Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
|
|
- Jette Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
2 Indhold 3 Indledning 4 Krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud 5 Fokusområder 6 Pædagogiske principper 8 Eksempler på aktiviteter 9 Eksempel på pædagogisk forløb Fremtidens Dagtilbud 2014 Danmarks Evalueringsinstittut (EVA) Rambøll Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Syddansk Universitet
3 INDLEDNING Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud. I hæftet kan I læse om krop og bevægelses betydning for børns læring, udvikling, og trivsel, og hvordan I skal arbejde med det. Hæftet udpeger med udgangspunkt i forskning en række pædagogiske principper for arbejdet med aktivitetstemaet krop og bevægelse. Principperne skal være grundlæggende i jeres interaktion med børnene og for de fysiske rammer. Derudover giver hæftet inspiration til forskellige typer af aktiviteter, I kan arbejde med og et eksempel på, hvordan I kan koble arbejdet med aktivitetstemaet med læringstemaerne: alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener. AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 3
4 Krop og bevægelse KROP OG BEVÆGELSE I FREMTIDENS DAGTILBUD Arbejdet med krop og bevægelse handler i Fremtidens Dagtilbud om at understøtte børnene i at forstå og mestre deres krop, og om at udvikle deres motorik, sanser, udholdenhed, styrke og koordination. En række forskningsresultater dokumenterer en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring og at fysisk aktivitet kan understøtte mental og følelsesmæssig udvikling. Studier viser, at børns kropslige kompetencer spiller en rolle for, hvordan børnene oplever sig selv og for deres identitetsdannelse, og at børns motoriske udvikling har en væsentlig betydning for deres alsidige udvikling og livskvalitet. Pædagogisk arbejde med bevægelse og motorik har positive virkninger, i forhold til børnenes sociale kompetencer, når arbejdet med krop og bevægelse er tilrettelagt på en måde, hvor alle børn inkluderes, leger og er i kontakt med hinanden. Gennem arbejdet med krop og bevægelse bliver børnene opmærksomme på deres egne og andres kropslige reaktioner. Det er med til at udvikle børnenes evne til at forstå og respektere både sig selv og andre. Fremtidens Dagtilbud fokuserer på tre områder, som dækker væsentlige dele af arbejdet med krop og bevægelse: Motorik og sanser Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring Kropsforståelse. På de næste sider kan du læse om, hvad fokusområderne inden for krop og bevægelse indeholder, og hvordan I kan arbejde med dem. 4 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
5 FOKUSOMRÅDER Motorik og sanser Udviklingen af børnenes sanser og motorik hænger tæt sammen. De vigtigste sanser for den motoriske udvikling er: Labyrintsansen, der registrerer hovedets bevægelse i forhold til tyngdekraften, og som har stor betydning for vores samlede balance. Muskel-/ledsansen, der registrerer spændinger i muskler og sener og bruges til at finjustere alle bevægelser, så man bruger lige præcis tilstrækkelig muskelkraft til at gennemføre bevægelsen. Dette kaldes tonus. Følesansen, der registrerer kulde, varme, overflader, ubehag og velbehag. Følesansen sidder overalt på huden og på overfladen af de fleste slimhinder, og har betydning for oplevelsen af berøring, tryk, temperaturer og den samlede kropsbevidsthed. Børnenes grundmotoriske udvikling bringer det nyfødte barn fra en liggende position til at kunne kravle og gå. Børn udvikler en række grundbevægelser: Krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, springe, hinke, snurre, trille, svinge, gynge, vippe, balancere, klatre, trække, skubbe, kaste og gribe. Grundbevægelser er ens for alle børn til alle tider og på tværs af geografi, men ikke alle børn mestrer grundbevægelserne i samme rækkefølge og i samme grad. Den motoriske udvikling i 0-6 års alderen kræver gentagelser og alsidighed. Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring Børn bliver fysisk udholdende, når de udfordrer deres kredsløb, puls og åndedræt, og de udvikler og styrker deres muskler ved at bruge deres forskellige muskelgrupper gennem alsidige bevægelsesaktiviteter. Studier relaterer fysisk aktivitet, fysisk udholdenhed og styrke til børns opmærksomhedsevne og evne til at huske. Børn mestrer kroppen, når de kan lave tilsigtede bevægelser. Når barnet fx kan løfte en kop med vand med præcis så meget kraft, at vandet ikke skvulper over. At lære at mestre sin krop kræver gentagelser. Derfor er det vigtigt, at I giver god tid og har tålmodighed til at lade børnene øve sig, fx i at hælde vand op i en kop. De kropslige færdigheder udvikles i en konkret kulturel kontekst. Det vil derfor afhænge af de konkrete relationer og situationer barnet indgår i, og de konkrete aktiviteter, det deltager i, hvilke bevægelser, det lærer at mestre. Fx er det ikke alle børn til alle tider og på tværs af geografi, der lærer at mestre skiløb eller at cykle. Kropsforståelse Ved at lære sin egen krops muligheder og begrænsninger at kende får børnene kropsbevidsthed og udvikler kropsidentitet. Erfaringer med kroppens muligheder og begrænsninger giver børnene kendeskab til egne grænser i forhold til fx at være tæt på andre. Det er udgangspunktet for at kunne sætte egne grænser for kropslig nærhed og at lære at respektere andres grænser. AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 5
6 Krop og bevægelse PÆDAGOGISKE PRINCIPPER I vejledningshæftet finder I en beskrivelse af de generelle principper i Fremtidens Dagtilbud for både interaktion mellem børn og voksne og for de fysiske rammer. Ud over de generelle principper skal I have fokus på pædagogiske principper for interaktion og de fysiske rammer i forhold til arbejdet med krop og bevægelse. Principperne skal præge jeres planlagte pædagogiske aktiviteter og kan indtænkes i jeres daglige rutiner (spisning, bleskift, når I tager overtøjet på for at gå tur osv.) og i den interaktion, der opstår spontant i hverdagen. 6 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
7 Principper for interaktion I arbejdet med krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud skal jeres interaktion med børnene være kendetegnet ved, at I understøtter, at børnene bliver motiverede for bevægelse og oplever, at fysiske aktiviteter er meningsfulde I præsenterer børnene for fysiske aktiviteter, der har forskellige grader af kompleksitet og giver særligt de yngste børn mulighed for at gentage bevægelser, så de bliver indlejrede I selv er fysisk aktive og tager del i fysiske aktiviteter og lege og udviser glæde ved fysisk aktivitet Fysiske aktiviteter er en del af både de strukturerede aktiviteter og de daglige rutiner i dagtilbuddet. Principper for fysiske rammer I arbejdet med krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud er de fysiske rammer kendetegnet ved at: Indretningen af rummene giver mulighed for at skabe bevægelsesvenlige situationer, fx slalombaner eller forhindringsbaner. I kan fx investere i flytbart inventar Ude- og indearealer er indrettet, så de indbyder til, at børnene udforsker og går på opdagelse. Fx opstilles motorikbaner indendørs Redskaber og materialer befinder sig i børnehøjde, så børnene selv kan opsøge dem Voksne og børn er klædt på, så de kan bevæge sig både inde og ude. AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 7
8 Krop og bevægelse EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER Når I som voksne selv er aktive og opfordrer børnene til at deltage i et fælleskab om fysiske aktiviteter, der modsvarer børnenes udviklingstrin, bidrager det til at stimulere børnenes lyst og motivation til at bevæge sig. I kan styrke børnenes sanser og motoriske udvikling ved aktiviteter og lege, der er målrettet de primære sanser, og som understøtter, at børnene bevæger sig alsidigt: Labyrintsansen styrkes ved aktiviteter, hvor børnene vipper, drejer og bevæger kroppen og hovedet, fx ruller, gynger, slår kolbøtter, svinger og hopper. Det kan være aktiviteter på gynger, i hængekøjer, på en stor bold eller tumlen ude. Muskel-/ledsansen styrkes ved aktiviteter, hvor børnene bærer forskellige genstande, eller hvor kroppen fungerer som vægt, fx når børnene går, hopper eller klatrer og bruger kræfterne. Følesansen stimuleres ved aktiviteter, hvor børnenes bliver berørt, eller de rører ved materialer, der mærkes forskelligt. Det kan være at røre ved sand, vand, mad, glatte/ru underlag, at de giver hinanden massage eller de leger med ler eller fingermaling. Muskelstyrke udvikles gennem aktiviteter, hvor børnene bruger deres muskler, fx når børnene skubber, trækker, graver, løfter, flytter rundt på ting, klatrer eller møver sig rundt. Det er vigtigt, at børnene laver mange forskellige aktiviteter, så de styrker de forskellige muskelgrupper. Udholdenhed understøtter I ved aktiviteter, der udfordrer kredsløbet, puls og åndedræt. Det kan fx være aktiviteter, hvor børnene løber, leger, cykler, forcerer bakker, hopper, bevæger sig i motorikbaner eller danser. Kropsmestring understøttes gennem aktiviteter og lege, hvor færdigheder, der mestres på et givent udviklingstrin gentages, fx at hoppe ned og lande, slå kolbøtter, danse og balancere. Kropsforståelse understøttes gennem aktiviteter og lege, der giver børnene forståelse for, hvordan kroppen fungerer, fx sammenhængen mellem at løbe og mærke at hjertet slå og at tørsten øges efter fysisk aktivitet. Aktiviteter hvor børnene kravler over og under ting, klatrer op, deltager i afspænding mv. understøtter også kropsforståelsen. 8 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
9 EKSEMPEL PÅ PÆDAGOGISK FORLØB Når I skal arbejde med krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud, skal I på baggrund af en analyse af jeres børnegruppe vælge et læringsområder og et eller flere læringsmål for temaerne alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling og naturfænomener. I kan læse mere om måden, det skal gribes an på i Vejledningshæftet. Her følger et eksempel på læringsaktiviteter inden for krop og bevægelse, hvor der er valgt læringsområder og læringsmål for de fire temaer. Eksemplet giver inspiration til strukturerede aktiviteter, I kan gennemføre i mindre grupper. Vi planlægger at arbejde med fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring fordi børnegruppen er meget optagede af at løbe om kap, og vi ønsker at følge deres optagethed af hurtighed, udholdenhed og kropsmestring samtidig med, at vi gerne vil understøtte at deres fysike aktivtet bliver alsidig. Vi har primært forkus på fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring, men introducerer også andre områder inden for krop og bevægelse. Under overskriften Pulsen op planlægger vi et femugers forløb for børnene, hvor vi gennemfører aktiviteter med fokus på krop og bevægelse inde og ude og på de udearealer, der er i lokalområdet. Børnene skal udfordre deres udholdenhed, styrke og kropsmestring ved forskellige lege og aktiviteter, der har løb som omdrejningspunkt Sanserne understøttes af aktiviteter, hvor vi triller og masserer hinanden. KROP OG BEVÆGELSE Alsidig personlig udvikling Naturfænomener Sociale kompetencer Sproglig udvikling AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 9
10 Fokusområde Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring Alsidig personlig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Selvværd LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet viser glæde ved sin krop. 3 år-skolestart: Barnet har det godt sammen med andre. (Det viser glæde over sociale fællesskaber og venskaber. Det kender egne grænser og respekterer andres.) AKTIVITETER Vi sætter stille musik på og masserer hinanden med bløde tryk, en blød massagebold eller lignende. Vi taler om, at det skal være rart for den, der får massage og viser børnene, hvordan de kan give hinanden massage. Vi er opmærksomme på, om børnene synes situationen er rar. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på, at: Vi anerkende barnets følelser, og giver tid og hjælp til at barnet forstår og får mulighed for at regulere sine følelser. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på: Indretningen af rummene giver mulighed for at skabe bevægelsesvenlige situationer, fx slalombaner eller forhindringsbaner. Ved denne aktivitet skal vi indrette os, så vi kan ligge rart og uforstyrret. 10 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
11 Sociale kompetencer LÆRINGSOMRÅDE Empati LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet udvikler forståelse for egne og andres grænser. AKTIVITETER 0-2 år: Trillelege, der understøtter børnenes sanseudvikling. Enten på bakker i lokalområdet eller i liggeunderlag/på tæppe. Vi er opmærksomme på og taler om, at børnene skal vente på, at det bliver deres tur, så de kan skiftes og ikke kommer til at trile ind i hinanden. 3 år- skolestart: Barnet kan sætte grænser for sig selv og andre, og kan forstå egne og andres grænser. 3 år-skolestart: Stafetlege, hvor holdene løber så mange gange med stafetten, at de får pulsen i vejret og bliver forpustede. Vi opmuntrer børnene til at fortsætte, så de kan få mulighed for at nærme sig deres grænse for, hvor hvor langt de kan løbe. Vi taler med børnene om, at vi kan have forskellige grænser, og hvordan vi ved, at vi er tæt på den, har overskredet den osv. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på, at: Vi er nærværende, og understøtter og tilrettelægger børns leg og læring både i de tætte relationer og i det større fællesskab. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: De fysiske rammer understøtter, at vi kan veksle mellem forløb for både små og store børnefællesskaber. samarbejde og fælles udforskning om en opgave AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 11
12 Fokusområde Fysisk udholdenhed, styrke og kropsmestring Sproglig udvikling LÆRINGSOMRÅDE Lydlig opmærksomhed LÆRINGSMÅL 0-2 år: Barnet begynder at genkende korrekt udtale af velkendte ord. AKTIVITETER 0-2 år: En voksen sidder i den ene ende af lokalet. Hun har en hånddukke, som nogle gange udtaler ord korrekt og nogle gange udtaler ord forkert. Børnene skal løbe hen til den voksne, når hånddukken udtaler ordet rigtigt. 3 år-skolestart: Barnet begynder at kunne høre, at to ord begynder med samme lyd og barnet begynder at kunne finde ord, der begynder med en bestemt lyd. 3 år-skolestart: Fangeleg, hvoralle de børn og voksne, hvis navn starter med en bestemt sproglyd skal fange de andre. For at gøre aktiviteten mere fysisk udfordrende for de større børn, laver vi en regel om, at de skal hinke hen til det store træ, når de er blevet fanget Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på, at: Vi planlægger og reflekterer over det sproglige læringspotentiale i vores aktiviteter. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Voksne og børn er klædt på, så de kan bevæge sig både inde og ude. 12 AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
13 Naturfænomener LÆRINGSOMRÅDE Tal og mængder LÆRINGSMÅL W 0-2 år: Barnet øver sig i at tælle. 3 år-skolestart: Barnet tæller objekter og forstår det totale antal. AKTIVITETER Vi viser børnene forskellige ting, som de skal gå på jagt efter på legepladsen, i haven eller i et naturområde. Det kan være kogler, legetøj eller lignende. Vi har placeret nogle af de ting, vi skal finde, på steder, der er fysisk udfordrende for netop vores børnegruppe at nå. Vi tæller sammen, hvor mange genstande, vi finder, og vi taler om, hvilke der er flest af. Til de store børn udarbejder vi små ark, hvor de ting, vi går på jagt efter er af billedet. Her kan også stå det antal af genstande der skal findes. Vi skal i interaktionen være særligt opmærksomme på, at: Vi præsenterer børnene for fysiske aktiviteter, der har forskellige grader af kompleksitet og giver særligt de yngste børn mulighed for at gentage bevægelser, så de bliver indlejrede. Vi skal i det fysiske læringsmiljø være særligt opmærksomme på, at: Tal, mængder, mønstre og naturfænomener er synlige i institutionen, og vi viser, det har betydning. Fx hænger tal fremme, der er plakater med motiver, der handler om naturfænomener, og vi har tavler, børnene kan se, med meddelelser og billeder og korte beskrivelser af vores udforskning og eksperimenter. AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE 13
14 Øvrige hæfter Aktivitetstemaer KROP OG BEVÆGELSE NATUR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Læringstemaer ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING NATURFÆNOMENER VEJLEDNINGSHÆFTE FORÆLDREHÆFTE Alle hæfter kan downloades på
Vuggestuen Mælkebøtten
Vuggestuen Mælkebøtten en Bevægelsesinstitution med fokus på Grundmotorikken 1 Scootertur rundt om de store bakker Tur på de små bakker 2 Vuggestuen Mælkebøtten er en Bevægelsesvuggestue med fokus på Grundmotorikken
Læs mereKROP, Aktivitetstema SANSER OG BEVÆGELSE
a m e t s t e A ktivit KROP, SANSER OG BEVÆGELSE 2 BIR K E H USE T AKTIVITETSTEMA KROP, SANSER OG BEVÆGELSE Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet Krop, sanser og bevægelse. I
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 3 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereLæreplaner for Kernehuset
Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereNatur og natur fænomener:
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Børn:14 storegruppebørn 5-6 år Deltagende voksne: Mai-Britt og Camilla Tidsramme:
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereLæringshjul til forældre børn på vej mod 6 år
Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod skole* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk 30-45
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016. Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Børnehaven Troldhøj 2016 Temaer: Definition af læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereLokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken
Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereKROP OG BEVÆGELSE. Aktivitetstema
KROP OG BEVÆGELSE Aktivitetstema 2 BIRKEHUSET AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet krop og bevægelse. I hæftet kan I læse om krop og bevægelses
Læs merePædagogisk læreplan for Hasle Vuggestue
Pædagogisk læreplan for Hasle Vuggestue I læringen udvikles de erkendelser, de følelser og den socialitet, der er en væsentlig del af samfundets forudsætninger og råmateriale Citat: Knud Illerris. Pædagogisk
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereDe fysiske rammer 146
146 De fysiske rammer Indretning og læringsmiljø De fysiske rammer Beskrevet med input fra leder Joan Straarup og souschef Lis Tulstrup Petersen, Tuen, Rebild Kommune BAGGRUND Kort om metoden Indretningen
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereKærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereAKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE
AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE Indhold 3 4 6 8 9 15 Indledning Krop og bevægelse i Fremtidens Dagtilbud Pædagogiske principper Eksempler på aktiviteter Eksempel på pædagogisk forløb Litteratur og noter
Læs mereProfilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017
Profilfag Indskoling Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge profilfag.:-) Profilfag er små aktivitetsforløb på ca. 10 uger,
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereBØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereIndholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog. 11 Science 13
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Primære sanser.5 Få pulsen op...9 Sprog. 11 Science 13 2 Fatkaoplysninger Institutionens navn Tovværkets Børnegård Adresse Grådybet
Læs mereNatur og naturfænomener eget
Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes
Læs mere14 glade børn Mudder overalt
Smtte model: Tur i skoven Hvad skal vi lave 14 glade børn Mudder overalt Sammenhæng: Over en længere periode(efterår og forår) har vi besøgt det samme stykke skov, fra tid til anden. Børnene havde fået
Læs mereLæreplan 2016-2017 Børnehuset Diamanten
Læreplan 2016-2017 Børnehuset Diamanten det bedste sted at være - og lege og lære 1 Indhold Forord 3 Værdigrundlag/læringsmiljø 4 Læringstemaerne 5 Alsidig personlig udvikling 5 Sociale kompetencer 7 Sproglig
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs merePædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16
Pædagogiske læreplaner Dagplejen i Lemvig side 1 af 16 side 2 af 16 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 8 Stk. 1 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs merePædagogisk Handleplan 2016 2017 Børnehuset Bækkegården
Pædagogisk Handleplan 2016 2017 Børnehuset Bækkegården Bækkegårdens kerneopgave er at skabe et pædagogisk læringstilbud med sundhed og et anerkendende menneskesyn i højsædet. Vi arbejder ud fra Egedal
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Fussingø naturbørnehave vedrørende Barnets personlighedsudvikling 1. Overordnede læringsmål: At
Læs mereKlub Æblebørn. April 2013
Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereHarte SFO. Rammer for mål- og indhold
Harte SFO Rammer for mål- og indhold april 2010 1(12) Indledning Rammer for mål- og indhold i Harte SFO, er udarbejdet på baggrund af de Rammer for målog indhold i SFO, som Kolding byråd har vedtaget den
Læs mereLæreplaner for børnehuset Stjernen.
Læreplaner for børnehuset Stjernen. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling
Læs mereBILAG 2 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR TORVETS BØRNEHUS
BILAG 2 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR TORVETS BØRNEHUS 0 Forord: Ifølge lov om social service skal der udarbejdes pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud for børn i alderen 0 5 år. I Torvets Børnehus har vi
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.
Juelsminde skole SFO Solstrålen Vejlevej 7 7130 Juelsminde Telefoner SFO Skolens kontor 7983 3150 7983 3131 Internet: www.juelsminde-skole.dk Email: sfosolstralen@hedensted.dk Indledning Vi har i følgende
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereNår jeres barn begynder i vuggestuen, får det sin egen mappe. Denne mappe skal vi i fællesskab udfylde med billeder fra både hjemmet og vuggestuen.
Velkommen til Vuggestuen Rønnebo Her i Vuggestuen Rønnebo glæder vi os til at lære jer og jeres barn at kende. Den første dag i vuggestuen afsættes til en uformel snak om jeres barn og barnets vaner, men
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereAcadre 130767-14. Værdigrundlag
I Børnehaverne i Nordøst arbejder vi pr. 1. januar 2015 med de pædagogiske læreplaner efter nedenstående skabelon. Skabelonen bygger på tidligere materiale og er udarbejdet som et hjælperedskab til planlægningen
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs merePrincipper for udeliv i dagtilbud
Principper for udeliv i dagtilbud UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indhold - Indledning - Mål - Principper for udeliv - Særligt for naturbørnehaver 2. udgave - oktober 2014 Vedtaget af Børne- og Skoleudvalget
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereTEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
EVALUERING AF P.P. 2012. Hedelundsgade Børnehave TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) At børnene lærer sig selv at kende og at de på eget initiativ begynder at løse de små
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereÅrsplan Røde Kors Børnehus i Vuggestuen August 2015 til Juli 2016 Aktiviteter Hele året. Aktiviteter hele året. Turdagen: Vi går tur i nærmiljøet når vind og vejr mm. tillader det. Børnene får trænet deres
Læs mereArbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereBørn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,
KROP OG BEVÆGELSE Vores dagligdag Almene læringsmål Almen pædagogisk metode Læringsrum I Hestehaven bliver de indendørs arealer brugt på lige fod med de udendørs arealer, som er en stor uopvarmet hal og
Læs mere1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereRINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016. Hjernen&Hjertet
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-08-2014 TIL 01-08-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 1.1 Dagtilbuddets værdier 6 1.2 Dagtilbuddets
Læs mereViborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
Læs merePædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst
Pædagogisk profil Børnehuset Kronhjortløkken Glade og trygge børn udvikler sig bedst 2015 Børnesyn- Barneperspektivet Det grundlæggende børnesyn for den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i, at barndommen
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereIdekatalog - Styrk din krop
Idekatalog - Styrk din krop Krop og bevægelse er ikke kun godt for børn! De voksne har også godt af en tørn Sundhedskoordinator Line Rørby Pedersen Forord Dette katalog tager udgangspunkt i ét af de seks
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mere