Smagens yderste grænse

Transkript

1 Side 1/2 Smagens yderste grænse Mange børn oplever deres personlige yderste grænse i forbindelse med smag. I forløbet skal eleverne eksperimentere med umamismag og sammenhængen mellem synssansen, lugtesansen og smagssansen samt undersøge deres smagsløg. Hvor sidder smagssansen henne? Hvad er smagsløg, og hvor mange har vi? Hvad er den 5. grundsmag, umami? Og hvad smager bedst - med eller uden umamismag? Hvilken sammenhæng er der mellem synssansen, lugtesansen og smagssansen? I det tilhørende kit har I fået tilsendt følgende: Granuleret vingetang Mandler Jelly Beans Klistermærker Vatpinde Blå frugtfarve De resterende materialer til aktiviteterne i forløbet er udstyr, I har på skolen eller fødevarer, I nemt køber. Indskoling og mellemtrin Fælles Mål Natur og teknologi efter 2. klasse: Mennesket 2-3 lektioner Baggrund Mennesket kan registrere 5 grundsmage: Sød, sur, salt, bitter og umami. Forskning viser, at de 5 sanser (lugte, se, føle, høre og smage) har betydning for oplevelsen af smag i en råvare eller en ret. Den enkeltes forventning til en fødevares smag afhænger af fødevarens farve, duft, følelse i munden og lydene i hovedet, når man spiser fødevaren. Desuden påvirkes smagsoplevelsen af andre ting, fx rummet man spiser i, tidspunktet på dagen og smagserindringer. 1

2 Side 2/2 Smagens yderste grænse Strukturering efter 5E modellen samt aktiviteter Engager Aktivitet: Tjek på din livret Undersøg Aktivitet: Tæl dine smagsløg Forklar Aktivitet: Umami - den nye smag Udvid og bearbejd Aktivitet: Snyd med lugtesansen Evaluer Aktivitet: Tjek din livret - igen! Tag resultaterne fra engager op igen. Hvad var elevernes livret, og hvad kunne de bestemt ikke lide? Har de fået en ny holdning? Hvorfor tror eleverne, at de har de livretter, de har? Er det fra familien, er det fordi de ikke kan smage bittert, er det fordi de kan lide den røde farve osv.? Samarbejde med smagens dag Forløbet og aktiviteterne er udarbejdet i tæt samarbejde med Smagens Dag. Aktiviteterne indgik i Smagens Dag 2017 Smag med alle sanser - find det fulde materiale på dette link: smagensdag.dk. Yderligere inspiration: Masseekspeirment 2015 Smag dig frem : Smag for livet artikel: Børn kan bedst lide den smag, de kender : 2

3 Akti viteter Undervisningsforløb Smagens yderste grænse Aktiviteter Tjek på din livret Tæl dine smagsløg Umami - den nye smag Snyd med lugtesansen Tjek din livret - igen! 3

4 Tjek på din livret Aktivitetsvejledning Mad betyder meget for alle elever. Nogle kan spise hvad som helst, andre har konkrete fødevarer, de ikke kan lide, og andre igen er meget specifikke med, hvad de spiser - nogle er ligefrem kræsne. I denne aktivitet skal eleverne arbejde med deres egen livret, og hvorfor kan de så godt lide den. Snak også med eleverne om, at deres smagsoplevelse er påvirket af deres forventninger til, hvordan de tror, fødevaren smager. Når de får serveret en ret mad, de kender, fx frikadeller, tror de, at de ved, hvordan retten smager. Men måske er de frikadeller, de nu får serveret, lavet på en måde, så de smager helt anderledes, end de forventer. Deres sanser kan også snyde eller drille dem. En lyserød is vil de sikkert tro er jordbæris, men måske er isen bare farvet rød med rødbedesaft og smagt til med citronsaft, så den har en syrlig smag. Natur og teknologi - indskoling og mellemtrin Kompetenceområder Undersøgelse og modellering Fælles Mål Mennesket og sanser 1 lektion Eleverne opdeles i grupper af fire. Bed eleverne tænke på deres livret. Hvad dufter godt, hvad smager godt, og hvad ser lækkert ud? Lad eleverne lave en tegning - hvordan ser retten ud? Lad dem beskrive for hinanden i gruppen: Hvordan smager den? Det søde, det syrlige, det stærke osv. Er den kold eller varm? Hård eller cremet? Knaser den, eller er den blød og flydende? Hvilken farve har den? Hvad tænker de på, når de spiser den? Vækker deres livret særlige minder? Opsaml med eleverne i plenum. Hvem var overrasket over en kammerats livret? Var der nogle særlige lækre livretter? Er der noget, eleverne absolut ikke kan lide? Skriv det, de ikke kan lide på tavlen - er der gengangere? Er der fx mange elever i klassen, der ikke kan lide fisk eller grapefrugt? Kilde: Smagens dag Gem oplysningerne om elevernes livretter, og hvad de ikke kan lide - de skal bruges sidst i forløbet. Kilder Aktiviteten er udviklet i tæt samarbejde med Smagens Dag.w Find det fulde materiale til Smag med alle sanser her: 4

5 Tæl dine smagsløg Materialer Blå frugtfarve, også kendt som konditorfarve (med i kittet) Vand Et lille glas til at blande farven i Vatpind (med i kittet) Spejl Evt. dit kamera Aktivitetsvejledning Smagssansen sidder på tungen. Tungen har omkring smagsløg, der opfanger smagen af det, der er i munden. Hvert smagsløg kan opfatte de fem grundsmage: sur, sød, salt, bitter og umami. I aktiviteten arbejder eleverne med deres egen smagssans og egne smagsløg. Hvor finder de dem, hvor mange har de, og er der forskelle fra elev til elev? Bland frugtfarven med vand i forholdet 1:1. Der skal være ét glas væske til hver elev. Lad eleverne dyppe en vatpind i den blå væske. De skal farve tungen blå med vatpinden. Kig på tungen i et spejl - eller tag et billede af den - og find de røde prikker på tungen: De er tungens papiller, og dér sidder smagsløgene. Hvad kan eleverne se? Hvor på tungen har de flest smagsløg? Hver elev sætter et hvidt klistermærke med hul i på tungen. De tæller hver især, hvor mange smagsløg der er på tungen inden for hullet i klistermærket. Hvor mange røde prikker kan de finde på deres tunge inden for hullet i klistermærket? Hver elev noterer antallet. Saml elevernes resultater op på tavlen. Er der forskel på, hvor mange smagsløg de enkelte elever har på tungen? Og hvad er gennemsnittet for antal smagsløg på tungen? Lær eleverne om begrebet gennemsnit. Kan alle smage på den samme måde? Hvorfor eller hvorfor ikke? Natur og teknologi - indskoling og mellemtrin Kompetenceområder Undersøgelse og modellering Fælles Mål Mennesket og sanser 1 lektion Forklaring Smagsløg er små samlinger af celler, der opfanger smag. De hedder smagsløg, fordi de har form som bittesmå løg. Vi har hver ca smagsløg. Hvert smagsløg indeholder celler, der hver især er specialiseret til at genkende én grundsmag og sende besked til hjernen om, hvornår netop dén smag er der. Den samlede besked fra alle smagsløgene - sammen med signalerne fra alle vores andre sanser - fortæller hjernen, hvordan maden smager. Man har længe troet, at de fem grundsmage - surt, sødt, salt, bittert og umami - blev opfanget forskellige steder på tungen, men nu ved vi, at det er en myte. Faktum er, at alle tungens smagsløg kan opfange alle grundsmagene. Bonusinfo Nogle mennesker er såkaldte supersmagere. Det er dem, der er særligt gode til at smage bitterstoffer. Men det er en myte, at supersmagere er særligt følsomme med hensyn til smag. Alle har den samme evne til at smage, men det er komplekst, hvad der gør forskellen. Det vigtigste er, hvad vi er vant til at spise. Så rådet til børnefamilier: Du behøver ikke spise det, men du skal smage fungerer rigtigt godt. Kilder Information om smagsløg: Aktiviteter med smag: 5

6 Side 1/2 Umami - den nye smag Forklaring Grundsmagen umami er tydelig i fødevarer og mad, der indeholder et stof, der hedder glutamat. Glutamat er salt af en aminosyre, som proteiner er opbygget af. Rå tomater og champignon har umami-smag. Umami-smagen er også i fødevarer, der har lagret i lang tid som parmaskinke, skinke, bacon, oste, parmesanost, soltørrede tomater, tørrede svampe, tang og soyasovs. Umamismagen er også tydelig i stegt kød og i retter, hvor kød og grøntsager er kogt sammen i lang tid. Natur og teknologi - indskoling og mellemtrin Kompetenceområder Undersøgelse og modellering Fælles Må Mennesket og sanser 1 lektion Tang og umami Det er blevet populært at bruge tang i mad i Danmark. Du kender måske tang fra sushi, hvor ris og rå fisk er rullet ind i plader af tang. Måske kender du også tangchips og tangsalat? Tang bliver høstet i havet. Der er mange forskellige slags tang, fx blæretang, søl, noritang, sukkertang og vingetang, som du kan bruge i din mad. Du kan købe frisk tang og tørret tang. Den tørrede tang kan du købe i plader, i flager, hakket groft som granulat eller meget finthakket som tangmel. Tang har umami-smag, da den indeholder meget glutaminsyre. Tang er med til at give din mad en kraftigere smag, og den er med til at fremhæve de 4 andre grundsmage: sød, sur, salt og bitter. Kilder Aktiviteten er udviklet i tæt samarbejde med Smagens Dag 2017: Smag med alle sanser. Find det fulde materiale til Smag med alle sanser her: 6

7 Side 2/2 Umami - den nye smag Materialer Aktivitet 1 ½ æble pr. elev 1 nip granuleret vingetang (med i kittet) Skærebræt Kniv 2 tallerkner Aktivitet 2 Mandler (100 g, deles i 2x50 g) (med i kittet) Vand (2 dl, deles i 2x1 dl) Granuleret vingetang (4 spsk.) (med i kittet) Ovn, bageplade, bagepapir Skål Print af Smage-5-kanten. Find den her: Aktivitetsvejledning Umami er den femte grundsmag, som først blev anerkendt som en grundsmag i år Ordet umami kommer fra japansk og betyder velsmagende. Det er svært at beskrive smagen umami, men mad med umami har en dejlig og kraftig smag i munden, som hverken er sød, sur, salt eller bitter. I aktiviteten skal eleverne undersøge, hvad der sker med et æbles smag, hvis det drysses med umamismag (vingetang, som I har fået tilsendt i kittet). Efterfølgende skal eleverne eksperimentere med umami-smagen, når de laver bagte mandler med og uden umamismag (vingetang). Book evt. madkundskabslokalet til den dag, du vil lave aktiviteten. Aktivitet 1: Æbler og umamismag Læg halvdelen af æblebådene på tallerken 1, og den anden halvdel på tallerken 2. Drys vingetang på æblebådene på tallerken 2. Smag på en æblebåd UDEN vingetang fra tallerken 1. Vurdér æblesmagen i æblebåden. Smag på en æblebåd MED vingetang fra tallerken 2. Vurdér æblesmagen i æblebåden. Diskuter i hvilken æblebåd æblesmagen er kraftigst. Aktivitet 2: Mandler med tang I skal undersøge, hvad der sker med smagen i mandler, når de får tilsat vingetang. I skal bruge mandler uden tang og mandler med tang til undersøgelsen. Sådan skal I gøre 1. Læg bagepapir på en bageplade. 2. Tænd ovnen på 175 grader. 3. Kom halvdelen af mandlerne i en skål. 4. Kom vand i skålen. Bland, og hæld vandet fra. 5. Læg de fugtige mandler på den ene ende af bagepapiret 6. Kom den anden halvdelen af mandlerne i skålen. 7. Kom vand og vingetang i skålen. Bland. 8. Læg mandlerne med vingetang på den anden halvdel af bagepapiret. 9. Bag mandlerne i ovnen i ca. 15 minutter, til alt vandet er fordampet. 10. Vend mandlerne. 11. Lad mandlerne køle af. Smag og vurdér Smag på en mandel uden tang. Vurder dens smag. Brug Smage-5-kanten. Smag på en mandel med tang. Vurder dens smag ved hjælp af Smage-5-kanten. Hvad sker der med mandlens smag, når den bliver bagt med vingetang? Diskuter jeres resultat af undersøgelsen i klassen. Hvilke grundsmage er tydeligst? Psst... Book evt. madkundskabslokalet til den dag, du vil lave aktiviteten. I skal undersøge, hvad der sker med æblets smag, når I drysser vingetang på en æblebåd. Skyl æblerne. Skær hvert æble ud i 4 stykker. Fjern kernehuset, og skær æblestykkerne i både, så der er to æblebåde til hver. 7

8 Side 1/2 Snyd med lugtesansen Forklaring Mennesket kan registrere ca. 1 billion ( ) forskellige lugte i næsen. I næsehulen sidder lugtceller, der kan registrere lugtstofferne. Fra lugtcellerne sendes der et signal til lugtcentret i hjernen. På lugtcellerne sidder der receptorer, der sender et signal til to centre i hjernen - lugtcentret og centret for hukommelse. Lugtstoffer føres med luften ind i næsen på to måder: Udefra - fra omgivelserne og ind i næsen, når du lugter til noget. Det kaldes den orthonasale vej. Og indefra - op gennem næsen, når du spiser. Det kaldes den retronasale vej. Natur og teknologi - indskoling og mellemtrin Kompetenceområder Undersøgelse og modellering Fælles Mål Mennesket og sanser 1 lektion Lugtstoffernes vej inde fra munden og ud gennem næsen har stor betydning for oplevelsen af madens smag. Når du tygger din mad, frigives madens lugtstoffer og går op gennem næsen, hvor lugtcellerne registrerer lugtene. Hvis du er forkølet, kan lugtcellerne ikke registrere lugten, og din mad smager ikke, som den plejer. Kilder Aktiviteten er udviklet i tæt samarbejde med Smagens Dag 2017: Smag med alle sanser. Find det fulde materiale til Smag med alle sanser her: 8

9 Side 2/2 Snyd med lugtesansen Materialer Aktivitet 1 Jelly Beans (med i kittet) Aktivitet 2 6 krus, fx engangskrus 1 tsk. kanel, 1 tsk. ingefær, 1 tsk. anis, 1 tsk. allehånde, 1 tsk. kardemomme, 1 tsk. nelliker - eller hvad I har i madkundskab 6 stykker vat Aktivitetsvejledning Når vi spiser, bruger vi lugtesansen til at bedømme madens smag. Madens lugt kan give os lyst til at smage på maden - eller det modsatte. Maden indeholder lugtstoffer, som også kaldes aromastoffer. Vi bruger ordet duft i stedet for lugt, hvis madens lugt er dejlig. I aktiviteten eksperimenterer eleverne med sammenhængen mellem smagssansen og lugtesansen. Aktivitet 1 Hvad sker der med smagen, når I holder jer for næsen? Hvad sker der, når I slipper igen? Prøv at lade eleverne komme med et bud på et svar - inden de prøver forsøget. Lad dem arbejde med en begyndende hypotese. Aktivitet 2 I skal undersøge, hvilke krydderier I kan lugte, når I lukker øjnene. I skal arbejde sammen i grupper på 4. Sådan skal I gøre 1. Kom 1 tsk. af hvert krydderi i hvert sit krus. 2. Læg et stykke vat over hvert krydderi i krusene. 3. Sæt krusene i en cirkel på et bord. 4. Sæt jer omkring bordet med krusene. 5. Luk øjnene. 6. En af jer sender et krus rundt mellem jer, som I hver især lugter til. 7. Skriv hver især ned i et skema, hvilket krydderi I lugtede til, eller hvad lugten mindede jer om. I må ikke tale sammen om lugten, før I har lugtet til alle krusene. 8. Derefter lugter I på samme måde til de andre krus. Krydderier vi lugtede til Hver af eleverne skriver i et skema, hvad det var for et krydderi, de lugtede til, og/eller hvad krydderiet mindede dem om. Tal med eleverne om, hvad lugte kan gøre i forbindelse med minder. Og hvad lugte derfor kan have af betydning for smagen af noget kendt mad. Sådan skal I gøre 1. Hold jer for næsen med fingrene. 2. Kom en Jelly Bean i munden, og tyg godt på den. Tænk over, hvad I kan smage. 3. Slip grebet om næsen, og pust luften ud gennem næsen. Hvad skete der med smagen? Lad eleverne sammenligne deres egentlige erfaring med den hypotese, de først formulerede. Holdt deres hypotese? Eller må de forkaste den? 9