Indholdsfortegnelse Især for forældre... 3 Forebyg misforståelser når I afholder privatfest... 3 Debutanterne og deres fester...
|
|
- Simone Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RUSMIDDELGUIDE 1
2 Indholdsfortegnelse Især for forældre... 3 Forebyg misforståelser når I afholder privatfest... 3 Debutanterne og deres fester... 3 Ikke inviterede gæster... 3 Har dit barn et misbrug?... 4 Råd og vejledning:... 4 Tegn på stofbrug... 4 Hvis det går galt -Råd om førstehjælp ved forgiftning af rusmidler... 5 Giftlinjen... 5 Hvis personen er panisk og meget forvirret... 5 Hvis personen er forvirret og overophedet... 5 Hvis personen er fraværende og virker bedøvet... 5 Hvis personen besvimer eller er bevidstløs... 5 Stoffakta... 6 Piller og blandingsmisbrug... 6 Psykisk afhængighed... 6 Fysisk afhængighed... 6 Social afhængighed... 6 Alkohol... 7 Hash... 8 Amfetamin... 9 Hallucinogener Ecstasy Kokain / crack Snifning Morfin, heroin, fentanyl og rygeheroin Ketamin GHB Poppers Benzodiazepiner Præstationsfremmende stoffer
3 Især for forældre Kære forældre Mange forældre har en angst for, at deres børn skal komme ud i et misbrug af rusmidler. Derfor tænker de fleste over hvordan de vil reagere i en sådan situation. I Danmark er det meget udbredt, at unge eksperimenterer med rusmidler. Hvilke rusmidler der eksperimenteres med, er forskelligt alt efter hvor og med hvem den unge færdes. Udviklingen af et misbrug kan opstå, hvis den unge er glad for samværet og virkningen, også af illegale stoffer. Derfor er det vigtigt for dig som forælder, at have viden om rusmidlerne, og at du kan og tør handle på mistanke om misbrug hos dit barn. i samme tempo som den unge modnes til selv at tackle livets udfordringer. Ønsket om at deltage i fester er noget af det, der kan give konflikter mellem de unge selv og familien. Ikke inviterede gæster Hvis der dukker ikke inviterede gæster op, kan det skabe uro og utryghed. Til tider skaber det også skænderier og vold. Her må og skal de voksne blande sig og afhjælpe situationen: Forebyg misforståelser når I afholder privatfest Tag den unges ønsker alvorligt Lav skriftlige invitationer med start- og sluttidspunkt. Husk telefonnummer, så man kan ringe Giv de unge frirum og ansvar, men med en voksen i nærheden I invitationen skal det fremgå tydeligt, om der serveres alkohol eller om alkohol ikke accepteres til festen Når der laves regler, skal der tages stilling til, hvad I gør ved brud på disse Mange af de tegn, du som forælder oplever og undrer dig over, kan ligne tegn på stofmisbrug, men være en almindelig pubertetsudvikling. Så der er grund til ikke at handle i panik, men at undersøge dine fornemmelser, og altid handle med omtanke. Debutanterne og deres fester Teenagealderen udvikler sig meget forskelligt fra ung til ung. Det er en alder hvor forældre ofte oplever at den unge får mindre og mindre brug for dem, og hvor den unge knytter sig mere og mere til vennerne. Det er en naturlig udvikling, som har mest succes hvis forældrene er i stand til at give slip, Ved fester for unge under 18 år afholdes, anbefales det at der er voksne til stede. 3
4 Har dit barn et misbrug? Mistanken om brug af rusmidler melder sig hvad kan du som forælder gøre? Husk på at du som forælder er den person, der kender dit barn bedst. Hvis du får tanken om, at dit barn bruger rusmidler, må du undersøge hvad det er hos dig selv, og dit barns adfærd, der giver anledning til denne bekymring. Er der sket påfaldende ændringer i jeres samvær eller i dit barns reaktioner over for dig, kan det være tegn på at du har ret. Spørg andre voksne som omgås dit barn, om de har lagt mærke til noget. Tegn på stofbrug Mange af de træk der kendetegner pubertetsudviklingen, kan også ligne tegnene på stofmisbrug. Hvis du oplever en meget stærk og pludselig ændring i dit barns adfærd, kan det være tegn på at dit barn tager stoffer. Du skal derfor som forælder være opmærksom på, hvordan dit barn har det og opfører sig. Samtidig er det ikke sådan, at et enkelt symptom behøver at give anledning til bekymringer. Hvis der opstår flere symptomer, kan det betyde at du bør tage en snak med dit barn, for at høre hvad der sker i hans eller hendes liv. Råd og vejledning: Rusmiddelcenter Holbæk Telefon: Mail: rusmiddelcentret@holb.dk Symptomer på stofbrug kan være følgende: Bratte humør- eller holdningsændringer Pludselig skulken fra skole eller ligegyldighed med skolearbejdet Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner Barnets ejendele forsvinder/sælges uden at det kan forklares Hemmelighedsfuld omkring færden og ejendele Samvær med nye venner som du sjældent ser, og som dit barn aldrig har snakket med dig om Du finder stoffer, remedier eller andre ting der har været anvendt til stofindtagelse Hyppigere psykisk nedtrykthed Usædvanlig træthed Vanskelighed med at sove og falde til ro 4
5 Hvis det går galt -Råd om førstehjælp ved forgiftning af rusmidler Hvis en person har uhensigtsmæssige virkninger efter indtagelse af rusmidler, skal du huske: Ikke at gå i panik Ring til alarmcentralen: 112 Spørg evt. vedkommendes venner og bekendte om, hvad og hvor meget der er indtaget. Vær hér opmærksom på at personen måske har indtaget et andet stof end det han/hun troede Giftlinjen Du kan også kontakte Giftlinjen vedrørende akut rådgivning på telefon: eller hjemmesiden: Hvis personen er panisk og meget forvirret Dette kan f.eks. forekomme ved indtagelse af svampe, LSD, amfetamin o.l. og/eller hvis der er indtaget store mængder hash. Prøv at berolige, og fortæl at du vil hjælpe Tag personen væk fra støj og stærkt lys, som kan forstærke panikfølelsen Hvis vedkommende hyperventilerer (unaturligt hurtig vejrtrækning) skal du prøve at få ham/hende til at følge din vejrtrækningsrytme Forklar roligt hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe Hvis personen er forvirret og overophedet Dette kan skyldes indtagelse af amfetamin og ecstasy, specielt hvis der danses ekstremt længe, og i et meget varmt lokale. Stofferne giver energi, og gør at man ikke mærker kroppens alarmsignaler. Ring til alarmcentralen: 112 Flyt vedkommende til et køligt sted Køl ned med koldt vand på kroppen. Læg evt. underarmen i en beholder med koldt vand Hvis personen er fraværende og virker bedøvet Dette kan skyldes indtagelse af bedøvende rusmidler som alkohol, nerve- og sovemedicin, heroin og til tider ved snifning af lim, gas eller lignende. Ring til alarmcentralen: 112 Forsøg at holde vedkommende ved bevidsthed, læg dem IKKE i seng Undgå væske og mad, da personen kan blive kvalt i det Hvis personen besvimer eller er bevidstløs Ring til alarmcentralen: 112 og sæt dem grundigt ind i situationen Kontrollér hans/hendes vejrtrækning og sikr at luftvejene er frie. Giv eventuelt kunstigt åndedræt Læg personen i aflåst sidestilling (natostilling). Løsn stramtsiddende tøj Hold vedkommende varm med tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning Forlad ikke personen, før andre har taget over! 5
6 Stoffakta Indholdet af stoffakta siderne bygger på oplysninger fra Sundhedsstyrelsen. Det er et opslagsværk, hvor du finder oplysninger om de forskellige stoffers virkning og udseende. Det der er skrevet under hvordan det kan ses skal bruges som ledetråd til videre undersøgelse. Piller og blandingsmisbrug Der findes en mængde håndkøbsmedicin og et utal af lægeordineret medicin, nerve-, sove-, og smertestillende piller. Det er lægeordineret medicin, og er til for at afhjælpe bestemte sygdomme. Disse piller er også til salg på det illegale marked. Mange misbrugere er blandingsmisbrugere, der bruger flere forskellige stoffer og kan derfor være afhængige af mere end et stof. Psykisk afhængighed Vil sige at man kan lide stoffets virkning, at man har trangen og hungrer efter virkningen (som at være sliksyg, eller have lyst til at ryge). Det er en vane, eller der er bestemte situationer man plejer at gøre det i. Man kan blive rastløs, irritabel, deprimeret og få søvnbesvær hvis man ikke får stoffet. Fysisk afhængighed Kroppen er tilvænnet stoffet. Man bliver syg med abstinenser, hvis stoffet ikke indtages jævnligt. Man er tilvænnet og skal have mere og mere stof for at opnå samme virkning. Der er så mange faktorer der spiller ind, og så mange stoffer der overlapper hinanden, at et endegyldigt svar ikke er muligt. Mange stoffer blandes og virker forskelligt fra person til person. Virkningen afhænger af indtagelsesmåde, mængde og styrke. Virkningen er også afhængig af den enkelte persons forventninger, psykiske tilstand og ikke mindst de sociale sammenhænge, hvor stoffet bruges. Social afhængighed Hvis indtagelse af stoffet bliver en stor del af samværsformen, måske hovedformålet med vennekredsens sammenkomst, kan det være meget svært at sige fra. Netop social afhængighed og oplevelsen af at være accepteret og være en del af vennekredsen, er grunden til at voksne ofte er meget opmærksomme på hvem man går sammen med. De voksne ved erfaringsvis at stofmisbrug er meget smitsomt. 6
7 Alkohol Alle de forskellige navne, som øl, vin og spiritus har. Fremstilles af frugt, sukker, vand og gær, der ved gæring bliver til kulsyre og alkohol. Det kan herefter blive destilleret, og man har en ren alkohol, der kan være op til 98%. Ren alkohol: som vand, indeholder ca. 98%. Bruges til at blande i anden spiritus for at gøre den stærkere, eller for at lave likører og anden spiritus. Spiritus: Whisky, cognac, gin, snaps osv. er fra 30% - 80% alt efter fabrikation. Hedvine: Er op til 14%. Rød, hvid og rosé farvet, alt efter produkt. Øl: Er op til % alt efter fabrikation og mærke. Drikkes Afhænger af forbrugets størrelse, personens vægt, tilstand og i hvilken forbindelse det indtages. Synlige tegn kan være sløret stemme, motoriske forstyrrelser, usikker gang og rødsprængte øjne. Virkningen er meget afhængig af forudgående humør og hvor meget der drikkes. Hæmninger kan forsvinde, man kan blive aggressiv, afslappet, have det sjovt m.m. Ved overforbrug ødelægges kroppens indre organer. Fysisk og psykisk afhængighed. Søvnløshed, irritabilitet, ondt i kroppen, svedeture, rysten på hænderne. Legalt rusmiddel i Danmark. Der må ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år, og ikke sælges alkohol fra butikker til unge under 16 år. 7
8 Hash Galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk, marihuana. Udvindes af hampplanten Cannabis sativa. Hash: Pressede klumper af rødlig/brun/sort farve. En blanding af harpiks og plantedele fra hampplanten. THC-indholdet er gennemsnitligt 6-12% Pot, marihuana: Tørrede blade og topskud fra hampplanten. THC-indholdet er gennemsnitligt 1-3% Skunk: Let sammenpressede mindre topskud og plantedele, fedtede. En speciel forædlet og dyrket hampplante. THC-indholdet kan være på højde med hash og stærkere. Hasholie, cannabinol: Sort klæbrig substans, udtrukket af hampplanten ved en raffinering. THC-indholdet er gennemsnitligt 20-50%. Hampplanten: Indeholder flere hundrede aktive stoffer. Rusvirkningen skyldes især stoffet THC (Tetrahydra cannabinol). THC optages i fedtvæv og kan spores i kroppen 3-5 uger efter sidste indtagelse, hvorfor der sker en ophobning af THC, hvis man ryger jævnligt. humør og forventninger, hvem man er sammen med, og hvor det foregår. Ved stor ophobning af THC vil der opstå en kronisk rus, som vil gøre det svært at fastholde de idéer og mål, man har sat sig, ligesom det vil nedsætte evner som koncentration, korttidshukommelse, orientering, refleksion m.v. Når man er kronisk påvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv. Depression, irritation, søvn- og rastløshed. Det er ofte svært at stoppe et misbrug. Samværet og vanerne er det svært at sige farvel til, og dette kan gøre at man starter igen, hvis man ikke får hjælp og støtte. Hash er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Ryges, spises eller drikkes. Ved rygning kommer virkningen næsten med det samme. Ved de andre indtagelsesmåder kan der gå op til en time, før rusen indtræder. Rusen er ofte stærk og svær at styre. Man er påvirket i ½ - 5 timer. Rødsprængte øjne, øjenlågene falder i, grødet tale, umotiveret fnisen. Fysisk giver hash tørhed i munden, forøget puls og hjertebanken. At være påvirket kaldes at være skæv. Jo mere indtagelse af THC, jo mere påvirket bliver man. Rusen varer fra 1-5 timer og kan opleves som afspændthed og ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er dog meget afhængig af ens eget 8
9 Amfetamin Speed, fattigmandscoke, ferietabletter, splat, amf. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg. Rusen varer fra 4-12 timer, alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang. Fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed. Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance, man kan blive afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle alvorlige sindslidelser, en psykose. Amfetamin kan give en forgiftning som kan være dødelig. Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysisk med ondt i leddene og søvnbesværlig. Psykiske som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og jeg dur ikke til noget -følelser. Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Kemisk fremstillet. Tilhører gruppen af stimulerende stoffer. Hvidt pulver, ofte meget krystalliseret. Kapsler og piller. Sniffes, spises, opløses og drikkes eller indsprøjtes. Giver store pupiller, tørst (tørre slimhinder), svedighed, rastløshed, kan ikke sidde stille, meget snakkende. 9
10 Hallucinogener Syre, trip, bevidsthedsudvidende stoffer, LSD, frimærker, svampe, psilocybin, magiske svampe, psyller, magic mushrooms, shrooms. Er en fællesbetegnelse for stoffer som den syntetiske LSD, meskalin (kaktus) og psilocybin (svampe). Svampe, små piller, væske på trækpapir, kapsler m.m. Spises. trip). Rusen varer, alt efter mængde og styrke, fra 2-12 timer. Alvorlig risiko for længerevarende psykoser og depressioner. Kan afstedkomme flashback lang tid efter indtagelsen. Hvis en person får et dårligt trip, er det vigtigt at der er mennesker sammen med vedkommende, der ved hvad det handler om, og som kan få personen beroliget og søge hjælp på skadestuen. Hallucinogener giver ikke fysisk afhængighed med abstinenssymptomer, men man kan blive psykisk afhængig af stoffet. Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Udvidede pupiller, personen er fraværende, svær at komme i kontakt med. Afhænger af brugerens sindsstemning og de ydre omgivelser. Hallucinogener giver syns- og hørehallucinationer; man får falske sanseindtryk, ser ting der ikke er der i virkeligheden. Sindstilstanden kan skifte hurtigt fra lykkefølelse til angst, depression og paranoia (bad 10
11 Ecstasy E, love drug, MDMA, Emma, X Er et kunstigt fremstillet, amfetaminbaseret rusmiddel. Ecstasy har derudover en hallucinerende virkning. Piller af forskellig farve og udseende, kapsler eller pulver. Spises. Stoffet kan give udvidede pupiller og uro i kroppen, som amfetamin. Betegnes ofte som en lykkerus med åbenhed og sanselighed. Er mildt opkvikkende og har en let hallucinerende virkning. Sanseindtryk og sindstilstande forandres. Rusen kan give skræmmende hallucinationer, forvirring og panik, fysisk ubehag som hjertebanken, kvalme og uro. Man kan miste appetitten, få svedeture og søvnbesvær. Efter rusen er man træt og man kan blive træt og komme i dårligt humør, trist og depressiv. Ecstasy kan give en forgiftning som kan være dødelig. Tegnene minder mest om hedeslag, som efter stor fysisk anstrengelse: hurtig puls, højt blodtryk, store pupiller, svedeture og dehydrering. Der er tegn på at ecstasy kan ødelægge vores vigtige signalstof i hjernen, der hedder serotoninsystemet. Dette system har betydning for vores evne til at føle os i balance, være rolige, glade og tilpasse. Man kan blive psykisk afhængig af ecstasy. Er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 11
12 Kokain / crack Coke, sne, C, white lady, free base, cola, sne, mojo, rygekokain, Devil drug, ice cube, sten, rock(s). Udvindes af kokaplanten. Crack er kokain, der er forarbejdet så det kan ryges. Kokain er et hvidt pulver. Crack-kokain er en krystalform af kokain, der ellers normalt er et pulver Sniffes, ryges eller indsprøjtes. Giver store pupiller, forøget puls, rastløshed, meget snakkende. Rusen er meget lig amfetaminens, men er lidt mere af alting. Forskellen er, at kokainens virkning er langt kortere. Som amfetamin, men risikoen for en overdosis er større, da forskellen på mængden af kokain, der giver rus, og den mængde der giver forgiftning, er lille. Kokain er kraftigt psykisk vanedannende, og der er stor risiko for at udvikle afhængighed af stoffet. Som amfetamin, men større stoftrang. Kokain er underlagt loven om euforiserende stoffer. 12
13 Snifning At sniffe Let fordampelige væsker og organiske opløsningsmidler, som eksempelvis lightergas, lattergas, benzin, fortynder, neglelakfjerner, deodoranter, lim, maling og lignende. Forhandles i dunke, spraydåser og flasker. Indåndes gennem næse eller mund. Der kan opstå rødme eller vabler ved næse og mund og irriterede slimhinder, hoste. Der kan også opstå træthed, hovedpine og nedsat appetit. Ved væsker der har lugt, hænger lugten ved personen. Ofte foregår snifningen udendørs; i legehuse, bag buske osv. Større mængder lightergasdåser, fortynderflasker og lignende på sådanne steder, kan være tegn på at der eksperimenteres med snifning. At sniffe opløsningsmidler er farligt både på kort og lang sigt. Den akutte risiko er ulykker som følge af nedsat funktionsniveau og risiko for dødsfald ved overdosis. Ved brug er der risiko for alvorlige helbredsskader: hukommelses- og koncentrationsbesvær, hjerneskader, skader på nyrer, lever og knoglemarv. Visse stoffer, bl.a. i benzin, er desuden kræftfremkaldende. Efter rusen kan der forekomme træthed, hovedpine og sløvhed. Mange af de stoffer der sniffes, bruges til forskellige nytteformål. Derfor sælges de mange steder, men aldrig til indtagelse. Produkterne er typisk mærket som sundhedsskadelige og brandfarlige efter Miljøstyrelsens regler. Er forskellig fra person til person. Nogle fortæller at de bliver høje, bliver euforiseret, har det sjovt og bliver hurtige. Andre siger at det er som at være beruset, bliver usikker i bevægelserne og vrøvlende. Ved store doser kan man opleve hallucinationer. Rusen er forholdsvis kort; fra få til 45 minutter, men forlænges ofte ved vedvarende snifning. 13
14 Morfin, heroin, fentanyl og rygeheroin Morfin: Ketogan, metadon, abalgin, temgesic. Heroin: Horse, dope, fentanyl. Rygeheroin: Silver, bellmann, brown sugar, super hash mm. Hele gruppen går under betegnelsen opiater. De er fremstillet af råopium, og kan også fremstilles syntetisk. Morfin: forskellige former for tabletter og ampuller m.v. Heroin: hvidt pulver Rygeheroin: brunligt og grovere pulver som laves ved en speciel forarbejdning af heroinen. Fentanyl: hvidt pulver, plaster. Morfin: spises, indsprøjtes og som stikpiller. Heroin: sniffes eller indsprøjtes. Rygeheroin: ryges. Fentanyl: Opløses eller plaster påsættes. Pupillerne bliver som oftest små umiddelbart efter indtagelsen (som knappenålshoveder). Ansigts- og kropsmuskulaturen afslappes, falder sammen. Sløvet, usammenhængende tale, man falder hen. Virkningen er bedøvende og sløvende. Ved indsprøjtning og rygning kan der være euforiserende og ekstatisk oplevelse et sus. Rusen giver en oplevelse af lykkelig ligegyldighed; krav og bekymringer forsvinder. Man kan få kvalme og opkastninger. Hurtig tilvænning og dermed hurtig fysisk afhængighed. Kraftigt toleranceudvidende. Man kan aldrig være sikker på, hvilket stof man får, eller hvad styrke det har. Ved forkert dosering er der stor risiko for overdosis, der medfører lammelse af åndedrættet og dermed dødsfald. Ved daglig brug i en kortere periode (5-6 dage) vil man få fysiske abstinenser. Symptomerne er mavekrampe, diarre, opkastninger, feber, muskelsmerter, løbende øjne og næse, svedeture og depression. Morfin: er et legalt stof, hvis det ordineres af en læge. Heroin og rygeheroin: er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. Fentanyl: er et legalt stof, hvis det ordineres af en læge. 14
15 Ketamin Hest, K, Super-K, Hestemedicin, Ketalar. Fremstilles syntetisk.. Hvidt, krystalliseret pulver. Spises, sniffes, ryges eller indsprøjtes. Hallucinerende og sløv Hallucinogent stof, der giver sanseindtryk, så man for eksempel ser og hører ting, der ikke er der. Ved høje doser af ketamin er rusen kraftig. Ens virkelighedsfornemmelse forsvinder, og man kan opleve talebesvær. Ketaminens virkning går for at være mere underlig end behagelig. Varigheden af rusen afhænger af dosis og af, hvordan man indtager stoffet. Hvis man spiser ketamin, varer rusen omkring i 1-2 timer. Hvis man sniffer eller ryger ketamin, varer rusen omkring minutter. Hvis man indsprøjter stoffet ind, varer rusen omkring minutter. Ved snifning af ketamin indtræder rusen i løbet af 5 minutter. Det er hurtigere end ved de andre typer af hallucinogene stoffer. mareridtslignende måde. Ved høje doser kan der opstå en livstruende forgiftning med høj puls og kraftig temperaturstigning. Hvis man ofte tager ketamin, udvikles tolerans og der skal hurtigt en større og større dosis af stoffet til for at opleve en virkning. Derfor kan nogle være tilbøjelige til at optrappe sit forbrug over tid. Ketamin giver som regel ikke fysisk afhængighed. Man siger, at kroppen opbygger tolerans overfor stoffet. Man vil på den måde ofte komme til at optrappe sit forbrug over tid. Samtidig går stoffet for at være mere afhængighedsskabende end de andre psykedelika. Derimod skabes der ofte stor psykisk afhængighed, der kan være sværere at komme ud af, end fysisk afhængighed. Ketamin er først og fremmest et bedøvelsesmiddel, der anvendes ved kirurgiske indgreb på heste. Man kan i nogle tilfælde få alvorlige bad trips, hvor rusoplevelsen varer meget længe på en 15
16 GHB Amino, DIP, G, Gamma, Hætter Kemisk fremstillet UDSEENDE Klar væske. INDTAGELSESMÅDE Spises eller drikkes. HVORDAN KAN DET SES Svimmelhed, forvirring og meget søvnig. Vrede og ophidselse, svimmelhed og ufrivillige bevægelser især i arme og ben. VIRKNING I små doser kan GHB virke afslappende og give en mild eufori hvor brugeren bliver opstemt og oplever en stærk følelse af lykke og velvære. Nogle brugere oplever at blive psykotiske og aggressive. NEGATIVE KONSEKVENSER I større doser er det stærkt sløvende og kan give pludselig bevidstløshed. Den der har indtaget stoffet bliver forvirret og omtåget. En person der har taget GHB er også i høj risiko for ulykker og uheld fx i trafikken, fordi vedkommende bliver forvirret og sløv. ABSTINENSER Man kan blive afhængig af GHB, så man har brug for mere af stoffet for at få en rus eller hyppigt må indtage stoffet (hver time) for at undgå abstinenser. Regelmæssig brug af GHB kan resultere i afhængighed, hvor man risikerer at opleve panik, søvnproblemer og ubehag, hvis man vil ud af afhængigheden og tager en kold tyrker. Abstinenserne kan være livstruende. LOVGIVNING GHB er et illegalt stof, der er underlagt loven om euforiserende stoffer. 16
17 Poppers Snappers, amylnitrit, isopentylnitrit, isobutylnitrit. Kemisk fremstillet Gullig, let fordampelig væske, som sælges i små flasker og ampuller. Rusen kommer efter 30 sekunder og varer i 2-3 minutter. Giver en kort eufori, løsner hæmninger og afslapper muskulaturen. Bruges bl.a. til at forhøje lystfølelsen ved samleje. Hovedpine, for hurtig hjertereaktion, besvimelse, blodtryksfald, akut psykose, forhøjet tryk i øjet, påvirkning af de røde blodlegemer, pludselig død, ætsning. Beholderen åbnes, og dampene sniffes. De symptomer man kan kigge efter er: røde vandede øjne, langsom sløret tale, desorientering, klager over hovedpine og kvalme, næseblod eller røde næser ved næseborene, hududslæt ved næse og mund, træthed, appetitløshed og duft af kemikalier. Risikoen for afhængighed er lav. Man ved ikke så meget om tolerans og abstinenssymptomer, men der kan være et ubehag efter rusen med hovedpine og besvimelsestendens, som bliver tilskrevet blodtrykfald og stoffets karudvidende virkning. Amylnitrit m.fl. er forbudt i Danmark, undtagen til medicinsk og videnskabelig brug. 17
18 Benzodiazepiner Benzo er, rohypnol, stesolid, Tabs, BZD Kemisk fremstillet Benzodiazepiner forhandles som piller under forskellige handlesnavne: Alprazolam, Diazepam, Risolid, Rohypnol og mange flere. Indtages i pilleform. Hvis benzodiazepiner bruges ulovligt, sker det tit sammen med alkohol eller andre stoffer, hvilket kan forværre problemerne med de andre stoffer. Hvis man tager benzodiazepiner fast i flere måneder, risikerer man, at de gradvis mister deres beroligende effekt. Man kan da opleve at skulle tage større og større doser for at opnå samme virkning. Nogle mennesker kan opleve depression ved langtidsbrug. Der er også risiko for, at de forringer hukommelsen og de øvrige intellektuelle evner. Ved ophør kan der forekomme forværret søvnløshed i en periode. Der kan også forekomme abstinenssymptomer som smerter i hovedet og musklerne, overfølsomhed overfor lys og i svære tilfælde kramper. Benzodiazepiner kan give sløvhed, nedsætte hukommelsen og præstationsevnen. Benzodiazepiner kan virke forskelligt fra en person til en anden. På de fleste vil det virke beroligende og neddæmpende, men nogle kan i stedet blive opstemte og livlige af dem. Nogle stoffer virker i 6-8 timer, og andre i flere dage. Benzodiazepiner kan ordineres af læge, og bruges dermed som medicin. Besiddelse og handel af ikke-ordinerede benzodiazepiner er ulovligt 18
19 Præstationsfremmende stoffer Doping, motionsdoping, krudt, juice, roids, grej, gear, sovs, dope, russere, thaipiller, hjernedoping m.fl. Stor ændring i kropskomposition (fx øget muskelmasse og/eller reduceret fedtmasse) på kort tid. Uproportionel øgning i muskelmasse i områderne omkring brystet, skuldrene og nakken. Akne, strækmærker og væskeophobning. Ændret adfærd og fremtoning. Ændret holdning til brug af præstationsfremmende stoffer. Tilknytning til et træningsmiljø med en uhensigtsmæssig kultur. Af fysiske bivirkninger risikerer man sukkersyge, hårtab, reducerede testikler, vækst af brystkirtler, sterilitet. Kvinder kan få øget skægvækst, forstørret klitoris og mindre bryster. For begge køn er der større risiko for åreforkalkning, hjerteproblemer, muskel- og ledsmerter og leverskader. Ukritisk og ufornuftig brug af kosttilskud. De psykiske konsekvenser kan være øget aggressivitet, depressive symptomer. Typisk fremstillet syntetisk af enten medicinalvirksomheder eller undergrundslaboratorier. Piller, kapsler, pulver, ampuller, medicinflasker, plastre, cremer m.m. Spises, påsmøres, indsprøjtes (enten under huden, i blodåren eller i musklen). AFHÆNGIGHED Der er risiko for at blive afhængig af at benytte anabole androgene steroider. Når man indtager steroider, kan kroppen helt eller delvist stoppe med at producere testosteron selv. Når misbruget ophører, går der tid, før kroppen begynder at producere den normale mængde testosteron igen. I nogle tilfælde risikerer man ikke at genetablere sin normale testosteronproduktion. I overgangsperioden kan man opleve nedsat sexlyst, erektionsproblemer og symptomer på depression som følge af den lavere testosteronproduktion. For at undgå disse symptomer er det fristende at påbegynde en ny kur med AAS. Ligeledes oplever nogle en psykisk afhængighed af at se ud på den måde, steroidbrugeren gør på en kur, og nogle kan savne det sus, de oplever, når de træner på steroider. Visse grupper af dopingmidler må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes i Danmark. Doping er forbudt i konkurrenceidræt. 19
20 Stor tak til SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune, for at tillade Holbæk kommune at bruge indholdet fra deres Rusmiddelguide for Forældre til Teenagere. Kilder og links: Ssptrivsel.aalborg.dk Altomstoffer.dk Sst.dk Antidoping.dk misbrugogforsorg.holbaek.dk bispebjerghospital.dk/giftlinjen Netstof.dk 20
21 HOLBÆK KOMMUNE Rusmiddelcenter Holbæk Birkevænget Holbæk Telefon: Mail: rusmiddelcentret@holb.dk AKTIV HELE LIVET
LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER
LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der
Læs mereFÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER
FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet
Læs mereStof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness
Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra
Læs mereStor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.
Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et
Læs mereFor forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.
For forældre til teenagere Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres
Læs mereNAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?
NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn
Læs mereSTOFFER HVOR MEGET VED DU
STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der
Læs mereFor forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.
For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn
Læs mereF o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.
F o r u n g e Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig
Læs mereFor forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.
For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Kære forældre Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et misbrug
Læs mereHVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD
HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA
Læs mereNaamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?
Naamaartarneq pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Denne brochure giver dig oplysninger om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser ved snifning. Det er vigtigt, at du kender risikoen ved
Læs mereStor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.
Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og dine venner!!!
Læs mereFOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.
FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og
Læs mereFOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.
FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og
Læs meretil forældre snifning og unge
til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under
Læs mereFor forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.
For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Indholdsfortegnelse Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst
Læs mereDet gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug
æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk
Læs mereTEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET
Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til
Læs mereFor voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.
For voksne, der arbejder med unge Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til landets klubmedarbejdere. Klubmedarbejdere er nogle af
Læs mereRusmiddelguide. For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større er den som ved, hvor han skal finde svar.
Rusmiddelguide For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Rusmiddelguide 1 Forord Kære forældre Mange forældre har en indre angst for, at deres
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet?
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50
Læs mereNår rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri
Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret
Læs mereHVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD
HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD Stoffer hvordan virker de, og hvordan ser de ud Sundhedsstyrelsen, 2016. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sst.dk Sprog: Dansk Version: 2. udgave
Læs mereRusmidlerne og konsekvenserne
Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L
Læs merePeqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne
Peqqik Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Søg på Sundhedspor søg danskkalaallisut Kommune valg Qaasuitsup Kommunia
Læs mereRusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret
Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte
Læs mereHASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre
HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER En handleguide til forældre Hvordan skal jeg bruge handleguiden Denne handleguide er udarbejdet af SSP og Rusmiddelcenteret i Morsø Kommune og den er til dig, der er
Læs merePsykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen
Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi
Læs mereBRIEF BLIV KLOGERE PÅ STOFFER. Briefing Del I Kommunikationsopgaven
BLIV KLOGERE PÅ STOFFER Briefing Del I Kommunikationsopgaven INDHOLDSFORTEGNELSE: 1: REKLAME FOR ALVOR 2012 side 3 2: PROBLEMSTILLINGEN side 4 3: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN side 11 4: BILAG side 15 Brief udarbejdet
Læs mereIndhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer
stoflex stoflex Indhold 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer Sløvende stoffer 12 Cannabis (hash, marihuana, pot ) 14 Benzodiazepiner (Rohypnol, Stesolid
Læs meremed at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereAnsøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation
Læs mereTegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning
Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereI både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.
Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe
Læs mereRedegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs merefor FORÆLDRE om hash
for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten
Læs mereAnsøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs merePP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ
Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereVi ser misbruget men hvad ligger der bag
Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereHOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.
Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt
Læs mereEuropASI. European Addiction Severity Index CPR. Navn. Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype. Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning)
EuropASI European Addiction Severity Index CPR Navn Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning) 1. Alkohol-forbrug dage Antal dage hvor du, de sidste 30 dage
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereSådan forebygger spotter og håndterer du stress
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,
Læs mereOxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.
Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereInformation om Testosteronbrist
Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,
Læs mereDolol Retard. 2. Virkning
Dolol Retard Læs denne information omhyggeligt før De begynder at bruge Dolol Retard Gem informationen. De får måske brug for at læse den igen. Kontakt lægen eller apoteket hvis De ønsker flere oplysninger
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereSPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. SSP Nyhedsbrev Rusmidler
SSP Nyhedsbrev Rusmidler Vi vælger at tage rusmidler op som et emme i dette nyhedsbrev da der hele tiden kommer nye stoffer på markedet. Mange unge mennesker ved ikke de konsekvenser og hvor farligt disse
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGHB & GBL. Speciallæge i psykiatri Danny Reving
GHB & GBL Speciallæge i psykiatri Danny Reving Klassifikation Sedativa/depressantia Hæmmende effekt på neurotransmission Aktiverer GABA (hjernens bremse ) Hæmmer glutamat (hjernens speeder ) Hæmmende effekt
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereSymptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret
Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Frisium 10 mg tabletter Clobazam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Frisium 10 mg tabletter Clobazam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Abalgin Retard 150 mg, hårde depotkapsler Dextropropoxyphenhydrochlorid. Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen.
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereStress og mindfulness
Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mereNyIsayNoDrugs13x13-oversat.indd 1 19/02/2016 09.39
NyIsayNoDrugs13x13-oversat.indd 1 19/02/2016 09.39 INDHOLD Virkelige beretninger fra misbrugere... 3 Hvad er narkotika.... 5 Alkohol... 5 Tobak, cigaretter og snus... 6 Hash og marihuana... 7 Snifning...
Læs mere