Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Transkript

1 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

2 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer og muligheder, der er i Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Yderligere resultater og udvikling fra finder du i rapporten Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Nordjylland Rapporten findes på regionens hjemmeside:

3 Baggrund Hvordan har du det? undersøgelsen kortlægger borgenes sundhedstilstand og sundhedsvaner på både regionalt og kommunalt niveau på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes samtidig i alle regioner i Danmark. Et repræsentativt udsnit på nordjyske borgere i alderen 16 år og opefter modtog i februar 2017 et spørgeskema, hvor borgerne blev spurgt til deres sundhedsvaner og trivsel samt deres fysiske og psykiske helbred nordjyder svarede på spørgeskemaet, hvilket resulterede i en svarprocent på 60,1 %.

4 Fakta om Region Nordjylland Region Nordjylland dækker et areal på cirka km 2. Regionen består af 11 kommuner og er dermed regional myndighed for nordjyder. Regionens mest omfattende opgave er ansvaret for sundhedsvæsenet, som indebærer drift, opgaveløsning, udvikling med mere indenfor sygehusene, den behandlende psykiatri, de praktiserende læger, speciallægerne og sygesikringen. På næsten alle områder løser regionen sine opgaver i tæt samarbejde med kommunerne.

5 Skagen Hirtshals Frederikshavn Kommune Hjørring Sindal Hjørring Kommune Frederikshavn Vrå Sæby Læsø Kommune Brønderslev Byrum Hanstholm Pandrup Aabybro Jammerbugt Kommune Fjerritslev Brovst Brønderslev Kommune Dronninglund Aalborg Kommune Aalborg Hals Thisted Thisted Kommune Nykøbing M. Morsø Kommune Løgstør Vesthimmerlands Kommune Farsø Aars Nibe Storvorde Aalborg Kommune Støvring Rebild Skørping Kommune Arden Hadsund Nørager Mariagerfjord Kommune Hobro Mariager

6 Selvvurderet helbred En persons vurdering af eget helbred er en anerkendt prædiktor for sygelighed og dødelighed, og er derfor en vigtig indikator for borgernes sundhedstilstand. 82,3 %, svarende til borgere i Nordjylland, har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Flere kvinder end mænd har et godt selvvurderet helbred. Andelen er højest blandt de yngre aldersgrupper og lavest blandt de ældre. Samme tendens kan findes i forhold til uddannelsesniveau, hvor andelen der vurderer deres helbred som godt stiger, desto længere uddannelse. 17,7 % giver udtryk for, at deres helbred er mindre godt eller dårligt. Dårligt selvvurderet helbred ses oftere hos kvinder end hos mænd, og andelen stiger med alderen.

7 Godt selvvurderet helbred i de nordjyske kommuner. Procent Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 81,2 82,2 81,9 74,3 80,8 80,7 83,5 81,4 81,9 83,5 81,8

8 Stress Stress kan måles ved at undersøge, hvordan borgerne vurderer deres liv, når det gælder forudsigelighed, overbelastning og følelse af manglende kontrol. Længerevarende stress øger risikoen for flere sygdomme, eksempelvis depression og hjertekarsygdomme. 23,2 %, svarende til borgere, har et højt stressniveau. Et højt stressniveau er hyppigere hos kvinder end hos mænd. Der er også store aldersmæssige forskelle. Blot 17,8 % af de årige mænd har tegn på et højt stressniveau, hvorimod 37,5 % af kvinderne i samme aldersgruppe har tegn på et højt stressniveau. Udover køn og alder har uddannelse også en betydning. Jo kortere uddannelse borgerne har, desto større er forekomsten af stress. Den mindste grad af stress findes erhvervsmæssigt hos efterlønsmodtagerne (12,9 %).

9 Højt stressniveau i de nordjyske kommuner. Procent Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 25,4 24,0 21,8 22,5 22,4 22,4 23,7 20,8 22,2 21,3 21,7

10 Mentalt helbred (SF-12) SF-12 (Short Form Health Status) anvendes til at måle borgernes overordnede fysiske og mentale helbred. 12 spørgsmål belyser en persons helbredstilstand indenfor de sidste fire uger. Alle spørgsmålene relaterer sig til en række almene daglige aktiviteter, og svarpersonerne vurderer, om, eller i hvilken grad, de oplever at være hæmmet i at udføre disse aktiviteter på baggrund af deres helbred. 12,5 %, svarende til borgere, har et dårligt mentalt helbred målt på SF-12 skalaen. 14,8 % af kvinderne tilkendegiver at have dårligt mentalt helbred mod 10,3 % af mændene. Blandt både mænd og kvinder findes den laveste andel med dårligt mentalt helbred i aldersgruppen år. Modsat findes den største andel hos de unge. Særligt gælder det kvinder i aldersgruppen år, hvor 23,5 % angiver, at de har et dårligt mentalt helbred. Andelen, der har et dårligt mentalt helbred falder, desto længere uddannelse. Endvidere er det især arbejdsløse (30,2 %) og førtidspensioner (30,3 %), der oplever et dårligt mentalt helbred mod 3,3 % af efterlønsmodtagerne.

11 Dårligt mentalt helbred i de nordjyske kommuner. Procent Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 13,4 12,4 11,9 13,1 12,4 11,1 13,8 10,6 10,4 11,8 10,1

12 Rygning Rygning er den risikofaktor, der har størst indvirkning på folkesundheden. Rygere har langt større risiko for at udvikle en lang række sygdomme. Det anslås, at rygere mister otte til ti år af deres leveår. 16,6 % af borgerne i Region Nordjylland, svarende til personer, ryger dagligt. Den laveste andel af dagligrygere ses blandt de yngste og de ældste aldersgrupper for begge køn. Daglig rygning er hyppigst med 23,1 % blandt borgere med grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens blot 7,2 % borgere med lang videregående uddannelse ryger dagligt. Generelt ønsker mange af de unge at holde op med at ryge. Mere end fire ud af fem i aldersgruppen år ønsker at holde op med at ryge. 84,2 % af kvinderne i aldersgruppen år har et ønske om rygestop, mens 86,9 % af mænd i aldersgruppen år har samme ønske. I alt 73,0 %, svarende til af alle dagligrygere, ønsker at stoppe.

13 Daglig rygning i de nordjyske kommuner. Procent Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 17,1 19,2 17,5 20,4 18,3 16,9 15,2 19,0 16,8 14,4 17,0

14 Alkohol Alkohol forbindes af mange med hyggeligt samvær, men langvarigt forbrug af alkohol, der overstiger Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, er sundhedsskadeligt. 6,5 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Højrisikabelt alkoholforbrug er mest udbredt blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. I forhold til uddannelse har 10,2 % af borgerne, der er under uddannelse, et højrisikoforbrug af alkohol. Ses der på erhvervsstatus, er det de uddannelsessøgende, der har det højeste risikoforbrug med 11,6 %. 29,5 %, svarende til af borgere med et højrisikoforbrug, ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Særligt gælder det for både mænd og kvinder i aldersgruppen år.

15 Højrisikabelt alkoholforbrug i de nordjyske kommuner. Procent Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 6,4 5,9 5,1 11,6 5,1 6,6 7,5 5,6 5,7 6,0 5,8

16 Kostvaner Et usundt kostmønster er i undersøgelsen defineret ved et meget lavt indtag af fisk, frugt og grønt samt et højt indtag af mættet fedt. 19,3 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, har usunde kostvaner. Flere mænd end kvinder har usunde kostvaner. Således har 24,4 % af mændene mod 14,2 % af kvinderne usunde kostvaner. En kønsforskel der gør sig gældende i alle aldersgrupper. De årige mænd har den højeste andel af usunde kostvaner, hvor 27,9 %, svarende til 8.100, har usunde kostvaner. I forhold til uddannelse ses den største forekomst af usunde kostvaner blandt borgere med grundskolen som eneste uddannelse (27,1 %), mens det kun er 7,6 % blandt dem med en lang videregående uddannelse, der spiser usundt. 55,2 %, svarende til borgere med et usundt kostmønster, ønsker at spise sundere. Flere kvinder end mænd ønsker bedre kostvaner.

17 Usundt kostmønster i de nordjyske kommuner. Procent Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 19,4 20,3 22,4 20,3 21,6 20,4 17,2 23,2 21,7 16,7 20,3

18 Fysisk aktivitet Personer, der er fysisk aktive, har generelt et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere end fysisk inaktive personer, der kan forvente flere år med nedsat livskvalitet på grund af langvarig sygdom. 22,1 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, er fysisk inaktive, hvilket vil sige, at de i størstedelen af deres fritid læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. Flere kvinder end mænd er fysisk inaktive. For begge køn er det især borgere på +75 år, som er fysisk inaktive med henholdsvis 37,8 % for mænd og 49,7 % for kvinder. I forhold til uddannelse er andelen af inaktive størst blandt dem, hvor det højest fuldførte uddannelsesniveau er grundskolen (32,2 %). Til sammenligning er 15,2 % af borgerne med kort videregående uddannelse fysisk inaktive. 65,5 %, svarende til af de borgere, der er fysisk inaktive, ønsker at være mere fysisk aktive. Størst er andelen for aldersgruppen år for både mænd og kvinder på henholdsvis 79,0 % og 90,5 %. Herefter falder andelen, der har et ønske om at være mere fysisk aktive. I forhold til uddannelse, er det flest personer med en lang videregående uddannelse, der ønsker at være mere fysisk aktive.

19 Fysisk inaktivitet i de nordjyske kommuner. Procent Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 21,0 20,7 21,6 25,0 23,7 24,2 21,9 21,7 24,0 22,4 22,1

20 Svær overvægt Svær overvægt er en voksende trussel mod folkesundheden og udgør et væsentligt sundhedsproblem i Danmark. Svær overvægt øger risikoen for en række sygdomme og er derudover forbundet med psykosociale problemer. 19,4 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, er svært overvægtige (BMI 30). Svær overvægt ses lige ofte hos mænd og kvinder og er mest sjælden hos de årige og +75-årige borgere. 13,5 % af borgere med en lang videregående uddannelse er svært overvægtige, mens det gælder for 27,4 % blandt borgere med grundskole alene. Det er især arbejdsløse og førtidspensionister, der er svært overvægtige. 92,7 %, svarende til af de svært overvægtige borgere, ønsker at tabe sig.

21 Svær overvægt i de nordjyske kommuner. Procent Forekomst afviger ikke signifikant fra Forekomst højere end Forekomst lavere end 20,3 19,2 19,8 22,3 22,6 20,1 17,8 20,0 21,7 20,2 19,3

22 Kroniske sygdomme Danmark står overfor en række udfordringer på sundhedsområdet som følge af årtiers samfundsmæssig udvikling. I dag er det de såkaldte livstilssygdomme, der præger sygdomsbilledet. 51,3 %, svarende til borgere i Region Nordjylland, har én kronisk sygdom i form af enten muskel- og skeletsygdom, hjertekarsygdom, psykisk sygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller kræft. 21,0 %, svarende til borgere, har mere end én kronisk sygdom (multisygdom). Det er især den ældre del af befolkningen, som lider af én eller flere kroniske sygdomme. Psykisk sygdom optræder dog i højere grad blandt den yngre del af befolkningen.

23 Kroniske sygdomme i befolkningen. Procent Muskel- og skeletsygdomme Hjertekarsygdom Psykisk sygdom Diabetes KOL Kræft ,6 21,8 * 5,0 4,9 2,2 31,5 22,7 7,4 5,4 4,9 2,7 33,1 22,9 9,5 6,1 5,4 3,5 * Ingen forekomst for psykisk sygdom i 2010 En højere andel mænd end kvinder oplever hjertekarsygdomme, diabetes, KOL eller kræft. Muskel- og skeletsygdomme samt psykisk sygdom optræder i højere grad blandt kvinder. I forhold til uddannelse ses den største forekomst af kroniske sygdomme blandt borgere med enten grundskolen eller faglært som højeste uddannelse. Den laveste andel findes blandt borgere under uddannelse eller med en lang videregående uddannelse. I forlængelse heraf er det især alderspensionisterne, der har en kronisk sygdom, efterfulgt af borgere i beskæftigelse.

24 Udgivet af Region Nordjylland, 2018 Ved spørgsmål kontakt: