Indhold. Forord 2 Psykiatrisk forskning med patienten først 4 Anette Søgaard Nielsen 8 SPOT PÅ ALKOHOLFORSKNINGEN

Transkript

1

2

3 1 Indhold Forord 2 Psykiatrisk forskning med patienten først 4 Anette Søgaard Nielsen 8 SPOT PÅ ALKOHOLFORSKNINGEN Frederik Gildberg 16 TVANGSTANKER I RETSPSYKIATRIEN Niels Bilenberg 22 KRÆFTERNE SAMLES Stine Kamionka 26 BROBYGGEREN Alex Kappel Kørup 28 SÆTTER TROEN PÅ FORMEL Kim Mathiasen 34 NØRDER MED ELITEN Årets forskertalent 39 Nuværende ph.d.-projekter 40 Ph.d.-afhandlinger forsvaret i Postdoc-projekter 45 Psykiatriens forskningsdag 48 Prægraduat forskningsår-projekter 52 Præ-ph.d.-projekter 54 Senior forsknings projekter 55 Øvrige projekter 60 Strategiråd for Psykiatrisk Forskning 64

4 2 Forskning med patienten i centrum Med den ny forskningsstrategi har vi sat retningen for de kommende års forskning i regi af Psykiatrien i Region Syddanmark. En retning der ligger i naturlig forlængelse af de to foregående strategiperioder. Og lige siden vores første forskningsstrategi så dagens lys i 2007 har vi gradvist øget forskningsbudgettet, så vi kunne ansætte flere forskere og støtte flere projekter. Vi har en STIGENDE PRODUKTION AF FORSKNINGSARTIKLER, som publiceres i førende forskningstidsskrifter verden over, så den ny viden kan komme flest mulige patienter til gode. Løftet i aktivitetsniveau har også præget det forløbne år, og vi er i fuld gang med at sætte handling bag ordene i vores tredje forskningsstrategi, der med seks indsatsområder sætter PATIENTEN I CENTRUM for vores arbejde frem mod Vi er hjulpet godt på vej af de tidligere års solide arbejde og den fortsatte store ildhu hos de forskere, som har været i gang i mange år såvel som hos vores nyslåede forskerkolleger. FORSKNINGENS DAG 2017 var således et sandt festfyrværkeri, som vidnede om den kreativitet, der også kendetegner al god forskning. I året der er gået, er der blevet forsket vidt og bredt i hele sygehuset. Det understøtter vores målsætning om, at FORSKNING foregår side om side med behandlingen og ikke mindst, at de resultater, vi finder, hurtigere BLIVER TIL ANVENDT VIDEN I KLINIKKEN. Et godt eksempel på den udvikling er FORSKNINGSCENTERET FOCUS med NIELS BILENBERG ved roret. Her har man etableret et samarbejde mellem klinikerne i børne og ungepsykiatrien og forskerne i FOCUS, som rent fysisk befinder sig under samme tag. Den tætte adgang til klinikere og patienter har allerede resulteret i en succesfuld opstart af en ny patientdatabase, hvor 80 procent af patienterne nu stiller deres data til rådighed for forskningen.

5 3 ANDERS MEINERT PEDERSEN Formand, Strategiråd for Psykiatrisk Forskning Den kliniknære forskning ligger også årets FORSKERTALENT KIM MATHIASEN på sinde. Han betoner samtidig vigtigheden af større samarbejder inden og uden for landets grænser. Den indstilling har været stærkt medvirkende til, at vi kan takke Kim Mathiasen for, at Region Syddanmark i dag huser Danmarks første og eneste CENTER FOR TELEPSYKIATRISK BEHANDLING OG FORSKNING. At Kim Mathiasen udfolder sit talent i Region Syddanmark er ikke noget tilfælde. Forskning i og udvikling af velfærdsteknologi er nemlig et særkende ved den syddanske psykiatri. Med en TREDOBLING AF ALKOHOLFORBRUGET BLANDT ÆLDRE inden for de seneste 10 år haster det med at skaffe ny viden på området. Den uventede udvikling kaster forskningen i programmet RESCUEH nyt lys over, og resultaterne sigter mod at afdække og afhjælpe de udfordringer, som plejesektoren allerede ser de første konsekvenser af. Det femårige forskningsprogram under ledelse af Anette Søgaard Nielsen er nu på vej ind i det tredje år, og de første resultater begynder nu at rulle ud over rampen. I CENTER FOR PSYKIATRISK SYGEPLEJE har man gennem en længere årrække undersøgt de relationelle mekanismer bag konflikter, som løber af sporet og ender i TVANG. Næste skridt for forskningsleder FREDERIK ALKIER GILDBERG er sammen med sit team at udvikle redskaber til konfliktforebyggelse til brug i klinikken. KORT SAGT SÅ GÅR DET GODT. Vi ved, at vi skal være endnu bedre og stræbe endnu højere. Vi skal have flere publikationer udgivet, og vi skal blive endnu dygtigere til at omsætte den viden vi indsamler til fordel for vores patienter. Det har vi masser af mod på med den nye strategi ved hånden og mange engagerede folk i marken. Hvordan det spænder af, kan du læse meget mere om i det følgende. God læselyst!

6 4 DEN NY FORSKNINGSSTRATEGI ER BYGGET OP OMKRING SEKS INDSATSOMRÅDER, SOM UD OVER AT SÆTTE PATIENTEN I CENTRUM BL.A. OGSÅ LÆGGER VÆGT PÅ, AT RESULTATERNE OG PROCESSERNE OMKRING FORSKNINGEN I HØJERE GRAD FÅR ET LIV I DEN KLINISKE HVERDAG I HELE PSYKIATRISYGEHUSET.

7 5 Psykiatrisk forskning med patienten først STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING

8 6 Psykiatrisk forskning med patienten først Nedslag i forskningsstrategiens seks indsatsområder STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING INDSATSOMRÅDE 1 Patienten først Psykiatrien i Region Syddanmark sætter patienten først. Derfor skal patienter og pårørende inddrages i identifikationen af patienternes behov og i gennemførelsen af forskningen. INDSATSOMRÅDE 2 Forskning der skaber værdi for klinikken Forskerne skal være til stede på afdelingerne, så de opfanger de udfordringer, der er i klinikken i dagligdagen og være med til at løse dem. Samtidig skal afdelingerne prioritere forskning, så forskere i kombinationsstillinger har mulighed for at udnytte deres forskningstid.

9 7 INDSATSOMRÅDE 3 Højere forskningskvalitet Forskningen skal markere psykiatrisygehuset tydeligere på den nationale og internationale arena og vise, at vi kan være med til at løfte vidensniveauet i den højeste klasse. Der skal udvikles eliteforskningsmiljøer, som i denne strategiperiode kan opnå status af Center for Excellent Klinisk Forskning. INDSATSOMRÅDE 4 Prioriterede forskningsområder Psykiatrien i Region Syddanmark har strategisk fokus på nedbringelse af tvang og ulighed i sundhed. Derfor er begge områder særligt prioriterede i strategiperioden. Desuden lægger strategien et særligt fokus på projekter, der tager udgangspunkt i tværvidenskabeligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde på følgende områder: Alkoholafhængighed og dobbeltdiagnoser Spiseforstyrrelser Udviklingspsykopatologi Telepsykiatrisk forskning Neuroforskning på tværs af somatik og psykiatri INDSATSOMRÅDE 5 Øget udbredelse og formidling Forskere skal bidrage til at styrke evidensbaseret og metodisk tænkning generelt i psykiatrisygehuset, og forskernes formidlingsforpligtelse internt i sygehuset skal fastsættes. INDSATSOMRÅDE 6 Det skal være lettere at være forsker Forskeres ressourcer udnyttes bedst i forskningen og i klinikken, og forskerne skal have tid og gode rammer til at forske. Der skal være muligheder for at gøre karriere fra ph.d. til professor. Der skal være adgang til kvalificeret forskningsunderstøttelse, og der skal være økonomi til at forske.

10 8

11 9 DE STORE ÅRGANGE MED DET FRIGJORTE FORHOLD TIL ALKOHOL ER PÅ VEJ PÅ PENSION, OG IFØLGE ANETTE SØGAARD NIELSEN, LEDER AF DET STORE ALKOHOL-FORSKNINGSPROJEKT RESCUEH, ER DER GOD GRUND TIL AT FRYGTE, HVORDAN PROMILLERNE FX KOMMER TIL AT PRÆGE PLEJESEKTOREN FREMOVER. DET HASTER DERFOR MED AT OPBYGGE NY VIDEN SÆRLIGT OM BEHANDLINGEN AF DENNE MÅLGRUPPE, MEN MANGE ANDRE DELSTUDIER ER OGSÅ PÅ VEJ UD OVER RAMPEN. Anette Søgaard Nielsen SPOT PÅ ALKOHOLFORSKNINGEN

12 10 Anette Søgaard Nielsen SENIORFORSKER ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning på SDU, lektor og ph.d. Anette Søgaard Nielsen, lægger den fiberpen fra sig, hun netop har brugt til at gennemgå de fem hovedområder i det omfattende alkoholforskningsprojekt, RESCueH. Det fem-årige forskningsprogram er nu på vej ind i år tre, hvor de første resultater for alvor begynder at rulle ud over rampen, og meget mere er undervejs, forsikrer hun. Som programleder administrerer Anette Søgaard Nielsen et historisk stort forskningsbudget på sammenlagt 96 millioner kroner i RESCueHprojektet, der rent fysisk har fået sin helt egen kontorgang oven på Telepsykiatrisk Center i Odense, og hun forklarer, at den udfordring, vi som samfund står overfor i disse år, desværre også er historisk. Aldrig før har man oplevet en situation, hvor det ikke længere er de unge, men den ældre, velbjærgede generation, der tegner sig for det mest eskalerende alkoholforbrug. Der var ingen af os, der havde fantasi til at forestille os det her for 20 år siden. Det mener jeg helt oprigtigt. Det var umuligt at forudse, så derfor halter vi også bagefter rent forskningsmæssigt. På få år er antallet af ældre i behandling således steget fra 4 til 15 procent, og helt specifikt er det nu veluddannede, mandlige akademikere, der har rundet de 60 år, og for så vidt har deres på det tørre, der som gruppe betragtet har det største, daglige alkoholforbrug. Hver femte i denne gruppe drikker mere end 21 genstande om ugen, og det samme gør mere end hver 10. dansker i alderen år. Derfor haster det med at skaffe ny viden, der både kan forklare fænomenet og imødekomme de nye behov, der forventes at opstå både indenfor alkoholbehandlingen og i plejesektoren, når bølgen af storforbrugende seniorer går på pension i de kommende år. Som Anette Søgaard Nielsen siger: Vi vil rigtig gerne forstå dét her, for der er ingen tvivl om, at det bliver et problem, og vi vil gerne have en behandling, der virker. Vi begynder allerede at se det i hjemmeplejen nu, og hvad hulen stiller vi op? I følge teorien er det i overgangen imellem aktivt arbejdsliv og passiv pensionisttilværelse, at forbruget risikerer at blive et regulært misbrug. Vinduet er snævert, når man har været vant til et højt forbrug af alkohol. Så tipper det let over, når man pludselig også har masser af tid til sig selv, siger hun og håber, at forskerne i RESCueH-projektet vinder det kapløb med tiden, som er i fuld gang på dette område. På projektets øvrige områder er der også pres på, og det hele beskrives nærmere på de næste sider.

13 11 RELAY MED ET SAMLET BUDGET PÅ 96 MIL- LIONER KRONER ER RESCUEH ET AF DE STØRSTE PROJEKTER INDEN FOR KLINISK ALKOHOLFORSKNING NOGENSINDE. Projektet finansieres med 44 mio. af Lundbeckfonden, 37 mio. fra Region Syddanmark/ SDU, 10 mio. fra TrygFonden og 5 mio fra udenlandske partnerorganisationer. Projektnavnet RESCueH er sammensat af forbogstaverne fra de fem delstudier: The Relay Study, The Elderly Study, The Self-Match Study, The Cue Exposure Study og The Healthy Lifestyle Study. RESCueH-projektet er fem-årigt og forventes afsluttet i Det anslås, at mennesker i Danmark er afhængige af alkohol, men der er kun årligt, der kommer i behandling, heraf en endnu mindre del, der gennemfører. For at få flere i behandling, undersøger The Relay Study, hvad der er mest effektivt: at lade alkoholfagligt personale eller almindeligt sygehuspersonale henvise alkoholafhængige patienter til ambulant behandling i hjemkommunen. Målepunkterne er antal genindlæggelser og antal patienter i alkoholbehandling i en 12 måneders opfølgningsperiode. Status er, at dataindsamlingen på 1000 patienter indlagt på tre sygehusafdelinger på hhv. Odense Universitetshospital og Aabenraa Sygehus nu er afsluttet og en omkostnings-analyse i gang. Vi forventer at have et svar ved årsskiftet 2018/19, siger lederen af det samlede RESCueH-program, Anette Søgaard Nielsen. Det er Ph.d.-studerende Anne- Sophie Schwartz, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, der står for Relay-projektet i samarbejde bl.a. med professor Bent Nielsen, professor Jes Søgaard og Anette Søgaard Nielsen. * Relay model for recruiting alcohol dependent patients in general hospitals: a single-blind pragmatic randomized trial ELDERLY The Elderly Study er det største af alle delprojekter i RESCueHprogrammet med adskillige understudier. Et af de igangværende er et internationalt multicenterstudie, der involverer 1000 testpersoner over 60 år fra Danmark (Odense, Aarhus og København), Tyskland og til USA (New Mexico), og det ledes af professor Kjeld Andersen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning.

14 12 Anette Søgaard Nielsen Det kendetegnende for den voksende ældre målgruppe er, at de er i en anden position end yngre mennesker med alkoholproblemer. Derfor har de formodentlig også behov for en anden form for behandling, siger Anette Søgaard Nielsen. Formålet med det internationale studie er at indkredse, hvilken behandlingsform, der rammer målgruppen bedst og den kulturelle konteksts betydning i den forbindelse. Testpersonerne blev randomiseret til enten en kortvarig intervention med henblik på at skabe motivation for adfærdsændring eller en lidt længerevarende intervention baseret på positiv reinforcerin, og datamaterialet er nu ved at blive analyseret. Et kvalitativt studie ved klinisk psykolog og ph.d-studerende, Jakob Emiliussen, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, har tidligere kortlagt forklaringer på, at ældre udvikler alkoholproblemer, efter de er fyldt 60 år, ligesom en analyse af copingstrategier hos seniorerne er i gang. Endelig har Velux Fonden fornylig givet 5 mio til projektet Ældrevelfærd og alkohol en vanskelig cocktail, som professor Søren Harnow Hansen fra Filosofi ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU, står i spidsen for. I samarbejde med Vejle Kommunes ældrepleje skal han undersøge de etiske dilemmaer, som det voksende alkoholforbrug i ældregruppen medfører for både plejepersonale, pårørende og borgere på et plejehjem i kommunen. Dette projekt starter i foråret * Motivational Enhancement Therapy and Community Reinforcement Approach For Treating Alcohol Problems in the Elderly An international multicenter study * Why elderly drink finding causes for late onset alcohol abuse SELF-MATCH Er patienter mere motiverede for en behandlingsform, de selv har valgt, og kan det øge chancen for, at de gennemfører et fuldt forløb? For at få denne hypotese undersøgt, er 150 patienter indrulleret i The Self-match Study, som ph.d.-studerende Morten Hell, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, står bag. Vi vil gerne undersøge betydningen af det frie valg: er det en god idé eller er det ikke, siger Anette Søgaard Nielsen, der er vejleder på projektet. Hun forklarer, at patienterne nu ved lodtrækning er blevet fordelt i to grupper: dem der som hidtil modtager behandling ifølge ekspertråd og dem som på egen hånd vælger, hvilken behandling de foretrækker. Efter et år måles der så på tilfredsheden, vedholdenheden og effekten af behandlingen. Anette Søgaard Nielsen mener, at det første fingerpeg om resultatet allerede er givet, da interessen for at deltage i undersøgelsen har været overraskende stor. På forhånd tænkte vi ellers, at rekrutteringen kunne blive et problem, men sådan forholdt det sig altså ikke, konstaterer hun. Cue EXPOSURE Først er der lyden af en øldåse, der åbnes, så af øl, der hældes i glasset, skummet der lægger sig som en tryg dyne og synet af den gyldne drik, der står og lokker. Alle celler i kroppen prøver at beordre armen til at række ud og hånden til at gribe glasset. Meningen med The Cue Exposure Study er lige præcis at fremkalde så stærk en drikketrang som muligt ved at eksponere den alkoholafhængige for dét, han eller hun ikke kan modstå

15 13 for derefter at træne anvendelsen af de copingstrategier, vedkommende har lært i det forudgående behandlingsforløb. Klinisk psykolog og ph.d.-studerende ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Angelina Mellentin, forklarer, at metoden er den samme, som når man fx udsætter folk med araknofobi for nærkontakt med edderkopper, dog med modsat fortegn, da patienterne vil blive tiltrukket og ikke frastødt af alkohol. Meningen er, at man skal aflære den automatiserede reaktion og indlære en mere bevidst måde at håndtere situationen på. I dette tilfælde handler det altså om at kontrollere en stærk tiltrækning, forklarer hun. For at finde ud af, hvilken form for eksponeringstræning, der virker bedst, har hun testet to metoder på 300 patienter efter endt alkoholbehandling. En del blev udstyret med en nyudviklet app., de kunne træne eksponering og måle copingevne med. En anden del fik samme eksponering i et gruppeterapiforløb, imens en kontrolgruppe fik standard efterbehandling uden eksponeringstræning. Angelina Mellentin oplyser, at efterbehandlingen og opfølgningen efter 8 uger er gennemført. Nu mangler kun den sidste opfølgning efter et halvt år for at se, hvor stort tilbagefaldet er i hver enkelt gruppe. Det endelige resultat forventes derefter klar i foråret Hun kan dog allerede afsløre, at gruppe 1 og 2 indtil videre klarer sig signifikant bedre end gruppe 3. Planen er, at den bedst egnede metode skal implementeres generelt i efterbehandlingen af alkoholisme i Danmark. HEALTHY LIFESTYLE Undersøgelsen er gennemført og resultatet publiceret. Men desværre bragte The Healthy Lifestyle Study ikke noget svar på hovedspørgsmålet: Hvorvidt løbetræning som supplement til traditionel alkoholbehandling kan bidrage til at forhindre tilbagefald. Det vi kunne se var, at mennesker i alkoholbehandling er fuldstændig ligesom alle os andre. Der er mange barrierer for at komme ud og træne, især når det bliver mørkt og koldt, konstaterer Anette Søgaard Nielsen. Dem, der faktisk gennemførte det halve års løbetræning individuelt eller i grupper var således for få til, man kunne se en forskel mellem grupperne. Forskergruppen tror dog stadig på, at en sund livsstil kan være med til at mindske det problematisk høje tilbagefald på procent et år efter gennemført alkoholbehandling. Vi skal bare finde en metode, der virker. Måske et mere varieret udbud af motionsmuligheder, siger Anette Søgaard Nielsen. Dette projekt blev ledet af professor Kirsten Kaya Roessler, Institut for Psykologi, og Sengül Sari var phd-studerende. * Healthy Lifestyle Study: Physical exercise as a supplement to outpatient treatment of alcohol use disorders * Alcohol Cue Exposure: en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af eksponeringsbaseret efterbehandling af alkoholisme * A Smarter Pathway for Delivering Cue Exposure Therapy? The Design and Development of a Smartphone App Targeting Alcohol Use Disorder

16 14 Anette Søgaard Nielsen Blandet behandling i tre kommuner DET VIRKER I HOLLAND, og nu bliver det også testet i Region Syddanmark, om en kombination af traditionel alkoholbehandling med fysisk fremmøde og selvbehandling over nettet kan have en gavnlig effekt. Dels i form af et mindre frafald målt over et år, dels en forbedret effekt af behandlingen målt seks måneder efter, og hvis ja: hvordan er så det bedste blandingsforhold af selvbehandling over nettet og traditionel behandling? Blend-A hedder projektet, som ikke hører umiddelbart under RESCueH-programmet, men som er en udløber af det og derfor også koordineres af Enheden for Klinisk Alkoholforskning i samarbejde med Telepsykiatrisk Center i Odense. Vi tror på, at denne behandlingsform er mere solid, fordi folk i højere grad vil gennemføre. Men det vil vise sig, om det holder stik, siger Anette Søgaard Nielsen. Hun opfatter metoden som et svar på den øgede centralisering, samtidig med, at man understøtter empowerment. Signalet er, at hvis du skal ændre på dine vaner, er det dit eget arbejde, der tæller, forklarer hun og oplyser, at projektet netop er gået ind i fase to, hvor foreløbig tre Hvordan klædes pårørende bedst på? Vi er ikke optaget af, OM det virker, for det ved vi, det gør. Men vi vil gerne finde ud af, hvilket format træningen af pårørende skal leveres i for at virke mest optimalt. Sådan forklarer Anette Søgaard Nielsen i korthed, hvad det såkaldte CRAFT-projekt går ud på. CRAFTprojektet, som også er en separat udløber af RESCueH-programmet, gennemføres fra 1. januar 2018 i 18 kommuner landet over, hvorefter Enheden for Klinisk Alkoholforskning i Odense indsamler data og evaluerer forsøget. Målet er at give pårørende bedre redskaber dels til at passe på sig selv, dels til at få den alkoholafhæn- gige motiveret til at gå i behandling, og forsøget skal vise, hvad der virker bedst: 1) gruppesamtaler og selvhjælpsmateriale 2) individuelle samtaler og selvhjælpsmateriale eller 3) kun selvhjælpsmateriale. De implicerede kommuners alkoholbehandlingsinstitutioner er vilkårligt fordelt i de tre grupper, og 405 pårørende, der søger rådgivning her i løbet af i år vil blive spurgt, om man må følge dem over tid og høre, hvordan det går. Resultat forventes klar i slutningen af 2019, hvorefter intentionen er, at den mest effektive metode skal tilbydes pårørende på alle kommunale misbrugscentre i Danmark. Indtil videre er det blevet modtaget positivt. Det tyder på, at de her tilbud har manglet rundt omkring, siger Anette Søgaard Nielsen.

17 kommuner tester den nyudviklede form for kombinationsbehandling; nemlig Svendborg, Haderslev og Kolding. Hvis resultaterne er gode her, og hvis der kommer positivt svar på en forskningsansøgning, som lige nu er under behandling, vil projektet blive rullet ud til flere kommuner. Så kan der for alvor komme svar på, hvordan blandet behandling virker. 15

18 16

19 17 Frederik Gildberg TVANGSTANKER I RETSPSYKIATRIEN HVORDAN ER DE RELATIONELLE MEKANISMER IMELLEM PATIENT OG PLEJEPERSONALE I RETSPSYKIATRIEN, OG HVORDAN OPFATTER DE FORSKELLIGE PARTER DET, NÅR EN KONFLIKT LØBER AF SPORET OG ENDER I TVANG? EFTER AT HAVE FORDYBET SIG I DE SPØRGSMÅL I MERE END ET ÅRTI, ER FORSKNINGSLEDER FREDERIK GILDBERG OG HANS KOLLEGER KLAR TIL NÆSTE SKRIDT: AT UDVIKLE REDSKABER, DER KAN FORHINDRE, AT PERSONALET SÆTTER SIG PÅ DE FORKERTE STOLE.

20 18 Frederik Gildberg UMIDDELBART er det en heftig cocktail af uforudsigeligheder, der afgør, om hverdagskonflikter imellem plejepersonale og patienter på en retspsykiatrisk afdeling ender i en tvangssituation eller bliver afviklet i mindelighed. Med mindre personalet har opnået en konstruktiv forståelse af, hvordan forskellige elementer spiller sammen i situationen og er blevet bevidst om sin egen andel i udfaldet, påpeger lektor i retspsykiatri og forskningsleder ved Psykiatrisk Afdeling Middelfart Frederik Gildberg. Hypotesen er, at jo højere grad af konfliktløsningskompetencer, personalet besidder, jo færre tilfælde af tvangsanvendelse og vold mod personalet vil der være. I løbet af foråret 2018 offentliggør Frederik Gilberg de første videnskabelige artikler om netop dette emne baseret på hans nyeste studie: Forensic mental health staff perception of everyday patientstaff conflicts. Et studie, der bygger oven på de videnskabelige trædesten, Frederik Gildberg tidligere har lagt ud om samme emne. Nemlig den interaktionelle relation imellem plejepersonale og patienter på retspsykiatriske afdelinger i Danmark. Målet med den nye undersøgelse har været at forstå de mekanismer, der ligger bag, når en situation løber af sporet og ender med tvangsanvendelse. Med det for øje har Frederik Gildberg analyseret 4000 journalnotater på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart og foretaget interviews med 24 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansat på afdelingen. Hvad er det, der afgør, hvilken reaktion, man vælger som personale, når en situation truer med at eskalere. Det er det, vi har forsøgt at finde svar på. Studiet har indkredset, at det bl.a. handler om plejepersonalets individuelle tolerancetærskler og værdier, forskellige grader af frygt- og usikkerhedsfølelse og den ansattes subjektive opfattelse af patienten. Kollegernes reaktioner spiller også ind. Måden de opfatter en given situation på, og som følge deraf hvordan de vælger at håndtere den. Og det tredje forhold, der har betydning for, om en opkørt situation eskalerer eller deeskalerer, er samspillet imellem patient og personale. Det vil sige den interaktionelle forståelse af, hvad der er på færde, baseret på observationer, vurderinger og forskellige konfliktløsningsstrategier. Desuden spiller ydre omstændigheder en rolle: for eksempel ressourcerne på afdelingen og om personalet føler, at de har ordentlig tid til at tale sammen.

21 19 Frederik Gildberg forklarer, at hans egne resultater skal ses i sammenhæng med de fund, cand.cur. Ellen Tingleff har gjort i sit ph.d.-studie, Treat me with respect. A systematic review and thematic analysis of psychiatric patients reported perceptions of the situations associated with the process of coercion. Ellen Tingleff har anlagt et patientperspektiv på de tilspidsede situationer, der ind imellem fører til tvangsanvendelse, og konkluderer, at patienter generelt opfatter alle former for magtanvendelse fra personalets side som noget stærkt negativt. Patienterne ønsker at blive behandlet med respekt af de professionelle fremfor at blive subjektgjort og underlagt de professionelles kontrol. Sådan lyder en af hendes klare konklusioner. En anden fastslår, at der er behov for, at plejepersonalet udviser en større grad af følsomhed og forståelse for patientens oplevelse i en given situation. Med andre ord; at der er behov for en mere empatisk tilgang til patienten både før, under og efter en eventuel magtanvendelse i den kliniske hverdag. Herunder at personalet generelt forbedrer evnen til at kommunikere på en imødekommende måde og anvende deeskalerende strategier. Frederik Gildberg forklarer, at det næste skridt nu bliver at få sammenholdt de forskellige forskningsresultater og på den baggrund udvikle redskaber til forbedring af den kliniske hverdag. Målet er, at vi skal blive bedre til at spotte svaghederne både på individplan og på gruppeplan. Vi skal kunne skelne imellem, om det er et attitudeproblem eller et kompetenceproblem, der gør sig gældende og derefter målrette indsatsen mere effektivt i forhold til at undgå tvang, siger Frederik Gildberg. Han påpeger, at det nu står lysende klart, at patienterne efterlyser en større grad af dialog og forståelse fra personalets side, og hvordan det behov skal opfyldes, vil han og de øvrige forskere nu udvikle idéer til i samarbejde med klinikerne på den retspsykiatriske afdeling i Middelfart. Personalet skal selv være med til at udvikle idéer til, hvilke værktøjer, der kan tages i anvendelse. Det er den bedste måde at sikre, at værktøjerne også bliver benyttet, fastslår Frederik Gildberg.

22 Frederik Gildberg Vi er nødt til at have en stabil teori om, hvordan personalet forstår de situationer, der fører til tvangsanvendelse, inden vi kan udvikle interventioner til at imødegå det. Frederik Gildberg, lektor og ph.d. Forskningsleder ved Psykiatrisk Afdeling Middelfart Respekt for virkeligheden DER ER TO PORTRÆTTER, der falder i øjnene på Frederik Gildbergs kontor på Psykiatrisk Afdeling i Middelfart. Det ene af datteren på fire år, der smiler til ham fra opslagstavlen. Det andet af den amerikanske sociolog, Herbert Blumer ( ), der udviklede idéen om symbolsk interaktionisme. Et tankesæt, som Frederik Gildberg har lænet sin forskning op ad lige fra første færd. Blumers teori er, at overordnede strukturer opstår som summen af enkeltindividers subjektive opfat-

23 21 Forskningskarriere med vidvinkel og zoom HAN VAR NÆSTEN NYUDDANNET sygeplejerske i 2003, da et tilfældigt karrierespor ledte ham forbi Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov. Ret hurtigt herefter begyndte den unge Frederik Gildberg at undre sig. Jeg oplevede, at der var et meget stort gab imellem det, der stod i lærebøgerne, og så det, der skete i praksis på afdelingen, siger han. Så jeg tænkte, at det nok var mig, der trængte til at blive klogere! Frederik Gildberg startede derfor på kandidatuddannelsen i sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet i 2007, og skrev speciale om, hvad der kendetegner psykiatriske sygeplejerskers måde at optræde på overfor akutte psykiatriske patienter, samt med hvilken bagvedliggende intention dette sker. Den kvalitative forskningsmetode greb ham, og undervejs gik det også op for Frederik Gildberg, at det muligvis ikke kun var ham, der trængte til at blive klogere. Jeg fik bekræftet, at psykiatriplejen langt hen ad vejen baserede sig på erfaring. Der var meget lidt evidens, siger han. I 2008 rykkede Gildberg derfor til Middelfart og påbegyndte sit ph.d.-projekt med fokus på den kliniske sygepleje på Retspsykiatrisk Afdeling. Formålet var nu at zoome endnu mere ind på den måde, personalet optræder på i interaktionen med patienterne og at prøve at forstå de bagvedliggende intentioner hos hver enkelt. Du er nødt til at have et landkort for at finde ud af, hvor du skal hen, siger han og forklarer, at det er den kortlægning, der nu har ledt ham skridtet videre. Nemlig til det aktuelle forskningsprojekt om, hvad der kendetegner det psykiatriske personales og patienternes oplevelse af tvangs og konfliktsituationer. Resultaterne heraf forventes offentliggjort i foråret telse af verden og den interaktion og kommunikation, der deraf afledes. Det vil sige, at for at forstå de overordnede strukturer, skal man zoome ind på enkeltindividers oplevelse af situationer, forhold og sociale kendsgerninger og på den mening, den enkelte tillægger disse. Dernæst på det samspil, der opstår i en kollektiv sammenhæng. Frederik Gildberg forklarer, at det er denne pragmatiske tankegang, der definerer hele den psykiatriske forskning, som han står i spidsen for som forskningsleder i Middelfart. Vi arbejder teorigenererende. Det vil sige, at vi først udvikler modeller kvalitativt for at forstå kliniske problematikker, og derefter udvikler vi interventioner på baggrund heraf og tester dem med kvantitative metoder. Man bør altid udvise respekt for den empiriske virkelighed, mener Frederik Gildberg.

24 22 Niels Bilenberg KRÆFTERNE SAMLES

25 23 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN HAR VÆRET LÆNGE OM AT TAGE DEN KLINISK BASEREDE FORSKNING OG EVIDENSTANKEGANGEN TIL SIG, MEN MED DET NYETABLEREDE FORSKNINGSCENTER FOR UDVIKLINGSFORSTYRRELSER, SYDDANMARK (FOCUS) ER DER NYE TIDER PÅ VEJ. PROFESSOR OG FORSKNINGSLEDER NIELS BILENBERG VARSLER ET OPGØR MED SYNSNINGER I BEHANDLINGEN AF PSYKOPATOLOGI HOS BØRN OG UNGE.

26 24 Niels Bilenberg Siden 1. maj 2017 har vi spurgt alle, der er kommet ind ad døren i det neuropsykiatriske ambulatorium i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, om de har lyst til at indgå i vores forskningsdatabase med deres profiloplysninger. Det siger 80 procent ja til! Professor og forskningsleder i Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense, Niels Bilenberg, konstaterer, at det er mere, end han havde turdet håbe på forud for etableringen af det nye Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser, Syddanmark forkortet FOCUS. Niels Bilenberg opfatter den ligeledes nyetablerede database som et vigtigt fundament for fremtidens forskning i udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. Den støt voksende datamængde vil med tiden gøre det nemmere at indkredse kliniske kohorter og lette jagten på de biologiske, miljømæssige og neuropsykologiske årsager til, at udviklingsforstyrrelser opstår. Hvordan bygger vi bro imellem psykiatriens og kommunernes indsats for at hjælpe unge med ADHD og autismediagnoser videre i livet, efter at vi har færdigbehandlet dem? Det, synes jeg, er noget af det vigtigste, vi beskæftiger os med lige nu. Niels Bilenberg, professor, overlæge, ph.d. og forskningsleder i FOCUS-Centret Lige nu er vi stadig ved at løbe det hele i gang. Alting tager tid, så der er ikke så meget konkret forskning i gang endnu i FOCUS-regi, siger Niels Bilenberg. Til gengæld er man nået langt med at få strukturen for det fremtidige samarbejde på plads imellem klinikerne i Børne og Ungepsykiatrien og forskerne i FOCUS-Centret, som rent fysisk befinder sig under samme tag i Odense, Vi har længe haft et ønske om at få forskningen og klinikken til at hænge bedre sammen, fordi det er til gavn for alle parter, siger han. Niels Bilenberg er klar over, at man andre steder i sundhedsvæsenet har haft den form for samarbejde i årevis i tværgående, kliniske forskningscentre, og han erkender, at psykiatrien har haltet bagefter, hvad det angår. Muligvis ud fra en velment behandlerintention om at beskytte psykisk syge patienter mod påtrængende forskerspørgsmål. Jeg tror bare ikke, vi har været klar til det før nu i psykiatrien, og særligt ikke i børne og ungepsykiatrien. Tiden skulle først være moden, siger Niels Bilenberg. Det er den så nu, hvor hele det psykiske område arbejder bevidst henimod en aftabuisering. Som Niels Bilenberg ser det, kan det måske være en årsag til, at behandlernes beskyttertrang i forhold til patienterne også er på retur. Jeg tror, vi på mange måder sammenligner os mere med somatikken i dag, end vi gjorde for nogle år tilbage, siger han og mener, at det er en positiv udvikling, der også afspejler, at tankegangen indenfor psykiatrien er blevet mere evidensbaseret. I Danmark har vi ikke bidraget særligt meget til at skaffe evidens for den behandling, der foregår, særligt ikke i børne og ungepsy-

27 25 kiatrien, der har hvilet meget på individuel beslutningstagning hos hver enkelt behandler, siger Niels Bilenberg, der håber, at den tid snart er forbi. Det kliniske arbejde skal hvile på en solid evidens og ikke på synsninger, som han siger. Niels Bilenberg understreger, at det også vil være til gavn for den fortsatte afstigmatisering, hvis evidenstankegangen vinder stærkere frem i den psykiatriske behandling, og solid evidens er lige præcis, hvad FOCUS-centret også er sat i verden for at tilvejebringe. Foruden ny indsigt. Vi har stadig kun brudstykker af viden om, hvordan neurologiske udviklingsforstyrrelser opstår. Vi ved, at noget er genetisk og at noget skyldes samspillet imellem arv og miljø. Men hvordan kan det for eksempel være, at nogle børn og unge, der er disponerede for ADHD, ikke udvikler det, imens andre gør, spørger Niels Bilenberg, der glæder sig til at skaffe flere brikker til det store puslespil om forståelsen af psykopatologi. FOCUS FOCUS ER ET NYT FORSK- NINGSCENTER ETABLERET I PSYKIATRIHOSPITALET I REGION SYDDANMARK I NAVNET ER EN FORKORTELSE FOR FORSKNINGS CENTER FOR UDVIKLINGSFORSTYRREL- SER, SYDDANMARK. Det nye center befinder sig rent fysisk på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense med Niels Bilenberg som forskningsleder. Målgruppen er børn, unge og voksne med neurobiologiske udviklingsforstyrrelser: ADHD, autisme, tics og psykoser. Centret har fire overordnede mål 1) At reducere forekomsten af udviklingsforstyrrelser via epidemiologisk forskning på basis af Odense Børne kohorte og andre kohorter 2) At søge forklaringer på hvordan arv og miljø hænger sammen, når udviklingsforstyrrelse og psykisk sygdom opstår i barndommen 3) At udføre kliniske studier, der kan bidrage til at forbedre behandlingen 4) At arbejde for en mere effektiv sammenhæng i patientbehandlingen på tværs af sektorer.

28 26 Stine Kamionka

29 27 Brobyggeren Tidligere har cand.merc. Stine Kamionka været med til at udvikle og etablere den tværsektorielle behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge, som blev udrullet til hele Region Syddanmark i Nu arbejder hun på at copypaste modellen til ADHD-området som led i et kommende forskningsprojekt i det nye FOCUS-Center Det farligste sted at befinde sig i det danske sundhedsvæsen er i overgangene. Det har adskillige undersøgelser vist, ligesom det gang på gang er blevet bekræftet i patienttilfredshedsundersøgelser, at sammenhæng imellem sektorerne er noget af det, der efterlyses allermest. Således også i psykiatrien. Samtidig har der bredt sig en erkendelse i psykiatrien af, at eftersom det er i kommunerne, patienterne lever størstedelen af deres liv, og de kun kortvarigt befinder sig i vores regi, så må vores opgave også være at sikre, at de kommer godt videre, siger Stine Kamionka, der er ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark i henholdsvis Center for Selvmordsforebyggelse og Center for ADHD. På samme måde som den såkaldte behandlingskæde sikrer kvalificeret opfølgning i kommunen, når et ungt selvmordstruet menneske udskrives fra en somatisk sygehusafdeling eller fra en psykiatrisk afdeling, skal der derfor etableres en behandlingskæde på ADHDområdet. Faktisk er jeg og mine kolleger i ADHD-Centret i gang med at lave en copypaste til ADHD-området, siger Stine Kamionka og forklarer, at det handler om helt lavpraktisk at gøre telefonnumre og navne på kontaktpersoner tilgængelige på tværs af sektorer, at afklare ansvarsområder samt at forpligte hinanden på overholdelse af de vedtagne, organisatoriske rutiner i en treenighed, hvor patienten selv også indgår. Det lyder jo ret simpelt. Men udfordringen er at sikre, at det rent faktisk sker i en travl hverdag, siger hun. Stine Kamionka oplyser, at behandlingskæden foreløbig etableres som et pilotforsøg i tre kommuner i Region Syddanmark i løbet af foråret Nemlig i Aabenraa, Assens og Odense. Derefter håber hun at kunne gennemføre et forskningsprojekt, der skal afklare, hvilken effekt, det har at sikre overgangene på denne facon. Forskningsmæssigt er det et jomfrueligt emne. Der er forsket enormt meget i behandlingseffekt, men ikke i effekten af at skabe bedre sammenhæng imellem sektorerne, siger hun og tilføjer: Det håber jeg så kan blive min niche.

30 28 Alex Kappel Kørup SÆTTER TROEN PÅ FORMEL I HÅB OM AT BRYDE DOGMER HAR BEHANDLERENS PERSONLIGE VÆRDIER OG FORHOLD TIL RELIGION BETYDNING FOR LÆGE-PATIENT-RELATIONEN, OG ER BETYDNINGEN STØRRE, JO MERE TROENDE ELLER ATEISTISK, LÆGEN ER? DET ER CAND.MED ALEX KAPPEL KØRUP I GANG MED AT FINDE UD AF I ET INTERNATIONALT KOMPARATIVT PH.D-STUDIE SAMTIDIG MED, AT HAN VIDEREUDDANNER SIG TIL SPECIALLÆGE I PSYKIATRI. I FORVEJEN ER HAN EN ERFAREN DATAMATIKER, DER TALER FLYDENDE KODESPROG, HAN ER VILD MED AT MØDE PATIENTER OG DESUDEN ER HAN ATEIST.

31 29

32 30 Alex Kappel Kørup HAN VED GODT SELV, at han ikke er helt normal. Måske endda den eneste mediciner i hele Danmark, der har en karriere som systemudvikler bag sig og helt sikkert en af få, der overkommer at kombinere et ph.d.-studie med en igangværende speciallægeuddannelse i psykiatri sådan på fifty/fifty-basis. Kan man overhovedet det? Og kan man forske i religionens betydning for behandler-patient relationen, når man selv er ateist? 38-årige Alex Kappel Kørup kan. Muligvis fordi han helt grundlæggende nyder at nørde med kodesprog lige så meget, som han elsker den direkte patientkontakt på Psykiatrisk Afdeling Odense, hvor han arbejder lige for tiden. Formentlig også fordi udfordringen med at søge svar og bringe orden i kaos altid har trigget ham. Uanset om det handler om at bruge to måneder på at gøre en rodekasse af datafiler fra hele verden sammenlignelige i en global pool af data, eller at få ny medicinsk viden til lægge sig pænt tilrette på de korrekte hylder i hukommelsen. For mig er det simpelthen ren luksus at få lov at fordybe mig i detaljer og at udrede sammenhænge, siger han og tilføjer: Jeg er også forud for min tidsplan i forhold til min ph.d. Jeg tror sgu heller ikke, det er helt normalt. Alex Kappel Kørup forklarer, at det emne, han har valgt at fordybe sig i, ellers tit vækker undren blandt kolleger. Jeg tror, folk tænker; hvorfor dog forske i noget så diffust som religioners indflydelse på behandlerpatient relationen, når der nu er så meget andet, vi stadig ikke ved nok om i psykiatrien, siger han. For ham giver det imidlertid god mening, for hvis der er noget, Alex Kappel Kørup tror på, er det relationers betydning. I særdeleshed i mødet mellem læge og patient. Relationer er vigtige. Det ser vi i klinikken i hverdagen, og jo mere bevidste vi er som behandlere om, hvad vi selv bringer med ind i relationen, jo bedre. Ved at sætte videnskabeligt fokus på dette ømtålelige emne håber Alex Kappel Kørup, at han kan stille spørgsmålstegn ved lægers gængse ideal om objektivitet, der måske ikke behøver være en naturlov. Lægefaget er gennemsyret af, at man ikke må have holdninger; at man skal være neutral som fagperson. Men jeg tænker nu sagtens, man kan være en værdiladet person og en god læge samtidig, siger han. Under alle omstændigheder skinner de personlige værdier ofte igennem, selv om man prøver at pakke dem væk i mødet med patienten. Som fagpersoner er vi ikke glade for at italesætte, at vi har holdninger. Det er et meget tabubelagt emne, men jeg vil gerne være med til at åbne op for en snak, der måske kan rokke lidt ved idealet om neutralitet. Hvis Alex Kappel Kørups forskning viser, at lægens tro eller ateisme påvirker behandlingen i en ikke ubetydelig grad, tænker han, at

33 31 man bør overveje, om patienter har ret til at vide, at denne påvirkning finder sted, således at kristne patienter fx får mulighed for at vælge kristne læger, og muslimer muslimske læger. Det er rent spekulativt, jeg nævner det, understreger han, men eftersom sagen endnu ikke er undersøgt, kan man heller ikke afvise en gunstig effekt af, at læge og patient er på værdimæssig bølgelængde. Alex Kappel Kørup afviser derimod klart, at hans personlige holdning som ateist skulle diskvalificere ham til at forske i religiøse emner. Jeg ikke bare anerkender, men har også stor respekt for, at mange mennesker har behov for at tro på noget religiøst. Det er det, jeg forholder mig til, siger han. Køen på Køge bugt motorvejen ØNSKET om at læse medicin opstod første gang, da Alex Kappel Kørup var 18 år, men da han fandt vejen fra Nykøbing Falster til Københavns Universitet alt for uoverskuelig, besluttede han sig for at blive datamatiker i stedet. Så behøvede han ikke at flytte. Derefter arbejdede han som systemudvikler og programmør i fem år, indtil bilkøerne på Køgemotorvejen blev ham for meget. Jeg arbejdede på Nordsjælland dengang og levede stort set i en bil og foran en skræm. Det var ikke særligt givende, så jeg ringede hjem en dag på turen fra arbejde sagde: Nu gør jeg det! Det eneste sted, det kunne lade sig gøre at være husejer og studerende på samme tid, var på Fyn. Så jeg startede på medicinstudiet i Odense og flyttede ind i et stråtækt hus på Vestfyn sammen med min familie, fortæller Alex Kappel Kørup, der er far til tre børn. På den måde blev han cand.med., og i dag er han så også ph.d.-studerende på deltid ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet sideløbende med, at han er ved at videreuddanne sig som speciallæge i psykiatri, p.t. tilknyttet Odense Psykiatriske Afdeling. Alex Kappel Kørup forventer at være færdiguddannet psykiater i 2021, og at hans ph.d.-studie afsluttes i 2023.

34 32 Alex Kappel Kørup INDFLYDELSE AF LÆGERS RELIGIØSE TRO, SPIRITUALITET ELLER ATEISME I LÆGE- PATIENT-RELATIONEN ET INTERNATIONALT KOMPARATIVT STUDIE. er titlen på Alex Kappel Kørups ph.d.-studie, som professor Niels Chr. Hvidt er hovedvejleder på. Omdrejningspunktet... for Alex Kappel Kørups forskning er det internationale samarbejde i NERSH Network for Research on Spirituality and Health. Her samles data fra 14 tidligere survey-undersøgelser i 10 forskellige lande fordelt på seks kontinenter i data pool, som Alex Kappel Kørup har udviklet og programmeret. Graden af religiøsitet og spiritualitet måles hos de sundhedsprofessionelle i NERSH-data pool en ud fra forskellige karakteristika. Data pool en gør det muligt at lave globale analyser af, hvordan sundheds-professionelles arbejde påvirkes af deres religiøse overbevisninger og værdier, samt at udpege nationale og regionale forskelle. Knapt 6000 læger og sygeplejersker m.fl. fra 10 forskellige lande fordelt på seks kontinenter har leveret indhold til data pool en via spørgeskemaer. Det undersøges nu... om lægers villighed til at tale med patienter om religiøse og spirituelle emner afspejler deres egen grad af religiøsitet.... om det holder stik i en større statistisk mængde, at psykiatere er mindre religiøse end læger med andre specialer, og de på trods heraf er mere åbne for at diskutere religiøse emner med deres patienter.... om der er en sammenhæng mellem graden af religiøsitet hos læger og måden kontroversielle medicinske emner håndteres på.... om religiøst funderede læger er mere villige til at tilbageholde tilgængelige behandlingsformer af religiøse/moralske årsager og om de er mindre tilbøjelige til at henvise til læger med andre grundlæggende værdier.

35 Alex kappel Kørups ph.d. er finansieret af Psykiatriens Forskningsfond og med et stipendiat fra Syddansk Universitet. 33

36 Kim Mathiasen NØRDER MED ELITEN HVAD DET BETYDER AT BLIVE ANERKENDT SOM ÅRETS FORSKERTALENT? CAND. PSYCH. OG PH.D.-STUDERENDE VED TELEPSYKIATRISK CENTER, KIM MATHIASEN, MENER AT DET I HVERT FALD HAR STATUERET, AT FORSKNINGEN I TELEPSYKIATRI FAKTISK ER EN TING. ALTSÅ ET ÆGTE FORSKNINGSFELT OG IKKE SÅDAN EN LIDT FLUFFY FRITIDSFORNØJELSE, SOM DA HAN STARTEDE MED AT INTERESSERE SIG FOR OMRÅDET I 2006.

37

38 36 Kim Mathiasen PERSONLIGT har han troet på idéen med telepsykiatrisk behandling hele vejen igennem. Lige siden han startede med at interessere sig for feltet som nyuddannet psykolog midt i 00 erne; på et tidspunkt, hvor erkendelsen af, at telemedicin ville blive det nye sort i sundhedsvæsenet, ikke helt havde ramt det store flertal. Der var nok mange, der syntes, det lød sådan lidt fluffy, siger han og efterligner den reaktion, han tit mødte dengang på sin midtjyske hjemegn, når han fortalte om, hvad han lavede: Arrh, ka det nu å passe? Kim Mathiasen griner. Ikke hånligt, selv om det jo var ham, der fik ret. Bare hjerteligt, fordi historien også er lidt sjov. I dag er den syddanske model for telepsykiatrisk behandling af angst og depression nemlig blevet udbredt til alle landets regioner i en to-årig forsøgsperiode. Den samme ordning har borgerne i Region Syddanmark haft adgang til via nettet siden 2014, og det er de gode resultater herfra, man nu håber at kunne høste i resten af landet. Manden, der har udviklet og opbygget det såkaldte ikat-program, som systemet består af, er, som mange allerede vil vide, selvfølgelig den skæggede psykolog fra Telepsykiatrisk Center i Odense, Kim Mathiasen. At få systemet rullet ud i hele Region Syddanmark var et kæmpestort skridt for fire år siden, og nu rykker vi så fra 1. division og op i eliten hvad tilgængelighed angår, siger han. Det er det sidste, der interesserer Kim Mathiasen: at øge tilgængeligheden. Fordi han ved, hvor mange mennesker, der går rundt med ubehandlet angst og depression. Der er rigtig mange mennesker, som er syge, men som aldrig får den hjælp, de har behov for. Det er en meget stor byrde både for den enkelte og for samfundsøkonomien, påpeger han. Det var derfor, Kim Mathiasen i sin tid kastede sig over udviklingen af den internetbaserede kognitive adfærdsterapi (ikat). Fordi det bare er en logisk ting i det mest digitaliserede land i EU, mener han. Derfor ærgrer det ham også lidt, at udviklingen af telepsykiatrien stadig foregår lidt på nørdeplan, som han kalder det. Vi er nødt til at få en større masse til feltet for at få mere tempo på udviklingen. Det er altså ikke nok, at vi sidder en mennesker i landet og forsker i de her ting.

39 37 Kim Mathiasen forventer at afslutte sit ph.d-studie i august 2018: in- CREMENTAL Increasing access to evidence based psychotherapy to improve mental health through the use of internet interventions. For netop at få mere tempo på prioriterer Kim Mathiasen selv det internationale samarbejde højt og deltager for tiden i tre forskningsprojekter på EU-plan. Blandt andet Blended Care-projektet, hvor han undersøger den kliniske effekt af en ny behandlingsprotokol, han har udviklet, som består af lige dele sessioner ved fremmøde og online behandlingsmoduler. Et andet europæisk samarbejdsprojekt er ImplementAll, som ni lande deltager i. Det handler om at effektivisere implementeringen af ny viden. Der er jo ingen grund til, at vi skal sidde i Danmark, Holland og England og opfinde hver vores dybe tallerken i forhold til den mest effektive implementering, siger han. Sideløbende med, at han er i den afsluttende fase med sit eget *ph.d.-projekt, er han derfor i fuld gang med at afprøve et toolkit, der i sin grundform kan bruges til at effektivisere implementeringsprocessen i alle lande og i forskellige sammenhænge. Det er et vigtigt udviklingsfelt lige p.t., og igen er det Region Syddanmark, der går forrest, konstaterer han. Kim Mathiasen mener, det er et grundlæggende problem i forhold til at gøre ny behandling tilgængelig, og at ingen hidtil har knækket koden til implementeringsfasen. Det skulle man jo ellers tro var nemt, men det er det på ingen måde. Undersøgelser har vist, at det i gennemsnit tager 17 år at få ny viden implementeret 17 år! Det er jo helt vildt. Og det er heller ikke er nogen selvfølge, at ny viden overhovedet bliver taget i klinisk anvendelse, siger Kim Mathiasen. Derfor knokler han på med det også og er i øvrigt en stor fortaler for alt, hvad der hedder kliniknær forskning. Den dér udveksling, som vi alle sammen godt ved, er en god ting, den sker bare ikke, når vi som forskere og klinikere sidder i hver vores bygning. Vi er nødt til at arbejde tæt sammen i hverdagen, lyder hans opfordring.

40 38 Kim Mathiasen En sjælden blanding Jeg har nok været et mærkeligt barn, for jeg har altid villet være psykolog. Lige siden jeg gik i 7. klasse, og jeg ved simpelthen ikke hvorfor. Der er ingen psykologer i min familie eller noget. Men så fik jeg pludselig den idé, at jeg ville være svagstrømsingeniør, kom på HTX og fandt ud af, at det skulle jeg så ikke alligevel! Så gik jeg tilbage til plan A, og det er jo den der dobbeltinteresse for det tekniske og det humanistiske, der har ledt mig på sporet af det, jeg laver i dag. Nu er det blevet min klare profil, det som i virkeligheden lige såvel kunne have været en svaghed.

41 ÅRETS FORSKER - TALENT 2017 Psykolog og ph.d-studerende Kim Mathiasen har været nøgleperson i udviklingen af den internetbaserede behandling af patienter med angst og depression. DERFOR modtog han prisen som Årets forskertalent 2017 i Psykiatrien i Region Syddanmark i forbindelse med Psykiatriens Forskningsdag i Fredericia. Her begrundede lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen valget således: Vi kan takke Kim Mathiasen for, at Region Syddanmark i dag huser Danmarks første og eneste center for telepsykiatrisk behandling og forskning. Kim har været med til at bygge et helt nyt speciale og forskningsfelt op fra bunden, og det er i høj grad også på grund af hans store engagement, vedholdenhed og faglige kompetence, at Region Syddanmark er førende inden for den internetbaserede psykologbehandling. Psykiatriens Forskningsfond indstiftede talentprisen i Tidligere modtagere af prisen er klinisk psykolog og ph.d.-studerende Angelina Mellentin og sygeplejerske og ph.d-studerende Pernille Kemper Ellegaard.

42 40 Nuværende ph.d.-projekter Alex Kappel Kørup Cand. med., ph.d. studerende, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet Indflydelse af lægers religiøse tro, spiritualitet eller ateisme i lægepatient-relationen et internationalt komparativt studie Forventes afsluttet sptember 2023 Angelina Isabella Mellentin Cand. psych., ph.d. studerende, Enhed for Klinisk Alkoholforskning, Forskningsenheden for Psykiatri Odense Alcohol Cue Exposure: en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af eksponeringsbaseret efterbehandling af alkoholisme Forventes afsluttet primo 2018 Anne Marie Møller Cand. scient. san. publ., ph.d.-studerende, Telepsykiatrisk Forskningsenhed, Telepsykiatrisk Center Behandlere og ambulante patienter i psykiatriens oplevelser med videokonsultationer. Forventes afsluttet februar 2019 Anne-Sophie Schwarz Cand. polit., ph.d. studerende, Enheden for Klinisk Alkoholforskning Relay model for recruiting alcohol dependent patients in general hospitals A single-blind pragmatic randomised trial Forventes afsuttet december 2018 Bettina Fage-Larsen cand.med., ph.d. studerende, speciallæge, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Klinisk Institut ved Syddansk Universitet Prænatal pesticid eksponering og neuroudviklingsforstyrrelser hos førskole børn Forventes afsluttet april Beatriz Ponce de León Cand. psych. aut., ph.d. studerende, Forskningsenhed: Videnscenter for Psykotraumatologi ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet Personlighedsprofil af Danske veteraner/ soldater med PTSD en undersøgelse af komorbiditet med akse I og II forstyrrelser. Forventes afsluttet ultimo 2017 Christina Blanner Kristiansen Læge, ph.d.-studerende, Forskningsenheden for Psykiatri, Odense The widowhood affect adverse effects on mental and physical health when losing a spouse in old age Forventes afsluttet juli 2019 Ditte Hulgaard Læge, ph.d. studerende, Syddansk Universitet, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Børne- og Ungdomspsykiatrisk indsats til børn med funktionelle somatiske symptomer. Sygdomsforståelse og empowerment efter psykoedukation og familieterapeutisk intervention. Forventes afsluttet maj 2018

43 41 Ellen Boldrup Tingleff Cand. cur., ph.d. -studerende, Forsknings og Udviklingsenheden Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Reduction of mechanical restraint in forensic psychiatry Patient and relatives perceptions and perspectives on mechanical restraint in forensic psychiatry Forventes afsluttet oktober 2018 Gitte Munksgaard Sygeplejerske, cand. scient. san. (MHSc), ph.d studerende, Forskningsenheden V/ Psykiatrisk Afdeling Middelfart, IRS Violence and threats against forensic mental health staff Forensic healthcare workers perception of violence and threats against staff and subsequent impact on mental health care Forventes afsluttet februar 2020 Henriette Bruun Læge, ph.d. studerende, Institut for Regional Sundhedsforskning Aabenraa, Fokuseret Forskningsenhed Aabenraa Etik i sundhedsvæsnet en undersøgelse af etiske refleksionsgrupper Forventes afsluttet september 2018 Iben Gammelgaard Nielsen Læge, ph.d. studerende, Institut for Regional Sundhedsforskning, Aabenraa, Fokuseret Forskningsenhed Aabenraa Non-vocational effects of the individual placement and support intervention in Denmark framed in a recovery-model A mixed method Forventes afsluttet marts 2018 Jens Holmskov Kristoffersen Cand. med., ph.d. studerende, Forskningsenheden for Psykiatri, Odense A years follow up on 580 unipolar depressed patients with specific focus on suicide, cardiovascular diseses and diagnostic conversion to bipolar disorder Forventes afsluttet december 2018 Jette Asmussen Læge, ph.d. studerende, Forskningsenhed Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Regulationsvanskeligheder hos småbørn og udviklingen af psykiske forstyrrelser ved 5-6-års-alderen. Risiko og beskyttende faktorer for udvikling fra Regulationsforstyrrelse til ADHD belyst i en fødselskohorte. Forventes afsluttet juli 2020 Jingdong Ding Petersen MSc, Public Health, PHD student, Research Unit for General Practice, Department of Health Science; The Mental Health Services in the Region of Southern Denmark, Department of Mental Health, Kolding-Vejle, Denmark Dementia and Accidents Forventes afsluttet 2018 Kim Mathiasen Cand. psych. aut., ph.d.-studerende, Telepsykiatrisk Center, Research Unit for e-mental Health, Research Unit for Health Psychology incremental Increasing access to evidence based psychotherapy to improve mental health through the use of internet interventions Forventes afsluttet august 2018

44 42 Nuværende ph.d.-projekter Kirsten Katballe Johansen Cand. scient. san. publ., ph.d. studerende, Psykiatrisk Afdeling, Esbjerg, Open ved Syddansk Universitet Preventing coercion among psychiatric outpatients by Early Recognition Method Forventes afsluttet juli 2022 Lea Deichmann Nielsen Cand. cur, ph.d. studerende, Klinisk Institut, OPEN, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Mechanical Restraint Confounding, Risk, Alliance Score (MR-CRAS) og evaluering af dets målingsegenskaber blandt retspsykiatrisk sundhedspersonale Forventes afsluttet februar 2018 Lone Fisker Christiansen Cand. mag., ph.d.-studerende, Forskningsenheden Psykiatrisk Afdeling Esbjerg En undersøgelse af udfordringer i brugen af telemedicin hos ældre med depression. Collaborative care med brug af videokonferencer i interprofessional kommunikation og behandling. Forventes afsluttet oktober 2018 Lotte Kramer Schmidt Cand. med., Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) Factors Influencing the Effects of Therapy for Alcohol Use Disorders A Study of Duration, Quality of Treatment, and Research Assessments Forventes afsluttet februar 2019 Monika Pankiewicz Dulacz Læge, ph.d.-studerende, Fokuseret Forskningsenhed, Psykiatri, Sønderjylland og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet Prævalens af infektioner hos patienter med skizofreni Forventes afsluttet december 2018 Morad Kamand MSc, ph.d.-studerende, Psykiatrisk Forskningsenhed, Odense Studying autism spectrum disorder (ASD) using three-dimensional brain-organoids model derived from patient-specific induced pluripotent stem cells (ipscs). Forventes afsluttet december 2020 Morten Ellegaard Hell Cand. psych. aut., ph.d.-studerende, Enheden for Klinisk Alkoholforskning A randomized controlled study of patients matching themselves to treatment options: The Self-Match Study. Forventes afsluttet ultimo 2020 Pernille Darling Rasmussen Læge, ph.d.- stud., Klinisk Institut, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Tilknytning og resiliens hos forældre til børn med ADHD en faktor i prognosen? Forventes afsluttet primo 2018

45 43 Pernille Kempel Ellegaard Cand. scient. san. publ. og sygeplejerske, ph.d. studerende, Forskningsenheden Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, Region Syddanmark NACOS: Effekten af N-acetylcystein på de depressive symptomer hos patienter der lider af bipolar depression Et dobbelt blindet randomiseret placebo kontrolleret multicenter follow up studium. Forventes afsluttet primo 2018 Stig Helweg- Jørgensen Cand. psych. aut., Telepsykiatrisk Forskningsenhed & Syddansk Universitet The mdiary Study: Using smartphones for daily self-monitoring of skill use and outcome in dialectical behavior therapy with borderline personality disorder, a combined time-series and randomized controlled study Forventet afsluttet april 2020 Ricko Damberg Nissen Cand. mag. Religionsvidenskab & Antropologi, Forskningsenheden Psykiatrisk Afdeling Middelfart Psychiatry, Religion, and Spirituality: A study on how psychiatrists approach religious/spiritual topics in Danish psychiatric clinical practice. Forventes afsluttet april 2019 Simone Daugaard Hemmingsen Psykolog, ph.d.-studerende, Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense; Endokrinologisk Forskningsenhed, Klinisk Institut ved Syddansk Universitet, Odense Patient data Explorative Network (OPEN) The effect of intensive re-nutrition on cognition and mental health in patients with severe anorexia nervosa Forventes afsluttet september 2020

46 44 Ph.d.-afhandlinger forsvaret i 2017 Jakob Emiliussen Cand. psych. aut., ph.d. -studerende, Enheden for Klinisk Alkoholforskning Hvorfor får nogle mennesker over 60 år problemer med alkohol sent i livet? Hovedvejleder Prof. Kjeld Andersen Medvejleder Lektor Anette S. Nielsen Projektet blev forsvaret juni 2017 Jacob Frølich Cand. med., ph.d.-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark, OUH Afdeling M Vejleder René Klinkby Støving, Professor, specialeansvarlig overlæge, ph.d., Center for Spiseforstyrrelser, Ernæringsklinikken, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital, Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense Patient Data Explorative Network (OPEN). Knogletab ved spiseforstyrrelser Projektet blev forsvaret november 2017 Kristine Hæstrup Hindkjær Tarp Cand. mag. i antropologi, ph.d. studerende Enheden for Klinisk Alkoholforskning Hovedvejleder Anette Søgaard Nielsen, Lektor, ph.d., Enheden for Klinisk Alkoholbehandling Medvejleder Bent Nielsen, Professor, ph.d., Enheden for Klinisk Alkoholbehandling Videoconferencing-based Treatment of Alcohol Use Disorders Projektet blev forsvaret august 2017 Maria Brink læge, ph.d.-studerende, Forskningsenheden, Psykiatrisk afdeling Odense, Klinisk Institut ved Syddansk Universitet Vejleder Prof. Kjeld Andersen Medvejleder Prof. Anders Green Skizofreni på livstid et register og interview studie blandt ældre med mangeårig skizofreni. Godkendt til ph.d. forsvar som afholdes d. 13. december Sengül Sari MSc, ph.d. studerende, Enheden for Klinisk Alkoholforskning og Institut for Psykologi Vejledere Kirsten Kaya Roessler, Prof. Dr. Randi Bilberg, MSc, ph.d. Exercise as adjunctive treatment for alcohol use disorder Potentials and challenges Projektet blev forsvaret maj 2017.

47 45 Postdoc-projekter Allan Hvolby Overlæge, ph.d. Børne og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Samarbejdspartnere Julie Werenberg Dreier, ph.d., postdoc, Department of Economics and Business Economics, Århus Universitet Søren Dalsgaard, Professor, MD, Department of Economics and Business Economics, Århus Universitet Benita Middleton M.D.Senior research Fellow, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Surrey,Guildford, England Christina Mohr-Jensen, ph.d., psykolog, Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri. Ålborg Sygehus Danielle Damhus, ph.d.-studerende, Psykolog, Forskningsenhed for Børneog Ungdomspsykiatri, Ålborg sygehus Melatonin Behandling af kroniske indsovningsproblemer hos børn og unge med ADHD og søvnproblemer Dette studie vil kunne bidrage til en større forståelse af de multikausale baggrunde for søvnproblemer hos børn og unge med psykiatriske problemstillinger, særligt ADHD. Det vil især give en øget viden om, hvornår anvendelse af melatonin er særligt indiceret og dermed kunne bidrage til en mere rationel anvendelse af dette præparat. Samtidigt vil studiet kunne bidrage til viden i forhold til, om det vil være rationelt at indføre melatoninmåling inden evt. opstart af behandling. Forventes afsluttet maj 2021 Aida Bikic Cand. psych., ph.d., adjunkt, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland og Institut for Regional Sundhedsforskning Circle of Security: tilknytningsbaseret forældretræning i børnepsykiatrien Samarbejdspartnere James F. Leckman, professor, MD, Ph.D., Yale School of Medicine, Yale University, New Haven, USA Anna Freud Center London & University College London James Swan, assistant professor, MD, Ph.D., Stony Brook University, USA Søren Dalsgaard, seniorforsker, MD, ph.d., Center for Registerforskning, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Organisationstræning for børn med ADHD Samarbejdspartnere Søren Dalsgaard, seniorforsker, MD, ph.d., Center for Registerforskning, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Denis Sukhodolsky, Yale University Mange børn med ADHD har fortsat vanskeligheder med organisering og planlægning på trods af medicinsk behandling. I et kontrolleret og randomiseret forsøg undersøges effekten af organisationstræning på organisationsevner, eksekutive funktioner og symptomer hos børn med ADHD. Behandlingen foregår i 10 gruppesessioner for børn i alderen 6-13 år og deres forældre i Børne- og Ungdomspsykiatrien Sydjylland. Forventes afsluttet december 2019 Cathriona Cantio Cand. psych. ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri Odense PLAI Psykiatrisk Live Animotion Intervention Samarbejdspartnere Niels Bilenberg, professor, BOU- Odense PLAI er en legende telepsykiatrisk intervention, hvor førskolebørn med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) kan interagere med en levende tegnefilmsfigur på computeren derhjemme. Figuren styres af en psykolog, som kan se barnet gennem et webkamera, og over internettet kan de tale direkte sammen uden forsinkelse. Afsluttes i ultimo 2018

48 46 Postdoc-projekter Theory of Mind vanskeligheder hos unge med autisme spektrum forstyrrelser. Samarbejdspartnere Niels Bilenberg, professor BOU-Odense Dr. Sarah White, Institute of Cognitive Neuroscience, University College London Jens Richardt Møllegaard Jepsen, ph.d., Psykiatrisk center, Bispebjerg Mange personer med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) har vanskeligt ved at gennemskue, hvad andre mennesker tænker og føler (Theory of Mind). Alligevel er mennesker med højtfungerende ASF ofte i stand til at klare test indenfor dette område på samme niveau som mennesker uden ASF. Formålet er derfor at undersøge, om personer med ASF har vanskeligt ved Theory of Mind på et førbevidst plan, bl.a. gennem eyetracking-målinger og nyudviklede tests. Forventes afsluttet i november 2019 Kirstine Agnete Davidsen Cand. psych., ph.d., adjunkt ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet og Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense. Samarbejdspartner Susanne Harder, cand. psych., ph.d., lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Andrew Gumley, professor ved Institute of Mental Health and Wellbeing, University of Glasgow, Skotland Erik Simonsen, professor ved Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien i Region Sjælland Wellbeing And Resilience: Mechansims of transmission of health and risk in parents with complex mental health problems and their offspring (the WARM Study). Projektet ønsker at undersøge forhold, som kan medvirke til hhv. en sund og risikabel udvikling. Vi følger børnene fra fødslen, og indtil de er 1 år. Vi har primært fokus på tilknytning, stresssensitivitet og karakteristika ved forældrenes omsorg. Forventes afsluttet ultimo Samarbejdspartnere Anne Thorup, ph.d. og forskningslektor Kerstin von Plessen, professor (BUC og RHP) Merete Nordentoft, professor (RHP). Frequencies of birth complications, early medical diagnoses, pediatric hospitalization and mental health status among a population based cohort of infant offspring (age 0-6) born to parents with severe mental illness a Danish Register Study Projektet, som er et registerstudie, ønsker at belyse tidlige tegn på suboptimal udvikling og manglende trivsel hos børn af forældre med alvorlig psykisk lidelse. Særligt vil vi se på forekomsten af fødselskomplikationer samt somatiske og psykiatriske lidelser i alderen 0-6 år, sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Forventes afsluttet ultimo Laura Al-Dakhiel Winkler Cand. med., ph.d. studerende, læge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Center for Spiseforstyrrelser, Endokrinologisk Afdeling, OUH Samarbejdspartnere René Klinkby Støving, læge, professor, center for spiseforstyrrelser, afd. M, OUH Claire Gudex, læge, ph.d., klinisk Institut ved Syddansk Universitet Michael Einar Røder, dr. Med. Gentofte, Carol Adair, professor, psykolog, Calgary, Canada Mia Lichtenstein, lektor, psykolog, Syddansk Universitet Sidse Arnfred, læge, ph.d., Psykiatrien Region Sjælland QOLAN-DK: Validering af sygdomsspecifikt livkvalitetsskema til anorexia nervosa Formålet med projektet er at validere den danske oversættelse af et sygdomsspecifikt livskvalitetsskema til patienter med anorexia nervosa i to aldersgrupper (13-17 år & over 18 år) og at måle aldersspecifik livskvalitet i forskellige anorexia nervosa populationer og behandlingstilbud Forventes afsluttet slutning af 2018

49 47 Mirolyuba Ilieva Postdoc, Department of Psychiatry, Institute for Clinical Research, University of Southern Denmark Samarbejdspartnere Åsa Fex Svenningsen, Assoc. Prof., Department of Neurobiology research, Institute for Clinical Research, Syddansk Universitet Morad Kamand, Research assistant, Department of Psychiatry, Institute for Clinical RResearch, Syddansk Universitet Kiril Kolev, Erasmus Master student, Department of Psychiatry, Institute for Clinical Research, Syddansk Universitet/ Sofia University St. Kliment Ochridski Sheena Louise Forsberg, Medical student, Department of Psychiatry, Institute for Clinical Research, Syddansk Universitet Tanja Maria Sheldrick-Michel, Professor, Department of Psychiatry, Institute for Clinical Research, Syddansk Universitet Psychiatry in a dish: Patient s derived induced pluripotent stem cells and 3D brain organoids for modelling Autism spectrum disorders The aim of the project is to elucidate the mechanisms of Autism spectrum disorders (ASD) by creating a relevant 3dimensional (3d) in vitro model for autism on the basis of induced pluripotent stem cells, so called brain organoids ( mini-brain ). A bio-bank with cell lines (fibroblasts and induced pluripotent stem cells) derived from the Fynen autism patient cohort (Former Fyns amt, now, region of Southern Denmark) and healthy controls will be established. For this, a cutting-edge multidisciplinary approach for 3D neuronal culturing will be used to build a complex humanized in vitro platform for ASD. It has been demonstrated that organoids follow the in vivo timeline development, recreate the right complexity of the brain, and developmental stage, therefore, they serve as relevant and valuable model for a better understanding of neurodevelopment in general and specifically its. The successful implementation of the project will offer a new tool for high throughput screening of chemical compounds and move forward the development individualized drug treatment of ASD. Forventes afsluttet 2021 Sengül Sari MSc, ph.d., postdoc, Enheden for Klinisk Alkoholforskning og Institut for Psykologi Samarbejdspartnere Anette Søgaard Nielsen, ph.d., lektor, Enheden for Klinisk Alkoholforskning Barriers against treatment among alcohol dependent individuals in Denmark En kvalitativ undersøgelse af årsagerne til ikke at søge behandling hos mennesker med en alkoholafhængighed. Patienter på somatiske og psykiatriske sygehusafsnit screenes vha. AUDIT og dem der scorer 15 eller derover, som samtidig aldrig har været i alkoholbehandling, inviteres til at deltage i et interview. Det forventes at gennemføre omkring 15 interviews, som skal analyseres kvalitativt. Forventes afsluttet ultimo 2018

50 48 Psykiatriens forskningsdag STRØMPE- SOKKER OG STENALDERHJERNER

51 HVAD ER DEN NYESTE VIDEN I PSYKIATRIEN, OG HVORDAN BÆRER VI OS AD MED I FÆLLESSKAB AT BLIVE KLOGERE? DET VAR DER MASSER AF BUD PÅ 7. DECEMBER 2017 I FREDERICIA. 49

52 50 Psykiatriens forskningsdag DET VAR på bløde strømpesokker og med sårbar stemme at Dorthe Randi Schmidt fra Ribe tog ordet i det store auditorium i Fredericia, hvor Psykiatriens Forskningsdag 2017 fandt sted, og hendes fortælling om ti års kamp for at genvinde et meningsfuldt liv efter en lammende skizofrenidiagnose i 2008, gik rent ind hos tilhørerne. Lægen vidste formentlig ikke bedre, da han sagde, at skizofreni var en livslang lidelse, og at min eneste chance for at få et tåleligt liv var, at jeg passede min medicin. Men det han gjorde, var faktisk at tage håbet fra mig på baggrund af en viden, han troede, han havde. Dorthe Randi Schmidt påpegede, at fastfrosne sandheder er farlige at have som behandler. Sandheder, der ikke udfordres og som derfor risikerer at skabe falske fortællinger som i hendes tilfælde, hvor sygdommen blev præsenteret som uhelbredelig. Det farlige er, at fortællinger skaber forventninger, og forventninger skaber virkelighed, forklarede hun og priste sig lykkelig for, at hun efter nogen tid heldigvis fandt sin egen fortælling. Jeg fandt ud af, at man KAN blive rask, og jeg mødte et menneske, som hjalp mig til den helbredende indsigt, at psykosen var et forsvar. At jeg i virkeligheden var bange for mit eget følelsesliv. For mig var det afgørende at møde et menneske, som lyttede til min fortælling, så det vigtigste at forske i er for mig at se, hvad relationer betyder for behandlingsresultatet. Og så vil jeg i øvrigt bede jer alle sammen gå på opdagelse i jeres kliniske hverdag og finde ud af: hvilke sandheder, I måske selv trænger til at få udfordret, lød det. Dagens program rummede også et foredrag i den noget mere muntre ende af Peter Lund Madsen bedre kendt som Hjerne Madsen om udviklingen fra stenalderhjerne til nutidshjerne. Samt poster-præsentationer, workshops og en afsluttende plenumdebat, inden årets forskertalent blev kåret. Mere om det på side 38. Det var lidt angstprovokerende, men et fint forum at få lov at præsentere sin forskning i, sagde psykolog og ph.d-studerende Simone Hemmingsen efter at have redegjort for sine resultater i workshoppen KLASSISK FORSKNINGSFORMIDLING.

53 51 Dorthe Randi Schmidt gav et dybt indblik i, hvordan hun selv FANDT VEJEN UD af skizofreniens skygge, efter at have mødt muren hos behandlere, der troede, de kendte sandheden. Ph.d-studerende ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense, Ditte Hulgaard fortalte om sine kvalitative interviews med børn og unge og deres forældre om, hvordan det opleves at få SKRALDESPANDSDIAGNOSEN FUNKTIONELLE LIDELSER. Heidi Bøgholm og Birgitte Adanczky FRA ODENSE KOMMUNES REHABILITERINGSAFDELING syntes, at workshoppen med casefortællinger fra den kvalitative forsknings verden gav refleksioner om, hvad det gør ved én, når man ved, man er på tynd is som professionel behandler.

54 52 Prægraduat forskningsår-projekter Anja Friis Elliott Cand. stud. med., Psykiatrisk Forskningsenhed, Odense Hovedvejleder Professor, ph.d. Bent Nielsen Medvejleder Overlæge, ph.d. Abigail Sheldrick- Michel Kognitiv computer træning -en potentiel behandling til kognitive dysfunktion efter depression. Vedvarende kognitive dysfunktioner efter depression kan påvirke den fremtidige arbejdsevne og livskvalitet. Derfor evaluerer dette pilotstudie brugen af kognitiv computertræning hos patienter med endt depression i forhold til forbedring af kognitive funktioner og arbejdssituation. Projektet er afsluttet i 2017 Camilla Klastrup Læge, Center for Spiseforstyrrelser, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital, Psykiatrien i Region Syddanmark Vejledere René Klinkby Støving, overlæge lektor, ph.d., Center for Spiseforstyrrelser, Ernæringsklinikken, Endokrinologisk Afdeling M Jacob Frølich, læge, ph.d.-studerende, Center for Spiseforstyrrelser, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital, Psykiatrien i Region Syddanmark Laura Al-Dakhiel Winkler, læge, ph.d. studerende, Center for Spiseforstyrrelser, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital, Psykiatrien i Region Syddanmark Erik Christiansen, ph.d. cand. scient. oecon., Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet Odense Sult og mæthedsfølelse hos patienter med svær anorexia nervosa. Formålet med studiet er at afklare, om en visuel analog skala (VAS) måling kan detektere ændringer i sult og mæthedsfølelse hos patienter med svær anorexia nervosa. Desuden undersøges, om ændringer i appetit er relateret til psykofarmakologisk behandling, diagnostisk subtype, indlæggelsesvarighed og sygdomsvarighed. Afsluttet: januar 2017 Cecilie Kamuk Stud. med., Syddansk Universitet, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Vejledere Cathriona Cantio, cand. psych., ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Niels Bilenberg, Professor, forskningsleder, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Screening for Autism Spectrum Disorder in Toddlers Formålet er at validere spørgeskemaet CBCL 1½-5 på børn i 2-3 års alderen som screening for autisme spektrum forstyrrelse. Studiet tager udgangspunkt i Odense Børne Kohorte og vil selektere børn i risiko for autisme spektrum forstyrrelse via en 2 fasede screeningsprocedure. Projektet blev afsluttet primo 2017 Julie Eg Frøkjær Stud.med., Forskningsenheden Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Vejledere Rikke Thaarup Wesselhöft, postdoc, cand. med., Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Forskningsenheden Niels Bilenberg, professor, forskningsleder, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Forskningsenheden Guido Makransky, lektor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Ajla Dervisevic, cand. psych., Børneog Ungdomspsykiatri Odense, Forskningsenheden

55 53 Elizabeth J. Costello, PhD, Professor of Medical Psychology, Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Duke University A Validation Study of the Danish Version of the Mood and Feelings Questionnaire Med dette projekt ønsker vi at validere den danske udgave af The Mood and Feelings Questionnaire. Det er et amerikansk spørgeskema, der undersøger for depressive symptomer hos børn og unge. Projektet indeholder en klinisk gruppe og en baggrundsgruppe af danske børn og unge. Forventes afsluttet december 2017 Peter N. Schøler Prægraduat studerende, Enheden for Klinisk Alkoholforskning ved Syddansk Universitet Vejledere Anette Søgaard Nielsen, Associate professor, Unit of Clinical Alcohol Research, Clinical Institute ved Syddansk Universitet Kjeld Andersen, Professor, Overlæge, MSc., ph.d., Psykiatrisk Afdeling Odense Effect of short vs. long term treatment among elderly with relief/reward drinking habits Studiet analyserer, hvorvidt der er forskel i effekt mellem to behandlingsforløb ved personer over 60 år, grupperet efter deres alkoholindtagsvaner og efterfølgende randomiseret til to forskellige behandlingsstrategier. Studiet vil forsøge at belyse behandlingseffekten af hvert forløb i forhold til individernes alkoholvaner og undergruppering. Forventes afsluttet forår 2018 Signe Skafte Beck Clausen Cand. stud. med, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Vejleder Niels Bilenberg, overlæge professor, BOU Odense Associationen mellem prænatalt D-vitaminniveau og tidlige tegn på autismespektrumforstyrrelser Forventes afsluttet ultimo 2017 Stine Søndergård Prægraduat forskningsårsstuderende, stud. cand. scient. san. publ. Vejledere Elsebeth Stenager, overlæge, klinisk professor, Research Unit in Mental Health, Aabenraa, Institute for Regional Health Services, University of Southern Denmark, Denmark Henrik Bjarke Vægter, PhD, MSc Pain Management, Pain Research Group / Pain Center South, Department of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine, OUH Annette Erlangsen, seniorforsker, Research Unit in Mental Health, Aabenraa, Institute for Regional Health Services, University of Southern Denmark, Denmark Psykiatrisk komorbiditet og mortalitet hos kroniske smertepatienter Projektet er det første register-linkage projekt, der undersøger den psykiatriske komorbiditet og mortalitet hos kroniske smertepatienter. Afsluttet i januar 2017

56 54 Præ-ph.d.-projekter Anne Louise Winkler Pedersen MSc in Human Nutrition, Research, Dept. of Psychiatry Middelfart, Region of Southern Denmark. Vejledere Frederik A.Gildberg, Associate Professor, Ph.D., MScN, RN. CPS, Lecturer & Head of Research, Dept. of Psychiatry Middelfart, Region of Southern Denmark. Kjeld Andersen, Professor, Consultant of psychiatry, Ph.D., Dept. of Psychiatry Odense, Region of Southern Denmark. Peter Hjorth, Ph.D., MPH, RN. CPS, Institute of Regional Health Research, Faculty of Health Science, University of Southern Denmark. Post doc, Dept. of Psychiatry Vejle, Region of Southern Denmark. How to prevent the metabolic syndrome in Danish forensic psychiatric patients Investigating where the metabolic syndrome prevention should be implemented, which physical activity and dietary behaviours it should target, and which barriers, facilitators, and motivators to consider in the implementation Forekomsten af det metaboliske syndrom er højere blandt psykiatriske patienter end i den generelle befolkning. Det metaboliske syndrom har allerede opmærksomhed i det danske sundhedsvæsen, men der mangler viden om, hvordan forebyggelse af det metaboliske syndrom skal implementeres. Projektets formål er at skabe viden, som kan ligge til grund for fremtidige livsstilsinterventioner, som forebygger det metaboliske syndrom blandt retspsykiatriske patienter. Afsluttet februar 2017

57 55 Senior forsknings - projekter Bent Nielsen Professor, Bent Nielsen, Psykiatrisk afdeling, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Klinisk Institut ved Syddansk Universitet. Samarbejdspartner Anette Søgaard Nielsen, phd., lektor, projektdirektør Randi Bilberg, ph.d., adjunkt, Alkoholbehandlingen, Aabenraa og Odense, Odense Universitets Hospital afd. O, N og S, Aabenraa Sygehus afd. FAM, OPEN (Odense Patient data Explorative Network) Relay-study recruiting patients to treatment Formålet med projektet er at evaluere, om det er mest effektivt at lade alkoholfagligt personale eller det almindelige personale på hospitalsafdelingerne henvise alkoholafhængige patienter, der er indlagte på hospital, til efterfølgende kommunal ambulant behandling for deres afhængighed. Projektet er udformet som en enkelt blindet klinisk randomiseret kontrolleret undersøgelse omhandlende patienter indlagt på ortopædkirurgisk, neurologisk og mavetarm afdelingerne ved Odense Universitetshospital og akut modtagelsen på Aabenraa Sygehus. Deltagere er alle patienter (18+ år), der bliver indlagt på disse afdelinger, og som screenes positive for et alkoholoverforbrug eller afhængighed. Relay-studiet startede i oktober 2013 og den sidste patient blev inkluderet i undersøgelsen i juni Data vil blive analyseret indenfor de kommende år. Elsebeth Stenager overlæge, ph.d., professor Psykiatrisk Afdeling, Odense Annette Erlangsen seniorforsker, ph.d.. Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet/ Psykiatrien i Region Syddanmark Risk of suicide attempt and death by suicide in persons diagnosed physical diseases: a register-based cohort study of 67 specific diseases Various diseases have been related to a higher risk of suicidal behaviour. Many of these findings have not been confirmed in analysis adjusting for e.g. depression, other mental disorders, and physical co-morbidity, In order to thoroughly evaluate the risk of suicidal outcomes among patients with rare events, large data sets and long follow-up periods are essential; as one of the few countries in the world Danish register data offers these possibilities. The objective of the current study is to examine risk of suicide attempt as well as suicide among persons diagnosed one of 67 medical diseases in adjusted analysis. Afsluttet primo 2017 Frederik Alkier Gildberg Lektor i Retspsykiatri, ph.d., Center for Psykiatrisk Sygepleje og Sundhedsforskning (CPS), Institut for Regional Sundhedsforskning, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet ved Syddansk Universitet & Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Psykiatrien i Region Syddanmark Conflict management: Forensic mental health staff s perception of conflicts in everyday interactions between staff and forensic mental health inpatients ( : Delprojekt af projektet: Reduktion af tvang i retspsykiatrien) Der foreligger kun sparsom national forskning, der har fokus på at afdække, hvad der kendetegner det retspsykiatriske personales oplevelse af håndtering i konflikt og tvangssituationer samt den bagvedliggende forståelse af en sådan anvendelse i eksisterende daglig praksis. Dette kvalitative delprojekt har til hensigt at generere viden om konflikt og tvangsanvendelsespraksis mellem personale og retspsykiatriske patienter. Denne viden om kulturspecifikke forhold er nødvendig for at kunne udvikle hypoteser og interventionselementer til det efterfølgende studie(r). Forventes afsluttet 2017 The WAPS project: Workplace reported violence Associated with Psychiatric Staff Characteristics of self-reported workplace related violence and threats associated with mental health staff

58 56 Senior forsknings - projekter I følge nyeste opgørelser udsættes 20 % af alle sygeplejersker i en dansk psykiatrisk kontekst for arbejdsrelateret vold og trusler hvert år, og 67 % af samme gruppe oplever eller har oplevet kollegaer blive udsat for arbejdsrelaterede vold og trusler. Nuværende forskning er meget sparsom i forhold til, hvad der kendetegner de volds og trussels-udløsende situationer samt korrelationer mellem frekvens og/eller type af vold/trussel og variablerne; tvang, afsnitstype, personale uddannelse, anciennitet, typer af trussels-udløsende situationer, tidspunkt, alder og køn. Formålet med studiet er således at generer viden om, hvad der kendetegner psykiatrisk personales beskrivelse af volds og trussels situationer samt statistisk korrelation mellem frekvens og nævnte variable. Projektet udnytter data fra arbejdsulykke databaser fra psykiatrien i de fem regioner i Danmark, år; (Estimeret n= rapporter). Steering group Head of project Frederik Alkier Gildberg, Associate Professor, Lecturer in Forensic Mental Health, PhD, MScN, RN, Institute of Regional Health Research, Faculty of Health Science, University of Southern Denmark. Lecturer & Head of Research, Dept. of Psychiatry Middelfart, Region of Southern Denmark. Head of project Rikke Jørgensen, postdoc, Enhed for Psykiatrisk Forskning, Aalborg Psykiatrisk Hospital.Region of Northern Denmark Statistical consultant Jan Brink Valentin, Unit for Psychiatric Research, Aalborg University Hospital Psychiatry, Region of Northern Denmark Project coordinator Gitte Munksgaard, MScH, RN, Research, Dept. of Psychiatry Middelfart, Region of Southern Denmark. Partners Region Hovedstaden Postdoc Jacob Hvidhjelm, Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds og Sygeplejeforskning, Psykiatrisk Center Sct. Hans. Region Sjælland. MVU forskningsleder Lene Lauge Berring, Psykiatriledelsen/Psykiatrisk Forskningsenhed. Region Syddanmark. Region Midtjylland. Forskningssygeplejerske Mette Kragh, Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Risskov. Forventes afsluttet 2021 Kjeld Andersen Professor, MSc, ph.d.., Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Klinisk Institut ved Syddansk Universitet. Samarbejdspartnere Anette Søgaard Nielsen, ph.d., Lektor, Projektdirektør Randi Bilberg, ph.d., Adjunkt Alkoholbehandlingen, Århus, København og Odense OPEN (Odense Patient data Explorative Network) Professor, Michael Bogenschutz, New York, USA Professor, Gerhard Buehringer, Dresden, Tyskland Ass. Professor, ph.d, Theresa Moyers Ass. professor, ph.d.,barbara Braun, München, Tyskland Ass. professor, ph.d., Alyssa Forcehimes, New Mexico Ass. professor, ph.d., Silke Behrendt, Dresden, Tyskland Project manager, Christine Forcehimes, New Mexico

59 57 Motivational Enhancement Therapy and Community Reinforcement Approach for Treating Alcohol Problems in the Elderly (The Elderly Study) Projekt under RESCueH-programmet Formålet er at undersøge effekten af målrettet behandling til ældre alkoholafhængige patienter. Designet er en enkelt-blindet klinisk randomiseret kontrolleret undersøgelse, hvor det undersøges, om der er øget effekt af netværksforstærkende tiltag, tilpasset ældre, i kombination med motivationsøgende behandling, sammenlignet med motivationsøgende behandling alene. Undersøgelsen gennemføres ved alkoholambulatorierne i Odense, Århus og København, samt alkoholbehandlingsinstitutioner i Dresden og München (Tyskland) og Albuquerque (New Mexico, USA) Dataindsamling blev afsluttet i april 2017, og analyserne af data vil fortsætte i 2018 og Mia Beck Lichtenstein Lektor og psykolog (Telepsykiatrisk Center og Institut for Psykologi) EXEAT: EXercise addiction and EATing disorder app-based treatment. Samarbejdspartnere Cecilie Juul Hinze, psykolog (Telepsykiatrisk Center) René Støving, professor (Odense Universitetshospital) Robin Kok, adjunkt (Institut for Psykologi, Syddansk Universitet) Loa Clausen, lektor (Århus Universitet) Amalie Søgaard Nielsen, specialkonsulent (Telepsykiatrisk Center). A Psychometric Evaluation of the Automatic Thoughts Questionnaire (ATQ) in Danish Adolescents. Samarbejdspartnere Ajla Dervisevic, psykolog, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense Julie Eg stud. Med.,Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense Rhonda Wilson, lektor, Telepsykiatrisk Center, Odense Rikke Wesselhöft ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Odense. Automatiske negative tanker kan være tidlige tegn på depression. Projektet har til formål at validere en dansk version af et spørgeskema, der kan identificere negative tanker hos unge. Forventes afsluttet i 2017 Validation of the Bergen Work Addiction Scale in Danish and the association between work addiction and emotional stress Samarbejdspartnere Maiken Malkenes, stud. psych. (Institut for Psykologi) Cecilie Juul Hinze, psykolog (Telepsykiatrisk Center) Ståle Pallesen, professor (Institutt for samfunnspsykologi, Universitetet i Bergen) Projektet er opstået på baggrund af et nordisk samarbejde og er det første til at undersøge, hvordan vi kan måle arbejdsafhængighed i Danmark, og om arbejdsafhængige personer oplever flere stress-symptomer og dårligere livskvalitet. Forventes afsluttet i Projektets formål er at udvikle og evaluere effekten af et kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsforløb til spiseforstyrrelse og træningsafhængighed. Behandlingen er baseret på en app, hvorfra patienter kan få information om deres lidelse, få indsigt i deres tanker og følelser samt arbejde med at ændre uhensigtsmæssig adfærd. Behandlingen understøttes af ugentlige videosamtaler med en psykolog. Forventes afsluttet i 2021

60 58 Senior forsknings - projekter René Klinkby Støving Professor, specialeansvarlig overlæge, ph.d., Center for Spiseforstyrrelser, Ernæringsklinikken, Endokrinologisk Afd. M, Odense Universitetshospital, Psykiatrien i Region Syd, Odense Patient Data Explorative Network (OPEN). Samarbejdspartnere Oluf Borbye Pedersen, DMSCi, professor, direktør, Center for Basal Metabolisk Forskning, Københavns Universitet. Dusko Erlich, professor, ph.d. direktør ved Mikrobiologisk Genetiske Enhed, INRA Forskningscenter, Jouy-en-Josas, Paris, Frankrig. Tuulia Hyötyläinen, professor, ph.d., Örebro Universitet, Örebro, Sverige Gry Kjærsdam Telléus, cand. psych. ph.d.., Enheden for Psykiatrisk Forskning, Aalborg Universitets Hospital. Loa Clausen, cand. psych. ph.d., Børneog Ungdomspsykiatrisk enhed, Aarhus Universitets Hospital. Genetisk profil af tarmbakterier ved anorexia nervosa Forskningen har igennem de seneste år vist, at tarmbakterier producerer mange forskellige stoffer, der på forskellige måder påvirker stofskiftet, og som kan have betydning for udviklingen af forskellige sygdomme. Muligvis produceres signalstoffer, der påvirker funktioner i hjernen, bl.a. følelser og appetit. Der foretages tværsnitsundersøgelse af 75 kvinder med anorexia nervosa og 75 aldersmatchede raske normalvægtige kvinder. Ved analysen kortlægges tarmbakteriernes gener med den nyeste teknologi. Derudover analyseres morgenurin og blodprøver for mulige genprodukter fra tarmbakterier og for hormoner af betydning for stofskiftet. Forventes afsluttet: 2019 Spiseforstyrrelser i Danmark: Incidens og behandlingsmønstre fra 1995 til 2015 Samarbejdspartnere Laura Al-Dakhiel Winkler, læge, ph.d., Psykiatrien i Region Syddanmark og Børne- og Ungdomspsykiatri Odense. Loa Clausen, cand. psych. ph.d., Børneog Ungdomspsykiatrisk enhed, Aarhus Universitets Hospital. Michael Ejnar Røder, DMSc, specialeansvarlig overlæge, Center for Diabetes Forskning, Gentofte Hospital. Langvarige (i de sværeste tilfælde, årelange) indlæggelser af patienter med spiseforstyrrelser har i sig selv negative konsekvenser. Ud over beslaglæggelsen af ressourcer i Sundhedsvæsenet medfører indlæggelserne indgriben i patientens hverdag med tab af sociale netværk og kompetencer. Derfor er der generelt konsensus om, at spiseforstyrrelser så vidt muligt skal behandles ambulant. I dette studie foretages en national kortlægning og en analyse af incidensen og behandlingsaktiviteten for de enkelte spiseforstyrrelser fra 1995 til Forventes afsluttet: 2020

61 59 Niels Bilenberg Professor, overlæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatriske Forskningsenhed, Odense Projektledere Ulla Skov Jørgensen, ledende overlæge Lene Granhøj, oversygeplejerske Niels Bilenberg Styregruppen Anders Meinert Pedersen, Lægefaglig direktør for sygehusledelsen (Formand) Ulla Skov Jørgensen, Afdelingsledelsen (næstformand) Niels Bilenberg, professor og forskningsleder Dorthe Petersen, overlæge Stine Kamionka, projektkoordinator Lene Buchvardt, repræsentant fra ADHD-foreningen Trine Zier Bro, funktionsleder Kirsten Ohm Kyvik, institutleder, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Heidi Thamestrup, repræsentant for Autisme-foreningen Tina Ravn, forskningssekretær Forskningscenter for udviklingsforstyrrelser Syddanmark (FOCUS) FOCUS vil generere viden om udviklingspsykopatologi i kraft af forskning på fire hovedområder: 1) epidemiologi (kohorter, registre) 2) ætiologisk forskning (neuroscience og miljø) 3) interventionsforskning (kliniske forsøg ( trials )) 4) rehabilitering (sektorsamarbejde) Alle børn og unge og deres familier, som bliver henvist til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, tilbydes inklusion. Forventes afsluttet 31. december 2018 Advisoryboard Hans Christoph Steinhausen, Prof. Emeritus, Zürich, Berlin Sven Bölte, prof. KIND, Karolinska Inst., Stockholm André Sourander, prof. CAP, Turku, Finland Sophia Frangou, prof. Mount Sinai, NY (BRIDGE) Marian Bakermans-Kranenburg, Prof. of Neurobiological and Environmental Determinants of Parenting and Child Development, Leiden University, Holland Nick Goodwin, Prof. International foundation for Integrated Care, London

62 60 Øvrige projekter Aida Bikic Cand.psych., ph.d., adjunkt, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland og Institut for Regional Sundhedsforskning, VED SYDDANSK UNIVER- SITET Åben dialog i Region Syddanmark II Hvordan er åben dialog associeret med brug af sundhedsydelser og sociale ydelser? Samarbejdspartnere Elise Kragh Jacobsen. MHSc. Psykiatrisk Afdeling Odense; Region Syddanmark. Annette Erlangsen, ph.d., seniorforsker, forskningsleder, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse Forskningsheden, Psykiatrisk Center København adjungeret lektor på Institut for Regional Sundhedsforskning Klaus Müller-Nielsen, ledende overlæge, MPH, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland. Jørgen Aagaard, professor med særlige opgaver, overlæge, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Klinisk Institut, Psykiatrien Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien i Region Midt. Niels Buus, professor MNSc, PhD, St. Vincent s Chair of Mental Health Nursing. The Centre for Family-Based Mental Health Care. Faculty of Nursing and Midwifery, Sydney University. St. Vincent s Private Hospital Sydney & St. Vincent s Hospital Sydney. Formålet med denne registerbaserede undersøgelse er at undersøge, om der er et lavere forbrug af sundhedsydelser og sociale ydelser blandt den gruppe patienter, der har modtaget Åben Dialog, end en lignende gruppe patienter, der ikke har. Det er den største studiepopulation (n=503) i Åben Dialog-litteraturen indtil videre. Det er børn og unge fra fire Syddanske kommuner (Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa), der har modtaget åben dialog i forbindelse med en krise. Forventes afsluttet juli 2018 Åben dialog i Region Syddanmark I Konversationsanalyse af dialogiske netværksmøder til familier med krise og konflikt Samarbejdspartnere Camilla Rossen, ph.d., Psykiatrisk Ambulatorium Svendborg; Region Syddanmark. Klaus Müller-Nielsen, ledende overlæge, MPH. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Aabenraa-Kolding. Jørgen Aagaard, professor med særlige opgaver, overlæge, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Klinisk Institut, Psykiatrien Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien i Region Midt. Niels Buus, professor MNSc, Ph.D. St. Vincent s Chair of Mental Health Nursing. The Centre for Family-Based Mental Health Care. Faculty of Nursing and Midwifery, Sydney University. St. Vincent s Private Hospital Sydney & St. Vincent s Hospital Sydney. Åben dialog er en lovende, men underudforsket psykosocial intervention, som er i fuld overensstemmelse med basale principper for social inklusion, brugerinddragelse og recovery. Der findes kun meget få kommunikationsanalyser af Åben Dialog, og formålet med dette projekt er at undersøge karakteren af samtaleterapeutiske virkemidler i Åben Dialog psykoterapi givet til familier med krise og konflikt. Der laves videooptagelser af dialogiske netværksmøder ved Psykiatrisk Afdeling Svendborg. Optagelserne studeres ved hjælp af konversationsanalyse, som er en meget detaljeret metode til at studere, hvordan mennesker skaber mening i deres direkte observerbare interaktioner med hinanden. Forventes afsluttet december 2018

63 61 Allan Hvolby Overlæge, ph.d. Børne- og Ungdomspsykiatri, Sydjylland Samarbejdspartnere Claudia Drechsler Christensen, Overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Esbjerg Karlos Maruri, Familieterapeut, Klinisk Hypnoseterapeut, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Esbjerg Dorte Faaborg Jensen, kognitiv terapeut, Klinisk Hypnoseterapeut, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland, Esbjerg Klinisk hypnose ved angstlidelser hos børn og unge et supplement til behandling? pilotstudie Formålet med dette studie er at undersøge effekten af klinisk hypnose som additiv behandling til kognitiv terapi i en gruppe børn og unge i alderen 6-19 år, henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling for angstrelaterede symptomer. Klinisk hypnose synes at være en kost-effektiv behandlingsmetode, der kan være et godt supplement til almindelig kendte og anvendte behandlinger, inkl. anvendelse af medicin. Såfremt dette studie kan vise effekt af behandlingen hos børn og unge, kan denne evt. erstatte medicinsk behandling, hvor kognitive behandlingsmetoder ikke viser sig tilstrækkelig. Forventes afsluttet juni 2018 Charlotte Andersen Gæsteforsker ved Syddansk Universitet og tilknyttet den Fokuserede Forskningsenhed i Aabenraa, forskningsergoterapeut, Lokalpsykiatrien i Aabenraa Vejleder Professor Elsebeth Stenager Sanseprofiler til unge psykisk sårbare Pilotprojekt til unge mellem år der har fået lavet en sanseprofil test og herefter undervist i egen sanseprofil med gode råd og vejledning til, hvordan denne mestres i hverdagen. Pilottesten var en forløber for et større projekt med samme indhold. Forventes afsluttet januar 2018 Jens Peter Hansen Cand. cur., postdoc, ph.d., funktionsleder/ forskningskoordinator, Psykiatrisk Afdeling Sydjylland, Institut for Regional Sundhedsforskning Afdækning af årsager til en signifikant reduktion af tvangsforanstaltninger i afdelingen i Esbjerg fra 2013 til Undersøgelsen vil identificere sammenhænge mellem tvangstal og tvangsforebyggelsesforanstaltninger, brug af vederlagsfri medicin samt ibrugtagning af nye lokaler. Der vil også indgå data fra afdelingen i Kolding og Vejle. Brug af koordinationsplaner og brug af depotbehandling har vist positiv indvirkning på forebyggelse af behandlingsophør og ufrivillige indlæggelser. Der er imidlertid sparsom evidens for disse sammenhænge. Derfor gennemføres en registerundersøgelse i et område, hvor der har været nedgang i tvang sammenlignet med et område, hvor der ikke har været en sådan nedgang. Forventes afsluttet primo 2018 Kirsten Hørder Videnskabelig assistent, speciallæge Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Samarbejdspartnere Professor overlæge René K. Støving læge, ph.d., Ernæringsenheden, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitets Hospital Professor overlæge Niels Bilenberg, læge, ph.d., Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Universitetsfunktion Laura Al-Dakhiel Winkler, læge, ph.d.-studerende, Center for Spiseforstyrrelser, Endokrinologisk Afd. Odense Universitets Hospital, Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Pia Veldt Larsen, Lektor IST- EBB/Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi ved Syddansk Universitet

64 62 Øvrige projekter Early onset eating disorder in a danish clinical cohort Et retrospektivt kohortestudie med psykometriske data og journaldata analyseret sammen med registeroplysninger på tilsvarende population fra hele Danmark. Formålet er at identificere faktorer, der kan forudsige behandlingsresultat og langtidsprognose mhp identifikation af resiliens og risikofaktorer. Forventes afsluttet 2017/2018. Mikkel Højlund Medicinstuderende, gæsteforsker, Fokuseret Forskningsenhed ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Vejleder Professor, overlæge, ph.d. Elsebeth Stenager Medvejledere Ledende overlæge Lene Høgh Adjungeret professor, speciallægekonsulent, dr.med. Povl Munk-Jørgensen Ændringer i medicinforbrug under projekt Forsøg med bæltefri afdelinger i psykiatrien Psykiatrisygehuset og Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa deltager i det nationale satspuljeprojekt om etablering af bæltefri afdelinger. Antipsykotisk og anden beroligende medicin er ofte nødvendig i behandlingen af svært syge patienter, men anvendelsen bør begrænses, da især antipsykotisk medicin bidrager til udvikling af hjerte-kar-sygdom og sukkersyge. Projektet undersøger, hvordan den samlede brug af antipsykotisk og anden beroligende medicin udvikler sig i afdelingen under det systematiske arbejde med at reducere tvang. Med denne viden kan vi vurdere, om et fald i anvendelsen af tvang fører til uhensigtsmæssig medicinering, eller om tiltagene gavner patienterne på alle områder. Forventes afsluttet primo Rikke Wesselhöft Cand.med., ph.d., gæsteforsker ved Klinisk Institut ved Syddansk Universitet Samarbejdspartnere Rune Voss Kristensen, læge, Kolding Hospital, Region Syddanmark Anders Bo Bojesen, Telepsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark Adi Talati, PhD, Assistant Professor, Clinical Neurobiology (in Psychiatry), Columbia University Argyris Stringaris, MD PhD, Chief of Mood Brain & Development Unit, Emotion and Development Branch, National Institute of Mental Health, National Institutes of Health (NIH), Bethesda, MD, USA Den psykologiske profil af børn med Oppositional Defiance Disorder (ODD) Formål og indhold Studiet er udført i den landsdækkende fødselskohorte Bedre Sundhed i Generationer med det overordnede formål at undersøge danske børn med oppositionel adfærdsforstyrrelse. I alt deltog børn i alderen 8-10 år i undersøgelsen. De specifikke formål med studiet er: 1) At undersøge construct validity af en en-, to-, og tre-dimensional ODD model 2) At teste concurrent validity af tre ODD dimensioner 3) At belyse associationen mellem de tre ODD dimensioner og psykisk sygdom og belastende livsbegivenheder hos børn Afsluttet september Et valideringsstudie af den danske version af the Mood and Feelings Questionnaire (MFQ) Samarbejdspartnere Julie Eg Frøkjær (PI), stud. Med., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Syddansk Universitet Niels Bilenberg, Professor, MD, PhD, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Syddansk Universitet Jane Costello, Professor, PhD Duke University, NC, USA

65 63 Formål og indhold The Mood and Feelings Questionnaire (MFQ) er et amerikansk spørgeskema, der belyser depressive symptomer hos børn og unge. Formålet med studiet er at validere MFQ til brug i Danmark, således at kvaliteten af depressionsudredning øges og effekt af behandling kan monitoreres. I projektet indgår et stort fynsk skolesample af børn og unge (N=992). Projektet er afsluttet august Automatiske negative tanker hos unge: En validering af den danske version af the Automatic Thoughts Questionnaire (ATQ) Samarbejdspartnere Mia Beck Lichtenstein (PI), Forskningsenheden Telepsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykologisk Institut ved Syddansk Universitet Ajla Dervisevic, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Syddansk Universitet Rhonda Wilson, Forskningsenheden Telepsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark Julie Eg Frøkjær, stud. Med., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Syddansk Universitet Hans Christian Andersen Hospital, Odense Universitets Hospital, Klinisk Institut ved Syddansk Universitet Formål og indhold Projektets formål er at undersøge, om lavt D vitamin under graviditeten øger risikoen for fødselsdepression (eller depressionssymptomer i lettere grad som ikke udløser diagnose) hos mor og/eller risikoen for emotionelle problemer hos barnet (i 3-års alderen). Studiet tager udgangspunkt i Odense Børnekohorte, der er en fødselskohorte, der følger børn fra fosterstadiet til det fyldte 18 år. Formål og indhold Automatiske negative tanker er associeret med depressive symptomer og formodes at være forløbere til depressive tilstande. Projektet har til formål at validere en dansk version af et spørgeskema, der kan identificere negative tanker hos unge. Projektet er afsluttet september Er lavt D vitamin årsag til fødselsdepression hos mor og emotionelle problemer hos barnet senere i livet? Samarbejdspartnere Kirstine Davidsen, psykolog, ph.d., postdoc Niels Bilenberg, Professor, overlæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark Henrik Boye Thybo Christesen, Professor, overlæge, ph.d.,

66 64 Strategiråd for Psykiatrisk Forskning Lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen, Psykiatrien i Region Syddanmark (formand) Professor, institutleder, Kirsten Ohm Kyvik, Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU Professor, Niels Bilenberg, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Professor Kjeld Andersen, Psykiatrisk Afdeling Odense, Klinisk Institut, SDU Professor, Kirsten Kaya Roessler, Institut for Psykologi, SDU Institutleder Kasper Hallenborg, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU Forsker, professor Lise Hounsgaard, Klinisk Institut, SDU Ledende overlæge Ulla Skov Jørgensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense Oversygeplejerske Yvonne Reinholdt, Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Stud.med. Louise Rasmussen, medlem med brugerbaggrund Institutleder Rikke Leth- Larsen, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU Professor Tanja Maria Sheldrick-Michel, Psykiatrisk Afdeling Odense

67 REDAKTION ANITA LYKKE, KLAVS VEDEL, CONNIE MIKKELSEN GRAFISK DESIGN METTE LOUISE ANDERSEN, P19 FOTO ROBERT ATTERMANN, HEIDI LUNDSGAARD

68 ISYDDANMARK.DK/ FORSKNING Psykiatrien i Region Syddanmark Teglgårdsparken Middelfart Tlf psykiatrisygehuset@rsyd.dk