Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Transkript

1 Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

2 Indhold Sådan står det til i Region Sjælland Fakta om Region Sjælland Fakta om undersøgelsen Livskvalitet og helbred Sundhedsadfærd Kroniske sygdomme Sammenfatning Yderligere oplysninger Titel»Hvordan har du det regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland«Forfatter Britta Ortiz Udgiver Region Sjælland Kvalitet og Udvikling Regionshuset Alléen Sorø KvalitetUdvikling@regionsjaelland.dk Udgivet 11 Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag 2

3 Sådan står det til i Region Sjælland I spurgte vi borgerne i regionen om, hvordan de har det, om deres forbrug af tobak og alkohol, om de spiser usundt, drikker for meget og mange andre spørgsmål, hvoraf nogle gik ret tæt på. Over halvdelen valgte at besvare spørgsmålene, hvilket er meget flot, og det vil jeg gerne takke for. Det er vigtigt at kende sundhedstilstanden, når vi i Regionsrådet og i samarbejdet med blandt andet kommunerne og de praktiserende læger skal tilrettelægge sundhedstilbuddene til borgerne og aktivt arbejde for at fremme borgernes sundhedstilstand. Målet er både at skabe de bedste rammer for borgernes livskvalitet sammen med vore medspillere, men også at tilrettelægge den bedst mulige behandling, når borgerne har behov for hjælp fra sundhedsvæsenet. Regionsrådet har sat fokus på kost som en del af behandlingen, der er etableret et rygcenter på Køge Sygehus, og Regionsrådet har vedtaget en politik for borgere med længerevarende sygdomme for at forbedre forholdene for borgere med kroniske sygdomme. Noget der alt sammen er stort behov for, da næsten 6 procent af alle borgere over 16 år har mindst én kronisk sygdom. Sundhedsprofilen vil blive anvendt aktivt af kommuner og region, og det bliver spændende at følge udviklingen, når vi skal lave den næste sundhedsprofil i 13 og derefter hvert fjerde år. Steen Bach Nielsen, Formand for Regionsrådet SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 3

4 Fakta om Region Sjælland Region Sjælland dækker et areal på km 2. I regionen ligger 17 kommuner. Ifølge Danmarks Statistik per oktober udgør den samlede befolkning 8.8 borgere, hvilket svarer til 14,7 procent af hele Danmarks befolkning. Oplysning om borgernes uddannelse og beskæftigelse er baseret på spørgeskemaundersøgelsen. Tallene kan derfor afvige i forhold til registerdata og kan have ændret sig over tid. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen»hvordan har du det?«er befolkningen i Region Sjælland uddannelsesmæssigt karakteriseret ved høj forekomst af kortuddannede. Næsten halvdelen af mændene har en kort uddannelse, mens det er tilfældet for ca. en tredjedel af kvinderne. Mere end procent har alene gennemført grundskoleuddannelse, mens under procent har en lang videregående uddannelse. Ifølge samme undersøgelse er over halvdelen af befolkningen i beskæftigelse, heri er ikke medtaget gruppen af uddannelsessøgende. 63 procent Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe 3 Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS 4 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

5 af mændene og 56 procent af kvinderne er i beskæftigelse. Andelen af arbejdsløse er ca. fem procent og lige udbredt for mænd og kvinder. 25 procent af mændene og procent af kvinderne i spørgeskemaundersøgelsen er efterlønsmodtagere eller pensionister. Sundhedsprofilundersøgelsen har inddelt de 17 kommuner i tre kommunesocialgrupper på baggrund af registeroplysninger om kommunernes andel af borgere med grundskoleuddannelse alene, andel af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet samt den gennemsnitlige bruttoindkomst. Kommuner i gruppe 1 har den højeste andel af borgere med gode socioøkonomiske vilkår, mens det modsatte er tilfældet for gruppe 3. Kommunesocialgrupperne i Region Sjælland er geografisk skævt fordelt, som det fremgår af kortet på foregående side. På kortet ses, at jo længere mod vest og syd man befinder sig i regionen, jo lavere er den socio-økonomiske status. Den gennemsnitlige bruttoindtægt i Region Sjælland er på 259. kr. Fakta om undersøgelsen 34. borgere i Region Sjælland på 16 år og derover fik i foråret tilsendt et spørgeskema. Der blev udsendt 2. skemaer til et repræsentativt udsnit af borgerne i hver kommune i regionen borgere, svarende til 55 procent, valgte at returnere spørgeskemaet i udfyldt stand eller besvare spørgeskemaet på internettet. Sundhedsprofilen i Region Sjælland er en del af en landsdækkende undersøgelse. Et nationalt koordinerende udvalg med repræsentanter fra alle regioner, Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet 52 standardspørgsmål, der gentages i hele landet. Herudover har hver region og Statens Institut for Folkesundhed kunnet tilføje supplerende spørgsmål efter eget ønske. I sundhedsprofilen oplyser borgerne om deres sundhedsadfærd i forhold til rygning, fysisk aktivitet, madvaner og alkoholforbrug samt deres ønske om at ændre vaner. Desuden er spurgt om selvvurderet helbred, stress og kronisk sygdom. Region Sjælland har lavet sundhedsprofilen i samarbejde med Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 5

6 Livskvalitet og helbred Selvvurderet helbred Borgernes egen vurdering af deres helbred har vist sig at være et pålideligt mål for risikoen for både sygelighed og dødelighed i fremtiden uafhængigt af andre faktorer. I Region Sjælland bedømmer langt den overvejende del af borgerne deres helbred til at være godt. Der resterer dog en gruppe på 17 procent, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Som det fremgår af figuren stiger andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred med alderen, og igennem alle aldersgrupper er der flere kvinder end mænd, der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Blandt mændene stiger andelen således fra 5 procent blandt de årige til 22 procent blandt de 65+ årige, mens den blandt kvinderne stiger fra 7 blandt de årige til procent blandt de 65+ årige. 4 Selvvurderet helbred Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred Fremragende Vældig god God Mindre god Dårlig Alder 6 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

7 Stress Der er fokus på stress i medierne. Ordet stress er blevet en del af vores hverdagssprog, og i daglig tale forveksles stress ofte med det at have travlt. Akut stress kan være positivt, da det øger folks præstationsevne, mens langvarig stress kan medføre en øget risiko for en række sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme og depression. Stress kan også medføre en forværring af eksisterende sygdomme. Blandt de 19 procent af borgerne med det højeste stressniveau forekommer stress hyppigere hos kvinder end hos mænd, da 23 procent af kvinderne har et højt stressniveau mod 16 procent af mændene. Som det fremgår af figuren, er andelen med et højt stressniveau højere hos kvinder i alle aldersgrupper end hos mænd. Andelen hos mænd er uafhængig af alder og ligger på ca. 16 procent, mens andelen hos kvinder er højere hos de yngste og de ældste af kvinderne og udgør over en fjerdedel i disse aldersgrupper. Højt stressniveau ses hyppigere jo kortere uddannelseslængde, borgerne har. Hos borgere med grundskoleuddannelse alene er andelen 31 procent, mens andelen er 7 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Andel med højt stressniveau 35 Andel med højt stressniveau Alder Grundskole Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 7

8 Socialt netværk Det er vigtigt for ens trivsel at have et socialt netværk. Oplevelsen af, om man har et socialt netværk, kan blandt andet måles på, om man føler, at man har nogen at tale med, hvis man har problemer. Det sociale netværk har ofte også betydning for ens sundhedsvaner, overskud til at ændre vaner samt mulighed for hjælp i tilfælde af sygdom. 85 procent af borgerne i Region Sjælland oplyser, at de ofte eller for det meste har nogen at tale med, hvis de har problemer. Det vil sige, at de resterende 15 procent ikke har samme mulighed. Når man ser på de fem procent, der aldrig eller næste aldrig har nogen at tale med, er der i alle aldersgrupper en markant højere andel blandt mændene end blandt kvinderne. Derudover ser man, at andelen stiger med alderen for begge køn. Forskellen mellem mænd og kvinder stiger for aldersgrupperne over 45+ år. I Region Sjælland er 7 procent af borgerne i kontakt med deres familie mindre end én gang om måneden. 6 Nogen at tale med ved problemer 8 Aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med ved problemer Ja, ofte Ja, for det meste Ja, nogen gange Nej, næste aldrig Alder 8 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

9 Sundhedsadfærd Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der giver anledning til flest kroniske sygdomme i Danmark, og hvert år dør 14. danskere på grund af rygning, svarende til 26 procent af alle dødsfald. I Region Sjælland ryger 23 procent dagligt. I aldersgruppen år er rygning lige hyppig hos de to køn. I alle de andre aldersgrupper er rygning hyppigere hos mænd end hos kvinder, og der er flest dagligrygere i aldersgruppen år. Rygning er socialt ulige fordelt i befolkningen. 33 procent af borgerne med en grundskoleuddannelse alene er dagligrygere mod 9 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Andelen af eks-rygere udgør 31 procent blandt mændene, mens 28 procent af kvinderne er eks-rygere. Dagligrygere fordelt efter køn og alder 35 Borgere der ryger dagligt Alder Grundskole Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 9

10 Alkohol Et højt forbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle visse kræftsygdomme, mave-tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og spiller ofte en rolle i forhold til ulykker, selvmord og selvmordsforsøg samt forgiftninger. Et lavt forbrug er 7/14 genstande for henholdsvis kvinder og mænd per uge, mens et moderat forbrug er på max. 14/21 genstande for henholdsvis kvinder og mænd. Et højt forbrug udgør genstande for kvinder og genstande for mænd, mens et meget højt forbrug er over 35 genstande per uge for både mænd og kvinder. I Region Sjælland har 56 procent af borgerne et lavt forbrug, mens 11 procent har et højt eller meget højt alkoholforbrug. Der er tale om risikabel alkoholadfærd, når de ugentlige genstandsgrænser for moderat forbrug overskrides, når der rusdrikkes, eller der er tegn på alkoholafhængighed. I alle aldersgrupper er andelen med en risikabel alkoholadfærd højere hos mænd end hos kvinder. Den laveste andel med en risikabel alkoholadfærd findes hos begge køn i aldersgruppen år. Der er ikke noget ensartet mønster i forhold til risikabel alkoholadfærd i forhold til borgernes uddannelseslængde. 6 Borgernes alkoholforbrug 4 Risikabel alkoholadfærd fordelt på alder og køn Intet Lavt Moderat Højt Meget højt Forbrug Alder SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

11 Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet øger risikoen for kroniske sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, sukkersyge, tyktarmskræft, brystkræft, knogleskørhed, visse psykiske lidelser samt faldulykker. Hvert år er 4.5 dødsfald i Danmark relateret til fysisk inaktivitet. Den fysisk inaktive person kan forvente 8- færre leveår uden langvarig belastende sygdom end den fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive af moderat intensitet mindst min. om dagen. I Region Sjælland er gennemsnitlig 38 procent af borgerne fysisk aktive i mindre end min. per dag (inklusiv transport til og fra arbejde eller studium). Som det fremgår, er fysisk inaktivitet hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hyppigheden er lavest i aldersgruppen år og højst i aldersgruppen 65+ år. Fysisk inaktivitet forekommer hos over halvdelen blandt borgere med grundskole alene, mens andelen er 31 procent hos borgere med lang videregående uddannelse. Der ses dermed en social ulige fordeling af forekomsten af fysisk inaktivitet. I alle aldersgrupper går eller cykler kvinder hyppigere til arbejde eller studium end mænd. Hos mændene er det 5 procent i alle aldersgrupper over 24 år, der ikke går i forbindelse med deres daglige transport, mens det gælder for mellem 37 og 42 procent hos kvinderne. 6 Fysisk aktive mindre end min. pr. dag 5 Manglende fysisk aktivitet til/fra arbejde/studium Alder Alder SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 11

12 Madvaner De 8 kostråd fremsat af Ernæringsrådet lyder: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst minutter om dagen. Ved en usund kost forstås i denne rapport en kost, der har et meget lavt indhold af frugt, grønt og fisk og et højt indhold af mættet fedt. Usund kost øger risikoen for hjerte-karsygdomme, overvægt og fedme, type 2 sukkersyge, knogleskørhed og visse former for kræft. 14 procent af borgerne i Region Sjælland har generelt usunde madvaner. Derimod har 24 procent sunde madvaner Som det fremgår af figuren, spiser kvinder generelt sundere end mænd i alle aldersgrupper. Hos både mænd og kvinder er andelen, der har usunde madvaner, højst blandt aldersgruppen på år. Blandt borgere med usunde madvaner er der kun 17 procent, der selv vurderer, at deres madvaner er usunde, mens 16 procent vurderer deres madvaner til at være meget sunde eller Borgere med usunde madvaner sunde. Usunde madvaner forekommer hos procent blandt borgere med grundskole alene, mens andelen er 5 procent hos borgere med lang videregående uddannelse. Der ses dermed en social ulige fordeling af forekomsten af usunde madvaner. 5 Alder 12 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

13 Vægt Danskernes gennemsnitlige vægt har været stigende de senere år. Body Mass Index (BMI = vægten i kilo divideret med (højden i meter gange med højde i meter)) er et groft mål til at vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Normalområdet ligger på mellem 18,5-24,9. Hvis BMI er under 18,5, er personen undervægtig, mens en person er moderat overvægtig, hvis BMI ligger mellem 25, og 29,9, mens en person er svært overvægtig, hvis BMI er, eller derover. Overvægt og især svær overvægt øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, type 2 sukkersyge, slidgigt og visse former for kræft. Hvert år dør danskere på grund af overvægt. I Region Sjælland er 35 procent moderat overvægtige, mens 16 procent er svært overvægtige. Som det ses af figuren, er andelen af overvægtige større hos mænd end hos kvinder. Det er især i forhold til andelen af personer, der er moderat overvægtige, at forskellen gør sig gældende. Den samlede andel af overvægtige mænd udgør 59 procent, mens andelen for kvinder er på 43 procent. Svær overvægt forekommer hos 22 procent blandt borgere med grundskole alene, mens andelen er 9 procent hos borgere med lang videregående uddannelse. Der ses dermed en social ulige fordeling af forekomsten af svær overvægt. 6 BMI fordelt på køn 5 4 Under 18,5 18,5-24,9 25,-29,9 + BMI SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 13

14 Motivation for at ændre vaner samt information og/eller tilbud fra egen læge Der er 13 procent af borgerne i Region Sjælland, der opfylder de officielle anbefalinger i forhold til rygning, alkohol, sund kost og fysisk aktivitet. Dette betyder dog ikke, at der ikke er en stor gruppe borgere, der gerne vil ændre vaner i en sundere retning. I befolkningen er der et udbredt ønske om at ændre vaner i en sundere retning i forhold til de fleste områder. Når det drejer sig om rygning, fysisk inaktivitet og usunde madvaner, er der mellem 53 og 74 procent, der ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Det samme gør sig ikke gældende blandt borgere med risikabel alkoholadfærd, da de fleste vurderer deres alkoholvaner til at være fornuftige. Inden for de fire områder har 4 procent af dagligrygerne fået information eller tilbud om hjælp til ændring af usund vane hos egen læge. Det gælder derimod kun for procent af tilfældene blandt personer med en risikabel alkoholadfærd eller hos personer, der spiser usundt. 8 Ønsker at ændre adfærd og info/tilbud fra egen læge Info/tilbud hos egen læge Ønsker at ændre vaner Rygning Fysisk inaktivitet Risikabel alkoholadfærd Spiser usundt 14 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

15 Kroniske sygdomme Forekomst af kronisk sygdom findes i alle aldersgrupper. Forekomsten stiger dog med alderen for de fleste kroniske sygdomme. Dette gælder især for sygdomme som slidgigt, KOL og hjertekrampe og blodprop i hjertet, men ikke for sygdomme som migræne/hovedpine og allergi, som det fremgår af figuren. Samlet har 58 procent af borgerne i regionen mindst én kronisk sygdom. Som det fremgår af figuren, stiger hyppigheden af én kronisk sygdom med alderen for begge køn. Figuren viser desuden, at kronisk sygdom er hyppigere hos kvinder end hos mænd i alle aldersgrupper. Hyppigheden stiger således hos mænd fra 37 til 67 procent, mens den hos kvinder stiger fra 43 til 81 procent. 5 Andel med specifik kronisk sygdom - alle og 65+ årige 4 Alle 65+ årige Migræne/hovedpine Allergi Astma KOL SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Vedvarende psykiske sygdomme Forbigående psykiske sygdomme Rygsygdomme Slidgigt Hjertekrampe Blodprop i hjertet 15

16 Det samme billede gør sig gældende, når man ser på personer, der har mindst to kroniske sygdomme bortset fra, at andelen er noget lavere i alle aldersgrupper, da andelen hos mænd stiger fra 13 procent i aldersgruppen år til 4 procent hos de 65+ årige. Stigningen blandt kvinder er fra 18 til 49 procent. Kroniske sygdomme som KOL og sukkersyge samt tilstanden forhøjet blodtryk forekommer hyppigere blandt borgere med grundskole alene end blandt borgere med lang videregående uddannelse. Der ses dermed en social ulige fordeling af forekomsten af disse kroniske sygdomme og denne risikofaktor for hjertekarsygdomme. Behov for hjælp Kronisk sygdom griber ind i den enkeltes liv og medfører hos nogle, at de bliver afhængige af hjælp fra andre. Dette gælder især, hvis man har mindst tre kroniske sygdomme. Andelen er således tre gange højere hos borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, når det omhandler andelen, der har behov for hjælp til personlig pleje, daglig husholdning og mulighed for udadvendte aktiviteter, i forhold til regionsgennemsnittet. Andel med én kronisk sygdom fordelt på køn og alder 5 Andel med mindst to kroniske sygdom fordelt på køn og alder Alder Alder 16 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

17 Besøg hos egen læge Mellem 77 og 93 procent af borgerne med mindst en kronisk sygdom har været hos egen læge inden for det sidste år. Andelen blandt kvinderne er højere i alle aldersgrupper end blandt mænd bortset fra hos de 65+ årige, hvor andelen blandt mænd er højere. Den høje andel i alle aldersgrupper betyder, at borgerens praktiserende læge har rig mulighed for at motivere borgere til at ændre livsstil i en retning, som vil være hensigtsmæssig i forhold til at mindske generne i forhold til borgerens kroniske sygdom. Dette skal sammenholdes med, at en stor andel af de borgere, der har en kronisk sygdom og samtidig har usunde vaner, ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Af disse ønsker 74 procent at holde op med at ryge, 53 procent vil gerne spise sundere, og 7 procent ønsker at blive mere fysisk aktive. 5 Svært ved at klare daglige gøremål Andel blandt borgere med kronisk sygdom, der har været til læge inden for det sidste år Alle borgere 4 Mindst 3 kroniske sygdomme Personlig pleje Daglig husholdning Udadvendte aktiviteter Alder SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 17

18 Sammenfatning 58 procent af borgerne i Region Sjælland har mindst én kronisk sygdom. Andelen af borgere med kronisk sygdom stiger med alderen. Visse kroniske sygdomme som f.eks. allergi og migræne/hovedpine forekommer hyppigere i de yngre aldersgrupper, mens f.eks. slidgigt, KOL og ryg-sygdomme ses hyppigere hos den ældre del af befolkningen. Hos borgere med mindst tre kroniske sygdomme er andelen, der har svært ved at klare daglige gøremål som personlig pleje, daglig husholdning og udadvendte aktiviteter, ca. tre gange højere end regionens gennemsnit for alle borgere. Mange borgere med kronisk sygdom ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Der er således f.eks. 74 procent af dagligrygerne, der ønsker at holde op med at ryge. Samtidig oplyser borgerne med en kronisk sygdom, at langt hovedparten af dem har besøgt egen læge inden for det sidste år. Det betyder, at der er grobund for, at egen læge kan motivere borgerne med kronisk sygdom til at ændre vaner i en sundere retning. Det er imidlertid ikke kun borgere med kronisk sygdom, der ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Blandt borgere uden kronisk sygdom er andelen kun lidt lavere end blandt borgere med kronisk sygdom. Samlet set er det 13 procent af borgerne i regionen, der har sunde vaner i forhold til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og mad. Inden for rygning, risikabel alkoholadfærd, manglende fysisk aktivitet i forhold til transport til/fra arbejde/studium, usunde madvaner og overvægt er andelen med usunde vaner højere blandt mænd end blandt kvinder, ligesom der er flere mænd end kvinder, der angiver, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med ved problemer. Omvendt er der flere kvinder end mænd, der har et dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau og er fysisk aktive mindre end minutter pr. dag. Der er også flere kvinder, der har kroniske sygdomme og det uanset om det gælder en eller flere kroniske sygdomme. Samtidig er andelen af kvinder med mindst en kronisk sygdom, der har været til læge inden for det sidste år, højere end blandt mænd. 18 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

19 Yderligere oplysninger Nogle af oplysningerne i denne rapport kan du finde i den samlede sundhedsprofil på ligesom du vil kunne finde mange andre resultater her. Oplysninger i forhold til data fordelt på køn og alder finder du imidlertid kun her i denne rapport. SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 19

20 688