AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
|
|
- Albert Kristoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
2 Indhold Indledning Krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud Pædagogiske principper Eksempler på aktiviteter Eksempel på pædagogisk forløb Litteratur og noter Fremtidens Dagtilbud 2014 Socialstyrelsen Et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Evalueringsinstitut og University College Nordjylland har varetaget udviklingen og afprøvningen af udviklingsprogrammet på vegne af Socialstyrelsen. Dette temahæfte er udarbejdet af konsortiet på baggrund af indspil fra en nedsat ekspertgruppe med deltagelse af Vibeke Winter, pædagogisk leder, Gentofte kommune, Nanett Borre, motorikkonsulent, underviser og forfatter og Eva Rose Rechnagel, konsulent. Ekspertgruppen har kommenteret og givet indspil til udpegningen af læringsområder/fokusområder, mål og pædagogiske principper inden for læreplanstemaet. Den endelige formidling af temahæftets indhold er konsortiets ansvar. Design: BGRAPHIC Foto: Kamilla Bryndum Tryk: Rosendahls A/S
3 INDLEDNING Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitets temaet krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud I hæftet kan I læse om krop og bevægelses betydning for børns læring, udvikling og trivsel, og hvordan I skal arbejde med det. På baggrund af forskning i er der i Fremtidens Dagtilbud udpeget fokusområder, som er væsentlige i dagtilbuddenes arbejde med at understøtte børns viden om, erfaring med og forståelse af krop og bevægelse. Fokusområderne er præsenteret i hæftet. Når I tilrettelægger jeres indsats, skal I på baggrund af jeres viden om den enkelte børnegruppes lærings- og udviklings muligheder vælge et eller flere fokusområder inden for krop og bevægelse, som I vurderer er relevante for den konkrete børnegruppe. Hæftet udpeger en række pædagogiske principper for arbejdet med aktivitetstemaet krop og bevægelse. Principperne skal være grundlæggende i jeres interaktion med børnene og for de fysiske rammer. Derudover giver hæftet inspiration til forskellige typer af aktiviteter, I kan arbejde med, og et eksempel på, hvordan I kan koble arbejdet med aktivitetstemaet med læringstemaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener. AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 3
4 Krop og bevægelse KROP OG BEVÆGELSE I FREMTIDENS DAGTILBUD Arbejdet med krop og bevægelse handler i Fremtidens Dagtilbud om at understøtte børnene i at forstå og mestre deres krop og om at udvikle deres motorik, sanser, udholdenhed, styrke og koordination. En række forskningsresultater dokumenterer en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, og at fysisk aktivitet kan understøtte mental og følelsesmæssig udvikling. ii Studier viser, at børns kropslige kompetencer spiller en rolle for, hvordan børnene oplever sig selv, iii og at børns motoriske udvikling har en væsentlig betydning for deres alsidige udvikling og livskvalitet. iv Det er derfor centralt, at bevægelse er en del af børnenes hverdag, og at børnene får mulighed for at deltage i forskelligartede fysiske aktiviteter, også ud over de uger, hvor der arbejdes målrettet med temaet krop og bevægelse. Fysisk aktivitet forbedrer børnenes problemløsning, logiske tænkning, rumopfattelse, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed og kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Dette kræver varierende fysiske aktiviteter, som giver børnene passende udfordringer. v Pædagogisk arbejde med bevægelse og motorik har positiv betydning i forhold til børnenes sociale kompetencer, når arbejdet med krop og bevægelse er tilrettelagt på en måde, hvor alle børn inkluderes, leger og er i kontakt med hinanden. vi Gennem arbejdet med krop og bevægelse bliver børnene opmærksomme på deres egne og andres kropslige reaktioner. Det er med til at udvikle børnenes evne til at forstå og respektere både sig selv og andre. vii Fremtidens Dagtilbud fokuserer på tre områder, som dækker væsentlige dele af arbejdet med krop og bevægelse. På de næste sider kan du læse om, hvad fokusområderne indeholder og om de pædagogiske principper for arbejdet med krop og bevægelse. KROP OG BEVÆGELSE MOTORIK OG SANSER FYSISK UDHOLDENHED, STYRKE OG KROPSMESTRING KROPS- FORSTÅELSE 4 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
5 Motorik og sanser Pejlemærke for motorik og sanser: Børnene udfordres, opmuntres og understøttes i at udvikle motorik og sanser. Udviklingen af børnenes sanser og motorik hænger tæt sammen. De vigtigste sanser for den motoriske udvikling, også kaldet de primære sanser, er: Labyrintsansen, der bl.a. registrerer hovedets og dermed kroppens forhold til omgivelsene, og som har stor betydning for vores samlede balance. Muskel-led-sansen, der registrerer spændinger i muskler og sener og bruges til at finjustere alle bevægelser, så man bruger lige præcis tilstrækkelig muskelkraft til at gennemføre bevægelsen hensigtsmæssigt. Følesansen, der registrerer kulde, varme, overflader, ubehag og velbehag. Følesansen sidder overalt på huden og på overfladen af de fleste slimhinder og har betydning for oplevelsen af berøring, tryk, temperaturer og den samlede kropsbevidsthed. Den motoriske udvikling i 0-6-årsalderen kræver gentagelser og alsidighed. Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring Pejlemærke for fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring: Børnene udfordres fysisk og præsenteres for alsidige bevægelsesoplevelser med mulighed for gentagelser. Børn bliver fysisk udholdende, når de udfordrer deres kredsløb, puls og åndedræt, og de udvikler og styrker deres muskler ved at bruge deres forskellige muskelgrupper gennem alsidige bevægelsesaktiviteter. Studier relaterer fysisk aktivitet, fysisk udholdenhed og styrke til børns opmærksomhedsevne og evne til at huske. viii Børn mestrer kroppen, når de kan lave tilsigtede bevægelser. Når barnet fx kan løfte en kop med vand med præcis så meget kraft, at vandet ikke skvulper over. At lære at mestre sin krop kræver gentagelser. Derfor er det vigtigt, at I giver god tid og har tålmodighed til at lade børnene øve sig, fx i at hælde vand op i en kop. Kropsforståelse Pejlemærke for kropsforståelse: Børnene får erfaringer med kroppens muligheder og begrænsninger og kendskab til egne og andres grænser. Ved at lære sin egen krops muligheder og begrænsninger at kende får børnene kropsbevidsthed og udvikler kropsidentitet. Erfaringer med kroppens muligheder og begrænsninger giver børnene kendskab til egne grænser med hensyn til fx at være tæt på andre. Det er udgangspunktet for at kunne sætte egne grænser for kropslig nærhed og at lære at respektere andres grænser. ix AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 5
6 Krop og bevægelse PÆDAGOGISKE PRINCIPPER Som beskrevet i vejledningshæftet er der i den pædagogiske model i Fremtidens Dagtilbud fokus på at skabe et dynamisk samspil mellem barnet/ børnegruppen, det pædagogiske personale og det faglige indhold af jeres aktiviteter. Vejledningen beskriver også de generelle principper i den pædagogiske model for interaktionen mellem børn og voksne i et dynamisk læringsmiljø. Ud over de generelle principper skal I have fokus på pædagogiske principper for interaktion og de fysiske rammer, særligt i forhold til arbejdet med krop og bevægelse. Dem finder I på næste side. Det er vigtigt, at I drøfter med hinanden og får et fælles billede af, hvordan principperne skal præge jeres interaktion med børnene i de forskellige situationer i løbet af dagen: i jeres planlagte pædagogiske aktiviteter, i jeres daglige rutiner fx spisning, samling, når I tager overtøjet på for at gå tur, osv. og i den interaktion, der opstår spontant i hverdagen. INDHOLDET Barnets engagement i aktiviteten Fremstilling af det faglige indhold BARNET Omsorg og interaktion PÆDAGOGISK PERSONALE BØRNEGRUPPEN 6 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
7 Principper for interaktion Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for inter aktionen med børnene i jeres arbejde med krop og bevægelse. Principperne handler om at: Understøtte, at børnene bliver motiverede for bevægelse og oplever, at fysiske aktiviteter er meningsfulde Præsentere børnene for fysiske aktiviteter, der har forskellige grader af kompleksitet og give særligt de yngste børn mulighed for at gentage bevægelser, så de bliver automatiserede Tage del i fysiske aktiviteter og lege, selv være fysisk aktive og udvise glæde ved fysisk aktivitet Have fokus på fysiske aktiviteter både i de strukturerede aktiviteter og i jeres daglige rutiner. Principper for fysiske rammer De fysiske rammer indenfor og udenfor har betydning for jeres arbejde med krop og bevægelse. Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for de fysiske rammer i jeres arbejde med krop og bevægelse. Principperne handler om, at: Indretningen af rummene giver mulighed for at skabe spændende bevægelsesarenaer, fx slalombaner eller forhindringsbaner. I kan fx investere i multifunktionelt inventar og se med nye øjne på det inventar, I har, og anvende det på nye måder Ude- og indearealer indrettes, så de indbyder til, at børnene udforsker og går på opdagelse Børnene selv har mulighed for at opsøge redskaber og materialer Voksne og børn er klædt på, så de kan bevæge sig både inde og ude. AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 7
8 Krop og bevægelse EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER I bidrager til at stimulere børnenes lyst og motivation til at bevæge sig, når I selv er aktive og opfordrer børnene til at deltage i et fællesskab om fysiske aktiviteter, der svarer til børnenes udvikling. Aktivitetsforslagene nedenfor er rettet mod vokseninitierede aktiviteter i smågrupper, som er et omdrejningspunkt i Fremtidens Dagtilbud. I kan også lade jer inspirere af pejlemærker og principper for Krop og bevægelse, når I indgår i børneinitierede lege. I kan styrke børnenes sanser og motoriske udvikling ved aktiviteter og lege, der er målrettet de primære sanser, og som understøtter, at børnene bevæger sig alsidigt: Labyrintsansen styrkes ved aktiviteter, hvor børnene vipper, drejer og bevæger kroppen og hovedet, fx ruller, gynger, slår kolbøtter, svinger og hopper og for de små børn, når de går i ujævnt terræn. Det kan være aktiviteter på gynger, i hængekøjer, på en stor bold eller tumlen ude. Muskel-led-sansen styrkes ved aktiviteter, hvor børnene bærer forskellige genstande, skubber og trækker ting, eller hvor kroppen fungerer som vægt, fx når børnene går, hopper eller klatrer og bruger kræfterne. Følesansen stimuleres ved aktiviteter, hvor børnene bliver berørt, eller de rører ved materialer, der føles forskelligt. Det kan være at røre ved sand, vand, mad, glatte/ru underlag, at gå på bare tæer inde og ude, at de giver hinanden massage, eller at de leger med ler eller fingermaling. Muskelstyrke udvikles gennem aktiviteter, hvor børnene bruger deres muskler, fx når børnene skubber, trækker, graver, løfter, flytter rundt på ting, klatrer eller møver sig rundt. Det er vigtigt, at børnene deltager i mange forskellige aktiviteter, så de styrker de forskellige muskelgrupper. Udholdenhed understøtter I ved aktiviteter, der udfordrer kredsløbet, puls og åndedræt. Det kan fx være aktiviteter, hvor børnene løber, leger, cykler, forcerer bakker, hopper, bevæger sig i motorikbaner, leger vildt eller danser. Kropsmestring understøttes gennem aktiviteter og lege, hvor færdigheder, der mestres på et givent udviklingstrin, gentages, fx at hoppe ned og lande, slå kolbøtter, danse og balancere. Kropsforståelse understøttes gennem aktiviteter og lege, der giver børnene forståelse af, hvordan kroppen fungerer, fx sammenhængen mellem at løbe og mærke, at hjertet slår, og at tørsten øges efter fysisk aktivitet. Aktiviteter, hvor børnene kravler over og under ting, klatrer op, deltager i afspænding mv., understøtter også kropsforståelsen. 8 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
9 EKSEMPEL PÅ PÆDAGOGISK FORLØB Når I skal arbejde med krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud, skal I på baggrund af en analyse af jeres børnegruppe vælge læringsområder og læringsmål for temaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og natur fænomener. I kan i vejledningshæftet læse mere om, hvordan I griber det an. KROP OG BEVÆGELSE Alsidig personlig udvikling Naturfænomener Sociale kompetencer Sproglig udvikling AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 9
10 Krop og bevægelse Her følger et eksempel på læringsaktiviteter inden for krop og bevægelse, hvor der er valgt læringsområder og læringsmål for de fire læringstemaer og to pejlemærker inden for krop og bevægelse, som det pædagogiske personale har vurderet er relevante for den konkrete børnegruppe. Eksemplet giver inspiration til strukturerede aktiviteter, I kan gennemføre i mindre grupper. Vi planlægger at arbejde med fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring, fordi særligt de store børn er meget optagede af at løbe om kap, og vi ønsker at følge deres optagethed af hurtighed, udholdenhed og kropsmestring, samtidig med at vi gerne vil understøtte, at deres fysiske aktivitet bliver alsidig. Vi har primært fokus på pejlemærket: Børnene udfordres fysisk og præsenteres for alsidige bevægelsesoplevelser med mulighed for gentagelser. Vi kommer også rundt om andre områder inden for krop og bevægelse og pejlemærket: Børnene udfordres, opmuntres og understøttes i at udvikle motorik og sanser. Under overskriften Pulsen op planlægger vi et fem-ugers forløb for børnene, hvor vi gennemfører aktiviteter med fokus på krop og bevægelse inde og ude og i de udearealer, der er i lokalområdet. Børnene skal udfordre deres udholdenhed, styrke og kropsmestring ved forskellige lege og aktiviteter, der har løb som omdrejningspunkt Sanserne understøttes af aktiviteterne og af, at vi triller og masserer hinanden. Vi er i forældresamarbejdet særligt opmærksomme på at orientere forældrene om vores forløb fra start til afslutning. Vi sætter vores plan for forløbet og beskrivelse af de læringsmål, vi arbejder med, op et synligt sted. Vi supplerer løbende med fotos og beskrivelser af vores forskellige aktiviteter, så forældrene kan være med til at understøtte arbejdet med læringsmålene. 10 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
11 Fokusområde Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring Alsidig personlig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Selvværd LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet giver udtryk for med ord eller kropsligt hvad det har brug for, og hvad det har lyst til at lave. 3 år-skolestart: Barnet giver med ord udtryk for, hvad det har brug for, og hvad det har lyst til at lave. AKTIVITETER Vi sætter stille musik på og masserer hinanden med bløde tryk, en blød massagebold eller lignende. Vi taler om, at det skal være rart for den, der får massage og viser børnene, hvordan de kan give hinanden massage. Vi er opmærksomme på, om børnene synes situationen er rar. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Anerkende barnets følelser og give tid og hjælp til, at barnet forstår og får mulighed for at regulere sine følelser. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Indretningen af rummene giver mulighed for at skabe spændende bevægelsesarenaer. Ved denne aktivitet skal vi indrette os, så vi kan ligge rart og uforstyrret. AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 11
12 Fokusområde Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring Sociale kompetencer LÆRINGSOMRÅDE Empati LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet udvikler forståelse af egne og andres grænser. AKTIVITETER 0-2 år: Trillelege, der understøtter børnenes sanseudvikling. Enten på bakker i lokalområdet eller på liggeunderlag/på tæppe. Vi er opmærksomme på og taler om, at børnene skal vente på, at det bliver deres tur, så de kan skiftes og ikke kommer til at trille ind i hinanden. 3 år- skolestart: Barnet kan sætte grænser for sig selv og andre, og kan forstå egne og andres grænser. 3 år-skolestart: Stafetlege, hvor holdene løber så mange gange med stafetten, at de får pulsen i vejret og bliver forpustede. Vi opmuntrer børnene til at fortsætte, så de kan få mulighed for at nærme sig deres grænse for, hvor langt de kan løbe. Vi taler med børnene om, at vi kan have forskellige grænser, og hvordan vi ved, at vi er tæt på den, har overskredet den osv. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Være nærværende og understøtte og tilrettelægge børns leg og læring både i de tætte relationer og i det større fællesskab. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Rammerne understøtter, at vi kan veksle mellem forløb for både små og store børnefællesskaber. 12 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
13 Fokusområde Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring Sproglig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Lydlig opmærksomhed LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet begynder at genkende korrekt udtale af velkendte ord. 3 år-skolestart: Barnet begynder at kunne høre, at to ord begynder med samme lyd. Barnet begynder at kunne finde ord, der begynder med en bestemt lyd. AKTIVITETER 0-2 år: En voksen sidder i den ene ende af lokalet. Hun har en hånddukke, som nogle gange udtaler ord korrekt og nogle gange udtaler ord forkert. Børnene skal løbe hen til den voksne, når hånddukken udtaler ordet rigtigt. 3 år-skolestart: Fangeleg, hvor alle de børn og voksne, hvis navn starter med en bestemt sproglyd, skal fange de andre. For at gøre aktiviteten mere fysisk udfordrende for de større børn laver vi en regel om, at de skal hinke hen til det store træ, når de er blevet fanget. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Planlægge og reflektere over det sproglige læringspotentiale i vores aktiviteter. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Voksne og børn er klædt på, så de kan bevæge sig både inde og ude. AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 13
14 Fokusområde Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring Naturfænomener LÆRINGSOMRÅDE Mængder og tal LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet udforsker og leger med mængder. 3 år-skolestart: Barnet eksperimenterer med at tælle objekter og forstår det totale antal. AKTIVITETER Vi viser børnene forskellige ting, som de skal gå på jagt efter på legepladsen, i haven eller i et naturområde. Det kan være kogler, legetøj eller lignende. Vi har placeret nogle af de ting, vi skal finde, på steder, der er fysisk udfordrende for netop vores børne gruppe at nå. Vi tæller sammen, hvor mange genstande, vi finder, og vi taler om, hvilke der er flest af. Med de større børn tager vi en stor terning med udenfor. Vi beslutter os for, at når terningen viser et, skal vi løbe hen og hente én klods, når den viser to, skal vi løbe hen og hente to klodser, osv. Børnene skiftes til at kaste terningen. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på at: Præsentere børnene for fysiske aktiviteter, der har forskellige grader af kompleksitet og give særligt de yngste børn mulighed for at gentage bevægelser, så de bliver automatiserede. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Tal, mængder, mønstre og naturfænomener er synlige, så man kan se, at det har betydning. Fx hænger tal fremme, der er plakater med motiver af naturfænomener, og der er tavler med billeder og beskrivelser af vores udforskning og eksperimenter. 14 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
15 Litteratur Barnett, L. M., van Beurden, E., Morgan, P.J., Brooks, L. O. & Beard, J. R. (2009): Childhood Motor Skill Proficiency as a Predictor of Adolescent Physical Activity. Journal of Adolescent Health 44 (2009), pp Ericsson, I. & Carlsson, M. (2012): Motor Skills and School Performance in Children with Daily Physical Activity in School A Nine-Year Prospective Intervention Study. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. Kjær, A. M. & Wiegaard, L. (2012): Børns motorik og skoleparathed. VIA University College. Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (2011): Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference. Moser, T. & Herskind, M. (2004): I begyndelsen er bevægelsen. Krop og bevægelse i dagtilbud. Undervisningsministeriet.dk. Niederer, I., Kriemler, S., Gut, J., Hartmann, T., Schindler, C., Barral, J. & Puder, J. J. (2011): Relationship of aerobic fitness and motor skills with memory and attention in preshollers (Ballabeina): A cross-sectorial and longitudinal study. I BMC Pediatrics, 11:34. Nielsen, A. A. & Christoffersen, M. N. (2009): Børnehavers betydning for børns udvikling en forskningsoversigt. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Nielsen, T., Tiftikci, N. & Larsen, M. S. (2013): Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. IUP, Aarhus Universitet. Riethmuller, A. M., Jones, R. A. & Okely, A. D. (2009): Efficacy of Interventions to Improve Motor development in Young Children: a Systematic Review. I Pediatrics, official journal of the American academy of pediatrics. Timmons, B. W., Naylor, P. J. & Pfeiffer, K. A. (2007): Physical activity for preschool children how much and how? Canadian Public Health Association. Noter i Barnett et al. 2009; Riethmuller et al. 2009; Kjær & Wiegaard 2012; Moser & Herskind 2004; Nielsen & Christoffersen 2009; Nielsen et al. 2013; Ericsson & Karlsson 2012; Timmons et al. 2007; Niederer et al. 2011; Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning ii Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning 2011; Niederer et al. 2011; Nielsen & Christoffersen 2009; Nielsen et al iii Nielsen et al iv Kjær & Wiegaard v Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning vi Nielsen et al vii Moser & Herskind viii Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning ix Moser & Herskind AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 15
16 Øvrige hæfter Aktivitetstemaer KROP OG BEVÆGELSE NATUR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Læringstemaer ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING NATURFÆNOMENER VEJLEDNINGSHÆFTE
KROP OG BEVÆGELSE. Aktivitetstema
KROP OG BEVÆGELSE Aktivitetstema 2 BIRKEHUSET AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet krop og bevægelse. I hæftet kan I læse om krop og bevægelses
Læs mereKROP, Aktivitetstema SANSER OG BEVÆGELSE
a m e t s t e A ktivit KROP, SANSER OG BEVÆGELSE 2 BIR K E H USE T AKTIVITETSTEMA KROP, SANSER OG BEVÆGELSE Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet Krop, sanser og bevægelse. I
Læs mereLÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER
LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Sociale kompetencer i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Empati Læringsområde Tilknytning Læringsområde Sociale færdigheder og handlen
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereBAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år
BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én
Læs mereKULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mereLÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER
LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Mængder og tal Læringsområde Former og mønstre Læringsområde Udforskning Pædagogiske principper
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR Indhold 3 Indledning 4 Natur i Fremtidens Dagtilbud 5 Fokusområder 6 Pædagogiske principper 8 Eksempler på aktiviteter 9 Eksempel på pædagogisk
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereLÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Barnets selvværd Læringsområde Barnets kendskab til
Læs mereAKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 6 8 9 15 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Pædagogiske principper Eksempler på aktiviteter Eksempel på
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE Indhold 3 Indledning 4 Krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud 5 Fokusområder 6 Pædagogiske principper 8 Eksempler på aktiviteter
Læs mereLÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Kommunikation og sprogbrug Læringsområde Lydlig opmærksomhed Læringsområde Skriftsprog
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mereRamme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner.
Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner. Lovgrundlag: Iflg. Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, hvor mål for børnenes
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereAKTIVITETSTEMA NATUR
AKTIVITETSTEMA NATUR Indhold 3 4 6 8 9 15 Indledning Natur i Fremtidens Dagtilbud Pædagogiske principper Eksempler på aktiviteter Eksempel på pædagogisk forløb Litteratur og noter Fremtidens Dagtilbud
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereLucinahaven som Profilinstitution
Lucinahaven som Profilinstitution Børn i alderen 0-6 år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereDagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse
Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereNATUR Aktivitetstema OG UDELIV
NATUR OG UDELIV a m e t s t e t i v i t k A 2 K U LT U R B Ø R NE H USE T N O R DS T JE R NE N AKTIVITETSTEMA NATUR OG UDELIV Natur, udeliv og science er et af læreplanstemaerne i lovgivningen om den pædagogiske
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER
a m e t s t e t i v i t k A KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER 2 B Ø R NE H USE T N O R DS T JE R NE N AKTIVITETSTEMA KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereMål og indikatorer på vej mod fire år
Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereOBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige
Indberetning > Observationsgruppe 4-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 4- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere
Læs mereOBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige
Indberetning > Observationsgruppe 2-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 2- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns
Læs merePædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C
Pædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C Aarhus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og
Læs mereVelkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk
Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/2010 30,2
Læs mereMotorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer
En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereAlsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab
Humlum dagtilbud Styrket pædagogisk lærerplan: Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab 1 Årsplan
Læs merePædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C
Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Århus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mere2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014
Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?
Læs mereBØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereLege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Læs merePædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen
Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereInden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.
Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018
PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018 Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, hvori børnemiljøvurderingen indgår. Den pædagogiske læreplan skal beskrive
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs merePædagogiske læreplaner i vuggestuen
Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige
Læs mereBørnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan
Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan Vi arbejder efter dagtilbudsloven, hvor der i Afsnit II, Dagtilbud til børn indtil skolestart, Kapitel 2, 7, bl.a. står følgende: børn i dagtilbud skal have
Læs mereDe kommende års læreplansmål
De kommende års læreplansmål Tema: Krop og Bevægelse, Natur, Science og Inklusion Vandpytten Spilopperne Årstal: 201719 Hvilke læreplanstemaer arbejdes der særligt med: Alsidig personlig udvikling Sociale
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereLæreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereDelmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.
Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereHasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener....
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereKære forældre. Vi ønsker dig god læsning.
Kære forældre Denne pjece har til formål, at give dig viden omkring overgangsarbejdet fra børnehaven til fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen. Hensigten er samtidig, at give inspiration til at støtte
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mere