BAGGRUND FOR STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ.

Transkript

1 BAGGRUND FOR STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ. NEDENSTÅENDE ER BAGGRUNDEN FOR STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ OG DERFOR ESSENTIELLE DELE AF INDHOLDET FOR ALLE KURSERNE. Nedenfor beskrives tre forskellige områder, som der skal tages i betragtning, når du arbejder med træningsmiljøet i den enkelte klub. Først beskrives nogle overordnet betragtninger, som gør sig gældende for klubben og er afgørende for den måde klubben er struktureret på og hele klubben (bestyrelse, udvalg og trænere) arbejder på. Andet område omhandler de badmintonmæssige elementer som Styrk klubbens træningsmiljø er bygget op omkring. Sidste beskrives de pædagogiske elementer, der er vigtige at formidle videre til trænerne i den enkelte klub uanset kursus emne. Det vil være meget forskelligt hvor meget de enkelte punkter vil blive sat i spil. Det kommer meget an på klubbens struktur og situation, trænernes behov og erfaring, samt kursusemnet. Uanset hvad bør der stræbes efter at nedenstående direkte eller indirekte italesættes og hele tiden ligger som en bagvedliggende tankegang (nogle vil kalde at ligge på rygraden). Overordnet: KLUBBENS VISION/MÅLSÆTNING DANNER RAMMEN FOR UDVIKLINGEN AF TRÆNINGSMILJØET. Optimalt har bestyrelsen en tydelig og synlig udviklingsplan med klubbens vision / målsætning. Ud fra denne er der beskrevet strategier for udvikling af træningen i klubben fx vha. en strategi for bredde- og talentarbejde. Udviklingsplanen og strategierne danner således rammen for træningen i hallen og de prioriteringer, som træneren gør sig. TRÆNEREN FACILITER UDVIKLINGEN I KLUBBEN VIA TRÆNINGEN I HALLEN. Hvis klubben ikke har en klar udviklingsplan mv. skal træneren i høj grad være med til at stille spørgsmålet: Hvilken kultur ønsker klubben? Trænerens tilgang til spillerne og prioritering ift. træningsindhold er her meget afgørende. Det gælder således både ift. det badmintonmæssige indhold, men i høj grad også hvilken måde spilleren er overfor hinanden. Der bør stilles krav til hinanden ift. træningsindsats og adfærd fx i form af sociale spilleregler. Ud fra dette bør træneren indgå i en konstruktiv dialog med bestyrelsen først og fremmest omkring opbakning til tiltagene i hallen og på sigt hjælpe bestyrelsen med udvikling af en udviklingsplan og strategi udvikling af træningen i klubben.

2 Badmintonmæssige: TRÆNINGSPLANLÆGNING STYRER RETNINGEN SAMMEN MED BADMINTONSPORTENS VÆRIDER (GLÆDE, OPLEVELSE, FÆLLESSKAB, UDVIKLING OG LEG). Det er vigtigt at træneren planlægger og gennemfører træningen inden for de rammer som er bestemt via den overordnet træningsplanlægning. Der handler om at holde fokus på enkelte træningselementer og træne disse med høj kvalitet. SKAB SAMMENHÆNG I TRÆNINGEN BÅDE FOR DEN ENKELTE TRÆNING OG OVER LÆNGERE TID. Der skal være en rød tråd gennem hele træningen ud fra periodens emne. Badmintonsportens værdier understøtter trænerens valg både på kort sigt (enkelte træning) samt langsigtet. Træningsplanlægningen hjælper ligeledes med at skabe en rød tråd på længere sigt (periode/sæson/sæsoner) hvorved det sikres at alle de ønskede træningselementer trænes over tid. HVERT TRÆNINGSELEMENT HAR ET FORMÅL OG VÆGTNING AF DE FEM VÆRDIER. Det er vigtigt træneren vælger de enkelte træningselementer med omhu ift. træningens indhold jf. ovenstående. Træneren bør hele tiden tænke på hvilke kvaliteter der ønskes at trænes, ved lige nøjagtigt det enkelte øvelsesvalg. Der bør både tænkes på hvad får spillerne får ud af det lige nu og her samt hvad der ønskes at det skal understøtte på længere sigt. Der er kvalitet i valgene fordi de er gennemtænk og tilpasses træningen, perioden og sæsonen. TRÆNING ER ALDERSRELATERET. Træneren skal tilpasse træningen ift. spillernes alder og der af spillerens motoriske, fysiske, tekniske og mentale udviklingstrin. Ift. den enkelte træninger betyder det konkrete anbefalinger til varigheden af hvert enkelte træningselement, hvilket vil være forskellig ift. aldersgruppe. HUSK DER ER KØNSRELATERET FORSKELLE. I forlængelse af ovenfor er det vigtigt at huske at gøre forskel mellem drenge og piger. Drengene er typisk legende og prøver tingene af uden behov for længere instruktion, hvorfor ekstra opmærksomhed om tingene er forstået korrekt er vigtig. Pigerne ønsker lidt mere detaljeret instruktion og sikring af tingene er forstået korrekt inden der startes. UDGANGSPUNKT I DEN ENKELTE SPILLERS NIVEAU. I forlængelse af ovenstående skal træneren anerkende at to spillere kan være på meget forskellige udviklingstrin trods samme alder, hvorfor der stræbes mod at træningen bliver tilrettelagt ift. den enkelte spillers niveau. KVALITET I TRÆNINGEN: FOKUS PÅ PROCESSEN UDVIKLING AF FÆRDIGHEDER. Det er vigtigt at spillerne træner i et trygt miljø, hvor det primære mål er at udvikle færdigheder og kompetencer og ikke kun skabe resultater (se punktet nedenfor). Spillerne skal opleve succes og glæde ved at lære og mestre nye badmintonfærdigheder og -kompetencer. Der arbejdes hele tiden langsigtet, således det overordnet mål er at være bedst mulig rustet når spilleren står som seniorspillere. For de allerbedste gælder, at de selv kan vælge om de ønsker at prøve sig selv af som seniorelite spiller. For de som ønsker at følge andre ambitioner i livet og træne mindre gælder, at de skal have et langt liv med badminton som en vigtig del af deres identitet samt sociale og fysiske liv. BRUG KONKURRENCE OG RESULTATER TIL AT SKABE UDVIKLING. Konkurrence fylder meget for de fleste badmintonspillere, det kan fordel anvendes som en af drivkrafterne for spillerens udvikling. Spilleren skal have en forståelse af at udvikling kommer før resultaterne men de sagtens kan gå hånd i hånd. Det er vigtigt at lære spillerne at håndter både at vinde og tabe. I takt med stigende alder vil der også være stigende fokus på konkurrencedelen af badmintonspillet. DELTAG I KONKURRENCER. Opfordre til at deltage i holdkampe og stævner, da der her er mange gode oplevelse både individuelt men i særdeleshed i fællesskab. Der skal dog være harmoni mellem mængden af stævner og træning, så point-jagt undgås og der er tid til udvikling via den daglig træning i klubben. Se desuden punktet ovenfor.

3 Pædagogiske: TRÆNEREN SKAL OPLEVES ENGAGERET OG MOTIVERET. Træneren skal gå forrest ved at være entusiastisk og energisk. Det er trænerens vigtigste opgave at vise vejen, så spillerne kan mærke træneren oprigtig er der for dem og syntes Badminton er den fedeste sport i verdenen. Vær til stede i nuet. TILPASSET KOMMUNIKATION FLOW I TRÆNINGEN. Træneren skal tilpasse niveauet af kommunikation, så der foregå meget aktivitet understøttet af tilpas snak. TRYGHED: TILPASSET UDFORDRINGER, SUCCESOPLEVELSER OG FÆLLESSKAB. Denne hænger sammen med det sidste punkt på sidste side. Træneren skal hele tiden sørge for at holde fokus på at spillerne oplever succes via læring af færdigheder og de oplever fællesskab via aktiviteter som understøtter dette. Vigtigt for begge dele er at aktiviteter/øvelser er tilpasset spillernes niveau. HA OVERBLIKKET. Træneren skal hele tiden have kunne gå op i helikopteren og se om det igangsatte fungere efter hensigten. Træneren skal kunne mærke på stemningen i hallen om der bliver trænet godt eller der er behov for justering af træningen enten justering af øvelsen eller igangsætte noget nyt. SKAB RELATION TIL ALLE SPILLERNE PÅ TRÆNINGEN. Hver enkelt spiller skal have trænerens opmærksomhed i løbet af en træning. Hvert enkelt barn skal anerkendes for deres indsats uanset om det er med udgangspunkt i det badmintonmæssige, personlige eller noget tredje. UNDERSTØT RELATIONERNE SPILLERNE I MELLEM. Træneren skal hjælpe med at udvikle spillerens indbyrdes relationer og være katalysator for et godt fællesskab både spillerne og træneren imellem. ROS MEGET OG GØR DET KONKRET. Ros øger lysten til at lære mere, mens ris for de fleste vil have den modsatte virkning. Vær altid konkret og præcis i din ros. Det er ikke nok at sige flot. Du skal sige hvad der er godt. TRÆNEREN BRUGER TID BÅDE FØR OG EFTER TRÆNINGEN. o o Dialog med spillerne både omkring badminton men også alt andet end badminton er vigtig for relationen mellem spillerne og træneren. Træneren bør derfor bruge tid før og efter træning på at pleje denne relation. Relationerne til forældrene er også et vigtigt at være opmærksom på i denne forbindelse. Forældrene får en bedre fornemmelse og tættere tilknytning til klubben. Det kan evt. understøtte rekrutteringen af frivillige til klubben. OPFORDRE TIL SELVTRÆNING / UDVIKLING. Træneren bør opfordre spillerne til selvtræning både badminton og anden aktivitet. Husk at hjælpe med præcise udviklingsområder, fokuspunkter evt. øvelser. Opfordre desuden til selvudvikling fx læse en bog om mentaltræning. DU ER ROLLEMODEL. Hvad du siger og gør er lov. Derfor skal du være meget bevidst om din adfærd og dit sprog. Det gælder ikke kun til træningen, men i det hele taget situationer, hvor dine spillere kan observere dig. BRUG DE SOCIALE MEDIER. Træneren kan med fordel sætte fokus på badmintonklubben og spillernes indsat ved at anvende de sociale medier. Udgangspunkter skal altid være tilskyndelse af spillernes indsats samt give spillerne og forældrene indblik i hvad der foregår i klubben.

4 I NEDENSTÅENDE ER BESKREVET DE REDSKABER SOM HVERT ENKELTE AF STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ KURSERNE BYGGER PÅ. Til de enkelte redskaber står i parentes hvor disse kan findes. Reference relater sig til undervisningsmaterialet for det enkelte kursus, hvilket kan findes enten i dropbox eller DGI projektrum under klubudvikling - Styrk klubbens træningsmiljø. Leg og fysisk-motorisk basistræning. Bygger på materialet Fysisk-motorisk basistræning i badminton. Det vigtigste er at trænerne får forståelse af at den fysisk-motoriske basistræning tænkes med udgangspunkt i fem bevægelseskategorier og til hver er disse er forskellige aktivitetsområder. Alle fem bevægelseskategorier skal trænes både på kort og lang sigt. Den fysisk-motoriske basistræning skal både udvikle spillene alsidig fysisk og motorisk samt samtidig stimuler udvikling af de grundlæggende badmintonfærdigheder. - Aktivitetshjulet (hæftet) - Oversigtskemaer for hver af de fem bevægelseskategorier (bilag 3) - Træning af de enkelte kategorier kan registreres og styres vha. et afkrydsningsskema (bilag 4) - Hjemmesiden med over 400 videosekvenser Gøre træning alsidig og varierende Give trænerne forståelse for koblingen mellem den alsidig træning og udvikling af de grundlæggende badmintonfærdigheder. Anvendelse af de badmintonfunktionelle øvelser Den sjove opvarmning og fysisk træning. Bygger på hæfterne af samme navn. Trænerne skal kunne igangsætte både opvarmning og fysisk træning med udgangspunkt i spillernes niveau både med øje med for den badmintonmæssige udvikling samt i et skadesforebyggende og sundhedsfremmende perspektiv. - Aktivitetshjulet (hæftet) - I Undervisningshæftet er konkrete øvelser til den fysisk træning fordelt således: Konditionstræning via lege Konditionstræning via formelle øvelser Konditionstræning via badmintonfunktionelle øvelser Styrketræningsøvelser med egen kropsvægt - Hente inspiration til opvarmning og skadesforbyggende træning via Fysisk-motorisk basistrænings hjemmeside - Introduktion til BadmintonFitness

5 Teknisk(/taktisk) træning, øvelser og feedback. Bygger på materialet Tekniktræning - Clear. Trænerne skal få forståelse af opbygning af en øvelsesrække og kunne anvende teknikudviklingsmodellen til dette. Desuden skal de have en metode hvorledes de kan demonstrere, forklare og igangsætte tekniske øvelser. I forlængelse af foregående også kunne give feedback med udgangspunkt i forklaringen og den enkelte spiller. - Teknikudviklingsmodellen og teknikspiralen (materialet) - Eksemplarisk eksempel på en øvelsesrække (bilag 3+4) - Teknikanalyse skema til clear til forståelse af udvælgelse af fokuspunkter (bilag 2) - DFDT metoden samt skema til teknikanalyse og feedback (materialet) Småspil - leg/konkurrence og læring. Bygger på hæfterne af samme navn. Træneren skal kunne demonstrere og igangsætte småspil ift. hvad fokus er i den enkelte træning samtidig tilpasset spillernes motivation. Værdierne glæde, fællesskab, leg er desuden vigtige også at have for øje ift. valg af småspillet. - Justeringshjulet (bilag 2) - Læringshjulet (bilag 3) - I Undervisningshæfterne er konkrete småspil med vurdering af hvilke årgang spillet passer til samt hvilke kompetencer og færdigheder som særligt trænes i det enkelte småspil. - Mental hjul (fra Team Danmarks sportspsykologiske model) - Kort beskrivelse af de vigtigste elementer ift. aldersrelateret træning (hæftet) - Introduktion til BadminPlay Træningsplanlægning - skab en rød tråd i klubbens træning 5-12 år / år. Bygger på hæfterne af samme navn. Overordnet skal trænerne få forståelse af vigtigheden af træningsplanlægning. Trænerne skal vha. en sæson-periode masterplan få overblik over elementerne i træningsplanlægningen samt konkret hvordan de kan gå i gang med planlægningen af træningen i deres egen klub. - Sæson-periode masterplan (hæftet) - Kort beskrivelse af de vigtigste elementer ift. aldersrelateret træning (hæftet) - Konkrete eksempler til på lektionsplaner (træninger) til de forskellige aldersgrupper (hæftet)