Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND"

Transkript

1 Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

2 Indhold Sådan står det til i Region Sjælland Fakta om Region Sjælland Fakta om undersøgelsen Livskvalitet og helbred Sundhedsadfærd Kroniske sygdomme Sammenfatning Yderligere oplysninger Titel»Hvordan har du det regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland«Forfatter Britta Ortiz Udgiver Region Sjælland Kvalitet og Udvikling Regionshuset Alléen Sorø Udgivet 11 Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag 2

3 Sådan står det til i Region Sjælland I spurgte vi borgerne i regionen om, hvordan de har det, om deres forbrug af tobak og alkohol, om de spiser usundt, drikker for meget og mange andre spørgsmål, hvoraf nogle gik ret tæt på. Over halvdelen valgte at besvare spørgsmålene, hvilket er meget flot, og det vil jeg gerne takke for. Det er vigtigt at kende sundhedstilstanden, når vi i Regionsrådet og i samarbejdet med blandt andet kommunerne og de praktiserende læger skal tilrettelægge sundhedstilbuddene til borgerne og aktivt arbejde for at fremme borgernes sundhedstilstand. Målet er både at skabe de bedste rammer for borgernes livskvalitet sammen med vore medspillere, men også at tilrettelægge den bedst mulige behandling, når borgerne har behov for hjælp fra sundhedsvæsenet. Regionsrådet har sat fokus på kost som en del af behandlingen, der er etableret et rygcenter på Køge Sygehus, og Regionsrådet har vedtaget en politik for borgere med længerevarende sygdomme for at forbedre forholdene for borgere med kroniske sygdomme. Noget der alt sammen er stort behov for, da næsten 6 procent af alle borgere over 16 år har mindst én kronisk sygdom. Sundhedsprofilen vil blive anvendt aktivt af kommuner og region, og det bliver spændende at følge udviklingen, når vi skal lave den næste sundhedsprofil i 13 og derefter hvert fjerde år. Steen Bach Nielsen, Formand for Regionsrådet SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 3

4 Fakta om Region Sjælland Region Sjælland dækker et areal på km 2. I regionen ligger 17 kommuner. Ifølge Danmarks Statistik per oktober udgør den samlede befolkning 8.8 borgere, hvilket svarer til 14,7 procent af hele Danmarks befolkning. Oplysning om borgernes uddannelse og beskæftigelse er baseret på spørgeskemaundersøgelsen. Tallene kan derfor afvige i forhold til registerdata og kan have ændret sig over tid. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen»hvordan har du det?«er befolkningen i Region Sjælland uddannelsesmæssigt karakteriseret ved høj forekomst af kortuddannede. Næsten halvdelen af mændene har en kort uddannelse, mens det er tilfældet for ca. en tredjedel af kvinderne. Mere end procent har alene gennemført grundskoleuddannelse, mens under procent har en lang videregående uddannelse. Ifølge samme undersøgelse er over halvdelen af befolkningen i beskæftigelse, heri er ikke medtaget gruppen af uddannelsessøgende. 63 procent Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe 3 Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Vordingborg Lolland Guldborgsund Ophavsrettigheder: Kort og Matrikelstyrelsen, FCFS 4 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

5 af mændene og 56 procent af kvinderne er i beskæftigelse. Andelen af arbejdsløse er ca. fem procent og lige udbredt for mænd og kvinder. 25 procent af mændene og procent af kvinderne i spørgeskemaundersøgelsen er efterlønsmodtagere eller pensionister. Sundhedsprofilundersøgelsen har inddelt de 17 kommuner i tre kommunesocialgrupper på baggrund af registeroplysninger om kommunernes andel af borgere med grundskoleuddannelse alene, andel af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet samt den gennemsnitlige bruttoindkomst. Kommuner i gruppe 1 har den højeste andel af borgere med gode socioøkonomiske vilkår, mens det modsatte er tilfældet for gruppe 3. Kommunesocialgrupperne i Region Sjælland er geografisk skævt fordelt, som det fremgår af kortet på foregående side. På kortet ses, at jo længere mod vest og syd man befinder sig i regionen, jo lavere er den socio-økonomiske status. Den gennemsnitlige bruttoindtægt i Region Sjælland er på 259. kr. Fakta om undersøgelsen 34. borgere i Region Sjælland på 16 år og derover fik i foråret tilsendt et spørgeskema. Der blev udsendt 2. skemaer til et repræsentativt udsnit af borgerne i hver kommune i regionen borgere, svarende til 55 procent, valgte at returnere spørgeskemaet i udfyldt stand eller besvare spørgeskemaet på internettet. Sundhedsprofilen i Region Sjælland er en del af en landsdækkende undersøgelse. Et nationalt koordinerende udvalg med repræsentanter fra alle regioner, Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet 52 standardspørgsmål, der gentages i hele landet. Herudover har hver region og Statens Institut for Folkesundhed kunnet tilføje supplerende spørgsmål efter eget ønske. I sundhedsprofilen oplyser borgerne om deres sundhedsadfærd i forhold til rygning, fysisk aktivitet, madvaner og alkoholforbrug samt deres ønske om at ændre vaner. Desuden er spurgt om selvvurderet helbred, stress og kronisk sygdom. Region Sjælland har lavet sundhedsprofilen i samarbejde med Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 5

6 Livskvalitet og helbred Selvvurderet helbred Borgernes egen vurdering af deres helbred har vist sig at være et pålideligt mål for risikoen for både sygelighed og dødelighed i fremtiden uafhængigt af andre faktorer. I Region Sjælland bedømmer langt den overvejende del af borgerne deres helbred til at være godt. Der resterer dog en gruppe på 17 procent, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Som det fremgår af figuren stiger andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred med alderen, og igennem alle aldersgrupper er der flere kvinder end mænd, der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Blandt mændene stiger andelen således fra 5 procent blandt de årige til 22 procent blandt de 65+ årige, mens den blandt kvinderne stiger fra 7 blandt de årige til procent blandt de 65+ årige. 4 Selvvurderet helbred Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred Fremragende Vældig god God Mindre god Dårlig Alder 6 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

7 Stress Der er fokus på stress i medierne. Ordet stress er blevet en del af vores hverdagssprog, og i daglig tale forveksles stress ofte med det at have travlt. Akut stress kan være positivt, da det øger folks præstationsevne, mens langvarig stress kan medføre en øget risiko for en række sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme og depression. Stress kan også medføre en forværring af eksisterende sygdomme. Blandt de 19 procent af borgerne med det højeste stressniveau forekommer stress hyppigere hos kvinder end hos mænd, da 23 procent af kvinderne har et højt stressniveau mod 16 procent af mændene. Som det fremgår af figuren, er andelen med et højt stressniveau højere hos kvinder i alle aldersgrupper end hos mænd. Andelen hos mænd er uafhængig af alder og ligger på ca. 16 procent, mens andelen hos kvinder er højere hos de yngste og de ældste af kvinderne og udgør over en fjerdedel i disse aldersgrupper. Højt stressniveau ses hyppigere jo kortere uddannelseslængde, borgerne har. Hos borgere med grundskoleuddannelse alene er andelen 31 procent, mens andelen er 7 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Andel med højt stressniveau 35 Andel med højt stressniveau Alder Grundskole Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 7

8 Socialt netværk Det er vigtigt for ens trivsel at have et socialt netværk. Oplevelsen af, om man har et socialt netværk, kan blandt andet måles på, om man føler, at man har nogen at tale med, hvis man har problemer. Det sociale netværk har ofte også betydning for ens sundhedsvaner, overskud til at ændre vaner samt mulighed for hjælp i tilfælde af sygdom. 85 procent af borgerne i Region Sjælland oplyser, at de ofte eller for det meste har nogen at tale med, hvis de har problemer. Det vil sige, at de resterende 15 procent ikke har samme mulighed. Når man ser på de fem procent, der aldrig eller næste aldrig har nogen at tale med, er der i alle aldersgrupper en markant højere andel blandt mændene end blandt kvinderne. Derudover ser man, at andelen stiger med alderen for begge køn. Forskellen mellem mænd og kvinder stiger for aldersgrupperne over 45+ år. I Region Sjælland er 7 procent af borgerne i kontakt med deres familie mindre end én gang om måneden. 6 Nogen at tale med ved problemer 8 Aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med ved problemer Ja, ofte Ja, for det meste Ja, nogen gange Nej, næste aldrig Alder 8 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

9 Sundhedsadfærd Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der giver anledning til flest kroniske sygdomme i Danmark, og hvert år dør 14. danskere på grund af rygning, svarende til 26 procent af alle dødsfald. I Region Sjælland ryger 23 procent dagligt. I aldersgruppen år er rygning lige hyppig hos de to køn. I alle de andre aldersgrupper er rygning hyppigere hos mænd end hos kvinder, og der er flest dagligrygere i aldersgruppen år. Rygning er socialt ulige fordelt i befolkningen. 33 procent af borgerne med en grundskoleuddannelse alene er dagligrygere mod 9 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Andelen af eks-rygere udgør 31 procent blandt mændene, mens 28 procent af kvinderne er eks-rygere. Dagligrygere fordelt efter køn og alder 35 Borgere der ryger dagligt Alder Grundskole Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 9

10 Alkohol Et højt forbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle visse kræftsygdomme, mave-tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og spiller ofte en rolle i forhold til ulykker, selvmord og selvmordsforsøg samt forgiftninger. Et lavt forbrug er 7/14 genstande for henholdsvis kvinder og mænd per uge, mens et moderat forbrug er på max. 14/21 genstande for henholdsvis kvinder og mænd. Et højt forbrug udgør genstande for kvinder og genstande for mænd, mens et meget højt forbrug er over 35 genstande per uge for både mænd og kvinder. I Region Sjælland har 56 procent af borgerne et lavt forbrug, mens 11 procent har et højt eller meget højt alkoholforbrug. Der er tale om risikabel alkoholadfærd, når de ugentlige genstandsgrænser for moderat forbrug overskrides, når der rusdrikkes, eller der er tegn på alkoholafhængighed. I alle aldersgrupper er andelen med en risikabel alkoholadfærd højere hos mænd end hos kvinder. Den laveste andel med en risikabel alkoholadfærd findes hos begge køn i aldersgruppen år. Der er ikke noget ensartet mønster i forhold til risikabel alkoholadfærd i forhold til borgernes uddannelseslængde. 6 Borgernes alkoholforbrug 4 Risikabel alkoholadfærd fordelt på alder og køn Intet Lavt Moderat Højt Meget højt Forbrug Alder SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

11 Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet øger risikoen for kroniske sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, sukkersyge, tyktarmskræft, brystkræft, knogleskørhed, visse psykiske lidelser samt faldulykker. Hvert år er 4.5 dødsfald i Danmark relateret til fysisk inaktivitet. Den fysisk inaktive person kan forvente 8- færre leveår uden langvarig belastende sygdom end den fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive af moderat intensitet mindst min. om dagen. I Region Sjælland er gennemsnitlig 38 procent af borgerne fysisk aktive i mindre end min. per dag (inklusiv transport til og fra arbejde eller studium). Som det fremgår, er fysisk inaktivitet hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hyppigheden er lavest i aldersgruppen år og højst i aldersgruppen 65+ år. Fysisk inaktivitet forekommer hos over halvdelen blandt borgere med grundskole alene, mens andelen er 31 procent hos borgere med lang videregående uddannelse. Der ses dermed en social ulige fordeling af forekomsten af fysisk inaktivitet. I alle aldersgrupper går eller cykler kvinder hyppigere til arbejde eller studium end mænd. Hos mændene er det 5 procent i alle aldersgrupper over 24 år, der ikke går i forbindelse med deres daglige transport, mens det gælder for mellem 37 og 42 procent hos kvinderne. 6 Fysisk aktive mindre end min. pr. dag 5 Manglende fysisk aktivitet til/fra arbejde/studium Alder Alder SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 11

12 Madvaner De 8 kostråd fremsat af Ernæringsrådet lyder: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst minutter om dagen. Ved en usund kost forstås i denne rapport en kost, der har et meget lavt indhold af frugt, grønt og fisk og et højt indhold af mættet fedt. Usund kost øger risikoen for hjerte-karsygdomme, overvægt og fedme, type 2 sukkersyge, knogleskørhed og visse former for kræft. 14 procent af borgerne i Region Sjælland har generelt usunde madvaner. Derimod har 24 procent sunde madvaner Som det fremgår af figuren, spiser kvinder generelt sundere end mænd i alle aldersgrupper. Hos både mænd og kvinder er andelen, der har usunde madvaner, højst blandt aldersgruppen på år. Blandt borgere med usunde madvaner er der kun 17 procent, der selv vurderer, at deres madvaner er usunde, mens 16 procent vurderer deres madvaner til at være meget sunde eller Borgere med usunde madvaner sunde. Usunde madvaner forekommer hos procent blandt borgere med grundskole alene, mens andelen er 5 procent hos borgere med lang videregående uddannelse. Der ses dermed en social ulige fordeling af forekomsten af usunde madvaner. 5 Alder 12 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

13 Vægt Danskernes gennemsnitlige vægt har været stigende de senere år. Body Mass Index (BMI = vægten i kilo divideret med (højden i meter gange med højde i meter)) er et groft mål til at vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Normalområdet ligger på mellem 18,5-24,9. Hvis BMI er under 18,5, er personen undervægtig, mens en person er moderat overvægtig, hvis BMI ligger mellem 25, og 29,9, mens en person er svært overvægtig, hvis BMI er, eller derover. Overvægt og især svær overvægt øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, type 2 sukkersyge, slidgigt og visse former for kræft. Hvert år dør danskere på grund af overvægt. I Region Sjælland er 35 procent moderat overvægtige, mens 16 procent er svært overvægtige. Som det ses af figuren, er andelen af overvægtige større hos mænd end hos kvinder. Det er især i forhold til andelen af personer, der er moderat overvægtige, at forskellen gør sig gældende. Den samlede andel af overvægtige mænd udgør 59 procent, mens andelen for kvinder er på 43 procent. Svær overvægt forekommer hos 22 procent blandt borgere med grundskole alene, mens andelen er 9 procent hos borgere med lang videregående uddannelse. Der ses dermed en social ulige fordeling af forekomsten af svær overvægt. 6 BMI fordelt på køn 5 4 Under 18,5 18,5-24,9 25,-29,9 + BMI SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 13

14 Motivation for at ændre vaner samt information og/eller tilbud fra egen læge Der er 13 procent af borgerne i Region Sjælland, der opfylder de officielle anbefalinger i forhold til rygning, alkohol, sund kost og fysisk aktivitet. Dette betyder dog ikke, at der ikke er en stor gruppe borgere, der gerne vil ændre vaner i en sundere retning. I befolkningen er der et udbredt ønske om at ændre vaner i en sundere retning i forhold til de fleste områder. Når det drejer sig om rygning, fysisk inaktivitet og usunde madvaner, er der mellem 53 og 74 procent, der ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Det samme gør sig ikke gældende blandt borgere med risikabel alkoholadfærd, da de fleste vurderer deres alkoholvaner til at være fornuftige. Inden for de fire områder har 4 procent af dagligrygerne fået information eller tilbud om hjælp til ændring af usund vane hos egen læge. Det gælder derimod kun for procent af tilfældene blandt personer med en risikabel alkoholadfærd eller hos personer, der spiser usundt. 8 Ønsker at ændre adfærd og info/tilbud fra egen læge Info/tilbud hos egen læge Ønsker at ændre vaner Rygning Fysisk inaktivitet Risikabel alkoholadfærd Spiser usundt 14 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

15 Kroniske sygdomme Forekomst af kronisk sygdom findes i alle aldersgrupper. Forekomsten stiger dog med alderen for de fleste kroniske sygdomme. Dette gælder især for sygdomme som slidgigt, KOL og hjertekrampe og blodprop i hjertet, men ikke for sygdomme som migræne/hovedpine og allergi, som det fremgår af figuren. Samlet har 58 procent af borgerne i regionen mindst én kronisk sygdom. Som det fremgår af figuren, stiger hyppigheden af én kronisk sygdom med alderen for begge køn. Figuren viser desuden, at kronisk sygdom er hyppigere hos kvinder end hos mænd i alle aldersgrupper. Hyppigheden stiger således hos mænd fra 37 til 67 procent, mens den hos kvinder stiger fra 43 til 81 procent. 5 Andel med specifik kronisk sygdom - alle og 65+ årige 4 Alle 65+ årige Migræne/hovedpine Allergi Astma KOL SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Vedvarende psykiske sygdomme Forbigående psykiske sygdomme Rygsygdomme Slidgigt Hjertekrampe Blodprop i hjertet 15

16 Det samme billede gør sig gældende, når man ser på personer, der har mindst to kroniske sygdomme bortset fra, at andelen er noget lavere i alle aldersgrupper, da andelen hos mænd stiger fra 13 procent i aldersgruppen år til 4 procent hos de 65+ årige. Stigningen blandt kvinder er fra 18 til 49 procent. Kroniske sygdomme som KOL og sukkersyge samt tilstanden forhøjet blodtryk forekommer hyppigere blandt borgere med grundskole alene end blandt borgere med lang videregående uddannelse. Der ses dermed en social ulige fordeling af forekomsten af disse kroniske sygdomme og denne risikofaktor for hjertekarsygdomme. Behov for hjælp Kronisk sygdom griber ind i den enkeltes liv og medfører hos nogle, at de bliver afhængige af hjælp fra andre. Dette gælder især, hvis man har mindst tre kroniske sygdomme. Andelen er således tre gange højere hos borgere med tre eller flere kroniske sygdomme, når det omhandler andelen, der har behov for hjælp til personlig pleje, daglig husholdning og mulighed for udadvendte aktiviteter, i forhold til regionsgennemsnittet. Andel med én kronisk sygdom fordelt på køn og alder 5 Andel med mindst to kroniske sygdom fordelt på køn og alder Alder Alder 16 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

17 Besøg hos egen læge Mellem 77 og 93 procent af borgerne med mindst en kronisk sygdom har været hos egen læge inden for det sidste år. Andelen blandt kvinderne er højere i alle aldersgrupper end blandt mænd bortset fra hos de 65+ årige, hvor andelen blandt mænd er højere. Den høje andel i alle aldersgrupper betyder, at borgerens praktiserende læge har rig mulighed for at motivere borgere til at ændre livsstil i en retning, som vil være hensigtsmæssig i forhold til at mindske generne i forhold til borgerens kroniske sygdom. Dette skal sammenholdes med, at en stor andel af de borgere, der har en kronisk sygdom og samtidig har usunde vaner, ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Af disse ønsker 74 procent at holde op med at ryge, 53 procent vil gerne spise sundere, og 7 procent ønsker at blive mere fysisk aktive. 5 Svært ved at klare daglige gøremål Andel blandt borgere med kronisk sygdom, der har været til læge inden for det sidste år Alle borgere 4 Mindst 3 kroniske sygdomme Personlig pleje Daglig husholdning Udadvendte aktiviteter Alder SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 17

18 Sammenfatning 58 procent af borgerne i Region Sjælland har mindst én kronisk sygdom. Andelen af borgere med kronisk sygdom stiger med alderen. Visse kroniske sygdomme som f.eks. allergi og migræne/hovedpine forekommer hyppigere i de yngre aldersgrupper, mens f.eks. slidgigt, KOL og ryg-sygdomme ses hyppigere hos den ældre del af befolkningen. Hos borgere med mindst tre kroniske sygdomme er andelen, der har svært ved at klare daglige gøremål som personlig pleje, daglig husholdning og udadvendte aktiviteter, ca. tre gange højere end regionens gennemsnit for alle borgere. Mange borgere med kronisk sygdom ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Der er således f.eks. 74 procent af dagligrygerne, der ønsker at holde op med at ryge. Samtidig oplyser borgerne med en kronisk sygdom, at langt hovedparten af dem har besøgt egen læge inden for det sidste år. Det betyder, at der er grobund for, at egen læge kan motivere borgerne med kronisk sygdom til at ændre vaner i en sundere retning. Det er imidlertid ikke kun borgere med kronisk sygdom, der ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Blandt borgere uden kronisk sygdom er andelen kun lidt lavere end blandt borgere med kronisk sygdom. Samlet set er det 13 procent af borgerne i regionen, der har sunde vaner i forhold til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og mad. Inden for rygning, risikabel alkoholadfærd, manglende fysisk aktivitet i forhold til transport til/fra arbejde/studium, usunde madvaner og overvægt er andelen med usunde vaner højere blandt mænd end blandt kvinder, ligesom der er flere mænd end kvinder, der angiver, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med ved problemer. Omvendt er der flere kvinder end mænd, der har et dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau og er fysisk aktive mindre end minutter pr. dag. Der er også flere kvinder, der har kroniske sygdomme og det uanset om det gælder en eller flere kroniske sygdomme. Samtidig er andelen af kvinder med mindst en kronisk sygdom, der har været til læge inden for det sidste år, højere end blandt mænd. 18 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

19 Yderligere oplysninger Nogle af oplysningerne i denne rapport kan du finde i den samlede sundhedsprofil på ligesom du vil kunne finde mange andre resultater her. Oplysninger i forhold til data fordelt på køn og alder finder du imidlertid kun her i denne rapport. SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND 19

20 688

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Titel: Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner -»Hvordan har du det?« forfattere: Inger Helt Poulsen, Rikke Engell, Britta Ortiz

Titel: Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner -»Hvordan har du det?« forfattere: Inger Helt Poulsen, Rikke Engell, Britta Ortiz SundhedSprofil 2013 Titel: Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner -»Hvordan har du det?«forfattere: Inger Helt Poulsen, Rikke Engell, Britta Ortiz Øvrige bidragsydere: Ane Kirstine Viller Hansen,

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere