Nr årgang Inden for murene

Transkript

1 Nr årgang Inden for murene På Nordens største retspsykiatriske afdeling er data nøglen til god forebyggelse og behandling

2 Medlemmerne i MP Pension har meget at glæde sig over KR 9,6 % Fra 2009 til 2017 har MP Pension fået et afkast på 9,6 % i gennemsnit pr. år. Det er blandt de bedste afkast i pensionsbranchen. Max 2 Vores investeringspolitik understøtter Paris-aftalens målsætning om max 2 global opvarmning. Derfor har vi også valgt at sælge vores aktier i olie, kul og tjæresand. 5 mia. til klimaet Vi har oprettet en klimapulje på ca. 5 mia. kr. P.t. har vi grønne og klimavenlige investeringer Sundhedsordning Vi tilbyder i samarbejde med Falck Healthcare en attraktiv sundhedsordning til medlemspris. Alle medlemmer uanset alder kan få ordningen for 795 kr. pr. år. * Medlemsdemokrati MP Pension er en medlemsejet pensionskasse. Derfor får medlemmerne pension og forsikringer til kostpris. Bestyrelsen er valgt af medlemmerne, og med- den årlige generalforsamling. Pension til selvstændige offentlige overenskomster, men når du er magister, gymnasielærer eller psykolog, kan du altid få pension hos os. mppension.dk

3 Et godt samarbejde handler om ligeværd. Om anerkendelse af de forskellige faggruppers kompetencer. Om mod til at bruge hinanden bedre og samarbejde på nye måder, når det giver mening. Og om at turde lære af hinanden. Men mest af alt handler det om patienterne og deres pårørende, som har brug for, at vi hjælpes ad om at få mest mulig ud af ressourcerne. 30 De oversete Interview: Ældre Sagen vil have gratis psykologhjælp til alle danskere ikke mindst de ældre, der har kedelig rekord i overmedicinering, siger direktør Bjarne Hastrup. 18 Diplomatiets psykologi Farvel til cigarer og sorte limousiner. Den moderne diplomat skal have viden om emotioner og menneskelig adfærd for at begå sig på den verdenspolitiske scene. 22 Musikterapeutisk revival Et stort potentiale som behandlingstilbud til psykiske lidelser. Musikterapi er så småt ved at vinde frem på danske hospitaler, og der forskes i metoden til behandling af alt fra depression og PTSD til demens. 10 Indhold Nr. 10

4 AF HENNING DUE, JOURNALIST FOTO AF SOFIE AMALIE KLOUGART

5 På Nordens største retspsykiatriske afdeling bruger psykologer en stor del af arbejdstiden på at behandle data, som bruges til at lave risikovurderinger af patienterne. For psykolog Ida Villesen er data nøglen til at forebygge vold, og analyseres de grundigt nok, kan de bruges til at forudsige patientens risikoadfærd, mener hun. Og så er det Hassan? Overlæge Michael Andersen kigger rundt med et spørgende blik på de medarbejdere fra afsnit R8, der er mødt op til den ugentlige tværfaglige drøftelse. Ja, jeg har kørt nogle tal på ham for de seneste fire uger. Han scorer højest i uge tre, siger psykolog Ida Villesen (foto). Michael Andersen tager sine briller af, læner sig ind over bordet og går i gang med at nærstudere et stykke hvidt A4-papir, som Ida Villesen har delt ud til kollegerne. På tværs hen over papiret løber en rød graf, som slår kraftigt ud fire gange. Vi lavede BVC-scoringer (værktøj til risikovurdering af patienter, red.) på Hassan, og han havde næsten ingen udsving på irritabilitet. Men han begyndte at spille mange penge op, og det skabte konflikter. Nu er det meget selektivt, hvem han taler med. Spørgsmålet er, om noget er skredet i vores tilgang til ham, eller om han bare er blevet sværere at tilgå?, fortæller en af de fremmødte kolleger, mens de andre kigger på papiret. Gruppen diskuterer Hassans patientplan, der træder i kraft, når BVC-scoringen stiger, og hvorvidt de skal fortsætte med at bruge planen. Jeg synes, det er lidt bekymrende, hvordan han har opført sig de seneste tre uger. Hans fjendtlighed er taget til særligt over for andre udvalgte patienter, siger Ida Villesen. Har I lavet interventionen, som vi aftalte, hvis det begyndte at gå den forkerte vej med Hassans fjendtlighed?, spørger hun. Ja, flere gange, siger en af de fremmødte. Godt at høre, siger Ida Villesen. FOREBYGGELSE AF VOLD På Nordens største retspsykiatriske afdeling, Afdeling R, Psykiatrisk Center Sct. Hans, er personalet halvvejs gennem arbejdsdagen. Her bor nogle af psykiatriens mest belastede patienter, og personalet tæller alt fra læger og sosu-assistenter til sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger. For en psykolog som Ida Villesen hører samtaleterapi med til jobbeskrivelsen, men det meste af tiden bruger hun ude på afsnit R8, hvor hun taler med personalet, og på at lave risikovurderinger og psykologiske undersøgelser. Begge opgaver kræver en stor faglig specialisering og spiller hver deres vigtige rolle på Sct. Hans retspsykiatriske afdeling. Retspsykologiske undersøgelser indgår i mentalobservationer af patienterne og afdækker bl.a. intelligensniveau, psykopatologi og personlighedstræk, mens risikovurderingerne bruges som et centralt forebyggelsesværktøj af personalet. Hospitalet fører ikke statistik over, hvor mange tilfælde af vold, risikovurderingerne har forebygget. Den slags statistik er svær at lave, forklarer Ida Villesen, da personalet netop intervenerer over for en patient ved en høj risikovurdering og dermed ødelægger muligheden for at vurdere, hvorvidt risikovurderingen var med til at forebygge fx vold. Men mit indtryk er, at vi har forebygget meget vold, når vores anvisninger følges ude på afsnittet, siger hun. En grundig risikovurdering af en patient kræver typisk op til fem koncentrerede timers arbejde af Ida Villesen. Eller rundt regnet en dags arbejde inklusive pauser og det løse. Retspsykiatri Nr. 10

6 Vi bruger alle mulige oplysninger, som er tilgængelige om patienten, når vi skal lave en vurdering. Også patientens eget perspektiv på hans eller hendes voldsadfærd, som vi kan holde sammen med journaloplysninger. Vores patienter har tykke journaler, så det er godt at kunne læse hurtigt, siger hun. BVC-scoringen, som personalet drøftede på det tværfaglige møde, er blot ét af mange redskaber, som bruges til at indsamle data til risikovurderingen. Når vi laver en risikovurdering, skal vi være særligt opmærksomme på varselssignalerne hos patienten. Fx psykotiske tanker, der har en særlig truende eller skræmmende karakter for patienter. Eller bare noget så subtilt som ændringer i patientens måde at gå på. Andre varselssignaler kan være, at patienten bliver udtryksløs i ansigtet, virker spændt, forvirret, udviser støjende adfærd eller har en kort lunte, siger Ida Villesen. DATA ER NØGLEN I risikovurderingen kigger psykologen både på, hvad der kan gå galt, hvad der er gået galt, men også på beskyttelsesfaktorer, forklarer hun. For mig er god retspsykiatri relativ datadreven. Vi kigger ud over synsninger og holdninger og kigger på, hvad der rent faktisk sker over tid med patienternes adfærd, siger Ida Villesen og vender tilbage til patienten Hassan fra dagens tværfaglige møde. Her har vi en patient, som begynder at udvise lidt mere aggression end tidligere, og det kan vi kun vurdere, fordi vi observerer og registrerer hans adfærd systematisk, siger hun. Den slags data hældes ind i et computerprogram, som gør det muligt for Ida Villesen at spore tidligere volds- og trusselshændelser og hændelser, hvor patienten er stukket af (absentering). Ida Villesen peger på sin computerskærm og fortsætter: Her kan jeg fx se, at en patient har haft 123 hændelser siden 2. maj Jeg kan se, at der langt overvejende er tale om verbal aggression, at det stort set har været rettet mod personalet, og at truslerne i cirka halvdelen af tilfældene ikke har været så alvorlige, at personalet har følt sig truet, siger hun. Andre patientprofiler, som hun analyserer, viser få episoder, men hvor episoderne til gengæld er fysisk voldelige. Vi har patienter her, som måske har ét drab Nr Retspsykiatri

7 bag sig, men som aldrig før eller siden begår vold mod andre, siger hun. For Ida Villesen er data nøglen til at forebygge vold, fordi de kan bruges til at vurdere, hvor høj risikoen er for, at en patient begår vold og endda med en rimelig forudsigelseskraft. Bagsiden af mønten er, at risikoprofilering er et tidskrævende arbejde. Ikke kun for psykologerne, der laver analysen, men også for plejepersonalet og de andre faggrupper, som indsamler data ved at observere patienterne. Alligevel er Ida Villesen ikke i tvivl om, at arbejdet er godt givet ud. Mens jeg har været ansat her på afsnittet, har vi højst haft en håndfuld hændelser, der endte med, at patienterne blev sigtet for vold mod tjenestemand i funktion altså paragraf 119 i straffeloven. Men et fravær af den type hændelser betyder ikke, at risikoen ikke er til stede, og derfor er vi nødt til at vurdere alle patienter, siger hun. REALISTISKE MÅL Først når Afdeling R udskriver en patient, og Ida Villesen eller en anden af afdelingens psykologer har lavet en såkaldt udskrivelsesrisikovurdering, slutter arbejdet. Risikovurderingen sendes videre til fx det socialpsykiatriske bosted, hvor den retpsykiatriske patient flytter ind efter udskrivelsen. Tidligere lavede retspsykiatriske afdelinger de såkaldte farlighedsvurderinger af patienterne, men det er man gået væk fra i løbet af de seneste ti år. I dag handler det om at vurdere risiko, og den strukturerede kliniske risikovurdering, der går forud for udskrivelsesrisikovurderingen, er det mest tidskrævende, fordi den både kræver systematik, tid og stor viden om kriminologi. I den vurdering spiller patientens historik ind, og det samme gør kliniske faktorer og såkaldte risk management factors, forklarer Ida Villesen. Hvis patienten fx har stofbrug, stopper med at tage sin medicin, har konflikter i familien eller stikker af og kommer tilbage til hospitalet, forøges risikoen. Vi kigger også på, hvilken type vold, patienten har udøvet. Om han har skubbet til andre eller har angrebet andre? Om volden har været rettet mod patienter, personale eller mennesker ude i samfundet, siger Ida Villesen. Des flere risikofaktorer, der identificeres hos patienten, des højere er Retspsykiatri Nr. 10

8 risikoen for, at patienten kan være til fare for andre, lyder tommelfingerreglen. På den pointtavle scorer retspsykiatriske patienter generelt højt, fordi de ofte kommer fra dårlige kår, mangler et socialt netværk, kommer fra et kriminelt miljø eller et misbrugsmiljø og typisk har udfordringer med personligheden. Desuden har flertallet af patienterne diagnosen paranoid skizofren, som er en af de tungeste i den psykiske diagnosemanual. De fleste patienter med paranoid skizofreni begår ikke vold, men vi ved fra forskningen, at hvis flere konkrete risikofaktorer er til stede, er der højere risiko for vold. Fx ved vi, at visse subtyper af psykotiske symptomer kan disponere for vold. Særligt hvis personen selv føler sig i fare eller føler sig tvunget til at handle på sine psykotiske oplevelser, siger Ida Villesen. På Afdeling R er målet ikke, at patient- erne en dag bliver helbredte og kan klare sig uden behandling. Det er ikke realistisk. Målet kan i stedet være, at patienten kommer ud og får en dagligdag op at køre. Et liv med et normalt job og en symptomfri tilværelse er urealistisk for disse mennesker, siger hun. Patientens navn er ændret i artiklen. Redaktionen er bekendt med patientens rigtige navn. AFDELING R, PSYKIATRISK CENTER SCT. HANS 104 patienter er indlagt på Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrisk Center Sct. Hans der er Nordens største retspsykiatriske afdeling Cirka 40 ansatte arbejder på Afdeling R8, hvor 16 patienter er indlagt. Psykiatrisk Center Sct. Hans har desuden 18 åbne pladser, der bruges til at udsluse retspsykiatriske patienter eller til patienter, som ikke har brug for så intensivt et tilbud som et højsikret afsnit. Psykiatrisk Center Sct. Hans foretager også psykologiske undersøgelser af arrestanter fra Anstalten Herstedvester undersøgelser, der minder meget om mentalundersøgelser. På Sct. Hans vurderes retspsykiatriske patienter også for grad af psykopati Tidligere foretog det psykiatriske center Sct. Hans mentalundersøgelser, hvor patienter blev indlagt i varetægtssurrogat på hospitalet, før deres dom blev afsagt. I dag foretages mentalundersøgelserne i Region Hovedstaden primært på Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik eller på et særligt afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup. Nr Retspsykiatri

9 NYHED: BRIEF-2 Behavior Rating Inventory of Executive Function, Second Edition BRIEF-familien af spørgeskemaer er et af de mest anerkendte systemer til vurdering af eksekutive funktioner hos børn og unge i alderen 5-18 år. BRIEF-2 er velegnet til differentiering af børn med opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD) fra andre grupper. BRIEF-2 anvendes også til vurdering af eksekutive problemer hos børn med andre udviklingsmæssige, neurologiske, psykiatriske og medicinske tilstande. BRIEF-2 Behavior Rating Inventory of Executive Function, Second Edition Gerard A. Gioia Peter K. Isquith Steven C. Guy Lauren Kenworthy Med danske normer! Dansk udgave Vejledning BRIEF-2 er videreudviklet på baggrund af første udgave (BRIEF) og består af et Forælderskema, et Lærerskema samt et Selvrapporteringsskema, som erstatter tilsvarende skemaer fra første version. BRIEF-2 Forælder- og Lærerskemaerne anvendes til børn fra 5 til 18 år, mens Selvrapporteringsskemaet anvendes fra 11 til 18 år. De nye skemaer kommer med én samlet vejledning, som både beskriver brugen af BRIEF-2 og fortolkningen af testresultater. Vejledningen dokumenterer også resultater fra den danske normeringsundersøgelse. De kliniske skalaer i hvert skema kombineres til tre indekser: Adfærdsregulering Indeks, Emotionel Regulering Indeks og Kognitiv Regulering Indeks, som tilsammen danner basis for det overordnede indeks Generel Eksekutiv Funktion. BRIEF-2 udkommer med danske normer og kan administreres og scores 100 % digitalt i Hogrefe Testsystem 5 (HTS 5), eller man kan vælge at administrere BRIEF-2 på papir og score besvarelsen i HTS 5. Besvarelser kan scores enkeltvis, eller samlede overbliksrapporter kan genereres, når flere besvarelser om samme barn er tilgængelige. Læs mere og bestil på hogrefe.dk Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk

10 HARD WIRED I HJERNEN

11 Af Henning Due, journalist Illustration af Kevin Umaña Musikterapi er så småt ved at vinde frem på danske hospitaler, og der forskes i metoden til behandling af alt fra depression og PTSD til demens. På Center for Music in The Brain, der undersøger musiks effekt på menneskets hjerne, spår professor Elvira Brattico musikterapi et stort potentiale som behandlingstilbud til patienter med psykiske lidelser og neurologiske sygdomme, men Peter Vuust, centrets leder, advarer mod at rulle musikterapi bredt ud i sundhedsvæsenet, før metoden er undersøgt til bunds. Nu skal du trække vejret dybt ind og fylde lungerne og kroppen med luft. Prøv så at puste luften ud igen og mærk, hvordan din krop slapper mere og mere af. Stemmen, der for lidt siden var lige bag mig hoved, lyder nu fjern. Prøv at lade musikken flyde ind i din krop, siger stemmen. Fra højttalerne strømmer blide klassiske klavertoner. Jeg trækker vejret ind gennem næseborene og lader tonerne fra musikken flyde ind sammen med luften. Du må gerne prøve at genskabe en situation fra din barndom, som giver dig gode følelser. Fortæl, hvad du oplever, siger stemmen til mig. Jeg tænker på min barndoms jul hos mine bedsteforældre. Vi taler om minderne i nogle minutter. Godt. Så lad os vende tilbage til det tema, du gerne vil udforske. Jeg sætter et nyt stykke musik på, og du må gerne lukke øjnene igen, siger stemmen. Denne gang bæres musikken frem af strygere, og stemningen er nu dramatisk og mørk. Jeg mærker, at mine arme og ben ikke længere føles afslappede, og at en hård kugle har samlet sig i midt i min mave. Mine skuldre er spændte. Jeg føler mig fastholdt af en usynlig kraft, og panikken begynder at sprede sig i min hjerne og krop. Jeg minder mig selv om, at jeg kan slippe ud af tilstanden, hvis jeg blot åbner øjnene. Nu er vi ved at være ved rejsens ende, siger stemmen pludselig. Musikken stopper, og da jeg åbner øjnene, befinder jeg mig igen på den brune chaiselon i det anonymt udseende lokale på Klinik for Traumatiserede Flygtninge. Nå, hvordan var det så? spørger stemmen, der ikke længere er fjern. Den tilhører musikterapeut Steen Lund Meyer. Vinder frem I cirka 90 minutters tid har Steen Lund Meyer siddet ved min side og guidet mig gennem en musikterapi-konsultation, og det har været en overvældende og til tider forvirrende oplevelse. GIM-terapi (Guided Imagery and Music, red.), som denne form for musikterapi hedder, kan bedst beskrives som en kombination af samtaleterapi og en bevidsthedsændrende mental rejse, som bæres frem af musik. Terapien kan bruges til at genfinde positive ressourcer hos patienten fx kærlige og varme erindringer fra barndommen og genoplive dem med musik, fortæller Steen Lund Meyer, der udover at arbejde som musikterapeut er tilknyttet som forskningsmedarbejder på Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Region Sjællands Psykiatri. Behandling Nr. 10

12 Noget, der synes meget fjernt, kan patienterne føle igen, og kunsten er at holde patienterne i den positive mentale tilstand, siger han. Siden 2014 har Klinik for Traumatiserede Flygtninge haft to musikterapeuter ansat, og GIM-terapi har i et par år været en fast del af behandlingspakken til traumatiserede flygtninge. Men Region Sjællands Psykiatri er ikke det eneste sted i det danske sundhedsvæsen, hvor ledelsen har fået øjnene og ørerne op for musikterapi som behandlingsmetode. Overalt i landet er musikterapi så småt ved at vinde frem i hospitals- og socialpsykiatrien, hvor der p.t. arbejder 21 musikterapeuter ifølge en opgørelse fra Dansk Musikterapeutforening, mens ti musikterapeuter på anden vis arbejder med psykiske lidelser bl.a. inden for flygtningeområdet og den kommunale demenspleje beskæftiger op mod 40 af slagsen. Interessen skyldes ikke mindst en række lovende resultater fra flere effektstudier, som er gennemført i Danmark og udlandet. Som et sprog I oktober sidste år udgav Cochrane, et uafhængigt, internationalt forskningsnetværk, artiklen Music therapy for depression, der gennemgår ni kontrollerede studier med godt 400 forsøgspersoner og sammenligner effekten af musikterapi med effekten af sædvanlig behandling (psykoterapi, medicin eller andre terapier). I artiklen konkluderer Cochrane-forskerne, at musikterapi har kortsigtede gavnlige effekter ved behandling af depression, og at metoden også er effektiv til at nedbringe angstniveau og forbedre funktionsniveauet hos depressive. I et andet nyt pilotstudie, som blev gennemført af Steen Lund Meyer og seks kolleger og beskrives i artiklen Feasibility of trauma-focused Guided Imagery and Music with adult refugees diagnosed with PTSD, konkluderer forfatterne, at GIM-metoden har potentiale til at blive en effektiv behandling til voksne flygtninge med PTSD-diagnoser. Men studierne fortæller ikke noget om, hvad der helt præcist sker i menneskers hjerne, krop og celler, når musikken spiller. Eller hvorfor musik i den rette terapeutiske sammenhæng tilsyneladende har en lindrende og målbar effekt på psykiske lidelser. Magasinet P har derfor besøgt Center for Music in the Brain (MIB) - et tværfagligt grundforskningscenter med rødder hos både Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. Centret beskæftiger tæt på 30 forskere, der bruger det meste af deres vågne tid på at undersøge, hvordan musik påvirker hjernen. Èn af dem hedder Elvira Brattico. Hun er professor ved Institut for Klinisk Medicin og ph.d. i psykologi og neurovidenskab. Da jeg møder hende på arbejdskontoret på Center for Music in the Brain, er det første, der falder mig i øjnene, klaveret ovre i hjørnet. Men her på MIB er musikinstrumenter ikke et særsyn. De fleste af centrets forskere har en fortid som musikere, fortæller Elvira Brattico, der selv var professionel pianist, inden hun skiftede karrierespor. At det forholder sig sådan, er ikke tilfældigt. Forskningen tyder nemlig på, at musik har en stærkere indvirkning på hjernen hos de mennesker, der selv har spillet. Men forskningen viser samtidig, at musik har en markant effekt på langt de fleste mennesker og kan virke både beroligende og opstemmende. Det skyldes, at de fleste af os er genetisk disponerede til at reagere på musik, forklarer Elvira Brattico. Vi har musik med os i generne, og fra lige fødslen er musik hard wired ind i vores hjerner. Det er helt ligesom et sprog, og ligesom et sprog skal musik aktiveres. Til det bruger mennesker neurale strukturer i hjernen, som forstår musikkens signaler, siger Elvira Brattico. Den medfødte evne til at afkode musik betyder bl.a., at når du hører en tone i en sang, vil din hjerne straks forsøge at forudsige de næste toner i sangen. Det er interessant, fordi vi så kan måle, hvad der sker i hjernen, når vi ændrer på de toner, som hjernen forventer at høre. Altså når vi udsætter hjernen for fejl i musikken, siger hun. Når de sker, ændrer hjernens aktivitet sig straks. Det giver forskere et indblik i, hvilke områder i hjernen der er vigtige for at kunne forstå og høre musik. Godt for kognitive funktioner Men indsigten har også banet vejen for en anden stor opdagelse inden for denne gren af neurovidenskaben: At hjernen belønner de fleste mennesker, der lytter til musik eller selv spiller musik. Med musik kan vi skabe stimuli, som er berigende for os selv og for miljøet omkring os. Musik kan også bruges til at skabe en ufarlig uforudsigelighed i vores miljø - en positiv overraskelse, som stimulerer os, forklarer Elvira Brattico. Hvis en akkord i en sang pludselig stikker ud i forhold til, hvad du forventer at høre, sker der en stærk reaktion i din hjerne. Det kan beskrives som en konflikt mellem, hvad vi hører, og hvad vi forventer at høre. Det fastholder vores interesse, kontrollerer vores nervesystem, udløser gåsehud og et skift i hjerterytmen og andet, siger Elvira Brattico. Det er her, musikterapi kommer på banen. Ifølge Elvira Brattico har flere studier vist, at musik kan bruges til at genoplive forskellige funktioner i hjernen efter slagtilfælde og blodpropper, hvor vævet i et specifikt område af hjernen dør. Andre studier viser, at musik også har en markant effekt på depression og demensramte patienters evne til at regulere deres humør. I flere studier ser vi, at musiklytning forbedrede patienters kognitive funktioner i hjernen efter en hjerneblødning. I forsøgene fik de patienter, der lyttede til musikken, en bedre korttidshukommelse, blev bedre til at orientere sig og fik forbedret deres opmærksomhed, siger Elvira Brattico. Men den bedst kendte effekt er, at mennesker bruger musik til at regulere deres dag-til-dag-humør. Vi kan se, at musik er det mest anvendte værktøj til selvregulering af følelser hos mennesker. Vi bruger typisk syv strategier i forbindelse med musiklytning. Fx bruger vi musik Nr Behandling

13

14 som underholdning, til at koncentrere os eller til at udtrykke negative og positive følelser, men interessant nok er det ikke noget, vi gør bevidst, siger Elvira Brattico. Nogle mennesker opnår endda en uønsket effekt af at lytte til musik, nemlig rumination hvor fx lytning til voldsom musik holder nogle mennesker fast i negative tankemønstre og gør dem endnu mere aggressive. Der er altså tilsyneladende ingen grænser for musiks gavnlige og uønskede effekter på hjernen og sindet. Men hvordan og hvor meget det enkelte menneske reagerer på musik, er der store forskelle på. En dyr behandling Derfor advarer MIB-centrets leder, professor Peter Vuust, mod at rulle kliniske anvendelser af musik ud i den danske sundhedssektor, før effekterne på mennesker er bedre undersøgt. Han understreger, at der findes mange områder, hvor der er god evidens for en virkning - fx smertebehandling, behandling af søvnproblemer og Parkinson s. Men foreløbigt er grundforskningen i effekterne af musik på mennesker ikke særligt omfattende. Feltet er i sin vorden, og der findes også undersøgelser, som enten viser ingen eller uønskede effekter af musik på mennesker, siger Peter Vuust. Kroner og ører er en anden grund til at træde lidt på bremsen, mener han. Før forskningen har vist, hvor musik bedst kan bruges som terapeutisk metode, bør vi ikke presse på for at få musikterapi bredt ud til behandling i alle mulige dele af sundhedsvæsenet. Vi skal huske på, at det er en dyr metode, som typisk kræver en musikterapeut eller musiker per patient, siger Peter Vuust. For nyligt undersøgte et forskerhold på MIB, hvordan musikterapi kan bruges på kræftpatienter i behandling med kemoterapi. Resultaterne var ifølge Peter Vuust lovende, men undersøgelsen afslørede også flere dilemmaer. Musik har principielt ingen bivirkninger, ligesom medicin kan have det. Men i behandlingsøjemed mener jeg ikke, det er helt sandt, for når vi fx beder en terminal kræftpatient om at bruge tid på musikterapi i stedet for at bruge sin tid sammen med sin familie, tager vi jo meget værdifuld tid fra et menneske, som har kort tid tilbage at leve i. Så vi skal være helt sikre på, at metoden virker, siger Peter Vuust. Trods den slags indvendinger er der generelt stor interesse for musikterapis behandlingsmuligheder og de positive forskningsresultater, som effektstudierne af metoden foreløbigt har kastet af sig. Det fortæller, Bolette Beck, der er musikterapeut og lektor på musikterapiuddannelsen på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Hun understreger, at det er normal praksis blandt musikterapeuter at anvende og redegøre for evidensbaserede metoder i deres behandlingsarbejde. Bolette Beck forklarer, at musikterapi som felt grundlæggende består af receptive og ekspressive metoder, og at musikterapi har vist sig at have effekt på depression og urolig adfærd hos demens-patienter. Vi ved, at musikterapi har en stor effekt på stemningsregulering. Depression er kendetegnet ved et forsænket stemningsleje, manglende energi og livsmod, og ved fx. lette depressioner hos mennesker uden andre diagnoser handler terapi om at få bearbejdet, hvad der er sket i personens liv. Når man så bringer musik ind i et terapeutisk forløb og minder patienten om sine indre værdier, har det en positiv effekt på den depressive tilstand, siger hun. Bolette Beck understreger, at der skal mere til end musikterapi ved dybere depressioner. Men i en periode, hvor man arbejder med at udtrykke de stemninger, der ligger i depressionen, er musikterapi virksomt. Musik bevæger os, og vi ser, at patienternes associationskæder bevæger sig nye steder hen, og at kroppens respons bliver vakt på et implicit niveau. De konflikter, der ligger bag en depression, og som kan forstås som en undertrykkelse af følelser, kan komme frem som musikalske temaer, og der adskiller musikterapi sig fra andre metoder, siger Bolette Beck. Netop muligheden for at være i en følelse i stedet for kun at tale om følelser har vist sig at være vigtigt for patienters bedring, fortæller hun. I en undersøgelse af mennesker på stresssygemelding, var der nogle deltagere der scorede højt på depressionsskalaen, og efter seks sessions scorede de helt lavt på skalaen og rapporterede ingen depressionssymptomer, siger hun. Læs også ph.d.-stafetten "At høre med øjnene" s. 26 Nr Behandling

15 P-LISTEN PSYKIATRIEN I TAL DANMARK VS. NORGE 142 PATIENTER PR BEHANDLER PSYKOLOG LÆGE GENINDLÆGGELSER I VOKSENPSYKIATRIEN: 24 % i DK vs 17 % i Norge 24% 17% P-listen Nr. 10

16 Ny forskning Reactance og kontrol med egen og fælles tilværelse Store dele af psykologien er optaget af at give forklaringer baseret på vores fortid. Dvs. forklare hvordan vi er blevet til dem, vi er, via vores naturhistorie, kulturhistorie og livshistorie. Andre dele af psykologien baserer i høj grad forklaringerne på vores nutid, dvs. hvad vi sanser i vores krop og i omverdenen, og hvad der strømmer igennem vores sind af indtryk og trang til udtryk lige her-og-nu. En del af psykologien er imidlertid fremtidsrettet og optaget af at forklare psykologiske fænomener baseret på vores mulige fremtid, dvs. vores mål og de tilværelsesprojekter, vi har for os selv, for hinanden og for verden. Ifølge prospektiv psykologi er vi i høj grad motiveret af fremtidige mål. Altså ikke bare af en tilskyndelse eller drift og heller ikke bare en tiltrukkethed af noget umiddelbart attraktivt, fristende og behovsdækkende, men derimod af de mulige fremtidige tilværelsesformer (tilværelsesprojekter), vi er i stand til at forestille os. Vi handler, fordi vi kan lide ideen om, hvad den handling kan frembringe, selv om det ligger ude i fremtiden (Railton 2016). Vi handler først og fremmest for at føle os bedre tilpas i fremtiden. En undersøgelse (Baumeister et al 2016) har vist, at vi tænker 2-3 gange så meget på vores fremtid som på vores fortid, og at disse tanker i høj grad er præget af at planlægge. Baumeister,R. F.,Hofmann,W., Summerville,A., & Vohs, K. D.(2016): Everyday thoughts about the past, present, and future: Studies of mental time travel. Tallahassee, FL: Department of Psychology, Florida State University. Baumeister, R. (2016): Pragmatic Prospection. In: Seligman, M. E. P., Railton, P., Baumeister, R.F. & Sripada, C.: Homo Prospectus. Oxford, Oxford University Press. Railton, P. (2016): Introduction. In: Seligman, M. E. P., Railton, P., Baumeister, R.F. & Sripada, C.: Homo Prospectus. Oxford, Oxford University Press Primær og sekundær kontrol Det har været en evolutionær fordel at udvikle prospektion, ikke bare som det enkelte individs målrettethed, men som en social proces. Samarbejde og arbejdsdeling, som er helt basalt for den menneskelige tilværelse, ville slet ikke kunne finde sted, hvis ikke gruppen som sådan i fællesskab kunne planlægge, engagere sig i og forpligte sig til fælles tilværelsesskabende projekter (køkkenteknologi, huse, klæder, redskaber, våben, relationer etc.). Det har været og er uomgængeligt nødvendigt, at vi kan dele visioner om fremtiden med hinanden. (Baumeister 2016). Af samme grund er kernen i social- og personlighedspsykologiske fænomener prospektive. Fx handler empati ikke bare om, hvordan den anden havde det (fortid), eller har det (nutid), men i høj grad også om, hvad den anden fremover tænker, føler og vil mht. egen og fælles tilværelse (fremtid). Tilsvarende er introspektion også prospektiv. Fx: hvordan vil det være for mig at opnå X? (Railton 2016). Endvidere ville vi slet ikke kunne koordinere med hinanden, hvis vi ikke havde realistiske forventninger til, hvad de andre er i stand til og motiveret til at gøre. Derfor er også tillid en prospektiv. grundindstilling til, at andre agerer på en fællesskabsorienteret måde. (Baumeister 2016). Railton, P. (2016): Introduction. In: Seligman, M. E. P., Railton, P., Baumeister, R.F. & Sripada, C. (eds): Homo Prospectus. Oxford, Oxford University Press. Baumeister, R. (2016): Collective prospection: the social construction of the future. In: Seligman, M. E. P., Railton, P., Baumeister, R.F. & Sripada, C. (eds): Homo Prospectus. Oxford, Oxford University Press Nr Videnskab

17 Af Preben Bertelsen, professor i psykologi, Aarhus Universitet Prospection og følelsesmæssig motivation til at nå et mål Som min gamle professor, Henrik Poulsen, en gang sagde: Det er sjovere at blive professor end at være det. Der ligger to vigtige pointer i dette. På den ene side er vi ikke særligt gode til at forudsige fremtidige følelser. Vi overdriver både intensiteten og varigheden af de følelser, vi forventer i forbindelse med fremtidig målopnåelse. Men på den anden side gør det ikke noget, for følelser dirigerer vores opmærksomhed hen mod væsentlige ting, og overdrevne følelser er en god motivator mht. til at yde indsats og vedholdendhed mht. at nå fremtidige mål. Følelser determinerer ikke den enkelte handling, men retter vores opmærksomhed mod forhold, der er værd at overveje og planlægge omkring (Baumeister 2016). Derfor er det godt at forestille sig sit mål levende og i fyldige episodiske detaljer (Sripada 2016). Derved får vi nemlig følelser knyttet sammen med målet. Man kan fx i detaljer forestille sig en kommende ferie, hvor man sidder afslappet på en stille strand, med en drink i hånden og kigger ud over havet. Dermed vil man allerede på forhånd få en snert af de følelser, man ville have, hvis man faktisk var der. Skal man motiveres til at nå et mål, er det derfor en god ide at forestille sig målet episodisk fyldigt og mærke følelserne. Det vil være en del af motivationen til at mobilisere energien og fastholde bestræbelserne på at nå målet. Baumeister, R. (2016): Emotions: How the Future Feels and (and Could Feel). In: Seligman, M. E. P., Railton, P., Baumeister, R.F. & Sripada, C.: Homo Prospectus. Oxford, Oxford University Press.Sripida, C. (2016): Deliberativ guidance: Intuitive guidance in the counterfactual mode. In: Seligman, M. E. P., Railton, P., Baumeister, R.F. & Sripada, C. (eds): Homo Prospectus. Oxford, Oxford University Press Udsatte grupper og håb om forandring Hvis vi skal forandre verden, skal vi have et prospektivt håb for en bedre fremtid. I princippet skulle man derfor tro, at håb kunne motivere udsatte grupper til aktioner, rettet mod ulighed og uretfærdighed. Det har Hasan-Aslih et al (2018) undersøgt i forholdet mellem udsatte grupper og privilegerede/dominerende grupper (hhv. palæstinensere/jøder og afroamerikanere/hvide amerikanere). Derved har forfatterne fundet, at det er vigtigt at skelne mellem (a) om de udsatte gruppemedlemmer håber på bedre relationer med den privilegerede udgruppe, dvs. et harmoniseringshåb, eller (b) håber på at forbedre den udsatte indgruppes position i form af et håb om lighed og retfærdighed. Det viser sig, at harmoniseringshåbet ligefrem har en demotiverende effekt på udsatte gruppemedlemmers lyst til at engagere sig i kollektive aktioner imod udsatheden hvilket positioneringshåbet om lighed og retfærdighed til gengæld ikke har. Forfatternes implikationer for aktører, der vil arbejde med at mobilisere udsatte grupper til kollektive handlinger rettet mod lighed og retfærdighed, er følgende: At sende positive budskaber om håb mht. harmonisering er en fordel i en senere genforeningsfase, hvor det centrale for harmonisering er at skabe intergruppetillid. Men i en tidlig uligheds-, uretfærdigheds- og konfliktfase kan sådanne positiv-psykologiske harmoniseringsbudskaber føre til demotivation og desillusion, for så vidt disse forventninger ikke opfyldes. I sådanne tidlige faser med reel udsathed er det en meget bedre strategi at fokusere kollektivt på reel ulighed og uretfærdighed og gerne ved samtidig at stimulere de udsatte gruppemedlemmers identifikation med gruppen. Selv om det virker kontraintuitivt, har det på sigt en bedre effekt at undgå ensidig fokus på harmonisering. Hasan-Aslih, S., Pliskin, R., van Zommeren, M., Halperin, E. & Saguy, T. (2018): A darker side of hope: Harmony-focused hope decreases collective action intentions among disadvantaged. Personality and Social Bulletin (1-15), DOI: / Videnskab Nr. 10

18 Politikerne overser ældre, der har det psykisk dårligt AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF HENRIK PLOUG/RITZAU SCANPIX Alt for mange ældre har psykiske udfordringer og lidelser som angst, depression og demens. Og alt for ofte er løsningen medicin i stedet for udredning og psykologhjælp, mener Ældre Sagen, der foreslår gratis psykologhjælp. Medicin er alt for ofte den nemme løsning, når ældre mennesker har det psykisk dårligt eller ligefrem har en psykisk lidelse. Alt for sjældent bliver ældre udredt og tilbudt psykologhjælp. Og alt for længe har politikerne vendt det blinde øje til ældres psykiske udfordringer. Sådan lyder det fra Bjarne Hastrup, Ældre Sagens administrerende direktør. Man har helt klart overset den store befolkningsgruppe af ældre, der har det psykisk dårligt. Politikerne har ikke tænkt dem ind, man har ikke set, at der var et problem, for de ældre siger ikke selv noget. Men det gør vi, og det er derfor, vi mener, at gratis psykologhjælp er en god løsning, siger Bjarne Hastrup. Ifølge Ældre Sagen har hver fjerde ældre over 75 år et højt stressniveau. 12% over 75 år har et dårligt mentalt helbred. Og mens man fra politisk hold har grebet fat i andre befolkningsgrupper, har man ikke gjort noget for de ældre, som Ældre Sagens direktør udtrykker det. Derfor har Ældre Sagen i deres finanslovsforslag til politikerne på Christiansborg et forslag om bedre mental sundhed mulighed for gratis psykologhjælp. Forslaget bygger bl.a. på de engelske erfaringer fra IAPT-programmet (Improving Access to Psychological Therapies, red.), hvor alle briter i de seneste 11 år har kunnet få gratis psykologhjælp til behandling af bl.a. angst og depression. Den gratis psykologhjælp vil komme alle aldersgrupper til gavn herunder også de ældre, hvor netop angst, depression og demens er nogle af de hyppigst Nr Interview

19 Interview Nr. 10

20 forekommende psykiske udfordringer. Bjarne Hastrup er dog klar i mælet, når han siger, at man skal have fokus på ældres psykiske problemer. Både for at sikre ældres livskvalitet og ret til ordentlig behandling - men også fordi, at der i fremtiden er behov for, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Specielt i den senere ende af tilværelsen, skal der ikke så meget til, førend man kommer ud af balance med stress, angst og depression og derfor skal man have adgang til behandling på samme måde, som man har adgang til behandling af fysiske lidelser, siger han. MEDICIN ER DEN NEMME LØSNING En af de store udfordringer er ifølge Bjarne Hastrup, at der er for mange ældre, der aldrig kommer i nærheden af den rette psykiske diagnose og dermed heller ikke den rigtige behandling. Derfor handler det om, at man ikke bare accepterer, at man som ældre ofte er lidt konfus, eller at man godt kan være i dårligt humør, når man kommer op i årene : Det hører vi tit. Det er ikke tilfredsstillende. Det, der er tilfredsstillende for os, er, at man går ind og får stillet en diagnose og tilbudt behandling på lige fod med alle andre befolkningsgrupper, siger han og understreger, at det er en menneskeret at få en diagnose, hvis man er syg uanset om den er fysisk eller psykisk. Man skal jo netop ind og skelne de psykiske lidelser fra hinanden. Er det angst, er det en depression, eller er man på vej til at blive dement? Det er utroligt vigtigt for den enkelte, og den måde man behandler på. På spørgsmålet, om man ligefrem har svigtet ældre mennesker, siger Bjarne Hastrup: Jeg synes i hvert fald, mange ældre er fejlbehandlede - de har ikke fået den diagnose, de skal have. Man bør jo ikke give patienter fx antipsykotisk medicin med mindre, der er en fuldstændig klar diagnose, der tilskriver det, og med mindre andre midler ikke har hjulpet. Jeg tror, at problemet er, at hjemmepleje og plejehjem er underbemandede og så vil man godt have ro på bagsmækken. Der er jeg bange for, at medicin nogle gange er den nemme løsning. KIG TIL ENGLAND I England har man siden 2007 kunnet få gratis psykologhjælp, hvis man lider af angst og depression det såkaldte IAPT-program. Ordningen i England blev indført, fordi beregninger viste, at gratis psykologhjælp ville være en god investering. Programmet bliver fulgt af økonomer fra London School of Economics, og deres beregninger viser, at det ikke bare er en succes for den enkelte, fordi 50% af dem, der får IAPT-behandling bliver raske. Det er også en god samfundsinvestering, fordi briterne i højere grad hjælpes i tide, bliver på arbejdsmarkedet og trækker mindre på sundhedsvæsnet. New Zealand, Holland og Sverige er også gang med forsøg med gratis psykologbehandling efter inspiration fra England. I Danmark har Danske Regioner i marts fremsat forslag om gratis psykologhjælp til alle danskere efter det engelske forbillede. Ifølge Ældre Sagen viser resultater fra England også, at effekten af psykologisk behandling af angst og depression hos ældre over 65 år er positiv. 60% af de ældre briter bliver raske efter et behandlingsforløb. Samtidig påpeger Bjarne Hastrup, at forbruget af antipsykotisk medicin på engelske plejehjem er betydeligt lavere end i Danmark. Vi kan ikke forstå, hvorfor 20% af beboerne på danske plejehjem og muligvis også ganske mange ældre i hjemmeplejen får antipsykotisk medicin. Vi tror, at det skyldes, at ældre ikke får den behandling, de skal have. Vores mål er, at antipsykotisk medicin til ældre skal nedtrappes markant. I England er det kun 8% af de ældre på plejehjem, der får antipsykotisk medicin og så forskellige er vi da ikke?, påpeger Bjarne Hastrup. ÆLDRE SKAL BLIVE LÆNGERE I ARBEJDSTØJET Gevinsterne ved at indføre gratis psykologhjælp i Danmark er mange, mener Ældre Sagens direktør. For det første vil det give ældre og de pårørende bedre livskvalitet, og ældre vil få mindre medicin. Samtidig vil der være en økonomisk gevinst for de offentlige kasser. En hel del ældre vil kunne blive længere på arbejdsmarkedet, og det får vi brug for i fremtiden. De bliver ikke, hvis de har en ubehandlet psykisk lidelse så trækker de sig tværtimod tidligere. Det samme gælder pårørende. Hvis mor, far eller svigermor er syge og ikke får ordentlig behandling, så risikerer vi også, at de pårørende trækker sig fra arbejdsmarkedet, siger Bjarne Hastrup og påpeger, at der derudover kan spares på hospitalsindlæggelser, ligesom man ofte vil kunne udskyde tidspunktet for, hvornår den ældre får brug for en plejehjemsplads. Mennesker, der er ubehandlede, ryger ind og ud af hospitalerne. Og det er værd at huske på, at når vi taler om ældre, så skal der ikke så meget til at slå benene væk under et svækket ældre menneske og så skal man på plejehjem og have omfattende pleje og behandling. Og så bliver det meget hurtigt meget dyrt. Det er alt det, vi skal undgå. ÆLDRES PSYKISKE HELBRED Ældre Sagen foreslår, at der på Finansloven 2019 afsættes midler til en ordning med gratis psykologhjælp evt. i første omgang som en forsøgsordning. Ordningen vil være relevant for alle herunder også den ældre del af befolkningen. En ud af fire ældre over 75 år oplever at have et højt stress-niveau. 12% af de ældre har et dårligt mentalt helbred. Angst, depression og demens er de hyppigst forekommende psykiske problemer hos ældre. Resultater fra England (IAPT) viser, at effekten af psykologisk behandling af angst og depression blandt ældre over 65 år er særligt positive 60% bliver raske efter et behandlingsforløb. Kilde: Ældre Sagen Nr Interview

21 Kulturblik Af redaktionen Tv-serie Sharp Objects HBO Nordic (2018) Miniserien Sharp Objects folder sig ud i familiens skød, når det er allermest betændt og dysfunktionelt. Hovedpersonen Camille, en alkoholmisbrugende, selvskadende journalist, sendes på opgave i sin hjemby, hvor hun skal skrive om drabene på to unge piger. Camille flytter ind hos sin mor og lillesøster og bliver stadig mere psykisk ustabil. dk.hbonordic.com/sharp-objects Podcast Det er en ommer! 24 spørgsmål til professoren (2018) Videnskabsjournalist Lone Frank taler med psykolog Andreas Brøgger Jensen om psykologiens replikationskrise. Hvad betyder det, når markante videnskabelige undersøgelser, der har været med til at forme vores forståelse af menneskets natur, ikke kan genskabes med samme resultat? radio24syv.dk/programmer/ 24-spoergsmaal-til-professoren Kunstudstilling Notes on Darkness SixtyEight Art Institute (2018) Fra arkivet Time to change the story En undersøgelse af mørket som et perceptuelt og kulturelt menneskeskabt fænomen gennem tre kunstneres forskellige værker bidrager med en film-montage, der undersøger mørkets essens i vores samtid. Montagen er baseret på interview med mennesker, der har helt særlige oplevelser af mørket som del af deres liv eller arbejde. I værket møder vi bl.a. en psykolog, en fysiker og en kulminearbejder. sixtyeight.dk I 1971 gennemførte Phillip Zimbardo et af socialpsykologiens mest berømte eksperimenter, The Stanford Prison Experiment, hvor en gruppe forsøgspersoner på få dage transformerede sig fra almindelige studerende til sadistiske fængselsvagter i Stanford Universitys kælder. Men var Zimbardos gengivelse og konklusioner fra eksperimentet i virkeligheden snyd? Det mener en gruppe forskere, der har lyttet til nyligt offentliggjorte lyd- og videooptagelser fra studiet. thepsychologist.bps.org.uk/time-change-story Dokumentar-serie Jeg savner min sygdom DR 1 (2018) Peter Hagelund er 31 år og har bipolar lidelse. Han tager medicin for sin lidelse og er stabil, men han har det som om han lever i en leverpostejstilværelse. Peter Hagelund savner manierne, der giver ham følelsen af at være uovervindelig, og derfor overvejer han at smide sin medicin. Men kan han genfinde manierne uden at ende i en dyb depression? dr.dk Udgivelser Nr. 10

22 MODERNE DIPLOMATI RIMER PÅ PSYKOLOGI Nr Diplomati

23 Verden vrimler med diplomatier og diplomater og i Danmark har den klassiske diplomat i udenrigs tjenesten ofte haft en uddannelses mæssig baggrund i politik og økonomi. Men viden om emotioner og menneskelig adfærd er helt nødvendige kompetencer, hvis man skal begå sig som moderne diplomat i 2018 AF DITTE DARKÓ, PSYKOLOG OG FAGJOURNALIST Panda-diplomati. Økonomisk diplomati. Teknologisk diplomati. Koala-diplomati. Public diplomacy. Intellektuel diplomati. Diplomatiet er i sin guldalder, hvis man skal måle det på mængden af forgreninger af ordet, der er opstået i løbet af de seneste årtier. Sidste år udnævnte Danmark sin, og verdens, første, tech-ambassadør, der skal pleje de danske digitale interesser med omverdenen. Samme år fik vi en panda i gave fra Kina under statsminister Lars Løkke Rasmussens statsbesøg samme sted. Panda-diplomatiet har været Kinas mest berømte måde at pleje internationale venskaber på siden 1950 erne. Og sådan har politiske, geografiske, økonomiske, religiøse og strategiske relationer og spørgsmål været underlagt såkaldt diplomatiske indsatser i århundreder som en måde at være, fungere og klare sig i verden på. En hel infrastruktur er blevet skabt på diplomatiets vegne: Ambassadører, konsuler og deres ansatte, der bor og virker i udlandet og tjener nationens interesser, og som kan smides ud, når der er konflikt mellem landene, som det skete med Rusland og flere europæiske lande i april. Og andre diplomater, der fx er udsendt til internationale organisationer som FN, EU og NATO og deres missioner i udlandet. Men hvem er egentlig den gode diplomat? Hvad kendetegner diplomatisk adfærd i 2018? Hvad går diplomati ud på? Diplo er hverken navnet på en bombe eller en ny legoklods, men en diplomatskole med hovedsæde i Schweiz. Her sidder Dr. Jovan Kurbalija, jurist og tidligere diplomat. Han har oplevet diplomati på nærmeste hold både ved runde borde hos FN og i interesseorganisationen Diplo Foundation. En diplomatskole, som han var med til at grundlægge i 2002, og som i dag tilbyder en master i Moderne Diplomati. Spørger man Jovan Kurbalija, hvad diplomati betyder, så vil han gerne væk fra den typiske association til sorte limousiner og luksuriøse receptioner. Diplomati er et meget populært ord i den offentlige diskurs. Fx i næsten enhver storby i verden har du et hotel med navnet Diplomat eller Ambassadør. Diplomati har en bred vifte af betydninger. Men for mig er den mest relevante betydning af diplomati en samling af metoder og måder til at løse konflikter via forhandlinger, engagement og i sidste ende at indgå kompromiser, siger han. Diplomati Nr. 10

24 Spørgsmålet hvad er diplomati åbner op for en lang diskussion, da Magasinet P taler med den tidligere diplomat. Men spørgsmålet hvad er diplomatiets psykologi åbner op for en, der er endnu længere. For Jovan Kurbalija er den moderne diplomats rolle psykologisk set nemlig et interessant og underbelyst emne. Især fordi forhandlinger er en af de mest menneske-intensive aktiviteter, der kræver komplekse evner og viden. Udover at være god til at læse emotioner og nogle gange underspille dem, er evnen til at forstå kulturelle og psykologiske forskelle nemlig helt central for den professionelle diplomat, hvis man spørger Jovan Kurbalija. Hvad er den moderne diplomats rolle anno 2018? Moderne diplomater er på jagt efter deres rolle i dag. I det 19. og 20. århundrede havde diplomater rollen som eksklusive og vigtige samtalepartnere mellem samfund i hele verden. Den har de ikke længere! Men diplomati bliver mere og mere relevant. Det er bare ikke det traditionelle diplomati. Diplomati og diplomater anno 2018 er nødt til at tilpasse sig den nye æra. Med det mener jeg, at diplomater i dag ikke har monopol på kommunikation med udenlandske enheder. Vi er bare et klik væk fra andre i verden. For 100 år siden var voice chat med andre en kompleks og dyr øvelse i dag er et Skype-opkald intet problem. I dag ser vi også, at formænd og statsministre kommunikerer meget direkte. Og det sker ofte, at de omgår ambassader. Man kan undre sig over, om det betyder slutningen på diplomati? Svaret er, fra mit perspektiv, både ja og nej. Ja fordi det traditionelle diplomati vil blive udfordret. Nej fordi diplomati rent faktisk bliver mere relevant. I en verden, hvor vi hele tiden bliver mere afhængige af hinanden, vil brugen af militærstyrke have begrænsninger udenrigspolitisk set. Det gælder selv for stormagter. Væbnede konflikter og bombardementer kan ikke løse problemer i stærkt forbundne forretnings- og sociale netværk. Så militærstyrken har begrænset anvendelse. Hvad er de vigtigste evner for en diplomat i dag? Diplomater skal mestre en blanding af traditionelle og nye færdigheder. Traditionelle færdigheder omfatter empati og det at være god til at lytte. Derudover skal du være god til at sætte dig ind i og forstå den kontekst, hvor din samtalepartner opererer. Men diplomater har også brug for en række nye færdigheder. Det kunne fx være at have en forståelse af hurtigt voksende eliter. Fx skal diplomater forstå kommunikation og sociale færdigheder hos eliter i Silicon Valley. De styrer i høj grad magten i den moderne verden i dag. De nationale interesser i de lande, de repræsenterer, vil afhænge af, hvordan de kan engagere sig med internetbranchen. I fremtiden kan diplomatisk repræsentation i Silicon Valley blive vigtigere end i Washington D.C., hvis du spørger mig. Hvad er de største udfordringer, mod erne diplomater står over for i dag? Den største udfordring, diplomater står over for i dag, er at sikre samspillet mellem kontinuitet og forandring. Her tænker jeg især på samspillet mellem meget komplekse internationale problemer og instant communication, som er en af de største udfordringer, det moderne diplomati står over for. Praktisk set bør diplomater have en høj grad af empati og sociale færdigheder, men i dag skal de også forstå brugen af ny teknologi. Diplomater skal forstå, hvordan de nye generationer løser problemer og opfatter virkeligheden. Det betyder, at diplomater bliver nødt til at beskæftige sig med de nye generationers brug af medier, men også have en forståelse for deres begrænsede opmærksomheds span. Det er vigtigt, når man forsøger at forstå og analysere meget komplekse diplomatiske problemer. Eksempelvis er Palæstina konflikten eller konflikten i Ukraine meget komplekse problemer. De kan ikke let forklares via sociale medier eller lydbites. Men virkeligheden inden for moderne kommunikation er, at den slags konflikter skal formidles på en meget enkel og kondenseret måde. Det stiller en række udfordringer, diplomatisk set. Enhver krig har sin egen psykologi Men indimellem fejler diplomatiet. Så meget, at det hele ender med en krig. Johannes Lang er psykolog og seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Han har de seneste mange år forsket i de psykologiske mekanismer forbundet med krig, vold og masseødelæggelser, herunder gerningsmandens psykologi. I dag er han især optaget af, hvordan psykologisk viden er blevet anvendt inden for moderne krigsførelse. Han mener, at emotioner spiller en afgørende rolle i hele diplomati-ligningen. For som en art ubekendt faktor, er det ofte dem, der afgør, om den går op. Jeg mener, emotioner spiller en stor rolle i det meste og absolut i politik. Nogle følelser skal man kunne skjule som diplomat væmmelse, foragt, vrede. Og nogle følelser skal man dyrke, fx empati og sympati. Det tror jeg er helt afgørende for en fredsforhandling. Nr Diplomati

25 Når jeg tænker på en ideel diplomat, tænker jeg på en, som er meget rig på kundskab. Det er en kliche, at de er meget smooth og ikke fornærmer nogen. Men der er jo forskellige typer opgaver. Nogle skal fremme forretning, nogle skal forhandle handelsaftaler, nogle skal løse konflikter. Det sidste kræver en høj grad af social intelligens. De fleste forhandlinger handler også meget om timing. Hvornår ser du dit snit? En dygtig diplomat er god til at se, hvornår der er den rette timing for at føre noget igennem. Det kræver en fin fornemmelse for mennesker og situationer. Spørger man Johannes Lang, hvad krig er et udtryk for, synes han, det er svært at give et entydigt svar. Gennem tiden har nogle af de klassiske ideer været at forklare krig med aggression og magtsyghed. Manglende tillid til fjenden. Frygt. Følelsen af overlegenhed. Eller krig som selvforsvar. Det er et historisk og politisk spørgsmål mere end et psykologisk spørgsmål, hvis du spørger mig. Enhver krig har sin egen psykologi. Det er en stor svaghed ved megen socialpsykologisk forskning, at den generaliserer for meget, er ahistorisk og dekontekstualiseret. Når du tager et ahistorisk perspektiv på socialpsykologi, så får du nogle mekanismer til at forklare menneskelig adfærd, som er universelle og tidløse, fx teorier om gruppedynamikker. Det fører til et bestemt syn på mennesket og i sidste ende et bestemt syn på konfliktløsning. Fx ideen om, at vi kan løse konflikter ved at lade folk arbejde sammen mod fælles mål. Det lyder jo fint, men hvad betyder fælles mål? Er de ikke ofte ideologisk defineret? Vi kan ikke blive enige om fælles mål, hvis vi har helt forskellige moralske værdier. For at sige det ligeud og måske hårdt synes Johannes Lang, at meget af den socialpsykologiske forskning har været historisk naiv og overambitiøs. Fordi den har forsøgt at sige noget meget generelt om konfliktløsning. Samtidig vil han heller ikke afvise, at et socialpsykologisk perspektiv på diplomati og krigsførelse er relevant og nyttigt. Men moral, historie og politik spiller også ind, forklarer seniorforskeren. Den diplomatiske type Selvom enhvert diplomati måske også har sin egen psykologi, er det fristende at spørge, om man alligevel kan nærme sig en art typologi? Socialpsykologien kan sige noget om nogle tendenser og komme med forslag til, hvordan man kan gribe tingene an, forklarer Johannes Lang. Men han bider også mærke i, at det har været og stadigvæk er en stor diskussion inden for feltet, om hvad det egentlig er, som er kernen i konflikter? Konfliktteoriens psykologi (realistic conflict theory) var en ide om, at de fleste konflikter udspringer af kampe om ressourcer. Det er en meget materialisisk forståelse. Det ville kræve en form for diplomati, som finder ud af, hvordan vi fordeler ressourcer på en retfærdig måde. Modsat siger social identitets teori (Social identity theory), at den form for realisme ikke har blik for alle de følelser, som er på spil. Der er en symbolsk dimension til konflikter, som den materialistiske tilgang ikke kan rumme. Og hvad er vigtigst materielle eller symbolske kampe? Johannes Lang minder om, at nogle konflikter handler meget om materielle ressourcer, mens andre er af langt mere symbolsk, ideologisk eller identitetsmæssig art. Og ofte er der tale om en kompliceret blanding. Eksempelvis bunder folkedrab typisk i kampe om identiet, selvom de har udspring i noget materialistisk. Folkedrabene på de indfødte amerikanere (indianere) handlede om kampen om land men også om den racistiske idé om white supremacy. Hvis konflikter handler om noget symbolsk eller ideologisk, er det ikke nok at løse dem på det materielle niveau. Dette stiller også særlige krav til diplomater. Mit gæt vil være, at jo længere en konflikt placerer sig yderst på den identitetsmæssige skala, jo sværere vil den være at løse. Og jo mere forhandlingskraft vil den kræve. Det er vigtigt for moderne diplomater at vide. Uanset om man er pensioneret diplomat i Schweiz eller seniorforsker i krig, vold og masseødelæggelser i København, så synes der at herske enighed om, at moderne diplomati anno 2018 fortsat handler om at være verdensmester udi at skabe stærke relationer. Diplomati Nr. 10

26 PH.D.-STAFET Af Cecilie Møller, cand.psych., ph.d., postdoc ved Center for Music in the Brain PH.D.-STAFET Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet. Her skriver Cecilie Møller om sin ph.d. med titlen Ceci n est pas une pitch change. Linking perceptual amplification of audiovisual events in brain and behavior to auditory sensitivity and musical expertise, der blev forsvaret 28. juni 2018 på Aarhus Universitet. At høre med øjnene Nr Ph.d.-stafet

27 PH.D.-STAFET Perception er grundlæggende multimodal og fundamental for motorisk såvel som mental aktivitet. Forestil dig situationen, hvor du kæmper dig frem i modvind på den våde cykelsti i morgentrafikken. Du hører den karakteristiske lyd af en lastbil, der nærmer sig bagfra. Lyden bliver kraftigere, og du når lige at registrere en stor vandpyt ved kantstenen 10 meter længere fremme, inden lastbilen kommer til syne i din venstre øjenkrog. Den passerer i høj fart og gør dig til offer for en syndflod, som trænger ned gennem kraven og gennembløder din ellers så lune sweater omtrent på samme tid, som din næse registrerer den kraftige lugt af dagrenovation, der minder dig om, at du har glemt at sætte skraldespanden ud her til morgen. Langt de fleste objekter og begivenheder i verden aktiverer flere sanser samtidigt, og sanserne samarbejder på kryds og tværs om at give os en præcis opfattelse af verden omkring os. Selv perceptuelle oplevelser, vi opfatter som uni-sensoriske, fx at lytte til en samtalepartner, er ofte stærkt påvirkede af informationer fra andre sanseoplevelser, fx synet. Det er praktisk at have flere forskellige sanser, ikke mindst fordi vores sanser er i stand til at vikariere for hinanden i et evigt dynamisk miljø, hvor fx visuel information om mundbevægelser bliver essentiel, når baggrundsstøj vanskeliggør taleforståelse. Det er indlysende, at beskrivelsen af perceptuelle processer indebærer en beskrivelse af samspillet mellem sanserne. Derfor kan det forekomme mærkværdigt, at langt den største del af perceptionsforskningen traditionelt har undersøgt en enkelt sans ad gangen. I hvert fald undrede det undertegnede, at universitetsgrundbøger i perceptionspsykologi havde skarpt opdelte kapitler til beskrivelser af hhv. høresansen og synet, og at man skulle lede længe efter de små passager, der beskrev samspillet mellem dem. Inden psykologistudiet havde jeg taget en uddannelse som almen musiklærer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Jeg havde brugt år på at perfektionere mine direktionsteknikker foran et spejl med det formål at mestre evnen til at formidle lyd visuelt. Denne evne er essentiel for kor- og orkesterdirigenter og også i undervisningssammenhænge er visuelle cues et nyttigt og helt naturligt redskab til at forstærke opmærksomheden på specifikke elementer af musikken. Ph.d.-projektet, jeg beskriver her, var således drevet af erfaringen med samspillet mellem hørelsen og synet, kombineret med en stærk tro på, at den akademiske forståelse af perceptuelle processer kunne nuanceres ved at skele til århundreders musikpædagogiske praksis. I tæt samarbejde med mine vejledere Klaus Bærentsen (Psykologisk Institut, AU), Peter Vuust (Center for Music in the Brain) og Andreas Højlund (Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, AU) planlagde jeg et eksperimentelt grundforskningsprojekt, som undersøgte individuelle forskelle i, hvor meget visuel information forbedrer forsøgsdeltageres diskrimination af tonehøjde. Tre studier skildrer måden, hvorpå adfærd, neurofysiologi og neuroanatomi hænger sammen og er indbyrdes afhængige. Synet bidrager til vores opfattelse af lyd Overordnet set var projektet motiveret af det multisensoriske principle of inverse effectiveness (PoIE) 2, som beskriver, hvordan den gavnlige effekt af multisensorisk stimulation er større, når responserne til de unimodale dele af stimuli er små. Princippet blev beskrevet af Stein & Meredith i 1990 erne på baggrund af studier af multisensoriske enkeltneuroner i mellemhjernen hos katte. Vi undersøgte, om det samme princip gør sig gældende på et bredere niveau, nemlig om der også er et omvendt forhold mellem den enkelte deltagers auditive sensitivitet og/eller musikalske kompetence og størrelsen af den gavnlige effekt af multisensorisk (her audiovisuel) stimulation. Altså, populært sagt, om folk, der hører dårligt, har større gavn af visuel information om toneforskelle, end folk, der hører godt. I det første studium gennemførte vi et adfærdseksperiment, hvor vi kvantificerede den multisensoriske effekt. Forsøgsdeltagerne bar hovedtelefoner, og vi bad dem trykke på et tastatur, når de detekterede en toneforskel i en række af ens toner. Vi opstillede forskellige forsøgsbetingelser, og fordelene ved audiovisuel sammenlignet med ren auditorisk processering viste sig i form af forbedret sensitivitet (antal hits korrigeret for antal falske alarmer ), når toneforskellene optrådte samtidig med ændringer i den vertikale placering af en cirkel på skærmen foran dem, end når de optrådte uden ændringer i placeringen af cirklen. Størrelsen af denne forbedring blev sammenlignet med deltagernes individuelle diskriminationstærskler og deres musikalske kompetencer, begge dele målt i rent auditive betingelser. Vi kunne ikke blot replicere tidligere studiers resultater, der har vist, at synet bidrager til vores opfattelse af lyd, men også påvise, at deltagere med ringere diskriminationstærskler og deltagere med ringere præstation i den musikalske kompetencetest har signifikant større gavn af de visuelle cues, i overensstemmelse med PoIE. Derudover var deltagernes præstation signifikant bedre, når de audiovisuelle stimuli var tværmodalt kongruente, dvs. når cirklen Ph.d.-stafet Nr. 10

28 PH.D.-STAFET på skærmen bevægede sig op hhv. ned samtidig med, at tonehøjden steg hhv. faldt, end når de bevægede sig i modsat retning. Det neurofysiologiske plan Med et sådant adfærdsstudium kan man beskrive, hvad der har funktionel relevans for vores adfærd. Vil man besvare spørgsmålet om, hvilke mekanismer, der ligger til grund for denne adfærd, er man nødt til at anvende en metode, der kan registrere, hvad der sker i hjernen op til det ca. halve sekund, det i gennemsnit tager en deltager at detektere toneændringen, vurdere situationen og sende en motorimpuls afsted til musklen, der får fingeren til at trykke på tastaturet. Flere faktorer spiller ind på denne proces. Groft sagt er de tidligste perceptuelle processer præ-attentive og et udtryk for, om hjernen overhovedet er i stand til at registrere de små toneforskelle, mens de senere beslutningsprocesser også er påvirket af eksempelvis psykologiske faktorer som selvtillid, motivation og vågenhed m.m., og af semantiske faktorer, dvs. hvordan det, at vi taler om høje og dybe toner, er med til at forme vores opfattelse af toneforskelle. I studie II anvendte vi derfor et lignende forsøgsdesign i kombination med magnetoencefalografi (MEG) netop til at få indblik i, hvad der sker på det neurofysiologiske plan under de forskellige betingelser. Med sensorer placeret over auditiv cortex målte vi deltagernes præ-attentive neurale responser på de små afvigelser i tonehøjden. Resultaterne viste, at den visuelle dimension af stimuli forstørrede amplituden på den såkaldte mismatch negativity, en komponent på MEG-signalet, der anses som et indeks for neural sensitivitet for ændringer i et lydbillede. På samme måde som i studie I fandt vi, at sensitiviteten øgedes i den audiovisuelle betingelse forholdsvist mere i deltagere, som udviste lavere sensitivitet i en rent auditiv betingelse. Dette var altså også i overensstemmelse med PoIE. Vi er p.t. i færd med at få disse resultater publiceret. Funktionen understøttes af hjernens struktur I studie III benyttede vi magnetisk resonansskanning og diffusion tensor imaging (DTI). Med DTI kan man måle styrken af forbindelserne (hjernens hvide substans) mellem hjerneområderne. Vi kiggede specifikt på den såkaldte inferior fronto-occipitale fasciculus, en nervefiberbane, der forbinder auditive og visuelle områder af hjernebarken. Resultaterne tyder på, at laterale neurale forbindelser mellem primær-sensoriske hjerneområder understøtter individuelle forskelle i størrelsen af den gavnlige multisensoriske effekt på diskrimination af tonehøjde. I dette studie lavede vi også separate analyser af professionelle musikere hhv. ikke-musikere. Resultaterne skal tages med forbehold, idet vi havde inkluderet forholdsvist flere ikke-musikere, men de peger i retning af, at ikke-musikere har stærkere direkte forbindelser mellem auditive og visuelle områder af hjernen end professionelle musikere, som er specialiserede i det auditive domæne, og som derfor ikke har samme behov for visuel støtte. Auditiv specialisering hos musikere er påvist i nylige studier af hjernens funktionelle egenskaber. Vi kan her for første gang præsentere resultater, der peger på, at funktionen afhænger af hjernens struktur, som underbygger en sådan specialisering hos musikere og mangel på samme hos ikke-musikere. Disse resultater forventer vi at få publiceret i begyndelsen af næste år. Siden man i 1990 erne for alvor begyndte at interessere sig for multi- snarere end unisensorisk processering, er der opbygget en hastigt voksende mængde litteratur på feltet. Langt hovedparten af konklusionerne, der drages fra disse studier, baserer sig på resultater af gruppe-gennemsnit, altså hvad der er fælles for os, men siger mindre om individuelle forskelle. I denne sammenhæng er nok den vigtigste pointe, der kan uddrages af ph.d.-projektet her, at der er forskel på, hvor meget synet påvirker hørelsen hos forskellige mennesker, og at denne forskel faktisk kan beskrives. Det gælder for den eksperimentelle perceptionsforskning såvel som for andre dele af psykologien, at hvis man behandler folk ens, behandler man dem forskelligt. Projektet er i sin natur et grundforskningsprojekt med primær betydning for den teoretiske forståelse af multisensorisk processering, men baner samtidig vejen for fx udvikling af nye kompenserende interventionsformer målrettet mennesker med aldersrelateret høretab, som i tilknytning til behandling med høreapparat kan lære at forstærke resthørelsen ved at drage nytte af den multimodale information, der er til stede i rigt mål i vores omverden. Referencer 1Møller C, Højlund A, Bærentsen KB, Hansen NC, Skewes JC, Vuust P Visually induced gains in pitch discrimination: Linking audio-visual processing with auditory abilities. Attention, Perception, & Psychophysics 80(4): Stein BE and Meredith MA The merging of the senses. Cambridge, Mass: MIT Press. Nr Ph.d.-stafet

29 PSYKOLOGER Uddannelsen er for alle medlemmer i DP Brug dine psykologfaglige kompetencer som leder Har du lederambitioner, eller er du for nyligt tiltrådt som leder? I samarbejde med Mannaz har vi skabt den første lederuddannelse målrettet psykologer. Uddannelsen bygger på dine eksisterende kompetencer som psykolog og gør dig klar til at bruge de kompetencer som leder marts: Psykologen som leder, koordinator og forståelsesformidler ved gæsteunderviser Bjarke Start, MA HRD, Post grad. Cert. in Systematic Leadership, Kaospilot, Manager i Mannaz februar: Psykologen som leder af strategi og forandring ved gæsteunderviser Mikkel Thøgersen, cand.polit., Executive Director, Social & Economic Impacts, Rambøll Management Consulting juni: Personaleledelse for psykologer del 2 ved gæsteunderviser Henrik Isaksen, master i for Leadership, journalist og associeret i Mannaz april Psykologen som leder og driver af forandring og udvikling ved gæsteunderviser Lone Christensen, cand. psych., Ph.d. i Strategi-implementering gennem ledelsesudvikling, associeret i Mannaz Uddannelsen afholdes i psykologforeningens lokaler i Aarhus ,- kroner ekskl. moms januar: Når psykologer bliver ledere ved gennemgående underviser Anna Margrethe Wegeberg Nebel, cand.psych. aut., associeret i Mannaz Tilmelding senest den 1. december på dpkredsoestjylland@gmail.com Tid: 7. november, 8. november og 13. december, alle dage klokken 9-16 Kurset afholdes i psykologforeningens lokaler i Aarhus Underviser: Kim Gabriel Hansen, Formand for Dansk Rorschach Selskab og privatpraktiserende autoriseret psykolog 4.000,- kroner inkl. forplejning Tilmelding senest den 7. oktober på dpkredsoestjylland@gmail.com Kurset er for alle medlemmer i DP I EXNERS RORSCHACH På kurset vil du blive præsenteret for metoden og for den teori og videnskabelige forskning, der ligger til grund for anvendelsen af metoden. Du vil lære at administrere prøven og gennemføre Inquiry i overensstemmelse med Exners system. Du vil opnå basale færdigheder i korrekt scoring af svarene og få en indføring i det psykologiske rationale for nogle af de forskellige variabler, ratioer og indexer i systemet. Vi vil inddrage anvendelsen i forskellige sammenhænge både på børne-, unge- og voksenområdet. Annonce Nr. 9

30 På vej mod en bedre psykiatri Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening For præcist et år siden var emnet på denne lederplads i psykologernes fagmagasin Fremtidens psykiatri. Anledningen var, at de politiske satspuljeforhandlinger netop var gået i gang, og at regeringen havde luftet ønsker om at styrke psykiatrien. Det var overordentligt tiltrængt med politisk opmærksomhed på netop den del af sundhedsvæsenet. For bag regeringens ønske lå de længe kendte nedslående tal om danskernes sundhed. For eksempel at psykiske lidelser som angst og depression er et stigende problem, som belaster både de mennesker, der er ramt, og samfundsøkonomien. Og at mennesker, hvis psykiske problemer har vokset sig så store, at de kræver behandling i psykiatrien, tilsyneladende ikke får den hjælp, de har brug for. I hvert fald fortæller tallene, at vi i Danmark har et højt antal genindlæggelser i psykiatrien. Godt hver fjerde indlæggelse i psykiatrien er en patient, der bliver indlagt igen inden for en måned efter, at han eller hun blev udskrevet. Og det tal har været stigende. I den forbindelse efterlyste vi psykologer en ny psykiatri; eller i hvert fald nye måder at arbejde og samarbejde på, der kan imødegå de udfordringer, psykiatrien står med og har stået med meget længe. Vi efterlyste, at vi fremover binder indsatser for mennesker med psykiske lidelser bedre sammen, uanset om man er barn, ung eller voksen. Især efterlyste vi, at der trækkes langt mere effektivt på de ressourcer og kompetencer, som psykiatrien allerede har blandt sine mange, dygtige faggrupper. Nu, et år senere, er en ny handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025 netop blevet lanceret af regeringen. Det er ikke en tegning af en helt ny psykiatri, men det er en ambitiøs plan for byggestenene til at skabe en bedre, mere bæredygtig og langt mere effektiv psykisk sundhedsindsats til gavn for både de af os, der har lettere behandlingsbehov, og de af os, hvor vores tilstand kræver en mere intensiv behandling i psykiatrien. Samtidig er det en plan, der går på tværs af fagministerier- og områder sundheds-, social-, undervisnings-, forsknings-, uddannelses- og justitsområdet. Dermed har den også potentiale til at blive en trædesten for at udvikle en mere helhedsorienteret indsats for vores psykiske sundhed i Danmark. Og det er der brug for. I dag mangler der mange steder en sammenhæng mellem forebyggelse, udredning, behandling og rehabilitering, både på børneområdet og voksenområdet. Et barn, der viser tegn på mistrivsel i skolen, kan risikere at havne i et ingenmandsland uden at få den rette støtte. Lærerne kan være bekymrede. Forældrene kan være bekymrede. Men hvis barnet ikke bor i en af de få danske kommuner med særdeles veludviklede tilbud, kan det ende i et tomrum mellem den praktiserende læge, kommunen og børnepsykiatrien uden at få hjælp. Forældrenes vildrede og afmagt er forståelig, fordi ingen entydigt ejer pligten til at handle, før barnets tilstand udvikler sig til noget mere alvorligt, der kan sætte unødigt dybe spor i barnets psykiske udvikling. På voksenområdet ser vi samme problematik med indsatser, der enten er mangelfulde eller slet ikke hænger sammen. Fx kan man som patient i psykiatrien ikke regne med, at der står en opfølgende indsats af rimelig kvalitet klar, når man bliver udskrevet. Det kan få store konsekvenser for både kvaliteten og effekten af det samlede forløb. Med den nye psykiatriplan er der taget initiativ til en tiltrængt udvikling. Ifølge planen vil der fremover Nr Leder

31 være bedre adgang til psykologbehandling med tilskud for både årige med angst og depression, ligesom også angstramte over 38 år ser ud til at blive inkluderet. På børneområdet, hvor Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR) har et stort og uudnyttet potentiale i forhold til at forebygge og behandle i børns nærmiljø, gives der midler til en forstærket indsats i regi af PPR og yderligere forskning på området. Men der er også taget skridt til en forandringsproces og kulturudvikling i psykiatrien. Det er den del af planen, der indtil videre har vakt mest debat bortset fra fraværet af økonomisk ligestilling mellem somatik og psykiatri. Debatten har især handlet om regeringens ønske om, at specialpsykologernes, og andre faggruppers kompetencer, skal bedre i spil. Regeringen har derfor blandt andet planlagt en vejledning om specialpsykologernes virke i psykiatrien. Og samtidig ønsker man, at der laves en undersøgelse af, om specialpsykologerne skal have flere beføjelser i psykiatrien, herunder behandlingsansvar, som de har haft i mange år i Norge. Psykiatriens udvikling skal dog ikke handle om de respektive faggruppers fagpolitiske kæpheste. Det skal alt sammen handle om patienterne og deres pårørende. Det er dem, psykiatrien er til for, og det er dem, alle faggrupper er ansat til at give det bedst mulige tilbud inden for rammerne. Det betyder, at de argumenter, der skal på bordet, når planen skal realiseres, bør være relevante for en bedre udnyttelse af ressourcerne og en tiltrængt udvikling af kvaliteten. Og det betyder, at alle skal være indstillede på at samarbejde. Et godt samarbejde handler om ligeværd. Om anerkendelse af de forskellige faggruppers kompetencer. Om mod til at bruge hinanden bedre og samarbejde på nye måder, når det giver mening. Og om at turde lære af hinanden. Men mest af alt handler det om patienterne og deres pårørende, som har brug for, at vi hjælpes ad om at få mest mulig ud af ressourcerne. Regeringen er kommet med en fin, tværfaglig og ambitiøs plan. Den har selvfølgelig sine mangler vi ville gerne have set en meget bedre ligestilling mellem det psykiske og somatiske område. Men det er også en fremsynet plan, som psykiatrien længe har kaldt på. Det bliver nu et vigtigt stykke arbejde at sikre det gode, faglige samarbejde mellem alle faggrupper i psykiatrien til gavn for patienterne. Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 20. oktober Næste nummer: 17. november Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Sofie Amalie Klougart Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) Design og layout: Laura Silke Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 11: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 12: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 1 (2019): (produktannoncer) & (2019) (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: (2019) Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Leder

32 SENIORGRUPPEN FOR PSYKOLOGER I AARHUS Næste arrangement afholdes 29. november 2018 kl : Tema: Hvordan kan parforholdet forbedres via hypnose? v/psykolog Jannie Kildested. Sted: DP s lokaler, Åboulevarden 31, 8000 Aarhus C. Vi mødes lidt før for at lave kaffe, the, cacao eller bare hygge. Oplægget varer ca. en time og vi drøfter derefter indholdet. Der er plads til ere psykologer i gruppen. er du p ve til seniorlivet eller er blevet pensionist, er du velkommen sammen med de andre FRISKE, FAGLIGE OG SOCIALE SENIORER. Nye tilmeldinger til: benteedslev24@gmail.com 4c fonden uddeler penge til projekter målrettet børn og unge med særlige behov Børneforeningen - Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge er nedlagt og midlerne overført til en ny fond, 4c fonden. Fonden ønsker at understøtte nytænkning og medvirke til at fremme initiativer omkring udsatte børn og unge. Fonden uddeler midler to gange årligt. Evidensbaseret PTSD behandling: Prolonged Exposure Prolonged exposure er udviklet af Prof. Edna Foa og er første valg som behandling af PTSD for personer, der er ofre for vold, voldtægt, krig, trafik og incest. Metoden bruges internationalt og nationalt i psykiatrien og forsvaret. Dette 5 dages kursus vil give deltagerne viden om PTSD og Prolonged Exposure som behandlingsmetode. Deltagerne kan udføre behandlingen efter kurset. Kurset er godkendt som anden teoretisk referenceramme med 30 timer samt under psykopatalogi og psykotraumatogi. Psykolog og specialist i voksenpsykoterapi Casper Aaen er certificeret og supervisor i metoden af Prof. Edna Foa. Pris: 8000 kr. plus moms Tid: 2, 3, 4, 10 & 11 januar Deadline Se mere information om kurset på Ansøgningsfrist for næste uddelingsrunde er den 12. november 2018 og med uddeling december Ansøgninger med fokus på nytænkende indsatser over for børn og unge med særlige behov vil blive prioriteret. Der anvendes særlige ansøgningsskemaer, som kan rekvireres pr. mail til bestyrelsesformand Bo Ertmann, 4cfonden@mail.com. Nr Annoncer

33 Forsknings- og formidlingskursus 2019 Specialistuddannelsen for autoriserede psykologer Poul Nissen, fil. Dr. autoriseret psykolog, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi Tid og sted: Askovfondens lokaler, Struenseegade 9, 4. sal, 2200 København N, den 5., 26. og 28. marts 2019, kl Herefter vejledningsforløb, som aftales individuelt. Formål: At give de specialiststuderende indføring i forskningsmetodologi, således de bliver i stand til at vurdere videnskabelige undersøgelser, foretage systematisk litteratursøgninger samt undersøge, analysere og beskrive en faglig problemstilling på basis af et systematisk indsamlet materiale. Form: Forelæsning, opgaver, læsning, udarbejdelse af forskningsspørgsmål, diskussion fremlæggelse af eget projekt, vejledning, gruppedrøftelse. Mål: Udarbejde af skriftlig opgave eller lignende i henhold til specialistuddannelsens bestemmelser inden for det fagområde den studerende ønsker specialistgodkendelse på et postgraduat, videnskabeligt niveau. Undervisere: Poul Nissen, og medarbejdere fra Aarhus Universitet og CBS i København. Godkendelse: Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening og opfylder således kravene til specialistuddannelserne. Tilmelding, pris og nærmere oplysning: Poul Nissen, nissen@edu.au.dk, tlf , Pris kr. Løbende tilmelding efter først til mølle princippet. Tilmeldingsfrist 1. februar Program tilsendes. Max 20 deltagere. Prisen inkluderer den vejledning, der er brug for samt forplejning. Systemisk - Narrativt - Konkret Specialistuddannelser Psykoterapi Arbejds- og organisationspsykologi Supervision Supervisionsgrupper Workshops Læs mere om os på inpraxis.dk Cand.pæd.psych Dorte Nissen Ma. i retorik Dorte Lund-Jacobsen Cand.psych. Thilde Westmark Cand.psych. Iben Ljungmann Cand.psych. Julie Rysgaard Tamakloe Cand.psych. Anne Stærk Annoncer Nr. 9

34 Supervisionsgruppe mhp autorisation Som noget nyt starter konsulenthuset nu en supervisionsgruppe, hvor det neuroaffektive, mentaliserende og narrative (NMN) er i højsæde OPSTART 17. august 2018 og 11. januar 2019 i alt 15 fredage kl i alt 60 timer. PRIS kr. Max 5 delt. Som nyuddannet psykolog bliver man udfordret på en lang række områder. Det kan være lige fra konkrete undersøgelsessager og terapier, samarbejdet med kolleger, i en organisation samt at positionere sig som fagperson. I denne supervisionsgruppe lader vi deltagernes konkrete udfordringer og problemstillinger være udgangspunkt en del af supervisionsprocessen. en. STED Supervisionsgruppen samles i Konsulenthuset, Torvet 19E, 1sal, 4600 Køge. KONSULENT HUSET BRÅBY >> KONTAKT & INFO Tlf kontakt@konsulenthuset-braaby.dk GRUPPEN LEDESAF Karin Maj-Britt Kehlet, Psykolog, specialist og supervisor Yderligere oplysninger fx vedr. individuel supervision, kurser, foredrag mm.: DESIGN & DRIVE specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer Start juni 2019 slut januar 2021 Organisationspsykologerne Willer, Bryld & Strøier starter nyt hold på specialistuddannelsen Design & Drive for arbejds- og organisationspsykologer og psykologer i eller på vej mod ledelse. En grundig beskrivelse af uddannelsen kan ses på DR. RHONDA GOLDMAN EMOTIONSFOKUSERET TERAPI MED PAR (EFT-C) LEVEL 1 TRÆNING MED DR. RHONDA GOLDMAN Denne fire dages workshop bygger på den seneste forskning udført af Dr. Greenberg og hans kolleger indenfor arbejdet med emotionsfokuseret terapi med par. Deltagerne på workshoppen får gennem korte lektioner, video demonstrationer og rollespilsøvelser en solid gennemgang af de 5 faser og 14 trin, der indgår i den udvidede model for emotionsfokuseret terapi med par (EFT-C). Deltagerne lærer også hvordan man med modellen arbejder med tilknytnings- og identitetsbehov samt emotionel selvregulering og regulering gennem relationen. Workshoppen henvender sig til psykologer, psykoterapeuter og familieterapeuter med interesse for emotionsfokuseret terapi med par. Undervisningen og materialer er på engelsk Pris: ,- kr. (moms 2.100,- kr. inkluderet)* Tid: Januar Alle dage fra kl Sted: Centralt i København Tilmelding: mail@eft.instituttet.dk Rhonda Goldman er professor i psykologi ved University of Argosy, Schaumburg og arbejder desuden som associeret psykoterapeut ved familieinstituttet ved Northwestern University of Evanston, Illinois. Hun har udgivet adskillige artikler og bøger om emotionsfokuseret terapi og er medforfatter til bogen Emotion-Focused Couples Therapy the Dynamics of Emotion, Love and Power (Leslie S. Greenberg & Rhonda N. Goldman) Rhonda Goldman er godkendt som træner af iseft (International Society for Emotion-Focused Therapy og arbejder som træner over det meste af verden. Deltagelse i workshoppen er forudsætning for at tilmelde sig EFT-instituttets parterapeutiske efteruddannelsesforløb. Spørgsmål om uddannelsens indehold rettes til Steen Rassing steen@eft-instituttet.dk Emotions-Fokuseret Terapi * Kurset kan tages som selvstændigt kursus. Det indgår også i EFT-instituttets parterapeutiske efteruddannelse. Ved efterfølgende tilmelding til den samlede efteruddannelse, refunderes prisen for dette kursus. Yderligere beskrivelse: Nr Annoncer

35 Seniortræf 24. nov Kl Irvin Yalom fortæller... Seniortræf byder hermed velkommen til forårets 3. og sidste møde. Stedet er som vanligt Dansk Psykolog Forenings lokaler i Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. I efterår 2017 udgav Irvin Yalom sin selvbiografi, Becoming myself. På det tidspunkt var han 85 år, og selv om han stadig var aktiv og modtog klienter, var han begyndt at overveje, om at det ikke var på tide at trække sig og annoncerede, at det bliver hans sidste bog. I den sammenhæng arrangerede Selskab for Misbrugspsykologi i februar 2018 en live-videokonference, hvor Simon Schøneberg og Eric Allouche interviewede ham i hans hjem i Palo Alto. Optagelsen af samtalen med Irvin Yalom, hvor han fortæller om sit liv, sine kliniske overvejelser, sine bøger, m.m. vil blive vist og kommenteret af Eric Allouche, cand.psych.aut., formand i Selskab for Misbrugspsykologi. (Man kan læse artiklen, hvor Simon og Eric har skrevet om deres møde med Irvin Yalom, i Magasinet P nr ). Af hensyn til oplysning om dørkode samt bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske enten ved mail til kursuscenter@dp.dk eller telefonisk til Kursuscentret i Dansk Psykolog Forening, tlf eller via Sidste frist for tilmelding til mødet er onsdag den 21. november Anne O. Wilhelm-Hansen og Irene Ravn Sørensen Runa Forsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre psykologer. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Vores mål er at sikre dig den lavest mulige pris og den højest mulige erstatning. Tjener vi for meget på en forsikring, kommer det også dig til gode, enten ved at vi sænker priserne eller forbedrer dine forsikringer. Et forsikringsfællesskab for dig, hos hvem navnet Pavlov ringer en klokke. Derudover belønner vi dig årligt med en rabat på dine forsikringer, når du har været medlem i tre år. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på runa.dk/blivmedlem eller ring til os på Vores forsikringer er gang på gang kåret Bedst i test af Forbrugerrådets magasin Tænk Penge. Senest for vores indboforsikring. Runa Forsikring en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr , Farvergade 17, 1463 København K Annoncer Nr. 9

36 Dansk Psykolog Forening Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer DPSP Teknologiunderstøttede psykologydelser en praktisk orienteret inspirationsdag Teknologibazar og keynote ved Per Carlbring 9. november 2018 København Online Panelet inviterer til en inspirationsdag for dig, der er interesseret i at understøtte dit psykologfaglige virke med teknologiske løsninger. Uanset om du arbejder selvstændigt eller er offentligt eller privat ansat, kan du på denne dag lære mere om, hvilke teknologiske løsninger der er tilgængelige lige nu og få dem beskrevet af psykologer med praktisk erfaring med disse. Det er en dag, hvor vi gensidigt vil forsøge at inspirere og oplyse hinanden om de muligheder, der er i teknologiunderstøttede psykologydelser. Hold øje med programmet på hjemmesiden - der vil blive suppleret med bl.a. yderligere oplysninger om de psykologer, der vil bemande boder i teknologibazaren. Tilmelding: Tilmeldingsfrist: 26. oktober Pris: DPSP-medlem 850 kr., andre DP-psykologer 1150 kr., ikke-medlemmer 1900 kr. Først til mølle-princip. Abstracts i relation til seminaret vil ndes som vedhæftede ler til annoncen på DPSPs hjemmeside Arrangør: Onlineudvalget Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Social- og Beskæftigelsespsykologisk Selskab SBPS inviterer til en spændende temadag den 15. november 2018 om forståelse af smerter og bud på smertehåndtering what s new! Social- og Beskæftigelsespsykologisk Selskab inviterer vores medlemmer og andre interesserede psykologer til en spændende temadag, hvor vi med udgangspunkt i det social- og beskæftigelsespsykologiske felt dykker ned i viden om smerter og smertehåndtering, set fra 4 forskellige fagpersoners perspektiv Som psykologer i beskæftigelsesregi møder vi ofte mennesker med smerteproblematikker. Mange af os har, som minimum, basal viden om forståelse af smerter og smertehåndtering, og ere af os underviser heri. Men mange kan også opleve at komme til kort på baggrund af den forhåndenværende viden. Dels ift. viden om smerter, dels ift. hvordan vi bedst muligt navigerer hermed i det beskæftigelsesrettede felt. Oplægsholdere: Gitte Handberg, Specialeansvarlig overlæge, Smertecenter Syd Tonny Elmose Andersen, aut.cand.psych., Ph.D., Lektor i smerteforskning ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, Helene Højberg Loft, antropolog og ansat i Sociallægeinstitutionen, Aarhus Kommune Fysioterapeut nærmere indhold følger på hjemmesiden! Tid/sted: torsdag 15. november 2018 kl på Odeon i Odense. Nærmere anvisninger følger på hjemmesiden. Læs det fulde opslag og tilmeld dig på selskabets hjemmeside: Se flere kursustilbud på Får du de nyhedsbreve fra os, som du ønsker? Du skal tilmelde dig, hvis du vil have: Psykologernes Nyhedsbrev, KompetenceNyt og Magasinet P s Nyhedsbrev. Du kan gøre det her: Nr Annoncer

37 Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Netværk for Dyreassisterede Interventioner Generalforsamling og oplæg i Psykologfagligt Netværk for Dyreassisterede Interventioner Brugen af dyreassisterede interventioner inden for forskellige faggrupper er i rivende udvikling både i Danmark og udlandet. Netværket er for psykologer, der interesserer sig for og/eller arbejder med Dyreassisterede Interventioner eller øvrige menneske-dyr interaktioner, hvor psykologfaglighed kan spille en betydelig rolle. Lørdag d. 24/ kl i DP s lokaler, Stockholmsgade 27, Kbh Ø. Foreløbig dagsorden: : Generalforsamling med dagsorden iht. vedtægter : Oplæg om dyreassisterede interventioner og samarbejdet med psykologer - v/ Galina Plesner fra Trygfondens besøgshundeordning : Faglig debat om den psykologfaglige rolle i dyreassisterede interventioner. Der vil blive serveret the, kaffe og kage. Arrangementet er gratis for netværkets medlemmer. Tilmelding til info@dyreassisteretterapi.dk eller tlf senest 11. november Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds Fyn indkalder til Generalforsamling Generalforsamlingen består af møde fra kl , efterfulgt af spisning. Kredsen er vært med maden og med drikkevare i begrænset omfang. Dagsorden iht. vedtægterne med valg til styrelsens 8 styrelsespladser og 2 suppleantpladser - kandidater kan stille op på mødet. Indkomne forslag til dagsordenen sendes til vores sekretær på dp.kreds.fyn@gmail.com senest 2. november Tid og sted: 9. november 2018 kl på Restaurant Skovbakken, Sdr. Boulevard 314, 5000 Odense C (lige ved Zoo). Deltagelse er gratis for medlemmer af Kreds Fyn. Lad os vide, hvis der er nogle hensyn ifm. maden, når du melder dig til. Bindende tilmelding senest 31. oktober 2018, dog gerne hurtigst muligt, til dp.kreds.fyn@gmail.com med oplysning om navn, medlemsnummer samt hvorvidt du ønsker at spise med. Skriv GF i emne-feltet. Bliver du forhindret efter du har tilmeldt dig, giv da gerne besked hurtigst muligt. Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds Sønderjylland afholder Fyrsaftensmøde og Årsmøde (generalforsamling) Tid og sted: Mandag d. 12. november 2018 kl. 16 på Restaurant Skyttegaarden, Hjelmalle 44, 6200 Aabenraa Program: Kl : Næstformand for DP Merete Strømming kommer og giver et oplæg og orientering omkring aktuelle temaer i foreningen. Kl. 18: Kredsens generalforsamling med dagsorden iht. vedtægterne. Kl. ca. 19: Middag for generalforsamlingens deltagere. Deltagelse er gratis, men af hensyn til forplejning er tilmeldingen bindende. Man anmodes om at melde fra i god tid, hvis man trods tilmelding ikke kan komme. Tilmelding senest d. 28. oktober 2018 til: dpsyddk@gmail.com Vel mødt! Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds Østjylland (tidl. Kreds Aarhus) udbyder 3 dages grundkursus i Exners Rorschach System (18 timer) v/cand.psych. et art Kim Gabriel Hansen Formålet med grundkurset er at give deltagerne et grundlæggende kendskab til Rorschachtesten, der er en videnskabeligt baseret personlighedstest. På grundkurset vil deltagerne blive præsenteret for metoden og for den teori og videnskabelige forskning, der ligger til grund for anvendelsen af metoden i praksis. Kurset har til formål at give deltagerne forudsætninger for at kunne administrere prøven og gennemføre Inquiry i overensstemmelse med Exners system, de skal opnå basale færdigheder i korrekt scoring af svarene, og de vil få en indføring i det psykologiske rationale for nogle af de forskellige variable, ratioer og indexer i systemet. Tyngdepunktet på grundkursus er tilegnelse af scoringssystemet, så deltagerne kan optage og score rorschachprotokoller med tilstrækkelig præcision. Der vil blive inddraget anvendelsen af Rorschachtesten i forskellige sammenhænge på både børne-, unge- og voksenområdet. Der må påregnes omfattende hjemmearbejde i form af træning i benyttelse af metoden i praksis samt omfattende studier af den videnskabelige litteratur om metoden før kurset og mellem kursusdagene. Der vil blive oprettet studiegrupper, der kan mødes mellem undervisningsdagene. Tid og sted: 7. og 8. november samt 13. december 2018 kl i DPs lokaler på Åboulevarden 31, 2. sal, 8000 Aarhus C. Tilmelding: Senest 7. oktober Læs hele opslaget og tilmeld dig på kredsens hjemmeside: Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds Frederiksborg udbyder kursus med psykolog Sarah Daniel: Psykologiske interventioner vejledt af klienternes tilknytningsmønster Tid og sted: Onsdag den 21. november 2018 kl på Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød Kurset er gratis fordi vi har overskud på kontoen i år, og gerne vil give est mulige en chance for at deltage, og kurset inkluderer morgenmad, frokost, kaffe og kage. Der er plads til højst 25 deltagere, og tilmeldingen går efter først til mølle -princippet, men det er vigtigt, at du melder fra, hvis du bliver forhindret, så en anden kan få din plads og/eller vi ikke skal betale for mad til dig. Sarah Daniel vil komme ind på de særlige udfordringer, der kan være i psykologisk intervention, etablering af alliance, parterapi mv. i forhold til klienter med forskellige tilknytningsmønstre. Hun har skrevet bogen Relation og fortælling. Tilmelding til Signe på Mail@signehjortkjaer.dk (da vi endnu ikke har en sikker mail fra DP) senest d. 12. november 2018 med fornavn og forbogstav i efternavn. Se flere kursustilbud på Annoncer Nr. 9

38 Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Autisme Indkaldelse til generalforsamling 2018 Med venlig hilsen Styrelsen Psykologfagligt Selskab for Autisme Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH Grundkursus i klinisk hypnose del 1 og 2 Begynder og letøvede i klinisk hypnose v/cand.psych. specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal Tidspunkter: Del 1: 19. og 20. januar Del 2: 23. og 24. februar Lørdage kl Søndage kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Åboulevarden 31, 8000 Århus C. Målgruppe: Psykologer, som er nybegyndere eller let øvede i klinisk hypnose. Formål: At få deltagerne i gang med at bruge hypnose både på sig selv og andre. Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, praktiske hypnoseøvelser og supervision. Skriftligt materiale: Der udleveres skriftlig materiale på kursusdagene. Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelserne. Bemærk: Early bird pris ved tilmelding inden hhv. den og den Se det fulde opslag og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Børne- og Familiepsykologisk Selskab (BFPS) Indkaldelse til Generalforsamling Dagsorden iht. vedtægterne Vi er en engageret styrelse, der arbejder fagligt og politisk for at styrke den børneog familiepsykologiske del af vores fag. Indtil videre har styrelsesmedlemmerne alle været fra Københavnsområdet. Vi ser frem til, at selskabet kan nå bredere således ingen rejseaktivitet, se mere på selskabets hjemmeside: Tid og sted: via videokonference torsdag 22/ kl. 19:30 til 21:00 i DPs lokaler i henholdsvis Stockholmsgade 27, 2100 Kbha Ø, lokale 3B og på Åboulevarden 31, 8000 Århus C, lokale Bækken. Deltagelse er gratis. Der serveres kage og drikkevarer. Tilmelding til generalforsamlingen samt eventuelle forslag til dagsordenen sendes til kontakt@bfps.dk senest 4/ Angiv navn, medlemsnummer i DP samt hvorvidt du deltager i København eller Århus. Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH EGO STATE TERAPI en metode til forståelse og integration af klientens jeg-tilstande Målgruppe: Psykologer, der er øvede i klinisk hypnose v/cand.psych.aut. Psykolog Hedda Sandemose Tid: 23. og 24. marts 2019, hhv. kl og kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Formål: Du vil få et teoretisk overblik over ego state terapi, herunder hvordan/ hvorfor ego states udvikles gennem livet. Som regel som reaktion på chock/ traumer eller relationelle udfordringer. Men også som en hjælpsom foranstaltning over for hvilken som helst anden påvirkning, som klienten ikke på forhånd er rustet til at håndtere. Form: Vi veksler mellem teori, praktiske øvelser, gruppeinduktioner, demonstrationer og fælles re eksion. Skriftligt materiale: Der udleveres skriftlig materiale på kursusdagene. Bemærk: Early bird pris ved tilmelding senest Se det fulde opslag og tilmeld dig på klinisk-hypnose.org Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Dansk Retspsykologisk Selskab Karen vil præsentere forskningsgruppen Paradox samt deres undersøgelser af 19 personer dømt for seksuelt kontakt med børn: Narrativer om det skete, håndtering af stigmaet, tab i forbindelse med dommen samt hvordan terapi foregår i sådanne sager. Virker terapi? Hvad siger forskningen i dag om pædo li? Derudover vil Karen Pallesgaard Munk præsentere pædo lifrygtstudier, der undersøger, om der er en kulturforandring under udvikling i forholdet mellem voksne og børn. Afslutningsvis overvejes, om pædo lifrygt er godt for børn og for samfundet? Torsdag 29 november 2018 kl Dialog mod Vold, Struenseegade 9, 4. sal, 2200 København N. til Maria Skibdal Jensen på Skibdal84@hotmail.com senest 15. november Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose PSKH Hypnose i parforhold For psykologer, som er letøvede og øvede i klinisk hypnose v/cand.psych.aut. Jannie Kildested, uddannet imagoterapeut og supervisor i Imagoterapi Tidspunkter: 25. maj maj 2019, hhv. kl og kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Formål: At give deltagerne en forståelse af hvordan hypnose kan bruges i parterapi og forstærke effekten af denne. Og give deltagerne mod og lyst til at bruge de redskaber de får. Form: Teoretisk undervisning, casebeskrivelser, demonstrationer (mulighed for egenterapi), øvelser og supervision af øvelser og gruppehypnoser. Skriftligt materiale: Der udleveres skriftlig materiale på kursusdagene. Bemærk: Early bird pris ved tilmelding senest Læs det fulde opslag og tilmeld dig på klinisk-hypnose.org. Se flere kursustilbud på Nr Annoncer

39 KOMMENDE KURSER OG SPECIALISTUDDANNELSER I MINDWORK 01 Uddannelse i Compassionfokuseret Terapi Mindwork udbyder nu for første gang en specialistuddannelse i Compassion Focused Therapy (CFT). På uddannelsen vil du både møde danske og udenlandske undervisere og supervisorer, der alle har beskæftiget sig indgående med CFT. Vi runder forløbet af med to dage med CFT s grundlægger professor Paul Gilbert. 02 Personlig udviklingsgrupper Mindwork udbyder nu endnu en gruppe for psykologer på vej mod specialistgodkendelse. Gruppen vil med udgangspunkt i Compassion Focused Therapy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion have fokus på arbejdet med og udviklingen af compassion i os selv, for os selv og andre. Omfanget er 48 timer fordelt på enkelte dage og et 3-dages retreat kr. ved tilmelding inden 1. december 2018 Kursusstart: 17. juni kr. inkl. retreat på Gl. Avernæs Næste gruppe: 1. februar Advanced Compassion Retreat i Thailand Med stor opfordring fra tidligere deltagere udbyder vi nu dette retreat i Thailand med Dr. Chris Irons. Retreatet er målrettet praktikere, der tidligere har været på et af vores retreats eller har lignende erfaring. Vi vil med udgangspunkt i compassiontræning arbejde med selvkritik og andre udfordrende aspekter ved menneskelivet samt have fokus på well-being og udvikling. 04 Specialistuddannelse i kognitiv terapi Mindwork & Cektos udbyder for fjerde gang i fællesskab, og med et stærkt hold af erfarne og kompetente undervisere, en færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi for psykologer og læger. Du vil blive undervist af både danske og internationale undervisere kr. ( fly ikke inkluderet) Afrejse: 23. februar kr. ved tilmelding inden 1/11. Herefter kr. Kursusstart: 11. marts Psykologisk Undersøgelsesmetodik Dette kursus giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes. Undervisere: Psykolog Louise Brückner Wiwe og specialpsykolog Christian Møller Pedersen. 06 Voksenmodulet Et obligatorisk kursusforløb, der med temaerne personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, assessment, lovgivning og etik samt psykoterapeutisk behandling adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet. Du vil blive undervist af bl.a. Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen kr. inkl. forplejning Kursusstart: 27. februar kr. inkl. forplejning Kursusstart: 11. april 2019 Mindwork Psykologisk Center ApS Vesterbrogade 31, 1. sal 1620 København V Tlf info@mindwork.dk

40 BØGER DU SKAL LÆSE DETTE EFTERÅR Læs uddrag på dpf.dk NYHED NYHED NYHED Af Anne Vibeke Fleischer 279 kr. Af Bo Hejlskov Elvén 199 kr. Af Freja Feline Petersen, Laila Colding Lagermann og Anne Maj Nielsen 199 kr Af Käte From 329 kr. Af Atle Dyregrov 299 kr. NYHED NYHED Af Lars J. Sørensen 269 kr. Af Lars J. Sørensen 269 kr. Af Brené Brown 259 kr. Af Brené Brown 259 kr. Af Anna Kåver 249 kr. Tilmeld dig nyhedsmail på dpf.dk med aktuelle udgivelser, faglige Gå-Hjem-Møder og gode tilbud Følg os på LinkedIn Like os på Facebook PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 1210 KØBENHAVN N K TLF.: INFO@DPF.DK W.DP DK