Hvordan bliver vi et godt team?

Transkript

1 Hvordan bliver vi et godt team? Lærke Thomsen Praktiserende læge og Konsulent i Team SydPOL. Jens Birk Rosbach Praktiserende læge og Konsulent i Team SydPOL.

2 Program 10:45-10:55 10: :05-11:45 11:45-12:00 12:00-12:20 12: Velkommen Hvem er vi/i? Øvelse Oplæg og diskussion Pause Oplæg og diskussion Øvelse Opsamling og afslutning

3 Øvelse: Tagrender

4 Hvad er et team? Et team er en gruppe af mennesker, der arbejder sammen for at gennemføre en fælles opgave De er afhængige af hinanden for at fuldføre opgaven Deres færdigheder gør dem i stand til at supplere hinanden eller udføre nogle af hinandens opgaver

5

6 Hvorfor er det en god ide at arbejde sammen som et team? Øger produktivitet og indtjening Gør arbejdet sjovere og mere meningsfuldt Tiltrækker og fastholder kvalificeret arbejdskraft Reducerer fravær Udnytter alles kompetencer og forskelligheder

7 Diskussion: Hvad skaber et godt team? Diskutér i grupperne

8 Hvad skaber et godt team? 1. Fælles mål og handleplan 2. Klare roller inkl. ledelse 3. God struktur, f.eks. møder 4. Gode sociale relationer

9 1. Fælles mål og handleplan Hvad er målet? Det er ledelsens opgave at definere målet Hvordan gør vi det? Hvem gør hvad? HV-skema (Hvad, hvem, hvordan, hvornår?)

10

11 Hvordan når I målet? Alles opgave men det kræver: Alle skal kende og forstå målet Lav en udførlig og konkret plan Tovholdere laver systematiske opfølgninger

12 Hvad er målet? Reducere Benzodiazepin- og Morfikaforbrug. Systematisere receptfornyelse af Benzodiazepiner og morfika.

13 Hvordan gør vi? Når patienten ringer/ mailer for receptfornyelse, bliver henvendelsen håndteret som hidtil, og pt. får besked om, at recepten (efter Sundhedsstyrelsens regler) fremover kun kan fornyes ved fremmøde, og pt. får en tid til konsultation ved den faste læge på det tidspunkt, hvor der forventes at blive behov for ny recept. Ved plejehjemsbeboere gives ikke besked om fremmøde, men der laves en gemmer til faste læge, som skal lægge plan.

14 Hvordan gør vi? Ved lægekonsultationen udleveres folder fra IRF vedr. Ophør med sovemidler og angstdæmpende medicin, der lægges plan for behandling/ udtrapning, og flydenotat udfyldes: Plan for behandling med BZD eller stærk smertestillende medicin: Præparat og dosis: Indikation: Plan for behandlingsvarighed/ udtrapning: Aftale om receptfornyelse (fremmøde/ særlig aftale): Kørselsforbud (ja/ nej): Seneste årskontrol:

15 Hvordan gør vi? Patienten får en ny tid til receptfornyelse hos Sygeplejerske på det tidspunkt, hvor der forventes at blive behov for ny recept. Ny lægetid, hvis der skal følges op på nedtrapning. Ved de efterfølgende tider ved Sygeplejerske til receptfornyelse skal tilbydes hjælp til udtrapning/ nedtrapning ved ny lægetid og ellers blot lægges recept til fornyelse ved faste læge.

16 2. Klare roller Tydelig ledelse (enig ledelse) Uddelegering (Tillid / Tryghed) Alle skal være klar over deres opgaver Hjælp til rådighed ( Døren åben?)

17 Kædereaktionen skaber et godt team Hvis vi ikke har det sjovt, kan vi ikke lære noget - hvis vi ikke lærer noget, er det ikke sjovt.eller hvis vi har det sjovt.. Fokus på at etablere og fastholde en god kædereaktion

18 Zonen for nærmeste udvikling

19 Flowkurve

20 3. God struktur Skab en god organisering i klinikken Årshjul Undervisning Instrukser Intranet MUS samtaler Konference Dagsplan/Tidsskema Møder

21 Hvorfor holde møder i almen praksis? Alle får de samme informationer på samme tid Mulighed for at alle kan ytre deres mening og alle bliver hørt For udvikling, organisering og struktur Højner den sociale kapital Det sociale aspekt

22 Hvilke møder? Afhænger af størrelse på praksis Ledermøder Personalemøder Sekretærmøder/sygeplejerskemøder Undervisningsmøder Ad hoc møder Konferencer

23 Fordele ved at holde møder Nemmere at lede og organisere Nemmere at håndtere og honorere de stigende krav generelt i praksis Beslutninger træffes hurtigere Alle bidrager til praksisdrift og udvikling vi følelse Bedre trivsel Undgår kontormøder og korridorsnak

24 4. Gode sociale relationer Samarbejde i almen praksis foregår på flere niveauer: Mellem læger Mellem personalet indbyrdes Mellem læger og personale Samarbejdet kræver daglig kommunikation og en god kultur

25 Hvordan styrkes de sociale relationer? Den gode historie (fortæl hinanden når I synes det er gået rigtig godt) Småsnak i hverdagen spørg til hinanden Traditioner (udflugt, julefrokost, DHL STAFET med t-shirts osv.) Undervisning Hold pauser sammen FROKOST!

26 Værdigrundlag Fælles for både ledelse og personale Hvad vil vi gerne kendes for ud ad til? Hvordan vil vi gerne være overfor hinanden i vores klinik? Hvilke værdier ligger vi mest vægt på?

27 Eksempel på værdigrundlag Tillid Samarbejde Ordentlighed Faglighed Organisering

28

29 Mulige kommunikationsbrister Udfordring i almen praksis Uforudsigelig og travl hverdag Koordinering af aktiviteter Forkert opfattelse/misforståelser Besked når ikke frem til den rette Uenighed

30 Udvikling, uenighed og tillid Enighed Uenighed Mistillid Skjult konflikt Åben konflikt Tillid Træghed Udvikling/ fornyelse

31 Social kapital Relationerne er kendetegnet af 3 ting: Tillid Retfærdighed Samarbejde om kerneopgaven

32 Tillid: Ledelsen stoler på at alle møder på arbejde for at gøre et godt stykke arbejde. Medarbejderne har indbyrdes tillid til hinanden. (Hvis ikke man har tillid, har man behov for at dobbelt-tjekke, lave tingene selv eller helt undgå opgaven) Retfærdighed: Den enkelte føler, at tingene går ordentligt for sig i forbindelse med fordeling af opgaver og goder. Alle relevante bliver hørt, og får indflydelse på beslutningsprocesser og fordeling af opgaver. Den enkelte føler sig anerkendt og belønnet for sin indsats.

33

34 Samarbejde: Der er mellem ledelse og medarbejdere normer for gensidige forpligtigelser (tillid og retfærdighed). Det gælder også imellem medarbejderne. Der er klarhed omkring opgavefordeling og ansvarsområder. Der er en fælles ide om, hvor vi er på vej hen hvad er vores mål, og hvordan kommer vi bedst derhen.

35 Ny forskning fra almen praksis viser; Når der er høj social kapital løses kerneopgaven med øget kvalitet og produktivitet/effektivitet Høj patienttilfredshed» Thomas Knudsens ph.d.

36 Diskussion Hvordan kan I øge den sociale kapital i jeres klinik? (Tillid, retfærdighed og samarbejde)

37 Fejr jeres succes er

38 Pause

39 Anerkendende Ledelse og Anerkendende Følgeskab

40 Definition af Anerkendelse Anerkendelse: i moralsk forstand ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men grundlæggende at anerkende det som en person. Det vil sige at betragte forholdet til det andet menneske som et gensidigt forhold mellem ligeberettigede parter. En filosofisk teori om anerkendelse hævder, at et menneskes selvforståelse afhænger af den måde, det ser andre mennesker på. Anerkendelsesforholdet må være gensidigt for at lykkes. Hvis man ikke selv anerkender den modpart, som man søger anerkendelse fra, mister forholdet sin betydning. Derudover: Føle sig hørt Føle sig set Føle sig værdsat Have forventninger til

41 SELVTILLID SELVVÆRD og får man, fordi man SELVTILLID præsterer noget SELVVÆRD Er beslægtede størrelser er at føle sig værdifuld som men der er også store menneske, uden at man forskelle præsterer

42 Selvværd grundlægges i barndommen: Ros giver selvtillid Globalt Selvtillid selvværd. varer kort der skal tankes på hele Vs. tiden Tjent med selvværd! ny ros Anerkendelse giver Selvværd Selvværd varer længe måske hele livet Men skal holdes ved lige

43

44 Eksempler på ros (knyttet til en handling): - Det var godt det du sagde til patienten! - Det var godt DDet var godt, det brev, du skrev! - Flot, som du har ryddet op.

45 Eksempler på verbal anerkendelse (Knyttet til personen): Hvor er det dejligt, du er her, du er meget kompetent! Du skaber en god stemning!

46 Arbejdsglæde og Begejstring - hvor kommer den fra? Hilsepligt burde være en del af Grundloven Lisbeth G. Pedersen Men ord gør det ikke alene..

47 3 vigtige ord: Tak Pyt Undskyld

48 Vi taler med kroppen 7% ord Ord (verbal kommunikation) Har kun en lille betydning for, 38% om vi stemmebrug forstår et budskab Stemmen og kropssproget 55% kropssprog (nonverbal kommunikation) betyder meget mere. Professor i psykologi, Albert Mehrabian

49

50 Eksempler på nonverbal anerkendelse: Et skulderklap Et Knus Et Knus Et Knus At sætte sig ved siden af! Et smil!

51 En chefs vigtigste rolle er tilstedeværelse Overlæge Hesche, psyk.afd.kolding Skab rammer for det sociale Kommunikation er ledelsens vigtigste redskab Alfred Josefsen, Adm.Direktør, Irma

52 Spørg til hinanden - og hinandens familier - ferier - Weekender - fritidsinteresser mm.

53 Forventninger er anerkendelse Man vil forsøge at leve op - eller ned til forventningerne Hvis du forventer at dine medarbejdere er tunge bliver de tunge

54 Der skal også være plads til kritik! Husk at kritik er rettet mod en handling ikke personen Ellers kan der være tale om underkendelse eller et personangreb

55 Vær hård mod problemet men blød mod personen

56 Anerkendende følgeskab Husk Anerkendelse går begge veje Fra leder til ansatte - og omvendt Læs artikel i Månedsskrift af Maja Loua Haslebo

57 49 / 51 % Reglen Lisbeth G. Pedersen Giv lidt mere end du modtager hvorfor? Fordi du kan Steffen Brandt

58 Spørg ikke hvad din leder kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for organisationen

59 Hvad kan du bidrage med til arbejdsfællesskabet og kerneopgaven? MUS Kurser og anden kompetenceudvikling

60 3 Roller for medarbejderen: Organisatorisk Faglig ORGANISATORISK MEDLEMSSKAB Personlig

61 Forskellen på en familie og en arbejdsplads Familie Væren Kærlighed Implicit Uretfærdigt Organisation Gøren Venlighed Eksplicit Retfærdigt

62 Øvelse: Duplo

63 Refleksion Hvilket konkret tiltag vil du gøre for at få et endnu bedre teamarbejde i din klinik?