Rusmiddelguide. For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Transkript

1 Rusmiddelguide For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Rusmiddelguide 1

2 Forord Kære forældre Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et misbrug af rusmidler og tænker derfor over, hvad de vil gøre, hvis situationen skulle opstå. Her i Danmark er det udbredt, at man på et tidspunkt i sin ungdom begynder at eksperimentere med legale rusmidler som f.eks alkohol. Alt afhængig af, hvor og med hvem de unge færdes, er der også forskel på, hvilke rusmidler de kommer i kontakt med. De unge eksperimenterer, og kan de lide samværet og virkningen, kan det gradvist udvikle sig til et misbrug, også af illegale stoffer, uden at de selv ser problemer heri. Det er derfor vigtigt, at man som forældre har lidt viden om rusmidlerne, og at man kan og tør handle på en mistanke om et begyndende misbrug hos sine børn. SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune har for fjerde gang undersøgt klasse-elevernes forhold til rusmidler. I den seneste rapport fra 2015 beskrives udviklingen i elevernes viden om, holdninger til og brug af rusmidler i perioden fra De unge er i 2011 og i 2015-undersøgelsen desuden blevet spurgt om deres erfaringer med kriminalitet, deres skolesituation, og hvordan de trives mere generelt. 2 Rusmiddelguide

3 Det helt overordnede billede, der tegner sig af de unge i Aalborg Kommune, er, at de i høj grad har erfaringer med alkohol og i nogen grad med hash og cigaretter, mens kun en lille minoritet eksperimenterer med stoffer. Der er en klar sammenhæng mellem på den ene side elevernes tilbøjelighed til at drikke alkohol og ryge cigaretter og på den anden side elevernes trivsel og erfaringer med kriminalitet. For en mere uddybende beskrivelse af undersøgelsens fund se venligst side 10 eller download rapporten på htttp://ssptrivsel.aalborg.dk/nyheder/2016/03/rusmiddelundersoegelsen-2015 De unge angiver i stigende grad, at de får deres viden om rusmidler fra medierne. Gennemførsel af undersøgelsen og formidlingen af dens resultater har således også den sidegevinst at det billede, som medierne tegner gennem bl.a. foresidehistorier om de unge og deres rusmiddeladfærd, ikke kommer til at stå alene. En sådan nuancering, har man fra flere undersøgelser viden om, kan have en gavnlig effekt, da det bidrager til, at sociale overdrivelser og flertalsmis-forståelser får vanskeligere kår, hvilket er medvirkende til at gøre de unge mindre risikovillige. Derfor er det forebyggende arbejde fra skoleåret 14/15 sat i system, således at der nu gennemføres obligatoriske 3 dags alkohol- og rygeseminarer og 4 dags rusmiddelseminarer på henholdsvis 6. og 8. årgange på alle kommunens skoler. Så vidt vi ved, er vi den eneste kommune i landet, der gennemfører sådanne forløb som obligatoriske forløb for vores skoler. Denne guide er tænkt som en inspirations- og opslagsbog, hvor man som forældre kan få viden om unge og rusmidler. Bogen giver faktaoplysninger om de euforiserende stoffer og inspiration til at handle. Ved en problematik som denne, er der ingen hurtige eller faste løsninger. Det er jer som forældre, der sammen med jeres unge, må handle som l bedst kan, og ud fra hvad I mener er rigtigt, men gør det altid velovervejet og i en samtale, hvor der er gensidig respekt. l vil som forældre langt hen ad vejen kunne bakke jeres unge op og ændre på forholdene, og I skal ikke lade jer bremse af, hvis jeres unge har modvilje mod at tale om problemerne med jer, for de har brug for jer. Det giver vi jer som forældre redskaber til ifm. afslutningen på seminariet på 6. årgang. Mange af de tegn, man som forældre oplever og undrer sig over og tyder som tegn på stofmisbrug hos sine unge, kan være en almindelig pubertetsudvikling, så der er god grund til ikke at handle i panik, men at undersøge sine fornemmelser og altid handle med omtanke. SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune Rusmiddelguide 3

4 4 Rusmiddelguide

5 Indhold Debutanterne og deres fester Det legale rusmiddel - alkohol Jeg ryger ikke, men mine venner kendte udsagn om hash Har dit barn et misbrug? Hvad kan forældre gøre? Rusmiddelundersøgelsen Tegn på stofbrug Denne reviderede udgave er udgivet af SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune April Oprindelig udgave er udgivet og udarbejdet af: Erik Jagd, Odense Kommune (død 2001) Kim Hansen, Kolding Kommune Steen Bach, Esbjerg kommune Hvis det går galt Indledning til stoffakta Stoffakta Rusmiddelguide 5

6 Debutanterne og deres fester Teenagealderen er som bekendt årene fra man er 13, til man er 19. En alder, som udvikler sig meget forskelligt fra ung til ung, og samtidig en alder, hvor forældre ofte oplever, at den unge får mindre og mindre brug for dem, og hvor de samtidig knytter sig mere til vennerne. En naturlig udvikling, hvis succes er meget afhængig af, at forældrene mestrer at give slip i samme tempo, som den unge modnes til selv at tackle livets udfordringer. Den unges ønske om at holde og gå til fester, er noget af det, der virkelig kan give konflikter og sammenstød familie og unge imellem, f.eks. i en klasse. For at forebygge de værste misforståelser ved afholdelse af en privat fest, kan følgende gøres: Tag de unges ønsker alvorligt. Lav skriftlige invitationer med start- og sluttidspunkt, bespisning m.v., så alle kender rammerne for festen. Husk telefonnummer, så man kan ringe, hvis man er i tvivl om noget. Sørg altid for, at der er voksne til stede, enten ved festen eller i umiddelbar nærhed. De unge må gerne have eget ansvar og frirum, blot skal voksne kunne tilkaldes eller gribe ind. Hvis der serveres alkohol, eller der må medbringes alkohol, skal det tydeligt fremgå af invitationen. Ligeledes hvis man ikke vil acceptere alkohol ved festen. Når der laves regler, skal der også tages stilling til, hvorledes disse kontrolleres samt eventuelle sanktioner ved brud på disse. Ikke inviterede gæster Et problem, der kan opstå ved private fester, er ankomsten af unge, der ikke er inviterede. En situation, som kan give anledning til uro og utryghed og til tider skænderier og vold. Værten får pludselig en kontrollantfunktion. Her må og skal de voksne blande sig og afhjælpe situationen. Snak med indtrængerne og gør dem begribeligt, at de må gå, da I har ansvaret for festen og ikke ønsker uinviterede gæster. Hvis ovenstående ikke hjælper, så spørg de andre gæster om navne og adresser på nogle af de uindbudte. Ring til deres forældre og bed dem om at afhente deres unge. Hvis det hele kører op i en spids, kan I ringe til politiet på 112 og bede dem om hjælp. For at forebygge, at grupper af unge ikke udvikler denne kedelige vane, og situationen gentager sig, bør man i dagene efter festen orientere det lokale SSP-udvalg på skolen om hændelsen. Unge under 18 år bør ikke opholde sig i festmiljøet hverken på hverdagsaftner eller i weekenderne. Hvis der afholdes forskellige former for kulturarrangementer i aften- og nattetimerne, bør unge i denne alder være ifølge med voksne. 6 Rusmiddelguide

7 Det legale rusmiddel - alkohol Forældre til teenagere siger ofte, at de hellere vil have, at deres unge drikker nogle øller, end at de bruger alle mulige andre rusmidler. En udmelding, som umiddelbart lyder meget logisk og passende til dansk kultur. Selvfølgelig skal de unge lære at drikke fornuftigt og lære at tackle den danske alkoholkultur i deres videre liv. Hvordan man som forældre ønsker at lære sit barn at drikke er selvfølgelig meget forskelligt fra familie til familie, men ét er sikkert: Det er en forældreopgave. En opgave, som det er vigtigt, man varetager på en bevidst måde og meget gerne i samarbejde med kammeraters og venners forældre. Det er jo netop sammen med vennerne, den unge udforsker de voksnes verden. Forældre er ofte meget i tvivl om, hvornår og hvordan de skal give den unge lov til at drikke til fester. Det vil her være en god idé at snakke om temaet på klasseforældremøder, ikke nødvendigvis fordi man skal have en fælles holdning, men for at høre, hvad andre gør, og hvad der er almindeligt acceptabelt på det givne tidspunkt. Der kan også ved denne lejlighed laves nogle aftaler om, hvorledes forældregruppen kan bakke op om den ofte meget pludselige og til tider noget turbulente tid, hvor den unge ønsker at få lov til at drikke til fester. Lovgivning om unge og alkohol Den gældende lovgivning om unge og alkohol forbyder salg af alkohol til unge under 16 år i butikker og på restaurationer. Unge under 18 år kan ikke længere købe drikkevarer med mere end 16,5% alkohol. Herudover må caféer, restauranter og diskoteker ikke servere alkohol for unge under 18 år. Forældre skal også vide, at undersøgelser viser, at: de unge, der drikker mest, også er de unge, der har flest erfaringer med de illegale rusmidler. de unge, der drikker tidligst, også er dem, der får det største forbrug som voksne. det er mest almindeligt ikke at drikke i 7. klasse. *debutalderen ofte er i løbet af 7. klasse, nogle gange tidligere, afhængig af meningsdannerne i klassen eller ungdomsgruppen, og hvornår forældrene giver slip. danske unge er blandt de unge, der drikker mest i hele Europa. der er stor forældreaccept på unges drikkemønster. de danske unge drikker senere og mindre end tidligere. Man forebygger ikke, at unge eksperimenterer med ulovlige rusmidler ved at lade dem drikke tidligt. *debutalderen er her defineret, som da man første gang gjorde noget aktivt for at blive fuld ved en fest. ID-kort Nogle unge forsøger at snyde sig ind på diskoteker ved at vise falsk ID-kort. Bliver dette opdaget, risikerer den unge at blive anklaget og straffet for dokumentfalskneri, hvilket kan få alvorlige følger, da det vil fremgå af ens straffeattest. Man kan ved henvendelse til kommunen købe et officielt ID-kort. Rusmiddelguide 7

8 Jeg ryger ikke, men mine venner...»jeg ryger ikke, men mine venner ryger, derfor lugter mit tøj«denne sætning er velkendt blandt mange familier når de får en mistanke om, at deres unge ryger. Men, er det cigaretter, den unge er begyndt at eksperimentere med eller er der tale om mere eller måske noget andet end det? Hvordan kan jeg finde ud af det? Hvem skal jeg henvende mig til? Som tidligere socialarbejder i en af Aalborg Kommunes almennyttige boligområder, mødte jeg en del fortvivlede forældre, som havde svært ved at få af-/bekræftet deres mistanke omkring deres barn. Og der er stadig, efter min mening en god grund til at bekymre sig, hellere lidt for meget end lidt for lidt, hvis man får fornemmelsen af ens unge måske er ved at eksperimentere eller ved at udvikle en afhængighed af et eller andet stof. De unge mennesker er generelt mestre til at skjule deres forbrug af hash eller andre stoffer overfor deres forældre og familier. Men frygten for at blive opdaget og den lukkethed dette medfører, er desværre mere udbredt blandt de unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Denne påstand kan begrundes udfra de praktiske erfaringer jeg har gjort mig i mit tidligere og nuværende arbejde. Det drejer sig om en fornægtelse og hemmeligholdelse, fordi de ved, at deres familie ikke blot vil forkaste deres misbrug, men også vil forkaste dem som person, altså en stor risiko for at blive ekskluderet fra familien. Desuden er det at ryge hash og lignende både religiøst og kulturelt forbudt, hvorfor man ikke kun vil miste ens familie og dennes tillid og respekt, men den unge vil også miste sin tilknytning til hele den minoritetsgruppe han/hun tilhører. Ydermere vil den unges fx hash rygning påkalde skam og være ærekrænkende overfor hele familien, og derfor vil mange unge med anden etnisk baggrund end dansk simpelthen nægte ethvert forbrug meget længe, da de frygter omgivelsernes reaktion og straf, mere end risikoen ved deres misbrug. Forbruget er svært at få afklaret og dermed også vanskeligt at komme til at afhjælpe, pga. de ovennævnte årsager, men også fordi disse unge bevidst udnytter deres forældres manglende eller begrænsede kendskab til stoffer og symptomer herfra. Dette betyder, at disse unge kan udvikle et forbrug og en afhængighed længe før deres nærmeste får mistanke eller opdager det. På den baggrund er det meget svært at finde ud af og yde hjælp til disse unge med deres overforbrug, da mange af de unge nemt kan holde de voksne omkring sig væk og uden mistanke. Men vi skal huske, at disse unge også har seriøst brug for at komme ud af deres forbrug og brug for at forandre sig, selvom de ofte er fanget ind i en slags edderkoppespind, som de har uhyggelig svært ved at løsrive sig fra. Ofte er der tale om ældre unge som tilbyder fællesskab, penge og frihed og derfor er det afgørende, at vi både som forældre og professionelle møder disse unge på en ikke dømmende måde. Vi skal kunne give dem et alternativ til det, de er havnet i. Det tager tid og energi, før de giver lov til at få indsigt i deres liv og vil tale med en om et evt. overforbrug. Vi skal også være gode til at bruge de unges netværk, og her tænker jeg ikke blot på den unges familie, men i lige så høj grad dennes vennekreds. Det er ofte der, vi kan få oplysninger om den enkelte unge og dennes grad af forbrug. Et samarbejde mellem de professionelle og forældrene er derfor en afgørende faktor, for at kunne hjælpe det enkelte unge. 8 Rusmiddelguide

9 Ud fra vores kendskab til miljøet og de unges hverdag, kan vi være behjælpelige med at få af- eller bekræftet din bekymring eller indlede et samarbejde, for at hjælpe din søn eller datter. Uden et samarbejde er det umuligt, at komme problemet til livs. Så hvis du begynder at kunne lugte et eller andet, så tag hellere at undersøge din bekymring, hellere en gang for meget end en gang for lidt. Jo tidligere vi kan sætte fokus på et evt. overforbrug, jo større chance har vi for at forhindre en uheldig udvikling og støtte den unge i, at komme ud af det og komme videre med sit liv. Hvem er jeg SSP-konsulent Nuuradiin S. Hussein Mail: Tlf Rusmiddelguide 9

10 10 kendte udsagn om hash - og gode undskyldninger I mit job som rusmiddelkonsulent møder jeg ofte udsagn og undskyldninger som nedenstående. Det er tydeligt at, selv i disse oplyste tider, mangler mange forældre fortsat viden om, hvordan euforiserende stoffer virker og påvirker unges hjerner og sociale liv, samt hvilke tiltag man kan gøre, dels som ung og forældre. På den ene side: Forældre: 1. Det er utænkeligt at netop vores barn eksperimenterer med rusmidler. 2. Jeg må være den eneste forældrer i verden, der har et barn der indtager stoffer. 3. Hvorfor netop mit barn. 4. Det er jo bare hash, ikke hårde stoffer, jeg har selv været vild engang. 5. Når bare det ikke er hårde stoffer Jeg har også været ung engang... På den ande side: Teenageren: 1. Alle ryger hash - derfor ryger jeg også Der sker ikke noget ved at indtage stoffer - bare se på de kendte i medierne. 3. Hash er jo bare en plante - slap af. 4. Stoffer gør mit liv meget sjovere Alkohol er da ligeså farlig som hash... Afstanden mellem forældres bekymring og unges jeg-vedalt-holdning er afgrundsdyb. Hvis ikke I som forældre er meget bevidste og opsøgende i forhold til jeres teenagerbørns liv, er der en risiko for at de stifter bekendtskab med euforiserende stoffer i en ung alder. Det primære stof de helt unge stifter bekendtskab med er hash. Hash er væsentligt sværere/langsommere at behandle end så mange andre stoffer, fordi hash ikke kun er et euforiserende stof, men samtidig hermed et socialt samlingsstof - det betyder at unge, udover at slippe hashen ofte også er nødt til at skifte venskabskreds. Senest er det bekræftet, at der er væsentlige skader forbundet med hashrygning i en tidlig alder. Man huskere dårligere, og intelligenskvotienten falder markant. Man får også sværere ved at planlægge og lave flere ting på en gang, hvis man ryger meget hash, før man er fyldt 20 år. Men det er ikke det hele. Mange år efter at være stoppet med at ryge hash, fungerer hjernen stadig dårligere end normalt, fordi stoffet skader vigtige hjernefunktioner. Det er vigtigt, at I som forældre er opmærksomme på skift i den unges omgangskreds, samt bemærker hvis normaltilstanden hos jeres barn ændrer sig markant - det være sig fra energisk til dvask; Fra rolig til hidsig. 10 Rusmiddelguide

11 Disse ændringer kan være forårsaget af stofindtag - her bliver det vigtigt at nævne, at fordi jeres barn vælger at afprøve stoffer, er det ikke ensbetydende med at han/ hun nu er misbruger. Det er selvfølgelig altid bekymrende at ens barn begynder at eksperimentere med ulovlige rusmidler, men det er typisk som ung at risikovilligheden er på sit højeste og evnen til at gennemskue konsekvenserne af sine handlinger er minimal. Det bedste I kan gøre som forældre overfor jeres barn er at sætte ord på jeres bekymring, og det I fornemmer. Hvem er jeg Rusmiddelkonsulent Esben Skall Sørensen Mail: ess-fb@aalborg.dk Tlf Rusmiddelguide 11

12 12 Rusmiddelguide

13 Har dit barn et misbrug? Mistanken om brug af rusmidler melder sig - hvad kan man som forældre så gøre? Husk på, at du som forælder er den person, der kender dit barn bedst. Hvis du får tanken om, at dit barn bruger rusmidler, må du undersøge, hvad det er hos dig selv, og hvad det er i dit barns adfærd, der giver anledning til denne bekymring. Er der sket påfaldende ændringer i jeres fælles samvær eller i dit barns reaktioner overfor dig, kan det være tegn på, at du har ret. Spørg andre voksne, som omgås dit barn, om de har lagt mærke til noget. Du kan få bud på konkrete tegn under afsnittet Tegn på stofbrug. Denne forskel i opfattelse kan bevirke, at forældres bekymring og ønske om at beskytte deres datter/søn bliver betragtet som utidig indblanding. For den unge er dette svært at forstå, og det kan gøre det svært at få den unges fortrolighed omkring, hvad han eller hun foretager sig i fritiden. Den mekanisme kan medvirke til, at nogle unge kommer ud i et overforbrug, uden at der er voksne omkring dem, der lægger mærke til det. Når man spørger de unge om, hvem de ønsker, der skal blande sig i deres liv, svarer de oftest, at det skal deres forældre. Du skal tale med dit barn om, hvad dine holdninger er til rusmidler og illegale stoffer, og I skal samarbejde om, hvordan rusmiddelpolitikken skal se ud i jeres hjem. Du skal tale med dit barn om din bekymring, og om hvad det er, du ser og oplever, som giver dig anledning til disse bekymringer og tanker. Det er vigtigt, at du ikke er vred og ophidset, når du vil tale med den unge. Lad være med at råbe og skælde ud, så vil dit barn bare gå i forsvarsposition, og en brugbar samtale er ikke mulig at få etableret. Du skal også vide og være opmærksom på, at de fleste unge oplever, at de kan kontrollere deres forbrug, at de tager vare på hinanden, og at de ved alt. Rusmiddelguide 13

14 Hvad kan forældre gøre? Hvad kan forældre gøre, når tanken om et overforbrug eller misbrug af rusmidler bliver bekræftet? Du har fået din mistanke om et overforbrug eller misbrug bekræftet. Nu må du tale med dit barn om din viden og din bekymring og tilbyde din hjælp. Du skal overveje, hvordan den samtale skal foregå, og hvad der skal komme ud af samtalen, så den ikke munder ud i panik og vrede, men foregår i en atmosfære, hvor det er muligt at mødes. Hvis misbruget har ført til afhængighed, vil der være brug for professionel hjælp. Du må ikke acceptere tomme løfter, udflugter og lignende, der skal være et realistisk samarbejde omkring problemet. Husk at følge op på aftaler, sæt gerne konkrete tidsrum og deadlines. Hvis I ikke kan forandre problemet sammen, må I søge professionel hjælp. Det et ikke et nederlag at bede om hjælp, det er dit barn og dit barns fremtid, det handler om. Du skal kræve, at I indgår et samarbejde om, at der skal ske en ændring. Hvis du kan tale med dit barn om det, må I kortlægge, hvilke rusmidler det handler om, og hvor stort omfanget er. Prøv at undersøge, hvor og sammen med hvem, det foregår - der kan være kammerater, der har det ligesom dit barn. Hvis der er flere unge involveret, kan der iværksættes et samarbejde med andre forældre. Det samme kan ske med skolen, ungdomsklubben m.m. Lærere, pædagoger og klubpersonale kan være med til at støtte op om de unge, men det skal altid ske i et samarbejde med den eller de unge, det drejer sig om. Vær opmærksom på ikke at komme til at fordømme og udstøde de unge. 14 Rusmiddelguide

15 Her kan du få hjælp i Aalborg Kommune: UNGERÅDGIVNINGEN og FORÆLDRERÅDGIVNING Jernbanegade 23, 9000 Aalborg. Tlf Åbningstider: Mandag, tirsdag, fredag kl Onsdag kl Torsdag kl Forældrerådgivning kl Henvendelse til Ungerådgivningen er gratis og du kan være anonym. Vi er en mulighed for dig hvis du: Er mellem år, og Bor i Aalborg Kommune Er forældre til en årig Med bopæl i Aalborg Kommune UNGEINDSATSEN Sofiendalsvej 7, 9200 Aalborg. Tlf Målgruppe: 14 til 24 årige i Aalborg Kommune med bekymrende eller behandlingskrævende brug af rusmidler. Vi kan tilbyde: Rådgivning, udredning og behandling VISITATIONEN Badhusvej 1, 9000 Aalborg. Tlf Åbningstider: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl Torsdag kl Åben anonym rådgivning: Mandag og onsdag fra kl og torsdage kl Misbrugsafsnittet er et tilbud til alle Aalborg Kommunes borgere, der er over 24 år, som har et alkohol- eller stofmisbrug. Vi støtter pårørende til misbrugere. Vi kan tilbyde: Har du et misbrug, vil du få råd og vejledning og du og rådgiveren vil i samarbejde beslutte, om du skal tilbydes tid til den første samtale. Er du pårørende, får du råd og vejledning. Ved samtalerne vurderer og udreder rådgiveren din sociale, fysiske og psykiske situation i forhold til dit misbrug. Endvidere vurderes din motivation og dit behov for behandling. Formålet er at lave en plan for din behandling. Vi laver planen, så den passer til dig. Behandlingstilbuddet kan være: Ambulant behandling Døgnbehandling Efterbehandling (følger efter døgnbehandling) Henvendelse: Direkte på medarbejdernes telefon eller på tlf Rusmiddelguide 15

16 Aalborg Kommunes Rusmiddelundersøgelse 2015 I 2015 gennemførte SSP-sekretariatet for fjerde gang en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne på 6. til 10. klassetrin med henblik på at afdække elevernes viden om, holdninger til og forbrug af alkohol, stoffer og cigaretter. Derudover var der for anden gang opmærksomhed på sammenhængen mellem på denne ene side de unges brug af rusmidler og på den anden side deres erfaringer med kriminalitet og deres trivsel. I 2015 deltog elever i undersøgelsen. Generelt kan det ud fra undersøgelsens resultater konkluderes, at arbejdet med at nedbringe forbruget af rusmidler blandt de unge i Aalborg Kommune, går den rigtige vej. De unge stifter bekendtskab med rusmidler senere, og mængden af de rusmidler som de unge stifter bekendtskab med er faldet. Undersøgelsen viser dog også, at der er en tendens til, at pigerne næsten har bevæget sig op på niveau som drengene - hvor det førhen i højere grad var drengene, der havde erfaring med rusmidler. Dette skyldes både, at der er sket et fald for drengene, men desværre også at der er sket en lille stigning blandt pigerne. De overordnede resultater er: Alkohol Færre unge drikker alkohol end tidligere. Flere unge venter med at prøve at drikke alkohol for første gang 34 % af de unge i 2005 havde ikke prøvet at drikke alkohol sammenlignet med 41 % i 2015, hvilket er en positiv stigning på 7 %. De unge drikker ikke så hyppigt som tidligere. Der drikkes færre genstande end tidligere. Andelen af elever som ikke har en aftale med deres forældre, om hvorvidt de må drikke alkohol, er faldet fra 23 % i 2005 til 17 % i 2015, hvilket er en positiv udvikling. Rygning Generelt et positivt fald indenfor for andelen af unge der ryger. Gennemsnittet af unge dagligrygere er faldet fra 11 % i 2005 til 4 % i Aalborg kommune ligger dog lidt over det nationale gennemsnit af unge dagligrygere med 2,5 %. Det er positivt, at den faldende udvikling er at finde på alle klassetrin, både blandt piger og drenge. Pigerne på 10. klassetrin skiller sig ud med en stigning, modsat i 2011 hvor det var drengene. Der er siden 2011 sket et skifte - hvor det før var drengene på 10. Klassetrin som i højere grad var dagligrygere, er det nu pigerne. Hash Andel af unge som har prøvet at ryge hash, er gået fra 11 % i 2005 til 7 % i 2015, hvorfor den positive udvikling fortsætter - hvilket er glædeligt. Af gennemsnittet på 7 %, af unge der har prøvet at ryge hash, er fordeling 9 % af drengene og 6 % af pigerne. Det er primært på 8. klassetrin, at de unge stifter bekendtskab med hash. De unge ryger primært hash til privatfesterne eller hjemme ved vennerne. 16 Rusmiddelguide

17 Det har ikke den store betydning for de unges erfaring med hash, om de har talt med deres forældre eller ej. Stoffer Færre unge tager stoffer over de seneste 10 år. Antallet er faldet 0,5 % siden 2011, 1,5 % siden 2008 og 2 % siden Det er altså ikke et stort fald, men et fald. Fortsat flere drenge end piger tager stoffer, men andelen af pigerne er steget. 11 % færre unge tager stoffer flere end 2 gange - flere prøver derved kun at tage stoffer 1 eller 2 gange. Antallet af narkorelaterede dødsfald - både blandt unge og voksende - er steget siden Kriminalitet Størstedelen af de unge har hverken begået eller været udsat for tyveri (69 %), mens en minoritetsgruppe på 6 % har både begået og været udsat for tyveri. Opgjort på erfaring med rusmidlerne alkohol og rygning, ses der en klar sammenhæng mellem mængden af rusmidler og hvorvidt de unge har begået tyveri 42 % af de unge, som ofte drikker alkohol, har prøvet at begå tyveri og hele 68 % af dagligrygerne har erfaring med tyveri. 35 % af de unge som ofte drikker alkohol har prøvet at begå hærværk eller vold, og at det samme gør sig gældende for 58 % af dagligrygerne. De samme tendenser gør sig gældende for unge, der har været udsat for kriminalitet, opgjort på deres brug af rusmidler der kan altså påvises en sammenhæng mellem de unges brug af rusmidler og deres kriminalitetsadfærd. Trivsel Der ses stadig en sammenhæng mellem elevernes generelle trivsel og rygning af cigaretter og indtag af alkohol. Jo oftere eleverne drikker alkohol og ryger cigaretter, jo mindre trives de. Dette gælder; at de synes mindre godt om at gå i skole, de føler sig mere ensomme, pjækker oftere, har flere sygedage, oftere går til lægen og føler sig mere stresset. Der ses en negativ stigning inden for alle ovennævnte områder, blandt eleverne der sjældent og ofte drikker alkohol og blandt eleverne, der ryger til fester og er dagligdagsrygere. Her kan Aalborg Kommune med fordel fokusere sit forebyggende arbejde På baggrund af undersøgelsens resultater, kan Aalborg Kommune med fordel skærpe deres forebyggende arbejde på følgende punkter: Mere fokus på forældreinddragelse. Et større fokus på forskellene mellem drenge og piger. Jo tidligere den forebyggende indsats bliver sat i gang, jo bedre. Fokus på holdnings- og værdisnakke med de unge. Vigtigt med et godt og konstant opdateret samarbejde mellem skolen og forældrene, mht. at give de unge en viden om rusmidler. Rusmiddelguide 17

18 Tegn på stofbrug Mange af de træk, der kendetegner normal pubertetsudvikling, kan også ligne tegnene på stofmisbrug. Hvis der sker en påfaldende stærk og pludselig ændring i barnets eller den unges adfærd, kan det være tegn på, at de tager stoffer. Man skal derfor som forældre til stadighed være opmærksom på, hvordan ens børn har det og opfører sig. Samtidig er det jo ikke sådan, at et enkelt symptom behøver at give anledning til bekymringer. Men, hvis der opstår flere symptomer, kan det betyde, at man skal tage en snak med barnet for at høre, hvad det er, der sker i hans eller hendes liv. Symptomerne kan være følgende: Bratte humør- eller holdningsændringer. Pludselig skulken fra skole eller ligegyldighed med skolearbejdet. Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole. Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt. Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner. Barnets/den unges ejendele forsvinder/sælges, uden at det kan forklares. Barnet/den unge er hemmelighedsfuld omkring sin færden og sine ejendele. Samvær med nye venner, som I sjældent ser noget til, og som jeres barn aldrig har snakket med jer om. I finder stoffer, remedier eller efterladenskaber, der har været anvendt til stofindtagelse. Barnet/den unge er oftere psykisk nedtrykt. Barnet/den unge er usædvanlig træt eller brugt. Barnet/den unge har svært ved at sove/falde til ro. Se endvidere siderne om stoffakta og Hvis det går galt! 18 Rusmiddelguide

19 Hvis det går galt Nogle råd om førstehjælp ved forgiftning af rusmidler. Hvis du oplever uhensigtsmæssige virkninger hos dit barn efter indtagelse af rusmidler, skal du huske: Ikke at gå i panik Tilkald hjælp ring tlf. 112 (alarmcentralen) Spørg evt. venner og bekendte til personen hvad og hvor meget der er indtaget - men vær opmærksom på måske har den unge indtaget et andet stof end det han/hun troede. Hvis den unge er panisk og meget forvirret Kan forekomme ved indtagelse af svampe, LSD, amfetamin, ecstasy o.l. og/eller hvis der indtages store mængder hash. Prøv at berolige den unge, og gør ham eller hende forståelig, at du vil hjælpe. Tag den unge væk fra støj og stærkt lys, som kan forstærke panikfølelsen. Hvis den unge har unaturlig hurtig vejrtrækning (hyperventilerer), skal du forsøge at få ham eller hende til at følge din vejrtrækningsrytme. Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe. Den unge er forvirret og overophedet Kan skyldes indtagelse af speed (amfetamin og ecstasy), specielt hvis der danses ekstremt længe og meget i et varmt lokale. Disse stoffer giver energi og gør, at man ikke mærker kroppens alarmsignaler. Ring alarmcentralen tlf. 112 Flyt den unge til et køligt sted Køl ned med koldt vand på kroppen, stik evt. underarmen i beholder med koldt vand Hvis den unge er fraværende og virker bedøvet Kan skyldes indtagelse af bedøvende rusmidler som alkohol, nerve- og sovemedicin, heroin og til tider ved snifning af lim, gas eller lignende. Ring alarmcentralen - tlf. 112 Forsøg at holde den unge ved bevidsthed, læg dem IKKE i seng Undgå væske og føde, da personen kan blive kvalt heri Hvis den unge besvimer eller er bevidstløs Ring alarmcentralen - tlf. 112 og sæt dem grundigt ind i situationen. Kontroller den unges vejrtrækning og sikr, at luftvejene er fri. Giv evt. kun stigt åndedræt. Læg den unge i aflåst sideleje (natostilling), stramtsiddende tøj løsnes. Hold den unge varm med tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning. Forlad ikke den unge, før andre har taget over! Rusmiddelguide 19

20 20 Rusmiddelguide

21 Indledning til stoffakta Indholdet af stoffakta-siderne bygger på oplysninger udsendt af Sundhedsstyrelsen. Det er et opslagsværk, hvor der er oplysninger om de forskellige stoffers virkning og udseende. Det skrevne om, hvordan det kan ses er en ledetråd til videre undersøgelse. Der er så mange forskellige faktorer, der spiller ind, og så mange stoffer, der overlapper hinanden, at et endegyldigt svar ikke er muligt. Mange stoffer blandes i brug og virker forskelligt fra person til person. Virkningen er afhængig af indtagelsesmåde, mængde og styrke. Stoffernes virkning er afhængig af den enkelte persons forventninger til stoffet, den enkeltes psykiske tilstand og ikke mindst de sociale sammenhænge, hvori stoffet bruges. Piller og blandingsmisbrug Der findes en mængde håndkøbsmedicin og et utal af lægeordineret medicin, nerve-, sove-, og smertestillende piller. De er lægeordineret medicin og er til for at afhjælpe specielle sygdomme. Disse piller er også til salg på det illegale marked, og der er lægeordineret medicin i mange medicinskabe, så når I undersøger, hvad der bliver eksperimenteret med, er det vigtigt at tage de forskellige former for piller med. Psykisk afhængighed At man kan lide stoffets virkning, at man har trangen og hungrer efter virkningen (som at være sliksyg eller have lysten til at ryge). Vanen, bestemte situationer man plejer at gøre det i. Man kan blive rastløs, irritabel, deprimeret og få søvnbesvær, hvis man ikke får stoffet. Fysisk afhængighed Kroppen er tilvænnet stoffet, man bliver syg (får abstinenser), hvis stoffet ikke indtages jævnligt. Man er tilvænnet (er hooked) og skal have mere og mere stof for at opnå samme virkning. Social afhængighed Hvis indtagelse af stoffet bliver en stor del af samværsformen, måske hovedformålet med vennekredsens sammenkomst, kan det være utrolig svært at sige fra. Netop social afhængighed og oplevelsen af at være accepteret og være en del af vennekredsen, er grunden til at voksne ofte er meget opmærksomme på hvem man går sammen med. De voksne ved erfaringsvis at stofmisbrug er meget smitsomt. Mange misbrugere er blandingsmisbrugere, der bruger flere forskellige stoffer og kan derfor være afhængige af mere end et stof. Rusmiddelguide 21

22 Alkohol 22 Rusmiddelguide

23 Alkohol KALDES OGSÅ: Alle de forskellige navne, som øl, vin og spiritus har. INDTAGELSESMÅDE: Drikkes. KOMMER FRA: Fremstilles af frugt, sukker, vand og gær, der ved gæring bliver til kulsyre plus alkohol. Det kan herefter blive destilleret, og man har en ren alkohol, der kan være op til 98%. HVORDAN KAN DET SES: Kommer an på forbrugets størrelse, personens vægt, personens tilstand og i hvilken forbindelse, det indtages. Kan være sløret stemme, motoriske forstyrrelser, usikker gang (man kan ikke styre sine lemmer), rødsprængte øjne. UDSEENDE: Ren alkohol: Som vand, indeholder ca. 98%. Bruges til at blande i anden spiritus for at øge indholdet af alkohol (gøre den stærkere), eller for at lave likører og anden spiritus. Spiritus: Whisky, cognac, gin, snaps osv. er fra 30% til 80% alt efter fabrikation. Hedvine: Er op til 22%, forskellige farver alt efter navn og smag. Vine: Er op til 14%, rød, hvid og rosé farvet, alt efter produkt. Øl: Er op til 10-11% alt efter fabrikation og mærke. VIRKNING: Meget afhængig af forudgående humør, hvor meget man har drukket, hæmninger forsvinder, aggression afslappelse, man har det sjovt m.m. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved overforbrug ødelæggelse af kroppens indre organer, fysisk og psykisk afhængighed. ABSTINENSER: Ved overforbrug fremkommer abstinenser. Søvnløshed, irritabilitet, ondt i kroppen, svedeture, rysten på hænderne. LOVGIVNING: Et legalt rusmiddel i Danmark. Der må ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år. Der må ikke sælges alkohol fra butikker til unge under 16 år. Rusmiddelguide 23

24 Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, cannabinol 24 Rusmiddelguide

25 Hash pot, marihuana, skunk, hasholie, cannabinol KALDES OGSÅ: Galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk o.m.a. KOMMER FRA: Udvindes af hampplanten Cannabis sativa. UDSEENDE: Hash: Pressede klumper af rødlig/brun/sort farve. En blanding af harpiks og plantedele fra hampplanten. THC indholdet er gennemsnitlig 6-12%. Pot, marihuana: Tørrede blade og topskud fra hampplanten. THC-indholdet er gennemsnitlig 1-3%. Skunk: Let sammenpressede mindre topskud og plantedele, fedtede. En speciel forædlet og dyrket hampplante. THC-indholdet kan være på højde med HASH og stærkere. Hasholie, cannabinol: Sort klæbrig substans udtrukket af hampplanten ved en raffinering. THC-indholdet er gennemsnitlig 20-50%. Hampplanten: Indeholder flere hundrede aktive stoffer. Rusvirkningen skyldes især stoffet THC (Tetrahydraocannabinol). THC optages i fedtvæv og kan spores i kroppen 3-5 uger efter sidste indtagelse, hvorfor der sker ophobning af THC, hvis man ryger jævnligt. INDTAGELSESMÅDE: Ryges, spises eller drikkes. Ved rygning kommer virkningen næsten med det samme. Ved de andre indtagelsesmåder kan der gå op til en time, før rusen indtræder. Rusen er ofte stærkere og er sværere at styre. Man er påvirket i 1/2-5 timer. HVORDAN KAN DET SES: Rødsprængte øjne, øjenlågene falder ned, grødet tale, umotiveret fnisen. Fysisk giver hash tørhed i munden, forøget puls og hjertebanken. VIRKNING: At være påvirket kaldes at være skæv. Jo mere indtagelse af THC, jo mere påvirket bliver man. Rusen varer fra 1-5 timer og kan opleves som afspændthed og ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er dog meget afhængig af ens eget humør og forventninger, hvem man er sammen med, og hvor det foregår. NEGATIVE KONSEKVENSER: Ved stor ophobning af THC vil der opstå en kronisk rus, som vil gøre det svært at fastholde de ideer og mål, man har sat sig, ligesom det vil nedsætte evner som koncentration, korttidshukommelse, orientering, refleksion m.v. Når man er kronisk påvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv. ABSTINENSER: Der kan ved længerevarende indtagelse opstå både fysiske og psykiske abstinenser, såsom depression, irritation, søvnløshed og rastløshed. Det er ofte svært at stoppe et misbrug. Samværet og vanerne er det svært at sige farvel til, og dette kan gøre, at man starter igen, hvis man ikke får hjælp og støtte. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Rusmiddelguide 25

26 Amfetamin 26 Rusmiddelguide

27 Amfetamin KALDES OGSÅ: Speed, fattigmandscoke, ferietabletter, splat. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg. KOMMER FRA: Kemisk fremstillet. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer. NEGATIVE KONSEKVENSER: Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance, man kan blive afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle alvorlige sindslidelser, en psykose. Amfetamin kan give en forgiftning, som kan være dødelig. UDSEENDE: Hvidt pulver, ofte meget krystalliseret, kapsler og piller. INDTAGELSESMÅDE: Sniffes, spises, opløses og drikkes eller indsprøjtes. HVORDAN KAN DET SES: Giver store pupiller, tørst (tørre slimhinder), svedighed, rastløshed, kan ikke sidde stille, meget snakkende. ABSTINENSER: Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysiske med ondt i leddene og søvnbesvær. Psykiske som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og jeg dur ikke til noget -følelser. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Bliver i nogle tilfælde brugt lægeligt. VIRKNING: Rusen varer fra 4 til 12 timer alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang. Fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed. Rusmiddelguide 27

28 Hallucinogener 28 Rusmiddelguide

29 Hallucionogener KALDES OGSÅ: Syre, trip, bevidsthedsudvidende stoffer, LSD. KOMMER FRA: Er en fællesbetegnelse for stoffer som den syntetiske LSD, meskalin (kaktus) og psilocybin (svampe). NEGATIVE KONSEKVENSER: Alvorlig risiko for længerevarende psykoser og depressioner. Kan afstedkomme flash back lang tid efter indtagelsen. Hvis en person får et bad (dårligt) trip, er det vigtigt, at der er mennesker sammen med vedkommende, der ved, hvad det handler om, og som kan få personen beroliget og derefter søge hjælp på skadestuen. UDSEENDE: Svampe, små piller, væske på trækpapir, kapsler m.m. INDTAGELSESMÅDE: Spises. HVORDAN KAN DET SES: ABSTINENSER: Hallucinogener giver ikke fysisk afhængighed med abstinenssymptomer, men nogle bliver psykisk afhængige af stoffet. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Udvidede pupiller, personen er fraværende, er svær at komme i kontakt med. VIRKNING: Afhænger af brugerens sindsstemning i indtagelsesøjeblikket og de ydre omgivelser. Hallucinogener giver syns- og hørehallucinationer, man får falske sanseindtryk, ser ting, der ikke er der i virkeligheden. Sindstilstanden kan skifte hurtigt fra lykkefølelse til angst, depression og paranoia (bad trip). Rusen varer, alt efter mængde og styrke fra 2 til 12 timer. Rusmiddelguide 29

30 Ecstasy 30 Rusmiddelguide

31 Ecstasy KALDES OGSÅ: E, love-drug, MDMA, Aciied m.m. KOMMER FRA: Er et kunstigt fremstillet amfetaminbaseret rusmiddel. Har derudover en hallucinerende virkning. UDSEENDE: Piller, af forskellig farve og udseende, kapsler eller pulver. NEGATIVE KoNSEKVENSER: Rusen kan give skræmmende hallucinationer, forvirring og panik, fysisk ubehag som hjertebanken, kvalme og uro. Man kan miste appetitten, får svedeture og søvnbesvær. Efter rusen er man træt, og man kan blive i dårligt humør, trist og depressiv. Ecstasy kan give en forgiftning, som kan være dødelig. Tegnene minder mest om hedeslag som efter stor fysisk anstrengelse: hurtig puls, højt blodtryk, store pupiller, svedeture og dehydrering. Der er tegn på, at ecstasy kan ødelægge vores vigtige signalstof i hjernen, der hedder serotonin systemet. Dette system har betydning for vores evne til at føle os i balance, være rolige, glade og tilpasse. INDTAGELSESMÅDE: Spises. ABSTINENSER: Man kan blive afhængig af ecstasy. HVORDAN KAN DET SES: Stoffet kan give udvidede pupiller og uro i kroppen, som amfetamin. LOVGIVNING: Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. VIRKNING: Betegnes ofte som en lykkerus med åbenhed og sanselighed. Er mildt opkvikkende og har en let hallucinerende virkning. Sanseindtryk og sindstilstande forandres. Rusmiddelguide 31

32 Kokain / Crack 32 Rusmiddelguide

33 Kokain / Crack KALDES OGSÅ: Coke, sne, C, White lady, free base m.m. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer. VIRKNING: Rusen er meget lig amfetaminens, men er lidt mere af alting. Forskellen er, at kokainens virkning er langt kortere. KOMMER FRA: Udvindes af kokaplanten. Crack er kokain, der er forarbejdet, så det kan ryges. UDSEENDE: Kokain er et hvidt pulver. Crack er en brunlig opskummet masse. INDTAGELSESMÅDE: Sniffes, ryges eller indsprøjtes. HVORDAN KAN DET SES: NEGATIVE KONSEKVENSER: Som amfetamin, men risikoen for en overdosis er større, da forskellen på mængden af kokain, der giver rus, og den mængde, der giver forgiftning, er lille. Kokain er kraftigt psykisk vanedannende, og der er stor risiko for at udvikle afhængighed af stoffet. ABSTINENSER: Som amfetamin, men større stoftrang. LOVGIVNING: Kokain er underlagt loven om euforiserende stoffer. Bliver i sjældne tilfælde brugt lægeligt som lokalbedøvelse. Giver store pupiller, forøget puls, rastløshed, meget snakkende. Rusmiddelguide 33

34 Snifning 34 Rusmiddelguide

35 Snifning KALDES OGSÅ: At sniffe. KOMMER FRA: Let fordampelige væsker og organiske opløsningsmidler, såsom lightergas, benzin, fortynder, neglelakfjerner, deodoranter og lignende. UDSEENDE: Forhandles i dunke, spraydåser og flasker. INDTAGELSESMÅDE: Indåndes gennem næse eller mund. HVORDAN KAN DET SES: Rødme ved næse og mund, irriterede slimhinder. Ved væsker, der har lugt, hænger lugten ved personen. Det er ofte udendørs, der bliver sniffet: i legehuse, på legepladsen, bag busken osv. Større mængder lightergasdåser, fortynderflasker og lignende på disse steder kan være tegn på unges eksperimenteren med snifning. VIRKNING: Er forskellig fra ung til ung. Nogle siger, det er at være høj, at være euforiseret, at have det sjovt, være hurtig. Andre siger, at det er som at være beruset, usikker i bevægeapparatet og vrøvlende. Rusen er forholdsvis kort, fra få til 25 min., men forlænges ved vedvarende snifning. NEGATIVE KONSEKVENSER: Snifning af organiske opløsningsmidler er farligt på både kort og langt sigt. Den akutte risiko er ulykker som følge af nedsat funktionsniveau og risiko for dødsfald ved overdosis. Ved brug er der risiko for alvorlige helbredsskader: hukommelses- og koncentrationsbesvær, hjerneskader, skader på nyrer, lever og knoglemarv. ABSTINENSER: Efter rusen: træthed, hovedpine og sløvhed. LOVGIVNING: Mange af de stoffer, der sniffes, er omfattet af Miljøministeriets og Arbejdstilsynets optegnelser over sundhedsskadelige stoffer. Der er lavet regler om, hvordan man skal omgås disse stoffer, og de er absolut ikke til at beruse sig med. OBS! Det er ofte de helt unge, der eksperimenterer med at sniffe. Det sker oftest i grupper for spændingens skyld. Det er tit et pludseligt opstået fænomen, som det er vigtigt at tage alvorligt og få en snak med de unge om. Rusmiddelguide 35

36 Morfin, heroin og rygeheroin 36 Rusmiddelguide

37 Morfin, heroin og rygeheroin KALDES OGSÅ: Morfin: Morfin, ketogan, metadon, abalgin, temgesic. Heroin: Horse, dope. Rygeheroin: En silver, bellman, brown sugar, super hash m.m. KOMMER FRA: Hele denne gruppe går under betegnelsen OPIATER, da de er fremstillet af råopium. UDSEENDE: Morfin: Forskellige former for tabletter og ampuller m.v. Heroin: Hvidt pulver. Rygeheroin: Brunligt og grovere pulver, en speciel forarbejdning af heroinen. INDTAGELSESMÅDE: Morfin: Spises, indsprøjtes og som stikpiller. Heroin: Sniffes eller indsprøjtes. Rygeheroin: Ryges. VIRKNING: Virkningen er bedøvende og sløvende. Ved indsprøjtning og rygning kan der være en euforiserende og ekstatisk oplevelse - SUSET. Rusen giver en oplevelse af lykkelig ligegyldighed, krav og bekymringer forsvinder. Man kan få kvalme og opkastninger. NEGATIVE KONSEKVENSER: Hurtig tilvænning og dermed hurtig fysisk afhængighed. Kraftigt toleranceudvidende. Man kan aldrig være sikker på, hvilket stof man får, eller hvad styrke det har. Ved forkert dosering er der stor risiko for overdosis, der medfører lammelse af åndedrættet og dermed dødsfald. ABSTINENSER: Ved daglig brug i en kortere periode (5-6 dage) vil man få fysiske abstinenser. Symptomerne er mavekrampe, diarre, opkastninger, feber, muskelsmerter, løbende øjne og næse, svedeture og depression. FÆLLES FOR MORFIN, HEROIN OG RYGEHEROIN: HVORDAN KAN DET SES: Pupillerne bliver som oftest små umiddelbart efter indtagelsen (som knappenålshoveder). Ansigts-og kropsmuskulaturen afslappes, falder sammen. Sløvet, usammenhængende tale, falder hen. LOVGIVNING: Morfin: Det er et legalt stof, hvis det ordineres af en læge. Heroin: Et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Rygeheroin: Et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Rusmiddelguide 37

38 Poppers 38 Rusmiddelguide

39 Poppers KALDES OGSÅ: Poppers, amylnitrit, isopentylnitrit, isobutylnitrit. KOMMER FRA: Kemisk fremstillet. UDSEENDE: Gullig let fordampelig væske. Forhandles i apoteker glas og forskellige former for ampuller, der tillader at væsken sniffes. INDTAGELSESMÅDE: Sniffes. NEGATIVE KONSEKVENSER: Hovedpine, forhøjet puls, besvimelse, blodtryksfald, forbigående halvsidige lammelser, akut psykose, forhøjet tryk i øjet, påvirkning af de røde blodlegemer, pludselig død, ætsning. LOVGIVNING: Isopentylnitrit og isobutylnitrit kan anvendes til industrielle formål, men har så vidt vides ingen industriel anvendelse i Danmark p.t. De er farlighedsklassificerede og skal være mærkede på emballagen som brandfarlig (flammesymbol), sundhedsfarlige (trekant) og hudirriterende (+). Der skal stå farlig at indånde og farligt at indtage, at stoffet er let antændeligt og skal holdes væk fra ild, at man bør undgå hudkontakt med stoffet og endelig, at man skal søge læge, hvis man har indtaget stoffet. VIRKNING: Beskrives som hæmningsløsnende, som seksuel stimulans, afslappende og en kort intensiv euforisk rus evt. med hallucinationer. Rusvirkningen er kortvarig (2-3 min.). Rusmiddelguide 39

40 Præstationsfremmende stoffer Præstationsfremmende stoffer Ved præstationsfremmende stoffer forstås en bred vifte af stoffer, der har til formål at forbedre kroppens udseende eller en bestemt kropslig funktion. Foruden stoffer under kategorien doping (stoffer som optræder på Det internationale antidoping argenturs (WADA s) liste over forbudte stoffer) og motionsdoping (primært anabole steroider), findes der en lang række stoffer, som på trods af at være lovlige at besidde og anvende, kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. KALDES OGSÅ: Doping, motionsdoping, krudt, juice, roids, grej, gear, sovs, dope, russere, thaipiller, hjernedoping m.fl. KOMMER FRA: Typisk fremstillet syntetisk af enten medicinalvirksomheder som receptmedicin eller undergrundslaboratorier. UDSEENDE: Piller, kapsler, pulver, ampuller, medicinflasker, plastre, cremer m.fl. INDTAGELSESMÅDE: Spises, påsmøres, indsprøjtes (enten under huden, i blodåren eller i musklen) mm. HVORDAN KAN DET SES: Stor ændring i kropskomposition (f.eks. øget muskelmasse og/eller reduceret fedtmasse) på kort tid, uproportionel øgning i muskelmasse i områderne omkring bryst, skuldre og nakke, akne, strækmærker, væskeophobninger samt ændret adfærd og fremtoning. 40 Rusmiddelguide

41 KATEGORIER: Muskelstoffer: Stoffer der bruges til at forbedre musklernes udseende eller funktion (fx øget styrke, muskelmasse eller udholdenhed), som eksempelvis anabole androgene steroider (AAS), væksthormon (hgh), insulin, erythropoietin (EPO), andre peptidhormoner og selektive androgen receptor modulatorer (SARMs). Ønskede virkninger er typisk muskelvækst og fedtforbrænding. Typiske bivirkninger er humør- og adfærdsændringer (fx depression og aggression), undertrykkelse af hormonaksen (HPTA), leverskader, hjertekarsygdomme, insulinresistens og muskel-skelet lidelser. Slankestoffer: Stoffer der bruges til at fremskynde et vægttab, som eksempelvis sibutramin, DMAA, dinitrophenol (DNP), efedrin, liothyronin sodium (T3), levothyroxin sodium (T4), orlistat og clenbuterol. Ønskede virkninger er typisk fedtforbrænding, appetitnedsættelse og reduktion af fedtabsorption. Typiske bivirkninger er humør- og adfærdsændringer (fx angst og aggression), søvnløshed og hjertekarsygdomme. Skønhedsstoffer: Stoffer der bruges til at forbedre udseendet, især hud og hår, som eksempelvis make-up der indeholder kviksølv eller hydroquinone, botulinumtoksin (Botox), kortikosteroider, melanotan 1 og 2, birnatoprost, finasterid, fillere imod rynker (fx Restylane) og isotretinoin (fx Roaccutan). Ønskede virkninger er typisk mørkere eller lysere hudfarve, øget hårvækst eller fjernelse af rynker. Typiske bivirkninger er kvalme, pigmentfejl, udslæt og kronisk inflammation. Kognitive fremmere: Stoffer der bruges til at forbedre kognitive egenskaber (korttidshukommelse, koncentration, indlæring og parathed), som eksempelvis modafinil (fx Provigil), methylphenidat (fx Ritalin), amfetamintabletter (Adderall), piracetam og atomoxetin hydrochlorid (Strattera). Ønskede virkninger er typisk mindsket træthed, øget koncentration og fokus, forbedret korttidshukommelse og undertrykkelse af sanseindtryk. Typiske bivirkninger er hudreaktioner, humør- og adfærdsændringer (fx angst og agitation), nedsat appetit, hovedpine, selvmordstanker, psykose og mani. LOVGIVNING: Ifølge Lov om forbud mod visse dopingmidler er det ulovligt at fremstille, indføre, udføre, forhandle, udlevere, fordele eller besidde følgende dopingstoffer, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål: Anabole steroider Testosteron og lignende stoffer Væksthormon Erythropoietin (EPO) og lignende stoffer Midler der øger produktionen og frigørelsen af ovennævnte stoffer Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingstoffer. Grov dopingkriminalitet, dvs. salg til et større antal personer eller andre skærpende omstændigheder, straffes med fængsel indtil 6 år. Find Liste over stoffer, som Lægemiddelstyrelsen har vurderet, falder ind under 1 i Lov om forbud mod visse dopingmidler Nr. 232 af 21. april 1999 på Vigtigt! Præstationsfremmende stoffer er et omfangsrigt og dynamisk område, der konstant udvikler sig. Der fremstilles hele tiden nye stoffer, nye brugergrupper opstår, og der går typisk flere år, før man kan dokumentere de kort- og langsigtede bivirkninger. Brug af præstationsfremmende stoffer især anabole steroider kan være afhængighedsskabende og forekomme samtidig med et eksperimenterende eller fast rusmiddelbrug. Derfor er det vigtigt at I som forældre er opmærksomme på præstationsfremmende stoffer, særligt hvis jeres børn interesserer sig for fitness og styrketræning. Læs mere på: og Rusmiddelguide 41

42 GHB 42 Rusmiddelguide