftet. Endvidere gives en kort orientering om udviklingen indenfor demenstiltag i kommunen, samt et kommende demens danse- og musikevent i Varde by og på plejecentre. Udviklingskonsulent Mette Fuglsang Larsen og ergoterapeut i Kompasklubben Lissie Rasmussen deltager under punktet. Bilag: 1 Åben Kommisorium for udarbejdelse af demensstrategi /18 Anbefaling - At orienteringen tages til efterretning. Side 15

17 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Orientering fra udvalgsmøde Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Thorkild orienterer fra sidste udvalgsmøde. Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringen tages til efterretning. Side 16

18 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Kommende punkter Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Forslag til kommende punkter: Styregruppen for Den Elektroniske Håndbog tager initiativ til at få kigget på om opbygningen af håndbogen skal revideres eller om der skal et helt nyt system til Kort præsentation af Varde Kommunes resultater ifm. Den Nationale Sundhedsprofil Side 17

19 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Bilagsliste 3. Vejledning til Ligblanket 1. Vejledning til Ligblanket (106889/18) 4. Kommunalt tilsyn 1. Kommunalt tilsyn (120862/18) 6. Orientering om projekt En værdig død 1. Til dig der har mistet juni.pdf (105988/18) 2. Invitation - Temadag om palliation.pdf (106453/18) 9. Afprøvning af VENDLET 1. DK_Procesoptimering i plejesektoren med VENDLET V5 i Tyskland Storbritannien og Danmark.pdf (111370/18) 11. Orientering om udviklingen at demenstiltag i Varde Kommune og ny demensstrategi 1. Kommisorium for udarbejdelse af demensstrategi (87151/18) Side 18

20 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Underskriftsblad Jeanette Christensen Vibeke Biltoft Hansen Rikke Strunge Kari Stork Bente Brun Jørgensen Preben Buus Madsen Anette Førgaard Lilian Lyngholm Berthelsen Margit Vest Thomsen Thorkild Sloth Pedersen Jeanette Ryan Elbek Dan Røn Side 19

21 Vejledning til udfyldelse af Ligblanket Målgruppe Ligblanketten skal udfyldes: Sygeplejefagligt personale (autoriseret sundhedsfagligt personale og ikke autoriseret personale) Ved alle dødsfald i Region Syddanmark, uanset om døden indtræffer på eller uden for sygehus. Undtagelse er dødsfald hvor alle nedenstående punkter er opfyldt: Dødsfaldet er sket udenfor sygehus Ingen præhospitale beredskaber involveret Dødsfaldet er ikke indberetningspligtigt Egen læge / vagtlæge skriver dødsattest Afdøde hentes af bedemand på dødsstedet Hvis du er først på stedet ved et dødsfald, skal du Særligt for Sygeplejefagligt personale Udfylde Afsnit A Hvis du taler med læge i telefon, at der ikke skal startes HLR, skal du udfylde Afsnit B1 Afsnit D spørg lægen hvad der skal stå Afsnit A: Identifikation af afdøde Udfyldes af den første der kommer til stede i forbindelse med dødsfaldet. Kan være Udfyldelse af ligblanket Sygeplejefagligt personale Præhospitalt personale Praktiserende læge/vagtlæge Politi Den der udfylder afsnit A SKAL afrive nummerstrimmel nederst på blanketten, anbringe denne i ankelbånd som fastgøres til afdødes højre ankel. Navn: Udfyldes med afdødes fulde navn Sikker ID: sæt kun kryds hvis du med absolut sikkerhed ved hvem afdøde er. Er ID oplyst af andre, så noterer hvem der har identificeret. Sæt kryds i Nej, hvis du er i tvivl. CPR: Udfyldes hvis det er kendt, ellers udfyld køn og ca. alder. Dødssted: Udfyldes hvis du var tilstede da døden indtrådte, hvis du kommer umiddelbart efter (få minutter), eller hvis andre var tilstede. Findested: Udfyldes hvis du finder afdøde og ikke ved hvornår døden er indtrådt. Afsnit B1 Udfyldes hvis der ikke er en læge tilstede. Udfyldes af: Sygeplejefagligt personale og ambulancepersonale. Dødstidspunkt: Udfyldes hvis du eller andre var tilstede da døden Side 1 / 3

22 indtraf HUSK dato Findetidspunkt: Udfyldes med det tidspunkt, hvor du kom til stede hos afdøde HUSK dato Lægmandssikre dødstegn: Udtalt forrådnelse (altid forbundet med forrådnelseslugt) Læsioner uforeneligt med liv (ex afrevet hoved, svær knusning af hele hovedet, torso delt i flere dele) Mumificering: ses yderst sjældent (konferer med læge) Forkulning: sjældent (konferer med læge Lægmands sikre dødstegn tilstede: Ja: Kontakt egen læge/vagtlæge, som skal tage stilling til om dødsfaldet skal indberettes til politiet Nej: kontakt straks egen læge/vagtlæge Telefonisk konference med læge 1. Oplys lægen om at du har fundet en person, som du vurderer er død 2. Beskriv hvorfor du mener der er tale om en død 3. Oplys hvor den døde er fundet 4. Fortæl hvis der er noget der ikke ser normalt ud 5. Hvis du har oplysninger om sygdomsbilledet, så oplys det Notet navn på den læge du talte med, hvis lægen besluttede at der ikke skulle startes HLR og lægen derfor ikke kommer. Udfyldt af: Navn, stilling og hvis muligt telefonnummer Afsnit B2 Må kun udfyldes af læger der er tilstede hos afdøde Afsnit C Må kun udfyldes af læger Afsnit D Indberetning til Politi Det er en lægelig opgave, at tage stilling til om et dødsfald skal indberettes til Politiet Udfyldes af: Sygeplejefagligt personale (i tilfælde hvor der er lavet telefonisk konference med læge som ikke kommer tilstede) Ambulancepersonale Læger Politi Politikreds: skriv navn på den politikreds dødsfaldet er indberette til. Politiets journal nr.: Oplyses af den vagthavende ved politiet eller noteres af politiet der kommer til stede. Navn, Politiets vagthavende: Anfør navn på den vagthavende ved politiet som lægen har indberettet dødsfaldet til. Ja, Afdøde skal forblive i politiets varetægt (alle afdøde hvor politiet ønsker at foretage undersøgelse af dødsfaldet) Afdøde må ikke flyttes før politiet giver tilladelse til dette Afdøde må ikke gøres i stand, og evt. anvendt medicinsk udstyr skal lades urørt efter behandlingen er indstillet. Side 2 / 3

23 Nej, Afdøde skal ikke forblive i politiets varetægt Afdøde forbliver i hjemmet. Egen læge/vagtlæge kontakte med henblik på dødsattest. Anfør navn på den der har kontaktet læge/vagtlæge. Afdøde forbliver ikke i hjemmet. Transport bestilt af: Anfør navn og stilling på den der har bestilt transport af afdøde. Afsnit E frigivelse af afdøde med henblik på kiste-ilægning Udfyldes af den læge der udfylder dødsattesten Afsnit F Udfyldes af den læge der udfylder dødsattesten Bestilling af Ligblanket og ankelbånd Referencer og bilag Udarbejdet Bestilling sker på HB@ordergr.dk Ligblanketter og ankelbånd betales af Regionen. Ligblanket Region Syddanmark, Vejledning Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehus, Nr af 29. maj 2018 (sundheds- og Ældreministeriet) Udarbejdet Juli 2018 Udarbejdet af Ann-Christina Dahlgaard Godkendt Godkendelsesdato Godkendt af Revidering Kommende revidering senest Juli 2020 Ansvarlig for revidering Ann-Christina Dahlgaard Acadre dok nr. Dok. nr Side 3 / 3

24 Kommunalt tilsyn VARDE KOMMUNE Navn på plejecenter Varde kommune

25 Indhold Baggrund... 2 Fokus områder i Kategorierne... 2 Tilsynets emner og metode... 3 Journalgennemgang... 4 Observationer Interview med personale Interview med beboerne Samlet konklusion på gennemgang af Nexus og interview med borgere og personale

26 Baggrund Med henvisning til 151 i lov om social service, gennemføres det årlige uanmeldte tilsyn på plejehjem i Varde kommune. Tilsynet har fokus på de kommunale opgaver efter lovens 83 og 86, og de af byrådet vedtagne kvalitetsstandarder for pleje- og praktisk hjælp samt aktiviteter og træning. Tilsynets metode er gennemgang af dokumentation, observationer samt dialog med udvalgte beboere, personale og ledere på baggrund af på forhånd udarbejde målepunkter. Målepunkterne tager udgangspunkt i den gældende lovgivning, de vedtagne kvalitetsstandarder og socialministeriets bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem. Der er foretaget mellem 3 og 5 stikprøver i forhold til plejehjemmets størrelse. Fokus områder i 2018 Dokumentation Magtanvendelse Håndtering af resistente bakterier og sygdomme Hverdagsliv, aktivitet og trivsel Hjælpen til personlige opgaver Hjælpen til praktiske opgaver Daghjem Rapporten er opbygget med en kategorisering af tilsynspunkterne sammen med en skriftlig kommentar. Kategorierne Tilfredsstillende Plejecenteret generelt lever op til de krav der stilles. Der kan dog være få ubetydelige områder, der ikke lever fuldt op til lovgivningen, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Delvis til fredsstillende Plejecenteret lever op til dele af de karv der stilles. Det observerede lever på visse områder ikke op til lovgivningen, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Der vil være en del betydelige mangler. Ikke tilfredsstillende Plejecenteret lever ikke op til flere dele af de krav der stilles. Det observerede lever på flere områder ikke op til lovgivningen, kvalitetsstandarder og almindelig faglig standard. Der vil være flere betydelige mangler 2

27 Tilsynets emner og metode A: Dokumentation Tilsynet foregår ved journalgennemgang. B: Magtanvendelse Tilsynet foregår ved journalgennemgang og interview af personalet C: håndtering af resistente bakterier og smitsomme sygdomme Tilsynet foregår ved interview af personalet D: Hverdagsliv, aktivitet og trivsel Tilsynet foregår ved journalgennemgang, interview ned borgere og personale samt observationer E: Hjælpen til personlige opgaver Tilsynet foregår ved interview med beboere og personale samt observationer F: Hjælpen til praktiske opgaver Tilsynet foregår ved interview med beboere og personale samt observationer G: daghjem Tilsynet foregår ved interview af personale 3

28 Journalgennemgang A: Dokumentation Der er gennemgået dokumentation på fem på forhånd udvalgte borgere. Dokumentationen gennemgås forud for tilsynets afvikling. Der ses 3 måneder tilbage i dokumentationen. Er der midlertidige pladser på stedet, gennemgås dokumentation for en borger der for nylig har afsluttet ophold på stedet. A.1 Forefindes der opdaterede døgnrytmeplaner/ handlingsanvisninger? Fremgår det af dokumentationen om der arbejdes med fokus på borgerens egne ressourcer, rehabilitering og medinddragelse i den daglige pleje? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: Kommentar A.2 Er der en samlet oversigt over borgerens sygdomme og handicap? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: 4

29 A.3 Er borgerens aktuelle problemer beskrevet i tilstande? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: A.4 Er der en plan for behandlingen? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: 5

30 A.5 Handles der på sundhedsfaglige problemstillinger i forhold til rette kompetenceniveau? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: Delvis tilfredsstillende A.6 Får plejecenteret iværksat relevante indsatser ved igangsættelse af SUL-indsatser fra lægen? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: 6

31 A.7 Dokumenteres der korrekt i forbindelse med overgang mellem plejehjem og hjemmepleje? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: A.8 Forefindes der dokumentation for en målrettet indsats i forhold til borgere på midlertidigt ophold? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: 7

32 A.9 Er journalføringen i en neutral tone og på faglig relevant vis? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: B: Magtanvendelse B.1 Er ibrugtagning af magtanvendelses hjælpemidler dokumenteret korrekt i forhold til lovgivningen? 8

33 D: Hverdagsliv, aktivitet og trivsel D.1 Dokumenteres borgerens interesser? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Borger 4: Borger 5: 9

34 Observationer D: Hverdagsliv, aktivitet og trivsel D.2 Observationer på hverdagsliv, aktivitet og trivsel Er det nemt at finde en medarbejder ved ankomsten? Er medarbejderne imødekommende og hjælpsomme? Hvordan opleves tone mellem medarbejder og borgere? D.3 Er der en overskuelig oversigt over aktiviteter (spørg evt. efter den) D.4 Er der en god omgangstone på plejehjemmet? 10

35 E: Hjælpen til personlige opgaver E.1 fremstår borgerne generelt velsoigneret? F: Hjælpe til praktiske opgaver F.1 Fremstår lejligheder og plejecentre generelt rengjorte (OBS på hvornår der sidst er gjort rent)? 11

36 F.2 Fremstår de interviewede borgeres hjælpemidler rene (OBS på hvornår de sidste er gjort rene)? Kommenter: 12

37 Interview med personale A: Dokumentation A.10 Har personalet kendskab til hvad og hvordan der skal dokumenteres ved overgange mellem plejehjem og hjemmepleje, og er der kendskab til vejledningen? A.11 Har personalet kendskab til hvordan og hvorfor tilstande og observationer skal sammenknyttes i Nexus? A.12 Har personalet kendskab til den elektroniske håndbog, og kan de vise hvordan den findes? 13

38 B: Magtanvendelse B.2 Har personalet kendskab til Varde kommunes Retningslinje for magtanvendelse overfor voksne? Ud fra 3 konkrete cases fra plejecenteret vurderes om der handles ud fra Retningslinjen / loven( fx GPS, trædemåtter, stofsele i kørestol, døralarmer, rumsensor eller borgere der forlader plejecenteret) Hvis der ikke er konkrete cases på plejecenteret, tages der udgangspunkt i fiktive cases hvor borgeren forlader plejecenteret og brug af blød stofsele i kørestol. B.3 Har personalet kendskab til retningslinje om anvendelse af GPS? B.4 Har personalet kendskab til hvornår der skal være en indberetning om akutmagtanvendelse? 14

39 C: Håndtering af resistente bakterier og smitsomme sygdomme C.1 Har personalet kendskab til om der forefindes hygiejniske retningslinjer? Hvis ja, ved de hvor de findes? C.2 Der er flyttet em borger ind på plejecenter med MRSA, hvad gør I? C.3 Til morgenmødet bliver du informeret om, at en borger i en anden gruppe har kastet op i løbet af natten. I forbindelse med morgenplejen erfarer du at flere borger har kastet op, også i din gruppe? Hvordan handler du på det? 15

40 D: Hverdagsliv, aktivitet og trivsel D.5 Hvordan understøttet plejehjemmet højtider og årstider? D.6 Deltager alle borgere der har lyst i plejehjemmets aktiviteter, og har de mulighed for at deltage? D.7 Fortæl hvordan du udfylder din rolle som kontaktperson overfor borgerne? 16

41 E: Hjælpen til personlige opgaver E.2 Hvordan holder du dig orienteret om serviceniveau og kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktiske opgaver hvordan kombinere du det med borgerens ønsker? E.3 Hvordan har i fokus på mundhygiejne? F: Hjælpen til praktiske opgaver F.3 Hvordan arbejder i med at inddrage borgerne i de praktiske opgaver? Kommentar 17

42 G: Daghjem Interview af daghjemspersonale om hvordan det praktiseres at give følgende tilbud, som er præciseret i kvalitetsstandarden. G.1 Fysisk aktivitet, fx stolegymnastik, balance træning og gangtræning G.2 Kognitiv stimulerende aktiviteter, som fx læsegrupper, sang, musik, foredrag, erindringsgrupper, spil og håndarbejde. G.3 Socialt samvær, uformel hyggesnak mm. 18

43 G.4 Træning i almindelig daglig levevis som fx bagning, borddækning, oprydning toiletbesøg, spisning G.5 Udendørsaktiviteter fx ture ud af huset, havebrug og gåture G.6 Mulighed for hvile i seng eller stol 19

44 G.7 Introduceres borgerne til brug af relevant velfærdsteknologi (spørg evt. til hvilke) G.8 Hvordan er praksis omkring at dele relevant information med hjemmeplejen og sygeplejen? 20

45 Interview med beboerne D: Hverdagsliv, aktivitet og tryghed D.8 Kan du tilkalde hjælp ved behov? Borger 1: Borger 2: Borger 3: D.9 Kommer der hjælp når du bruger nødkaldet? (Spørg evt. også om hvad der kaldes hjælp til) Borger 1: Borger 2: Borger 3: 21

46 D.10 Får du tilbudt deltagelse i aktiviteter? (Spørg evt. om de har lyst til at deltage i aktiviteter) Borger 1: Borger 2: Borger 3: D.11 Har du kendskab til aktiviteter på plejehjemmet? (Spørg evt. om der aktiviteter der ikke er, som man gerne ville?) Borger 1: Borger 2: Borger 3: 22

47 D.12 Får du hjælp til at deltage i aktiviteten, fx kommer derhen? Borger 1: Borger 2: Borger 3: D.13 Er der en god omgangstone på plejehjemmet? Borger 1: Borger 2: Borger 3: 23

48 D.14 Kender du navnet på din kontaktperson? Borger 1: Borger 2: Borger 3: D.15 Kan du komme i kontakt med din kontaktperson, når du har behov for det? (spørg evt. hvad kontaktpersonen bruges til?) Borger 1: Borger 2: Borger 3: 24

49 D.16 Kender du plejehjemmets ledelse? (Spørg evt. om der er brug for at vide det?) Borger 1: Borger 2: Borger 3: Kommentar E. Hjælpen til personlige og praktiske opgaver E.4 Får du den hjælp til toiletbesøg, personlig hygiejne mm. som du har behov for i hverdagen? Borger 1: Borger 2: Borger 3: 25

50 E.5 Får du den nødvendige hjælp til fx rengøring af høreapparater, klipning af fingernegle mm når du har behov for det? Borger 1: Borger 2: Borger 3: E.6 Får du den hjælp til mundhygiejne som du har brug for? Borger 1: Borger 2: Borger 3: 26

51 F. Hjælpen til de praktiske opgaver F.4 Får du den hjælp til rengøring og tøjvask som aftalt? (spørg evt. om borgeren deltager i opgaven selv) Borger 1: Borger 2: Borger 3: F.5 Er du tilstede i din bolig, når der bliver gjort rent? Borger 1: Borger 2: Borger 3: Kommentar 27

52 Samlet konklusion på gennemgang af Nexus og interview med borgere og personale A: Dokumentation Bemærkning: B: Magtanvendelse Bemærkning: C: Hygiejne Bemærkning: D: Hverdagsliv, aktivitet og trivsel Bemærkning: 28

53 E: Hjælpen til personlige opgaver Bemærkning: F: Hjælpen til praktiske opgaver Bemærkning: G: Daghjem Bemærkning: Afsluttende bemærkning: Tilsynet er gennemført den Tilsynet gennemført af 29

54 30

55 Til dig der har mistet Denne pjece er skrevet til dig der har mistet. 1

56 Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved, men du kan hindre dem i at bygge rede i dit hår (Kinesisk ordsprog). Når en man elsker dør, kan sorgen være overvældende. De fleste oplever heldigvis, at sorgen med tiden bliver lettere at bære. Mennesker reagerer forskelligt på at miste, og det er naturligt at kunne opleve følgende: Træthed og ensomhed. Koncentrationsbesvær og glemsomhed. Søvnbesvær. Hjertebanken og svimmelhed. Nedtrykthed. Nedsat appetit og kvalme. Angst og panik. Vrede mod den afdøde, mod systemet, mod Gud eller skæbnen, Irritabilitet. Nedsat lyst og interesse for evt. sociale aktiviteter. Selvkritik, skyld, selvmedlidenhed. Nogle græder meget, andre kun lidt eller slet ikke. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Sorgens følelser kommer og går, og kan veksle fra det ene øjeblik til det andet. Det føles bare ikke sådan, når man er lige midt i det. Når man er sorgfuld kan man have brug for: At fortælle ikke én men mange gange om afdøde, om sygdomsforløbet og om hvordan det har været at være pårørende. I det hele taget om gode som dårlige oplevelser og hvad der har betydet allermest. At tage følelserne alvorligt, fortælle, snakke og græde, når man mærker følelserne banke på. Gode lyttere, der er tilstede og er nærværende, og kan rumme sorgens følelser. At finde håb og styrke hos andre, lad gerne andre hjælpe, også andre som har erfaringer fra egne tab. At holde fri fra smerten, og være glad uden at have dårlig samvittighed. At acceptere at sorg tager tid, måske op til flere år. At acceptere at man efter gode perioder kan falde tilbage til de gamle følelser af tristhed, håbløshed, vrede og bitterhed. 2 Man sørger,fordi ens verden og sjæl er blevet rystet, og dybest set sørger man for at få det bedre.

57 Mange oplever, at når alt det praktiske i forbindelse med dødsfaldet er overstået, bliver der stille omkring en. Folk spørger ikke mere til, hvordan man har det. Familie og venner kan ikke altid gætte, hvad man har behov for. De fleste vil gerne hjælpe, når man fortæller hvad man ønsker sig af dem, fx at de lytter, går med på kirkegården eller hjælper med praktiske ting. Sorgen vil med tiden mildnes og langsomt ændre sig til savn. Savnet ophører aldrig, det bliver en del af livet. Det er naturligt at sorgen/savnet igen bliver mærkbart på dødsdagen, ved fødselsdage, højtider og andre mærkedage. Vær ikke bange for at tale om savnet, det kan være befriende at dele minderne med andre. Støttemuligheder Center for sundhedsfremme tilbyder dig, som er 65+ år og har mistet din ægtefælle/samlever, et forebyggende hjemmebesøg ca. 2 måneder efter du har mistet. Din praktiserende læge. På kan du se støttemuligheder i hele landet og finde lokale tilbud. Præsten i det sogn du bor i. Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis rådgivning på tlf Psykolog indenfor 6 måneder efter dødsfaldet kan du, med henvisning fra din læge, få tilskud til samtaler med en psykolog. 3

58 Bytoften 2, 6800 Varde Telefon

59 Invitation - Temadag om palliation For almen praksis, hjemmesygeplejersker, ledere på sundheds- og ældreområdet m.fl. Varde kommune har de sidste 3 år haft et særligt fokus på palliation med projekt 'En værdig død' i et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Praktiserende læge Anna Weibull vil på temadagen sætte fokus på det tværfaglige samarbejde omkring borgere med palliative behov. Anna Weibull, modtog i 2017 de praktiserende lægers ærespris, Mahlerprisen, for hendes indsats indenfor det palliative arbejde. Vi håber på din deltagelse Tilmelding til Kathrine Biltoft Hansen på kabi@varde.dk senest den 22.8 Program: Projektets resultater v. Bente Brun Jørgensen Palliation - organisation og samarbejde i primærsektoren sektorenv. Anna Weibull Anna Weibull vil gennem oplæg/case gennemgå tidlig identifikation, faseinddeling, behandling, samarbejde, omsorg og behandling i terminalfase. Der vil løbende være plads til dialog ved bordene Afslutning v. Thorkild S. Pedersen Dato 5. september 2018 Tid Kl Sted Kantinen på Borgercenter Varde, Frisvadvej 35

60 Procesoptimering i plejesektoren med VENDLET V5 i Tyskland, Storbritannien og Danmark Reduktion af omkostninger og belastninger ved forflytning af patienter Forfattere: Telefon: Adresse: Prof. Dr. Hans-Günter Lindner, TH Köln Dipl.-Kauffrau Michaela M. Tittmann, IwP hans-guenter.lindner@th-koeln.de michaela.tittmann@iw-pflege.de von-loe-str. 24, Troisdorf

61 2 Sammenfatning Med dette studie undersøger instituttet IwP, Institut für Wirtschafliche Pflege und Gesundheitswesen, anvendelsen af VENDLET V5 i pleje- og sundhedssektoren i Tyskland, Storbritannien og Danmark. VENDLET V5 er et elektromekanisk system, som benyttes til forflytning af sengeliggende patienter. I studiet er 4 forflytningsprocesser i flere forskellige forsøgsrækker omhyggeligt blevet registreret og analyseret. En forsøgsrække undersøger fremgangsmåden med VENDLET V5, mens de andre undersøger de almindelige fremgangsmåder i hhv. Tyskland, Storbritannien og Danmark. Formålet med forsøgsrækkerne var at skabe en modellering og simulation, hvor observationer og analyser af processerne kan gentages. I løbet af simuleringen af processen er målinger med referencenumre synlige til direkte sammenligning. Studiet viser, at VENDLET V5 hjælper med til at forflytte patienterne på en økonomisk mere rentabel måde samtidig med, at det skåner kroppen. Derudover skaffer det også frirum til at kunne koncentrere sig mere intensivt om patienten. Den skønnede økonomiske besparelse er markant forskellig i de enkelte lande. Den påvirkes af meget forskellige fremgangsmåder ved forflytningerne og af det normale samlede omkostningsniveau pr. arbejdstime i de respektive lande. I Tyskland udgør den skønnede besparelse ca pr. patient pr. år ved en samlet omkostningsrate på 50 /time for en professionel plejemedarbejder. Ved de udvalgte forsøgsscenarier kan VENDLET V5 derved tilbagebetale sig allerede efter ca. 1 år. Fig. 1: Sammenligning af den tyske fremgangsmåde med VENDLET V5 Den sædvanlige fremgangsmåde i Storbritannien fører til en endnu højere besparelse. Den udgør ca pr. patient pr. år ved en samlet omkostningsrate på 20 /time for en professionel plejemedarbejder. Derved tilbagebetaler VENDLET V5 sig ved de 4 forsøgsscenarier allerede efter ca. et halvt år.

62 3 Fig. 2: Sammenligning af den britiske fremgangsmåde med VENDLET V5 I Danmark bliver forflytningsprocessen kun udført af én professionel plejemedarbejder. Dér udgør den skønnede besparelse ca DKK pr. patient pr. år ved en samlet omkostningsrate på 225 DKK/time for en professionel plejemedarbejder. Derved tilbagebetaler VENDLET V5 sig ved de 4 forsøgsscenarier allerede efter ca. et halvt år. Fig. 3: Sammenligning af den danske fremgangsmåde med VENDLET V5 Alle måleværdier indikerer lavere fysiske belastninger. Ligeledes kan man fastslå en tidsbesparelse, der fører til en omkostningsbesparelse. En meget større menneskelig og også driftsøkonomisk fordel ligger dog i at kunne undgå rygskader ved overbelastning. Anvendelsen af VENDLET V5 kan reducere manglen på plejepersonale pga. sygdomme i rygsøjlen f.eks. alvorlige diskusprolapser - og derved give en betydeligt øget økonomisk besparelse. Hvis man kunne undgå bare én sygdomsperiode på seks uger, ville VENDLET V5 allerede kunne betale sig. Færre skiftende berøringer og kraftpåvirkninger forbedrer derudover komforten for patienter og plejepersonale.

63 4 1 Gennemførelsen af studiet Vendlet ApS sælger det elektromekaniske system VENDLET V5 over hele verden med stigende succes. Med VENDLET V5 bliver patienterne forflyttet i sengen ved at bevæge lagenet. Plejepersonalet styrer denne handling med en håndbetjening og rører dermed kun blidt ved patienten for at give ham/hende tryghed. Forflytningen sker uden nogen kraftindsats. Med hjælp fra dette studie og simuleringen, der er udviklet i forbindelse med studiet, skal forbedringerne i den daglige praksis blive synlige, tilgængelige og målbare, så fordelene på længere sigt kan formidles. Dette studie udgør grundlaget for en international sammenligning. Et overblik over metoden: forsøgsscenarier udvælges processer overvåges, patienter og plejepersonale udspørges, optages på video data analyseres, videoer opdeles i arbejdsskridt processer modelleres, simulationsmodeller udvikles 1.1 Forsøgsscenarier udvælges Studiet sammenligner forflytningen af patienter med VENDLET V5 og de sædvanlige fremgangsmåder, der i øjeblikket anvendes i Tyskland, Storbritannien og Danmark. Teknikker fra lærebøger eller teknikker, som kun anvendes ved særlige sygdomme, blev ikke analyseret. Af tids- og omkostningsmæssige hensyn blev der udvalgt én patienttype og følgende fire hyppige forflytninger: 1. Forflytning i forbindelse med nedre hygiejne 2. Forflytning højere op i sengen 3. Forflytninger i forbindelse med tryksårsforebyggende lejring 4. Pålægning og aftagning af sejl VENDLET V5 med maks. brugervægt på 200 kg blev anvendt. Modellen med en max brugervægt på op til 400 kg, blev ikke taget i brug. 1.2 Processer overvåges, patienter og plejepersonale udspørges og optages på video I dette studie er videooptagelser grundlaget for den objektive dataindsamling. Optagelserne gør det muligt til enhver tid, at gentage analysen af tider, handlinger, mimik og gestik. Forflytningerne med VENDLET V5 og den tyske fremgangsmåde blev filmet op til 3 gange. For Storbritannien forelå der flere videoer, og man udvalgte blandt disse videoer dem, der var sammenlignelige med de andre.

64 5 For at opnå en empirisk tilstrækkelig stor datamængde, ville det statistisk være ønskværdigt at udspørge mere end hundrede patienter og få lov til at filme flere gange. En sådan analyse ville dog næppe være rimelig over for patienterne. Derfor blev følgende metode valgt: Indledningsvist blev en bruger af VENDLET V5 og en patient forflyttet med den tyske fremgangsmåde overvåget og interviewet. De udvalgte forflytningsprocesser blev derefter gennemført med en testperson og optaget på video. Inden videooptagelserne blev deltagerne gjort opmærksom på, at de ikke indholdsmæssigt måtte påvirke disse. Målet var, at testpersonerne som udførte forflytningerne intuitivt viste vante fremgangsmåder. Videooptagelserne af de sædvanlige fremgangsmåder i Storbritannien og Danmark er lavet af tredjepart. Disse optagelser er ligeledes analyseret på nedenstående måde. 1.3 Data analyseres, videoer opdeles i arbejdsskridt Analysen af videooptagelserne forklares i det følgende ved hjælp af processen til forflytning i forbindelse med nedre hygiejne (lower hygiene). Til analysen blev indholdsmæssigt sammenhængende bevægelsesmønstre sammensat i afsnit, som fx vend patienten (turn patient), placer patienten i midten (center patient). Disse afsnit svarer til såkaldte aktiviteter i procesmodellerne og indeholder start, slutning og betegnelse. De blev defineret som markeringer og derefter overført til en tabelkalkulation. I videoerne blev følgende indikatorer, som kan have indflydelse på belastningen på plejer og patient, derudover fastlagt: Antallet af berøringer pr. patient, bøjningsvinklen på plejerens ryg, kraftindsatsen ved bøjningen og den tilhørende varighed. Fig. 4: Styring af forflytningerne i Adobe Premiere CC

65 6 Analysen af forflytningen af den faktiske patient blev brugt som reference for aktiviteterne med testpersonen. På den måde blev tiderne for de enkelte handlinger, antal berøringer, ryggens bøjningsvinklen og kraftpåvirkningerne sammenlignet. 1.4 Processer modelleres, simulationsmodel udvikles Det er nødvendigt at overføre de observerede scenarier til en model for at lave den krævede simulering. Handlingsforløbene i forbindelse med forflytning af en patient er komplekse og kræver forskellige modelleringsmetoder, som skal samles i en ensartet helhedsmodel. For at kunne sammenligne scenarierne med VENDLET V5 og scenarierne i de forskellige lande så objektivt som muligt, blev der ved hjælp af simulationsværktøjet AnyLogic skabt et simulerings-miljø til det aktuelle studie. Aktiviteterne blev afbildet ved anvendelse af det diskrete hændelsesorienterede Process Modeling Library. Komponenterne plejer, patient, VENDLET V5, pude og sejl er agenter med egne tilstandsmodeller (State Chart Models). Således kan enhver simuleret patient og plejer antage forskellige tilstande i et scenarie. Efter man havde lavet modeller af de enkelte processkridt inklusive bevægelser, bøjninger og berøringer i simulationsmodellen, tilføjede man de konkrete tal, som blev fastlagt ved analysen af videoerne. Tiderne for de enkelte aktiviteter blev afbildet normalfordelt; middelværdierne er således de målte tider i videoerne. På den måde gennemføres simuleringen, og de enkelte aktiviteter forløber efter hinanden svarende til de observerede tider inden for de statistiske fordelinger. Den computer-understøttede simulering af forsøgsscenarierne tillader, at de kan observeres gentagne gange, og at det er muligt at gennemføre forskellige analyser med ændrede parametre. Derved varierer resultaterne, da tiderne inden for aktiviteterne er udstyret med tilfældige værdier og er normalfordelt omkring middelværdien. Det vil sige, at en gentagelse af simuleringen med de samme parametre kan føre til forskellige resultater. I en testfase blev simuleringen vist til sygeplejersker og andre fagpersoner fra sundhedsvæsenet og kontrolleret for validitet og fundet korrekt. Fig. 5: VENDLET V5 Simulationsvinduet

66 7 Simulatoren til VENDLET V5 er et selvstændigt program, som kan gennemspille forskellige forsøgsscenarier. Herved kan følgende parametre for simuleringen fastlægges: de respektive gentagelser pr. dag, forsinkelsen, inden den anden plejer starter for at hjælpe den første plejer, i det tyske og britiske scenarie (i Danmark bliver processerne gennemført af kun én plejer), og den totale timeløn inkl. alle omkostninger til pension, sygefravær, kurser mv. 2 Resultaterne i simulatoren Resultaterne af simuleringen bliver forklaret med scenariet forflytning til nedre hygiejne som eksempel. I simulationsvinduet er værdierne for den tyske fremgangsmåde afbildet til venstre og fremgangsmåden med VENDLET V5 til højre. Inden simuleringen begynder, bliver parametrene for denne fremgangsmåde indstillet på følgende måde: 6 gentagelser om dagen, samlede omkostninger på 50 i timen, og ingen ventetid inden den anden plejer går i gang (0 seconds); denne vises i den nederste linje (Figur 6: Måleværdier Forflytning i forbindelse med nedre hygiejne ). Fig. 6: Måleværdier Forflytning i forbindelse med nedre hygiejne Simuleringen er udtryk for en realtidsbetragtning. Den anden plejer går i det udvalgte tilfælde direkte i gang, så snart den første plejer træder hen til sengen. Indtil den anden plejer ankommer, går der ca. 6 sekunder, dvs. i alt 12 sekunder (af simuleringen præcis 12,567 sekunder), indtil begge plejere kan begynde på forflytningen. Begge plejere har hver brug for 24 sekunder til at udføre forflytningen, hvorved den tyske fremgangsmåde i alt varer 61 sekunder. Det er afrundet omkostninger på 0,84 pr. scenarie. Ved anvendelsen af VENDLET V5 har én plejer brug for 26 sekunder til forflytningen, hvilket svarer til omkostninger på 0,40. Til sammenligning er det mindre end halvdelen af personaleomkostningerne. Værdierne multipliceres med antallet af gennemførte scenarier pr. dag og multipliceres derefter med 365. For den tyske fremgangsmåde betyder det omkostninger på 1842,26 om året og for

67 8 anvendelsen af Vendlet 882,08. Varigheden af afvaskningen er uafhængig af fremgangsmåden ved forflytningen og indgår derfor ikke i beregningen. Ud over de økonomiske aspekter viser resultatoversigten også evalueringen af kvalitative kriterier som indikatorer for plejepersonalets og patienternes belastninger. Y-aksen viser vinklen på ryggen eller antallet af berøringer og X-aksen tidsforløbet. Derved kan intensiteten og varigheden af belastninger aflæses. Bøjningsvinklen på plejernes ryg uden kraftpåvirkning (carer s diffraction angle) er en indikator for belastningen af rygsøjlen og dermed sandsynligheden for smerter i dette kropsområde. Det vises, hvor meget ryggen bøjes, og hvor længe der arbejdes med denne bøjning. Ved omregningen til en numerisk gengivelse bliver vinklen på kroppens bøjning multipliceret med kropsbøjningens varighed: Vinkel * tid. Dermed svarer indikatoren til fladen. For at gøre resultaterne mere overskuelige, blev denne værdi divideret med ti. Forholdet for ryggens bøjningsvinkel udgør så 46:9. Dvs. ved anvendelse af VENDLET V5 bøjes ryggen tydeligt mindre; belastningen udgør 20% i forhold til den tyske fremgangsmåde. Berøringerne pr. patient (patient s new touchpoints) svarer til eksterne mekaniske impulser, som sensorisk, kognitivt og affektivt skal bearbejdes af patienten. Hver forarbejdning betyder energi, som patienten skal bruge på det. Jo højere smertefølsomhed, desto mere forstyrrende indvirker berøringer. Antallet af berøringer pr. patient bliver løbende adderet, efterhånden som de opstår. Grafikken viser således de akkumulerede berøringer pr. patient. Ved den tyske fremgangsmåde berører de to plejere tilsammen patienten næsten dobbelt så meget. Forholdet er 17:9. Plejerens kraftindsats ved rygbøjning (applied force) er en yderligere indikator for belastningen af plejeren. Kræfternes påvirkning øger med stigende bøjningsvinkel. Jo hyppigere der opstår belastninger i dette område, desto højere er risikoen for en skade og mulig uarbejdsdygtighed. Begyndelsen og afslutningen af kraftindsatsen kan bestemmes ved at observere muskeltonus i plejerens arme. For VENDLET V5 kan der ikke måles nogen værdi, da der her ikke bruges nogen kraftindsats ved forflytningen. Det er kun hænderne, der bruges til at betjene fjernbetjeningen eller til en beroligende berøring. Belastningen i lænderyggen (lumbal force) bliver også vist i form af de laterale forskydningskræfter, der opstår ved belastningen, når der trækkes. For VENDLET V5 kan der ikke måles nogen værdi, da der her ikke bruges nogen kraftindsats ved forflytningen. 3 Sammenfatning af resultaterne for de fire forsøgsscenarier i de enkelte lande Et af studiets mål er at fastslå, om det ved anvendelse af VENDLET V5 er muligt at opnå en forbedret økonomi i plejepersonalets indsats. Derfor bliver tidsforbruget og de omkostninger, der opstår som resultat af tidsforbruget, ved fremgangsmåden i de enkelte lande sammenlignet med tidsforbruget ved anvendelsen af VENDLET V5 for hver af de fire scenarier (forflytning i forbindelse med nedre hygiejne; forflytning højere op i sengen; forflytninger i forbindelse med tryksårsforebyggende lejring; pålægning og aftagning af sejl).

68 9 Til illustrationen er der taget udgangspunkt i følgende antagelser om hyppigheden af scenarierne pr. patient pr. dag: patienten modtager nedre hygiejne 6 gange dagligt, bliver flyttet højere op i sengen 6 gange dagligt, lejret tryksårsforebyggende 12 gange dagligt og forflyttet med lift 4 gange daglig. 3.1 Tyskland Først beregnes de gennemsnitlige tider og tidsbesparelserne for hver forflytningsproces. Der skal her tages højde for, at omkostningssammenligningen ved den tyske fremgangsmåde tager udgangspunkt i, at der står to personer klar ved sengen, og at der ikke er ventetid, inden den anden plejer kommer. I omkostningsoversigterne er der endvidere kun medtaget rene behandlingstider og ingen transporttider. I praksis betyder det, at jo længere en plejer i en virkelig situation skal vente på, at den anden plejer indtræffer, jo højere bliver besparelsen med VENDLET V5. Zeitersparnis VENDLET V5 je Vorgang in Sek Häufigkeit am Tag Fig. 7: Overblik over omkostningerne ved fremgangsmåden i Tyskland Zeitersparnis VENDLET V5 am Tag in Min:Sek Kostenersparnis VENDLET V5 am Tag in Zeitersparnis VENDLET V5 im Jahr in Std:Min Kostenersparnis VENDLET V5 im Jahr in Umlagern zum Reinigen des Gesäßes :01:54 1,58 11:33 577,92 Eine im Bett an das Fußende gerutschte Person wieder ans Kopfende verlagern :01:36 1,33 09:44 486,67 Umlagern zur Dekubitusprophylaxe :08:48 7,33 53: ,67 Anlegen und Abnehmen eines Hebetuchs / Netzes für den Patientenlifter :00:56 0,78 05:40 283,89 Summe 0:13:14 11,03 80: ,14 For at kunne udregne omkostningerne ud fra tidsforbruget, anvendtes ovennævnte antagelser om hyppigheden af hver forflytning pr. patient. Ved beregning af omkostningerne er der taget udgangspunkt i en total timeløn pr. plejer på 50. I Tyskland udgør den skønnede besparelse ca pr. patient pr. år 1. Dermed tilbagebetaler VENDLET V5 sig ved de 4 scenarier allerede på ca. et år. Fig. 8: Sammenligning af 4 scenarier i Tyskland 1 Resultatet for forflytning i forbindelse med nedre hygiejne afviger ved den tyske fremgangsmåde fra forklaringerne til resultater i simulatoren, fordi man til visualisering havde indstillet en forsinkelse på 6 sekunder, inden den anden plejer kom til stede. Derved bliver der dér vist højere omkostninger.

69 Storbritannien I Storbritannien bliver forflytningsprocesserne også udført af to plejere. Også her tager omkostningssammenligningen udgangspunkt i, at der står to plejere klar ved sengen, og at der derfor ikke var ventetid, inden den anden plejer kommer til stede. I Storbritannien førte anvendelsen af VENDLET V5 til en endnu højere besparelse i forhold til den sædvanlige fremgangsmåde dér. Zeitersparnis VENDLET V5 je Vorgang in Sek Häufigkeit am Tag Fig. 9: Overblik over omkostningerne ved fremgangsmåden i Storbritannien Zeitersparnis VENDLET V5 am Tag in Min:Sek Kostenersparnis VENDLET V5 am Tag in Zeitersparnis VENDLET V5 im Jahr in Std:Min Kostenersparnis VENDLET V5 im Jahr in Umlagern zum Reinigen des Gesäßes :01:06 0,37 06:41 133,83 Eine im Bett an das Fußende gerutschte Person wieder ans Kopfende verlagern :38:24 12,80 233: ,00 Umlagern zur Dekubitusprophylaxe :08:48 2,93 53: ,67 Anlegen und Ablegen eines Hebetuchs / Netzes für den Patientenlifter :09:20 3,11 56: ,56 Summe 0:57:38 19,21 350: ,06 Besparelsen udgør ca pr. patient pr. år ved en total timeløn på 20 /time for en professionel plejemedarbejder. Dermed tilbagebetaler VENDLET V5 sig ved de 4 scenarier allerede på ca. ½ år. Fig. 10: Sammenligning af 4 scenarier i Storbritannien 3.3 Danmark I Danmark bliver forflytningsprocessen udført af kun én professionel plejemedarbejder. Anvendelsen af VENDLET V5 førte i forhold til den sædvanlige fremgangsmåde i Danmark til en markant højere besparelse end i Tyskland. Zeitersparnis VENDLET V5 je Vorgang in Sek Häufigkeit am Tag Fig. 11: Overblik over omkostningerne ved fremgangsmåden i Danmark Zeitersparnis VENDLET V5 am Tag in Min:Sek Kostenersparnis VENDLET V5 am Tag in DKK Zeitersparnis VENDLET V5 im Jahr in Std:Min Kostenersparnis VENDLET V5 im Jahr in DKK Umlagern zum Reinigen des Gesäßes :17:48 14,83 DKK 108: ,75 DKK Eine im Bett an das Fußende gerutschte Person wieder ans Kopfende verlagern :02:54-2,42 DKK -17: ,38 DKK Umlagern zur Dekubitusprophylaxe :08:36 7,17 DKK 52: ,25 DKK Anlegen und Abnehmen eines Hebetuchs / Netzes für den Patientenlifter :22:56 19,11 DKK 139: ,00 DKK Summe 0:46:26 38,69 DKK 282: ,63 DKK