Alder ved kønsmodning: årsager og konsekvenser
|
|
- Steffen August Therkildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Alder ved kønsmodning: årsager og konsekvenser En undersøgelse blandt udvalgte børn i Bedre Sundhed for Mor og Barn-kohorten 1
2 BAGGRUND Menarche (første menstruation) er en tydelig tidsmarkør i pubertetudvikling hos piger. Den gennemsnitlige menarchalder faldt i Europa med ca. 3 år per århundrede fra slutningen af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede (1) og er i Danmark i dag ca. 13,3-13,4 år (2;3). Det er uklart, om alder for pubertet fortsat er faldende. Dette gælder især for drenge, fordi der for disse ikke er så tydelig en markør som hos piger (4-8). Hos drenge går stemmen i overgang og bliver dybere under puberteten, og den gennemsnitlige alder for denne begivenhed blandt danske drenge er ca. 14,0-14,5 år (2;9). Andre markører for pubertet er udvikling af bryster og kønsbehåring hos piger samt udvikling af testikler og kønsbehåring samt sædproduktion hos drenge. Gennemsnitsalderen for pubertet anses som en af de vigtige markører for den generelle sundheds- og ernæringstilstand i en befolkning, og det antages, at faldet i pubertetsalder op gennem det forrige århundrede primært skyldtes færre med underernæring og bedre leveforhold generelt. Stigning i prævalensen af overvægtige børn i den vestlige verden gennem de senere år formodes at være en mulig årsag til, at gennemsnitsalderen for pubertet måske aktuelt er faldende blandt drenge og piger (10;11). Andre finder dog, at præpubertær overvægt hos drenge er associeret med senere pubertetsudvikling (12). Også genetiske faktorer og negative helbredsforhold som lav fødselsvægt, hjerneskade og visse sygdomme er associeret med tidlig pubertet, men disse faktorer kan ikke alene forklare variationen i, hvornår puberteten sætter ind. Eksponering for hormonforstyrrende stoffer er under mistanke for også at spille en rolle (13-15), og andre miljømæssige eksponeringer i fostertilstanden har også potentielt stor betydning for senere reproduktive forstyrrelser (16). For eksempel er maternel rygning under graviditeten fundet associeret med såvel nedsat sædkvalitet hos sønner (17) som tidligere pubertet hos både sønner (18) og døtre (19). Generelt er der dog meget få undersøgelser af potentielle årsager til ændringerne i den gennemsnitlige alder ved pubertet. Dette skyldes formodentlig problemer med at indsamle gode oplysninger om bl.a. tidspunkt for pubertetsindtræden, specielt for drenge. At studere prædiktorer for tidlig pubertet er vigtigt, fordi tidlig pubertet er en markør og måske også en intermediær faktor for en række senere sygdomme, herunder testikelcancer (20), brystcancer (21), insulinresistens (22) og overvægt (23). Dansk forskning har i disse år en helt enestående mulighed for at følge en stor gruppe børn fra den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB) (24) igennem deres pubertetsudvikling. Vi har allerede udførlige oplysninger om, hvad disse børn har været eksponeret for i fostertilstanden. Ved at indsamle detaljerede data om pubertetsudvikling på nogle af disse børn vil det gøre os i stand til at opnå helt ny og væsentlig viden om årsager til aldersændringen ved pubertetens påbegyndelse. Endvidere vil det være muligt fortsat at følge kohorten, så konsekvenser af ændret alder ved pubertet vil kunne studeres i fremtiden. 2
3 FORMÅL At indsamle oplysninger om pubertetsudvikling hos ca børn af mødre, der under deres graviditet i accepterede deltagelse i BSMB-kohorten, fik taget blodprøver og afgav oplysninger om en lang række helbreds- og livsstilsfaktorer. Pubertetsoplysningerne vil danne grundlag for en lang række studier, der skal undersøge årsager til samt konsekvenser af ændringer i alder ved start af pubertet. MATERIALE OG METODE Studiepopulationen BSMB er en dansk, national kohorte af gravide kvinder og deres børn (24). Mere end gravide kvinder blev mellem 1996 og 2002 inkluderet i kohorten og interviewet to gange under graviditeten (omkring 16. og 30. graviditetsuge) samt to gange efter graviditeten (omkring seks og 18 måneder efter fødslen). Ved interviewene blev der indsamlet detaljerede oplysninger om helbred, livsstil, medicin samt sociale- og erhvervsrelaterede faktorer. Mødrene fik derudover taget blodprøver ved 1. og 2. svangreundersøgelse hos egen læge. Disse undersøgelser fandt sted omkring hhv graviditetsuge og 24. graviditetsuge. Børnene i kohorten følges op regelmæssigt; mødrene deltog i en 7-årsopfølgning, og for tiden deltager børnene selv i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, som de inviteres til omkring deres 11- årsfødselsdag. I denne sidstnævnte opfølgningsrunde spørges der bl.a. til, hvor langt børnene er nået i deres pubertetsudvikling. Deltagelsesgraden er indtil videre ca. 60%, og 11- årsopfølgningen forventes af være afsluttet i løbet af sommeren Vi planlægger at inkludere udvalgte undergrupper i en løbende, longitudinel dataindsamling om pubertetsudvikling. Fra børnene har vi navlesnorsblod taget ved fødslen. Etablering af en longitudinel indsamling af pubertetsoplysninger Udvalgte undergrupper (se hvilke i tabel 1) af enkeltfødte børn født i årene skal følges op og besvare et kort pubertetsspørgeskema hvert halve år, indtil de er fuldt udviklede (defineret som selvrapporteret Tanner-stadie V for brystudvikling, testikeludvikling og kønsbehåring), dog senest indtil de bliver 18 år gamle. Fødselsårgang deltager i 11-årsopfølgningen i årene , og de udvalgte undergrupper vil ca. 6 måneder derefter modtage den første henvendelse om besvarelse af det første pubertetsopfølgningsspørgeskema. Børn, der ikke har deltaget i 11-årsopfølgningen, vil ligeledes blive inviteret til pubertetsopfølgningen. Børn, der ikke har deltaget i 11- årsopfølgningen indenfor 12 uger (trods 2 rykkere med 4 ugers mellemrum), vil blive registrerede som ikke-deltagere og kan derefter få tilsendt første pubertetsopfølgningshenvendelse. Den første pubertetsopfølgningshenvendelse vil bestå af et informationsbrev til moderen samt en invitation til deltagelse til sønnen/datteren samt et link til det web-baserede spørgeskema. Henvendelsen vil ske per til de mødre, der har opgivet en -adresse i de tidligere dataindsamlingsrunder (ca. 50%), og per brev til de resterende. I informationsbrevet bedes moderen videregive invitationen til sit barn, og barnet/den unge opfordres til at udfylde spør- 3
4 geskemaet alene, så vidt det er muligt, eller aktivt melde fra, hvis han/hun ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. Ved manglende besvarelse af spørgeskemaet/framelding vil første rykker blive udsendt efter 14 dage via eller brev i lighed med første pubertetsopfølgningshenvendelse. Efter yderligere 14 dage vil anden og sidste rykker blive udsendt som postomdelt brev til alle mødre af børn, der endnu ikke enten har besvaret spørgeskemaet eller aktivt fravalgt deltagelse. adresser på moderen og barnet vil blive indsamlet via det webbaserede spørgeskema, og de efterfølgende halvårlige henvendelser vil blive sendt til både moderens og barnets adresser. Postomdelt brev vil fortsat sendes til de mødre, der ikke har oplyst en -adresse. Fra den unge fylder 15 år, vil henvendelsen kun ske til den unge selv og fortrinsvis via elektroniske medier, f.eks. sms til mobiltelefon. Udover første henvendelse vil op til tre rykkere udsendes med en uges mellemrum, hvorefter den unge ved manglende besvarelse registreres som ikke-deltager ved den pågældende halvårlige opfølgning. Vurdering af pubertetsudvikling Det web-baserede spørgeskema til børnene, der bruges i 11-årsopfølgningen i BSMB, vil i oversat form blive anvendt til den halvårlige pubertetsopfølgning. Spørgeskemaet er inspireret af den britiske Avon Longitudinal Study of Parents and Children (ALSPAC)-kohorte (25) og vil indeholde følgende oplysninger om pubertetsudvikling: Piger: hår under arme (ja/nej), uren hud (ja/nej), brystudvikling (illustrationer med kort beskrivelse af Tanner-stadier I-V (26)), kønsbehåring (illustrationer med kort beskrivelse af Tannerstadier I-V (26)), første menstruation (ja/nej, alder i år og måneder) samt højde og vægt (cm, kg, dato). Drenge: hår under arme (ja/nej), uren hud (ja/nej), testikeludvikling (illustrationer med kort beskrivelse af Tannerstadier I-V (27)), kønsbehåring (illustrationer med kort beskrivelse af Tannerstadier I-V (27)), forandret stemme (ja nogle gange, ja helt forandret, nej, ved ikke), sædafgang (ja/nej, alder i år og måneder) samt højde og vægt (cm, kg, dato). Deltagere i pubertetsopfølgningen I nedenstående tabel 1 er angivet de undergrupper, som ønskes fulgt igennem deres pubertetsudvikling. Disse er udvalgt på baggrund af deres præ- og perinatale eksponeringer, der formodes at være af særlig relevans for reproduktive forstyrrelser. I alt 10 undergrupper med ca deltagere i hver samt en tilfældigt udvalgt referencegruppe på deltagere giver et samlet deltagerantal på børn. Med en forventet deltagelsesgrad på ca. 60% vil der skulle inviteres ca børn for at inkludere de ønskede For at øge deltagelsen vi der blive udloddet 1 gavekort på 5000 kr. én gang om året til de børn/unge, der inden for 14 dage efter første henvendelse har besvaret det/de halvårlige runder af dataindsamlingen. To gange om året vil der vil blive udloddet 2x2 biografbilletter blandt de deltagere, der svarer indenfor 14 dage. 4
5 Tabel 1. Undergrupper, der skal følges gennem pubertet, samt ønsket antal og datagrundlag Undergrupper Ønsket antal deltagere Antal personer i BSMB (enkeltfødte i årgange ) Natarbejde, aftenarbejde, skifteholdsarbejde incl. nat, skifteholdsarbejde excl. nat Malere, gartnere og ansatte i landbrug 250; ; ; 75; ; 75; 98 Erhvervsrelateret stress PFOA/PFOS Panodilindtag (kun 1. trimester, kun 2. trimester, kun 3. trimester, alle trimestre) ; ; Rygning (1-10; 11+ cigaretter/dag) 500; ; Fedme (25-29,9; 30+ kg/m 2 ) 500; ; Alkohol (½-3,5; 4+ genstande/uge) 500; ; P-piller i graviditet Infertilitetshormonbehandling For tidlig fødsel (<37 uge), lav fødselsvægt (< 2500 g) Tilfældigt udvalgt referencegruppe I alt Spørgeskema til kvinderne Da mødrene alligevel kontaktes for at give tilladelse til, at vi kontakter deres børn, vil vi invitere dem til at deltage i en kort web-baseret spørgeskemaundersøgelse, som omhandler deres helbred og livsstil, og som i kombination med registerdata kan anvendes i epidemiologiske studier af sygdomsudvikling blandt kvinderne. Der vil indsamles information om deres reproduktionshistorie og brug af antikonception, fysisk og psykisk helbred, arbejdsliv, antropometri, kost, motion, og alkoholforbrug. Denne dataindsamling vil på sigt kunne udvides til resten af kvinderne i kohorten. Organisering og samarbejde Indsamlingen af pubertetsoplysningerne vil blive udført som et samarbejde mellem lektorer Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Ellen Aagaard Nøhr og Bodil Hammer Bech samt professor Jørn Olsen fra Aarhus Universitet og lektor Katrine Strandberg-Larsen samt professor Anne- Marie Nybo Andersen fra Københavns Universitet. Dataindsamlingen ledes af Cecilia Høst Ramlau-Hansen, medens Ellen Aagaard Nøhr vil stå for indsamlingen på kvinderne. BSMBstyregruppen har det overordnede ansvar for alle BSMB-data, og de indsamlede data bliver en del af den fælles BSMB-database, der står til rådighed for andre forskere efter de principper, der gælder for BSMB. 5
6 Logistikken i projektet vil blive koordineret af BMSB-projektkoordinator Inger Kristine Meder med assistance fra studentermedhjælpere. Efter den fælles invitation til mor og barn vil arbejdsindsatsen vedrørende dataindsamlingen på kvinderne så vidt muligt udgå fra Aarhus. Tidsplan og udgifter Dataindsamlingen vil påbegyndes januar 2012 og afsluttes 2020, hvor yngste barn i kohorten fylder 18 år. BSMB-koordinator Inger Kristine Meder vil være ansat på halv tid i årene og kvart tid i årene og blive assisteret af studentermedhjælp ca. 10 timer om ugen. Opsætningen og vedligeholdelse af IT-logistiksystem vil udføres af IT-systemtekniker. Et gavekort til Fona samt i alt 8 biografbilletter vil udloddes per år. Klinisk undersøgelse vil udføres på en lille gruppe børn hvert år, indtil de er fuldt udvoksede. Porto til estimeret antal breve skal indkøbes. Et detaljeret budget ses i bilag. Etiske overvejelser Såvel Datatilsynet skal godkende dataindsamlingen, der vil blive gennemført i overensstemmelse med Helsinki-deklarationen og følge alle regler for datasikkerhed. Videnskabsetisk komitee skal godkende den kliniske undersøgelse af en lille gruppe af børnene. For at fremme motivationen vil de unge, der besvarer spørgeskemaet indenfor tidsfristen, deltage i lodtrækning af gavekort og biografbilletter, som tidligere beskrevet. Perspektivering Indsamling af oplysningerne om pubertetsudvikling vil være en yderst værdifuld dataressource, der bygger ovenpå den veletablerede, landsdækkende BSMB-kohorte. Oplysninger om de tidligere eksponeringer er indsamlet under graviditet, og oplysninger om pubertetsudviklingen indsamles, mens puberteten pågår, hvorved der opnås en god validitet af disse data. Forskere fra ind- og udland vil have mulighed for at anvende datamaterialet og dermed bidrage væsentligt med helt ny viden om, hvad der forårsager tidligere eller senere pubertet. Ligeledes vil det på sigt være muligt at studere både korttids- og langtidskonsekvenser af at gå tidligere eller senere i pubertet. Af specifikke hypoteser, der ønskes belyst, er blandt andre: 1. Eksponering for perflourerede kemikalier (PFCs) i fosterlivet fører til tidlig pubertetsudvikling efter dosisresponsmønster. 2. Mors nat- og skifteholdsarbejde under graviditet fører til tidlig pubertetsudvikling. 3. Infertilitetsbehandling med hormon samt p-pillebrug i den tidlige graviditet fører til tidligere pubertet hos døtre og senere pubertet hos drenge. 4. Sammenhængen mellem pubertetsudvikling og adfærdsproblemer i barndommen. De tre første disse hypoteser er ikke undersøgt tidligere, mens den fjerde er sparsomt belyst. 6
7 REFERENCELISTE (1) Tanner JM. Trend towards earlier menarche in London, Olso, Copenhagen, the Netherlands and Hungary. Nature 1973 May 11;243(5402):95-6. (2) Zhu JL, Basso O, Obel C, Bech BH, Nohr EA, Shrestha A, et al. Parental infertility and sexual maturation in children. Hum Reprod 2009 Feb;24(2): (3) Juul A, Teilmann G, Scheike T, Hertel NT, Holm K, Laursen EM, et al. Pubertal development in Danish children: comparison of recent European and US data. Int J Androl 2006 Feb;29(1): (4) Herman-Giddens ME. Recent data on pubertal milestones in United States children: the secular trend toward earlier development. Int J Androl 2006 Feb;29(1): (5) Ong KK, Ahmed ML, Dunger DB. Lessons from large population studies on timing and tempo of puberty (secular trends and relation to body size): the European trend. Mol Cell Endocrinol 2006 Jul 25; :8-12. (6) Aksglaede L, Olsen LW, Sorensen TI, Juul A. Forty years trends in timing of pubertal growth spurt in 157,000 Danish school children. PLoS One 2008;3(7):e2728. (7) Juul A, Teilmann G, Scheike T, Hertel NT, Holm K, Laursen EM, et al. Pubertal development in Danish children: comparison of recent European and US data. Int J Androl 2006 Feb;29(1): (8) Aksglaede L, Sorensen K, Petersen JH, Skakkebaek NE, Juul A. Recent decline in age at breast development: the Copenhagen Puberty Study. Pediatrics 2009 May;123(5):e932-e939. (9) Juul A, Magnusdottir S, Scheike T, Prytz S, Skakkebaek NE. Age at voice break in Danish boys: effects of pre-pubertal body mass index and secular trend. Int J Androl 2007 Dec;30(6): (10) Aksglaede L, Juul A, Olsen LW, Sorensen TI. Age at puberty and the emerging obesity epidemic. PLoS One 2009;4(12):e8450. (11) Shrestha A, Olsen J, Ramlau-Hansen CH, Bech BH, Nohr EA. Obesity and age at menarche. Fertil Steril 2011 Jun 30;95(8): (12) Wang Y. Is obesity associated with early sexual maturation? A comparison of the association in American boys versus girls. Pediatrics 2002 Nov;110(5): (13) Carel JC, Leger J. Clinical practice. Precocious puberty. N Engl J Med 2008 May 29;358(22): (14) Juul A, Teilmann G, Scheike T, Hertel NT, Holm K, Laursen EM, et al. Pubertal development in Danish children: comparison of recent European and US data. Int J Androl 2006 Feb;29(1): (15) Mouritsen A, Aksglaede L, Sorensen K, Mogensen SS, Leffers H, Main KM, et al. Hypothesis: exposure to endocrine-disrupting chemicals may interfere with timing of puberty. Int J Androl 2010 Apr;33(2): (16) Sharpe RM, Skakkebaek NE. Are oestrogens involved in falling sperm counts and disorders of the male reproductive tract? Lancet 1993 May 29;341(8857):
8 (17) Ramlau-Hansen CH, Thulstrup AM, Storgaard L, Toft G, Olsen J, Bonde JP. Is prenatal exposure to tobacco smoking a cause of poor semen quality? A follow-up study. Am J Epidemiol 2007 Jun 15;165(12): (18) Ravnborg TL, Jensen TK, Andersson AM, Toppari J, Skakkebaek NE, Jorgensen N. Prenatal and adult exposures to smoking are associated with adverse effects on reproductive hormones, semen quality, final height and body mass index. Hum Reprod 2011 May;26(5): (19) Shrestha A, Nohr EA, Bech BH, Ramlau-Hansen CH, Olsen J. Smoking and alcohol use during pregnancy and age of menarche in daughters. Hum Reprod 2011 Jan;26(1): (20) Moss AR, Osmond D, Bacchetti P, Torti FM, Gurgin V. Hormonal risk factors in testicular cancer. A case-control study. Am J Epidemiol 1986 Jul;124(1): (21) Berkey CS, Frazier AL, Gardner JD, Colditz GA. Adolescence and breast carcinoma risk. Cancer 1999 Jun 1;85(11): (22) Frontini MG, Srinivasan SR, Berenson GS. Longitudinal changes in risk variables underlying metabolic Syndrome X from childhood to young adulthood in female subjects with a history of early menarche: the Bogalusa Heart Study. Int J Obes Relat Metab Disord 2003 Nov;27(11): (23) Freedman DS, Khan LK, Serdula MK, Dietz WH, Srinivasan SR, Berenson GS. The relation of menarcheal age to obesity in childhood and adulthood: the Bogalusa heart study. BMC Pediatr 2003 Apr 30;3:3. (24) Olsen J, Melbye M, Olsen SF, Sorensen TI, Aaby P, Andersen AM, et al. The Danish National Birth Cohort--its background, structure and aim. Scand J Public Health 2001 Dec;29(4): (25) Monteilh C, Kieszak S, Flanders WD, Maisonet M, Rubin C, Holmes AK, et al. Timing of maturation and predictors of Tanner stage transitions in boys enrolled in a contemporary British cohort. Paediatr Perinat Epidemiol 2011 Jan;25(1): (26) Marshall WA, Tanner JM. Variations in pattern of pubertal changes in girls. Arch Dis Child 1969 Jun;44(235): (27) Marshall WA, Tanner JM. Variations in the pattern of pubertal changes in boys. Arch Dis Child 1970 Feb;45(239): (28) Schlossberger NM, Turner RA, Irwin CE, Jr. Validity of self-report of pubertal maturation in early adolescents. J Adolesc Health 1992 Mar;13(2): (29) Desmangles JC, Lappe JM, Lipaczewski G, Haynatzki G. Accuracy of pubertal Tanner staging self-reporting. J Pediatr Endocrinol Metab 2006 Mar;19(3): (30) Bonat S, Pathomvanich A, Keil MF, Field AE, Yanovski JA. Self-assessment of pubertal stage in overweight children. Pediatrics 2002 Oct;110(4):
Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereKommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer
København, 2. oktober 2018 Kommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets organisation Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Læs mereAdopterede pigers pubertet: er et hyppigt problem. Pædiatri
Pædiatri Adopterede pigers pubertet: Pubertas præcox er et hyppigt problem Af Grete Teilmann og Niels Erik Skakkebæk Biografi Grete Teilmann er speciallæge i pædiatri. Har lavet ph.d. om pubertetsudvikling
Læs mereKlinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet
Udskillelse af phthalater i urinen hos 555 raske danske drenge med og uden brystudvikling ~ Mikkel Grunnet Mieritz, læge, PhD studerende mikkel.grunnet.mieritz@regionh.dk Klinik for Vækst og Reproduktion,
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereGenetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på. den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn
Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Protokol, juni 2013 Thorkild IA Sørensen, Ellen Aagaard Nøhr og Camilla
Læs merePhthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk
1 Phthalater og pigers pubertetsudvikling Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet PIGER og tidlig pubertet PUBERTETSSTART Piger
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereTidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt
Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs merePubertetsudvikling. Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke. SEX OG SAMFUND 24. august 2015
Pubertetsudvikling Hvornår, hvordan, hvorfor og hvorfor ikke SEX OG SAMFUND 24. august 2015 Grete Teilmann, læge, ph.d Børne- og ungeafdelingen Nordsjællands Hospital Farvel, kære barndom SEX&SAMFUND AUGUST
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereHvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
Læs mereVedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn.
København, 20. september 2007 Opdateret november 2014 Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets
Læs merevækst/fertilitet/sygdomme? hormonforstyrrende? Hvad betyder de for Hvilke stoffer er Afdeling for Vækst og Reproduktion Professor Tina Kold Jensen
Hvilke stoffer er hormonforstyrrende? Hvad betyder de for vækst/fertilitet/sygdomme? Professor Tina Kold Jensen Rigshospitalet Afdeling for Vækst og Reproduktion Syddansk Universitet, Afdeling for Miljømedicin
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereINTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereTendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed
Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er
Læs mereSkriftlig information til forsøgspersoner
Skriftlig information til forsøgspersoner Dette er information til dig, som deltager som forsøgsperson i forskningsprojektet Helbredsmæssige følger af graviditetsdiabetes. Den følgende information beskriver
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet
Læs mereFertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet
Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs merePubertetsundersøgelsen. en undersøgelse i Bedre sundhed i generationer. Web spørgeskema
Pubertetsundersøgelsen en undersøgelse i Bedre sundhed i generationer Web spørgeskema Bedre sundhed i generationer Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S dnbc-research@ssi.dk www.dnbc.dk
Læs mereThe aim of this dissertation was to investigate the association between fertility treatment and somatic diseases in childhood.
English summary Background The use of fertility treatment is increasing worldwide. Fertility treatment circumvents natural conception by means of hormonal stimulation of the woman as well as chemical and
Læs mereBørn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs merePubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann
Pubertet FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Pubertet Hvad er normal pubertet? Hvad er tidligt (pubertas præcox)? Hvad er sent (pubertas tarda)? Starter den tidligere (secular trend)?
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereUfrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning
Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids
Læs mereTILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereDanske børn og voksnes eksponering for phthalater. Hanne Frederiksen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet
Danske børn og voksnes eksponering for phthalater Hanne Frederiksen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Phthalater Phthalater, syntetisk fremstillede kemikalier (1920erne) DEHP, syntetiseret
Læs mereHormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet
Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereFor børn og unge på Sjælland, der gerne vil deltage i et forskningsprojekt, der hedder Den Danske Biobank for overvægtige børn og unge.
TILMELDINGSBLANKET For børn og unge på Sjælland, der gerne vil deltage i et forskningsprojekt, der hedder Den Danske Biobank for overvægtige børn og unge. Barnets / den unges navn: Klasse: Skole: Hjemme
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 613 til sundhed-og ældreministeren
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Dato 01-06-2016 hib@sst.dk Sagsnr. 1-2410-30/1 72 22 77 76 Bidrag til besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 613 til
Læs mereDansk Demografisk Forening 29. oktober 2008
Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereNOTAT SKREVET AF KÅRE STRØM 19. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 11/1472 BØRN & LÆRING RÅDHUSPLADSEN 4 4660 STORE HEDDINGE SKOLE.INST@STEVNS.DK STEVNS.
NOTAT 19. FEBRUAR 215 JOURNALNUMMER 11/72 SKREVET AF KÅRE STRØM UNDERRETNINGER I PERIODEN 1. JANUAR 2-31. DECEMBER 2 Forvaltningen har siden år 212 udarbejdet analyser/stikprøver af modtagne underretninger
Læs mereSamarbejdserfaringer mellem Hillerød Børneungeafdeling og hjemkommunerne. Konference Liljeborg 31 maj 2018
Samarbejdserfaringer mellem Hillerød Børneungeafdeling og hjemkommunerne. Konference Liljeborg 31 maj 2018 Børneafdelingen Hillerød Birgitte Højgaard Roikjer Maj 2018 Dagens program Hvem er jeg? Projekterne
Læs mereHovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12
Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereSAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte
SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først
Læs mereEr der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?
Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereSommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereDanish National Birth Cohort (DNBC)
Danish National Birth Cohort (DNBC) Application form for access to data and biological samples ref. 2011-32 Project title: Applicant: Betydning af feber under graviditeten for barnets motoriske udvikling
Læs mereEpidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi
Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereSpørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme
Aarhus Universitetshospital Skejby Patientlabel Spørgeskema Afsnit for Kvindesygdomme I forbindelse med din undersøgelse og behandling vil vi bede dig udfylde dette spørgeskema så præcist som muligt og
Læs mereTværgående forskningsområde Reproduktionsforskning
Tværgående forskningsområde Reproduktionsforskning Koordinator: Professor Cecilia Høst Ramlau-Hansen Bodil Hammer Bech, Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Carsten Obel Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereDD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S
Deltagerinformation Projekttitel: Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-20100082. Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Læs mereMålsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereBioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)
Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereBioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen
Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereUlighed i sundhed starter i fosterlivet
Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Anne-Marie Nybo Andersen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: amny@sund.ku.dk Dias 1 Sundhedspolitik i Danmark: Middellevetid 1970-2007 Det første sundhedspolitiske
Læs mereProjekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010
Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt
Læs mereAktiviteter - kapitel 3-6. klasse
Hjælp! Er der noget galt med mig? Hej brevkasse Jeg er en pige på 12 (næsten 13), som har en masse spørgsmål til jer! Jeg vejer 39 kilo og er ca. 159 cm høj. Jeg er også meget tynd og slank. Jeg har kønsbehåring
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereBlodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte
Deltagerinformation Blodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte Tilbud til alle, der fødes på Rigshospitalet og Herlev Hospital Hvis du ønsker at deltage i projektet, kan du finde samtykkearket
Læs mereKære forældre, Der er særlige spørgsmål til henholdsvis piger og drenge om pubertetsudvikling. I kan her se både pige- og drengespørgsmålene.
April 2011 Kære forældre, De følgende sider viser Club11-skemaet i BSMB det skema, som vi beder jeres 11-årige børn om at udfylde. Som I kan se er skemaet forholdsvis langt, og vi regner med, at det vil
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mere